Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 108
Offentligt
UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE
FORMER FOR KRIMINALITET
Offerundersøgelserne 2005-2014
med særligt afsnit om vold og reviktimisering
Af
Anne-Julie Boesen Pedersen,
Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig
December 2015
Justitsministeriet * Københavns Universitet
Det Kriminalpræventive Råd * Rigspolitiet
ISBN 978-87-92760-59-3
ISSN 2245-8425
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Indhold
1.
2.
OVERSIGT OG SAMMENFATNING ..................................................................................................................4
INDLEDNING ........................................................................................................................................................10
2.1
2.2
2.3
3.
U
NDERSØGELSENS DATA OG METODE
...............................................................................................................10
O
M STATISTISK SIGNIFIKANS
.............................................................................................................................16
O
M REGRESSIONSANALYSER
.............................................................................................................................17
TYVERI ...................................................................................................................................................................19
3.1
T
YVERI
2005-14 ................................................................................................................................................22
3.2
K
ARAKTERISTIKA VED OFRENE
.........................................................................................................................23
3.3
T
YVERIETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING
......................................................................................................25
3.4
Ø
KONOMISK MØRKETAL FOR TYVERI
................................................................................................................28
3.5
I
NDBRUD I PRIVATE HJEM
..................................................................................................................................30
3.6
F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TYVERI OG INDBRUD
.........................................33
3.6.1
Udsathed for tyveri...................................................................................................................................33
3.6.2
Udsathed for indbrud ...............................................................................................................................34
4.
HÆRVÆRK............................................................................................................................................................36
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
H
ÆRVÆRK
2005-14...........................................................................................................................................38
K
ARAKTERISTIKA VED OFRENE
.........................................................................................................................39
H
ÆRVÆRKETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING
.................................................................................................41
Ø
KONOMISK MØRKETAL FOR HÆRVÆRK
...........................................................................................................43
F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR HÆRVÆRK
.........................................................44
5.
VOLD .......................................................................................................................................................................46
5.1
V
OLD
1995-96
OG
2005-14 ...............................................................................................................................50
5.2
K
ARAKTERISTIKA VED OFRENE
.........................................................................................................................53
5.3
V
OLDENS GROVHED OG ALVORLIGHED
.............................................................................................................57
5.4
V
OLDENS ART
....................................................................................................................................................61
5.5
V
OLDENS TIDSMÆSSIGE FORDELING
..................................................................................................................63
5.6
A
LKOHOL OG STOFFER
.......................................................................................................................................65
5.7
N
ÆRMERE OM POLITIANMELDELSE AF VOLD
.....................................................................................................66
5.8
Å
RSAGER TIL VOLD
...........................................................................................................................................69
5.9
H
ADFORBRYDELSER I FORBINDELSE MED VOLD
................................................................................................70
5.9.1
Hadforbrydelser generelt .........................................................................................................................72
5.10 P
ARTNERVOLD
...................................................................................................................................................73
5.10.1
Karakteristika ved ofre for partnervold ...................................................................................................74
5.10.2
Alvorlighedsgraden af partnervold ..........................................................................................................75
5.10.3
Karakteren af partnervold .......................................................................................................................78
5.11 R
EVIKTIMISERING
..............................................................................................................................................80
5.11.1
Karakteristika ved ofrene.........................................................................................................................81
5.11.2
Voldens art ...............................................................................................................................................82
5.11.3
Grovhed og alvorlighed ...........................................................................................................................83
5.11.4
Voldens tidsmæssige fordeling.................................................................................................................85
5.12 F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR VOLD
.................................................................87
5.12.1
Udsathed for vold på offentlige steder .....................................................................................................87
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
5.12.2
5.12.3
5.12.4
6.
Udsathed for vold i private hjem..............................................................................................................88
Udsathed for vold på arbejdspladsen, uddannelsesinstitution m.v..........................................................89
Udsathed for vold i det hele taget ............................................................................................................90
RØVERI ..................................................................................................................................................................92
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
6.7
6.8
K
ARAKTERISTIKA VED OFRENE
.........................................................................................................................95
R
ØVERIERNES GROVHED OG ALVORLIGHED
......................................................................................................97
K
ARAKTERISTIKA VED RØVERIERNE
................................................................................................................100
D
EN TIDSMÆSSIGE FORDELING AF RØVERIER
..................................................................................................101
A
LKOHOL OG STOFFER
.....................................................................................................................................103
U
DBYTTE
.........................................................................................................................................................103
O
M POLITIANMELDELSE AF RØVERIERNE
.........................................................................................................105
F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR RØVERI
............................................................107
7.
TVANGSSAMLEJE .............................................................................................................................................109
7.1
O
FRE OG GERNINGSMÆND
...............................................................................................................................111
7.2
G
ERNINGSSITUATIONEN
..................................................................................................................................113
7.3
T
VANGSSAMLEJETS GROVHED OG ALVORLIGHED
............................................................................................114
7.4
A
NMELDELSE TIL POLITIET
..............................................................................................................................116
7.5
F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TVANGSSAMLEJE
.............................................117
7.5.1
Udsathed for tvangssamleje ...................................................................................................................118
7.5.2
Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt....................................................119
7.5.3
Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke er ofret bekendt. ...........................................120
8.
DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLING..........................................................................................121
8.1
K
RIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL
1986.................................................................................................121
8.2
K
RIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL
2014.................................................................................................122
8.3
K
RIMINALITETEN
2014 ....................................................................................................................................124
8.3.1
Om sammenhæng til udsathed for internetkriminalitet..........................................................................126
8.4
F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR KRIMINALITET
.................................................128
9.
BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET.................................................130
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
D
EMOGRAFI OG ANGST FOR KRIMINALITET
2014 ............................................................................................130
U
DSATHED FOR KRIMINALITET OG ANGST FOR KRIMINALITET
........................................................................131
U
DVIKLINGEN I ANGST FOR KRIMINALITET
......................................................................................................131
F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR ANGST FOR KRIMINALITET
................................................................133
D
EN SAMFUNDSMÆSSIGE BEKYMRING FOR KRIMINALITET
..............................................................................134
10.
11.
12.
LITTERATUR ......................................................................................................................................................137
SPØRGESKEMA .................................................................................................................................................141
BILAGSTABELLER............................................................................................................................................160
3
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1. OVERSIGT OG SAMMENFATNING
De første landsdækkende offerundersøgelser af danskernes udsathed for kriminalitet blev
gennemført i begyndelsen af 1970-erne. Siden 2005 er der årligt gennemført landsdækkende,
repræsentative interviewundersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler
om vold. Fra 2008 blev disse offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for røveri
og tvangssamleje. Det er disse undersøgelser, der er i centrum i denne rapport, hvor der også – når
det er muligt – sammenlignes med tidligere, tilsvarende undersøgelser. Interviewene i 2014 er
foretaget jævnt fordelt hen over året.
De overordnede resultater vedrørende de seneste ti års offerundersøgelser kan sammenfattes på
følgende måde:
Tyveri
10 pct. af de 16-74-årige angav i 2014 at have været udsat for tyveri inden for det seneste år, hvilket
er den lavest registrerede andel tyveriudsatte i offerundersøgelsernes historie, der i Danmark går
tilbage til 1972. Andel udsatte i 2014 er signifikant lavere end den samlede andel end i perioden
2005-2013.
Anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri, der har været nogenlunde konstant i mange år, hænger nøje
sammen med værdien af det stjålne.
Undersøgelsen viser, at risikoen for at blive udsat for tyveri er forøget for mænd, for unge eller
yngre personer, for selvstændig erhvervsdrivende, for bosatte i bykommuner, for personer med
anden herkomst end dansk, for dem, der hyppigt er hjemmefra om aftenen, for dem, der ofte går ud
for at more sig, for dem, der ejer flere forbrugsgoder, og for dem, der er indehaver af butik eller
virksomhed. Pensionister, faglærte arbejdere og personer, der er gift, har derimod en mindre risiko
end andre for at blive udsat for tyveri.
Omfanget af alene indbrudstyveri er behandlet selvstændigt fra og med offerundersøgelsen fra
2012. I 2014 angav 2,8 pct. af danskerne i alderen 16-74 år, at de har været udsat for indbrud i deres
private hjem.
Det økonomiske omfang af skader fra indbrud ligger på omtrent 2,3 mia. kr., og ved hvert enkelt
indbrud er der i gennemsnit stjålet for omkring 20.000 kr.
Ligesom tilfældet er for tyveri generelt, stiger anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrud i takt med
værdien af det stjålne.
4
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Risikoen for at blive udsat for indbrud er forøget for personer med en indkomst på 550.000 kr. og
derover, for personer i alderen 16-24 år, for gifte og fraskilte m.v. og for dem, der ugentligt går ud
for at more sig. Personer med bopæl i yder- og landkommuner har derimod en mindre risiko end
andre for at blive udsat for indbrud.
Hærværk
5 pct. angav i 2014 at have været udsat for hærværk inden for det seneste år. Risikoen for at blive
udsat for hærværk har i de sidste seks år ligget på nogenlunde samme niveau, der på sin side er
signifikant lavere end i de tidligere år.
Anmeldelsestilbøjeligheden vedrørende hærværk i 2014, der svarer til den, der er set i de tidligere
år, er blandt andet afhængig af, hvor stort et beløb der er ødelagt for, samt af ofrets køn og alder.
Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for hærværk er forøget for mænd, for
personer i alderen 16-39 år, for dem med indkomst på 100.000 eller over, for selvstændig
erhvervsdrivende og arbejdsløse, for dem, der hyppigt går ud for at more sig, for dem, der ejer flere
forbrugsgoder, og for dem, der er indehaver af en butik eller virksomhed. Mindst udsatte er bosatte i
yderkommuner efterfulgt af bosatte i land- og mellemkommuner. Pensionister og gifte har ligeledes
en mindre risiko for at blive udsat for hærværk.
Vold
Der er over de seneste ti år en tydelig nedadgående tendens i risikoen for at blive udsat for vold,
mens der omvendt er en øget tendens til, at flere af ofrene har været udsat for vold mere end én
gang i løbet af det seneste år. Det er særligt blandt de unge, at risikoen for at blive udsat for vold er
mindsket.
Ved fortolkning af udviklingen skal man især være opmærksom på, at der kan være sket ændringer
i, hvad befolkningen oplever og opfatter som vold. Set over et længere tidsforløb er det påvist, at
relativt flere af de fysiske overgreb opleves og opfattes som ”vold”.
Det er i langt de fleste tilfælde mænd, der er gerningspersoner.
Fra 1995-96 til perioden siden midten af 0’erne er der sket en stigning i andelen, der udsættes for
vold på arbejds- eller uddannelsessted. Andelen, der udsættes for værtshusvold, er i samme periode
blevet mindre, mens andelen, der udsættes for vold på gaden, er steget. I øvrigt er der ikke sket store
forandringer fra midten af 1990’erne til i dag med hensyn til arten af gerningssted.
Flere af indikatorerne på voldens grovhed viser fluktuationer, men ikke entydige
udviklingstendenser, i perioden 2005-14. Dog synes ofrets egen opfattelse af hændelsens
5
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
alvorlighed i 2013-14 at adskille sig fra de tidligere år, idet en mindre andel af ofrene oplevede den
vold, de var udsat for, som meget alvorlig. Tilsvarende ses i 2013-14 en lavere i andelen af ofre,
som vurderer voldsepisoden som en kriminel handling.
Anmeldelsestilbøjeligheden for vold har varieret inden for de seneste ti år uden en entydig
udviklingstendens. Set over et længere tidsforløb er anmeldelsestilbøjeligheden steget.
Omtrent hvert tiende offer for vold angiver, at forbrydelsen mod dem helt sikkert eller måske var
betinget af racisme, mens omtrent halvt så mange angiver, at volden mod dem helt sikkert eller
måske skyldtes homo- eller transfobi.
Specielt om partnervold
Af det samlede antal voldsofre angiver omtrent hvert tyvende, at volden er begået af en nuværende
eller tidligere partner, og det er i ni ud af ti tilfælde kvinder, der har været udsat herfor.
Partnervolden er karakteriseret ved, at den oftere fører til skader, at den opfattes voldsommere, og at
reviktimiseringsandelen er større end for de øvrige voldsofre.
Specielt om reviktimisering for vold
I offerundersøgelsen for 2014 indgår et afsnit om reviktimisering for vold. Der findes ikke nogen
signifikante forskelle mellem ofre, der har været udsat henholdsvis en og flere gange for vold, for så
vidt angår alder, køn, etnisk herkomst og bopælskommune. Andelen af fraskilte m.v. uden børn er
større blandt de reviktimiserede ofre. Ikke overraskende kender en større andel af de
reviktimiserede ofre gerningspersonen. De enkelte voldshandlinger opfattes af de reviktimiserede
ofre for vold som mindre alvorlig, anmeldes sjældnere, og der er mindre hyppigt alkohol eller andre
stoffer involveret. Desuden forekommer denne type vold oftere i eget hjem eller på arbejdspladsen,
og med hensyn til gerningstidspunktet forekommer volden relativt ofte i hverdage og i dagtimer.
Hvem udsættes for vold?
En analyse vedrørende den generelle risiko for at blive udsat for vold viser, at yngre mænd,
personer, der hyppigt er ude om aftenen, og arbejdsløse har en større risiko herfor end andre.
Modsat er risikoen mindre for pensionister, gifte og folk med høj indkomst. Der er desuden
gennemført tre analyser med henblik på at anskueliggøre, hvilke forhold der hænger sammen med
risikoen for forskellige former for vold: Vold på offentlige steder, vold i private hjem og vold på
arbejdspladsen. Disse analyser tegner lidt forskellige profiler af personer, der har en øget risiko for
at blive udsat for vold. Yngre, mænd, arbejdsløse og personer, der hyppigt går ud om aftenen, har
større risiko end andre for at blive udsat for vold på et offentligt tilgængeligt sted, mens
pensionister, personer med meget høj indkomst og gifte har en mindre risiko. Unge personer, ugifte,
personer der relativt sjældent går ud for at more sig, arbejdsløse samt personer med anden herkomst
6
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
end dansk har en forøget risiko for at blive udsat for vold i private hjem. Risikoen for vold på
arbejdspladsen er – næppe overraskende – større for personer i arbejde, for relativt unge, for
kvinder og for personer med mellemindkomst. Risikoen for at blive udsat for vold på
arbejdspladsen er desuden højere for personer med bopæl i land- og mellemkommuner end for
andre.
Røveri
Knap 1 pct. angiver at have været udsat for røveri i 2014, hvilket svarer til niveauet de seneste år.
Meget tyder dog på, at en del af de adspurgte opfatter røveribegrebet ret bredt og også angiver trick-
og tasketyverier som røverier.
I langt de fleste af de hændelser, som ofrene opfatter som røveri, er ofret alene blevet truet, idet 91
pct. af røveriofrene angiver, at de hverken er blevet slået eller sparket i forbindelse med røveriet.
Mere end fire ud af fem betragter det, de har været udsat for, som en kriminel hændelse, mens det
kun er en mindre del af ofrene, der synes, at røveriepisoden har påvirket dem og deres liv på
markant vis.
Mere end tre fjerdedele af de offerrapporterede røverier anmeldes til politiet af enten ofret selv eller
af en anden. Anmeldelsestilbøjeligheden har en klar og stærk sammenhæng med det økonomiske
tab ved røveriet.
Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for røveri – eller det, den adspurgte
opfatter som røveri – forøges, hvis man er ung, hvis man er af anden etnisk herkomst end dansk,
hvis man hyppigt går ud for at more sig, og hvis man er indehaver af en butik eller virksomhed.
Gifte og personer med bopæl i en yder- eller landkommune har derimod en mindre risiko for at
blive udsat for røveri.
Tvangssamleje
Andelen af de udspurgte kvinder, der angiver, at de har været udsat for tvangssamleje eller forsøg
herpå inden for de seneste 5 år, var i 2014 1,4 pct., hvilket er større end den gennemsnitlige andel i
den undersøgte periode. Det seneste år drejer det sig om 0,39 pct. I gennemsnit for alle årene svarer
det til ca. 4.200 kvinder pr. år. Med sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale om mellem 3.400 og
5.000 ofre for tvangssamleje pr. år. I cirka halvdelen af tilfældene drejer det sig om forsøg på
tvangssamleje.
Ved fortolkning af udviklingen skal man især være opmærksom på, at der kan være sket ændringer
i, hvad kvinderne oplever og opfatter som tvangssamleje. Set over et længere tidsforløb er det
påvist, at relativt flere af de seksuelle overgreb opleves og opfattes som voldtægt.
7
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Ofrene for tvangssamleje er gennemgående meget unge, idet knap tre femtedele er under 25 år.
Cirka to tredjedele af tvangssamlejerne er foregået i en privat bolig, mens en sjettedel er foregået
udendørs på et offentligt tilgængeligt sted.
Knap fire ud af ti gerningsmænd er en nuværende eller tidligere partner, hvilket kan være med til at
forklare den lave anmeldelsesprocent, idet kun omkring hvert fjerde tvangssamleje er anmeldt til
politiet. 45 pct. af dem, der ikke anmelder, begrunder det med, at de ikke syntes, der var grund til
det, at de ikke anså hændelsen for at være kriminel, at de ikke troede, det ville hjælpe noget, eller at
de ikke havde lyst til at anmelde det.
Der er gennemført tre analyser for at anskueliggøre, hvilke forhold der påvirker risikoen for at blive
udsat for tvangssamleje. Der er tale om en analyse af den generelle udsathed for tvangssamleje,
udsathed for tvangssamleje af en kendt gerningsmand og udsathed for tvangssamleje af en ukendt
gerningsmand. Alle analyser viser, at ung alder og arbejdsløshed øger risikoen for at blive udsat for
tvangssamleje, mens gifte kvinder har en mindre risiko herfor. For tilfælde med en kendt
gerningsperson ses yderligere, at det at være bosat i en yder- eller mellemkommune øger risikoen,
mens det at være af anden herkomst end dansk mindsker risikoen. Foruden de ovenfor nævnte
forhold mindsker det at være bosat i en landkommune risikoen for udsathed for tvangssamleje med
ukendt gerningsperson.
Samlet kriminalitet (tyveri, hærværk og/eller vold)
I 2014 var i alt 14 pct. udsat for enten vold, tyveri og/eller hærværk, hvilket er det lavest målte
niveau de seneste 10 år.
Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for kriminalitet er forøget for mænd, for
unge eller yngre, for dem med højere indkomster, for studerende og selvstændig erhvervsdrivende,
for dem, der man hyppigt går ud om aftenen, herunder for at more sig, for dem, der ejer flere
forbrugsgoder, og for dem, der er indehaver af en butik eller virksomhed. Personer med bopæl i
yder-, land-, og mellemkommuner har en mindre risiko for at blive udsat end personer med bopæl i
bykommuner. Pensionister, faglærte og gifte personer har ligeledes en reduceret risiko for at blive
udsat for kriminalitet.
Angst og bekymring for kriminalitet
I 2014 var det 12 pct., der angav, at de næsten hele tiden eller ofte tænker på risikoen for at blive
udsat for selv at blive udsat for kriminalitet, hvilket ikke afviger fra perioden som helhed.
8
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0009.png
I øvrigt viser undersøgelsen, at angst for kriminalitet i særlig grad hænger sammen med, om
personen har været udsat for kriminalitet, og med køn, idet kvinder er mere angste end mænd.
Personer i alderen 25-39 år er mindre angste end dem i andre aldersgrupper,. Det samme gælder
personer bosat i yderkommuner, personer med en højere indkomst og personer, der ofte er ude om
aftenen. Modsat er det at være arbejdsløs, pensionist, fag- eller ufaglært, studerende eller
selvstændig forbundet med en øget ængstelighed for kriminalitet, hvilket også gælder for personer
af anden herkomst end dansk og personer bosat i en mellemkommune.
Opsummerende tal
I tabelform kan de vigtigste tal for udsathed for kriminalitet i den aktuelt gennemførte undersøgelse
sammenlignet med tidligere tilsvarende undersøgelser sammenfattes på følgende måde:
Tabel 1.1. Oversigt over udviklingen i danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet,
anmeldelsestilbøjelighed og angst for kriminalitet frem til 2014.
Første sammenlignelige
måling foretaget år
Andel udsat for tyveri,
hærværk og/eller vold
Andel udsat for tyveri
Anmeldelsestilbøjelighed
for tyveri
Andel udsat for indbrud
Anmeldelsestilbøjelighed
for indbrud
Andel udsat for hærværk
Anmeldelsestilbøjelighed
for hærværk
Andel udsat for vold
Anmeldelsestilbøjelighed
for vold
Andel udsat for røveri
Anmeldelsestilbøjelighed
for røveri
Andel kvinder udsat for
tvangssamleje eller
forsøg herpå inden for
de sidste 5 år
Anmeldelsestilbøjelighed
for tvangssamleje
1987 (25 %)
1972 (13 %)
1972 (62 %)
2012 (3 %)
2012 (87 %)
1972 (7 %)
1972 (32 %)
(1971)/1987 (3 %)
1971 (19 %)
2008 (1 %)
Udvikling fra første
måling til 2014*
–
0
0
0
0
0
+
–
+
0
2014
14 %
10 %
59 %
3%
86 %
5%
47 %
1%
42 %
1%
78 %^
1 %^
26 %^
Angst for kriminalitet
1976 (18 pct.)
–
12 %
* Tegnforklaring: + = signifikant stigning, 0 = uændret,
–
= signifikant fald.
^ Tallene er et gennemsnit for 2008-14, idet det årlige antal ofre for røveri og tvangssamlejer er meget lille og dermed
relativt usikkert.
9
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0010.png
2. INDLEDNING
I forlængelse af en handlingsplan fra regeringen vedrørende bekæmpelse af vold (Bekæmpelse
af
vold,
1993) blev der gennemført en voldsofferundersøgelse i 1995 og 1996 (Balvig, 1996; 1998).
Med henblik på fortsat at bidrage til belysning af voldsudviklingen blev der i 2004 taget initiativ til
at gentage voldsofferundersøgelsen. Offerundersøgelsen blev samtidig udvidet, så den fra 2005 og
frem også inkluderer spørgsmål om udsathed for tyveri, hærværk samt spørgsmål om angst for
kriminalitet. Fra og med 2008 er der endvidere månedligt spurgt om udsathed for voldtægt
(tvangssamleje) og røveri. Fra og med 2009 indeholder undersøgelsen spørgsmål vedrørende de
interviewedes livsstil og økonomiske forhold. Fra og med 2014 inkluderer offerundersøgelsen også
oplysninger om de adspurgtes herkomst
1
og bopælskommunens urbaniseringsgrad.
2
Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og
Rigspolitiet og er gennemført i et samarbejde med Københavns Universitet.
2.1 Undersøgelsens data og metode
En ikke ubetydelig del af den kriminalitet, der forekommer i samfundet, anmeldes ikke til politiet
og kommer heller ikke til politiets kundskab på anden vis. Man kalder denne ikke-politiregistrerede
kriminalitet for den skjulte kriminalitet eller kriminalitetens mørkefelt. Gennemførelse af
offerundersøgelser er en af de få muligheder, man har for at skønne dels over den faktisk
forekommende kriminalitet i samfundet og dels mørketallets størrelse. I offerundersøgelser
udspørges befolkningen via papirspørgeskemaer, webbaserede spørgeskemaer, personlige eller
telefoniske interviews, om de har været udsat for forskellige former for kriminalitet. I bekræftende
fald spørges, om det er blevet anmeldt, eller om politiet har fået nys om forholdet på anden vis; en
oplysning som muliggør estimeringer af mørketallet.
Offerundersøgelser kan yde et bidrag til beskrivelse og forståelse af vold og anden kriminalitet i
samfundet og mørketallets størrelse, men også kun et bidrag. Der er således en række problemer
forbundet med gennemførelse af denne form for undersøgelser. Disse problemer betyder, at
oplysningerne bliver forbundet med en vis usikkerhed og en række begrænsninger, som bør tages i
betragtning, når tallene fortolkes og forklares. Blandt de vigtigste er:
Ved de oplysninger, der anvendes til regressionsanalyserne, har det været muligt at få koblet herkomstoplysninger i
perioden siden 2009.
2
Ved de oplysninger, der anvendes til regressionsanalyserne, har det været muligt at få koblet bopælsoplysninger i
perioden siden 2009. De fire urbanitetstyper er defineret ud fra 14 indikatorer, som belyser graden af urbanisering,
landbrugets betydning, demografisk struktur, erhvervs- og befolkningsudvikling, uddannelsesniveau, kommunens
økonomiske grundlag og kommunens placering (center/periferi). Indikatorerne er udarbejdet af Danmarks
Jordbrugsforskning.
1
10
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
* Det er befolkningens
oplevelse,
der aflæses. Denne oplevelse er ikke nødvendigvis i
overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Forskellige mennesker har
givetvis forskellige opfattelser af, hvad tvangssamleje, røveri eller vold er (jf. f.eks. Balvig, 1978),
og disse opfattelser kan ændre sig over tid. Et skub i en skolegård kan i én tidsperiode blive oplevet
som drilleri, i en anden som mobning og i en tredje som vold. Konsekvensen heraf er blandt andet,
at forskellige måder at spørge og formulere spørgsmålene på udløser forskellige svar og giver
forskellige hyppigheder (Balvig, 1995; Kyvsgaard, 2015). Man må derfor være særdeles
opmærksom på den anvendte spørgsmålsformulering og på, at konstaterede forskelle mellem selv
ensartet gennemførte undersøgelser over tid kan bero på ændrede opfattelser af, hvad vold og andre
former for kriminalitet er.
* Det er aldrig hele befolkningen, der udspørges. Der er f.eks. altid en nedre aldersgrænse og ofte
også en øvre. Den nedre aldersgrænse betyder typisk, at undersøgelser kun i ringe grad eller slet
ikke kommer til at omfatte vold eller anden kriminalitet mod mindre børn.
* Det er alene et mindre udsnit af den del af befolkningen, undersøgelsen omfatter, der udspørges.
Det betyder, at tallene er forbundet med stikprøveusikkerhed.
* Nogle af de former for kriminalitet, der spørges om – vold, røveri og tvangssamleje – er relativt
sjældne hændelser. Det betyder, at stikprøveudvalget helst skal være meget stort for nærmere at
kunne analysere de hændelser, der berettes om. Med stigende udvalgsstørrelse øges imidlertid også
omkostningerne og andre praktiske problemer med at gennemføre undersøgelsen, således at det kan
være svært at realisere det undersøgelsesmæssigt mest ideelle.
* Der er forskellige måder at finde frem til dem, man vil interviewe, på. Disse måder har hver deres
fordele og ulemper. En af mulighederne er et fuldstændigt tilfældigt udvalg (lodtrækningsprincip)
baseret på CPR-registret.
* Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er med i det endelige udvalg. Der er nogen, det
ikke lykkes at træffe, og andre, der ikke ønsker at deltage. Der er en betydelig risiko for, at de, man
ikke får med, udgør et skævt udsnit af alle, og at tallene derfor forvrides i den ene eller den anden
retning. Dette kompenseres der dog i hvert fald i nogen grad for ved vægtning af besvarelserne, jf.
senere.
* Der er forskellige måder at udspørge på. De fire standardmetoder er det personlige interview, tele-
foninterviewet, postspørgeskemaet og internetspørgeskemaet. Hver af disse metoder har deres for-
dele og ulemper, f.eks. med hensyn til svarvillighed og mulige hukommelsesproblemer (se de føl-
gende punkter).
11
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
* Der kan være et problem med svarvillighed. Der kan være nogen, der ikke ønsker at berette i et
spørgeskema eller over for en interviewer om den kriminalitet, de har været udsat for. Denne
svarvillighed kan tænkes at variere med forskellige omstændigheder ved kriminaliteten. F.eks. kan
der være grund til at tro, at svaruvillighed er et større problem ved kortlægning af partnervold end
ved kortlægning af “taskerøverier” udført af fremmede i gademiljøet.
* Der kan være hukommelsesproblemer. Også kriminalitet glemmes i en eller anden udstrækning,
igen formentlig afhængig af dens karakter, tid siden hændelsen, og hvem man i øvrigt er m.v. Hu-
kommelsesfaktorens indvirkning på undersøgelsens resultater begrænses ved alene at spørge om
hændelser inden for en forholdsvis kort periode forud for interviewet.
* Ved introduktion af en afgrænset tidsperiode, hvori kriminaliteten søges kortlagt, introduceres det
såkaldte teleskoperingsproblem, dvs. at man ganske vist husker selve hændelsen, men fejlhusker
tidspunktet. Man taler om fremadteleskopering for de tilfælde, som reelt er sket forud for tidsperi-
oden, og bagudteleskopering for de tilfælde, man ikke beretter om, fordi man fejlagtigt tidsmæssigt
placerer dem uden for tidsperioden. Problemet er, at bagudteleskopering og fremadteleskopering
ikke nødvendigvis går lige op i sidste ende, hverken antalsmæssigt eller med hensyn til type af
hændelse (f.eks. med hensyn til alvorlighed, anmeldelse/ikke-anmeldelse m.v.).
* Der er forskel på ofre (personer) og episoder (handlinger). Mennesker risikerer at blive udsat for
kriminalitet mere end én gang inden for den tidsperiode, der spørges til. Offerundersøgelserne er
ikke altid velegnede til at udsige noget om alle de episoder, der har fundet sted, idet det forudsætter,
at de udspurgte spørges detaljeret om hver hændelse (f.eks. om anmeldelse, ikke-anmeldelse).
* Der kan endelig også opstå fejl i forbindelse med registrering af svar, databehandling m.v.
Den aktuelle offerundersøgelse er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgel-
ser. Omnibusundersøgelser er interviewundersøgelser, hvor man samler flere emner i ét interview.
De personer, der er omfattet af omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Danmarks Statistiks
CPR-register, således at de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen på 16-74 år. Danmarks
Statistik søger derefter efter personernes telefonnumre, og de personer, som ikke har en telefon,
eller som det ikke lykkes at finde et telefonnummer til, kontaktes via brev og anmodes om at oplyse
Danmarks Statistik om et eventuelt telefonnummer med henblik på interview.
De månedlige bruttostikprøver er på omkring 1.700 personer. Heraf ekskluderes de, der viser sig at
være emigreret eller døde, eller som over for Danmarks Statistik har givet udtryk for, at de ikke
ønsker at blive ringet op med henblik på at deltage i undersøgelser, jf. herom senere. Den resterende
12
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0013.png
del udgør nettostikprøven. Denne er på omkring 1.500 personer hver måned i alle årene, og der er
hverken tegn på vækst eller fald i nettostikprøvens størrelse i forhold til bruttostikprøven.
Det betyder, at der i hvert af årene er omkring 18.000 personer, der er blevet anmodet om at deltage
i undersøgelsen, jf. tabel 2.1. Sammenlagt drejer det sig om 181.783 personer. Heraf har 114.931
valgt at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 63 pct. Svarprocenterne de enkelte
år er ret identiske, dog med en svag faldende tendens de seneste år.
Tabel 2.1. Stikprøvestørrelse, antal gennemførte interview og svarprocent fordelt efter år,
2005-14. Pct.
Nettostikprøve
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2005-2014
18.238
17.996
17.796
17.947
18.268
18.442
18.185
18.251
17.750
18.910
181.783
Antal interview
11.668
11.588
11.653
11.716
11.521
11.585
11.745
11.568
10.446
11.441
114.931
Svarprocent
64 %
64 %
65 %
65 %
63 %
63 %
65 %
63 %
59 %
61 %
63 %
Fra juli 2010 blev det muligt at besvare spørgeskemaet via internettet. Det har omkring en tredjedel
af respondenterne gjort, mens de resterende to tredjedele er besvaret via telefoninterviews. Der viser
sig at være en skævhed i, hvem der deltager i internetundersøgelserne frem for de telefoniske
interviews, men det er overraskende nok de ældre respondenter, der i højere grad udfylder
internetspørgeskemaerne, end det er de unge. Denne sammenhæng er statistisk signifikant.
Indførelsen af internetbaseret interviews indebærer imidlertid ikke en systematisk skævhed i
svarprocent og bortfald i relation til alder. De unge besvarer nemlig i højere grad end de ældre
interviews telefonisk.
Årsagen til, at nogle ikke har deltaget i undersøgelsen, fremgår af tabel 2.2. I en stor del af
tilfældene – 29 pct. – skyldes det manglende telefonnummer. Selv om Danmarks Statistik skriftligt
henvender sig i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde et telefonnummer til
personen/husstanden via en mekanisk og manuel telefonnummersøgning, så er det kun en mindre
del af disse henvendelser, der fører til, at personen kontakter Danmarks Statistik.
13
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0014.png
Tabel 2.2. Årsager til bortfald, 2005-14.
Antal
Manglende telefonnummer
Nægtet at deltage
Ikke truffet
Anden bortfaldsårsag
Uoplyst
I alt
19.178
17.119
18.435
11.610
510
66.852
Procent
29 %
26 %
28 %
17 %
1%
100 %
Procent af hele stikprøven
11 %
9%
10 %
6%
0,3 %
37 %
En anden hyppig årsag til ikke at deltage er, at personen ikke har kunnet træffes på det angivne
telefonnummer til trods for, at de bliver forsøgt kontaktet helt op til 20 gange. Der er også en del,
der har nægtet at deltage i undersøgelsen, nemlig knap en tiendedel af samtlige adspurgte, svarende
til godt en fjerdedel af bortfaldet. For den resterende del af bortfaldet er der ikke angivet en specifik
årsag til, at interviewet ikke er gennemført.
Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver enkelt interviewet for hermed at tage
højde for eventuelle skævheder i materialet. Frem til juli 2007 var vægten baseret på oplysninger
om personernes køn, alder, husstandstype, region (3 områder) og boligens art. Den vægtning blev
derefter ændret, ikke mindst med henblik på i højere grad at kunne tage højde for det bortfald, der er
forårsaget af, at personer kan vælge generelt ikke at deltage i undersøgelser, jf. den såkaldte
forskerbeskyttelsesordning. Forskerbeskyttelsen blev indført i 2000 og var i perioden 2000-06
knyttet sammen med flytning, idet man ved at sætte et kryds i en rubrik på
flytteanmeldelsesblanketten kunne angive, at man ønskede at være omfattet af denne
forskerbeskyttelse. Med virkning fra 1. januar 2007 skal der nu udfyldes en særskilt blanket for at
blive omfattet af forskerbeskyttelsen. Væksten i antallet af personer, der er omfattet af
forskerbeskyttelse, er mindsket markant som følge af den ændrede praksis.
Forskerbeskyttelsesordningen har medført problemer med hensyn til at kunne udvælge et
repræsentativt udsnit af befolkningen, idet lidt over 700.000 danskere, svarende til 13 pct. af
befolkningen, pr. 1. januar 2009 havde valgt at få forskerbeskyttelse. For at råde bod på den
skævhed, dette indebærer, har Danmarks Statistik som nævnt udarbejdet nye vægte baseret på
oplysninger om personernes køn, alder, familietype, uddannelse, socioøkonomisk klassificering,
region (5 områder), etnicitet, bolig i etagebyggeri eller ej samt evt. flytning efter indførelse af
mulighed for forskerbeskyttelse.
De nye vægte blev indført pr. 1. juli 2007. Som forventet er variationen i personvægtene større med
de nye vægte: Mens de tidligere vægte i to tredjedele af tilfældene var på mellem 0,75 og 1,25, altså
ganske tæt på tallet 1, drejer det sig om knap halvdelen af tilfældene (46 pct.) med de nye vægte.
14
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0015.png
Med henblik på at undersøge, hvorvidt denne ændring i vægtningen influerer på sammenlignelighe-
den over årene, er der fra Danmarks Statistik modtaget materiale med både nye og gamle vægte for
perioden august 2007 til og med januar 2008, altså data for et halvt år. En sammenligning mellem
resultaterne baseret på de to vægte viser meget små og ikke signifikante forskelle, der ydermere
ikke peger i en bestemt retning. Dette tyder således på, at indførelsen af de nye vægte ikke påvirker
mulighederne for at sammenligne med tidligere offerundersøgelser. Det har derimod medført, at der
er blevet en større forskel mellem de vægtede og de uvægtede frekvenser.
Af tabel 2.3 kan man se, hvor mange af de interviewede der har været udsat for de forskellige
former for kriminalitet afhængig af, om tallene er vægtede eller ej.
Tabel 2.3. Antal ofre for henholdsvis vold og trusler om vold, trusler om vold, tyveri og
hærværk 2005-14 samt røveri og tvangssamleje 2008-14. Vægtede og uvægtede tal.
2005-14
Uvægtet
Vold
Trusler om vold
Tyveri
Hærværk
Røveri *
1.551
3.300
6.648
3.166
725
Vægtet
1.851
3.586
7.020
3.377
816
420
Tvangssamleje
323
(siden 2008**)
* Spørgsmålsformuleringen vedrørende udsathed for røveri er ændret i 2014.
** Antal kvinder udsat for tvangssamleje inden for 5 år før interviewet.
Som det ses, er der flere, der har været udsat for de forskellige former for kriminalitet i det vægtede
materiale end i det uvægtede. Dette indikerer, at der eksisterer en generel tendens til, at det er
vanskeligere at opnå interviews med mennesker, der har været udsat for kriminalitet, end med
mennesker, der ikke har været udsat for kriminalitet.
Spørgsmål om udsathed for vold og trusler om vold er indgået i alle interview i alle årene, mens
spørgsmål om udsathed for tyveri og hærværk frem til midten af 2010 alene har været omfattet af
undersøgelserne i marts og september måned, dog også april måned i 2006 samt i juli og december
måned 2009. Fra juli 2010 til december 2013 er der spurgt om udsathed for tyveri og hærværk i alle
interviewene. Siden januar 2014 spørges kun hver anden måned ind til udsathed for tyveri og
hærværk. Fra og med 2008 indgår yderligere spørgsmål om røveri og tvangssamleje i alle de
månedlige interview. Formuleringen af røverispørgsmålet er ændret i 2014 med henblik på at få
frasorteret nogle af de hændelser, der næppe angår røveri. Fra 2009 er antallet af baggrundsvariable
forøget således, at de også omfatter spørgsmål om indkomst, besiddelse af cykel, bil, båd osv.
Herudover indgår spørgsmål om livsstil, idet de interviewede spørges om, hvor ofte de går ud,
15
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0016.png
mødes med andre mennesker osv. Fra 2012 er der inkluderet nye spørgsmål med henblik på at
kunne fastslå omfanget af indbrud.
I 2014 er der desuden koblet oplysninger om respondenternes etniske oprindelse og type af
bopælskommune til undersøgelsen. For etnisk oprindelse skelnes mellem, om personen er af dansk
oprindelse eller om personen er indvandrer/efterkommer.
3
Variablen for bopælskommunetype er
indekseret ud fra 14 indikatorer herunder urbaniseringsgrad, landbrugets betydning, demografiske
variable, befolkningsudvikling, uddannelsesniveau, økonomiske forhold og geografisk placering.
Indekset inddeler kommunerne i fire kommunetyper: Yderkommuner, landkommuner,
mellemkommuner og bykommuner (Dalgaard 2006).
2.2 Om statistisk signifikans
For at vurdere, om en forskel i resultater mellem f.eks. offerundersøgelser fra forskellige år må
betragtes som et tilfældigt udsving eller som en reel forskel, anvendes sædvanlige tests for statistisk
signifikans. Disse indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at de fundne forskelle
beror på tilfældigheder frem for at afspejle reelle forandringer, skal være mindre end 5 pct., før
forskellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette bliver resultatet af testen, afhænger naturligvis af,
hvor stor en forskel der er mellem resultaterne, men det afhænger i høj grad også af antallet af
observationer, der ligger til grund for beregningerne. Er der vældig mange observationer, skal
forskellen mellem resultaterne ikke være særlig stor for at være statistisk signifikant. Og omvendt
forholder det sig, hvis antallet af observationer er ringe.
I den periode, hvor der hver måned blev spurgt om udsathed for tyveri og hærværk, jf. det tidligere,
har der således kun skullet små ændringer til i andel udsatte, før ændringen er statistisk signifikant.
Det gælder især tyveri, idet det er den form for kriminalitet, flest udsættes for. For forbrydelser som
vold, røveri og voldtægt, hvor antallet af ofre er lille, er det straks vanskeligere at påvise
signifikante forskelle. Såfremt analyserne ydermere angår en delpopulation, f.eks. alene dem der har
været udsat for partnervold/tvangssamleje, bliver det – selv ved meget store forskelle mellem
resultater fra forskellige år – næsten umuligt at opnå statistisk signifikans.
Man skal være opmærksom på, at der heri ligger, at graden af statistisk signifikans ikke er identisk
med forandringens størrelse. En lille procentvis ændring af et hyppigt forekommende fænomen kan
være statistisk signifikant, mens det på samme tid ikke er tilfældet for selv en betragtelig procentvis
ændring af et sjældent forekommende fænomen.
3
7,5 pct. af respondenterne (uvægtet) i undersøgelsen har indvandrerbaggrund, hvilket svarer ganske godt til
fordelingen i befolkningen.
16
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
I rapporten angives, når resultaterne er statistisk signifikante. Når dette
ikke
er angivet, er de viste
forskelle altså ikke med sikkerhed udtryk for reelle forskelle. Såfremt de årlige målinger tyder på
konsekvente forandringer, udtrykkes dette i rapporten som en
tendens,
idet der så kan være grund til
at antage, at der er tale om reelle forskelle, som blot er baseret på for få observationer til at blive
signifikante.
For alle de undersøgte kriminalitetsformer beregnes det årlige antal ofre med angivelse af statistiske
sikkerhedsintervaller. Når forskelle mellem årene er statistisk signifikante, vil disse
sikkerhedsintervaller
almindeligvis
ikke overlappe, men det
kan
forekomme, hvis forskellen kun
lige netop er statistisk signifikant. Om baggrunden herfor henvises til litteratur om statistisk
signifikans.
2.3 Om regressionsanalyser
Fra og med februar 2009 omfatter offerundersøgelsen som nævnt spørgsmål om livsstil, personlige
forhold som indkomst, erhverv m.v. samt ejerskab af eller rådighed over forskellige goder.
Ydermere foreligger der fra og med 2014 som nævnt også oplysninger, der specificerer
respondentens herkomst samt bopælskommunens urbaniseringsgrad. Det giver mulighed for at
undersøge, om der er en sammenhæng mellem disse forhold og udsathed for de forskellige
kriminalitetsformer.
Til brug herfor anvendes
regressionsanalyser,
der gør det muligt at se på ”betydningen” af alle de
undersøgte forhold på én gang for herved at konstatere, hvad der reelt er udslagsgivende for
udsatheden for de forskellige former for kriminalitet. Sådanne analyser er gennemført på baggrund
af data fra februar 2009 til december 2014. De
socioøkonomiske forhold,
der findes oplysninger om,
og som indgår i analysen, er beskæftigelse, indkomst, civilstand, og om man ejer mere end én bil,
har et sommerhus og/eller en båd/et skib, samt om man ejer en butik eller en virksomhed. De
demografiske variable
– alder, køn, herkomst og bopælskommunens urbaniseringsgrad – indgår
også. Herudover er følgende
livsstilsfaktorer
inddraget: Hvor ofte man går ud om aftenen generelt,
samt hvor ofte man går ud om aftenen for at more sig og feste. Disse to minder om hinanden, men
der er stor forskel på, om man går ud for at gå i teatret eller for at more sig med venner på en bar.
Samtlige variable er blevet analyseret som såkaldt binære variable (variable med to værdier).
Eksempelvis er civilstand blevet delt op i tre binære variable – én for hvert udfald – ligesom
indkomstvariablen er blevet til fem binære, så der er en for hvert indkomstinterval. I de udførte
regressionsanalyser skal hver af de variabelkategorier, der inkluderes i slutmodellen, ses i forhold til
de øvrige ekskluderede kategorier inden for samme variabel. Er det eksempelvis alene det laveste
indkomstinterval, der indgår i en slutmodel, skal denne kategoris sammenhæng med den
pågældende kriminalitetsform ses i forhold til øvrige indkomstintervaller.
17
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Til at afgøre, om en variabel skal inkluderes i den endelige model eller ej (det endelige
analyseresultat), beregnes variablens signifikansniveau, også kaldet p-værdien. Hvis p-værdien er
lig med eller under 5 pct., er sammenhængen statistisk signifikant. Dette betyder, at vi med 95 %
sikkerhed kan sige, at den sammenhæng, modellen viser, ikke er tilfældig.
I regressionsanalyserne er der anvendt
baglæns modelsøgning,
hvilket betyder, at de insignifikante
variable er blevet udeladt fra de fortsatte analyser én ad gangen startende med den mest
insignifikante, indtil der kun er signifikante variable tilbage.
Når det drejer sig om, hvilken retning en sammenhæng har, anvendes variablenes
odds ratio-værdi
(OR) i modellerne. Hvis OR-værdien for en variabel er lig 1,0, så hverken øges eller mindskes
sandsynligheden for at blive udsat for den pågældende form for kriminalitet til sammenligning med
de øvrige variable i samme kategori. Hvis den derimod er signifikant over 1,0, er der tale om en
øget sandsynlighed, mens denne er mindsket, hvis OR-værdien er signifikant under 1,0. Hvis OR er
enten 0,5 eller 2,0, betyder det, at sandsynligheden for at blive udsat for den pågældende form for
kriminalitet er henholdsvis halveret eller fordoblet.
18
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0019.png
3. TYVERI
Talmæssigt er det tyverierne, der betyder mest i kriminalstatistikken i Danmark. Omkring otte ud af
ti politiregistrerede straffelovsovertrædelser drejer sig om tyveri.
Figur 3.1. Tyverier der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab i
Danmark, 1960-2014.
500000
450000
400000
350000
300000
250000
200000
150000
100000
50000
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Antallet af politiregistrerede tyverier begyndte at stige i 1960’erne og nåede et toppunkt i slutningen
af 1980’erne. Fra slutningen af 1980’erne til midt i 1990’erne stagnerede antallet af anmeldte
tyverier, og fra omkring 1995 og den følgende halve snes år skete der et fald, jf. figur 3.1 I 2007
vendte udviklingen igen, og antallet af anmeldte tyverier steg. Siden 2010 er antallet af anmeldte
tyverier på ny faldet.
For hovedparten af periodens vedkommende er befolkningens udsathed for tyveri parallel med
udviklingen i de politianmeldte tyverier, jf. figur 3.2. Den første undersøgelse af, hvor stor en del af
befolkningen der har været udsat for tyveri inden for de seneste 12 måneder forud for
interviewtidspunktet, blev foretaget i 1972. Undersøgelsen viste, at det drejede sig om 13 pct., altså
et sted mellem hver syvende og hver ottende dansker. Procentandelen, der har været udsat for
tyveri, steg herefter frem til årtusindeskiftet, hvorefter der er sket et fald, som er afløst af stagnation.
19
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0020.png
Figur 3.2 Ofre for tyveri, 1960-2014, pct. af befolkningen.
50
40
30
20
10
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
13 13 13 14
13
15
14
16
16
17 17
15
14
13 12 12 12 12
11 11 12 11 10
Den stigningstendens, offerundersøgelserne viser vedrørende tyveri i hovedparten af den sidste
fjerdedel af 1900-tallet, er langt svagere og varer ved i længere tid, end tilfældet er for de
politianmeldte tyverier. Helt eller delvist kan denne forskel bero på, at der er sket ændringer i, hvor
mange gange de enkelte ofre har været udsat. I samsvar hermed viser det sig, at det gennemsnitlige
antal gange, de enkelte ofre har været udsat, steg fra 1970’erne til 1980’erne (fra et niveau omkring
1,2-1,4 til et niveau omkring 1,6-1,7). I undersøgelserne fra 2005-13 er niveauet 1,4-1,7. At der fra
1970’erne og frem til i hvert fald engang i 1980’erne har været tale om en stigning i befolkningens
udsathed for tyveri, bekræftes endvidere af fire indbyrdes sammenlignelige tyveriofferundersøgelser
foretaget af AIM (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af forskellige spørgeperioder m.v. er
disse undersøgelser ikke sammenlignelige med den serie undersøgelser, der er omfattet af figur 3.2
og indgår derfor ikke heri. AIM fandt i sine fire undersøgelser, foretaget i årene 1976, 1980, 1982
og 1984, følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for tyveri: 7, 11, 13 og 11. To
undersøgelser foretaget af Observa i henholdsvis 1979 og 1984 viste en stigning fra 6 til 8 pct. med
hensyn til, hvor mange der inden for de sidste 12 måneder forud for interviewtidspunktet havde lidt
skade som følge af forbrydelser begået mod person/ejendom (tyveri, lomme-/tasketyveri, hærværk,
bedrageri m.v.) (Observa og Morgenavisen Jyllandsposten, 30. april 1979 og 13. maj 1984).
Den senere opbremsning i udviklingen fremgår af to offerundersøgelser foretaget i henholdsvis
1988 og 1993 af Vilstrup Markedsanalyse. Her er det belyst, hvorvidt de interviewede har været
udsat for forskellige former for tyveri inden for de seneste to år forud for interviewtidspunktet. For
cykel- og knallerttyverier viser offerprocenterne sig at være henholdsvis 14 og 11, for biltyveri 3 og
20
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0021.png
2, for tasketyveri el.lign. 5 og 3, for tyveri fra bil 7 og 4, for indbrud i bolig 5 og 5 og for indbrud i
sommerhus el.lign. 2 og 3 (Vilstrup og Politiken, 18. december 1988 og 23. januar 1994).
Det mest bemærkelsesværdige er, at den stigning, der er sket i de politianmeldte tyverier fra 2006 til
2009 – en stigning på 18 pct. – ikke genfindes i, hvor mange der udsættes for tyveri. Det er for hvert
af årene 11-12 pct. Noget af forklaringen på denne diskrepans er muligvis den vækst i
anmeldelsestilbøjeligheden, der har været i 2009, jf. figur 3.3.
Selv om hovedtendenserne fra 1972 til 2014 grundlæggende synes at være de samme for antallet af
politiregistrerede tyverier som for befolkningens faktiske udsathed for tyveri, havner stigningen i
politiregistrerede tyverier dog på et klart højere niveau. Udover den fremhævede stigning i
”offerrecidivet”, kan denne forskel have sin baggrund i, at befolkningstallet i samme tidsrum er øget
med ca. ti pct. Der er muligvis også sket en forskydning mellem tyverier mod private og ikke-
private ofre. Forskellen kan derimod kun i begrænset omfang forklares med ændringer i
anmeldelsestilbøjeligheden, idet denne set over hele perioden er forholdsvis uforandret, jf. figur 3.3.
Dog skal bemærkes, at mens anmeldelsesprocenten i 2005-14 alene angår andelen af ofre, der
anmeldte sidste gang, de blev udsat for tyveri (inden for det seneste år), så vedrører
anmeldelsesprocenten for 1972, om man har anmeldt tyveri mindst én gang (inden for det seneste
år). Den reelle procentforskel mellem disse målinger er som følge heraf nogle få procentpoint større
end den viste.
Figur 3.3. Procent af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået
kundskab om forholdet på anden vis, 1960-2014.
100
80
64
62 62 64 64
60
40
20
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
60
66 67
62
69 68
65
67
64
63 65 63 59
58
21
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0022.png
3.1 Tyveri 2005-14
Figur 3.4 viser i lighed med figur 3.2 udviklingen i procentandelen af befolkningen, der har været
udsat for tyveri inden for det seneste år, men figur 3.4 er alene baseret på den ensartede sekvens af
offerundersøgelser, der er gennemført siden 2005, og den inkluderer desuden sikkerhedsintervaller.
Figur 3.4 Ofre for tyveri, 2005-2014, pct. af befolkningen.
25
20
13
15
12
11
12
11
12
12
12
11
10
10
5
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
I tabel 3.1 er der givet en mere detaljeret beskrivelse af, hvor stor en andel af de 16-74-årige der har
været udsat for tyveri i årene 2005 til 2014. I 2014 er andelen, der har været udsat for tyveri,
signifikant mindre end i perioden 2005-2013 som helhed. Som det fremgik af figur 3.2 er de 10 pct.
udsatte i 2014 den lavest registrerede andel tyveriudsatte nogensinde i danske offerundersøgelser,
dvs. siden 1972.
Tabel 3.1. Ofre for tyveri, 2005-14, andel og antal.
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Andel
ofre
13 %
12 %
11 %
12 %
11 %
12 %
12 %
12 %
11 %
10 %
95 %
sikkerhedsinterval
(11,4-14,3)
(11,1-13,6)
(9,8-12,6)
(10,3-13,2)
(9,6-11,6)
(11,2-12,6)
(11,5-12,7)
(11,3-12,5)
(10,1-11,4)
(9,6-11,2)
Antal
ofre
507.000
489.000
446.000
474.000
431.000
485.000
498.000
492.000
447.000
431.000
95 %
sikkerhedsinterval
(448.000-566.000)
(441.000-537.000)
(391.000-502.000)
(416.000-532.000)
(391.000-470.000)
(456.000- 515.000)
(474.000-522.000)
(466.000-518.000)
(422.000-472.000)
(400.000-465.000)
Uvægtet antal ofre
i stikprøve
237
329
222
210
377
893
1366
1285
1151
573
22
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0023.png
Tabellen viser også en beregning af det absolutte antal ofre i alderen 16-74 år samt
sikkerhedsintervaller. Det ses, at antallet af ofre varierer mellem 431.000 og 507.000. Ved
fortolkningen af antallet af ofre for tyveri skal man være opmærksom på, at et tyveri ofte har flere
ofre. F.eks. vil ét indbrudstyveri i en bolig ofte blive oplevet og “registreret” af flere beboere. Man
taler om en “husstandseffekt”, som indebærer, at der vil være færre husstande end individer, der har
været udsat for tyveri.
Hovedparten af de personer, der har været udsat for tyveri, har alene været udsat én gang i løbet af
et år, jf. tabel 3.2. Meget få – to til seks pct. af ofrene – har været udsat for tyveri mere end tre
gange inden for det seneste år. I gennemsnit har tyveriofrene været udsat for tyveri 1,4-1,7 gange
årligt. Gennemsnittet for 2014 er signifikant højere end for perioden som helhed.
Tabel 3.2. Tyveriofre fordelt efter antal gange udsat inden for seneste år samt det samlede
årlige antal tyveritilfælde i gennemsnit, 2005-14, pct.
2005
Udsat kun én gang
Udsat to-tre gange
Udsat mere end tre
gange
Antal gange udsat,
gennemsnit
71 %
26 %
3%
1,4
2006
73 %
24 %
3%
1,5
2007
78 %
20 %
2%
1,4
2008
74 %
23 %
3%
1,5
2009
82 %
15 %
3%
1,5
2010
72 %
24 %
4%
1,5
2011
69 %
26 %
5%
1,6
2012
72 %
23 %
5%
1,5
2013
73 %
22 %
5%
1,6
2014
73 %
22 %
6%
1,7
3.2 Karakteristika ved ofrene
Der er generelt kun små og ikke statistisk signifikante forskelle mellem mænds og kvinders risiko
for at blive udsat for tyveri, jf. tabel 3.3, hvilket bl.a. skyldes, at tyveri ofte retter sig mod fælles
ejendele som f.eks. bolig eller bil.
Tabel 3.3. Tyveriofre fordelt efter køn, 2005-14, pct.
2005
Mænd
Kvinder
Alle
15 %
11 %
13 %
2006
12 %
13 %
12 %
2007
12 %
10 %
11 %
2008
11 %
12 %
12 %
2009
11 %
10 %
11 %
2010
13 %
11 %
12 %
2011
13 %
11 %
12 %
2012
13 %
11 %
12 %
2013
11 %
10 %
11 %
2014
11 %
10 %
10 %
Af figur 3.5 fremgår, at risikoen for at blive udsat for tyveri er størst i de yngre aldersgrupper, og at
risikoen gradvist aftager med stigende alder. Mens risikoen for at blive bestjålet har været
nogenlunde stabil for de to ældste aldersgrupper, har der for de 16-24-årige været en faldende
tendens siden 2005-06. Unges tyverier er ofte rettet mod andre unge, og tendensen underbygger
derfor den generelle tendens til et fald ungdomskriminaliteten, man i øvrigt har erfaret i andre
undersøgelser og kortlægninger.
23
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0024.png
Figur 3.5. Tyveriofre fordelt efter alder, 2005-14. pct.
4
25
20
15
10
5
0
2005
2006
2007
2008
16-24 år
2009
2010
2011
40-74 år
2012
2013
2014
25-39 år
Der er ikke forskel overhovedet i udsatheden for tyveri blandt personer af dansk oprindelse
sammenlignet med personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, jf. tabel 3.4.
Tabel 3.4. Tyveriofre fordelt efter herkomst, 2014, pct.
2014
Dansk oprindelse
Indvandrer eller efterkommer
10 %
10 %
Tabel 3.5 præsenterer udsatheden for tyveri i forhold til, hvilken type af kommune ofret bor i. Som
det fremgår, er udsatheden for tyveri størst blandt de personer, der bor i en bykommune, og denne
forskel er signifikant.
Tabel 3.5 Tyveriofre fordelt efter bopælskommunens urbaniseringsgrad, 2014, pct.
5
2014
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Bykommune
7%
8%
9%
12 %
4
Se også bilagstabel 3.1, hvor alle procentandele fremgår.
24
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0025.png
Med hensyn til udsathed for tyveri og ofrets indkomst ses der en forskel ved, at cirka hver syvende
offer med indkomst på under 100.000 kr. udsættes for tyveri, mens dette kun gælder omtrent hver
tiende for de resterende indkomstgrupper, jf. bilagstabel 3.2. Forskellen er statistisk signifikant. Se
dog nærmere om indkomstens sammenhæng med udsathed for tyveri, når andre forhold som alder
m.v. holdes konstant, i afsnittet om de gennemførte regressionsanalyser længere fremme.
3.3 Tyveriets genstand og skadevirkning
Spørgsmålet om, hvilken form for tyveri ofrene har været udsat for, belyses i tabel 3.6. Cykeltyveri
forekommer relativt hyppigt, og de udgør omtrent hver sjette af tyverierne. Fra 2013 til 2014 sker
der et signifikant fald i cykeltyveriernes andel, fra 22 pct. i 2013 til 18 pct. i 2014. En omtrent lige
så stor en andel oplevede at blive udsat for tyveri fra hjemmet, mens 23 pct. oplevede at blive
bestjålet af taske- eller lommetyve. Derimod er det relativt sjældent, at nogen får stjålet motorcykel
eller båd, hvilket givetvis især er betinget af, at få har disse ejendele. I 2014 har ingen svaret, at de
alene var udsat for forsøg på tyveri, mens det i 2013 drejede sig om 6 pct. af tyveriofrene.
I de tilfælde, hvor ofrene har angivet, at de fik stjålet “andet”, drejer det sig ofte om penge,
kreditkort eller nøgler, mens der lidt sjældnere er tale om genstande fra bil eller om elektronisk
udstyr. De øvrige former for ejendele, kategorien ’andet’ omfatter, er meget forskelligartede, lige
fra værktøj til fødevarer. Flere besvarelser omhandler desuden digitalt identitetstyveri. Det vides
dog ikke, om identitetstyveri i alle tilfælde opleves som tyveri og dermed rapporteres i
offerundersøgelsen (Kruize 2015).
Tabel 3.6. Tyverier fordelt efter gerningssted eller type af fartøj, 2014, pct.
Andel
Intet. Det var kun forsøg
Bil
Motorcykel
Knallert
Cykel
Båd/skib
Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor
Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl
Noget fra/på min arbejdsplads
Noget fra mit sommerhus/fritidshus
Noget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)
Andet
I alt
0%
10 %
1%
1%
18 %
5%
17 %
5%
4%
3%
23 %
18 %
100 %
25
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0026.png
Den form for mulig skadevirkning, man umiddelbart forbinder med tyveri, er af materiel og
økonomisk art. Det er her vigtigt at sondre mellem de umiddelbare og de langsigtede omkostninger
eller skader, idet en betydelig del af de umiddelbare skader restitueres gennem, at det stjålne eller
ødelagte helt eller delvist genfindes eller erstattes. I offerundersøgelsen er alene de umiddelbare
økonomiske skader belyst, jf. tabel 3.7.
Tabel 3.7. Tyverier fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, 2005-14.
Stjålet for i alt (mia. kr.)
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
6,6
6,0
4,9
6,8
6,5
5,7
7,0
5,9
4,9
5,6
Gennemsnitligt tab pr.
tyveritilfælde (kr.)
13.300
12.600
11.400
14.500
15.400
12.000
14.300
12.400
11.500
13.400
Gennemsnitligt tab pr.
indbygger ml. 16 og 74 år
(kr.)
1.700
1.500
1.200
1.700
1.600
1.400
1.700
1.400
1.200
1.400
I 2014 beløb de umiddelbare skader ved tyveri sig til 5,6 mia. kr. Beregnet i forhold til 2005-priser,
hvor der tages højde for inflation, bliver det samlede beløb i 2014 4,8 mia. kr.
Tabellen viser også, at det gennemsnitlige tab såvel pr. tyveritilfælde som pr. indbygger har ligget
på et nogenlunde ensartet niveau de fleste år. Niveauet i 2014 (13.400 kr. svarende til 11.400 kr. i
2005-priser) afviger ikke signifikant fra periodens gennemsnittet, som også er 13.400 kr.
Det skal påpeges, at biltyverier indgår med bilens fulde værdi i denne beregning. Størstedelen af de
stjålne biler genfindes imidlertid forholdsvis hurtigt og returneres til ejerne (i mere eller mindre
oprindelig tilstand).
Hvor stor en del af det stjålne, ofret fik tilbage eller erstattet, fremgår af tabel 3.8. Der ses ikke
nogen signifikant forskel i andelen, der har fået det stjålne retur, fordelt efter, om offeret har søgt
erstatning eller ej. 14 pct. af dem, der havde søgt erstatning, fik det hele ubeskåret tilbage, hvilket
også gjaldt for 16 pct. af dem, der ikke havde søgt erstatning. For så vidt angår andelen, der –
uanset om de fik noget af det stjålne retur eller ej – samtidig fik hel eller delvis erstatning, er denne
ikke overraskende større blandt dem, der har søgt erstatning. 19 pct. af de erstatningssøgende fik
hverken det stjålne retur eller erstatning, og dette gælder hele 71 pct. af dem, der ikke har søgt
erstatning.
26
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0027.png
Af alle dem, der var udsat for tyveri, har 47 pct. søgt erstatning.
Tabel 3.8. Tyveriofre fordelt efter, om de fik det stjålne tilbage eller erstattet, set i forhold til
om ofrene har søgt erstatning eller ej, 2014, pct.
Har søgt
erstatning
Fik det stjålne tilbage
Fik noget tilbage og/eller erstatning (hel eller delvis) for
resten
Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis)
Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatning
I alt
14 %
21 %
45 %
19 %
100 %
Har ikke søgt
erstatning
16 %
14 %
-
71 %
100 %
Alle
tyveriofre
15 %
17 %
22 %
45%
100 %
At hele 45 pct. af alle tyveriofre ikke har fået noget tilbage og heller ingen erstatning, skal især ses i
sammenhæng med, at en meget stor del af tyverierne drejer sig om forholdsvis beskedne
økonomiske tab. Knapt hvert fjerde tyveri drejer sig om en umiddelbar økonomisk skade på mindre
end 500 kr. Hvorvidt offeret har fået noget tilbage, hænger sammen med værdien af det stjålne, jf.
tabel 3.9. For tab af værdier under 500 kr. er det godt halvdelen, der har fået noget af det stjålne
tilbage. Over en tredjedel af ofrene, hvor tabet beløber 500-2.999 kr. fik noget tilbage, og herefter
stiger denne andel med værdien af det stjålne. Cirka halvdelen af ofrene, hvor tabet har været på
3.000-4.999 kr., har fået noget tilbage. Ved tab på mere end 10.000 kr. er denne andel på hele 73
pct.
Tabel 3.9. Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, set i forhold til om
ofrene genvandt det stjålne/fik erstatning, 2014, pct.
Tyveriofferet fik noget tilbage
0 - 499 kr.
500 - 2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
10.000 kr. eller mere
I alt
53 %
36 %
49 %
70 %
73 %
55 %
Tyveriofferet fik intet tilbage
47 %
64 %
51 %
30 %
27 %
45 %
I 2014 var det 59 pct. af ofrene for tyveri, der havde anmeldt hændelsen til politiet, jf. også figur
3.3. Denne andel adskiller sig ikke fra tidligere år.
Set over hele den undersøgte periode er der en tendens til, at kvinder har en anelse større
anmeldelsestilbøjelighed vedrørende tyveri end mænd (65 pct. versus 62 pct.), men forskellen er i
de fleste år ikke signifikant, heller ikke i 2014. Da var det 58 pct. af de mandlige ofre, der anmeldte
tyveriet til politiet, mod 60 pct. af de kvindelige.
27
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0028.png
Figur 3.6. Andelen af tyverier, der er blevet politianmeldt, fordelt efter offerets alder, 2005-
14, pct.
6
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2005
2006
2007
2008
16-24 år
2009
2010
25-39 år
2011
40-74 år
2012
2013
2014
Alle offerundersøgelserne viser, at anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri stiger med alderen. I 2014
var der både signifikant forskel på anmeldelsestilbøjeligheden mellem den yngste, den midaldrende
og den ældste aldersgruppe. Der ses ingen klare udviklingstendenser, for så vidt angår alder og
anmeldelsestilbøjelighed for tyveri.
3.4 Økonomisk mørketal for tyveri
Det unikke ved offerundersøgelser er, at de kan give os et indblik i mørketallet, dvs. den andel af
kriminaliteten som ikke anmeldes og registreres hos politiet. Dette er allerede berørt gennem
angivelser af, hvor mange af ofrene der har anmeldt, og hvor mange der ikke har anmeldt. I tillæg
til disse offerorienterede og handlingsorienterede mørketal muliggør aflæsningen af de umiddelbare
økonomiske skader, at vi tillige kan beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor en del af den
samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres.
Der er en stærk og klart statistisk signifikant sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjelighed og det
umiddelbare økonomiske tab ved et tyveri: Jo større beløb, der er stjålet for, desto højere
anmeldelsesprocent, jf. figur 3.7. Af dem, der har fået stjålet værdier for mindre end 500 kr.,
anmelder 38 pct. tyveriet, mens næsten tre ud af fem har anmeldt, når det stjålne beløber sig til
6
Procentandele fremgår af bilagstabel 3.3.
28
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0029.png
mellem 3.000 og 4.999 kr. I sager, hvor skaden overstiger 10.000 kr., har mere end ni ud af ti
anmeldt.
Figur 3.7. Procent af tyveriofre der har anmeldt tyveriet til politiet fordelt efter, hvor meget
der er stjålet for, 2014, pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0 - 499 kr.
500 - 2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
10.000 eller mere
38
48
59
83
91
Tages udgangspunkt i de tyverier, der ikke er anmeldt, er der i omtrent fire femtedele af disse blevet
stjålet værdier for mindre end 3.000 kr., se også bilagstabel 3.4. Det økonomiske mørketal, altså den
økonomiske andel af tyverier der ikke anmeldes til politiet, kan på denne baggrund beregnes til 6
pct. Denne andel svarer til det, der er set de tidligere år.
Tyverier kan naturligvis være belastende for den enkelte, men set i den store samfundsmæssige
sammenhæng må man på baggrund af disse beregninger konkludere, at det økonomiske mørketal på
tyveriområdet er et forholdsvis beskedent problem. Snarere kunne man rejse spørgsmålet, om det
ikke er et problem, at så mange småtyverier anmeldes, da disse anmeldelser binder ressourcer op –
økonomisk, mandskabsmæssigt og materielt – hos især politiet.
Hvorvidt ofret har anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet eller ej, er også undersøgt. I alt har
halvdelen af ofrene anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet, mens godt en fjerdedel ikke har gjort
det, selv om de er forsikrede. Det skyldes, at de ikke tror, at de ville få erstatning, jf. bilagstabel 3.6.
Der er ligeledes en sammenhæng mellem beløbet, der er stjålet for, og om ofret har anmeldt tyveriet
til forsikringen. Cirka en tredjedel af de tyverier, der er anmeldt, angår tilfælde, hvor der er stjålet
for beløb over 10.000 kr., se også bilagstabel 3.5. Omvendt vedrører cirka halvdelen af alle tyverier,
som ikke er anmeldt, beløb på mindre end 500 kr.
29
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0030.png
3.5 Indbrud i private hjem
Siden 2012 er de 16-74-åriges udsathed for indbrud undersøgt særskilt. Ved indbrud forstås, at
gerningspersonen uden tilladelse forsøger at opnå eller opnår adgang til privat hjem med henblik på
tyveri. Andre tyverier fra hjemmet eller tyveri fra eksempelvis garager, parkerede biler, lofts- eller
kælderrum, sommerhuse o.l. er ikke omfattet af denne definition af indbrud.
7
I 2014 er spørgsmål om udsathed for tyveri og indbrud stillet hver anden måned i
omnibusundersøgelsen, mens de er stillet hver måned i de forrige år. Eftersom andelen af personer
udsat for indbrud begrænser sig til knap 3 pct., er der tale om relativt få observationer, hvilket
skaber en større statistisk usikkerhed i forhold til de tidligere år. Det betyder, at der skal større
forskelle til mellem årene, for at forskellene kan anses for at være reelle (dvs. at de er signifikante).
Samlet set har 2,8 pct. af de adspurgte været udsat for indbrud eller forsøg herpå i 2014, jf. tabel
3.10.
Tabel 3.10. Ofre for indbrud i alderen 16-74 år, 2012-14, andel og antal.
2012
Andel udsatte
95 % sikkerheds-interval
Antal ofre
95 % sikkerheds-interval
Uvægtet antal ofre i
stikprøve
3,1 %
(2,8 % - 3,4 %)
127.000
(114.000-140.000)
365
2013
2,8 %
(2,5 % - 3,1 %)
118.000
(105.000-131.000)
340
2014
2,8 %
(2,4 % - 3,2 %)
116.000
(101.000-137.000)
174
Tidligere, internationale offerundersøgelser, der dog ikke er fuldstændigt sammenlignelige med
denne undersøgelse, har fundet et tilsvarende omfang af indbrud i Danmark – 3,1 pct. i en
undersøgelse vedrørende år 2000 og 2,7 pct. for år 2005 (jf. van Dijk et al., 2007, s. 66 og s. 237).
At knap 3 pct. af befolkningen i undersøgelsen fra 2014 var udsat for indbrud eller forsøg herpå
svarer til ca. 116.000 danskere i alderen 16-74 år. Ved en tilnærmelsesvis beregning i forhold til
husstande svarer det til, at 59.000 husstande har været udsat for indbrud. I 2014 blev der
I offerundersøgelserne inden 2012 indgår indbrud i opgørelserne over tyveri. På baggrund af de tillægsspørgsmål, der
siden er inkluderet i undersøgelsen, viser det sig, at en overvejende del af tyverierne fra respondenternes bolig er sket
via indbrud. 86 pct. af de respondenter, der angiver at have fået stjålet genstande fra deres bopæl, svarer således, at der
var tale om indbrud. For at sikre sammenlignelighed med tidligere år og undgå databrud er disse tilfælde af indbrud
indeholdt i beregningerne vedrørende tyveri, hvorfor der vil være et overlap mellem kategorierne tyveri og indbrud.
Herudover er de respondenter, som ikke har rapporteret tyverier fra deres bolig, blevet spurgt særskilt om, hvorvidt de
har været udsat for indbrud eller forsøg herpå i deres hjem.
7
30
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0031.png
politianmeldt ca. 37.000 indbrud i beboelser, hvilket – når hensyn tages til anmeldelsesprocenten, jf.
senere – ikke ligger langt fra det, offerundersøgelsen oplyser om.
Udsatheden for indbrud varierer noget, men ikke signifikant, efter ofrets familietype, jf. bilagstabel
3.7.
Som det ses af tabel 3.11, er de 25-39-årige lidt mere udsat for indbrud end både de ældre og de
yngre, men forskellen er ikke statistisk signifikant.
Tabel 3.11. Ofre for indbrud fordelt efter alder, 2014, pct.
Alder
16-24 år
25-39 år
Over 40 år
I alt
Andel ofre i aldersgruppen
2,2 %
3,1 %
2,8 %
2,8 %
Fordeling af ofre
12 %
28 %
60 %
100 %
Der er heller ikke statistisk signifikant sammenhæng mellem udsatheden for indbrud og køn.
Indbrud sigter ikke mod bestemte personer, men mod boliger, som så i forskellig grad kan være
attraktive for indbrud. Nogle kan være attraktive, fordi de er lette at trænge ind i, mens andre er
attraktive, fordi de signalerer mulighed for stort udbytte. Dette afspejles også i, at andelen af ofre er
signifikant højere i den indkomstgruppe, som tjener 550.000 kr. eller mere, end den er i de lavere
indkomstgrupper, jf. bilagstabel 3.8.
Tabel 3.12. Økonomiske skader i forbindelse med indbrud og i forbindelse med simpelt tyveri,
2014.
2012
Økonomiske skader ved indbrud, i alt. (mia. kr.)
-
Medregnet husstandseffekt (mia. kr.)
Økonomiske skader ved simpelt tyveri, i alt
(mia. kr.)
Økonomiske skader ved indbrud som andel af
skader fra alle tyverier
- Medregnet husstandseffekt
Gennemsnitligt tab pr. indbrud (kr.)
Gennemsnitligt tab pr. simpelt tyveri (kr.)
4,1
3,2
56 %
-
33.600
7.700
2013
3,0
1,5
3,0
48 %
32 %
27.000
7.900
2014
2,3
1,1
3,4
34 %
18 %
20.000
11.400
8
Det bemærkes, at der i de tidligere år har været en del af de adspurgte, som har oplyst, at det udelukkende har drejet
31
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0032.png
I tabel 3.12 er de økonomiske skader i forbindelse med indbrud beregnet,
8
både med og uden
husstandseffekt, hvor der tages hensyn til, at der bor flere personer i samme husstand.
9
Disse tal er
sammenlignet med skaderne fra simpelt tyveri, dvs. den del af tyveritilfældene, som ikke inkluderer
tyveri i privat bolig. Det ses her, at der i 2014 blev stjålet for 1,1 mia. kr. i forbindelse med indbrud,
hvilket betyder, at de udgør lidt mindre end en femtedel af de samlede tyveriskader. I dette beløb er
der taget hensyn til en husstandseffekt. Langt færre bliver ofre for indbrud end for simpelt tyveri,
men de økonomiske skadevirkninger er to til fire gange højere ved et gennemsnitligt indbrud end
ved simpelt tyveri.
10
Tabel 3.13. Anmeldelsesprocent fordelt efter indbrud og indbrudsforsøg. 2014. Pct.
2012
Procent af indbrud anmeldt til politiet
Procent af indbrudsforsøg meldt til
politiet
Procent af alle indbrud og
indbrudsforsøg meldt til politiet.
92 %
65 %
87 %
2013
92 %
61 %
86 %
2014
86 %
-
86 %
Anmeldelsestilbøjeligheden er ligeledes betydeligt højere ved indbrud, end tilfældet er for tyveri
generelt. Af tabel 3.13 fremgår, at omkring ni ud af ti fuldbyrdede indbrud anmeldes til politiet.
Figur 3.8. Ofre for indbrud der har anmeldt tyveriet til politiet fordelt efter, hvor meget der
er stjålet for, 2014, pct.
100
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0 - 499 kr.
500 - 2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
10.000 kr. eller mere
68
100
92
100
sig om et forsøg på indbrud, og at disse forsøg har været inkluderet i beregningerne af de økonomiske tab ved indbrud. I
2014 har ingen oplyst, at det alene angik forsøg på indbrud, hvilket muligvis skyldes, at der som nævnt kun er spurgt til
indbrud hver anden måned, hvilket mindsker antallet af observationer.
9
Husstandseffekten er beregnet ved, at det samlede tab for indbrud er divideret med det gennemsnitlige antal beboere
pr. husstand. Det bemærkes, at det ikke er muligt at beregne husstandsstørrelsen for aldersgruppen 16-74-årige, som
denne undersøgelse omfatter, så beregningerne her er baseret på husstandsstørrelsen for 18-79 år.
10
Nogle af de ’simple tyverier’ kan dog være indbrud i sommerhuse eller andre steder.
32
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0033.png
Af figur 3.8 ses forholdet mellem anmeldelsestilbøjeligheden og værdien af det stjålne. Det ses, at
anmeldelsestilbøjeligheden for indbrud, der har medført selv relativt små økonomiske tab, er ganske
høj. Næsten alle indbrud med økonomiske skader på over 500 kr. er blevet anmeldt til politiet.
Den høje anmeldelsestilbøjelighed ved indbrud betyder, at det økonomiske mørketal i forbindelse
med indbrud er lavt. De i alt 14 pct. af indbruddene, der ikke anmeldes, svarer således i økonomisk
værdi til 0,3 pct. af det stjålne. Det er dermed kun en meget lille del af de økonomiske skader i
forbindelse med indbrud, som politiet ikke får kendskab til via anmeldelser.
Tabel 3.14. Ofre for indbrud fordelt efter om de fik erstatning i forbindelse med indbrud og
efter, om de er forsikret eller ej, 2014.
Forsikret
Jeg fik det hele ubeskåret tilbage
Jeg fik noget tilbage og/eller erstatning (hel
eller delvis) for resten
Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller
delvis)
Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatning
I alt
19 %
17 %
59 %
6%
100 %
Ikke forsikret
18 %
9%
-
72 %
100 %
Af tabel 3.14 fremgår det, at langt størstedelen af de forsikrede får hel eller delvis erstatning eller
genvinder det stjålne, når de udsættes for indbrud. Anderledes forholder det sig med de 5 pct. af
ofrene, der ikke var forsikrede, idet 72 pct. af dem intet fik tilbage.
3.6 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for tyveri og indbrud
Der er gennemført en regressionsanalyse vedrørende risikoen for at blive udsat for tyveri og en
vedrørende risikoen for at blive udsat for indbrud.
3.6.1
Udsathed for tyveri
Resultatet af de regressionsanalyser, der vedrører
udsathed for tyveri
i årene 2009 til 2014, og som
er baseret på en række baggrundsvariable, er anført i bilagstabel 3.9 og 3.10 (start- og slutmodel).
Samlet set blev 11,8 pct. af befolkningen årligt udsat for tyveri i 2009-14.
11
Slutmodellen viser, at
køn, alder, beskæftigelse, bopæl, herkomst, civilstand, hvor tit man er
hjemmefra, hvor tit man går ud for at more sig og feste med, besiddelse af flere biler, sommerhus
Regressionsanalyserne omfatter perioden siden 2009, fordi der i 2009 blev inkluderet spørgsmål om livsstil og
socioøkonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3 om regressionsanalyser.
11
33
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
og/eller en båd
samt
ejerskab af butik eller virksomhed
hver for sig har sammenhæng med risikoen
for at blive udsat for tyveri:
Mænd har større sandsynlighed for at blive udsat for tyveri end kvinder.
De 16-24-årige såvel som de 25-39-årige har større risiko for at blive udsat for tyveri end
personer i aldersgruppen 40-74 år.
Pensionister har mindre sandsynlighed for at blive udsat for tyveri end personer i arbejde
eller med anden status. Ligeledes er risikoen for at blive udsat for tyveri lavere for faglærte
arbejdere end for andre. Omvendt har selvstændige erhvervsdrivende en forøget risiko for at
blive udsat for tyveri sammenlignet med andre beskæftigelsesgrupper.
Er man bosat i en bykommune, har man en større risiko for at blive udsat for tyveri, end hvis
man bor i en af de øvrige kommunetyper.
Personer med anden herkomst end dansk har en forstørret risiko for at blive udsat for tyveri
end personer med dansk herkomst.
Er man gift, er sandsynligheden for at blive udsat for tyveri mindre end for personer, der
ikke er gift.
Går man ud minimum én gang ugentligt for at feste og more sig med sine venner, er der
større risiko for tyveri. Ligeledes er risikoen for tyveri større, hvis der er aftener på ugen,
hvor man er hjemmefra.
Ejer man flere biler, sommerhus og/eller båd, er man ligeledes mere udsat for tyveri.
Slutteligt viser analysen, at der er større risiko for, at man bliver udsat for tyveri, hvis man
ejer en butik eller virksomhed, end hvis man ikke er indehaver heraf.
Bl.a. indkomst viser sig ikke at have nogen selvstændig betydning for den generelle risiko for at
blive udsat for tyveri.
Risikoen for tyveri er særlig stor for unge, beboere i bykommuner og dem, der ejer butik eller
virksomhed, mens pensionister har en klart lavere sandsynlighed for at blive udsat for tyveri end
andre.
3.6.2
Udsathed for indbrud
Resultatet af en regressionsanalyse vedrørende udsathed for indbrud er angivet i bilagstabel 3.11 og
3.12 (start- og slutmodel). Analysen er alene baseret på oplysninger siden 2012, da undersøgelsen
34
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
ikke tidligere har indeholdt særskilt spørgsmål om indbrud. Samlet set var 2,8 pct. af befolkningen i
2012-2014 udsat for indbrud.
Tabellen viser, at
alder, indkomst, bopæl, civilstand
og
hvor tit man går ud for at more sig og feste
med sine venner
hver for sig har en sammenhæng med risikoen for at blive udsat for indbrud.
16-24-årige har en øget risiko for at blive udsat for indbrud sammenlignet med de øvrige
aldersgrupper.
Personer med en indkomst over 550.000 kr. har en forøget risiko for indbrud sammenlignet
med personer med lavere indkomster.
Personer bosat i landkommuner og især i yderkommuner har en formindsket risiko for
indbrud end personer med bopæl i andre kommuner.
Gifte og fraskilte m.v. har en forøget sandsynlighed for at blive udsat for indbrud end ugifte.
Går man minimum én gang ugentligt ud for at feste og more sig med sine venner, er der
større risiko for at blive udsat for indbrud.
Når personer med de højeste indkomster har en øget risiko for indbrud, hænger det sikkert sammen
med, at de indbrudstyve, der reelt foretager en kriminalitetsrejse, fokuserer på områder og boliger
med velhavende beboere (Sorensen 2005).
Der er ikke nogen indlysende forklaring på, hvorfor ugifte og fraskilte er mindre udsatte for indbrud
end gifte.
Indbrudstyve vil givetvis foretrække at begå indbrud i tomme hjem, hvilket kan forklare, hvorfor
risikoen for indbrud bliver større, hvis man mindst én gang om ugen er ude for at more sig.
Resultaterne skal også ses i sammenhæng med, at de fleste af de benyttede baggrundsvariable
angiver karakteristika ved de udsatte
individer,
mens det givetvis i høj grad er forhold ved
boligen
eller
boligområdet,
som er udslagsgivende for risikoen for indbrud, herunder bevoksning omkring
boligen, flugtveje, brug af porttelefoner, nærhed til nabobebyggelse og lignende.
35
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0036.png
4. HÆRVÆRK
Udviklingen i politiregistreret hærværk har det til fælles med tyveriudviklingen, at der i en periode
har været tale om en meget kraftig stigning i politianmeldte tilfælde. For hærværk indtræffer
stigningen imidlertid senere, end tilfældet er for tyverier, og den sker under en kortere periode, fra
midt i 1970’erne til midt i 1980’erne. Til gengæld er den kraftigere. I midten af 1980’erne nåede
man op på omkring 40.000 politianmeldte hærværkstilfælde årligt, og dette niveau har indtil de
senere år holdt sig, jf. figur 4.1. Den største forskel mellem tyveri og hærværk er, at der ikke før
omkring 2009 er sket større ændringer i antallet af registrerede hærværkstilfælde. Efter 2009 er der
sket et markant fald i antal anmeldte hærværkstilfælde. I 2014 blev der anmeldt godt 25.000 tilfælde
af hærværk.
Figur 4.1. Hærværk der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab
i Danmark, 1960-2014.
45000
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Offerundersøgelserne viser, at der sker tæt ved en fordobling af befolkningens risiko for at blive
udsat for hærværk fra begyndelsen af 1970’erne og frem til 1980’erne – fra 7 til 13 pct. udsatte i
løbet af et år, jf. figur 4.2. Denne stigning er statistisk signifikant. At der fra 1970’erne og frem til i
hvert fald engang i 1980’erne har været tale om en vækst i befolkningens risiko for at blive udsat
for hærværk, bekræftes endvidere af de fire indbyrdes sammenlignelige undersøgelser foretaget af
AIM, som tidligere er omtalt i forbindelse med tyveri (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af
forskellig referenceperiode m.v. er undersøgelserne ikke sammenlignelige med den serie
undersøgelser, der er vist i figur 4.2, og indgår derfor ikke i figuren. AIM fandt i sine fire
undersøgelser fra 1976, 1980, 1982 og 1984 følgende procenter for, hvor mange der havde været
udsat for hærværk: 1, 4, 3, 3.
36
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0037.png
Figur 4.2. Ofre for hærværk, 1960-2014, pct. af befolkningen.
100
80
60
40
20
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
13
13
12
7
10
8
79 7
9
8 77
5
66
555
Fra midten af 1980’erne skiller vandene sig med hensyn til udviklingen i de politiregistrerede
hærværkstilfælde og befolkningens faktiske udsathed for hærværk. Sidstnævnte udviser nemlig en
klart faldende tendens fra 13 til 7-9 pct. omkring årtusindskiftet. Dette niveau har holdt sig frem til
2008, mens det de sidste seks år har været signifikant lavere – på 5-6 pct. Den faldende tendens i
omfanget af hærværk de allerseneste år ses således såvel i de politianmeldte hærværkstilfælde som i
andelen af personer, der har oplevet sig udsat for hærværk.
Figur 4.3. Ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået
kundskab om forholdet på anden vis, 1960-2014, pct.
100
80
60
40
20
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
45
39
32
26
40
47
5051 4746
47
46
4140
42
37
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0038.png
Den forskellige udvikling fra midten af 1980’erne frem til de seneste år i de politiregistrerede og det
faktiske antal hærværkstilfælde synes i betydelig udstrækning at kunne forklares ved ændringer i
anmeldelsestilbøjelighed for hærværk, jf. figur 4.3. Ved den første undersøgelse af
anmeldelsestilbøjeligheden, foretaget i 1972, var det 32 pct. af dem, der havde været udsat for
hærværk, der havde anmeldt det til politiet. I årene efter 2005 svinger denne andel fra 40 til 50 pct.
Som ved tyveri (se bemærkningerne der) er den reelle forskel mellem anmeldelsesprocenterne i de
første undersøgelser sammenholdt med de senere reelt lidt større end det, tallene umiddelbart
udviser.
Anmeldelsesprocenten i 2014 adskiller sig ikke signifikant fra den forudgående periode.
4.1 Hærværk 2005-14
Figur 4.4 viser andelen af befolkningen, som har været udsat for hærværk inden for det seneste år i
perioden 2005-14. Der ses en nedadgående tendens siden 2005 med undtagelse af 2008. Andelen,
der har været udsat for hærværk, var signifikant højere i perioden fra 2005 til 2008 end i de
efterfølgende år, og 2014 ligger signifikant under periodens gennemsnit.
Figur 4.4. Ofre for hærværk, 2005-14, pct.
20
15
9
7
7
5
5
6
6
10
8
5
5
5
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
De 5 pct., der i 2014 oplyser at have været udsat for hærværk inden for det seneste år, svarer til
191.000 personer, se tabel 4.1 for mere detaljerede oplysninger om andelen af udsatte i perioden
2005-2014. Med hensyn til de beregnede tal for antallet af hærværksofre bør man erindre sig, at
disse – som ved tyveri (se afsnit 3.1) – er påvirket af den såkaldte “husstandseffekt.”
38
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
39
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0040.png
Tabel 4.1. Ofre for hærværk, 2005-14, andel og antal.
Andel
udsatte
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
8%
7%
7%
9%
5%
6%
6%
5%
5%
5%
95 %
sikkerhedsinterva
l
(6,9-9,3)
(6,1-8,0)
(5,5-7,7)
(7,6-10,1)
(4,5-5,9)
(5,2-6,2)
(5,6-6,5)
(4,4-5,2)
(4,3-5,0)
(4,1-5,1)
Antal ofre
318.000
279.000
265.000
355.000
211.000
234.000
249.000
199.000
194.000
191.000
95 %
sikkerhedsinterval
(270.000-366.000)
(242.000-316.000)
(221.000-308.000)
(304.000-405.000)
(182.000-240.000)
(213.000-255.000)
(232.000- 267.000)
(184.000-216.000)
(178.000-210.000)
(168.000-213.000)
Uvægtet antal
ofre i stikprøve
149
186
124
152
188
435
662
513
506
251
De fleste af de personer, der har været udsat for hærværk, har været udsat for det én gang i løbet af
det seneste år forud for udspørgningstidspunktet, jf. tabel 4.2. Det ses også af tabellen, at det er et
fåtal, der har været udsat mere end tre gange.
Tabel 4.2. Ofre for hærværk fordelt efter antal gange, de har været udsat, samt det
gennemsnitlige antal hærværkstilfælde pr. år, 2005-14, pct. og antal.
2005
Udsat kun én gang
Udsat to-tre gange
Udsat mere end tre
gange
Gennemsnit
77 %
18 %
5%
1,5
2006
79 %
17 %
4%
1,4
2007
76 %
21 %
2%
1,3
2008
75 %
22 %
4%
1,5
2009
74 %
20 %
6%
1,5
2010
66 %
30 %
4%
1,6
2011
70 %
25 %
6%
1,7
2012
74 %
23 %
4%
1,5
2013
75 %
22 %
3%
1,4
2014
75 %
22 %
4%
1,4
Andelen af respondenter, der er blevet udsat for hærværk mere end én gang, er i 2014 ikke
signifikant anderledes end det foregående år. Tilsvarende er det gennemsnitlige antal gange, ofrene
har været udsat for hærværk, ikke signifikant anderledes end gennemsnittet for hele
undersøgelsesperioden.
4.2 Karakteristika ved ofrene
Tabel 4.3 viser mænds og kvinders risiko for at blive udsat for hærværk. Nogle år ses ingen
kønsforskelle, men for både 2014 og perioden 2005-14 som helhed er mænd oftere udsat end
kvinder. Forskellene er statistisk signifikante. Når der ikke alle år kan observeres kønsforskelle, kan
40
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0041.png
dette skyldes, at en væsentlig del af hærværket – som ved tyveri – retter sig mod fælles ejendele
som f.eks. bolig og bil.
Tabel 4.3. Ofre for hærværk fordelt efter køn, 2005-14, pct.
2005
Mænd
Kvinder
Alle
8%
8%
8%
2006
8%
6%
7%
2007
7%
6%
7%
2008
10 %
8%
9%
2009
6%
5%
5%
2010
6%
5%
6%
2011
7%
6%
6%
2012
5%
5%
5%
2013
5%
4%
5%
2014
5%
4%
5%
I de fleste undersøgelsesår har den ældre aldersgruppe (de 40-74-årige) haft mindre risiko for at
blive udsat for hærværk end de yngre, jf. figur 4.5. Også i perioden 2009-14, hvor det generelt er
færre, der har været udsat for hærværk, er det gruppen af 40-74-årige, der er mindst udsat. Med
hensyn til udviklingen i udsatheden for hærværk er det den yngste gruppe, der har oplevet det
største fald i sandsynligheden for at blive udsat for hærværk. Hvor det i perioden 2005-08 var 11
pct. af de 16-24-årige, der havde været udsat for hærværk, var det i 2009-14 godt 6 pct. Om end
ikke i samme grad som ved vold og især tyveri, er unges hærværk ofte rettet mod andre unge, og
tendensen underbygger derfor den generelle tendens til et fald i ungdomskriminaliteten, ligesom vi
så det ved tyveri, og som man i øvrigt har erfaret i andre undersøgelser og kortlægninger (Balvig
2006).
Figur 4.5. Ofre for hærværk fordelt efter alder, 2005-14, pct.
12
20
15
10
5
0
2005
2006
2007
2008
16-24 år
2009
2010
2011
40-74 år
2012
2013
2014
25-39 år
12
De enkelte procentandele fremgår af bilagstabel 4.1.
41
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0042.png
Der er en lille, men ikke-signifikant, forskel i udsatheden for hærværk mellem personer af dansk
oprindelse og indvandrere/efterkommere, jf. tabel 4.4. Mens 4 pct. af personer med dansk
oprindelse har været udsat for hærværk i 2014, gælder det for 6 pct. af personer med
indvandrerbaggrund.
Tabel 4.4. Ofre for hærværk fordelt efter herkomst, 2014, pct.
2014
Dansk oprindelse
Indvandrer eller efterkommer
Alle
4%
6%
5%
Det er også undersøgt, om der er forskel i udsatheden for hærværk alt efter arten af personernes
bopælskommune. Dette viser sig ikke at være tilfældet, jf. tabel 4.5.
Tabel 4.5. Ofre for hærværk fordelt efter bopælskommunens urbaniseringsgrad, 2014, pct.
2014
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Bykommune
Alle
5%
4%
5%
5%
5%
Med hensyn til ofrets indkomst og familietype er der kun små, ikke-signifikante forskelle i forhold
til udsathed for hærværk.
13
4.3 Hærværkets genstand og skadevirkning
Fra og med 2009 er der i offerundersøgelserne spurgt til, hvilke ejendele ofret fik ødelagt ved
hærværket, jf. tabel 4.6.
Tabel 4.6. De ejendele hærværket har rettet sig imod, 2014, pct.
Andel
Bil
Motorcykel
Knallert
Cykel
Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor
Båd/skib
60 %
0,3 %
2%
15 %
9%
0%
13
De enkelte procentandele fremgår af bilagstabel 4.2.
42
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0043.png
Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl
Min arbejdsplads
Mit sommerhus/fritidshus
Andet
I alt
4%
1%
2%
8%
100 %
Det ses, at de ødelagte eller beskadigede genstande i 2014 i tre ud af fem tilfælde angik ofrets bil.
Desuden vedrørte en del af ødelæggelserne – 15 pct. – cykler, mens de i 9 pct. af tilfældene har gået
ud over ofrets bopæl.
De umiddelbare økonomiske omkostninger ved hærværk fremgår af tabel 4.7. De samlede
estimerede umiddelbare årlige omkostninger ved hærværk varierer mellem 1,0 og 1,8 mia. kr., dog
med 2008 som en undtagelse med et noget højere beløb.
14
Den gennemsnitlige økonomiske
omkostning pr. hærværkstilfælde har i perioden beløbet sig til mellem 5.400 kr. og 8.200 kr.
Udregnet i 2005-priser var det samlede umiddelbare skadesbeløb i 2014 1,2 mia. kr., svarende til
6.600 kr. per hærværkstilfælde.
Tabel 4.7. De umiddelbare skader ved de hærværkstilfælde 16-74-årige har været udsat for i
løbet af et år, 2005-14.
2005
Ødelagt for i alt,
mia. kr.
Gennemsnitlig
skade pr.
hærværkstilfælde,
kr.
Gennemsnitlig
skade pr.
indbygger, 16-74
år, kr.
1,7
2006
1,3
2007
1,6
2008
2,6
2009
1,5
2010
1,4
2011
1,8
2012
1,4
2013
1,0
2014
1,4
5.800
5.700
7.100
7.900
8.200
6.400
7.800
7.500
5.400
7.900
400
300
400
700
400
300
400
300
200
300
Af tabel 4.8 fremgår, at mere end seks ud af ti hærværksofre ikke fik erstatning for det, der var
blevet ødelagt. Knap hver fjerde fik fuld erstatning, mens der i to pct. af tilfældene ikke var sket
nogen skade.
Tabel 4.8. Ofre for hærværk fordelt efter om de fik det ødelagte erstattet, 2014, pct.
Andel
Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg
Jeg fik fuld erstatning
Jeg fik delvis erstatning
2%
23 %
11 %
14
Ligesom i tabel 3.8 vedrører omkostningerne her alene det seneste hærværkstilfælde, idet der ikke foreligger
oplysninger om de økonomiske omkostninger ved eventuelt yderligere hærværkstilfælde i løbet af året.
43
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0044.png
Jeg fik ingen erstatning
I alt
64 %
100 %
I 2014 var det 47 pct. af ofrene for hærværk, der havde anmeldt hændelsen til politiet. Denne andel
er ikke forskellig fra den tidligere periode 2005-13, hvor anmeldelsesprocenten lå på 48 pct.
Kvinder er lidt mere tilbøjelige til at anmelde hærværk end mænd. Set over hele
undersøgelsesperioden er denne forskel signifikant. Med hensyn til alder er der en generel tendens
til, at den ældste aldersgruppe (40-74 år) har en større anmeldelsestilbøjelighed end de yngre, se
også bilagstabel 4.3. Denne forskel er statistisk signifikant i alle år med undtagelse af 2006-07.
4.4 Økonomisk mørketal for hærværk
Som for tyveri og indbrud er det muligt for hærværk at beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor
stor en del af den samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres. Det
viser sig, at det økonomiske mørketal for hærværk er betragteligt større end for tyveri og indbrud,
nemlig på 21 pct. Det svarer til, at omtrent hver femte krone, der ødelægges for, ikke anmeldes til
politiet. Denne forskel mellem de økonomiske mørketal beror formentlig først og fremmest på
forskelle i, hvad der er forsikret, og at skaderne ved hærværk generelt er mindre end ved tyveri,
hvorfor en selvrisiko hyppigere vil mindske incitamentet til at anmelde. Muligheden for at få det
tabte eller skaden dækket af forsikringen har således en meget stor betydning for
anmeldelsestilbøjeligheden.
Det er da også først og fremmest de større hærværkssager, der er anmeldt til politiet, jf. figur 4.6.
Blandt dem, der ved hærværket fik ødelagt for mindre end 500 kr., er det dog en forholdsvis stor
andel, som i 2014 har anmeldt til politiet, nemlig 41 pct. Med denne undtagelse – som kan tænkes at
hænge sammen med, at stikprøvestørrelsen er halveret i 2014 – stiger anmeldelsestilbøjeligheden
herefter nogenlunde proportionalt med værdien af det beskadigede; jo mere der er ødelagt for, desto
højere er anmeldelsestilbøjeligheden.
Figur 4.6 Ofre for hærværk der har anmeldt hærværket til politiet fordelt efter, hvor meget
der er ødelagt for, 2014, pct.
44
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0045.png
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0 - 499 kr
500 - 2.999 kr
3.000 - 4.999 kr
5.000 - 9.999 kr.
10.000 kr. eller mere
41
33
43
48
79
Blandt de hærværkstilfælde, der ikke er anmeldt til politiet, angår 60 pct. hændelser, hvor der er
ødelagt for mindre end 3.000 kr., se bilagstabel 4.4. Omvendt har halvdelen af de personer, som har
anmeldt hærværket til politiet, fået ødelagt for mindst 5.000 kr.
42 pct. af ofrene har anmeldt hærværket til deres forsikringsselskab, jf. bilagstabel 4.5. Af de øvrige
ofre, som også er forsikrede, har de fleste ikke anmeldt det til forsikringsselskabet, fordi de har
vurderet, at skaden næppe ville blive dækket af deres forsikring.
Hvorvidt ofrene har anmeldt hærværket til forsikringen hænger sammen med, hvor stort et beløb de
har fået ødelagt for, se bilagstabel 4.6. Af dem, der har anmeldt til forsikringsselskabet, har tre ud af
fire fået ødelagt for 3.000 kr. eller mere, mens tilsvarende gælder for godt hver tredje blandt dem,
der ikke har anmeldt.
4.5 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for hærværk
Resultatet af de regressionsanalyser, der vedrører
udsathed for hærværk,
og som er baseret på en
række baggrundsoplysninger, er anført i bilagstabel 4.7 og 4.8 (start- og slutmodel). I årene 2009-14
var 5,3 pct. af befolkningen årligt udsat for hærværk.
15
Af slutmodellen fremgår det, at
køn, alder, indkomst, beskæftigelse, bopæl, civilstand, hvor tit man
går ud for at more sig, besiddelse af flere biler, sommerhus og/eller en båd
samt
ejerskab af butik
eller virksomhed
hver for sig har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for hærværk:
15
Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der er inkluderet spørgsmål om livsstil og
socioøkonomiske forhold i offerundersøgelsen. Se i øvrigt afsnit 2.3 om regressionsanalyser.
45
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Mænd har større risiko for at blive udsat for hærværk end kvinder.
Både 16-24-årige og 25-39-årige har større risiko for at blive udsat for hærværk end de
ældre aldersgrupper.
Tjener man mere end 100.000 kr. om året, er der større sandsynlighed for, at man udsættes
for hærværk, og denne sandsynlighed øges, jo større indkomst man har.
Arbejdsløse og selvstændige erhvervsdrivende har en forhøjet risiko for at blive udsat for
hærværk i forhold til andre kategorier af beskæftigede eller personer uden for
arbejdsstyrken. Pensionister er mindre udsatte for hærværk end øvrige.
Er man bosat i en yder-, land- eller mellemkommune, har man en mindre risiko for at blive
udsat for hærværk, end hvis man bor i en bykommune.
Gifte har mindre sandsynlighed for at blive udsat for hærværk end ugifte og fraskilte m.v.
Går man ud minimum én gang ugentligt for at more sig, er der en større sandsynlighed for at
blive udsat for hærværk.
Ejer man flere biler, sommerhus og/eller båd, er man ligeledes mere udsat for hærværk.
Slutteligt viser analysen, at der er større risiko for, at man bliver udsat for hærværk, hvis
man ejer en butik eller virksomhed, end hvis man ikke gør det.
Analysen viser endvidere, at det særligt er 16-24-årige og personer med højere indkomst, som har
stor sandsynlighed for at blive udsat for hærværk, mens pensionister og personer i yder- land- og
mellemkommuner har en meget lav risiko herfor.
I øvrigt viser analysen det forventede, nemlig at de, der ejer meget, har en større risiko for at få
deres ting ødelagt, end dem, der ikke ejer så meget. Såfremt der indgik oplysninger om boligens art
(hus eller lejlighed), ville det sandsynligvis også være relateret til risikoen for hærværk.
For så vidt kan det undre, at personer i moden alder har en relativ lav risiko for hærværk, idet det
typisk er disse aldersgrupper, der ejer meget, men det kan dels bero på, at især unge er udsat for
hærværk mod cykler, og at ældre generelt set sjældnere er borte fra hjemmet og dermed bedre kan
vogte deres ejendele.
Det spiller desuden en rolle, hvor tit man går ud med det formål at feste og more sig med sine
venner. For denne gruppe er hærværket typisk rettet mod cykler og knallerter og i mindre grad mod
biler.
46
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0047.png
5. VOLD
Udviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de politiregistrerede
tyverier og andre straffelovsovertrædelser under ét frem til midten af 1980’erne. Forholdsmæssigt
er stigningstaksten også den samme, omkring en firedobling. Fra sidst i 1980’erne og frem til 2008
er udviklingen i den politiregistrerede vold unik. Den hverken falder som tyverierne eller stagnerer
som hærværkstilfældene, men stiger. I en kort periode i den sidste halvdel af 1990’erne ser det ud
som om, udviklingen bremses op, men som helhed er der tale om en stigning frem til de allerseneste
år. Fra 2007 til 2014 er der sket et fald på 19 pct.
Figur 5.1. Vold* der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab i
Danmark, 1960-2014.
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
* Vedrører anmeldelser efter straffelovens § 237 og §§ 244-246.
Antallet af fuldbyrdede drab er ringe og påvirker som følge deraf ikke den samlede voldsopgørelse i
figur 5.1. Derfor er udviklingen i antallet af fuldbyrdede manddrab vist separat i figur 5.2. Af
indlysende grunde indgår drab ikke i offerundersøgelserne, men drabstallet er den form for vold, der
påkalder sig den største samfundsmæssige interesse, og drabstallet anses ofte for en vigtig indikator
for den ”reelle” eller ”faktiske” udvikling i den (alvorlige) vold i samfundet. Det sidste halve
århundrede har antallet af fuldbyrdede drab ligget mellem 20 og 80, med store årlige udsving. Der
er en stigende tendens fra midt i 1960’erne til omkring 1980. Herefter følger en periode præget af
stagnation, om end de årlige udsving er betydelige. Siden midten af 1990’erne har drabstallet udvist
en faldende tendens, dog fortsat med markante årlige udsving.
16
16
En gennemgang af de seneste års politiregistrerede drab har vist, at det reelle antal drab antagelig er lidt mindre end
47
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0048.png
Figur 5.2. Forsætlige drab der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets
kundskab i Danmark, 1960-2014.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Muligheden for at følge udviklingen via voldsofferundersøgelser forudsætter, at undersøgelsernes
population, spørgsmålsformulering m.v. er ensartet, således at deres resultater er sammenlignelige,
se også afsnit 2.1 samt Kyvsgaard (2015). Så selv om den første voldsofferundersøgelse blev
foretaget allerede i 1971, foreligger der først direkte sammenlignelige tal fra og med
offerundersøgelsen fra 1987.
I alt er der i perioden fra 1987 til 2014 foretaget 19 sammenlignelige voldsofferundersøgelser. Alle
viser de, at 1 til 3 pct. årligt udsættes for vold. Vold er dog et så relativt sjældent fænomen, at det er
nødvendigt at se på decimalerne for præcist at vurdere udviklingen.
Fra den første voldsofferundersøgelse blev foretaget i 1971 og frem til 1986-87 er der sandsynligvis
sket en stigning i den faktiske vold på tilsvarende måde, som vi har konstateret, at der skete en stig-
ning i tyveri og hærværk. Der foreligger for denne periode tidsserier for tre forskellige sæt af volds-
offerundersøgelser (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). De er ikke indbyrdes sammenlignelige, og de
kan som nævnt heller ikke sammenlignes med de undersøgelser, der er foretaget efter 1986, men de
udviser alle en stigende tendens. Gallup foretog undersøgelser i 1971, 1974 og 1977 og fandt i disse
tre undersøgelser følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for vold eller trusler om
vold: 4, 7 og 6 pct. Observa foretog undersøgelser i 1979 og 1984 og fandt følgende procenter: 4 og
6 pct. AIM foretog undersøgelser i 1980, 1982, 1984 og 1986 og fandt: 5, 6, 8 og 11 pct. Af AIM’s
det registrerede (Justitsministeriets Forskningskontor 2014).
48
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0049.png
undersøgelser fremgår det endvidere, at det ikke kun er trusler og mildere voldsformer, der synes at
have været stigende fra 1980 til 1986, men også mere alvorlige former for vold, eksempelvis vold
der har krævet lægebehandling (Andersen, 1985b og 1987). Tre undersøgelser af udsatheden for
”kriminel vold” inden for det seneste halve år forud for interviewtidspunktet udviste 0,6 pct. udsatte
i 1980, 0,5 pct. i 1982 og 0,9 pct. i 1984 (Andersen, 1987).
For perioden efter 1986-87 foreligger der resultater fra to voldsofferundersøgelser, som er
indbyrdes sammenlignelige, men ikke sammenlignelige med de undersøgelser, hvis resultater er
præsenteret i 5.3. Den ene undersøgelse blev foretaget i 1991. Den viste, at 8 pct. havde været udsat
for en eller flere former for fysiske overgreb det seneste år forud for interviewtidspunktet
(Christensen & Koch-Nielsen, 1992). Den anden blev foretaget ni år senere i 2000. Her havde 5 pct.
været udsat for fysiske overgreb (Kjøller & Rasmussen, 2002). Forskellen er statistisk signifikant
og tyder altså på, at der fra 1991 til 2000 er sket et fald i risikoen for at blive udsat for fysiske
overgreb. Faldet er stærkest for mænd. En af de interessante forklaringer, som sammenstilling af
udviklingen på basis af disse to undersøgelser med voldsofferundersøgelsen fra 2013 (og dens
forgængere) peger på, er, at der kan være sket et reelt fald i risikoen for fysisk aggression samtidig
med, at flere og flere af disse fysiske aggressioner opleves og defineres som vold. Denne mulige
”voldeliggørelse” af fysiske aggressioner er behandlet mere udførligt andetsteds (jf. bl.a. Balvig,
1997; 2000a; 2000b).
Figur 5.3. Ofre for vold, 1987-2014, pct. af befolkningen med angivelse af 95 %
sikkerhedsinterval.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
1990
1995
2000
2005
2010
2,7
2,6
1,7 1,6
3,2
2,0
2,9
2,3
2,7
2,0
1,7 1,6 1,9
1,4 1,4
1,6
1,5
1,4
1,3
Det kunne se ud som om, at volden har udviklet sig i bølger: Først en faldende tendens fra 1987-91
til 1995-96, så en stigning frem til årtusindeskiftet og så igen et fald, jf. figur 5.3. Selv om der er
statistisk signifikante forskelle, er det dog vigtigt at påpege, at de statistiske sikkerhedsintervaller
49
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0050.png
ligger meget tæt på hinanden. I betragtning af, at undersøgelserne er gennemført af forskellige
organisationer med forskellige udvælgelsesmetoder og afgrænsninger af, hvem der er interviewet,
er det sikreste, der kan siges, at der i hvert fald ikke er sket en stigning i voldsudsatheden over
perioden fra 1987 til 2014, men at der nok snarere er tale om et fald.
I tabel 5.1 er anført de præcise værdier af de beregnede sikkerhedsintervaller for udsatheden for
vold, som også indgår i figur 5.3.
Tabel 5.1. Ofre for vold, 1987-2014, pct. af befolkningen med angivelse af 95 %
sikkerhedsintervaller.
År
1987
1991
1995
1996
1998
2000
2001
2002
2003
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Øvre grænse
3,3 %
3,2 %
1,9 %
1,9 %
2,9 %
4,3 %
3,9 %
3,1 %
3,5 %
2,0 %
1,9 %
2,1 %
2,3 %
1,6 %
1,6 %
1,9 %
1,8 %
1,6 %
1,5 %
Nedre grænse
2,1 %
2,0 %
1,5 %
1,4 %
1,1 %
2,1 %
1,9 %
1,5 %
1,9 %
1,5 %
1,4 %
1,6 %
1,8 %
1,2 %
1,2 %
1,4 %
1,3 %
1,2 %
1,1 %
Middel
2,7 %
2,6 %
1,7 %
1,7 %
2,0 %
3,2 %
2,9 %
2,3 %
2,7 %
1,8 %
1,6 %
1,8 %
2,0 %
1,4 %
1,4 %
1,6 %
1,5 %
1,4 %
1,3 %
En væsentlig forklaring på, at den politiregistrerede vold i en periode er steget til trods for, at
befolkningens faktiske risiko ikke er det, er en øget anmeldelsestilbøjelighed. Af figur 5.4 fremgår,
at der har været en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold, fra ca. hvert femte offer i 1971 til
fire-fem ud af ti de seneste mange år. For en nærmere analyse af ændringerne i
anmeldelsestilbøjeligheden for vold henvises til rapporten “Man anmelder da vold” (Balvig &
Kyvsgaard, 2009). Som ved tyveri og hærværk forholder det sig tillige således, at disse
procentforskelle på grund af forskelle i opgørelsesmetoden snarere underdriver end overdriver den
50
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0051.png
reelle øgning, der er sket i befolkningens anmeldelsestilbøjelighed siden 1970’erne. Den med 1971
direkte sammenlignelige anmeldelsesprocent er således nogle procentpoint højere.
Figur 5.4. Andel af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået
kundskab om hændelsen på anden vis, 1960-2014, pct.
100
80
60
38 35 39
35
19
17
17
44
40
47
46
47 46
47
41
42
43
40
39
20
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
5.1 Vold 1995-96 og 2005-14
I det følgende ses nærmere på de direkte sammenlignelige undersøgelser fra henholdsvis 1995-96
og 2005-14 med henblik på at belyse mulige ændringer i voldens karakter m.v. set over en længere
periode.
Tabel 5.2 præsenterer andelene af udsatte for måleperioderne inklusive henholdsvis det uvægtede
antal og det estimerede antal ofre samt beregningernes sikkerhedsintervaller. I perioden 2009-14 var
der signifikant færre voldsofre, end tilfældet var hele perioden forud herfor, dvs.
undersøgelsesrunderne i 1995-96 og 2005-08. I 2014 blev 1,3 pct. udsat for vold, svarende til
55.000 ofre. Inkluderes sikkerhedsintervaller ligger voldsofferandelen mellem 1,1 pct. og 1,5 pct.,
hvilket svarer til et sted mellem 46.000 og 63.000 ofre. Tilsvarende finder en undersøgelse, som er
baseret på skadestuers oplysninger om voldsskader, at der er sket et fald i antallet af disse skader
siden 2007 (Rambøll, 2015)
51
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0052.png
Tabel 5.2. Ofre for vold, 1995-96 og 2005-14, pct. af befolkningen og estimeret antal.
Andel udsat
for vold
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
1,7 %
1,7 %
1,8 %
1,6 %
1,8 %
2,0 %
1,4 %
1,4 %
1,6 %
1,5 %
1,4 %
1,3 %
95%
sikkerhedsinter
valler
(1,5-1,9)
(1,4-1,9)
(1,5-2,0)
(1,4-1,9)
(1,6-2,1)
(1,8-2,3)
(1,2-1,6)
(1,2-1,6)
(1,4-1,9)
(1,3-1,8)
(1,2-1,6)
(1,1-1,5)
Antal ofre
66.000
60.000
69.000
65.000
73.000
82.000
55.000
58.000
67.000
64.000
59.000
55.000
95%
sikkerhedsinter
valler
(57.000-74.000)
(52.000-69.000)
(60.000-79.000)
(56.000-74.000)
(64.000-83.000)
(71.000-92.000)
(46.000-64.000)
(50.000-67.000)
(58.000-76.000)
(55.000- 73.000)
(50.000- 68.000)
(46.000-63.000)
Uvægtet antal
ofre i stikprøve
223
182
177
166
174
191
129
152
157
145
142
117
Udviklingen i antallet af
voldshandlinger
er lidt mindre klar. Dette antal adskiller sig fra antallet af
voldsofre ved at være afhængigt af, hvor stor en del af ofrene der udsættes mere end én gang.
”Voldsofferrecidivet”, der angiver den
andel af befolkningen,
der udsættes for vold mere end én
gang i løbet af et år, varierer årene imellem, jf. figur 5.5. Inden for de seneste fem år ses dog en
tendens til, at andelen, der har været udsat for vold flere gange i løbet af det seneste år, er lidt større
end i de foregående år, hvilket betyder, at voldsofferrecidivet relativt set udgør en større
andel af
voldsofrene.
I 1995 og 1996 var det henholdsvis 26 pct. og 31 pct. af voldsofrene, der havde været
udsat for vold mere end én gang i løbet af de seneste 12 måneder, og i perioden 2005-2009
varierede denne andel mellem 25 pct. og 35 pct. af voldsofrene. I de seneste fem år, 2010-14, har
den tilsvarende andel gennemgående ligget på et signifikant højere niveau, nemlig på 35-44 pct.
Denne udvikling afspejler sig også i det gennemsnitlige antal voldshandlinger per offer, som i
perioden 1995-96 var 1,8 og 2,0 voldshandlinger, mens det i 2010-14 var steget til 2,3-2,6
voldshandlinger pr. voldsoffer.
17
Forskellene er statistisk signifikante. Ved vurderingen af disse tal
og udvikling heri skal man være opmærksom på, at det ikke er uden problemer at beregne et præcist
antal voldshandlinger, dels fordi antallet af voldsofre er lille, dels fordi gruppen, der udsættes
mange gange, er endnu mindre. For nogen kan det endvidere være vanskeligt at angive et præcist
antal gange. Af samme årsag kan det totale antal voldshandlinger årligt heller ikke udregnes
præcist, men en forsigtig beregning – hvor der tages højde for udviklingen i andelen af
befolkningen, der udsættes for vold, og i det gennemsnitlige antal voldshandlinger per offer – tyder
ikke på en entydig udviklingstendens (hverken i opadgående eller nedadgående retning) i det
samlede antal voldshandlinger set i forhold til befolkningsgruppens størrelse.
17
Såfremt en person har svaret, at vedkommende ’mange gange’ har været ud sat for vold, er antallet sat til 20.
Tilsvarende er det maksimale antal gange, en person kan være udsat for vold i løb et af et år, sat til 20.
52
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0053.png
Figur 5.5. Ofre for vold fordelt efter antal gange de har oplevet sig udsat for vold inden for
det seneste år, 1995-96 og 2005-14, pct.
18
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
1 gang
2 gange
2009
2010
2011
Mere end 2 gange
2012
2013
2014
Det antal mennesker, der har været udsat for vold flere gange, er betydeligt større, end man skulle
forvente ud fra tilfældighedens love. Der findes således forhold – f.eks. arbejde, livsstil,
familiesituation – som i særlig grad disponerer for gentagne gange at blive udsat for vold. Der er
tale om en ganske lille gruppe, men denne gruppe er af stor betydning for det samlede voldsbillede:
Set over hele måleperioden var 0,2-0,3 pct. af befolkningen udsat for vold tre eller flere gange i en
12 måneders periode. I perioderne 1995-96 og 2005-09 svarede dette til mellem 9-16 pct. af
voldsofrene, men denne lille gruppe var belastet med henholdsvis 45 og 49 pct. af voldsepisoderne.
I 2010-14 udgjorde den belastede gruppe mellem 19-23 pct. af voldsofrene og var udsat for 63 pct.
af voldsepisoderne.
19
Forskellen mellem disse perioder er statistisk signifikant. Det skal bemærkes,
at den ændring i forholdet mellem ofre udsat én gang og ofre udsat flere gange, som illustreret i
figur 5.5, først og fremmest beror på et fald i den andel af befolkningen, som har været udsat for
vold én gang, frem for på en vækst i den andel af befolkningen, der har været udsat for det mere end
én gang.
Forebyggelsesmæssigt betyder det blandt andet, at den strategi, der tilsigter at mindske befolknin-
gens risiko for at blive udsat for vold, er anderledes end den strategi, der tilsigter at mindske antallet
af voldsepisoder i samfundet. Ved den første strategi er det mest rationelt at sætte engangsofrene i
fokus, fordi disse repræsenterer de fleste ofre. Ved den anden strategi er det derimod mest rationelt
18
19
Se bilagstabel 5.1 for procentandele.
En tilsvarende tendens til, at personer, der har været udsat én gang for vold, har en stærkt forøget risiko for hurtigt
igen at blive udsat for vold, blev konstateret allerede i de første voldsofferundersøgelser i Danmark (Wolf, 1972), og
lignende resultater er fundet i andre lande.
53
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0054.png
at sætte flergangsofrene i fokus, fordi disse lægger ryg til de fleste voldsepisoder. I denne strategi
bliver det et centralt diskussionspunkt, hvordan man – det være sig politiet, ofrene selv, netværket
omkring ofrene eller andre – kan udnytte den viden, der foreligger i en given voldssituation, til at
forebygge, at den involverede person bliver offer igen. I dette års rapport indgår et særligt afsnit om
personer, der har været ofre for vold gentagne gange inden for det seneste år, jf. afsnit 5.10.
Ovenstående er vigtigt at gøre opmærksom på som baggrund for den følgende beskrivelse, der
primært er offerorienteret: Det er en beskrivelse af forskellige karakteristika ved de voldsepisoder,
som ofrene har været udsat for. Hvis ofrene har været udsat flere gange, drejer beskrivelsen sig om
det sidst oplevede tilfælde.
5.2 Karakteristika ved ofrene
Over årene er der sket ændringer i, hvem der begår vold, og hvem der udsættes for den.
Mænds voldsrisiko har i hele perioden været større end kvinders, jf. figur 5.6. Overhyppigheden
blandt mændene varierer fra at være en sjettedel mere udsatte end kvinder til at være dobbelt så
udsatte. I 2009 ses et signifikant fald i andelen af mandlige voldsofre, men siden stiger denne andel
igen, dog ikke signifikant. De årlige forskydninger mellem kønnenes voldsrisiko viser således ikke
en entydig tendens. 2014 er det år i måleperioden, hvor forskellen i andel mandlige og kvindelige
udsatte er mindst. Der er set på, om forskydningerne mellem kønnene afspejler ændringer i voldens
art – her vurderet ud fra gerningsstedets karakter – men analyserne tyder ikke på, at det er tilfældet.
Figur 5.6. Ofre for vold fordelt efter køn, 1995-96, 2005-14, pct. af befolkningsgruppen
20
5
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
Mand
2009
Kvinde
2010
2011
2012
2013
2014
20
Procentandele fremgår af bilagstabel 5.2.
54
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0055.png
Anskues volden ud fra
gerningspersonens
køn, er kønsfordelingen langt mere skæv, jf. figur 5.7.
Det er i helt overvejende grad mænd, der optræder som gerningspersoner, idet ofrene i omtrent ni
ud af ti tilfælde har stået over for en mand. Andelen af episoder, hvor kvinder har øvet vold mod
mænd, er øget signifikant i perioden fra 1995-96 og frem til 2014, men denne form for vold er dog
stadig af et relativt beskedent omfang.
Figur 5.7. Ofre for vold og gerningspersoner fordelt efter køn, 1995-96 og 2005-14, pct.
21
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Mand
1995
Kvinde
Mand
1996
Kvinde
Mand
2005
Kvinde
Mand
2006
Kvinde
Mand
2007
Kvinde
Mand
2008
Kvinde
Mand
2009
Kvinde
Mand
2010
Kvinde
Mand
2011
Kvinde
Mand
2012
Kvinde
Mand
2013
Kvinde
Mand
2014
Kvinde
Gerningsperson
Mand offer
Kvinde offer
Figur 5.8 viser det fra mange undersøgelser kendte billede, at risikoen for at blive udsat for vold er
størst i de unge år og frem til midt i 20’erne, hvorefter den falder med stigende alder. Forskellene er
statistisk signifikante. For 2014 angår udsatheden for vold 2,3 pct. af de 16-19-årige, 4,0 pct. af de
20-24-årige, 1,3 pct. af de 25-49-årige og 0,6 pct. af de 50-74-årige, se mere i bilagstabel 5.5.
21
I bilagstabel 5.3 er procenterne for de enkelte andele angivet.
55
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0056.png
Figur 5.8. Ofre for vold fordelt efter alder, 1995-96 og 2005-14, pct. af aldersgruppen
10
8
6
4
2
0
1995
1996
2005
2006
2007
20-24 år
2008
2009
2010
30-49 år
2011
2012
2013
2014
16-19 år
25-29 år
50-74 år
Figur 5.9 anskueliggør, at forskellen mellem mænd og kvinders udsathed er størst i de unge år,
hvorefter den aftager. For aldersgruppen på 50 år og derover er der ingen forskel mellem kønnenes
udsathed, mens der er omtrent dobbelt så mange mænd som kvinder under 25 år, der udsættes for
vold. Siden 2011 er denne forskel dog mindsket. Der ses umiddelbart en tendens til, at mænd under
25 år er mindre udsatte end tidligere, men udviklingen er ikke statistisk signifikant. Ses alene på
udsatheden blandt mænd i alderen 16-19 år, er denne i 2014 den lavest målte i perioden og
signifikant lavere end perioden som helhed, jf. også tidligere om den generelle tendens til et fald i
ungdomskriminaliteten de seneste år.
56
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0057.png
Figur 5.9. Ofre for vold fordelt efter køn og alder, 1995-96 og 2005-14, pct. af
befolkningsgruppen
22
10
8
6
4
2
0
Mand
1995
Kvinde
Mand
1996
Kvinde
Mand
2005
Kvinde
Mand
2006
Kvinde
Mand
2007
Kvinde
Mand
2008
Kvinde
Mand
2009
Kvinde
Mand
2010
Kvinde
Mand
2011
Kvinde
Mand
2012
Kvinde
Mand
2013
Kvinde
Mand
2014
Kvinde
16-19 år
20-24 år
25-29 år
30-49 år
50-74 år
For så vidt angår aldersfordelingen for gerningspersonerne, er der ikke sket de store forskydninger,
se bilagstabel 5.7.
Med hensyn til offerets herkomst er der ikke nogen forskelle mellem dem med dansk oprindelse og
indvandrere/efterkommere, jf. tabel 5.3 , idet 1,3 pct. fra begge grupper har været udsat for vold.
Tabel 5.3. Ofre for vold fordelt efter herkomst, 2014, pct. af befolkningsgruppen
Andel
Dansk oprindelse
Indvandrer eller efterkommer
1,3 %
1,3 %
Tabel 5.4 viser udsathed for vold fordelt efter, hvilken slags kommune offeret bor i. Som det
fremgår, er personer i yder- og mellemkommuner mindst udsatte, mens beboere i bykommuner er
de mest udsatte. Forskellene er statistisk signifikante.
Tabel 5.4 Ofre for vold fordelt efter bopælskommunens urbaniseringsgrad, 2014, pct. af
befolkningsgruppen
2014
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Bykommune
1,0 %
1,2 %
1,0 %
1,5 %
22
I bilagstabel 5.6 er procenterne for de enkelte andele angivet.
57
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0058.png
Personer i parforhold er mindre udsatte for vold end fraskilte m.v., idet 1,0 pct. af dem i parforhold
udsættes for vold mod henholdsvis 2,6 pct. og 2,1 pct. af fraskilte m.v. med og uden børn, jf.
bilagstabel 5.8. Forskellen er statistisk signifikant.
5.3 Voldens grovhed og alvorlighed
Voldens alvorlighedsgrad er en kompliceret problemstilling med mange forskellige dimensioner. I
offerundersøgelsen er der sat fokus på fire af dem: Forekomsten af fysiske skader, anvendelse af
våben, antal gerningspersoner og den oplevede alvorlighedsgrad. Sidstnævnte er målt siden 2005,
hvorfor det på dette område ikke er muligt at sammenligne med 1995-96.
Figur 5.10. Andel voldsofre hvor volden medførte synlige skader, 1995-96 og 2005-14, pct.
23
100
80
57
53
51
57
49
49
48
51
60
55
54
53
54
40
20
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Andelen af voldsepisoder, der har ført til synlige skader eller mærker, peger ikke på tydelige
forandringer eller tendenser. Godt halvdelen af voldsofrene har fået synlige skader eller mærker
som følge af den vold, de har været udsat for, jf. figur 5.10. Forskellene mellem årene er ikke
signifikante.
Ved de fleste voldsepisoder er der ikke anvendt nogen form for våben eller redskaber. Udviklingen i
andel voldssager med brug af våben går i lidt skiftende retning, jf. tabel 5.5. I 1995-96 var det
henholdsvis 11 pct. og 14 pct. af voldstilfældene, hvor der blev anvendt våben, mens der samlet set
i perioden 2005-14 er tale om en signifikant højere andel (20 pct.). Variationen de enkelte år
imellem er dog relativ stor – mellem 13-25 pct. Der ikke er signifikante forskelle mellem 2014 og
måleperioden som helhed.
23
Svarkategorierne til dette spørgsmål er justeret i mindre omfang i 2013. Denne mindre ændring synes ikke at have
haft indvirkning på resultaterne.
58
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0059.png
Det fremgår desuden af tabel 5.5, hvilke typer af våben eller redskab der er anvendt. Generelt er der
ikke store forskelle mellem årene, og de variationer, der er, afspejler meget små tal, som let kan
ændre sig fra år til år. Der ses da heller ingen udviklingstendenser, som kan fastslås med statistisk
sikkerhed.
Tabel 5.5. Voldsepisoder hvor der er anvendt våben eller redskaber fordelt efter arten af
våben m.v. 1996-96 og 2005-14, pct.
24
Andel af alle voldstilfælde
med brug af våben
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
11 %
14 %
17 %
23 %
21 %
18 %
16 %
13 %
25 %
21 %
14 %
20 %
Skydevåben
0,3 %
0,7 %
2,0 %
5,7 %
2,0 %
1,0 %
1,5 %
1,2 %
2,2 %
1,4 %
2,1 %
0,8 %
Kniv
2,1 %
4,0 %
3,0 %
7,5 %
1,7 %
5,2 %
4,3 %
1,9 %
5,4 %
5,0 %
4,2 %
5,3 %
Slagvåben
3,1 %
3,5 %
3,9 %
5,4 %
4,8 %
6,6 %
3,8 %
5,0 %
6,7 %
8,2 %
5,7 %
7,6 %
Andre
våben/redskaber
4,8 %
5,5 %
7,8 %
5,8 %
11,5 %
6,4 %
7,7 %
6,4 %
9,6 %
8,6 %
7,3 %
7,5 %
Den tredje indikator for voldens alvorlighed er antallet af gerningspersoner. Godt en tredjedel af
voldsofrene har i den undersøgte periode været konfronteret med to eller flere gerningspersoner.
Som det fremgår af figur 5.11, har andelen dog varieret fra år til år. I 2014 er denne andel på 31
pct., hvilket er den laveste i perioden 2005-2014, se også bilagstabel 5.9.
24
Det bemærkes, at summen af episoder for hver periode her er større end andelen af voldstilfælde, hvor der er benyttet
våben. Det skyldes, at der ved en del af voldstilfældene er blevet anvendt mere end en form for våben.
59
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0060.png
Figur 5.11. Antal aktive gerningspersoner, 1995-96 og 2005-14, pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
3 personer
2009
2010
2011
2012
2013
2014
1 person
2 personer
4 personer
5 eller flere personer
En fjerde indikator på voldens alvorlighedsgrad er, hvor alvorligt ofret har oplevet skaderne og
episoden. Disse spørgsmål, og det følgende vedrørende opfattelsen af voldshandlingen som
kriminel eller ej, er som nævnt ikke med i undersøgelserne fra 1995-96, hvorfor det alene er muligt
at se på udviklingen i de senere 10 år.
Med hensyn til alvorlighedsgraden af de skader, der forekommer, er disse opdelt efter, om de er
mindre eller mere alvorlige. Med mindre alvorlige skader forstås blå mærker, buler, hævelser, rifter
o. lign., mens mere alvorlige skader omfatter åbne sår, flækket læbe, næseblod, skader på hals og
hoved m.v. Hvis der alene fokuseres på den del af ofrene, der har pådraget sig skader, har andelen
med skader af mere alvorlig karakter varieret mellem godt halvdelen og ca. hver sjette, jf. tabel 5.6.
I 2007, 2009 og 2012 er denne andel stor (omkring halvdelen), mens den omvendt er relativ lille i
2013 og 2014 (henholdsvis hver femte og hver sjette). I disse to år er andelen af mere alvorlige
skader signifikant lavere end for perioden 2005-12, og omvendt er andelen af mindre alvorlige
skader signifikant højere. I denne sammenhæng skal der gøres opmærksom på, at der i 2013 blev
foretaget en teknisk ændring af svarkategorierne til spørgsmålet om skadens alvor, hvilket kan have
betydning for resultaterne.
25
Samtidig skal nævnes, at en rapport, der er baseret på voldsofres
kontakt til sygehuse, viser, at skademønstret har været meget ensartet i perioden 2006-13, og at der
ikke er tegn på, at skaderne er blevet mere alvorlige i perioden (Juel & Laursen 2014).
25
Tidligere var svarkategorien til dette spørgsmål helt åbent, og svarene blev under analysearbejdet samlet i ni
kategorier. Et par eksempler på kategorier er ’mærker eller hævelser, såsom blåt øje, buler eller lignende’, ’høre-, syns-
eller tandskader’ og ’brækkede legemsdele eller brud på kraniet.’ Siden 2013 har intervieweren skullet inddele
respondentens svar i de ni kategorier under interviewet.
60
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0061.png
Tabel 5.6. Alvoren af de skader ofret er blevet påført i forbindelse med vold, 2005-14, pct.
26
2005
Ingen skader
Mindre alvorlige
skader
Mere alvorlige
skader
I alt
49 %
34 %
17 %
100 %
2006
45 %
36 %
19 %
100 %
2007
44 %
35 %
21 %
100 %
2008
51 %
29 %
20 %
100 %
2009
51 %
23 %
25 %
100 %
2010
53 %
35 %
13 %
100 %
2011
51 %
30 %
19 %
100 %
2012
47 %
26 %
28 %
100 %
2013
47 %
42 %
11 %
100 %
2014
49 %
43 %
8%
100 %
En tredjedel af de skadede ofre (33 pct.) – svarende til godt hver femte af alle voldsofre – blev
lægebehandlet som følge af den eller de skader, de havde pådraget sig. For de ofre, der fik en synlig
skade som følge af volden, men som ikke blev lægebehandlet, angår knap to tredjedele af skaderne
mærker eller hævelser, mens en lille femtedel angår rifter eller skrammer. En undersøgelse, som er
baseret på voldsofres kontakt til skadestuer, peger på, at de fysiske konsekvenser af volden synes at
være alvorligere blandt mandlige end kvindelige ofre (Rambøll 2015).
Med hensyn til ofrets egen opfattelse af hændelsens alvorlighed er svarfordelingen nogenlunde ens i
alle årene, dog med undtagelse af 2009, hvor usædvanligt mange af ofrene oplevede den vold, de
var udsat for, som ”meget alvorlig”, jf. tabel 5.7. I 2013-14 er der relativt få ofre, som oplever
voldshændelsen som ”meget alvorlig”, og afvigelsen er signifikant set i forhold til gennemsnittet for
perioden siden 2005. Dette kunne tyde på, at den ovenfor omtalte ændring i skadernes alvorsgrad i
2013 og 2014 i hvert fald til en vis grad er reel og ikke alene afspejler en teknisk ændring.
Tabel 5.7. Ofrets oplevelse af alvoren af voldsepisoden, 2005-14, pct.
2005
Meget alvorlig
Ret alvorlig
Ikke særlig alvorlig
I alt
2006
27 %
30 %
43 %
100 %
2007
25 %
33 %
42 %
100 %
2008
27 %
40 %
33 %
100 %
2009
42 %
23 %
35 %
100 %
2010
23 %
34 %
43 %
100 %
2011
30 %
34 %
36 %
100 %
2012
24 %
36 %
40 %
100 %
2013
19 %
34 %
47 %
100 %
2014
21 %
36 %
43 %
100 %
30 %
27 %
44 %
100 %
Det er også undersøgt, om ofrene anser det, de har været udsat for, for at være kriminelt. I de fleste
år er det mere end halvdelen af ofrene, der ikke er i tvivl om, at der var tale om en kriminel
handling, jf. tabel 5.8. År 2013-14 er denne andel signifikant lavere end de tidligere år. Til gengæld
er det her en signifikant større andel, som anser handlingen for ”forkert, men ikke kriminel”. Denne
vurdering forekommer særlig hyppigt i tilfælde, hvor gerningspersonen betegnes som ven, bekendt
eller som en person, der står i et afhængighedsforhold til ofret, f.eks. patienter eller klienter.
Omkring en femtedel af ofrene anser voldsepisoden for bare at være ”noget der sker”, og denne
Det skal bemærkes, at spørgsmålet i år 2013 er lavet om, således at der nu er ni svarkategorier i stedet for førhen,
hvor det var et åbent spørgsmål, som blev omkodet manuelt.
26
61
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0062.png
vurdering er særligt udbredt i de tilfælde, hvor gerningspersonen indgår i et afhængighedsforhold til
ofret.
Tabel 5.8. Ofrets vurdering af, hvorvidt voldsepisoden var en kriminel handling eller ej, 2005-
14, pct.
2005
En kriminel handling
En forkert, men ikke
kriminel handling
Bare noget der sker
I alt
55 %
23 %
22 %
100 %
2006
59 %
24 %
17 %
100 %
2007
63 %
18 %
19 %
100 %
2008
58 %
26 %
15 %
100 %
2009
56 %
28 %
17 %
100 %
2010
55 %
26 %
19 %
100 %
2011
58 %
17 %
25 %
100 %
2012
56 %
28 %
16 %
100 %
2013
44 %
34 %
22 %
100 %
2014
47 %
33 %
20 %
100 %
Opsummerende om voldens alvorlighedsgrad kan det konkluderes, at der ikke er tale om en vækst i
omfanget af synlige skader efter volden, og at andelen af tilfælde, hvor der anvendes våben, er
noget skiftende, men uden en signifikant stigning frem til 2014. Andelen af voldstilfælde med flere
gerningspersoner er ligeledes fluktuerende, men har i de seneste to år været på et lavere niveau end
de tidligere år. Også hvad angår offerets vurdering af voldens grovhed, er volden i de seneste ro år i
mindre grad end tidligere opfattet som en kriminel handling, hvilket kan ses i sammenhæng med, at
en mindre andel af ofrene inden for de seneste par år har oplevet volden som meget alvorlig.
5.4 Voldens art
Vold kan inddeles på mange måder og efter mange forskellige kriterier: Gadevold, værtshusvold,
partnervold, ungdomsvold osv. I dette afsnit gives der et overblik over voldens art, og om der er
sket ændringer gennem årene.
Figur: 5.12. Andelen af ofre for vold der kendte gerningspersonen, 1995-96 og 2005-14, pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
36
41
40
35
34
37
35
33
35
34
37
35
62
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0063.png
En majoritet af ofrene for vold kendte ikke på forhånd gerningspersonen. Det er sandsynligt, at det
moderne samfund som sådan i langt højere grad er præget af “fjernhedsvold” (hvor offer og
gerningsperson ikke kender hinanden) end det traditionelle samfund, men som figur 5.12 viser, er
situationen ret uændret i den undersøgte periode. Der ses fluktuationer med hensyn til andelen af
ofre, der kender deres gerningsperson, men ikke en entydig tendens.
De tilfælde, hvor offeret kender gerningspersonen, angik i 2014 relativt ofte partnere eller
familiemedlemmer, ligesom det relativt ofte angik bekendte, jf. bilagstabel 5.10. Der er kun sket én
signifikant ændring i 2014 i forhold til de tidligere år, og den angår en relativ stigning af vold
begået af en nuværende partner.
Med hensyn til gerningssted blev det med voldsofferundersøgelsen fra 1995-96 understreget, at
vold, der sker i tilknytning til arbejde, udgør en væsentlig del af volden. Denne form for vold blev
da betegnet som “den nye voldsproblematik” i erkendelse af, at tidligere voldsofferundersøgelser
(Wolf, 1972; Andersen, 1985 og 1987; Christensen & Koch-Nielsen, 1992) havde tildelt
arbejdsdimensionen en langt mere tilbagetrukken placering i det samlede voldsbillede. Fra 1995-96
til 2005-06 er andelen af vold, der sker i tilknytning til arbejds- eller uddannelsessted, vokset
yderligere, som det fremgår af figur 5.13. Efter 2006 synes denne tendens at stoppe, og der ses
herefter relativt store årlige variationer. I 2014 var det 21 pct. af dem, der havde været udsat for
vold, der var blevet udsat for det på deres arbejds- eller uddannelsessted, og denne andel adskiller
sig ikke signifikant fra de andre år i måleperioden efter årtusindeskiftet.
Figur 5.13. Gerningsstedet 1995-96 og 2005-14, pct.
27
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Privat bolig
Arbejde/uddannelse
Værtshus, bodega m.v.
Offentligt sted
Andet sted
27
Alle procentandele fremgår af bilagstabel 5.11
63
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Siden 2009 har offerundersøgelsen indeholdt et særligt spørgsmål til dem, der har været udsat for
vold på arbejdet, idet der er spurgt om, hvilken type arbejde de har. 37 pct. af de ofre, der var blevet
udsat for vold på deres arbejdsplads, oplyste i 2014 at arbejde med særligt vanskelige klienter
såsom demente, psykisk syge, udsatte unge m.v. 7 pct. af ofrene havde kontrol- eller
overvågningsarbejde, eksempelvis som politibetjent eller dørmand, mens 6 pct. arbejdede inden for
persontransport. 16 pct. oplyste om andre former for risikobetonet arbejde. Sammenlagt to
tredjedele af ofrene for vold på arbejdspladsen ser altså ud til at have et arbejde, der indebærer en
særlig risiko. Ifølge en svensk undersøgelse er personer, der arbejder med myndighedsudøvelse,
særligt udsatte for vold og trusler til sammenligning med personer i øvrige job. Samme
undersøgelse peger på, at karakteristika ved de personer, de offentligt ansatte m.fl. kommer i
kontakt med, samt karakteren af denne kontakt er faktorer, som synes at være relateret til risikoen
for at blive udsat for trusler og vold på arbejdet (Brå 2015:12).
Værtshusvolden er blevet relativt sjældnere i den undersøgte periode i forhold til midten af
1990’erne: Mens det i 1995-96 var henholdsvis 23 pct. og 26 pct. af volden, der foregik på et
værtshus m.v., er niveauet signifikant lavere i 2005-14 (typisk 10-15 pct.). Der er derimod ikke
klare tegn på ændringer i dette niveau de seneste ti år.
Den største andel af voldsofrene udsættes for vold på et offentligt tilgængelig sted, typisk gader,
transportmidler, parker, pladser m.v., idet det i de fleste år angår omkring 40-50 pct. af ofrene. Der
ses en tendens til en øgning i denne andel i årene 2007–12, men tendensen fortsætter ikke de
følgende år.
Endelig kan nævnes, at det i alle årene er færre end hvert femte offer, der har været udsat for volden
i en privat bolig. Der er ingen tendenser til hverken vækst eller fald i denne andel.
En undersøgelse, der er baseret på skadestueoplysninger om voldsskader, peger på, at
gerningsstedet er forskelligt for mænd og kvinder; mens kvinder ofte udsættes for vold i eget eller
andres hjem, er det typiske gerningssted – for så vidt angår mandlige voldsofre – offentlige veje
samt forlystelses- og naturområder (Rambøll 2015).
5.5 Voldens tidsmæssige fordeling
Selv om vold kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt, findes der tidspunkter eller
perioder, den især er koncentreret omkring. Det er de tidspunkter og perioder, hvor flest har fri fra
arbejde, hvor flest går i byen (på værtshuse m.v.), og hvor der drikkes mest alkohol.
Der er derimod ingen måneder, der markerer sig som markant “farligst” eller “fredeligst”. Tidligere
undersøgelser (Balvig m.fl., 1985b; Døllner, 1991; Balvig, 1997) viser en vis ophobning af vold i
64
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0065.png
december, dvs. i jule(frokost)måneden. Dette mønster er imidlertid ikke tydeligt i de nyere
voldsofferundersøgelser.
Anderledes skævdelt er volden set over et
ugeforløb,
jf. figur 5.14. 63 pct. af den samlede vold i
2014 er således koncentreret til weekenden. Alene fredage og lørdage tegner sig for halvdelen af
volden. Hvor man i 1995-96 så, at størstedelen af volden i weekenden foregik om lørdagen, er der
siden sket en forskydning, således at omfanget af vold fredag og lørdag er omtrent det samme. I
2014 er de relativt set fredeligste dage mandag til torsdag, hvor mindre end to femtedele af den
samlede vold foregår, mens det i de tidligere år som regel har været fra søndag til onsdag.
Figur 5.14. Vold fordelt efter ugedag, 2014, pct.
28
30
25
20
15
11
10
6
5
0
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
8
23
27
13
13
Også set over døgnets 24 timer er skævdelingen markant, jf. figur 5.15. Den mest ufredelige
fjerdedel af døgnet er mellem midnat og klokken 6 om morgenen, hvor mere end 40 pct. af den
samlede vold har fundet sted. Den relativt fredeligste fjerdedel af døgnet er fra kl. 6 om morgen og
frem til kl. 12, hvor godt en tiendedel af den samlede vold foregår
I 15 pct. af voldstilfældene husker ofrene kun, hvorvidt hændelsen foregik i hverdage eller weekenden. Disse
besvarelser spredes ud på de forskellige dage i de to kategorier. Tidligere (dvs. før 2012) har disse besvarelser været
fordelt ligeligt inden for hverdagens og weekendens ugedage, mens de nu fordeles, så det afspejler den eksisterende
fordeling mellem dagene, hvilket forklarer mindre variationer i forhold til tidligere resultater. Derudover husker 11 pct.
slet ikke, hvilken ugedag der var tale om. Disse er ikke indregnet her.
28
65
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0066.png
Figur 5.15. Vold fordelt efter det tidspunkt på døgnet, hvor den har fundet sted, 1995-96 og
2005-14, pct.
60
50
40
30
20
10
0
kl. 0:00 indtil kl. 6:00
kl. 6:00 indtil kl. 12:00
kl. 12:00 indtil 18:00
kl. 18:00 indtil 24:00
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
5.6 Alkohol og stoffer
Der er en stærk sammenhæng mellem voldsudøvelse og alkoholindtagelse. Hvorvidt der er tale om
en egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald i hvilken grad, er et kompliceret spørgsmål, som
ligger uden for nærværende fremstillings rammer at gå ind på.
Offerundersøgelserne bekræfter alkoholens fremtrædende rolle i voldssammenhæng. I 2014 har 47
pct. af ofrene angivet, at gerningspersonerne var påvirkede af alkohol, jf. bilagstabel 5.12. I hvert
fjerde tilfælde mener ofrene, at gerningspersonen var stærkt påvirket af alkohol. Selv om vi ikke
ved, hvor mange mennesker der på et givet tidspunkt er (meget) påvirket af alkohol, repræsenterer
disse tal utvivlsomt en kraftig forhøjet hyppighed.
Fra 1995-96 til 2005-2014 er der sket en bemærkelsesværdig udvikling med hensyn til
gerningspersonernes påvirkning af andet end alkohol, dvs. narkotika, medicin el.lign. I 1995-96 var
8 pct. af gerningspersonerne, ifølge ofrene, påvirket af andet end alkohol. I 2005-14 har denne andel
ligget noget højere, typisk på 12-16 pct. Forskellen mellem de to perioder er signifikant.
Offerundersøgelsen understreger på den anden side også, at vold i hvert fald ikke udelukkende er et
spørgsmål om alkohol (eller andre stoffer): I 2014 var to ud af fem gerningspersoner (39 pct.),
ifølge ofrene, hverken påvirket af alkohol eller andre stoffer.
66
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Hovedparten af ofrene (62 pct.) angiver i 2014, at de ikke selv var påvirket af alkohol el.lign. Det er
endvidere enkelte ofre (3 pct.), der angiver at have været påvirket af andre stoffer end alkohol.
Andelen af påvirkede ofre, det være sig af alkohol eller andet, (38 pct.) er signifikant mindre end
andelen af gerningspersoner, der ifølge ofrene var påvirkede (61 pct.). Der er, ikke overraskende, en
signifikant større andel af de voldstilfælde, hvor ofret var påvirket af alkohol, som er foregået på
barer og værtshuse, i forhold til andelen af tilfælde, hvor ofret ikke var påvirket. Omvendt er en
relativ lille del af dem, der udsættes for vold i eget hjem, på arbejdspladsen eller i offentlige
transportmidler, påvirkede af alkohol eller andet.
I 69 pct. af alle voldssituationer i 2014 har der været tale om, at enten gerningspersonen, ofret eller
begge parter var påvirkede af alkohol eller andre stoffer, jf. bilagstabel 5.13. Over måleperioderne
ses der ikke nogen klare udviklingstendenser i størrelsen af denne andel. Voldsepisoderne, hvor kun
gerningspersonen har været påvirket, er dog blevet sjældnere, mens der modsat ses en tendens til, at
episoder, hvor hverken offer eller gerningsperson har været påvirket, er steget.
5.7 Nærmere om politianmeldelse af vold
Anmeldelsestilbøjeligheden opgøres almindeligvis ved at undersøge, hvor mange der anmeldte
hændelsen til politiet, sidste gang de var udsat for vold. Metodens begrænsning er naturligvis, at vi
ikke får oplysning om, hvorvidt de, der har været udsat flere gange, er lige tilbøjelige til at anmelde
alle voldsepisoder til politiet. Da der frem til og med 2008 foreligger oplysninger om de tre seneste
voldstilfælde i undersøgelsen, er det undersøgt, hvad dette betyder. Der viser sig at være en lidt
mindre anmeldelsestilbøjelighed for alle tre seneste tilfælde end for alene seneste tilfælde. Samtidig
viser der sig dog at være en helt ensartet udviklingstendens for de to målingsmetoder. Eftersom det
først og fremmest er udviklingstendensen, der er i fokus her, er det besluttet alene at inkludere
oplysninger om anmeldelsesprocenten ved seneste voldsepisode. Det bemærkes, at anmeldelse
inkluderer forhold, som ofret ikke selv har anmeldt, men hvor det er tilkendegivet, at politiet har
fået kendskab om forholdet på anden vis (f.eks. ved at andre end ofret har anmeldt, eller at politiet
selv har opdaget forholdet). Som det er fremgået af det tidligere, er der totalt set sket en stigning i
anmeldelsestilbøjeligheden for vold fra perioden midt i 1990’erne til de seneste ti år samlet set,
mens der ikke er signifikante forskelle mellem de enkelte år. Anmeldelsestilbøjeligheden for 2014
adskiller sig ikke signifikant fra de forudgående år, jf. figur 5.16.
67
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0068.png
Figur 5.16. Anmeldelsesprocenten opgjort på baggrund af seneste voldstilfælde, 1995-96 og
2005-14, pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
35
43
38
47
46
41
40
47
47
46
39
42
Af tabel 5.9 fremgår det, at stigningen i anmeldelsestilbøjeligheden efter 1995-96 angår såvel vold,
der har medført fysiske skader, som vold, hvor dette ikke er tilfældet.
Tabel 5.9. Anmeldelsesprocent i forhold til om der har været synlige skader ved vold, 1995-96
og 2005-14.
Skader
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
41%
44%
50%
46%
53%
45%
39%
47%
57%
52%
45%
58%
Ikke skader
26%
30%
37%
49%
37%
37%
39%
47%
37%
40%
34%
23%
Anmeldelsestilbøjeligheden for den vold, der
ikke
har medført skader, steg markant og statistisk
signifikant fra midten af 1990’erne til 2005-13. I 2014 var denne andel dog på et signifikant lavere
niveau end i foregående periode.
68
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0069.png
Oplevelsen af voldsepisodens alvorlighed kan være afgørende for anmeldelsestilbøjeligheden. Af
tabel 5.10 ses da også en klar sammenhæng mellem vurderingen af voldsepisoden og
tilbøjeligheden til at anmelde. I 2014 var det 72 pct. af de ofre, der fandt voldsepisoden ”meget
alvorlig”, der anmeldte det skete til politiet. Denne andel ligger over gennemsnittet for perioden,
men forskellen er ikke statistisk signifikant. I 2014 var det 17 pct. af de ofre, som ikke fandt
voldsepisoden særligt voldsom, der anmeldte hændelsen til politiet. Dette ligger under periodens
gennemsnit på 27 pct., men denne forskel er heller ikke signifikant.
Tabel 5.10. Anmeldelsestilbøjelighed i forhold til om voldsepisoden anses for at være alvorlig
eller ej, 2005-14, pct.
2005
Meget alvorlig
Ret alvorlig
Ikke særlig alvorlig
62 %
57 %
20 %
2006
61 %
52 %
35 %
2007
63 %
45 %
36 %
2008
52 %
43 %
29 %
2009
48 %
47 %
24 %
2010
76 %
61 %
21 %
2011
49 %
58 %
33 %
2012
64 %
56 %
17 %
2013
43 %
47 %
34 %
2014
72 %
54 %
17 %
Som man kunne forvente, er der endvidere en meget nær sammenhæng mellem vurderingen af, om
en handling opleves som “kriminel”, og om den anmeldes, jf. tabel 5.11.
Tabel 5.11. Anmeldelsestilbøjelighed i forhold til om voldsepisoden anses for at være en
kriminel handling eller ej, 2005-14, pct.
2005
En kriminel handling
En forkert, men ikke
kriminel handling
Bare noget der sker
63 %
21 %
16 %
2006
67 %
20 %
13 %
2007
61 %
18 %
24 %
2008
53 %
33 %
6%
2009
55 %
19 %
22 %
2010
66 %
27 %
19 %
2011
65 %
9%
32 %
2012
61 %
18 %
24 %
2013
66 %
19 %
20 %
2014
65 %
20 %
23 %
I 2014 var det 65 pct. af de episoder, der betragtes som kriminelle, som anmeldtes til politiet, mod
hver femte af de episoder, der anses som forkerte, men ikke kriminelle, og en tilsvarende andel for
episoder, der er oplevet som noget, der bare sker. Disse andele ligger tæt på periodens gennemsnit.
Anmeldelsesprocenten blandt de ofre, der vurderer, at voldsepisoden var ”forkert, men ikke
kriminel” eller ”bare noget, der sker” varierer markant i løbet af perioden, dog uden klare
udviklingstendenser. Fluktuationerne skal ses i sammenhæng med, at andelene i de enkelte år er
baseret på relativt få observationer.
De, der ikke har anmeldt voldsepisoden til politiet, er blevet spurgt om begrundelsen for ikke at
gøre det. Oplysninger herom vedrørende 2014 fremgår af tabel 5.12, som viser, at hvert sjette ikke
anmelder, fordi de finder voldsepisoden for bagatelagtig til at gå til politiet med. 14 pct. angiver, at
de ikke har anmeldt, fordi de ser volden som en risiko ved deres arbejde. 11 pct. angiver, at de ikke
har anmeldt, da det ikke nytter noget, mens 5 pct. oplyser, at hensynet til gerningspersonen er
69
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0070.png
væsentligere, typisk fordi der er tale om et familiemedlem, en kæreste, en kollega eller en nær ven. I
8 pct. af tilfældene angives mægling eller selvforsvar, som årsag til at undlade at anmelde, mens 2
pct. angiver, at de selv var skyld i volden, hvorfor de ikke anmeldte. Omtrent hver fjerde har anden
grund til ikke at anmelde. Blandt disse indgår grunde såsom, at forurettede ikke ønskede det, at
volden var umotiveret, eller at volden foregik i udlandet.
Tabel 5.12. Voldsofres grunde til ikke at anmelde voldsepisoden til politiet, 2014, pct.
Andel
For lidt at anmelde
Arbejdsrisiko
Konflikten løst ved mægling/selvforsvar
Hensyn til gerningsperson
For besværligt
Kunne ikke give sikre oplysninger til politiet
Frygt for repressalier
Anmeldt til anden myndighed
Nytter ikke
Selv skyld i volden
Anden grund
I alt
16 %
14 %
8%
5%
2%
3%
3%
6%
11 %
2%
26 %
100 %
I de tilfælde, hvor volden er anmeldt, har politiet i de fleste tilfælde fået fat i den formodede
gerningsperson, idet det efter ofrets udsagn er sket i 62 pct. af de anmeldte voldstilfælde i 2014.
5.8 Årsager til vold
Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet tre spørgsmål vedrørende årsagen til vold.
Spørgsmålene bygger på ofrets opfattelse af, hvad den oplevede vold skyldtes.
Et af spørgsmålene angår ofrets opfattelse af hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat for vold.
Knap hvert fjerde offer mener, at den væsentligste årsag er, at “gerningspersonen var psykisk syg
eller ude af kontrol”, jf. tabel 5.13. En væsentlig del – 46 pct. – af dem, der angiver denne årsag til
volden, har været udsat for vold på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. En anden hyppig
angiven årsag er uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold, idet 18 pct. af ofrene oplyser, at
dette var årsagen. Her er det godt hvert tiende tilfælde, som foregik på arbejdsplads eller institution,
mens hvert femte har fundet sted på et værtshus eller lignende sted og hvert sjette i egen bolig.
I øvrigt angives en lang række forskellige årsager til volden. Af dem, som svarer ”andet” som
begrundelse for volden, angiver hovedparten, at volden var affødt af gerningsmandens eller ofrets
70
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0071.png
påvirkning af alkohol eller stoffer,. Herudover nævnes en række andre begrundelser såsom
”kedsomhed”, ”rent tilfælde”, ”umotiveret” og ”racisme”, jf. også det senere.
Tabel 5.13. Ofrets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold, vedkommende har
været udsat for, 2008-14, pct.
Andel
Uenighed, skænderi der udviklede sig
Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre
Misundelse
Jalousi
Røveri (ville have noget jeg havde)
Seksuelt motiveret
Regulært overfald der ikke havde noget med mig at gøre
Skulle vise sig
Den eller de følte nok, det var mig, der startede
Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende
Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol
Andet
Ved ikke
I alt
18 %
7%
2%
5%
7%
3%
7%
7%
1%
3%
23 %
15 %
3%
100 %
Mænd og kvinder angiver temmelig forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold. Kvindelige
ofre er således langt mere tilbøjelige end mandlige til at anføre, at volden skyldtes jalousi, at det var
seksuelt motiveret, eller at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol. Omvendt er mænd
væsentligt mere tilbøjelige til at mene, at volden skyldes hævn eller vrede, var umotiveret, skyldtes
at personen skulle vise sig, eller at gerningspersonen mente, at ofret startede eller havde været
provokerede. Disse afvigelser er alle statistisk signifikante. Mænd og kvinder er omtrent lige
tilbøjelige til at mene, at volden mod dem skyldtes uenigheder og skænderier, røveri, misundelse
eller andet.
5.9 Hadforbrydelser i forbindelse med vold
Der er i offerundersøgelserne siden 2008 belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som en
hadforbrydelse (hate
crime),
dvs. en forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe, som
ofret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets
opfattelse – er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering (i det
følgende: Homo- eller transfobi). Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis
politisk eller religiøst motiveret vold, men disse former er der ikke spurgt til i denne undersøgelse.
Tabellerne er forsynet med 95 pct. sikkerhedsintervaller, der angiver den måleusikkerhed, der følger
af, at opgørelserne er baseret på relativt få tilfælde.
71
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0072.png
Tabel 5.14. Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var motiveret af
racisme, 2008-14, andel og antal.
29
Andel af ofre
Ja, helt sikkert
Ja, måske
Nej
I alt
6%
5%
89 %
100 %
Antal ofre i
befolkningen
årligt
3.700
3.600
54.700
62.000
95 % -
sikkerhedsinterval
(4,6-7,3)
(2.900-4.500)
(4,5-7,1)
(2.800-4.400)
(86,3-90,2)
(53.600-55.900)
100 %
Antal ofre i data,
uvægtet
51
59
912
1022
Af tabel 5.14 fremgår det, at godt hvert 20. voldsoffer mener, at volden mod dem helt sikkert var
motiveret af racisme. Dette svarer til, at omkring 3.700 personer årligt udsættes for racistisk
motiveret vold. En lidt mindre andel angiver, at volden
måske
var motiveret af racisme – dette
svarer til cirka 3.600 ofre. Signifikant flere mandlige end kvindelige ofre angiver, at voldsepisoden
har eller måske har været motiveret af racisme.
Af tabel 5.15 fremgår det, at voldsforbrydelser, der menes at være motiveret af ofrets seksuelle
orientering, er signifikant sjældnere end dem, der menes at skyldes racisme – cirka halvt så mange
ofre angiver, at volden mod dem skyldtes homo- eller transfobi. Dette svarer til, at omkring 1.500
personer årligt udsættes for vold grundet deres seksuelle orientering. En lidt større andel har
angivet, at volden
måske
skyldtes deres seksuelle orientering. Svenske undersøgelser viser
ligeledes, at racisme/fremmedfjendskhed er det mest udbredte motiv blandt hadforbrydelser (Brå
2015:13). Modsat tilfældet for racisme er der er signifikant flere kvinder end mænd, der mener, at
voldsepisoden har eller måske har været motiveret af ofrets seksuelle orientering.
Tabel 5.15. Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var motiveret af
homo- eller transfobi, 2008-14, andel og antal.
Andel af ofre
Ja, helt sikkert
Ja, måske
Nej
I alt
2%
3%
95 %
100 %
Antal ofre i
befolkningen
årligt
1.500
1.800
59.300
62.600
95 % -
sikkerhedsinterval
(1,7-3,4)
(900-2.100)
(1,8-3,8)
(1.100-2.400)
(93,2-95,9)
(58.500-60.200)
100 %
Antal ofre i data,
uvægtet
25
29
965
1019
Antallet af ofre i denne og de nedenstående tabeller er beregnet eksklusiv de respondenter, der svarer ”ved ikke”,
hvilket drejer sig om omtrent 1 pct. af respondenterne. Da denne andel varierer en smule, vil kategorien ”Antal ofre i
befolkningen, i alt” variere fra tabel til tabel.
29
72
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0073.png
Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadforbrydelser er af samme størrelsesorden som for øvrige
voldsofre – 43 pct. for ofre for homo- eller transfobi, 42 pct. for ofre for racisme og 42 pct. blandt
voldsofre generelt. I svenske offerundersøgelser ses tilsvarende, at anmeldelsestilbøjeligheden ikke
er lavere for hadforbrydelser end for andre forbrydelser (Brå, 2012:2, Brå, 2013:16).
5.9.1
Hadforbrydelser generelt
I offerundersøgelsen er der også spurgt til, hvorvidt røverier kan have været motiveret af racisme
eller homo/transfobi. Ved at kombinere svarene på henholdsvis disse spørgsmål og spørgsmålene
om hadforbrydelser i forbindelse med vold kan omfanget af hadforbrydelser, der er knyttet til disse
to former for kriminalitet, kortlægges.
I perioden 2008-14 var der årligt 2,5 pct. af befolkningen, der oplevede at blive udsat for vold
og/eller røveri.
Tabel 5.16. Ofre for vold og røveri fordelt efter ofrenes opfattelse af, om hændelsen var
motiveret af racisme, 2008-14, andel og antal.
Andel af ofre
Ja, helt sikkert
Ja, måske
Nej
I alt
4%
5%
90 %
100 %
Antal ofre i
befolkningen
årligt
4.200
4.900
85.900
95.000
95 % -
sikkerhedsinterval
(3,5-5,5)
(3.400-5.100)
(4,0-6,2)
(3.900-5.900)
(88,9-91,8)
(84.600-87.300)
100 %
Antal ofre i data,
uvægtet
61
79
1469
1609
I tabel 5.16 ses det, at andelen af ofre for vold og/eller røveri, der mener, at forbrydelsen mod dem
var motiveret af racisme, gennemsnitligt over perioden lå på 4 pct., hvilket svarer til omkring 4.200
personer eller cirka 0,1 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år. Dertil kommer yderligere 5 pct., der
mener, at hændelsen måske skyldtes racisme, hvilket svarer til omkring 4.900 personer.
Tabel 5.17. Ofre for vold og røveri fordelt efter ofrenes opfattelse af, om hændelsen var
motiveret af homo- eller transfobi, 2008-14, andel og antal.
Andel af ofre
Ja, helt sikkert
Ja, måske
Nej
2%
3%
96 %
Antal ofre i
befolkningen
årligt
1.600
2.400
91.000
95 % -
sikkerhedsinterval
(1,1-2,3)
(1.100-2.200)
(1,8-3,3,3)
(1.700-3.100)
(94,8-96,7)
Antal ofre i data,
uvægtet
25
42
1542
73
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0074.png
(90.200-91.000)
I alt
100 %
95.000
100 %
1609
En signifikant mindre andel angiver, at forbrydelsen mod dem skyldtes seksuel orientering. jf. tabel
5.17. I 2008-14 mente to pct. af ofrene for vold og/eller røveri, at forbrydelsen mod dem helt sikkert
skyldtes deres seksuelle orientering. Dette svarer til cirka 1.600 personer. En anelse flere mente, at
det måske var tilfældet. Hver af disse andele svarer til omtrent 0,05 pct. af befolkningen.
Undersøgelser fra Sverige og Norge peger ligeledes på, at forbrydelser motiveret af racisme er mere
udbredt end tilfælde, hvor seksuel orientering vurderes at være årsagen (Brå 2013, Politidirektoratet
2013).
I tabel 5.18 angives, hvor stor en andel af denne gruppe ofre, der mente, at mindst én af de
kriminalitetsformer, de var udsat for, skyldtes racisme og/eller homo- eller transfobi. Det ses af
tabellen, at der årligt har været omkring 6 pct. af røveri- og/eller voldsofrene, hvilket svarer til
omtrent 5.300 ofre årligt, der er sikre på, at de er blevet udsat for en hadforbrydelse. Omkring 6.000
mener, at den forbrydelse, de var udsat for, måske var motiveret af had. I perioden ses der en
signifikant stigning fra 10 pct. af ofrene i 2008-10, der mente, at der helt sikkert eller måske var tale
om en hadforbrydelse, til 16 pct. i årene 2011-12. Denne udvikling synes dog ikke i at fortsætte i
2013-14, hvor denne andel udgør 12 pct.
Tabel 5.18. Ofre for vold og røveri fordelt efter ofrenes opfattelse af, om hændelsen var
motiveret af racisme og/eller homo- eller transfobi, 2008-14, andel og antal.
Andel af ofre
Ja, helt sikkert
Ja, måske
Nej
I alt
6%
6%
88 %
100 %
Antal ofre i
befolkningen
5.300
6.000
83.800
95.100
95 % -
sikkerhedsinterval
(4,6-6,7)
(4.300-6.300)
(5,2-7,4)
(5.000-7.100)
(86,6-89,5)
(82.300-85.100)
100 %
Antal ofre i data,
uvægtet
79
99
1431
1609
Som nævnt er anmeldelsestilbøjeligheden for voldsofre ikke relateret til, om hændelsen er betinget
af had eller ej. Ofre for racistisk motiverede røverier er dog i mindre grad tilbøjelige til at anmelde
disse end andre røveriofre, idet 57 pct. af ofrene for racistisk motiverede røverier har anmeldt
hændelsen mod 78 pct. af de øvrige røveriofre. Forskellen er statistisk signifikant. Der er derimod
ikke forskel på anmeldelsestilbøjeligheden blandt dem, som oplever røverierne motiveret af homo-
eller transfobi, i forhold til øvrige røveriofre.
5.10 Partnervold
74
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0075.png
I dette afsnit vil omfanget, alvorligheden og karakteren af partnervold blive belyst. Tidligere
lignende begreber har været ”hustruvold”, altså vold mod kvinder inden for (heteroseksuelt)
ægteskab. I engelsksproget litteratur har begrebet ”domestic violence” også været benyttet, og her
har der således været fokuseret på vold i hjemmet. Partnervold dækker over vold mod mænd og
kvinder udøvet af en nuværende eller tidligere partner, uanset gerningsstedet.
Definitionen af begrebet ”vold” er her – ligesom tilfældet er i resten af rapporten – overladt til
respondenten selv. I andre undersøgelser af partnervold er begrebet ofte defineret på forhånd. I
svenske undersøgelser inkluderer begrebet således overfald, seksuel vold, chikane og trusler (Brå
2009:12), mens man i Ligestillingsministeriets undersøgelse spørger ind til forekomsten af bestemte
typer af voldshandlinger (Helweg-Larsen 2012). Definitionsforhold er givetvis med til at skabe en
forskel i det målte omfang af partnervold (se også diskussion i Kyvsgaard 2015).
I tabel 5.19 angives, hvor stor en del af de samlede voldsofre der har været udsat for partnervold.
Tabel 5.19. Omfanget af partnervold, 2005-14.
Andel
Andel af voldsofre udsat for partnervold
Andel af befolkningen udsat for partnervold
Antal udsatte årligt
95 % - sikkerhedsintervaller
6%
0,1 %
4.000
(3.200-4.700)
Det ses af tabellen, at godt hvert tyvende voldsoffer udsættes for partnervold. Tallet svarer til, at 0,1
pct. eller cirka 4.000 personer i alderen 16-74 år årligt udsættes for partnervold. Dermed er det en
relativt lille del af den samlede mængde af voldsofre, der udsættes for partnervold. Da ofre for
partnervold oftere er udsat mere end én gang i løbet af et år, jf. det senere, vil partnervolden udgøre
en større andel af det samlede antal
voldstilfælde.
Det er undersøgt, om der er sket forandringer over årene med hensyn til andelen, der har været
udsat for partnervold. Der viser sig imidlertid kun små og ikke statistisk signifikante forandringer i
denne andel.
5.10.1 Karakteristika ved ofre for partnervold
Partnervold begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder – i 90 pct. af de rapporterede tilfælde var
ofret en kvinde. Dette svarer til, at omkring 3.600 kvinder og omkring 400 mænd årligt udsættes for
partnervold.
Andre nordiske undersøgelser har vist, at kønsfordelingen blandt ofre for partnervold varierer
meget, alt efter undersøgelsens kontekst samt hvilke spørgsmål der stilles. I undersøgelser, der
75
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0076.png
angår alvorligere vold, er udsatheden størst blandt kvinder, mens mænd og kvinder synes at være
omtrent lige udsatte i undersøgelser, hvor der fokuseres på vold i mere bred forstand i forbindelse
med konflikter i parforholdet. Disse variationer afspejler også, at der er forskel i typen og
alvorlighedsgraden af den partnervold, som henholdsvis mænd og kvinder udsættes for – kvinder
udsættes typisk for vold, der er grovere, som oftere gentages, og som har flere negative
konsekvenser (Brå 2009:12).
Tabel 5.20 Ofre for partnervold og øvrige voldsofre fordelt efter alder, 2005-14, pct.
Ofre for partnervold
16-24 år
25-39 år
40-74 år
I alt
30 %
39 %
30 %
100 %
Øvrige voldsofre
42 %
27 %
30 %
100 %
I tabel 5.20 ses aldersfordelingen blandt ofre for partnervold og øvrig vold. Hvor de 25-39-årige
udgør den mindste andel af ofrene for ikke-partnervold, er de blandt ofrene for partnervold den
største gruppe og udgør 39 pct.
Med hensyn til familietype viser undersøgelsen, at 9 pct. af fraskilte uden børn udsættes for vold af
en partner, mens dette gælder 21 pct. af fraskilte med børn.
30
Disse to grupper er mere udsatte for
vold af en partner end andre familietyper, hvor andelen er på 3 pct. Forskellene er statistisk
signifikante.
I en finsk undersøgelse, der også er baseret på offerdata, findes der forskelle i udsathed mellem de
forskellige socioøkonomiske grupper, idet de økonomisk mest trængte er overrepræsenteret i
forhold til udsathed for partnervold, herunder særligt den alvorlige vold (Salmi & Danielsson 2014).
Et tilsvarende mønster er ikke fundet i den danske offerundersøgelse, idet der ikke er signifikante
forskelle i andel udsatte for partnervold for de forskellige indkomstgrupper.
5.10.2 Alvorlighedsgraden af partnervold
Hvorvidt alvorlighedsgraden for partnervold adskiller sig fra de øvrige voldstilfælde undersøges –
ligesom tilfældet var for undersøgelsen af volden generelt – via fire parametre: Forekomsten af
skader, forekomsten af våben, antallet af gerningspersoner og ofrets oplevelse af hændelsen.
Tabel 5.21. Andelen af voldsofre, der fik synlige skader, fordelt efter om der var tale om
partnervold eller anden vold, 2005-14. Pct.
Ofre for partnervold
Synlige skader
30
Øvrige voldsofre
51 %
74 %
Gruppen af ’fraskilte’ omfatter endvidere enker, enkemænd og opløste partnerskaber.
76
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0077.png
Ikke synlige skader
I alt
26 %
100 %
49 %
100 %
Af tabel 5.21 ses det, at en markant og signifikant større andel af ofrene for partnervold fik synlige
skader. Mens det gjaldt for halvdelen af de øvrige ofre, gjorde det sig gældende for mere end tre
fjerdedele af ofrene for partnervold. Blandt de personer, der fik synlige skader, var der for begge
grupper en næsten lige stor andel – 45 pct. for ofre udsat for partnervold og 42 pct. for øvrige
voldsofre – der måtte have lægebehandling.
Der er kun en lille og ikke signifikant forskel i andelen af ofrene for henholdsvis partnervold og
anden vold, der oplevede at blive udsat for eller truet med våben eller redskab under voldsepisoden,
jf. tabel 5.22. Datamaterialet er for spinkelt til analyser vedrørende eventuelle forskelle i arten af det
anvendte våben.
Tabel 5.22 Andelen af ofre for partnervold og ofre for øvrig vold, der oplevede at blive udsat
for eller truet med vold med våben eller redskab, 2005-14. Pct.
Ofre for partnervold
Anvendt våben/redskab
Ikke anvendt våben/redskab
I alt
23 %
77 %
100 %
Øvrige voldsofre
19 %
81 %
100 %
Det fremgår af tabel 5.23, at langt størstedelen af partnervolden er begået af en enkelt person. Kun i
9 pct. af tilfældene er der tale om to eller flere gerningspersoner. Dette står i modsætning til de
øvrige voldsofre, hvor mere end 40 pct. af ofrene har stået over for mere end én gerningsperson.
Tabel 5.23. Andelen af ofre for partnervold og ofre for øvrig vold fordelt efter antallet af
gerningsmænd. 2005-14. Pct.
Ofre for partnervold
1 gerningsperson
2 gerningspersoner
3 eller flere gerningspersoner
I alt
91 %
6%
3%
100 %
Øvrige voldsofre
59 %
16 %
25 %
100 %
Ofrenes vurdering af hændelsen viser også tydelige forskelle mellem dem, der har været udsat for
partnervold, og øvrige voldsofre, jf. tabel 5.24. Hele 54 pct. af ofrene for partnervold vurderer, at
der var tale om en meget alvorlig hændelse, mod 25 pct. af de øvrige ofre. Kun 13 pct. af ofrene for
partnervold mener, at hændelsen ikke var særlig alvorlig, mod 42 pct. af de øvrige ofre.
Tabel 5.24. Ofrenes vurdering af hændelsens alvorlighed, fordelt efter om der var tale om
partnervold eller anden vold. 2005-14. Pct.
77
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0078.png
Ofre for partnervold
Meget alvorlig
Ret alvorlig
Ikke særlig alvorlig
I alt
54 %
32 %
13 %
100 %
Øvrige voldsofre
25 %
33 %
42 %
100 %
En lignende, men knap så kraftig og ikke signifikant, tendens kan ses i tabel 5.25, der viser, hvor
stor en andel af de to offergrupper der mener, at hændelsen var kriminel. Her vurderer seks ud af ti
af ofrene for partnervold, at hændelsen var kriminel, mens dette gør sig gældende for 55 pct. af de
øvrige ofre. Der er dog signifikant forskel på, hvorvidt det bliver opfattet som ”bare noget der sker”.
Det mener 7 pct. af ofrene for partnervold mod 20 pct. af de øvrige voldsofre.
Tabel 5.25. Ofrenes vurdering af hvorvidt hændelsen var kriminel, fordelt efter om der var
tale om partnervold eller anden vold. 2005-14. Pct.
Ofre for partnervold
En kriminel handling
En forkert, men ikke kriminel
handling
Bare noget der sker
I alt
60 %
33 %
7%
100 %
Øvrige voldsofre
55 %
25 %
20 %
100 %
Udover de fire ovenstående faktorer, der karakteriserer alvorlighedsgraden, er også antallet af
gange, ofrene har været udsat for vold, belyst. Voldsofrene er dog kun blevet bedt om at identificere
gerningspersonen til den seneste voldshændelse, hvorfor man ikke kan være sikker på, at de ofre for
partnervold, der er blevet udsat for vold to eller flere gange, i alle tilfælde er blevet det i en
partnerrelation, ligesom noget af den vold, de øvrige voldsofre har oplevet ud over det seneste
tilfælde, kan være begået af en partner.
Tabel 5.26 viser, at ofre for partnervold langt oftere end øvrige voldsofre allerede tidligere har
været udsat for vold inden for det seneste år. Knap en fjerdedel af ofrene for partnervold har været
udsat for vold to gange, og mere end en tredjedel har været udsat for vold mindst tre gange inden
for det seneste år. De tilsvarende andele for øvrige voldsofre er henholdsvis 18 pct. og 15 pct.
Partnervold synes dermed oftere at blive gentaget end øvrig vold. Som nævnt er det dog usikkert,
om der i alle tilfælde er tale om partnervold. Imidlertid har andre undersøgelser ligeledes vist, at
reviktimiseringsrisikoen er særlig høj i forbindelse med partnervold (Balvig 1998).
Tabel 5.26. Antal gange det enkelte offer har oplevet sig udsat for vold, fordelt efter om der
var tale om partnervold eller anden vold. 2005-14. Pct.
Ofre for partnervold
1 gang
42 %
Øvrige voldsofre
67 %
78
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0079.png
2 gange
3 eller flere gange
I alt
23 %
35 %
100 %
18 %
15 %
100 %
På en del parametre synes partnervold således at være mere alvorlig end den øvrige vold. En større
andel af volden fører til synlige skader, flere vurderer volden som alvorlig, og en større andel
udsættes mere end én gang. Omvendt synes der ikke at være forskel på andelen af hændelser med
våben/redskabsanvendelse, og andelen af hændelser med flere gerningspersoner er forståeligt nok
relativt lille ved partnervold.
Det er sandsynligt, at de nævnte forskelle ikke udelukkende skyldes, at partnervold generelt er
grovere, men at der også er tale om, at der er bias i rapportering af partnervold. I andre
undersøgelser ses, at ofre for partnervold i højere grad oplyser om den grove vold, mens mindre
grov vold inden for parforhold ofte ikke betragtes som vold eller kriminalitet, men blot som en del
af en konflikt (Brå 2009:12).
5.10.3 Karakteren af partnervold
Det ses af tabel 5.27, at i godt en fjerdedel af tilfældene er gerningspersonen ofrets nuværende
partner. Halvdelen af volden begås af en person, der på gerningstidspunktet var ofrets partner, men
som ikke er det længere, mens en femtedel af volden begås af en på gerningstidspunktet
forhenværende partner.
Tabel 5.27. Ofre for partnervold fordelt efter ofrets relation til gerningspersonen, 2005-14.
Pct.
Andel
Nuværende partner
En nu forhenværende partner
Forhenværende partner
I alt
30 %
50 %
20 %
100 %
Langt størstedelen af partnervolden begås i private hjem, jf. tabel 5.28. Således foregår mere end tre
fjerdedele af volden i ofrets egen bolig, og alt i alt er 87 pct. af voldstilfældene foregået i private
boliger. Dette adskiller sig markant fra øvrig vold, hvor kun 12 pct. begås i private boliger.
Tabel 5.28. Ofre for partnervold og øvrig vold fordelt efter gerningssted, 2005-14. Pct.
Ofre for partnervold
Egen bolig
Voldsudøverens bolig
78 %
5%
Øvrige voldsofre
6%
1%
79
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0080.png
Anden privat bolig
Offentligt tilgængeligt sted som
gade, park, vej.
Øvrige steder
I alt
4%
7%
5%
100 %
5%
39 %
49 %
100 %
Det er en ikke signifikant større andel af partnervolden end af den øvrige vold, der foregår i
hverdagene, dvs. fra mandag til torsdag – henholdsvis 40 og 32 pct.
Betragtes tidsrummet for, hvornår volden begås, er der en signifikant mindre andel af partnervolden
end af den øvrige vold, der foregår i de sene nattetimer (25 pct. af partnervolden versus 38 pct. af
den øvrige vold finder sted fra kl. 24 og inden kl. 6).
Tabel 5.29. Ofre for partnervold og anden vold fordelt efter gerningsperson og offers
påvirkning af alkohol eller andet, 2005-14. Pct.
Partnervold
Gerningsperson
Påvirket af alkohol
Påvirket af andet
Ikke påvirket
I alt
43 %
8%
49 %
100 %
Offer
19 %
0%
81 %
100 %
Øvrig vold
Gerningsperson
48 %
14 %
38 %
100 %
Offer
41 %
1%
58 %
100 %
Der er ikke tydelige forskelle med hensyn til, hvorvidt gerningspersonerne til partnervold i forhold
til andre gerningspersoner har været påvirket af alkohol eller andet i gerningssituationen, jf. tabel
5.29. For ofrenes vedkommende er der derimod betydelig forskel i andelen, der var påvirket af
alkohol. Under en femtedel af ofrene for partnervold var påvirkede af alkohol, mens dette gør sig
gældende for signifikant flere, nemlig mere end dobbelt så stor en andel af de øvrige voldsofre.
Meget få af ofrene – henholdsvis 0 pct. og 1 pct. – angiver at have været påvirket af andet.
Tabel 5.30. Anmeldelse af partnervold og øvrig vold. 2005-14. Pct.
Ofre for partnervold
Ja, jeg har anmeldt til politiet
Nej, men politiet fik at vide om
det på anden måde
Nej
I alt
30 %
11 %
59 %
100 %
Øvrige voldsofre
39 %
5%
56 %
100 %
Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem anmeldelsestilbøjeligheden hos ofre for partnervold
og øvrige ofre, jf. tabel 5.30. Det er således henholdsvis 59 og 56 pct. af volden, der ikke er anmeldt
til politiet, eller hvor volden på anden måde er kommet til politiets kundskab. Her skal man dog
80
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0081.png
erindre sig, at den rapporterede partnervold på flere parametre har en gennemgående højere
alvorlighedsgrad, hvilket som påvist generelt er forbundet med en højere anmeldelsestilbøjelighed.
Dette kunne tyde på, at den mindre alvorlige partnervold anmeldes sjældnere end den mindre
alvorlige vold i øvrigt.
5.11 Reviktimisering
Som tidligere nævnt er der forskel på, om det er andelen af befolkningen eller antallet af episoder,
der er i fokus for en voldsofferundersøgelse og i et forebyggelsesperspektiv. Det ligger også heri, at
de beskrivelser m.v., der kan komme ud af at fokusere på voldsofrene, kan tænkes at være
forskellige fra de beskrivelser, der følger af at sætte voldsepisoderne i fokus. Eksempel: Hvis man
forestillede sig, at hovedparten af engangsofrene havde været udsat for gadevold og hovedparten af
flergangsofrene for privatlivsvold, ville vi med ofrene (personerne) som fokus konkludere, at
volden er gadevolds-domineret, mens vi med handlingerne (episoderne) i fokus ville konkludere, at
volden er privatvolds-domineret.
I dette afsnit fokuseres på ofre, som har været udsat for vold mere end én gang inden for det seneste
år. I lighed med afsnit i den øvrige del af rapporten belyses i det følgende både karakteristika ved
ofrene og ved den vold, de har været udsat for. Personer, der har været udsat for vold flere gange
inden for det seneste år, udgør ikke nogen stor gruppe, så for at mindske beregningernes usikkerhed
behandles perioden 2005 til 2014 – hvor det er muligt – samlet.
Tabel 5.31. Andel og antal af voldsofre fordelt efter antal gange udsat inden for seneste år,
2005-2014
En gang udsat
Andel af voldsofre
Andel af befolkningen
(inkl. 95 % sikkerhedsintervaller)
Antal udsatte årligt
(inkl. 95 % sikkerhedsintervaller)
66 %
1,0 %
(1,0-1,1 %)
42.400
(40.000-44.800)
Flere gange udsat
34 %
0,5 %
(0,5-0,6 %)
21.900
(20.100-23.600)
Tabel 5.31 viser, hvor stor en andel af det samlede antal voldsofre der udsættes for vold flere gange
i løbet af et år. Desuden indgår en beregning af, hvor stor en del af befolkningen dette svarer til,
samt det absolutte antal ofre.
Blandt voldsofrene har de fleste har været udsat for vold én gang i løbet af det seneste år, idet to
tredjedele af ofrene angiver dette. 18 pct. af voldsofrene angiver at have været udsat to gange, 6 pct.
tre gange, 2 pct. fire gange, og 8 pct. fem gange eller flere. For det seneste år i perioden, 2014, er
det 55 pct., som angiver at have været udsat én gang, 21 pct. to gange, ni pct. tre gange, tre pct. fire
gange, og 11 pct. fem gange eller flere.
81
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0082.png
I absolutte tal svarer det til, på basis af talmaterialet for hele perioden, at cirka 42.400 har været
udsat for vold én gang i løbet af det seneste år, mens omkring 21.900 har været udsat flere gange.
5.11.1 Karakteristika ved ofrene
Som det fremgår af tabel 5.32, at der kun er små, ikke-signifikante forskelle på aldersfordelingen
for voldsofre, der har været udsat for vold henholdsvis én og flere gange inden for det seneste år.
Tabel 5.32. Voldsofre fordelt efter alder og antal gange udsat inden for seneste år, 2005-14,
pct.
En gang udsat
16-24 år
25-39 år
40-74 år
I alt
40 %
28 %
31 %
100 %
Flere gange udsat
44 %
28 %
28 %
100 %
Tabel 5.33 viser kønsfordelingen blandt engangsudsatte og reviktimiserede voldsofre. For begge
grupper af ofre viser det sig, at mænd er mere udsat end kvinder, men blandt de reviktimiserede
voldsofre er andelen af kvinder signifikant større end blandt de voldsofre, der har været udsat én
gang. Dette afspejler sig også i det gennemsnitlige antal gange, kvinder har været udsat for vold
inden for det seneste år (2,4) til sammenligning med mænd (1,9).
Tabel 5.33. Voldsofre fordelt efter køn og antal gange udsat inden for seneste år, 2005-14. Pct.
En gang udsat
Mand
Kvinde
I alt
63 %
37 %
100 %
Flere gange udsat
58 %
43 %
100 %
Tabel 5.34 viser en svag tendens til, at der blandt de reviktimiserede voldsofre relativt er flere med
dansk oprindelse i forhold til personer med indvandrerbaggrund. Forskellen er dog ikke statistisk
signifikant.
Tabel 5.34. Voldsofre fordelt efter herkomst og antal gange udsat inden for seneste år, 2014.
Pct.
En gang udsat
Dansk oprindelse
Indvandrere/ efterkommere
I alt
86 %
15 %
100 %
Flere gange udsat
91 %
9%
100 %
82
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0083.png
Der er heller ikke signifikant forskel på fordelingen af engangsofre og flergangsofre med hensyn til
bopælskommunens urbaniseringsgrad, jf. tabel 5.35.Ligeledes er der ikke forskel på fordelingen af
engangsofre/flergangsofre med hensyn til indkomst.
Tabel 5.35. Voldsofre fordelt efter bopælskommunens urbaniseringsgrad og antal gange udsat
inden for seneste år, 2014. Pct.
En gang udsat
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Bykommune
I alt
4%
25 %
11 %
61 %
100 %
Flere gange udsat
9%
21 %
12 %
58 %
100 %
Derimod er der forskel i forhold til familietype. En lidt større, og statistisk signifikant, andel af de
reviktimiserede ofre udgøres af fraskilte uden børn (27 pct.), mens den tilsvarende andel for
engangsofrene er 24 pct. En anden dansk undersøgelse af reviktimisering finder tilsvarende, at
fraskilte har en forhøjet risiko for gentagne gange at blive udsat for vold (Færgemann et al. 2010).
5.11.2 Voldens art
Relativt mange af de reviktimiserede ofre kender gerningspersonen. Det er således 46 pct. af de
reviktimiserede voldsofre, der oplyser dette, mod 30 pct. af de øvrige voldsofre jf. tabel 5.36. Denne
forskel er signifikant. Særligt ægtefæller/samlevere optræder hyppigere som gerningspersoner
blandt ofre, der har været udsat flere gange for vold, jf. også det tidligere afsnit om partnervold.
Desuden fremgår det af tabellen, at andelen af ’anden kendt’-gerningsperson udgør 19 pct. blandt
gruppen af reviktimiserede voldsofre, hvilket er signifikant flere end blandt de øvrige voldsofre.
Denne kategori angår typisk vold, der har fundet sted på arbejdspladsen. Tilsvarende gælder for de
tilfælde, hvor gerningspersonen angives at være én i et afhængighedsforhold.
Tabel 5.36. Voldsofre fordelt efter relation til gerningsperson og antal gange udsat inden for
seneste år, 2005-14. Pct.
En gang udsat
Helt ukendt
Nuv. ægtefælle/samlever
Tidl. ægtefælle/samlever
Barn/barnebarn
Anden familie
70 %
1%
3%
0,3 %
1%
Flere gange udsat
54 %
3%
7%
1%
0,2 %
83
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0084.png
Tidl./nuv. ven/kammerat
Bekendt, kendt > 24 timer
Bekendt, kendt < 24 timer
Pers. i afhængighedsforhold
Anden “kendt”
Alle
4%
8%
1%
2%
10 %
100 %
4%
7%
1%
4%
19 %
100 %
Hvad angår gerningsstedet, er der i forlængelse af det tidligere en række forskelle blandt de
personer, der har været udsat for vold flere gange i løbet af det seneste år sammenlignet med
engangsofrene, jf. tabel 5.37. For signifikant flere af de reviktimiserede ofre har volden fundet sted i
eget hjem i forhold til de øvrige voldsofre. Tilsvarende gælder for vold på arbejdspladsen. Modsat
finder volden mod de engangsudsatte relativt oftere sted på offentligt tilgængelige steder.
Tabel 5.37. Voldsofre fordelt efter gerningssted og antal gange udsat inden for seneste år,
2005-14. Pct.
En gang udsat
Egen bolig
Voldsudøverens bolig
Anden privat bolig
På arbejdsplads/skole/udd.inst.
På værtshus, cafe, bodega m.m.
Offentligt tilgængeligt sted, gade,
vej, plads, torv, park,
Offentligt transportmiddel
Andet offentligt tilgængeligt sted
Udlandet
Andet
I alt
9%
1%
4%
15 %
14 %
41 %
2%
8%
3%
3%
100 %
Flere gange udsat
13 %
1%
6%
29 %
14 %
31 %
1%
4%
1%
3%
100 %
5.11.3 Grovhed og alvorlighed
Tabel 5.38 viser, hvor stor en andel af henholdsvis reviktimiserede og ikke-reviktimiserede
voldsofre der har fået synlige skader som følge af volden. Ingen af forskellene er statistisk
signifikante..
Tabel 5.38. Voldsofre fordelt efter, om volden medførte synlige skader og antal gange udsat
inden for seneste år, 2005-14. Pct.
En gang udsat
Synlige skader
51 %
Flere gange udsat
54 %
84
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0085.png
-
Heraf andel som krævede
lægebehandling
44 %
49 %
100 %
39 %
47 %
100 %
Ikke synlige skader
I alt
Hvorvidt der er anvendt våben eller ej, er som tidligere nævnt også en indikator for alvorligheden af
hændelsen. Heller ikke med hensyn til, om der er anvendt våben eller ej, eller i givet fald
våbentype, findes der signifikante forskelle mellem de to grupper af ofre.
Tabel 5.39. Voldsofre fordelt efter, om der blev anvendt våben og antal gange udsat inden for
seneste år, 2005-14. Pct.
En gang udsat
Anvendt våben
-
-
-
-
Heraf skydevåben
Heraf kniv
Heraf slagvåben
Heraf andre våben
18 %
8%
22 %
33 %
38 %
Flere gange udsat
21 %
9%
25 %
28 %
48 %
For 63 pct. af de engangsudsatte ofres vedkommende var der kun én gerningsperson, mens dette gør
sig gældende for 56 pct. af de reviktimiserede ofre, jf. tabel 5.40. Denne forskel er statistisk
signifikant.
Tabel 5.40. Voldsofre fordelt efter antal gerningspersoner og antal gange udsat inden for
seneste år, 2005-14. Pct.
En gang udsat
1 gerningsperson
2 gerningspersoner
3 eller flere gerningspersoner
I alt
63 %
15 %
22 %
100 %
Flere gange udsat
56 %
16 %
28 %
100 %
Offerets egen opfattelse af episodens alvor viser sig at være forskellig for de engangs- og de
flergangsudsatte, jf. tabel 5.41. Blandt de ofre, der har været udsat for vold flere gange inden for det
seneste år, er der færre, som opfatter det seneste tilfælde af vold som meget alvorlig sammenlignet
med de øvrige voldsofre. Samtidig er der signifikant flere, nemlig 46 pct. af de reviktimiserede ofre,
der karakteriserer hændelsen som ikke særlig alvorlig til over for 37 pct. af de engangsudsatte ofre.
Tabel 5.41. Voldsofre fordelt efter oplevelse af alvoren af voldsepisoden og antal gange udsat
inden for seneste år, 2005-14. Pct.
En gang udsat
Meget alvorlig
Ret alvorlig
29 %
34 %
Flere gange udsat
23 %
31 %
85
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0086.png
Ikke særlig alvorlig
I alt
37 %
100 %
46 %
100 %
Det samme gør sig gældende med hensyn til, hvorvidt offeret opfatter hændelsen som en kriminel
handling eller ej. 62 pct. af de engangsudsatte ofre anser handlingen for at være af kriminel
karakter, mens dette kun gælder 44 af de reviktimiserede ofre, jf. tabel 5.42. Denne forskel er
signifikant. Desuden karakteriserer godt hver fjerde af de reviktimiserede ofre hændelsen for bare at
være noget, der sker, mens dette kun er tilfældet for cirka hver syvende af de øvrige voldsofre.
Tabel 5.42. Voldsofre fordelt efter vurdering af, hvorvidt voldsepisoden var en kriminel
handling eller ej og antal gange udsat inden for seneste år, 2005-14. Pct.
En gang udsat
En kriminel handling
En forkert, men ikke kriminel
handling
Bare noget der sker
I alt
62 %
23 %
15 %
100 %
Flere gange udsat
44 %
30 %
26 %
100 %
Anmeldelsestilbøjeligheden er – i forlængelse af ovenstående – ikke overraskende noget lavere for
de reviktimiserede ofre, nemlig henholdsvis 31 pct. over for 42 pct. blandt engangsofrene, jf. tabel
5.43. Forskellen er statistisk signifikant. Relativt flere blandt de reviktimiserede ofre giver
begrundelserne ’arbejdsrisiko’ og ’anmeldt til anden myndighed’, som årsag til ikke at anmelde,
mens der modsat er flere blandt de øvrige voldsofre, som angiver ’hensyn til gerningspersonen’,
som begrundelse.
Tabel 5.43. Voldsofre fordelt efter anmeldelsestilbøjelighed og antal gange udsat inden for
seneste år, 2005-14. Pct.
En gang udsat
Ja, jeg har anmeldt til politiet
Nej, men politiet fik at vide om
det på anden måde
Nej
I alt
42 %
5%
53 %
100 %
Flere gange udsat
31 %
7%
62 %
100 %
Der er ikke forskel mellem de to grupper af voldsofre med hensyn til, om offeret mener, at der var
tale om en hadforbrydelse.
5.11.4 Voldens tidsmæssige fordeling
Den tidsmæssige fordeling af volden er illustreret i figur 5.17. Overordnet set eksisterer der kun
mindre variationer mellem de to grupper af voldsofre, men der er dog signifikant flere blandt de
reviktimiserede ofre, der udsættes i dagtimerne (kl. 7-18) end tilfældet er for engangsofrene, nemlig
86
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
40 pct. versus 33 pct. Dette skal ses i forlængelse af, at flere blandt de reviktimiserede ofre angiver,
at hændelsen er arbejdsrelateret.
87
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0088.png
Figur 5.17. Voldsofre fordelt efter gerningstidspunkt og antal gange udsat inden for seneste
år, 2005-14. Pct.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Klokkeslæt
Flergangsudsatte
Engangsudsatte
Dette afspejles også i, hvornår på ugen volden foregår. En større del af de reviktimiserede ofre
angiver således, at hændelsen har fundet sted i løbet af hverdagene, særligt i løbet af de første tre
dage i ugen, jf. figur 5.18.
Figur 5.18. Voldsofre fordelt efter ugedag for hændelsen og antal gange udsat inden for
seneste år, 2005-14. Pct.
35
30
25
20
15
10
6
5
0
Mandag
Tirsdag
Onsdag
En gang udsat
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
7
9
6
9
12
14
13
10
7
25
23
31
30
Flere gange udsat
88
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0089.png
Tabel 5.44 viser, at det var 50 pct. af de engangsudsatte ofre, der angav, at gerningsmanden var
under påvirkning af alkohol, mens tilsvarende gjaldt for 44 pct. af reviktimiserede ofre. Også når
det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt ofrene selv var under påvirkning, ses der forskelle; 43 pct.
af de engangsudsatte ofre angav selv at have været påvirket af alkohol, mens dette gjaldt 32 pct. af
de reviktimiserede ofre. Disse forskelle er signifikante. Igen stemmer dette overens med, at volden
mod de reviktimiserede oftere begås på arbejdet og i dagtimerne, jf. ovenfor.
Tabel 5.44. Voldsofre fordelt efter angivelse af gerningsperson og offers påvirkning af alkohol
eller andet samt efter antal gange udsat inden for seneste år, 2005-14. Pct.
En gang udsat
Gerningsperson
Påvirket af alkohol
Påvirket af andet
Ikke påvirket
I alt
50 %
13 %
38 %
100 %
Offer
43 %
1%
56 %
100 %
Flere gange udsat
Gerningsperson
44 %
15 %
41 %
100 %
Offer
32 %
1%
67 %
100 %
5.12 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for vold
I det følgende refereres slutresultatet fra fire regressionsanalyser vedrørende risikoen for at blive
udsat for vold på henholdsvis offentlige steder, i private hjem og på arbejdsplads/uddannelses-
institution samt risikoen for overhovedet at blive udsat for vold. Alle analyser vedrører perioden
2009-14.
31
5.12.1 Udsathed for vold på offentlige steder
Resultaterne af regressionsanalysen vedrørende udsathed for vold på offentlige steder er anført i
bilagstabel 5.14 og 5.15 (start- og slutmodel). Begrebet ’offentlige steder’ dækker her over vold på
værtshus og café mv., gader og veje, offentlige transportmidler samt andre steder, der er offentligt
tilgængelige. Samlet set var 0,8 pct. af befolkningen årligt udsat for vold på et offentligt sted i
perioden 2009-14.
Af slutmodellen fremgår, at
køn, alder, indkomst, beskæftigelse, bopæl, civilstand og om man
hyppigt går ud om aftenen
har betydning for udsatheden for vold på offentligt sted.
Mænd er mere udsatte for vold på offentlige steder end kvinder.
Aldersgrupperne under 40 år har en markant større sandsynlighed for at blive udsat for vold
på offentlige steder, end ældre personer har.
Det beror som tidligere påpeget på, at der siden 2009 er inkluderet spørgsmål om livsstil og socioøkonomiske forhold
i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.
31
89
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Personer med indkomst på mere end 550.000 kr. har lavere risiko for at blive udsat for vold
på offentlige steder end personer, som har en lavere indkomst.
Arbejdsløse er mere udsatte for vold på offentlige steder end øvrige grupper i og uden for
arbejdsstyrken, mens pensionister har en markant lavere risiko and de øvrige.
Gifte personer er mindre udsatte end ugifte og fraskilte.
De, der relativt hyppigt går ud om aftenen, er mere udsatte for vold på offentlige steder end
dem, der gør det sjældnere.
Risikoen for at blive udsat for vold på offentlige steder er særligt forøget for de unge, herunder ikke
mindst for de 16-24-årige, samt for mænd, for personer der går ud ugentligt om aftenen og for
arbejdsløse. Modsat har gifte personer, pensionister og personer med høj indkomst meget lav risiko
for at blive udsat for vold på et offentligt sted.
Ud over denne analyse er der også foretaget en regressionsanalyse af udsatheden for vold på
offentligt sted af
en ukendt gerningsperson,
én vedrørende vold på gade og vej, samt én vedrørende
vold på værtshus, café, bodega el.lign. Resultaterne af disse analyser adskiller sig ikke markant fra
ovenstående.
5.12.2 Udsathed for vold i private hjem
Resultaterne af regressionsanalysen vedrørende udsathed for vold i private hjem er anført i
bilagstabel 5.16 og 5.17 (start- og slutmodel). Samlet set var 0,2 pct. af befolkningen i perioden
2009-14 årligt udsat for vold i private hjem. Det relativt lille antal ofre for vold i private hjem
betyder, at det kan være vanskeligt med sikkerhed at pege på forhold, der er relateret til denne
risiko.
Af slutmodellen fremgår det, at
alder, beskæftigelse, herkomst, civilstand
samt
om man ugentligt
går ud for at more sig om aftenen
har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for vold i
private hjem.
De 16-24-årige og 25-39-årige er mere udsatte for vold i private hjem end personer, der er
ældre.
Arbejdsløse er mere udsatte end de øvrige grupper i og uden for arbejdsstyrken.
Personer med anden herkomst end dansk er mere udsatte end personer med dansk herkomst.
Personer, der er gift, har en mindre risiko sammenlignet med personer, der er fraskilte eller
ugifte.
90
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Personer, der går ud ugentligt for at more sig, har en mindre risiko sammenlignet med
personer, som går ud sjældnere.
Af regressionen ses det, at det er de yngre, og særligt de helt unge og arbejdsløse, der er udsatte for
vold i private hjem. Modsat reduceres risikoen markant for denne form for vold for personer, der er
gift, og for personer, der går ud ugentligt om aftenen for at more sig/feste ugentligt.
Resultatet af regressionsanalysen skaber et indtryk af relativt ressourcesvage unge, der mødes
privat, og hvor samværet så kan udvikle sig til vold.
Det er umiddelbart bemærkelsesværdigt, at køn ikke er relateret til risikoen for vold i private hjem,
jf. det tidligere om partnervold. Andelen af partnervolden udgør imidlertid en mindre del af den
samlede vold i private hjem, svarende til omtrent en tredjedel. En regressionsanalyse af alene vold i
nære relationer viser imidlertid tydeligt, at det at være kvinde er ensbetydende med en større risiko
for at blive udsat for vold i nære relationer. Derudover er det at være ung eller midaldrende, det at
være arbejdsløs, samt det at bo i en land- eller mellemkommune behæftet med en betydelig større
risiko for at blive udsat for vold i nære relationer. Omvendt har gifte personer og de, der besidder
ejendom, en lavere risiko for at blive udsat.
5.12.3 Udsathed for vold på arbejdspladsen, uddannelsesinstitution m.v.
Resultaterne af regressionsanalysen vedrørende risikoen for at blive udsat for vold på en
arbejdsplads, uddannelsesinstitution m.v. er anført i bilagstabel 5.18 og 5.19 (start- og slutmodel).
Samlet set var 0,3 pct. af befolkningen i perioden 2009-14 årligt udsat for vold på arbejdsplads,
uddannelsesinstitution m.v. I lighed med ovennævnte regressionsanalyse betyder det relativt lille
antal en vis usikkerhed med hensyn til resultaterne.
Det ses af slutmodellen, at
køn, alder, indkomst, beskæftigelse og bopæl
har sammenhæng med
udsathed for vold på arbejdspladsen.
Mænd er mindre udsatte end kvinder for vold på arbejdspladsen.
Personer i alderen 25-39 år er mere udsatte for vold på arbejdspladsen end både 16-24-årige
og 40-74-årige.
Personer med en indkomst mellem 240.000 kr. og 549.999 kr. er mere udsatte for vold på
arbejdspladsen end personer med henholdsvis lavere eller højere indkomster.
Arbejdsløse og pensionister er, ikke overraskende, mindre udsatte for vold på
arbejdspladsen end beskæftigede og studerende. Ligeledes er selvstændig erhvervsdrivende
mindre udsat.
91
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Personer med bopæl i land- og mellemkommuner har en større risiko for at blive udsat for
vold på arbejdspladsen sammenlignet med personer, der er bosiddende i andre
kommunetyper.
At udsatheden for vold på arbejdspladsen hænger meget nøje sammen med, hvorvidt man er i
arbejde og dermed har en arbejdsplads, er ikke overraskende. Pensionister og arbejdsløse markant
mindre sandsynlighed for at blive udsat for vold på arbejdspladsen end de grupper, som er
beskæftigede. Indkomstniveauet kan indikere, at de udsatte relativt sjældent er højtuddannede
funktionærer, ledere m.v.
Det ses også, at mænd er mindre udsatte for vold på arbejdet end kvinder, hvilket står i kontrast til
kønsfordelingen blandt voldsofre generelt. Kvindernes udsathed for vold på arbejdspladsen skal ses
i sammenhæng med, at arbejdsmarkedet generelt er relativt kønsopdelt, og at det, som omtalt
tidligere, netop ofte er inden for plejesektoren, at udsatheden for vold er særligt stor, jf. tabel 5.37
og den efterfølgende tekst.
5.12.4 Udsathed for vold i det hele taget
Resultaterne af regressionsanalyser vedrørende
udsathed for vold
er anført i bilagstabel 5.20 og 5.21
(start- og slutmodel). Samlet set var 1,4 pct. af befolkningen årligt udsat for vold i 2009-14.
Af slutmodellen fremgår, at
køn, alder, indkomst, beskæftigelse, civilstand
samt
om man hyppigt
går ud om aftenen
har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for vold:
Mænd er mere udsatte for vold end kvinder.
Aldersgrupperne under 40 år har en større sandsynlighed for at blive udsat for vold, end de
ældre har.
Personer med en årlig indkomst på 550.000 kr. og derover har mindre sandsynlighed for at
blive udsat for vold, end personer med en lavere indkomst.
Pensionister har mindre sandsynlighed for at blive udsat for vold end øvrige grupper i og
uden for arbejdsstyrken, mens personer, der er arbejdsløse, modsat har en større
sandsynlighed end andre.
Er man gift, udsættes man i mindre grad for vold end ugifte.
Går man ud om aftenen mindst én gang ugentligt, udsættes man oftere for vold.
Det er særligt de helt unge i alderen 16-24 år, som er i risiko for at blive udsat for vold. Yderligere
fremgår det, at pensionister har en stærkt reduceret risiko sammenlignet med andre grupper.
92
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Ser man samlet på de fire gennemførte regressionsanalyser, fremgår det, at unge generelt er mere
udsatte for vold, herunder også den vold, der foregår i det offentlige rum eller i private hjem. Dog er
de helt unge ikke mere udsatte end andre aldersgrupper for vold på arbejdsplads eller
uddannelsesinstitution.
Tilsvarende viser analyserne, at mænd generelt er mere udsatte for vold end kvinder – også specifikt
for vold i det offentlige rum. De er dog ikke mere udsatte end kvinder for vold i private hjem, og i
forhold til vold på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutioner er de mindre udsatte end kvinder.
Gifte personer er generelt set mindre udsatte end ugifte og fraskilte. Dog gør denne sammenhæng
sig ikke gældende for udsatheden for vold på arbejdspladsen.
Udsatheden for vold på offentlige steder er ikke overraskende påvirket af, hvor tit man går ud om
aftenen. Denne sammenhæng findes ikke vedrørende risikoen for vold på arbejdspladsen. Voldens
karakter er således i høj grad relateret til livsstil og til muligheder.
Endelig viser også alle fire analyser, at det tilsyneladende ikke spiller nogen rolle for voldsrisikoen,
om man ejer flere forbrugsgoder og/eller en butik. Modsat ses det, at personer med indkomst på
550.000 kr. og derover har en nedsat sandsynlighed for at blive udsat for vold.
93
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0094.png
6. RØVERI
Figur 6.1 viser udviklingen i de politianmeldte røverier i Danmark gennem godt et halvt
århundrede, fra 1960 til 2014. Indtil midt i 1990’erne er tendensen den samme som for
politianmeldte tyverier, dvs. først stigning og så stagnation. Den efterfølgende udvikling med en ret
kraftig stigning frem til de første år af det nye årtusinde er derimod anderledes end for tyveriernes
vedkommende. Fra 2002 til 2006 faldt anmeldelsestallet for røverier igen, men efterfølges af en brat
stigning frem til 2009. Fra 2010 til 2014 er der samlet set tale om et markant fald. 2014 har det
laveste antal anmeldelser af røveri i knap 20 år.
Figur 6.1. Anmeldte røverier, 1960-2014.
4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Politiet registrerer anmeldte røverier efter gerningsstedets karakter: Bankrøveri, røveri mod
forretninger, røveri mod offentlige kontorer, røveri mod tankstationer, røveri mod værditransporter
og kassetterøveri samt en opsamlingskategori, ’røveri mod andre’. Røverier i denne kategori
omtales hyppigt som ’gaderøverier’, da en stor del af dem foregår på gaden og andre offentligt
tilgængelige steder (Kyvsgaard, 2008). ’Røveri mod andre’ har gennem mange år været den største
kategori af røverier og har siden i hvert fald 1979 udgjort noget over halvdelen af samtlige anmeldte
røverier, jf. figur 6.2. Stigningen i antallet af anmeldte røverier ‘mod andre’ har især været stor i
sidste halvdel af 1990’erne samt i perioden 2007-09, men der er siden noteret et betydeligt fald.
Figur 6.2. Anmeldte røverier fordelt efter art, 1979-2014.
32
32
Statistiske oplysninger for perioden 1979-89 stammer fra politiets årsrapporter, mens de øvrige stammer fra
94
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0095.png
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
1979
1981
1983
1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
Bankrøveri
Røveri mod forretninger, tankstationer m.v.
Væksten i antallet af anmeldte røverier frem mod årtusindeskiftet er ikke et unikt dansk fænomen,
men noget der er set i en lang række europæiske lande (Westfelt, 2001), og sammenlignet med
andre europæiske lande har udviklingen i Danmark ikke været speciel kraftig (European
Sourcebook, 2006). Mindskningen siden 2010 kan tænkes at være relateret til et samtidigt generelt
fald i ungdomskriminalitet, idet en væsentlig del af røverierne begås af unge (Justitsministeriets
Forskningskontor, 2015). I mange andre europæiske lande ses også en faldende eller stagnerende
tendens i omfanget af røverier i de senere år (European Sourcebook, 2014).
Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet spørgsmål om røverier med henblik på bl.a. at kunne
bidrage til at belyse, hvorvidt ændringer i antallet af registrerede røverier beror på ændringer i
anmeldelsestilbøjeligheden m.v.
Det har dog, jf. det senere, vist sig vanskeligt via offerundersøgelsen at få sikre oplysninger om
omfanget af røveri, idet mange adspurgte tilsyneladende også opfatter andre, strafferetligt
beslægtede lovovertrædelser som røveri såsom tasketyverier, tricktyverier m.fl. Med henblik på at
undgå dette og alene måle omfanget af røveri, er indledningen til røverispørgsmålene fra og med
2014 blevet ændret.
33
Danmarks Statistik. Kategorien ’røveri mod forretninger, tankstationer m.v.’ omfatter også røverier mod offentlige
kontorer. I løbet af perioden er der dannet særlige kategorier for røveri mod værditransporter og kassetterøverier. Disse
små kategorier er lagt sammen med ’røveri mod andre’.
33
Tidligere var spørgsmålet formuleret således: ”Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for røveri – dvs. at
andre har truet eller tvunget dig til at aflevere penge eller ting?”. Fra og med 2014 blev der tilføjet en introduktion, og
spørgsmålet er herefter blevet stillet på følgende måde: ”Røveri er situationer, hvor nogen bruger vold eller trusler om
vold til at tvinge andre til at aflevere penge eller ting. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for røveri?”
95
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0096.png
Som det fremgår af figur 6.3, oplyste 0,8 pct. af de adspurgte i 2014, at de havde været udsat for
røveri inden for det seneste år. Denne andel svarer til niveauet i 2011-13. Ændringen i
spørgsmålsformuleringen i 2014 synes dermed umiddelbart ikke at have påvirket svarene, men det
skal understreges, at tallene er små og den statistiske usikkerhed betydelig.
Figur 6.3. Andel ofre for røveri, 2008-14, pct.
1,5
1,1
1,0
0,8
0,8
0,9
0,8
0,8
1,0
0,5
0,0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Som det fremgår af tabel 6.1, svarer det rapporterede antal røverier for 2014 til, at omkring 33.000
personer årligt udsættes for røverier. Med et sikkerhedsinterval på 95 pct. svarer det til mellem
26.000 og 39.000, der udsættes for røverier om året.
Disse tal er mere end ti gange så store som det antal røverier, politiet har registreret. Denne
diskrepans kan langt fra alene forklares ved manglende anmeldelser (mørketallet), men skyldes
givetvis primært som nævnt, at befolkningen har en bredere opfattelse af røveri end den
strafferetlige. Noget af forskellen mellem det offerrapporterede og det politiregistrerede antal
røverier kan tilskrives den såkaldte ’husstandseffekt’, dvs. flere ofre der har oplevet sig som udsat
for det samme røveri (f.eks. i en butik). Endvidere er det muligt, at alvorligere røverier kan være
blevet ’fremadteleskoperede’, dvs. at de er sket for mere end et år siden, men er blevet husket, som
om det var for mindre end et år siden.
Tabel 6.1. Andel og antal ofre for røveri, 2008-14.
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
96
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0097.png
Andel udsat for røveri
95 % sikkerhedsintervaller
Antal ofre
95 % sikkerhedsintervaller
Uvægtet antal ofre i stikprøve
0,8 %
(0,7-1,0)
32.900
(26.300-
39.400)
92
1,0 %
(0,9-
1,2)
42.200
(34.800-
49.500)
107
1,1 %
(0,9-
1,3)
42.200
(38.500-
54.300)
111
0,8 %
(0,6-
1,0)
32.500
(25.900-
39.100)
81
0,9 %
(0,7-
1,1)
36.400
(29.400-
43.500)
84
0,8 %
(0,6-
1,0)
33.200
(26.400-
40.000)
81
0,8 %
(0,6-
0,9)
32.600
(25.900-
39.300)
77
De 0,8 pct. ofre for røveri i 2014 svarer til 77 personer i undersøgelsesmaterialet (uvægtet). For at
modvirke den usikkerhed, der er forbundet med at arbejde med så lille et antal, bygger det følgende
afsnit til dels på oplysninger for alle årene 2008-14. I tilfælde, hvor antallet af besvarelser er
tilstrækkeligt, opdeles på de enkelte år.
Tabel 6.2. Deltagere i offerundersøgelsen fordelt efter antal gange udsat for røveri inden for
det seneste år, 2008-14, pct.
2008
0
1
2
3+
I alt
99,2 %
0,8 %
0,1 %
0,0 %
100 %
2009
99,0 %
0,9 %
0,1 %
0,1 %
100 %
2010
98,9 %
0,9 %
0,2 %
0,1 %
100 %
2011
99,2 %
0,7 %
0,1 %
0,0 %
100 %
2012
99,1 %
0,7 %
0,1 %
0,1 %
100 %
2013
99,2 %
0,7 %
0,1 %
0,0 %
100 %
2014
99,2 %
0,7 %
0,1 %
0,0 %
100 %
2008-2014
99,1 %
0,7 %
0,1 %
0,1 %
100 %
Sammenlignet med de øvrige lovovertrædelser, som offerundersøgelsen omfatter, er
reviktimiseringshyppigheden relativ lav for røverier. Langt de fleste røveriofre har i 2014 været
udsat for røveri én gang, nemlig 88 pct., mens 7 pct. har været udsat to gange og de resterende 5
pct. tre eller flere gange. Set over hele perioden 2008-2014 er det blandt røveriofrene 84 pct., der
har været udsat én gang, 11 pct. to gange og 5 pct. tre eller flere gange. I gennemsnit har
røveriofrene været udsat for 1,4 røverier inden for det seneste år.
Af dem, der i 2008-14 oplyser at have været udsat for røveri, har de fleste – 78 pct. – fået frarøvet
noget, mens de resterende var udsat for forsøg på røveri.
6.1 Karakteristika ved ofrene
De politiregistrerede røverier angår tre gange så mange mandlige som kvindelige ofre. Som det
fremgår af tabel 6.3, er der derimod ikke nogen forskel på, hvor mange mænd og hvor mange
kvinder der rapporterer om røveri i offerundersøgelsen, hvilket er med til at understrege, at
undersøgelsen opfanger mere og andet end røverier i strafferetlig forstand. Kønsforskellen med
hensyn til ofrene mellem de politiregistrerede og de offerapporterede røverier kan således skyldes,
at det i særlig grad er kvinder, der er udsatte for taske- og tricktyverier, og at disse som nævnt i en
97
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0098.png
vis udstrækning vil blive opfattet som røveri af ofret og dermed rapporteret som sådan i
offerundersøgelsen, mens de af politiet registreres som tyveri.
Tabel 6.3. Ofre for røveri fordelt efter alder og køn, 2008-14, pct.
34
Mand
16-19 år
20-24 år
25-29 år
30-49 år
50-74 år
I alt
1,9 %
1,4 %
1,6 %
0,7 %
0,6 %
0,9 %
Kvinde
1,4 %
2,1 %
0,8 %
0,7 %
0,7 %
0,9 %
I alt
1,6 %
1,8 %
1,2 %
0,7 %
0,6 %
0,9 %
For begge køn er der en tendens til, at risikoen for at blive udsat for røveri falder med alderen – for
kvinder indtræder effekten allerede fra 25-års alderen, mens det for mænd først er fra omkring de 30
år.
Betragtes relationen mellem ofrenes og gerningspersonernes køn, viser det sig, at det i langt
overvejende grad er mænd, som var gerningspersoner, idet de står for mere end ni ud af ti røverier,
jf. bilagstabel 6.1.
Tabel 6.4. Offerrapporterede røverier fordelt efter alder på den mest aktive gerningsperson,
2008-14, pct.
35
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2008-14
Under 15 år
15-24 år
25-39 år
40 år el. derover
I alt
7%
48 %
36 %
9%
100 %
4%
37 %
49 %
11 %
100 %
5%
44 %
44 %
7%
100 %
6%
44 %
41 %
9%
100 %
1%
45 %
47 %
7%
100 %
4%
45 %
45 %
7%
100 %
1%
49 %
39 %
10 %
100 %
4%
45 %
43 %
8%
100 %
Halvdelen af gerningspersonerne var ifølge ofrenes viden eller skøn yngre end 25 år, jf. tabel 6.4,
og kun få gerningspersoner er vurderet til at være 40 år eller derover. I de tilfælde, hvor der har
været flere gerningspersoner, er der spurgt om alderen på den mest aktive gerningsperson. Ofrenes
vurdering af gerningspersonens alder er forholdsvis ensartet de forskellige år og uden statistisk
signifikante ændringer.
34
35
I år 2014 var det 0,8 pct. af kvinderne og 0,8 pct. af mændene, der angav at have været udsat for røveri.
Andelen af ‘Ved ikke’ og manglende besvarelser er forholdsvis stor for spørgsmålet om gerningspersonens alder,
nemlig 23 pct. Disse uoplyste er ikke inkluderet i tabellen.
98
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0099.png
I 2014 var risikoen for at blive udsat for røveri næsten dobbelt så stor for indvandrere og
efterkommere som for personer med dansk oprindelse, jf tabel 6.5. Denne forskel er statistisk
signifikant.
Tabel 6.5. Ofre for røveri fordelt efter herkomst, 2014, pct.
2014
Dansk oprindelse
Indvandrer eller efterkommer
I alt
0,7 %
1,3 %
0,8 %
Risikoen for at blive udsat for røveri var størst, hvis man boede i en bykommune, hvor andelen af
udsatte var 1,1 pct., mens risikoen for beboere i de øvrige kommunetyper lå mellem 0,3-0,6 pct., jf.
tabel 6.6. Forskellen er statistisk signifikant.
Tabel 6.6. Ofre for røveri fordelt efter bopælskommunens urbaniseringsgrad, 2014, pct.
2014
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Bykommune
I alt
0,3 %
0,6 %
0,4 %
1,1 %
0,8 %
6.2 Røveriernes grovhed og alvorlighed
I langt de fleste røverisager er ofret ikke blevet udsat for vold, men alene truet. 91 pct. af
røveriofrene angiver således, at de hverken er blevet slået eller sparket i forbindelse med røveriet, jf.
tabel 6.7. De, der er blevet slået og sparket, er spurgt, om dette har medført synlige skader eller
mærker, hvilket knap halvdelen af dem, svarende til godt 3 pct. af alle ofrene for røverier, svarede
ja til. I en del af tilfældene drejer skaderne sig alene om blå mærker, mens der i enkelte tilfælde
også er tale om brækkede ben eller en brækket næse. Videre har knap to tredjedele af de ofre, der
har fået skader eller mærker af den anvendte vold, søgt læge, hvilket svarer til 2 pct. af alle
røveriofre. 2014 skiller sig ikke signifikant ud fra de øvrige år med hensyn til, hvor stor en andel af
ofrene der blev udsat for vold.
Tabel 6.7. Ofre for røveri fordelt efter anvendt vold, skader og lægebehandling blandt ofrene,
2008-14, pct.
Ja
Slået eller sparket
Synlige skader eller mærker
Lægebehandling af skader eller mærker
9%
3%
2%
Nej
91 %
97 %
98 %
I alt
100 %
100 %
100 %
99
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0100.png
Der er også spurgt, om der er anvendt våben eller redskab i forbindelse med røveriet, og dette
gjorde sig gældende i 17 pct. af tilfældene, jf. tabel 6.8. I langt de fleste af disse situationer er
våbnet alene anvendt til at true med. Andelen, der blev udsat for væbnet røveri, var i 2014 ikke
signifikant forskellig fra tidligere år.
Tabel 6.8. Ofre for røveri fordelt efter anvendelse af våben, 2008-14, pct.
Andel
Ja, anvendt
Ja, truet med
Nej
I alt
2%
15 %
83 %
100 %
I de tilfælde, hvor der har været anvendt våben eller truet med våben, har ofret i 44 pct. af tilfældene
følt sig i livsfare, mens dette alene gælder for 4 pct. af de tilfælde, hvor våben ikke har været
involveret.
Tabel 6.9. Ofre for røveri fordelt efter arten af våben, 2008-14, pct.
36
Andel
Kniv
Skydevåben
Slagvåben
Andre våben/redskab
8,9 %
6,1 %
5,8 %
3,0 %
Som tabel 6.9 viser, er det oftest knive, der er anvendt ved væbnede røverier. Knive er anvendt i
cirka 9 pct. af disse røverier, mens et skyde- eller slagvåben har været involveret i 6 pct. af dem.
Heller ikke her er der signifikant forskel mellem 2014 og tidligere år.
Tabel 6.10. Ofre for røveri fordelt efter antal aktive gerningspersoner, 2008-14, pct.
37
2008
1
2
3
4
5 eller flere
I alt
47 %
29 %
10 %
5%
8%
100 %
2009
47 %
25 %
16 %
8%
3%
100 %
2010
40 %
32 %
17 %
7%
5%
100 %
2011
46 %
36 %
6%
6%
5%
100 %
2012
39 %
40 %
15 %
4%
2%
100 %
2013
48 %
35 %
11 %
2%
4%
100 %
2014
44 %
30 %
22 %
1%
3%
100 %
2008-14
44 %
33 %
14 %
5%
4%
100 %
Tallene i denne tabel summerer ikke til samme andel, som vist i tabel 6.8 vedrørende andel af røverierne med
anvendelse af våben. Forskellen skyldes, at der ved en del af røverierne er blevet anvendt mere end ét våben.
37
17 pct. har svaret, at de ikke ved, hvor mange gerningspersoner der var involveret i røveriet.
36
100
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0101.png
Godt halvdelen af røverierne er begået af mere end én person, jf. tabel 6.10. Der ses i
undersøgelsesperioden ingen klare udviklinger i antallet af gerningspersoner, der er involveret i de
enkelte røveriepisoder.
Omtrent hvert sjette offer vurderede i 2014 røveriet som meget alvorligt mod cirka hvert fjerde i
den øvrige del af måleperioden, jf. tabel 6.11. Både i 2013 og 2014 er der en tendens til, at færre
vurderer røveriet som meget alvorligt, mens flere synes, at det skete ikke har været særligt alvorligt,
men forskellene er ikke statistisk signifikante.
Tabel 6.11. Ofre for røveri fordelt efter ofrets vurdering af hændelsens alvorlighed, 2008-14,
pct.
2008
Meget alvorlig
Ret alvorlig
Ikke særligt alvorlig
I alt
20 %
35 %
46 %
100 %
2009
32 %
19 %
49 %
100 %
2010
23 %
31 %
45 %
100 %
2011
19 %
31 %
49 %
100 %
2012
30 %
31 %
38 %
100 %
2013
18 %
29 %
53 %
100 %
2014
16 %
33 %
51 %
100 %
2008-14
23 %
30 %
47 %
100 %
Selv om relativt mange af ofrene ikke synes, at røveriet har været så alvorligt, er det alligevel 79
pct., som betragter det, de har været udsat for, som en kriminel hændelse, jf. tabel 6.12. Endvidere
er det relativt få, der ser røverihændelsen som en forkert, men ikke kriminel handling, eller som
bare noget der sker.
38
Tabel 6.12. Ofre for røveri fordelt efter ofrets vurdering af hændelsen som kriminel eller ej,
2008-14, pct.
2008
En kriminel handling
En forkert, men ikke
kriminel handling
Bare noget der sker
I alt
88 %
4%
7%
100 %
2009
85 %
1%
14 %
100 %
2010
82 %
10 %
8%
100 %
2011
72 %
7%
21 %
100 %
2012
83 %
4%
13 %
100 %
2013
83 %
7%
10 %
100 %
2014
79 %
6%
15 %
100 %
2008-14
82 %
6%
12 %
100 %
Måske lidt overraskende viser undersøgelsen, at relativt få af ofrene synes, at røveriepisoden har
påvirket dem og deres liv på markant vis, jf. tabel 6.13. Set over hele perioden mener 14 pct. af
ofrene, at røveriet har påvirket dem i meget eller temmelig høj grad. Herudover mener 12 pct., at
det har påvirket dem ‘en del’, mens hver fjerde mener, at det har påvirket dem ‘i ringe grad’.
Halvdelen oplyser, at det slet ikke har påvirket dem.
2011 adskiller sig dog signifikant fra både de tidligere år og for 2012-13, idet flere af ofrene mener, at det er noget,
der ’bare sker’, mens færre anser det for at være en kriminel handling.
38
101
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0102.png
I 2012 var der et kraftigt udsving i form af en signifikant stigning i andelen af ofre, som oplevede,
at røveriet havde påvirket dem i meget høj grad, og et tilsvarende fald i andelen, der vurderede sig
upåvirkede. Modsat var der i 2014 en tendens til, at relativt få mente, at hændelsen har påvirket dem
i høj grad, men forskellen mellem 2014 og de øvrige år er ikke statistisk signifikant.
Tabel 6.13. Ofre for røveri fordelt efter ofrets vurdering af, i hvilket omfang hændelsen har
påvirket dem og deres liv, 2008-14, pct.
2008
Ja, i meget høj grad
Ja, i temmelig høj grad
En del
Lidt, i mindre grad
Slet ikke
I alt
6%
4%
14 %
23 %
53 %
100 %
2009
6%
8%
11 %
20 %
55 %
100 %
2010
4%
8%
13 %
25 %
49 %
100 %
2011
8%
4%
13 %
26 %
49 %
100 %
2012
14 %
8%
12 %
24 %
41 %
100 %
2013
10 %
8%
8%
23 %
51 %
100 %
2014
2%
5%
8%
36 %
49 %
100 %
2009-14
7%
7%
12 %
25 %
50 %
100 %
6.3 Karakteristika ved røverierne
Langt den største del af ofrene kendte ikke på forhånd den eller dem, der begik røveriet, jf. tabel
6.14. Mindre end hvert tiende offer kendte gerningspersonen af navn, udseende eller på anden vis.
At meget få af røverierne er begået af bekendte, kan muligvis i et vist omfang skyldes, at hændelser,
der i en situation med en ukendt ville blive tolket som røveri, ikke bliver det, når gerningspersonen
er bekendt.
Tabel 6.14. Ofre for røveri fordelt efter ofrets kendskab og relation til gerningspersonen,
2008-14, pct.
2008
Ukendt
En man kun kender af
navn/udseende
En fjernere bekendt, som man
har haft lidt kontakt med
En nær bekendt ((tidligere) ven
/kammerat, klassekammerat)
Anden kendt person
I alt
2009
90 %
4%
3%
1%
2%
100 %
2010
90 %
4%
0%
3%
3%
100 %
2011
92 %
1%
0%
1%
1%
100 %
2012
97 %
1%
0%
1%
1%
100 %
2013
92 %
0%
2%
3%
2%
100 %
2014
94 %
4%
3%
0%
0%
100 %
2008-14
93 %
3%
1%
2%
2%
100 %
92 %
2%
3%
1%
1%
100 %
Knap en fjerdedel af røverierne er begået i en privat bolig (egen eller anden privat bolig), jf. tabel
6.15.
39
Også dette bekræfter, at tricktyverier ofte opfattes som røverier, idet der årligt registreres ret
få røverier i eget hjem.
40
39
40
Svarkategorierne vedrørende gerningsstedet blev ændret i 2009, hvorfor kun oplysninger for 2010-14 indgår her.
Af de politianmeldte røverier udgjorde andelen af røverier i eget hjem 9 pct. i 2014.
102
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0103.png
Tabel 6.15. Ofre for røveri fordelt efter gerningsstedets karakter, 2010-14, pct.
2010-14
I eller i tilknytning til offentlige transportmidler
Udendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler osv.)
Udendørs på andre offentlige tilgængelige områder
Indendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker osv.)
På din arbejdsplads
I din bolig
I anden privat bolig
Udlandet
Andet sted
I alt
7%
4%
28 %
10 %
13 %
21 %
3%
8%
6%
100 %
I øvrigt fremgår det af tabel 6.15, at cirka en tredjedel af røverierne er foregået udendørs på
offentligt tilgængelige steder, og at 13 pct. af røverierne er foregået på en arbejdsplads. Det må
formodes, at sidstnævnte røverier har været rettet mod arbejdspladsen og ikke mod selve ofret.
Ved 57 pct. af røverierne har ofret været alene i gerningssituationen, jf. tabel 6.16, og ved de fleste
af de øvrige røverier sammen med en til to andre. I hovedparten af sagerne, hvor ofret har været
sammen med andre, er det kun respondenten, der blev udsat for røveri.
Tabel 6.16. Ofre for røveri fordelt efter antal tilstedeværende i gerningsøjeblikket og antal
ofre, 2008-14, pct.
Andel i alt
Ofret var alene
Sammen med 1-2
personer
Sammen med 3
personer eller flere
57 %
27 %
16 %
Heraf andel hvor alle
blev udsat for røveri
-
32 %
24 %
Heraf andel, hvor kun
nogen blev udsat for
røveri
-
5%
16 %
63 %
60 %
Heraf andel hvor kun
adspurgte blev udsat
for røveri
6.4 Den tidsmæssige fordeling af røverier
Der er betydelig variation årene imellem med hensyn til, i hvilken måned der sker flest røverier.
Den variation, der kan observeres, følger ikke noget tydeligt mønster.
I en undersøgelse af registrerede røverier mod andre end banker, butikker m.v. ses en klar tendens
til, at røverier hober sig op fredag og lørdag (Kyvsgaard, 2008). Også de offerrapporterede røverier
er skævt fordelt i ugens løb, således at sandsynligheden stiger i løbet af ugen og topper lørdag,
hvorefter der ses et tydeligt fald til søndag, jf. figur 6.4. Søndage og mandage er de dage, hvor der
er begået færrest røverier, mens mere end to tredjedele af røverierne finder sted onsdag til lørdag.
103
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0104.png
Figur 6.4. Offerrapporterede røverier fordelt efter ugedag, 2008-14. Pct.
41
50
40
30
19
20
12
10
8
17
17
18
9
0
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Figur 6.5 viser, at der ligeledes er en skæv fordeling af røverierne med hensyn til det tidspunkt på
døgnet, hvor de er begået. Særligt mange røverier er begået omkring klokken 12, hvilket dog kan
hænge sammen med respondenternes vanskeligheder ved at huske det nøjagtige klokkeslæt for
røveriet, hvorfor ‘midt på dagen’ kan blive til klokken 12.
Figur 6.5. Offerrapporterede røverier fordelt efter gerningstidspunkt på døgnet, 2008-14. Pct.
20
15
10
9
6
6
4
4
6
5
4
3
1
0
7
8
9
2
4
3
5
4
5
3
4
5
5
6
4
3
1
2
10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
1
2
3
4
5
6
14 pct. af røveriofrene husker kun, hvorvidt hændelsen foregik i hverdage eller weekenden. Disse besvarelser spredes
ud på de forskellige dage i de to kategorier, således at fordelingen afspejler den øvrige fordeling inden for disse
kategorier. Derudover husker 11 pct. slet ikke, hvilken ugedag der var tale om. Disse er ikke indregnet i fordelingen.
41
104
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0105.png
Figuren viser også, at relativt få røverier bliver begået i de meget sene nattetimer og om morgenen.
Den mest fredelige fjerdedel af døgnet er således mellem kl. 4 og 9, hvor cirka 12 pct. af røverierne
har fundet sted.
6.5 Alkohol og stoffer
17 pct. af gerningspersonerne har efter ofrenes oplevelse været påvirket af alkohol eller andet, jf.
tabel 6.17, heriblandt menes 3 pct. af gerningspersonerne at have været
meget
alkoholpåvirkede.
Cirka lige så mange af ofrene har ifølge deres eget udsagn været påvirkede, da røveriet skete. Det er
dog kun ganske få af ofrene – 1 pct. – der har været påvirket af andet end alkohol mod 8 pct. af
gerningspersonerne, ifølge ofrenes vurdering.
Tabel 6.17. Offerrapporterede røverier fordelt efter gerningspersoners og ofres påvirkning af
alkohol eller andet, 2008-14, pct.
Gerningsperson
Meget påvirket af alkohol
Påvirket af alkohol
Påvirket af andet
Ikke påvirket
I alt
3%
6%
8%
83 %
100 %
Offer
3%
12 %
1%
84 %
100 %
I omkring tre ud af fire røverisituationer har hverken gerningspersonen eller ofret været påvirket,
mens begge parter har været det i 8 pct. af dem.
6.6 Udbytte
Omkring en femtedel af røverierne har udelukkende haft karakter af forsøg på røveri, hvor ofret
ikke har mistet nogen genstande, jf. tabel 6.18.
Det mest almindelige mål for røveriet har været rede penge. 37 pct. af ofrene angiver således, at de
har fået frarøvet penge, pung eller tegnebog. I cirka hvert ottende tilfælde er ofret frarøvet Dankort
eller andet kreditkort, og nogenlunde tilsvarende andele af røveriofrene har fået frarøvet
henholdsvis taske, mobiltelefon og iPods eller lign. Kun i få tilfælde er der stjålet tøj eller sko.
Kategorien ‘andet’ dækker over bl.a. genstande som mobilopladere, cigaretter, alkohol og ting fra
bil.
105
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0106.png
Tabel 6.18. Ofre for røveri fordelt efter type af stjålne genstande, 2008-2014, pct.
2014
Intet, det var kun et forsøg
Penge/pung/tegnebog
Dankort/andet kreditkort
Taske
Mobiltelefon
iPods eller andet elektronisk
udstyr
Tøj/sko
Smykker/ure/briller
Cykel/knallert/andet
transportmiddel
Andet
Gennemsnitligt antal genstande
stjålet pr. røveri
18 %
35 %
14 %
17 %
22 %
23 %
6%
19 %
9%
15 %
2,1
2008-14
22 %
37 %
12 %
13 %
14 %
13 %
5%
11 %
8%
14 %
1,3
Med hensyn til langt de fleste typer af objekter adskiller 2014 sig ikke fra gennemsnittet for hele
måleperioden. Dog er andelen af røveriofre, der har mistet iPods eller andet elektronisk udstyr
næsten dobbelt så stor som periodens gennemsnit, og der er endvidere flere, der har fået stjålet
smykker, ure eller briller. Forskellene er statistisk signifikante. Desuden ses en tendens til en relativ
stigning i andelen af frarøvede mobiltelefoner, hvilket selvfølgelig kan hænge sammen med
udbredelsen af smartphones, men denne udvikling er dog ikke statistisk signifikant. Gennemsnitligt
har ofrene mistet 2,1 genstande per røveri i 2014, hvilket er signifikant højere end periodens
gennemsnit på 1,3 genstande pr. røveri.
I cirka to tredjedele af de røveriepisoder, hvor ofret har fået frataget noget, vurderer ofret det
frarøvede til at have en værdi af mindst 2.000 kr., jf. tabel 6.19, mens der i omtrent hver femte
episode er frarøvet for mindre end 1.000 kr. Gennemgående ligger estimeringen af det frarøvedes
værdi højere i offerundersøgelsen end i undersøgelsen af de politiregistrerede røverier (Kyvsgaard,
2008).
Tabel 6.19. Ofre for røveri fordelt efter værdien af det frarøvede, 2008-14, pct.
Andel
0-499 kr.
500-999 kr.
1.000-1.999 kr.
2.000-4.999 kr.
5.000-9.999 kr.
10.000 kr. og derover
12 %
8%
12 %
28 %
14 %
25 %
106
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0107.png
I alt
100 %
6.7 Om politianmeldelse af røverierne
Langt de fleste røverier anmeldes til politiet. Det er således mere end tre fjerdedele af de
offerrapporterede røverier, der er anmeldt til politiet af enten ofret selv eller af en anden.
Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem ofrets vurdering af røveriets alvorlighed og
anmeldelsestilbøjeligheden: Jo alvorligere ofret vurderer røveriet til at være, desto mere sandsynligt
er det, at det anmeldes til politiet. Forskellene i anmeldelsestilbøjeligheden er dog som følge af den
generelt høje anmeldelsesprocent ret begrænset, jf. tabel 6.20, og der er ikke signifikant forskel.
Tabel 6.20. Ofre for røveri fordelt efter vurdering af hændelsens alvorlighed og anmeldelse,
2008-14, pct.
Ikke anmeldt
Meget alvorlig
Ret alvorlig
Ikke særlig alvorlig
I alt
18 %
24 %
25 %
23 %
Anmeldt
82 %
76 %
75 %
77 %
Der ses ikke tydelige sammenhænge mellem anmeldelsestilbøjeligheden og oplevelsen af røveriets
betydning for ofrets liv, jf. tabel 6.21.
Tabel 6.21. Ofre for røveri fordelt efter ofrets vurdering af, om det har påvirket dem og deres
liv, og om røveriet er anmeldt, 2008-14, pct.
Ikke anmeldt
I meget/temmelig høj grad
I nogen/lille grad
Slet ikke
I alt
28 %
16 %
23 %
20 %
Anmeldt
73 %
84 %
77 %
80 %
Til gengæld har anmeldelsestilbøjeligheden en tydelig og stærk sammenhæng med det økonomiske
tab ved røveriet, jf. figur 6.6. De personer, der alene har været udsat for forsøg på røveri, er således
klart mindre tilbøjelige til at anmelde røveriet til politiet end dem, der har lidt et økonomisk tab.
Anmeldelsestilbøjeligheden stiger med væksten af det økonomiske tab.
107
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0108.png
Figur 6.6. Ofre for røveri der har anmeldt røveriet til politiet i forhold til udbyttet af røveriet,
2008-14, pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Kun forsøg
0-499 kr.
500-999 kr.
1.000-4.999 kr.
5.000 kr. og derover
67
60
73
81
94
Af tabel 6.22 fremgår, at den hyppigste grund til ikke at anmelde røveri er, at det har været for
bagatelagtigt og/eller kun et forsøg på røveri. Denne begrundelse gives i næsten to ud af fem
tilfælde. I knap hver fjerde tilfælde beror det på, at anmeldelse til politiet ikke anses for at nytte
noget, mens hver tiende mener, det er for besværligt at anmelde. Sidstnævnte begrundelse er
givetvis også relateret til røveriets omfang. Kategorien ”anden grund” dækker over meget
forskelligartede årsager, herunder generel mistillid til politiet, og at andre personer har frarådet en
anmeldelse.
Tabel 6.22. Røveriofres grunde til ikke at anmelde røveriet til politiet, 2008-14, pct.
Andel
For lidt/kun forsøg
Nytter ikke
For besværligt
Kunne ikke give brugbare oplysninger til politiet
Selv skyld i røveriet
Frygt for repressalier
Hensyn til gerningspersonen
Anden grund
I alt
38 %
24 %
10 %
2%
1%
2%
4%
17 %
100 %
Politiet har ifølge ofrene kun opklaret ganske få af de sager, der er anmeldt. Ifølge ofrene drejer det
sig om 16 pct. Denne procentandel er betydeligt lavere end den, kriminalstatistikken oplyser om.
Diskrepansen beror givetvis på, at ofrene som flere gange nævnt ikke alene rapporterer om
108
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0109.png
egentlige røverier, men også om taske- og tricktyverier, hvor opklaringsprocenten er ret lav
(Kongstad og Kruize, 2012). Desuden kan forskellen skyldes, at ofrene ikke altid har kendskab til
sagens videre forløb, eller at sigtelsesprocenten for røveri varierer betydeligt med røveriets karakter,
således at røverier mod private, som er den form, der primært oplyses om gennem en
offerundersøgelse, relativt sjældent fører til en sigtelse.
6.8 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for røveri
Resultaterne af den gennemførte regressionsanalyse vedrørende
udsathed for røveri
er vist i
bilagstabel 6.2 og 6.3 (start- og slutmodel). I årene 2009-14 var i alt 0,9 pct. udsat for røveri.
42
Af tabellen fremgår det, at
alder, bopæl, herkomst, civilstand, hvor ofte man går ud for at feste og
more sig
samt
om man ejer butik eller virksomhed
er faktorer, der har sammenhæng med risikoen
for at blive udsat for røveri:
Unge under 25 år har større risiko for at blive udsat for røveri end personer, der er ældre.
Indbyggere i yder- og landkommuner er mindre udsatte end indbyggerne i mellem og
bykommuner.
Personer, med anden herkomst end dansk er oftere udsat for røveri, end personer med dansk
herkomst.
Gifte er i mindre risiko for at blive udsat for røveri, end ugifte og fraskilte er.
Går man ofte ud for at more sig med venner og bekendte, er der større sandsynlighed for at
blive udsat for røveri.
Ejer man en butik eller en virksomhed, er der større sandsynlighed for, at man udsættes for
røveri.
Ejerskab af butik og/eller virksomhed indebærer den største forøgelse af risikoen for udsathed for
røveri sammenlignet med dem, der ikke er butiks- og virksomhedsejere. Dette skal ses i
sammenhæng med, at en væsentlig del af røverierne er rettet mod en butik eller en virksomhed og
ikke en person. Ligeledes er der også tale om en betydelig forhøjelse af risikoen for at blive udsat
for folk med anden herkomst end dansk.
Omvendt er det forbundet med en særlig lav risiko for at blive udsat for røveri, hvis man er
bosiddende i land- og yderkommuner og hvis man er er gift.
42
Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der er inkluderet spørgsmål om livsstil og
socioøkonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.
109
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Det er bemærkelsesværdigt, at høj indkomst og ejerskab af mange forbrugsgoder ikke er forbundet
med en forhøjet risiko for røveri, men det skal sikkert ses i sammenhæng med, at ganske mange af
røverierne er gaderøverier, der retter sig med dem, der hyppigt færdes i gademiljøet – unge
mennesker, som relativt sjældent har en høj indkomst eller råder over mange forbrugsgoder.
110
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0111.png
7. TVANGSSAMLEJE
Af figur 7.1 ses udviklingen i politianmeldte voldtægter. I de sidste 20-30 år har antallet ligget
mellem 400 og 600 tilfælde.
43
I 2014 var antallet af politianmeldte voldtægter 382. Udviklingen i
voldtægter i Danmark er særskilt behandlet og belyst andetsteds (Balvig m.fl., 2009).
Figur 7.1. Politianmeldte voldtægter, 1960-2014.
700
600
500
400
300
200
100
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Offerundersøgelsen omfatter fra og med 2008 spørgsmål til de adspurgte kvinder om udsathed for
tvangssamleje.
44
Spørgsmålet lyder: “Kan du fortælle mig, om du inden for de seneste fem år har
været udsat for, at en mand ved brug af vold eller trusler om vold har forsøgt at tvinge dig til eller
rent faktisk har tvunget dig til samleje?” Her er valgt at anvende termen ‘tvangssamleje’ om det,
kvinderne angiver at have været udsat for, idet det er usikkert, i hvilket omfang der er tale om
voldtægt i juridisk forstand. Meget tyder på, at tvangssamleje for mange er et bredere begreb og
omfatter flere forskellige handlinger end det juridiske voldtægtsbegreb.
Et spørgsmål om tvangssamleje er også indgået i tidligere danske offerundersøgelser, men da
spørgsmålene i disse undersøgelser samt undersøgelseskonteksten ikke uden videre er
sammenlignelige, vil der kun i begrænset omfang blive sammenlignet med tidligere undersøgelser.
I 2013 blev definitionen af voldtægt ændret, således at den i dag også omfatter samleje med børn under 12 år. Her er
dog – i lighed med Danmarks Statistiks afgrænsning – anvendt den tidligere definition, der ud over voldtægt (§ 216, stk.
1) også omfatter ulovlig tvang (den tidligere § 217), tilsnigelse til samleje (§ 221) samt anden kønslig omgængelse end
samleje (den tidligere § 224, nu § 225).
44
At det alene er kvinder, der er stillet spørgsmålene om tvangssamleje, skyldes ikke en antagelse om, at mænd ikke
kan udsættes for tvangssamleje, men at fænomenet har et væsentligt mindre omfang, hvorfor det er svært at kortlægge
ved brug af surveymetoden.
43
111
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0112.png
Der henvises i øvrigt til omtalen heraf i rapporten “Vold og overgreb mod kvinder” (Balvig &
Kyvsgaard, 2006c), som er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.
På spørgsmålet om udsathed for tvangssamleje inden for de seneste fem år er det i gennemsnit for
alle årene 2008-14 1 pct. af kvinderne, der svarer bekræftende herpå. Det svarer til, at cirka 20.000
kvinder tilkendegiver, at de inden for de seneste fem år har været udsat for tvangssamleje eller
forsøg herpå. Andelen varierer noget over årene: 0,7 pct. i 2008, 1,0 pct. i 2009, 0,9 pct. i 2010, 1,3
pct. i 2011, 0,9 pct. i 2012, 1,2 pct. i 2013 og 1,4 pct. i 2014 angav at have været udsat for
tvangssamleje eller forsøg herpå inden for de seneste fem år. Andelen af udsatte i 2014 er højere
end gennemsnittet for den undersøgte periode. Det skal dog bemærkes, at udregningerne er baseret
på meget få observationer, hvilket betyder, at udsving let kan forekomme.
Udviklingen i omfanget af tvangssamlejer siden 2008 følger ikke udviklingen i de politiregistrerede
voldtægter, snarere tværtimod. Mens der har været et ganske stort fald i de politiregistrerede
voldtægter, er tendensen vækst i de offerrapporterede – dette på trods af en ret konstant
anmeldelsestilbøjelighed, jf. senere. Dette understreger, at de hændelser, der rapporteres til
offerundersøgelsen, kan være af en anden art end dem, politiet kategoriserer som voldtægt.
45
Som følge af fremadteleskopering hos respondenterne kan antallet af ofre gennem de seneste fem år
være misvisende, hvorfor der også er set på, hvor mange der har været udsat inden for det seneste år
forud for interviewtidspunktet. Ved et 1-års perspektiv frem for et 5-års perspektiv er risikoen for
fremadteleskopering mindre. Gennemsnitligt for perioden er 0,21 pct. af kvinderne blevet udsat for
tvangssamleje inden for det seneste år. 2014 adskiller sig signifikant herfra, idet 0,39 pct. af
kvinderne angiver, at de det seneste år er blevet udsat for tvangssamleje. Den gennemsnitlige
procentandel svarer til cirka 4.200 kvinder pr år. Med sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale om
mindst 3.400 og højest 5.000 ofre for tvangssamleje pr. år. Det skal dog kraftigt understreges, at
tallene er baseret på meget få observationer.
Ved fortolkning af udviklingen skal man i øvrigt især være opmærksom på, at der kan være – og
givetvis også er – sket ændringer i, hvad kvinderne oplever og opfatter som tvangssamleje (og
voldtægt). Set over et længere tidsforløb er det således påvist, at relativt flere af de seksuelle
overgreb opleves og opfattes som voldtægt. I 1969 blev et udsnit af befolkningen stillet følgende
spørgsmål: ”En kvinde og en mand mødes på en restauration. Manden inviterer kvinden med hjem.
Han siger, at han venter nogle gæster til fest. I lejligheden sætter de sig i sofaen og kysser og
krammer hinanden. Da manden prøver at trække kvindens trusser af, afviser hun ham. Han giver
hende nogle lussinger og gennemfører samlejet. Kan dette efter Deres mening betegnes som
45
Også andre forhold kan dog indvirke på udviklingen i de politiregistrerede anmeldelser, herunder politiets brug af
undersøgelsessager.
112
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0113.png
voldtægt?” I 1969 var det kun 13 pct., der svarede bekræftende herpå (9 pct. af mændene og 17 pct.
af kvinderne). I en tilsvarende undersøgelse i 1978 var andelen, der svarede bekræftende, vokset til
53 pct. (46 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne), og i den seneste undersøgelse, som er
foretaget i 2013, til 95 pct. (96 pct. af mændene og 94 pct. af kvinderne) (Balvig, 2015, s. 18-19).
Vi har tillige tidligere påpeget, at også selve voldsbegrebet har gennemgået en stadig udvidelse. Det
handlingsunivers, der opfattes som vold, er blevet større og større, og det er sket som led i en stadigt
kraftigere fordømmelse af fysiske overgreb.
I undersøgelsesmaterialet er det i alt 420 respondenter i perioden 2008 til 2014, som angiver at have
været udsat for tvangssamleje inden for de seneste fem år. Heraf angiver 83 respondenter, at det
skete inden for de seneste 12 måneder. Konklusionerne i det følgende er derfor baseret på et
spinkelt materiale og følgelig behæftet med betydelig usikkerhed.
De gennemførte analyser omfatter alle, der har været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå
inden for den seneste femårige periode, blandt de interviewede i årene fra 2008 til 2014. Begrebet
‘tvangssamleje’ dækker i det følgende både fuldbyrdet tvangssamleje og forsøg herpå. For cirka
halvdelen – 53 pct. – af de kvinder, der angiver, at de har været udsat for tvangssamleje, drejer det
sig om forsøg, mens der i de resterende tilfælde er tale om fuldbyrdet tvangssamleje.
Størstedelen af ofrene – 60 pct. – er blevet udsat for tvangssamleje én gang i løbet af en fem års
periode, mens 22 pct. er blevet udsat 2-3 gange og 18 pct. 4 gange eller flere.
7.1 Ofre og gerningsmænd
Ofrene for tvangssamleje er relativt unge, idet mere end en fjerdedel var 18 år eller yngre på
gerningstidspunktet, mere end halvdelen var 23 år eller yngre, og næsten tre fjerdedele var højst 35
år. Det yngste offer var 13 år, mens det ældste var 65 år. Kun få af ofrene var over 50 år.
Gennemsnitsalderen for ofrene på gerningstidspunktet var 27 år.
Tabel 7.1. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets
og gerningsmandens alder, 2008-14, pct.
Gerningsmandens alder
Ofrets alder
Indtil 24 år
25-39 år
Over 39 år
I alt
15-24 år
28 %
1%
1%
30 %
25-39 år
26 %
17 %
4%
48 %
Over 39 år
4%
7%
12 %
22 %
I alt
58 %
25 %
17 %
100 %
113
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0114.png
Forholdet mellem ofrenes og gerningsmandens alder fremgår af tabel 7.1. Der er en tydelig
sammenhæng, idet de yngre gerningsmænd primært har tvunget eller forsøgt at tvinge yngre
kvinder til samleje, mens det for ældre gerningsmænd typisk drejer sig om mere modne kvinder.
I knapt hvert tredje tilfælde kendte ofret ikke gerningsmanden, jf. tabel 7.2. I de fleste af de øvrige
tilfælde – cirka fire ud af ti – er gerningsmanden en nuværende eller tidligere partner, og i disse
tilfælde er langt de fleste tvangssamlejer begået under samlivet. Udover – som vist ved
kontakttvangssamlejer – er det formentlig især ved partnertvangssamlejer, at der over tid er sket en
udvikling i retning af, at de i stigende grad opfattes som ’voldtægt’. Det er bemærkelsesværdigt, at
kun en relativ lille del af tvangssamlejerne i offerundersøgelsen har karakter af at være de såkaldte
kontakttvangssamlejer.
46
Sandsynligvis er der dog nogle af de ofre, der har været udsat for denne
form for tvangssamleje, der har svaret nej til et indledende spørgsmål i spørgeskemaet om, hvorvidt
de kendte personen.
I undersøgelsen er der også spurgt, om samme gerningsmand tidligere har truet kvinden med eller
faktisk gennemført tvangssamleje. Det er sket for 31 pct. af ofrene, og det er – som det kan
forventes – først og fremmest tilfældet for dem, hvor gerningsmanden har været en partner.
Tabel 7.2. Offerrapporterede tvangssamlejer inden for den seneste femårige periode fordelt
efter ofrets kendskab og relation til gerningsmanden, 2008-14, pct.
Andel
Ukendt
Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste
En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Tvangssamleje begået inden forholdets ophør
En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Tvangssamleje begået efter forholdets ophør
Andet familiemedlem
En (tidligere) ven/kammerat
Bekendt > 24 timer
Bekendt < 24 timer
En man lige havde mødt på værtshus eller lign.
En man lige havde mødt gennem Internettet
En ofret var i et afhængighedsforhold til (f.eks. chef, lærer, læge, taxachauffør el.lign.)
Anden person
I alt
32 %
8%
23 %
7%
0,6 %
11 %
11 %
1%
0,7 %
1%
0,5 %
4%
100 %
Kontakttvangssamleje er et begreb, der dækker over tvangssamlejer begået i forbindelse med en kortvarig social
relation, f.eks. hvor offer og gerningsmand har mødt hinanden på en beværtning, haft et stævnemøde o.l. Det engelske
udtryk for fænomenet er ’date rape’.
46
114
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0115.png
7.2 Gerningssituationen
35 pct. af tvangssamlejerne er foregået i ofrets bolig, herunder fælles bolig, jf. tabel 7.3, og knap
hvert fjerde er foregået i gerningsmandens bolig. Yderligere er næsten hver tiende tvangssamleje
foregået i anden privat bolig, hvilket indebærer, at det sammenlagt er to tredjedele af
tvangssamlejerne, der er foregået i en privat bolig. Omtrent en sjettedel er foregået udendørs på
offentligt tilgængelige steder som en gade eller en park.
Tabel 7.3. Offerrapporterede tvangssamlejer inden for den seneste femårige periode fordelt
efter gerningsstedets art, 2008-14, pct.
Andel
Egen bolig
Gerningsmandens bolig
Anden privat bolig
På arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitution
På værtshus, cafe, bodega m.m.
Offentligt tilgængeligt sted såsom gade, park m.v.
Offentligt transportmiddel
Andet offentligt tilgængeligt sted
Udlandet
Andet
I alt
35 %
23 %
8%
4%
2%
17 %
0,6 %
4%
3%
3%
100 %
Der er yderligere spurgt, om hændelsen er sket i forbindelse med en privatfest eller en tur i byen,
hvilket næsten hver tredje af ofrene har svaret ja til (30 pct.).
Tidsmæssigt er 70 pct. af tvangssamlejerne foregået torsdag til lørdag, og 49 pct. af dem er foregået
inden for den tredjedel af døgnet, der går fra kl. 20 om aftenen til kl. 4 om morgenen.
47
Tabel 7.4 viser andelen af henholdsvis ofre og gerningsmænd, der var påvirkede i
gerningsøjeblikket. Dette er baseret på ofrenes opfattelse, og ifølge dem var gerningsmændene
hyppigere påvirkede end ofrene selv. I øvrigt ses af tabellen, at den hyppigste situation er den, hvor
hverken offer eller gerningsmand var påvirket. Dernæst følger situationen, hvor begge parter var
påvirket af alkohol.
47
De 12 pct. af ofrene, der har svaret ’ved ikke’ eller har nægtet at svare, er ikke med i beregningen.
115
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0116.png
Tabel 7.4. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter andel
ofre og gerningsmænd påvirket af alkohol eller andet, 2008-14, pct.
48
Gerningsmand
Påvirket af alkohol
Påvirket af alkohol
Offer
Påvirket af andet
Ikke påvirket
I alt
23 %
0,3 %
18 %
41 %
Påvirket af andet
3%
0,3 %
5%
8%
Ikke påvirket
3%
1%
47 %
51 %
I alt
30 %
2%
69 %
100 %
7.3 Tvangssamlejets grovhed og alvorlighed
51 pct. af ofrene har fået synlige skader eller mærker som følge af tvangssamlejet, og 36 pct. af
disse ofre er efterfølgende blevet lægebehandlet for skaderne, jf. tabel 7.5. Skaderne bestod typisk
af blå mærker eller hudafskrabninger, men i enkelte tilfælde var der tale om brækkede ribben eller
en brækket arm.
Tabel 7.5. Ofre for tvangssamlejer inden for den seneste femårige periode fordelt efter andel
med skader og lægebehandling, 2008-14.
Ja
Synlige skader eller mærker
Heraf
andel med lægebehandling for skader eller
mærker
51 %
36 %
Nej
49 %
64 %
I alt
100 %
100 %
I hvert tyvende tilfælde af tvangssamleje – 5 pct. – er der anvendt våben eller redskab, enten direkte
eller til at true med. Det drejer sig i langt de fleste tilfælde om kniv, men ikke altid kun kniv. I
næsten to ud af tre hændelser, hvor der indgår en form for våben, indgår også ting som flaske eller
sten. Slag- eller skydevåben forekommer betydeligt sjældnere. Det skal igen understreges, at
datamaterialet er ganske spinkelt, hvorfor resultaterne er behæftet med en betydelig statistisk
usikkerhed.
Der er endvidere spurgt, om ofret mener, at der er anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller
andet, som gjorde, at ofret ikke vidste, hvad der foregik. 4 pct. af ofrene er helt sikre på, at det er
tilfældet, mens yderligere 5 pct. siger, at det måske var tilfældet. Brug af bedøvelsesmiddel omtales
oftere ved forsøg end ved fuldbyrdet tvangssamleje.
48
Der er en del tilfælde, hvor ofret ikke har en klar opfattelse af, om gerningsmanden har været påvirket eller ej, og
også enkelte tilfælde, hvor offer ikke ved eller ikke har svaret på, om hun selv var påvirket (i alt mere end 10 pct. af
besvarelserne). Disse er ikke inkluderet i tabellen, da det slører billedet, men det er vigtigt at være opmærksom på, når
der i forvejen er tale om få respondenter.
116
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0117.png
Der berettes om relativt få gruppetvangssamlejer. I 94 pct. af tvangssamlejerne er der således alene
tale om én gerningsmand, mens der i de resterende tilfælde har været flere.
24 pct. af ofrene har følt sig i livsfare under tvangssamlejet. Næsten alle kvinder, der har været
udsat for væbnet tvangssamleje, har følt sig i livsfare.
Tabel 7.6. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets
vurdering af hændelsens alvorlighed, 2008-14, pct.
Andel
Meget alvorlig
Ret alvorlig
Ikke særlig alvorlig
I alt
38 %
45 %
17 %
100 %
I de fleste tilfælde vurderes tvangssamlejet som ret alvorlig, jf. tabel 7.6. Kun relativt få – 17 pct. –
ser hændelsen som ikke særlig alvorlig. Væbnet tvangssamleje betragtes meget hyppigere som
meget alvorlig i forhold til de tilfælde, hvor der ikke er anvendt våben. Denne forskel er signifikant.
Desuden ses en tendens til, at de tvangssamlejer, der vurderes som værende af mindre alvorlig
karakter, hyppigere er begået af en kendt gerningsmand. Denne forskel er dog ikke signifikant.
Halvdelen af ofrene (53 pct.) mente, at hændelsen var kriminel, jf. tabel 7.7. Denne vurdering er
signifikant mere udbredt blandt ofre for tvangssamlejer, hvor der har været anvendt våben eller
redskab, end blandt andre ofre. Blandt de ofre, der vurderede handlingen som kriminel, var det 59
pct., der kendte gerningsmanden, mod 77 pct. af de personer, der vurderede handlingen som
”forkert, men ikke kriminel.” Også denne forskel er signifikant. Ofrets relation til gerningspersonen
har således betydning for vurderingen af hændelsen.
Tabel 7.7. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets
vurdering af hændelsen som kriminel eller ej, 2008-14, pct.
Andel
En kriminel handling
En forkert, men ikke kriminel handling
Bare noget der sker
I alt
53 %
40 %
7%
100 %
Mens der som nævnt var ganske få af dem, som havde været udsat for røveri, der syntes, at
hændelsen havde påvirket dem og deres liv, så er sagen en noget anden, når det drejer sig om
tvangssamleje, jf. tabel 7.8. Omtrent en femtedel af ofrene vurderer, at det har påvirket dem i meget
høj grad, mens næsten en tredjedel synes, det har påvirket dem i temmelig høj grad eller en del.
117
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0118.png
Mere end hver fjerde føler sig påvirket i ringe grad, mens godt en femtedel mener, at det slet ikke
har påvirket dem. 94 pct. af de ofre, der har følt sig i livsfare, er i en eller anden grad blevet påvirket
af tvangssamlejehændelsen, og 57 pct. af dem, der har været udsat for væbnet tvangssamleje eller
forsøg herpå, er i meget høj grad påvirkede af hændelsen.
Tabel 7.8. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets
vurdering af om hændelsen har påvirket dem og deres liv, 2008-14, pct.
Andel
Påvirket i meget høj grad
Påvirket i temmelig høj grad
Påvirket en del
Påvirket en ringe grad
Slet ikke påvirket
I alt
21 %
11 %
20 %
27 %
21 %
100 %
7.4 Anmeldelse til politiet
Mens de offerrapporterede røverier i langt de fleste tilfælde er anmeldt til politiet, er det betydeligt
sjældnere tilfældet med tvangssamleje. Det er kun omtrent hvert fjerde tvangssamleje, der er
anmeldt til politiet, og i en del tilfælde – 4 pct. af det samlede antal – er det ikke kvinden selv, der
har anmeldt sagen til politiet. Der er ikke markante forskelle årene imellem med hensyn til
anmeldestilbøjeligheden. Det bemærkes, at med hensyn til den del af tvangssamlejerne, som
kvindernes anser for at være kriminelle, er hændelsen i 39 pct. af tilfældene anmeldt til politiet.
Der er en klar statistisk sammenhæng mellem, hvorvidt ofret kendte gerningspersonen eller ej, og
om tvangssamlejet er anmeldt til politiet. Der er en større tilbøjelighed til at anmelde
tvangssamlejet, hvis det er en gerningsmand, ofret ikke kender. Politiet får kendskab til 39 pct. af de
tvangssamlejetilfælde eller forsøg herpå, hvor gerningsmanden ikke er kendt af ofret, mens dette
kun gælder i 20 pct. af de tilfælde, hvor ofret kender gerningsmanden.
I modsætning til hvad der kunne forventes, er det ikke primært de fuldbyrdede tvangssamlejer, der
anmeldes til politiet, men faktisk i noget højere grad forsøgene på tvangssamleje. 29 pct. af
forsøgene er anmeldt mod kun 23 pct. af de fuldbyrdede. Dette skal ses i sammenhæng med, at 78
pct. af de fuldbyrdede tvangssamlejer begås af en bekendt, hvor dette kun gælder 57 pct. af forsøg
på tvangssamlejer.
Som forventet er det oftest de tilfælde af tvangssamleje, der opleves som mest alvorlige, og dem,
der anses for at være en kriminel handling, der anmeldes til politiet. I hvor høj grad
tvangssamlejehændelsen har påvirket ofret, er derimod ikke relateret til anmeldelsestilbøjeligheden.
118
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0119.png
Tabel 7.9. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter grunde
til ikke at anmelde tvangssamlejet til politiet, 2008-14, pct.
Andel
Syntes ikke, der var grund til det/mente ikke, det var noget kriminelt
Troede ikke, det ville hjælpe eller havde ikke lyst
Var bange eller blev truet
Det var en kæreste, partner, ven eller kunne gå ud over børnene
Følte skyld, skam eller lagde selv op til det
Andet
I alt
25 %
20 %
14 %
16 %
12 %
13 %
100 %
Til spørgsmålet om, hvorfor tvangssamlejet ikke er anmeldt til politiet, svarer 25 pct. af kvinderne,
at de ikke syntes, der var grund til det, og/eller at de ikke mente, det var noget kriminelt, jf. tabel
7.9. Hver femte svarer, at det ikke ville hjælpe at anmelde, og/eller at de ikke havde lyst til det. 14
pct. begrundede den manglende anmeldelse med, at de var bange eller blev truet, mens 16 pct.
begrundede det med, at tvangssamlejet var begået af en kæreste, partner eller ven, eller med, at det
kunne gå udover egne eller voldtægtsmandens børn. Mere end hver tiende af kvinderne undlod
anmeldelse, fordi de følte skyld eller skam eller mente, de selv havde lagt op til det.
Ifølge de kvinder, der har anmeldt sagen til politiet, er det langt fra altid, politiet fanger
gerningsmanden. 39 pct. af de ofre, hvor sagen er anmeldt til politiet, har oplevet, at
gerningsmanden blev pågrebet, mens 61 pct. således ikke har.
At mange kvinder ikke har anmeldt tvangssamlejet til politiet betyder ikke, at kvinderne ikke har
talt med nogen om hændelsen. Kun i otte pct. af tilfældene har kvinden ikke talt med nogen som
helst om hændelsen. De fleste kvinder – 57 pct. – har talt med deres familie om det skete, ligesom
de fleste – 80 pct. – har talt med venner og bekendte om det. I 23 pct. af tilfældene har kvinderne
også talt med nogen på deres arbejdsplads om hændelsen. Sammenholdes dette med tidligere
undersøgelser, tyder det på, at det er blevet mere almindeligt, at kvinder taler med andre om
hændelsen.
14 pct. har haft kontakt til krisecentre eller lignende steder i forlængelse af det skete, og 39 pct. har
været hos læge, psykolog og/eller psykiater. Endelig er der nogle – 18 pct. – som har haft kontakt
med andre myndigheder end politiet, eksempelvis det sociale system, som følge af det skete.
7.5 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for tvangssamleje
I dette afsnit refereres slutresultatet fra tre regressionsanalyser vedrørende henholdsvis den
generelle risiko for at blive udsat for tvangssamleje, risikoen for at blive udsat for tvangssamleje af
nogen, man
kender,
samt risikoen for at blive udsat for tvangssamleje af en gerningsperson, der
ikke
119
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0120.png
er ofret bekendt.
Alle analyser gælder perioden 2009-14.
49
Det skal for alle disse
regressionsanalyser – men særligt de to sidste – bemærkes, at antallet af ofre i datamaterialet er
relativt beskedent, hvilket medfører betydelig statistisk usikkerhed.
7.5.1
Udsathed for tvangssamleje
Resultaterne fra de gennemførte regressionsanalyser vedrørende
udsathed for tvangssamleje
fremgår af bilagstabel 7.1 og 7.2 (start- og slutmodel). I alt angav 1,1 pct. af de adspurgte kvinder,
at de havde været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for de sidste fem år.
Det ses, at
alder, beskæftigelse
samt
civilstand
har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for
tvangssamleje.
De 16-24-årige såvel som de 25-39-årige kvinder er i væsentligt større omfang end kvinder,
der er 40 år eller ældre, udsat for tvangssamleje.
Arbejdsløse har en større risiko for at blive udsat for tvangssamleje end beskæftigede og
kvinder uden for arbejdsmarkedet.
Er man gift, er risikoen for at blive udsat for tvangssamleje lavere, end den er for ugifte.
Alle de angivne sammenhænge er statistisk set meget sikre.
Det er især de unge kvinder, som har en meget forhøjet risiko for at blive udsat for tvangssamleje
sammenlignet med ældre kvinder. Selv om en stor del af tvangssamlejerne er begået af en partner,
har de gifte kvinder alligevel en betydeligt mindre sandsynlighed end de ugifte for at blive udsat for
tvangssamleje.
Som nævnt er kvinder, der er arbejdsløse, markant mere udsatte for tvangssamleje end kvinder, der
er i arbejde. Muligvis er dette i en eller anden udstrækning en konsekvens af den effekt,
tvangssamlejet har haft. Mens selve det at blive udsat for tvangssamleje ligger i fortiden, er
beskæftigelse noget, der i måles ved interviewtidspunktet. Nogle respondenter er måske blevet
påvirket så meget af hændelsen, at de har måttet opgive deres job. Undersøgelser af voldtægt viser
dog også, at kvinder, der på en eller anden måde befinder sig i en udsat situation, har en forøget
risiko, så det seksuelle overgreb kommer til at fungere som en dobbeltbelastning (Balvig &
Kyvsgaard, 2006c).
Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der blev inkluderet spørgsmål om livsstil og
socioøkonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.
49
120
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Det er påfaldende, at det ikke synes at øge risikoen for tvangssamleje, at man hyppigt går ud om
aftenen. Man kunne godt forestille sig, at risikoen for at blive udsat for tvangssamleje hang nøje
sammen med, hvor meget man går ud for at more sig og feste, men det viser sig ikke at være
tilfældet. Dette skal givetvis ses i sammenhæng med, at de fleste tilfælde af tvangssamleje foregår i
ofrets eller gerningsmandens bolig og ikke er kontakttvangssamlejer eller overfaldstvangssamlejer.
7.5.2
Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt.
I bilagstabellerne 7.3 og 7.4 er resultaterne af en regressionsanalyse af
udsatheden for
tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt
angivet (start- og slutmodel). Her medregnes
tilfælde, hvor gerningsmanden enten er partner, ekspartner, et familiemedlem eller en (eventuelt
tidligere) ven eller bekendt. Således medregnes ikke tilfælde, hvor gerningsmanden enten er totalt
ukendt, eller hvor ofret og gerningsmanden kun lige har mødt hinanden. I alt angav 0,6 pct. af de
adspurgte kvinder, at de havde været udsat for en sådan hændelse inden for de sidste fem år.
Det ses af slutmodellen, at der er en sammenhæng mellem
ofrets alder, beskæftigelse, bopæl
samt
civilstand
og udsatheden for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt.
De 16-24-årige og de 25-39-årige kvinder, er mere udsatte end kvinder, der er 40 år eller
ældre.
Arbejdsløse har en forøget risiko sammenlignet med de beskæftigede og kvinder uden for
arbejdsmarkedet.
Kvinder med bopæl i en yder- eller mellemkommune har en forhøjet risiko i forhold til
kvinder i landets andre regioner.
Kvinder af anden herkomst end dansk har en formindsket risiko for at blive udsat for
voldtægt af en kendt gerningsperson i forhold til kvinder af dansk herkomst.
Gifte kvinder har en mindre risiko for at blive udsat for tvangssamleje af en af ofret kendt
gerningsperson i forhold til ugifte kvinder. Omvendt har enlige (fraskilte og enker) en
forstørret risiko.
Tabellen viser, ligesom for den generelle udsathed for tvangssamleje, at risikoen for udsathed for
tvangssamleje, hvor gerningsmanden er en bekendt, særligt er øget for unge kvinder. Ligeledes er
risikoen stærkt forøget blandt arbejdsløse i forhold til øvrige beskæftigelsesgrupper.
Gifte kvinders risiko er omvendt stærkt formindsket sammenlignet med fraskilte og ugifte kvinders.
I lyset af, at en stor del af tvangssamlejer med kendte gerningsmænd begås af kærester og
ægtemænd, er det bemærkelsesværdigt, at gifte kvinder har ligeså lille risiko for at blive udsat for
denne type tvangssamleje som for tvangssamleje generelt. Dette har sikkert i en vis udstrækning sin
121
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
baggrund i, at kvinder, der er blevet udsat for tvangssamleje af deres ægtemænd, siden hen er blevet
skilt. Kvinder, der udsættes for tvangssamleje af den mand, de stadig er gift, vil måske være mindre
tilbøjelige til at berette herom.
Kvinder af anden herkomst end dansk har ligeledes en stærkt reduceret risiko for at blive udsat for
tvangssamleje af en af ofret kendt gerningsperson i forhold til kvinder af dansk herkomst.
7.5.3
Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke er ofret bekendt.
I bilagstabellerne 7.5 og 7.6 er resultaterne af en regressionsanalyse for
udsatheden for
tvangssamleje, hvor ofret ikke kender gerningsmanden eller kun har kendt denne i kort tid
angivet
(start- og slutmodel). Her medregnes alle de tilfælde, der ikke indgår i regressionsanalysen i afsnit
7.13.2. Dvs. tvangssamlejer, hvor gerningsmanden er ukendt, en ’korttidsrelation’, en person i et
afhængighedsforhold (eksempelvis en chef, en læge, en betjent eller en taxachauffør) eller øvrige
gerningsmænd. I alt angav 0,4 pct. af de adspurgte kvinder, at de havde været udsat for en sådan
hændelse inden for de sidste fem år.
Det ses af slutmodellen, at der er en sammenhæng mellem
ofrets alder, beskæftigelse, bopæl og
civilstand
og udsatheden for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke var ofret bekendt.
De 16-24-årige og 25-39-årige kvinder er mere udsatte end kvinder, der er 40 år eller ældre.
Arbejdsløse kvinder har en forøget risiko sammenlignet med beskæftigede og kvinder uden
for arbejdsmarkedet.
Kvinder med bopæl i en landkommune har en formindsket risiko sammenlignet med
personer med bopæl i andre kommunetyper.
Gifte kvinder har en formindsket risiko sammenlignet med øvrige kvinder.
Ligesom for de øvrige typer tvangssamleje er de yngre kvinder meget mere udsatte end de ældre,
dog er udsatheden ekstra stor for de yngste kvinder, når det drejer sig om tvangssamleje med ukendt
gerningsmand. I lighed med resultaterne at de øvrige regressionsanalyser viser også denne, at det at
være arbejdsløs er en faktor, der øger risikoen markant for at blive udsat for tvangssamleje med
ukendt gerningsmand. Desuden har giftermål indflydelse, idet risikoen for gifte er meget lavere end
for ugifte. Ligeledes gælder, at kvinder bosiddende i landkommuner har en stærkt reduceret risiko i
forhold til kvinder bosiddende i andre kommunetyper.
122
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0123.png
8. DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLING
I det følgende skal der ses på udviklingen i tyverier, hærværk og vold samlet. Tvangssamleje og
røveri indgår ikke i denne analyse, da tidligere offerundersøgelser typisk alene har omfattet de tre
førstnævnte former for kriminalitet.
8.1 Kriminalitetsudviklingen frem til 1986
1986 var et mærkeår i kriminalitetens historie i Danmark. Da årsopgørelsen fra Rigspolitichefen for
dette år blev offentliggjort (i marts måned 1987), måtte man således notere sig, at antallet af
anmeldte straffelovsovertrædelser oversteg en halv million. Helt præcist var der i 1986 registreret
512.850 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven. I et tilbageblik kunne man konstatere, at der
var tale om ikke mindre end en femdobling i forhold til situationen i begyndelsen af 1960’erne, jf.
figur 8.1, og når man spejlede sig i Interpols internationale kriminalstatistikker, fremstod Danmark
– med 1 anmeldt straffelovsovertrædelse for hver 10 indbyggere – nu som et af de mest kriminali-
tetsbefængte samfund i verden. Samtidig viste analyser foretaget af Institut for Konjunkturanalyse,
at vold og kriminalitet bekymrede 2 ud af 3 danskere meget (Thulstrup m.fl., 2005, s. 80; se også
figur 9.2).
Figur 8.1. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til
politiets kundskab i Danmark, 1960-1986.
600000
500000
400000
300000
200000
100000
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Væksten i kriminaliteten i det forudgående tiår, fra 1976 til 1986, havde været langt stærkere end
det tidligere tiår – 1966 til 1976 – der igen havde oplevet en stærkere vækst end fra 1956 til 1966.
Denne tilsyneladende katastrofekurs og katastrofeplacering for kriminaliteten i Danmark
123
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
inspirerede flere til at kigge fremad: Hvordan ville det se ud ved årtusindeskiftet? I dag ved vi,
hvordan det kom til at gå, men dengang var man jo henvist til at spå.
Således spåede den daværende rigspolitichef, at antallet af straffelovsovertrædelser i år 2000 ville
være steget til mere end én million om året, altså en fordobling i forhold til 1986. Rigspolitichefen
fremhævede, at denne spådom var baseret på meget grove beregninger, men lagde også vægt på ”…
at tilsvarende regnemetoder for 20 år siden blev brugt til at forudsige udviklingen i kriminaliteten
frem til 80’erne – og de holdt stik” (Lardell, 1987, s. 7).
Også to kultursociologer foretog en række fremskrivninger af kriminalitetens udvikling fra 1986 til
år 2000, blandt andet en fremskrivning baseret på den forudsætning, at den gennemsnitlige
stigningstakst fra 1960 til 1986 ville fortsætte (Blum & Porsager, 1987). I så fald skulle
tyverianmeldelserne stige fra omkring 400.000 i 1986 til over 800.000 i 2000, hærværksanmeldelser
fra knap 40.000 om året til 170.000 om året og den anmeldte personvold fra omkring 6.000 til knap
11.000. Samlet betød denne fremskrivning, ligesom Rigspolitichefens, en fordobling af de anmeldte
straffelovsovertrædelser.
Fra kriminologisk hold blev der udarbejdet en konsekvensanalyse. Denne byggede ikke på vækst-
procenterne i de forudgående år, men analyserede de mulige konsekvenser af ændringer i befolk-
ningens størrelse, befolkningens alderssammensætning og samfundets urbaniseringsgrad – forhold
som hidtil havde vist sig at have stærk sammenhæng med kriminalitetsniveauet (Balvig 1985a;
1987). Denne konsekvensanalyse førte til et meget anderledes resultat end de to vækstbaserede
fremskrivninger, idet dens bud på udviklingen var, at der i år 2000 ikke ville være flere anmeldte
straffelovsovertrædelser end i 1986, snarere noget færre (omkring 490.000).
8.2 Kriminalitetsudviklingen frem til 2014
Det faktisk antal anmeldte straffelovsovertrædelser i 2000 blev 504.250, et lille fald på 2 pct. i for-
hold til 1986. Perioden fra 1986 viste sig således at blive en periode med en meget anderledes
kriminalitetsprofil end perioden fra midt i 1960’erne til midt i 1980’erne. Den stadige vækst blev
afløst af først stagnation og senere et fald i de anmeldte straffelovsovertrædelser. Som det ses af
figur 8.2, stagnerede antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i perioden fra midt i 1980’erne til
midt i 1990’erne på et niveau med mellem 500.000 og 550.000 årlige anmeldelser, hvorefter der fra
midt i 1990’erne og frem til 2006 var en faldende tendens. Fra 2007 til 2009 steg antallet af
anmeldte straffelovsovertrædelser på ny – en stigning på 16 pct. – men efterfulgt af et fald på 17
pct. fra 2009 til 2014. Med undtagelse af år 2000 har antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i
alle årene i det nye årtusinde været under en halv million.
124
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0125.png
Figur 8.2. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til
politiets kundskab, 1960-2014.
600000
500000
400000
300000
200000
100000
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
1986-87 er ikke blot et mærkeår med hensyn til udviklingen i den registrerede kriminalitet, men
også med hensyn til forsøg på at kortlægge den
faktiske
kriminalitet. I 1987 blev der således for
første gang gennemført en undersøgelse af, hvorvidt danskerne inden for det seneste år forud for
interviewtidspunktet havde været udsat for tyveri, hærværk og/eller vold. Som det er fremgået af det
tidligere, er der før 1987 foretaget andre offerundersøgelser – den første i 1971 – men i 1987 var det
første gang, man i samme undersøgelse spurgte om udsatheden for tre af de mest typiske og talrige
traditionelle straffelovsovertrædelser – tyveri, hærværk og vold.
50
Undersøgelsen i 1987 viste, at en fjerdedel af befolkningen – 25 pct. – i løbet af et år blev udsat for
tyveri, hærværk og/eller vold. Siden da er denne undersøgelse gentaget flere gange, jf. figur 8.3.
Fra 1987 til 2002 holdt den årlige andel, der havde været udsat for kriminalitet, sig på omkring de
25 pct., mens tendensen siden 2002 har været et fald. Niveauet i 2014 ligger således markant under
tidligere tiders relativt høje niveau. Med 14 pct. ofre for kriminalitet er 2014 da også det hidtil
laveste niveau, der er målt nogensinde i Danmark.
51
50
51
For en estimering af situationen forud for 1987 baseret på offerundersøgelserne 1971-1986, se Balvig, 2015, s. 7.
Inklusiv de estimerede hyppigheder for perioden 1971-86, jf. Balvig, 2015, s. 7.
125
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0126.png
Figur 8.3. Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk
inden for det seneste år forud for interviewtidspunktet, 1960-2014. Pct.
100
80
60
40
25
26
24
23
26
24 24
20
20
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
19
20
18
17 1617
161514
2005
2010
At der forud for 1986-87 – således som udviklingen i de politiregistrerede straffelovsovertrædelser
tyder på – kan være sket en stigning i danskernes samlede udsathed for kriminalitet,
sandsynliggøres af en serie offerundersøgelser foretaget af AIM. Her er befolkningen blevet spurgt,
om de ”… inden for det sidste halve års tid har været udsat for nogen form for kriminalitet”. Den
første undersøgelse blev foretaget i 1976, hvor 9 pct. tilkendegav, at de havde været udsat for
kriminalitet. I de tre følgende undersøgelser, alle fra 1980’erne, var procenterne henholdsvis 14
(1980), 15 (1982) og 14 (1984) (Andersen, 1985a).
8.3 Kriminaliteten 2014
Som angivet i figur 8.3 har 14 pct. af de udspurgte 16-74-årige i befolkningen i 2014 oplyst, at de i
løbet af de seneste 12 måneder forud for undersøgelsen har været udsat for tyveri, vold og/eller
hærværk. I absolutte tal drejer det sig om 600.000 mennesker (mellem 563.000 og 637.000 med
sikkerhedsintervaller).
Af de 600.000 personer, der har været ofre for kriminalitet, har 34 pct. været det mere end én gang i
løbet af det seneste år forud for undersøgelsen. Denne reviktimiseringsandel angår langt flere, end
man skulle forvente, hvis kriminaliteten ramte tilfældigt. Denne forøgede risiko for reviktimisering
gør sig gældende såvel med hensyn til risikoen for at blive udsat for en anden type forbrydelse som
for at blive udsat for samme type forbrydelse flere gange.
126
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0127.png
Selv om der er en overrisiko for at blive udsat for andre typer af forbrydelser, når man er blevet
udsat for én, er det dog langt de fleste af ofrene, der i løbet af et år alene udsættes for
enten
tyveri
eller
hærværk
eller
vold, nemlig 86 pct. af ofrene.
Knap ni ud af ti udsættes altså ”kun” for én type kriminalitet, mens en væsentlig andel – jf.
ovenstående – udsættes flere gange for den samme. For de, der udsættes for flere typer af
kriminalitet, er den mest udbredte ”kombination” tyveri og hærværk. Man kan forestille sig, at det
her ofte drejer sig om to sider af samme kriminelle handling eller det samme forløb, eksempelvis et
indbrud.
Figur 8.4. Procentvis risiko for i løbet af et år at blive udsat for en forbrydelse afhængig af,
hvor mange gange man tidligere er blevet udsat for den samme forbrydelse, 2014, pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
12
5
t,
45
27
34
25
26
56
56
55
59
1
at
ud
sa
at
Hv
is
ud
s
at
tre
ige ga
n nge
,u
ds
t
is
ikk
ud e t
sa idl
t é ige
n re
ga u
ng ds
a
é
ige n ga
n ng
,
ud
s
Hv
is
Hv
Tyveri
Hv
Hærværk
is
ud
s
to
ige ga
n nge
at
at
Det fremgår af figur 8.4, at reviktimiseringsrisikoen er stor for alle tre former for kriminalitet, men
størst for vold. Risikoen for at blive udsat for vold i løbet af et år er 1,3 pct., men hvis man har
været udsat én gang, er der 45 procents risiko for, at man udsættes for vold igen inden for samme år.
Har man været udsat to gange, er risikoen for, at man udsættes igen, 56 pct., og har man været udsat
tre gange, er risikoen for på ny at blive udsat 59 pct. Det er tidligere påvist, at
reviktimiseringsrisikoen er stor – især for partnervold og vold i forbindelse med arbejdets udførelse
(Balvig, 1998).
Risikoen for at blive udsat for kriminalitet er størst for de yngre aldersgrupper, mens de ældre i
mindre grad udsættes for kriminalitet. Blandt de 16-24-årige drejer det sig om 23 pct., der er blevet
127
,u
ds
Vold
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0128.png
udsat for kriminalitet i løbet af det forudgående år, mens det er 17 pct. af de 25-39-årige og godt en
ottendedel af 40-74-årige, jf. tabel 8.1.
Tabel 8.1. Ofre for kriminalitet fordelt efter køn og alder, 2014, pct.
Mænd
16-24 år
25-39 år
40-74 år
I alt
20 %
17 %
13 %
15 %
Kvinder
23 %
15 %
12 %
14 %
Alle
22 %
16 %
12 %
14 %
Der var i 2014 ikke forskel på mænds og kvinders risiko for at blive udsat for kriminalitet, jf. tabel
8.1. 15 pct. af mændene blev i 2014 udsat for kriminalitet over for 14 pct. kvinderne. Dette står i
modsætning til de foregående år, hvor der har været en signifikant mindre andel af kvinder end
mænd, der har været udsat for kriminalitet. Denne forandring kan skyldes, at det – vurderet ud fra
den registrerede kriminalitet – især har været et fald i de unge mænds kriminalitet over de seneste
mange år, hvilket kan have bevirket, at risikoen for at blive udsat for kriminalitet primært er
mindsket for mændene. Risikoen for reviktimisering er den samme for mænd og for kvinder – både
i 2014 og de tidligere år.
Sammenlagt er det 52 pct. af ofrene, som har anmeldt mindst én af de former for kriminalitet, de har
været udsat for, til politiet, eller som politiet – ifølge ofret – på anden vis har fået nys om.
Anmeldelsestilbøjeligheden stiger med alderen, jf. tabel 8.2. Hvor 39 pct. af de 16-24-årige har
anmeldt, er det 48 pct. af de 25-39-årige og 60 pct. af de 40-74-årige. Anmeldelsestilbøjeligheden i
den yngste og den mellemste aldersgruppe er statistisk signifikant lavere end for de 40-74-årige.
Tabel 8.2. Ofre for kriminalitet fordelt efter aldersgrupper og anmeldelse til politiet, 2014,
pct.
Anmeldt
16-24 år
25-39 år
40-74 år
Alle
39 %
48 %
60 %
52 %
Ikke anmeldt
61 %
52 %
40 %
48 %
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
8.3.1
Om sammenhæng til udsathed for internetkriminalitet
Foruden de typer af kriminalitet, som denne offerundersøgelse sædvanligvis omfatter, indgik i 2014
også spørgsmål om udsathed for internetrelateret kriminalitet.
52
Eftersom disse spørgsmål indgår i
52
For yderligere oplysninger om udsathed for internetrelateret kriminalitet, herunder identitetsmisbrug,
betalingskortmisbrug, chikane, handelsbedrageri, forskudsbedrageri og afpresning i cyberspace, se Kruize 2015.
128
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0129.png
samme undersøgelse, er det muligt at undersøge eventuelle sammenhænge mellem udsathed for
internetkriminalitet og øvrige typer af kriminalitet.
53
Tabel 8.3. Ofre for internetkriminalitet, 2014, pct.
Andel ofre
2014
3,5 %
95 %
sikkerhedsinterval
(2,8-4,1)
Antal ofre
146.000
95 %
sikkerhedsinterval
(119.000-173.000)
Uvægtet antal ofre
i stikprøve
108
Som det fremgår af tabel 8.3, blev 3,5 pct. udsat for internetkriminalitet i 2014. Dette svarer til cirka
146.000 ofre om året.
Af tabel 8.4 ses, at 29 pct. af de ofre, som blev udsat for internetkriminalitet, også blev udsat for
enten vold, tyveri, hærværk eller røveri, hvorimod dette kun gælder for 14 pct. af dem, der ikke er
udsat for internetkriminalitet. Forskellen er statistisk signifikant.
Tabel 8.4. Svarpersoner fordelt efter, om de både har været udsat for internetkriminalitet og
for vold, tyveri, hærværk og/eller røveri i 2014.
Udsat for internetkriminalitet
Udsat for vold, tyveri,
hærværk og/eller
røveri
Ikke udsat for vold,
tyveri, hærværk eller
røveri
I alt
29 %
Ikke udsat for internetkriminalitet
14 %
71 %
100 %
86 %
100 %
Af de 29 pct., som både har været udsat for internetkriminalitet og vold, tyveri, hærværk og/eller
røveri, har omtrent syv ud af ti været udsat for internetkriminalitet og tyveri, mens mere end fire ud
af ti har været udsat for internetkriminalitet og hærværk. Kun meget få har været udsat for
internetkriminalitet og røveri eller vold. Cirka hvert tiende offer for internetkriminalitet udsættes for
mere end én anden form for kriminalitet.
Tyveri er således klart den form for kriminalitet, som internetkriminalitetsofrene mest hyppigt
angiver også at have været udsat for. Der kan dog være tale om, at respondenterne ved besvarelse af
disse spørgsmål refererer til samme hændelse. Omtrent en fjerdedel af disse respondenter angiver
således, at det tyveri, som de var udsat for, var et taske-/lommetyveri, og dette tyveri kan have
indebåret personlige effekter, som efterfølgende er anvendt til en form for internetrelateret
kriminalitet. Kun cirka 4 pct. af internetkriminalitetsofrene angiver, at tyveriet, som de var udsat
for, var tyveri i form af identitetsmisbrug, betalingskortmisbrug el. lign.
Dette afsnit baserer sig alene på besvarelser fra omnibusundersøgelsen i august, oktober og december 2014, hvor der
er spurgt ind til både internetkriminalitet og samtlige andre kriminalitetsformer. Analyseudvalget er dermed omtrent
halvdelen af det, som indgår i undersøgelsen om internetrelateret kriminalitet i 2014 (Kruize 2015).
53
129
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0130.png
8.4 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for kriminalitet
Resultaterne af en række regressionsanalyser vedrørende
udsathed for kriminalitet
fremgår af
bilagstabel 8.1 og 8.2 (start- og slutmodel). I årene 2009-14 var 17 pct. udsat for enten vold, tyveri
eller hærværk.
54
Slutmodellen viser, at følgende variable bidrager til at forklare risikoen for at blive udsat for
kriminalitet:
køn, alder, indkomst, beskæftigelse, bopælskommune, civilstand, hvor tit man går ud
om aftenen, hvor tit man går ud for at more sig og feste, ejerskab over flere biler, sommerhus
og/eller båd
og
ejerskab af butik.
Konkret viser tabellen følgende om risikoen for at blive udsat for kriminalitet:
Mænd er mere udsatte for kriminalitet end kvinder.
De 16-24-årige og de 25-39-årige er mere udsatte end personer, der er ældre.
Personer med indkomst på under 100.000 kr. er mindre udsatte end andre indkomstgrupper.
Pensionister er mindre udsatte end andre grupper, mens selvstændige erhvervsdrivende og
studerende er mere udsatte. Faglærte har mindre risiko for at blive udsat for kriminalitet end
andre beskæftigelsesgrupper.
Personer i bykommuner er mere udsatte end personer i yder-, land- og mellemkommuner.
Er man gift, er der lavere risiko for, at man udsættes for kriminalitet.
De, der er ude om aftenen mindst én gang ugentligt, er mere udsatte end dem, der går ud
sjældnere.
De, der går ud for at more sig og feste mindst én gang ugentligt, er mere udsatte end dem,
der gør det sjældnere.
De, der ejer flere biler, sommerhus og/eller båd, er mere udsatte for kriminalitet end dem,
der ikke gør det.
54
Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der er inkluderet spørgsmål om livsstil og
socioøkonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.
130
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
De, der har en butik eller en virksomhed, er mere udsatte for kriminalitet end andre.
I forhold til de tidligere regressionsanalyser fremgår det, at det især er de variable, der har
betydning for tyveri, der genfindes her ved den samlede analyse af udsathed for kriminalitet. Dette
er ikke overraskende, da det er den form for kriminalitet, flest er udsat for.
Det er især de helt unge, der har en relativ høj risiko for at blive udsat for kriminalitet. Selv om der
over tid geografisk er sket en vis udjævning, er kriminalitet stadig noget mere udbredt i byerne.
Kriminalitet retter sig ofte mod ting, hvilket også ses af, at ejerskab af forbrugsgoder – ud over
ejerskab af butik/virksomhed – påvirker risikoen for at blive udsat for kriminalitet. Personer med
indkomst på under 100.000 kr. har måske af samme årsag en mindre risiko end de øvrige
indkomstgrupper.
Endelig bidrager også livsstilsvariablene til at forklare udsatheden for kriminalitet, men livsstilen
øger ikke i samme grad risikoen, som de andre variable gør.
131
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0132.png
9. BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FOR
KRIMINALITET
Ved gennemgangen af de enkelte former for kriminalitet er det omtalt, i hvilket omfang
kriminaliteten har medført fysiske eller økonomiske skader samt – i forhold til røveri og
tvangssamleje – hvorvidt hændelsen har haft betydning for ofrets liv. Det er imidlertid også af
interesse at vide, hvor stor en del af befolkningen der er utrygge, uanset om de har været udsat for
kriminalitet eller ej, og hvordan udviklingen i denne utryghed er.
9.1 Demografi og angst for kriminalitet 2014
Spørgsmålet om utryghed og angst for kriminalitet er belyst i undersøgelsen ved, at de interviewede
oplyser, om deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet er noget, de ofte tænker på.
De, der svarer, at de næsten hele tiden eller ofte tænker på denne risiko, er dem, der almindeligvis
anses for at være angste for kriminalitet. I 2014 drejede det sig om 12 pct.
Tabel 9.1. Svarpersoner fordelt efter køn og efter, i hvilket omfang de tænker på deres per-
sonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2014, pct.
Mand
Næsten hele tiden
Ofte
Af og til
Sjældent
Aldrig
Alle
2%
7%
19 %
41 %
31 %
100 %
Kvinde
3%
12 %
29 %
40 %
16 %
100 %
I alt
2%
10 %
24 %
40 %
24 %
100 %
Der er en klar signifikant forskel mellem andelen af mænd og kvinder, som er angste for
kriminalitet, idet det drejer sig om 15 pct. af kvinderne over for 9 pct. af mændene, jf. tabel 9.1.
Hvor det kun er 16 pct. af kvinderne, der siger, at de aldrig er bange for at blive udsat for
kriminalitet, er det næsten hver tredje (31 pct.) af mændene.
Tabel 9.2. Svarpersoner fordelt efter alder og efter, i hvilket omfang de tænker på deres per-
sonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2014, pct.
16-24 år
Næsten hele tiden
Ofte
Af og til
Sjældent
Aldrig
Alle
3%
11 %
21 %
39 %
26 %
100 %
25-39 år
2%
9%
22 %
42 %
25 %
100 %
40-74 år
2%
10 %
26 %
40 %
22 %
100 %
I alt
2%
10 %
24 %
40 %
24 %
100 %
132
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0133.png
Af tabel 9.2 fremgår det, at forskellene mellem aldersgrupperne ikke er særligt store med hensyn til
angst for kriminalitet. Dog er der en statistisk signifikant større andel af de 16-24-årige end af de
andre aldersgrupper, som er angste for kriminalitet.
9.2 Udsathed for kriminalitet og angst for kriminalitet
De, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, tænker generelt mere på risikoen
for på ny at blive udsat for kriminalitet, end andre gør, jf. tabel 9.3. Mens 11 pct. af dem, der ikke
har været udsat for kriminalitet, næsten hele tiden eller ofte tænker på risikoen for at blive udsat
herfor, drejer det sig om 18 pct. af dem, der har været udsat for kriminalitet, hvilket er en signifikant
højere andel. Det skal dog understreges, at det på det foreliggende grundlag ikke kan vides, i
hvilken udstrækning sammenhængen eventuelt (også) går den anden vej: At det især er de
mennesker, der med mere eller mindre god grund er ængstelige for at blive udsat for kriminalitet,
som faktisk udsættes.
Tabel 9.3. Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og efter, i hvilket omfang de
tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2014, pct.
Ikke udsat
Næsten hele tiden
Ofte
Af og til
Sjældent
Aldrig
Alle
2%
9%
24 %
41 %
24 %
100 %
Udsat
4%
14 %
29 %
34 %
18 %
100 %
I alt
2%
10 %
24 %
40 %
24 %
100 %
Det er undersøgt, om forskellen mellem de udsattes og de ikke udsattes grad af ængstelighed
varierer i forhold til arten af den kriminalitet, de har været udsat for. Det viser sig i nogen grad at
være tilfældet. Det er således alene dem, der har været udsat for vold, trusler om vold og
tvangssamleje, der signifikant hyppigere end dem, der ikke har været udsat for disse forbrydelser, er
angste for kriminalitet. For dem, der har været udsat for de øvrige former for kriminalitet, er denne
forskel ikke signifikant.
9.3 Udviklingen i angst for kriminalitet
Figur 9.1. viser udviklingen i befolkningens angst for kriminalitet. De tre første målinger, der er
foretaget i Danmark – det var i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne – viste, at 15-19 pct. var
ængstelige, dvs. tænkte ofte eller næsten hele tiden på risikoen for at blive udsat for kriminalitet. I
perioden fra 1987 til 2014 har andelen af ængstelige danskere ligget på et signifikant lavere niveau,
133
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0134.png
idet det ved langt de fleste målinger er mellem 10 og 13 pct. af den voksne befolkning, der har
angivet at være angste for at blive udsat for kriminalitet.
55
Figur 9.1. Procent af befolkningen der næsten hele tiden eller ofte tænker på deres personlige
risiko for at blive udsat for kriminalitet, 1975-2014. Pct.
100
80
60
40
20
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
18
19
15
12
11 13
12 13 10
10
1312
12
19
12 10 1312
11 10
I 2014 var andelen, der ofte eller næsten hele tiden tænker på risikoen for at blive udsat for
kriminalitet, som nævnt 12 pct., hvilket ikke er signifikant forskellig fra perioden som helhed.
Tabel 9.5 viser udviklingen de seneste ti år. Det fremgår, at andelen, der aldrig tænker på risikoen
for at blive udsat for kriminalitet, var relativ høj i 2009-12. Denne tendens fortsætter dog ikke i
2013 og 2014, hvor andelen, der aldrig bekymrer sig for at blive udsat for kriminalitet, er mindsket,
og nu er på niveau med situationen i årene forud for 2009.
Tabel 9.5. Respondenter fordelt efter år og bekymring for personligt at blive udsat for
kriminalitet, pct.
2005
Næsten
hele tiden
Ofte
Af og til
Sjældent
Aldrig
Alle
55
2006
1%
11 %
21 %
40 %
27 %
100 %
2007
2%
10 %
20 %
39 %
29 %
100 %
2008
3%
16 %
24 %
35 %
22 %
100 %
2009
3%
10 %
18 %
34 %
36 %
100 %
2010
2%
9%
17 %
34 %
37 %
100 %
2011
2%
8%
18 %
35 %
37 %
100 %
2012
2%
8%
18 %
35 %
37 %
100 %
2013
2%
11 %
24 %
39 %
25 %
100 %
2014
2%
10 %
24 %
40 %
24 %
100 %
2%
11 %
26 %
40 %
22 %
100 %
Stigningen i 2008 er antagelig relateret til dels nogle sociale uroligheder og dels den ’rockerkrig’, der startede det år. I
2008 blev respondenterne kun spurgt om angst for kriminalitet to gange årligt – netop på tidspunkter i forlængelse af de
nævnte hændelser. Siden da er spørgsmålet om angst for kriminalitet indgået i alle månedlige undersøgelser.
134
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0135.png
9.4 Forhold der påvirker risikoen for angst for kriminalitet
Resultaterne af en regressionsanalyse af, hvad der har sammenhæng med angst for at blive udsat for
kriminalitet, er gengivet i bilagstabel 9.1 og 9.2 (start- og slutmodel). Samlet var det 10,8 pct. af
befolkningen, som i årene 2009-14
56
angav at de ”ofte” eller ”næsten hele tiden” tænker på risikoen
for at blive udsat for kriminalitet.
Af slutmodellen fremgår det, at
køn, alder, indkomst, beskæftigelse, bopæl, herkomst, hvor tit man
er hjemmefra om aftenen, hvor tit man går ud om aftenen for at more sig
samt
om man har været
udsat for kriminalitet inden for det seneste år,
er relateret til angsten for at blive udsat for
kriminalitet:
Mænd er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet end kvinder.
Folk i aldersgruppen 25-39 år er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet end de
øvrige aldersgrupper.
Personer med høje indkomster er mindre angste end dem med lavere indkomster.
Studerende, arbejdsløse, pensionister, selvstændige erhvervsdrivende, faglærte og ufaglærte
er mere angste for kriminalitet end funktionærer.
De, der bor i yderkommuner, er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet end
beboerne i de øvrige regioner, og omvendt er dem i mellemkommuner mere angste.
Personer af anden herkomst end dansk er mere angste for kriminalitet, end personer af dansk
herkomst.
De, der ugentligt er hjemmefra om aftenen, er mindre angste for at blive udsat for
kriminalitet end dem, der sjældnere er det.
De, der hyppigt går ud for at more sig, er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet
end dem, der sjældnere går ud.
De, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, er mere angste for at blive
udsat herfor end dem, der ikke har været udsat for kriminalitet.
Resultaterne i tabellen viser, at angsten for kriminalitet i særlig grad påvirkes af, hvorvidt personen
har været udsat for kriminalitet, og af køn. Også det at være arbejdsløs eller pensionist forøger
risikoen for at være angst betydeligt, sammenlignet med at tilhøre de øvrige beskæftigelsesgrupper.
57
Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der blev inkluderet spørgsmål om livsstil og
socioøkonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.
57
Disse resultater aflæses af tabellens OR-værdier. Sammenhængene med køn, alder, indkomst, beskæftigelsesgruppe,
56
135
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0136.png
Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at de, der ofte går ud om aftenen, er mindre angste end dem,
der ikke gør det, da disse også er mere udsatte end andre. Omvendt kan netop angsten også
formodes at få en del mennesker til at afholde sig fra at gå ud.
9.5 Den samfundsmæssige bekymring for kriminalitet
I 1985 påbegyndte Institut for Konjunktur-Analyse en måling af danskernes bekymringer og
inkluderede heri et spørgsmål, der lyder: Hvor meget bekymrer du sig for vold og kriminalitet i
samfundet? Målingen, der foretages fire gange årligt, er senere overtaget af andre analyseinstitutter.
58
Frem til midten af år 2000 omfattede hver måling 600 respondenter, men siden da cirka 1.100 pr.
måling, hvilket vil sige omkring 4.400 respondenter på årsbasis. Figur 9.2 viser resultaterne fra de
enkelte målinger.
59
Figur 9.2. Procentandel, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, kvartalvis 1985-
2014, pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Kilde: Institut for Konjunktur-Analyse/Catinét/Voxmeter.
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
@
Andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, lå på 60-70 pct. ved de fleste målinger
frem til midten af 1990’erne, hvorefter der er sket et fald. Ved langt de fleste målinger fra 1998 til
2000 var det mellem 50 og 60 pct., der bekymrede sig meget for vold og kriminalitet, mens denne
yderkommune, herkomst, hvor ofte man går ud og tidligere udsathed for kriminalitet er alle stærkt signifikante med et
signifikansniveau på under 0,1 pct. Vi kan derfor med mere end 99,9 pct. sikkerhed konkludere, at sammenhængen ikke
er tilfældig.
58
I 2009 gik Institut for Konjunktur-Analyse sammen med Catinét og blev til Canitét-IFKA. I juli 2010 overtog
Voxmeter denne analysevirksomhed.
59
Enkelte gange har spørgsmålet om bekymring for vold og kriminalitet ikke været omfattet af målingen, deraf de
tomme felter.
136
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0137.png
andel har været på under 40 pct. ved de fleste målinger siden da. Frem til 2010 har der kun været
enkeltstående målinger, der har vist, at mindre end 30 pct. har bekymret sig meget for vold og
kriminalitet, mens dette er blevet mere almindeligt de seneste år. I 2014 var det tilfældet ved de to
målinger i andet halvår, som – med undtagelse af en enkelt måling i 2006 – viste det hidtil laveste
niveau for andel meget bekymrede siden 1985, nemlig henholdsvis 24,2 og 23,7 pct. meget
bekymrede.
Udviklingen i andelen af meget bekymrede fremgår på en mere overskuelig måde af figur 9.3, hvor
de enkelte målinger inden for samme år er samlet. Figuren viser endvidere de sikkerhedsintervaller,
der er for stikprøveundersøgelser af denne art.
Figuren viser, hvorledes der fra begyndelsen af 1990’erne trinvis sker en statistisk signifikant
mindskning i andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet. Således er denne andel klart
mindre i 1995-96, end den var i 1993-94, og den er endnu mindre i 1997-2000, end den var i 1995-
96. Derefter er der igen et fald, idet niveauet er endnu lavere i 2001-02, og det mindsker yderligere i
2003. Med undtagelse af 2006 holder dette niveau frem til 2009. I de seneste fem år har andelen,
der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, imidlertid været lavere end i alle øvrige år, dog
undtaget 2006. I 2014 var det 25,7 pct., der bekymrede sig meget for vold og kriminalitet, hvilket er
et signifikant lavere niveau end i 2011-12.
Figur 9.3. Andel, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, 1985-2014. Samlede
resultater for de enkelte år, med sikkerhedsintervaller.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
64 65
68
67
72
69
63 63 61
59
63 62
57 56 55 54
43 44
37 37 35
36 39 38
29
31
32 31
29
26
Det er også værd at fokusere på den anden ende af skalaen, nemlig andelen der siger, at de slet ikke
bekymrer sig for vold og kriminalitet. Karakteristisk nok var denne svarkategori slet ikke inkluderet
i undersøgelsens første år, antagelig fordi man ikke anså den for at være nødvendig. I 1990 kom
137
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0138.png
svarmuligheden med, og det viste sig da også i starten kun at være ganske få, som sagde, at de slet
ikke bekymrede sig for vold og kriminalitet i samfundet, jf. figur 9.5. Først i slutningen af
1990’erne kom denne andel op på omkring 5 pct. og voksede derefter til over 10 pct. i 2003. I 2014
var andelen vokset til hele 20,6 pct., hvilket er den hidtil største andel, som slet ikke bekymrer sig
for vold og kriminalitet.
Figur 9.5. Andel, der slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet, 1990-2014. Samlede
resultater for de enkelte år, med sikkerhedsintervaller.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
138
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
10.LITTERATUR
Andersen, Ole Ejnar:
Ofre for vold og overfald, 2. halvår 1980, 1982 og 1984.
AIM Media- og
Sociale Undersøgelser, 26. juni 1985 (stencil).
Andersen, Ole Ejnar: ”Kriminalitetsrisikoen var i 1984 25 % - og mindst blandt de ældre”, AIM-
NYT, 12. juli 1985a.
Andersen, Ole Ejnar:
Ofre for vold og overfald i Danmark 1971-1984,
Forskningsrapport nr. 27,
Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forskningsgruppe, december 1985b.
Andersen, Ole Ejnar:
Ofre for vold og overfald,
2. halvår 1986. AIM Media- og Sociale
Undersøgelser, November 1987 (stencil).
Balvig, Flemming:
Angst for kriminalitet. Lov-og-orden tendenser i en dansk provinsby.
København: Gyldendal, 1978.
Balvig, Flemming:
Studier over tyveriforbrydelsen I-V,
Forskningsrapport nr. 12 (1980), 13 (1980),
14 (1980), 20 (1982) og 22 (1983), Justitsministeriet: Kriminalpolitisk
Forskningsgruppe, 1980-83.
Balvig, Flemming: ”Befolkningssammensætningen og den fremtidige kriminalitetsudvikling”, i
Rapport fra 27. nordiske forskerseminar i Ljusterö, Sverige, Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologi, 1985a, s. 41-88.
Balvig, Flemming m.fl.:
Gadevold.
København: Det Kriminalpræventive Råd, 1985b.
Balvig, Flemming:
Den tyvagtige dansker. Brudstykker af kriminalitetens udvikling gennem tre
århundreder, fra 1725 til 2025.
København: Borgens Forlag, 1987.
Balvig, Flemming og Cecilie Høigård:
Kriminalitets og straf i tal og tekst.
København: Borgens
Forlag, 1988.
Balvig, Flemming: Ungdom oplever
mere vold! En oversigt over danske voldsofferundersøgelser
1970-94.
København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1995.
Balvig, Flemming:
En rundrejse i voldens nutidshistorie.
København: Det Kriminalpræventive Råd,
1997.
Balvig, Flemming:
Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet. Oversigt over resultater fra
voldsofferundersøgelsen 1995/96.
København: Information fra Rigspolitichefen,
Rigspolitichefens trykkeri, 1998.
Balvig, Flemming:
Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning.
Bind
II: USA og Danmark. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000a.
Balvig, Flemming: Det
voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning.
Bind
I: Fortid og nutid. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000b.
Balvig, Flemming:
Den ungdom!
København: Det Kriminalpræventive Råd, 2006.
Balvig, Flemming:
Kriminalitetsudviklingen.
København: Det Kriminalpræventive Råd, 2015.
Balvig, Flemming, Lars Holmberg og Maria Pi Højlund Nielsen:
Verdens bedste politi.
Politireformen i Danmark 2007-2011.
København: Jurist- og Økonomforbundets
Forlag, 2011.
139
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0140.png
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:
Danskernes udsathed for kriminalitet, 1987 til 2005.
København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive
Råd/Rigspolitichefen, 2006a. Ikke længere tilgængelig.
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:
Volden i Danmark 1995 og 2005.
København: Københavns
Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, 2006b.
Ikke længere tilgængelig.
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:
Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørende
deltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS).
København:
Københavns Universitet/Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006c. www.jm.dk
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:
Danskernes udsathed for kriminalitet 2005/2006.
København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive
Råd/Rigs-politichefen, marts 2007. Ikke længere tilgængelig.
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.
Offerundersøgelserne
2005-2007.
København:
Københavns
Universitet/Justitsministeriet/ Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, oktober
2008. Ikke længere tilgængelig.
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:
Man anmelder da vold.
Københavns
Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitiet, marts 2009.
www.jm.dk/www.dkr.dk
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.
Offerundersøgelserne
2005-2008.
København:
Københavns
Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, april
2009.
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.
Offerundersøgelserne 2005-2009 med delvis opdatering for 2010.
København:
Københavns
Universitet/Justitsministeriet/Det
Kriminalpræventive
Råd/Rigspolitichefen, november 2010.
Balvig, Flemming, Bjarne Laursen, Karin Sten Madsen, Maj-Britt Elise Martinussen og Katrine
Sidenius:
Voldtægt der anmeldes … Del III: Udviklingen – især med henblik på
fuldbyrdede overfaldsvoldtægter.
Det Kriminalpræventive Råd, maj 2009.
Blum, Jacques og Michael Porsager:
Det andet Danmark.
Social Årbog 87/88. København: Politi-
kens Forlag, 1987.
Brink, Ole:
Vold i Århus,
Aarhus Universitet: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 1999.
Brink, Ole og Villy Sørensen: ”Er voldens mørketal faldende?”, i Nordisk Tidsskrift for
Kriminalvidenskab, nr. 4, december 2001, s. 230-239.
Brå: Nationella Trygghetsundersökningen 2008. Rapport 2009:2.
Brå: Våld mot kvinnor och män i nära relationer. Rapport 2009:12.
Brå: Nationella Trygghetsundersökningen 2011. Rapport 2012:2.
Brå: Hatbrott 2012. Rapport 2013:16
140
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Brå: Hatbrott 2014. Rapport 2015:13
Christensen, Else og Inger Koch-Nielsen:
Vold ude og hjemme. En undersøgelse af fysisk vold mod
kvinder og mænd.
København: Socialforskningsinstituttet, Rapport 92:4, 1992.
Christiansen, Jørgen Møller:
Vold på arbejdet – med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejds-
pladser.
København: Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2005.
Christiansen, Jørgen Møller:
Vold, intimidering samt traumatiske oplevelser i arbejdet.
København:
Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2006.
Dalgaard, Tommy, Chris Kjeldsen og Inge Toft Kristensen:
Landdistriktskommuner – Indikatorer
for landdistrikt.
Tjele: Danmarks Jordbrugsforskning, 2006.
Danielsson, Petri, Venla, Salmi: “Intimate partner violence victimization and household financial
strain”, Journal of Scandinavian Studies, 2014, vol. 15 no. 2, 159-66.
Døllner, Leise:
Gadevold - overfald eller sammenfald?
København: Kriminalistisk Institut,
Københavns Universitet, 1991.
European Sourcebook of Crime and Criminal Justice Statistics – 2006. WODC 2006.
European Sourcebook of Crime and Criminal Justice Statistics – 2014. Helsinki: Heuni 2014.
Færgemann, Christian, Lauritsen, Jens M., Brink, Ole og Mortensen, Preben Bo: “Do repeat victims
of interpersonal violence have different demographic and socioeconomic characters
from non-repeat victims of interpersonal violence and the general population? A
population-based case-control study”,
Scandinavian Journal of Public Health,
2010,
38, s. 524-532.
Juel, Knud og Laursen, Bjarne: Vold I
Danmark belyst ud fra voldsofrets kontakt til sygehuse.
København: Statens Institut for Folkesundhed, 2014.
Justitsministeriets Forskningskontor (2015):
Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-
2014 – med separate opgørelser for kommuner og politikredse.
Justitsministeriet, april
2015, www.jm.dk
Justitsministeriets Forskningskontor (2014):
Drab i Danmark
2008-2011. Justitsministeriet, januar
2014, www.jm.dk
Justitsministeriets Forskningskontor: Udviklingen i
børne- og ungdomskriminalitet 2001-2012 –
med separate opgørelser for kommuner og politikredse.
Justitsministeriet, marts 2013,
www.jm.dk
Justitsministeriets Forskningskontor:
Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-
2011.
Justitsministeriet, 2012, www.jm.dk
Kjøller, Mette og Niels Kr. Rasmussen:
Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen
siden 1987.
København: Statens Institut for Folkesundhed, 2002.
Kongstad, Annalise og Peter Kruize:
Når det kommer tæt på. Effekter af hjemmerøveri på
lokalsamfunds beboere i forhold til tryghed, sikring og adfærd.
Justitsministeriet
2011, www.jm.dk.
Kongstad, Annalise og Peter Kruize:
Tricktyverier i beboelse.
Justitsministeriet 2012, www.jm.dk.
141
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0142.png
Kruize, Peter, David W.M. Sorensen og David Dreyer Lassen:
Vold mod offentligt ansatte.
Odense:
Syddansk Universitetsforlag og Rockwoolfonden, 2008.
Kruize, Peter: Internetkriminalitet 2014. Offerundersøgelse om identitetstyveri, bedrageri,
afpresning og chikane i cyberspace. Købehavn: Det Kriminalpræventive Råd, 2015.
Kyvsgaard, Britta:
Gaderøveri og røveri i ofrets hjem m.v.
København: Justitsministeriet 2008,
www.jm.dk.
Kyvsgaard, Britta: ”Jo større jo bedre?” i
Kriminalistiske Pejlinger - Festskrift til Flemming Balvig.
København: Jurist- og økonomforbundets forlag, 2015.
Lardell, Allan: ”Kriminalitet fordobles. Dyster spådom fra rigspolitichef”, Politiken, 12. juli 1987,
1. sektion s. 7.
Olsen, Ole m. fl.: Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2000 til 2005. Notat til
Arbejdsmiljørådets overvågningsrapport. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2007.
Politidirektoratet: ”Kommenterte STRASAK-tall 2012”, Rapport 2013.
Rambøll: “Vold i Danmark 2014 – Belyst ved tal fra skadestuerne.” Rambøll, 2015.
Sorensen, David WM.: The Journey to Danish Residential Burglary: Distributions and Correlates
Of Crime Trips Made by Convicted Danish Offenders. København: Københavns
Universitet, 2005.
Thulstrup, Jørn m.fl.: Danskerne 2006 … derfor holder opsvinget. København: Institut for Kon-
junktur-Analyse, november 2005.
van Dijk, Jan, John van Kesteren og Paul Smit: ”Criminal Victimisation in International
Perspective: Key findings from the 2004-2005 ICVS and EU ICS”, 2007.
Westfelt, Lars:
Brott och Straff i Sverige och Europa.
Kriminologiska Institutionen, Stockholms
universitet, 2001.
Wolf, Preben:
Vold i Danmark og Finland 1970/71.
En sammenligning af voldsofre. Projekt Noxa.
Forskningsrapport nr. 1 til Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (stencil), 1972.
142
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
11. SPØRGESKEMA
Har du i hovedparten af det forløbne år været i besiddelse af eller rådet over (flere kan "afkrydses"):
1 Ingen bil
2 En - og kun en - bil
3 To eller flere biler
4 Ingen cykel
5 En - og kun en – cykel
6 To eller flere cykler
7 Knallert/scooter
8 Motorcykel
9 Båd/skib
10 Sommerhus/fritidshus
11 Ubeboet rum ved bolig (garage, pulterrum, kælder o.lign.)
12 Butik/forretning/virksomhed
13 Intet af det nævnte
Hvor ofte går du ud, dvs. er ikke hjemme, om aftenen?
1 De fleste aftener i ugens løb
2 3-4 aftener om ugen
3 1-2 aftenen om ugen
4 Ikke hver uge
Hvor ofte mødes du med andre mennesker, venner eller bekendte for at feste eller more dig? Her
tænkes både på samvær, der foregår i byen, hjemme hos venner eller bekendte eller hos dig selv.
1 Typisk flere gange om ugen
2 Typisk én gang om ugen
3 1-3 gange om måneden
4 Nogle gange i løbet af et halvt år
5 Sjældnere
6 Stort set aldrig
Hvor ofte er dette med risikoen for at blive offer for kriminalitet, det vil sige at blive overfaldet,
udsat for tyveri hærværk eller lignende noget, du tænker på?
1 Næsten hele tiden
2 Ofte
3 Af og til
4 Sjældent
5 Aldrig
Forekomsten af vold diskuteres meget for tiden. Har du indenfor de sidste 12 måneder været udsat
for vold eller trusler, som var så alvorlige, at du blev bange?
1 Ja, både vold og trusler
2 Ja, vold
3 Ja, trusler
4 Nej
143
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Hvor mange gange har du været udsat for vold i de sidste 12 måneder?
Antal: __
Sidste gang du var udsat for vold, førte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?
1 Ja
2 Nej
Hvilke skader eller mærker medførte volden? (beskriv):
____________________________________________________________
Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?
1 Ja
2 Nej
Hvor foregik volden?
1 Egen bolig
2 Voldsudøverens bolig
3 Anden privat bolig
4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.
5 På værtshus, cafe, bodega m.m.
6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov
7 Offentligt transportmiddel
8 Andet offentligt tilgængeligt sted
9 Udlandet
10 Andet
Angiv hvor?: ________________________________________________
Hvor mange personer deltog aktivt i volden imod dig?
1 1 person
2 2 personer
3 3 personer
4 4 personer
5 5 personer eller flere
Var det under udførelse af dit arbejde?
1 Ja
2 Nej
Hvad tror du er hovedgrunden til, at du blev udsat for det?
Svarkategorierne læses ikke op, med mindre det er en hjælp
1 Uenighed, skænderi der udviklede sig
2 Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre
3 Misundelse
4 Jalousi
5 Røveri (ville have noget jeg havde)
6 Seksuelt motiveret
7 Regulært 'overfald' der ikke havde noget med mig at gøre (men ikke røveri, tvungen sex)
8 Skulle vise sig
144
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
9 Den eller de følte nok, det var mig, der startede
10 Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende
11 Personen var psykisk syg eller ude af kontrol (f.eks. pga. alkohol, piller el.lign.)
12 Andet
Hvilken anden grund?: _______________________________________
Hvornår skete det?
1 Januar
2 Februar
3 Marts
4 April
5 Maj
6 Juni
7 Juli
8 August
9 September
10 Oktober
11 November
12 December
Hvilken ugedag skete det på?
1 Mandag
2 Tirsdag
3 Onsdag
4 Torsdag
5 Fredag
6 Lørdag
7 Søndag
8 Hverdag
9 Weekend
Hvilket tidspunkt på døgnet skete det?
Tidspunkt: __
Var du påvirket af alkohol eller andet?
1 Ja, lidt påvirket af alkohol
2 Ja, meget påvirket af alkohol
3 Ja, påvirket af alkohol
4 ja, Påvirket af andet
5 Nej
Kan du give en nærmere beskrivelse af voldsudøveren/den mest aktive i volden - var det en mand
eller en kvinde?
1 Mand
2 Kvinde
Hvor gammel var denne person?
1 Under 15 år
2 15-24 år
145
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
3 25-39 år
4 40-64 år
5 65 år og derover
Kendte du denne person?
1 Ja
2 Nej, overhovedet ikke
Hvem var det?
1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste
2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets ophør
3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør
4 Barn/barnebarn/stedbarn
5 Forældre/bedsteforældre
6 Andet familiemedlem
7 (Tidligere) ven/kammerat
8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer
9 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer
10 Person i afhængighedsforhold
11 Anden person
Var personen påvirket af alkohol eller andet?
1 Ja, lidt påvirket af alkohol
2 Ja, meget påvirket af alkohol
3 Ja, påvirket af alkohol
4 ja, Påvirket af andet
5 Nej
Blev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet?
1 Ja
2 Nej
Blev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli
2009)
1 Brugt mod mig
2 Alene truet med det
3 Begge dele (både truet og brugt)
Blev der anvendt skydevåben?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt kniv?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)
1 Ja
146
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
2 Nej
Blev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)
1 Ja
2 Nej
Alt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Var
den..:?
1 Meget alvorlig
2 Ret alvorlig
3 Ikke særlig alvorlig
Synes du hændelsen var..:
1 En kriminel handling
2 En forkert, men ikke kriminel handling
3 Bare noget der sker
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?
Med racistisk menes, at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?
Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi ger-
ningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
Har du anmeldt volden til politiet?
1 Ja
2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde
3 Nej
Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?: ________________________________
Fik politiet fat i voldsudøveren?
1 Ja
2 Nej
Hvor mange gange har du været udsat for trusler i de sidste 12 måneder?
Antal: __
Sidste gang du var udsat for trusler, var det under udførelse af dit arbejde?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt våben/redskaber da du blev udsat for trusler?
147
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1 Ja
2 Nej
Blev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli
2009)
1 Brugt mod mig
2 Alene truet med det
3 Begge dele (både truet og brugt)
Blev der anvendt skydevåben?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt kniv?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)
1 Ja
2 Nej
Alt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Var
den..:?
1 Meget alvorlig
2 Ret alvorlig
3 Ikke særlig alvorlig
Synes du hændelsen var..:
1 En kriminel handling
2 En forkert, men ikke kriminel handling
3 Bare noget der sker
Har du anmeldt truslerne til politiet?
1 Ja
2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde
3 Nej
Hvorfor har du ikke anmeldt truslerne til politiet?: ________________________
Fik politiet fat i den eller dem der fremsatte truslerne?
(INTERVIEWER: Mindst 1 af dem der fremsatte truslerne)
1 Ja
2 Nej
148
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Røveri er situationer, hvor nogen bruger vold eller trusler om vold til at tvinge andre til at aflevere
penge eller ting. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for røveri?
1 Ja
2 Nej
Hvor mange gange er det sket inden for de sidste 12 måneder?
Antal: __
Hvornår skete det?
1 Januar
2 Februar
3 Marts
4 April
5 Maj
6 Juni
7 Juli
8 August
9 September
10 Oktober
11 November
12 December
Hvilken ugedag skete det på?
1 Mandag
2 Tirsdag
3 Onsdag
4 Torsdag
5 Fredag
6 Lørdag
7 Søndag
8 Hverdag
9 Weekend
Hvilket tidspunkt på døgnet skete det?
Tidspunkt: __
Hvor foregik røveriet? (Spørgsmål indtil juni 2009)
1 I eller i tilknytning til offentlige transportmidler (i tog, busser, på banegårde m.v.)
2 Udendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler)
3 Udendørs på andre offentligt tilgængelige områder i nærheden af andre mennesker (gader,
pladser m.v.)
4 Indendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker, skole m.v.)
5 Privat bolig
6 Udlandet
7 Andet
Angiv hvor?: ________________________________________________
149
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Hvor foregik røveriet? (Spørgsmål fra juli 2009)
1 På din arbejdsplads (røveri rettet mod arbejdspladsen og ikke personen)
2 I eller i tilknytning til offentlige transportmidler (i tog, busser, på banegårde m.v.)
3 Udendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler)
4 Udendørs på andre offentligt tilgængelige områder i nærheden af andre mennesker (gader,
pladser m.v.)
5 Indendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker, skole m.v.)
6 I din bolig
7 I anden privat bolig
8 Udlandet
9 Andet
Angiv hvor?:___________________________________________________
Blev du faktisk frarøvet noget?
1 Ja
2 Nej, kun forsøg på røveri
Hvad blev der stjålet?
Flere svar muligt
1 Penge/pung/tegnebog
2 Dankort/andet kredit kort
3 Taske
4 Mobiltelefon
5 Ipods eller andet elektronisk udstyr
6 Tøj/sko
7 Smykker/ure/briller
8 Cykel/knallert/andet transportmiddel
9 Andet
Hvilket andet blev der stjålet?: ____________________________
Hvad er sådan cirka værdien i kroner af det, der blev stjålet?
1 0-99 kr.
2 100-499 kr.
3 500-999 kr.
4 1.000-1.999 kr.
5 2.000-4.999 kr.
6 5.000-9.999 kr.
7 10.000 kr. og derover
Blev du slået eller sparket eller udsat for anden fysisk vold?
1 Ja
2 Nej
Førte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?
1 Ja
2 Nej
150
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Hvilke skader eller mærker medførte det? (beskriv): _________
Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål indtil juni 2009)
1 Ja, anvendt
2 Ja, truet med
3 Nej
Blev du truet med våben/redskaber ved røveriet? (Spørgsmål fra juli 2009)
1 Ja, jeg blev truet med våben/redskab - men det blev ved truslen
2 Våben/redskab blev direkte brugt imod mig
3 Nej
Blev der anvendt skydevåben?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt kniv?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)
1 Ja
2 Nej
Følte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?
1 Ja
2 Nej
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?
Med racistisk menes, at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?
Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi ger-
ningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
151
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Hvor mange personer deltog aktivt i røveriet?
1 1 person
2 2 personer
3 3 personer
4 4 personer
5 5 personer eller flere
Var du sammen med andre, da du blev udsat for røveri?
1 Nej, var alene
2 Sammen med 1 person
3 Sammen med 2 personer
4 Sammen med 3 personer
5 Sammen med 4 personer
6 Sammen med 5 personer eller flere
Blev dem, du var samme med, også udsat for røveri?
1 Ja, alle
2 Ja, nogen men ikke alle
3 Nej, kun mig
Var du påvirket af alkohol eller andet?
1 Ja, lidt påvirket af alkohol
2 Ja, meget påvirket af alkohol
3 Ja, påvirket af alkohol
4 ja, Påvirket af andet
5 Nej
Kan du give en nærmere beskrivelse af den mest aktive i røveriet - var det en mand eller kvinde?
1 Mand
2 Kvinde
Hvor gammel var denne person?
1 Under 15 år
2 15-24 år
3 25-39 år
4 40-64 år
5 65 år og derover
Kendte du denne person?
1 Ja
2 Nej, overhovedet ikke
Hvem var det?
1 En man kun kender af navn/udseende
2 En fjernere bekendt, som man har haft lidt kontakt med (fx beboer fra området)
3 En nær bekendt ((tidligere) ven/kammerat, klassekammerat)
4 Familie og anden nærstående
5 Anden person
152
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Hvilken anden person?: ______________________________________
Var personen påvirket af alkohol eller andet?
1 Ja, lidt påvirket af alkohol
2 Ja, meget påvirket af alkohol
3 Ja, påvirket af alkohol
4 ja, Påvirket af andet
5 Nej
Alt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Var
den..:?
1 Meget alvorlig
2 Ret alvorlig
3 Ikke særlig alvorlig
Synes du hændelsen var..:
1 En kriminel handling
2 En forkert, men ikke kriminel handling
3 Bare noget der sker
Synes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med dig selv og dit liv i dag?
1 Ja, i meget høj grad
2 I temmelig høj grad
3 En del
4 Lidt, en lille grad
5 Slet ikke
Har du anmeldt røveriet til politiet?
1 Ja
2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde
3 Nej
Hvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?: ______________
Fik politiet fat i den der gjorde det?
1 Ja
2 Nej
Er der - så vidt du ved - inden for de sidste 12 måneder nogen, der har stjålet eller forsøgt at stjæle
penge eller ting, som tilhørte dig?
1 Ja
2 Nej
[Til intervieweren: Hvis nej til ovenstående]
Jeg vil gerne høre specifikt om indbrud i private hjem: Er der – så vidt du ved – inden for de sidste
12 måneder nogen, der har brudt ind eller forsøgt at bryde ind i dit hjem? Her tænkes kun på dine
stuer osv., men ikke på udhus, garage, loft og kælder.
153
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0154.png
1 Ja
2 Nej
Hvor mange gange har du været udsat for det?
Antal: __
Anmeldte du tyveriet til politiet?
[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]
1 Ja
2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde
3 Nej
Omtrent hvor meget blev der stjålet for?
[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne. Ingenting - kun et
forsøg på tyveri]
Beløb: ______
[Til dem, der har sagt ja til tyveri]
Hvilke af dine ejendele blev udsat for tyveri eller forsøg på tyveri (sidste gang)?
1 Intet. Det var kun forsøg
2 Bil
3 Motorcykel
4 Knallert
5 Cykel
6 Båd/skib
7 Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor
8 Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl
9 Noget fra/på min arbejdsplads
10 Noget fra mit sommerhus/fritidshus
11 Noget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)
12 Andet
Hvilket andet?:______________________________________________
[Til intervieweren: Hvis ovenstående svar er 7]
Skete tyveriet eller forsøget herpå ved, at der blev brudt ind i dit hjem, eller var det gæster eller
andre, som var blevet lukke ind, der gjorde det?
1 Det skete ved indbrud eller forsøg herpå
2 Det var gæster/nogen der var lukket ind
[Til intervieweren: Hvis flere tyverier og svaret på ovenstående ikke er 7]
Er der nogen af de andre tyverier (eller: ’det andet’ hvis alene 2), du har været udsat for inden for de
seneste 12 måneder, der skete ved, at der blev brudt ind i eller forsøgt at bryde i dit hjem?
1 Ja
2 Nej
[Til intervieweren: hvis man har haft indbrud i eget hjem sidst eller i et af de evt. tidligere indbrud]
Omtrent hvor meget blev der stjålet for ved indbruddet?
154
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Beløb: ______
Anmeldte du det til forsikringsselskab? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)
1 Ja
2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det
3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning
4 Nej, for jeg har en tyveriforsikring
Fik du det stjålne tilbage eller erstattet? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)
1 Jeg fik det hele ubeskåret tilbage
2 Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis) for resten (Stilles kun hvis ja på
ovenstående spørgsmål)
3 Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis) (Stilles kun hvis ja på ovenstående
spørgsmål)
4 Jeg fik intet tilbage og heller ikke erstatning (Stilles kun hvis ja på ovenstående spørgsmål)
5 Jeg fik noget tilbage (Stilles kun hvis Nej på ovenstående spørgsmål)
6 Jeg fik ikke noget tilbage eller nogen erstatning (Stilles kun hvis Nej på ovenstående
spørgsmål)
Har du været udsat for hærværk f.eks. rudeknusning, at dine bildæk er blevet skåret op eller at andre
ting er blevet ødelagt indenfor de seneste 12 måneder?
1 Ja
2 Nej
Hvor mange gange har du været udsat for det?
Antal: __
Omtrent hvor meget beløb skaderne ved hærværket sig til?
[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]
Beløb: ______
Anmeldte du skaderne til politiet?
[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]
1 Ja
2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde
3 Nej
Hvilke af dine ejendele blev udsat for hærværk (sidste gang)?
1 Bil
2 Motorcykel
3 Knallert
4 Cykel
5 Båd/skib
6 Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor
7 Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl
8 Min arbejdsplads
9 Mit sommerhus/fritidshus
10 Andet
155
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Hvilket andet?:______________________________________________
Anmeldte du det til forsikringsselskab?
1 Ja
2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det
3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning
4 Nej, for jeg har en forsikring, der dækker hærværk.
Fik du det ødelagte erstattet?
1 Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg
2 Jeg fik fuld erstatning
3 Jeg fif delvis erstatning
4 Jeg fik ingen erstatning
Nu vil jeg gerne spørge dig om nogle andre ubehagelige oplevelser, du måske har haft. Kan du
fortælle mig, om du inden for DE SENESTE 5 ÅR har været udsat for at en mand ved brug af vold
eller trusler om vold har FORSØGT at tvinge dig til eller RENT FAKTISK har tvunget dig til
samleje?
Forsøg på og tvungne samlejer fra kærester, ægtefæller og andre seksuelle partnere tæller også
med.
1 Ja
2 Nej
Hvor mange gange inden for de sidste 5 år har du været udsat for den slags?
Antal: __
Hvornår skete det?
1 Inden for de seneste 12 måneder
2 Mellem 1 år og 2 år siden
3 Mellem 2 år og 3 år siden
4 Mere end 3 år siden
Var det et forsøg eller blev du rent faktisk tvunget til samleje?
1 Forsøg på samleje
2 Tvunget til samleje
Førte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?
1 Ja
2 Nej
Hvilke skader eller mærker medførte det? (beskriv): _________
Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?
1 Ja
2 Nej
Følte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?
1 Ja
156
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
2 Nej
Hvor foregik det?
1 Egen bolig
2 I hans bolig
3 Anden privat bolig
4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.
5 På værtshus, cafe, bodega m.m.
6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov
7 Offentligt transportmiddel
8 Andet offentligt tilgængeligt sted
9 Udlandet
10 Andet
Angiv hvor?: ________________________________________________
Var der flere end én, der tvang dig?
1 Ja
2 Nej
Hvor mange personer tvang dig?
1 2 personer
2 3 personer
3 4 personer
4 5 personer eller flere
Skete det til en fest eller i forbindelse med en fest?
'I forbindelse med' betyder at det kan være sket på vej til og fra, men også efter at være fulgt hjem
eller med hjem el.lign.)
1 Ja, til eller i forbindelse med en privat fest
2 Ja, til eller i forbindelse med en tur i byen (restaurant, værtshus, diskotek e.lign.)
3 Nej
Hvilken måned sket det?
1 Januar
2 Februar
3 Marts
4 April
5 Maj
6 Juni
7 Juli
8 August
9 September
10 Oktober
11 November
12 December
Hvilken ugedag skete det på?
1 Mandag
157
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
2 Tirsdag
3 Onsdag
4 Torsdag
5 Fredag
6 Lørdag
7 Søndag
8 Hverdag
9 Weekend
Hvilket tidspunkt på døgnet skete det?
Tidspunkt: __
Var du påvirket af alkohol eller andet?
1 Ja, lidt påvirket af alkohol
2 Ja, meget påvirket af alkohol
3 Ja, påvirket af alkohol
4 ja, Påvirket af andet
5 Nej
Har den (eller de) der gjorde det, gjort det samme mod dig før?
1 Nej, aldrig
2 Ja, en enkelt gang
3 Ja, to gange
4 Ja, tre eller flere gange
Tror du, at det var tilfældigt, at det lige var dig, det gik udover?
1 Ja, fuldstændig tilfældigt
2 Ikke fuldstændig tilfældigt, men kunne også have været en anden
3 Nej, ikke tilfældigt at det lige var/blev mig
Kan du give en nærmere beskrivelse af ham der gjorde det (den mest aktive)
Hvor gammel var denne person?
1 Under 15 år
2 15-24 år
3 25-39 år
4 40-64 år
5 65 år og derover
Omtrent hvor gammel var du selv, da det skete?
Alder: __
Kendte du denne person?
1 Ja
2 Nej, overhovedet ikke
Hvem var det?
1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste
2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets ophør
158
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør
4 Barn/barnebarn/stedbarn
5 Forældre/bedsteforældre
6 Andet familiemedlem
7 (Tidligere) ven/kammerat
8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer
9 En, som man netop har mødt på et værtshus, til en fest el.lign.
10 En, som man netop har mødt gennem internettet
11 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer
12 Person i afhængighedsforhold (fx plejebarn, patient el.lign.)
13 Person man selv var i et afhængighedsforhold til (fx chef, lærer, læge, politimand, taxa-
chauffør el.lign.)
14 Anden person
Var personen påvirket af alkohol eller andet?
1 Ja, lidt påvirket af alkohol
2 Ja, meget påvirket af alkohol
3 Ja, påvirket af alkohol
4 ja, Påvirket af andet
5 Nej
Blev du slået eller sparket eller blev der anvendt anden form for fysisk vold mod dig?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål indtil juni 2009)
1 Ja, anvendt
2 Ja, truet med
3 Nej
Blev du truet med våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål fra juli 2009)
1 Ja, jeg blev truet med våben/redskab - men det blev ved truslen
2 Våben/redskab blev direkte brugt imod mig
3 Nej
Blev der anvendt skydevåben?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt kniv?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)
159
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller andet som gjorde, at du ikke vidst, hvad der
foregik, eller ikke kunne forsvare dig?
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
Alt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Var
den..:?
1 Meget alvorlig
2 Ret alvorlig
3 Ikke særlig alvorlig
Synes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med dig selv og dit liv i dag?
1 Ja, i meget høj grad
2 I temmelig høj grad
3 En del
4 Lidt, en lille grad
5 Slet ikke
Synes du hændelsen var..:
1 En kriminel handling
2 En forkert, men ikke kriminel handling
3 Bare noget der sker
Har du fortalt om det skete til andre:
Til familie?
1 Ja
2 Nej
Til venner/bekendte?
1 Ja
2 Nej
Til nogen på min arbejdsplads/studie?
1 Ja
2 Nej
Til krisecentre el.lign?
1 Ja
2 Nej
Til læger/behandlere/psykologer/psykiatere (ikke krisecentre)?
1 Ja
2 Nej
160
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
Til myndigheder/autoriteter uden for politiet, fx skolelærer, socialrådgiver el.lign.?
1 Ja
2 Nej
Har du anmeldt det til politiet?
1 Ja
2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde
3 Nej
Har du fortalt det til nogen andre i det hele taget?
1 Nej Ingen
2 Ja, men ingen af de nævnte
Hvad er hovedgrunden til, at du ikke har fortalt det til nogen?
1 Det var ikke så alvorligt
2 Følte skyld/skam/flov/pinligt
3 Bange for hævn/angst
4 For at beskytte ham der gjorde det
5 Ingen ville tro mig
6 Andet
Hvilken anden grund?: _______________________________________
Var der nogen der opdagede det eller fortalte du det til nogen umiddelbart efter, at det var sket?
1 Ja, nogen opdagede det/fortalte det umiddelbart efter (inden for 24 timer) til nogen?
2 Nej, fortalte det første senere eller det blev først opdaget af andre senere (mere end 24 timer
efter)
Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?
Vigtigt at dette bliver nøje beskrevet: ________________
Fik politiet fat i ham der gjorde det?
1 Ja
2 Nej
Hvad var det for et arbejde du havde, da du blev udsat for vold eller trusler om vold (eller voldtægt)
under udførelse af dit arbejde?
1 Arbejder med særligt belastede klienter (fx demente, unge på døgninstitution, psykisk syge)
2 Har kontrol-/overvågningsarbejde (fx politibetjent, dørvogter, p-vagt, billetkontrollør)
3 Arbejder med transport af mennesker (fx buschauffør, taxachauffør)
4 Har anden form for risikobetonet arbejde: Hvad (beskriv)
5 Har ikke et særligt risikobetonet arbejde: Hvad (beskriv)
161
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0162.png
12.BILAGSTABELLER
Bilagstabel 3.1. Tyveriofre fordelt efter alder, 2005-14. pct.
2005
16-24 år
25-39 år
40-74 år
Alle
21 %
14 %
10 %
13 %
2006
24 %
14 %
9%
12 %
2007
15 %
12 %
10 %
11 %
2008
16 %
14 %
10 %
12 %
2009
14 %
14 %
8%
11 %
2010
17 %
14 %
10 %
12 %
2011
17 %
14 %
10 %
12 %
2012
18 %
14 %
9%
12 %
2013
16 %
12 %
9%
11 %
2014
16 %
10 %
9%
10 %
Bilagstabel 3.2. Ofre for tyveri fordelt efter indkomst, 2014, pct.
Indkomst
0-99.999 kr.
100.000-239.999 kr.
240.000-324.999 kr.
325.000-549.999 kr.
550.000 kr. eller mere
Andel ofre i aldersgruppen
14 %
10 %
11 %
10 %
12 %
I alt
11 %
*Andelen af ofre er her en lidt anden, da mange respondenter ikke har oplyst om deres indkomst.
Bilagstabel 3.3. Andelen af tyverier, der er blevet politianmeldt, fordelt efter alder, 2005-14, pct.
2005
16-24 år
25-39 år
40-74 år
Alle
53 %
62 %
77 %
67 %
2006
54 %
63 %
72 %
65 %
2007
48 %
67 %
66 %
63 %
2008
32 %
69 %
72 %
64 %
2009
55 %
71 %
74 %
69 %
2010
48 %
65 %
72 %
65 %
2011
55 %
71 %
72 %
68 %
2012
52 %
64 %
68 %
63 %
2013
48 %
55 %
64 %
58 %
2014
42 %
59 %
66 %
64 %
Bilagstabel 3.4. Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader ved de tyverier
danskere mellem 16 og 74 år har været udsat for samt efter om tyveriet er anmeldt eller ej, 2014,
pct.
Anmeldt
0 - 499 kr.
500 - 2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
Over 10.000 kr.
I alt
22 %
18 %
13 %
17 %
31 %
100 %
Ikke-anmeldt
50 %
28 %
13 %
5%
5%
100 %
Alle
33 %
22 %
13 %
12 %
20 %
100 %
162
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0163.png
Bilagstabel 3.5. Tyveriofre fordelt efter evt. anmeldelse til forsikringsselskab, 2014, pct.
Andel
Ja
Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg
havde anmeldt det
Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning
Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring
I alt
50 %
12 %
28 %
10 %
100 %
Bilagstabel 3.6. Tyverier fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader ved tyverierne samt efter,
om de er anmeldt og ikke anmeldt til et forsikringsselskab, 2014, pct.
Anmeldt til
forsikringen
0 - 499 kr.
500 – 2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
Over 10.000 kr.
I alt
17 %
17 %
14 %
18 %
34 %
100 %
Ikke anmeldt til
forsikringen
46 %
28 %
11 %
7%
8%
100 %
Alle
31 %
22 %
12 %
13 %
21 %
100 %
Bilagstabel 3.7. Ofre for indbrud fordelt efter familietype, 2014, pct.
Familietype
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Par med børn
Anden familietype
I alt
Andel ofre blandt
familietypen
2,4 %
2,8 %
2,3 %
3,2 %
2,4 %
2,8 %
Fordeling af ofre
20 %
6%
17 %
52 %
5%
100 %
Bilagstabel 3.8. Ofre for indbrud fordelt efter indkomst, 2014, pct.
Indkomst
0-99.999 kr.
100.000-239.999 kr.
240.000-324.999 kr.
325.000-549.999 kr.
550.000 kr. eller mere
I alt
Andel ofre i aldersgruppen
2,3 %
2,5 %
3,8 %
3,1 %
4,7 %
2,8 %
Fordeling af ofre
12 %
22 %
19 %
30 %
17 %
100 %
163
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0164.png
Bilagstabel 3.9. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tyveri, 2009-14 (n=42.887).
Startmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
12,5 %
17,5 %
13,5 %
11,4 %
10,4 %
11,5 %
13,3 %
17,5 %
10,4 %
7,4 %
17,0 %
9,9 %
11,0 %
8,8 %
9,6 %
9,8 %
13,6 %
10,7 %
10,1 %
13,1 %
13,7 %
12,5 %
16,6 %
Parameteres
timat
,097
,416
,229
,048
,087
,104
,122
-,067
-,360
,211
-,171
-,059
-,451
-,353
-,353
,111
,038
,038
-,160
,099
,114
,188
,357
Signifikans
niveau
,002
,000
,000
,464
,190
,187
,067
,281
,000
,002
,001
,370
,000
,000
,000
,029
,499
,499
,000
,004
,001
,000
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
1,102
1,516
1,257
1,049
1,090
1,109
1,129
,935
,698
1,234
,843
,943
,637
,703
,702
1,118
1,039
1,039
,852
1,104
1,121
1,207
1,428
1,035
1,327
1,161
,923
,958
,951
,992
,828
,612
1,080
,760
,829
,567
,651
,640
1,011
,931
,931
,784
1,032
1,049
1,128
1,285
Øvre
1,172
1,733
1,361
1,192
1,241
1,295
1,287
1,056
,795
1,410
,936
1,072
,716
,759
,771
1,235
1,159
1,159
,926
1,181
1,198
1,292
1,588
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
164
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0165.png
Bilagstabel 3.10. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tyveri, 2009-14 (n=42.887).
Slutmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
12,5 %
17,5 %
13,5 %
7,4 %
17,0 %
9,9 %
14,2 %
13,6 %
10,1 %
13,1 %
13,7 %
12,5 %
16,6 %
Parameteres
timat
,095
,453
,238
-,332
,211
-,176
,379
,105
-,178
,102
,118
,190
,362
Signifikans
niveau
,002
,000
,000
,000
,001
,000
,000
,037
,000
,003
,001
,000
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
1,099
1,573
1,269
,717
1,235
,838
1,461
1,111
,837
1,108
1,125
1,209
1,436
1,035
1,433
1,178
,643
1,086
,762
1,374
1,006
,781
1,036
1,052
1,131
1,292
Øvre
1,168
1,727
1,367
,800
1,405
,922
1,554
1,227
,897
1,184
1,202
1,293
1,596
Mænd
16-24 år
25-39 år
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Bykommune
Anden herkomst end dansk
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
165
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0166.png
Bilagstabel 3.11. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for indbrud, 2012-14 (n=23.548).
Startmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
3,2 %
3,5 %
2,7 %
2,6 %
2,8 %
3,1 %
4,8 %
3,3 %
2,8 %
2,6 %
3,1 %
2,8 %
1,9 %
2,7 %
3,1 %
3,5 %
3,2 %
3,3 %
3,3 %
3,4 %
3,5 %
2,8 %
2,8 %
Parameteres
timat
,039
,240
-,126
-,124
-,087
-,032
,341
-,001
-,048
-,194
,096
-,058
-,016
-,581
-,236
-,136
,147
,339
,329
,113
,146
,155
-,334
Signifikans
niveau
,626
,199
,241
,375
,601
,847
,070
,995
,754
,204
,653
,661
,923
,000
,014
,223
,238
,019
,004
,177
,084
,069
,048
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
1,040
1,271
,882
,883
,917
,968
1,407
,999
,953
,824
1,101
,944
,984
,559
,790
,873
1,158
1,404
1,389
1,120
1,158
1,168
,716
,889
,882
,715
,671
,662
,698
,972
,699
,706
,611
,723
,728
,712
,406
,653
,701
,907
1,057
1,110
,950
,981
,988
,514
Øvre
1,215
1,832
1,088
1,162
1,269
1,343
2,035
1,427
1,286
1,111
1,677
1,223
1,360
,770
,954
1,086
1,479
1,864
1,737
1,320
1,367
1,381
,997
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
166
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0167.png
Bilagstabel 3.12. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for indbrud, 2012-14 (n=23.548).
Slutmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
3,5 %
4,8 %
2,7 %
3,1 %
3,3 %
3,3 %
3,5 %
Parameteres
timat
,380
,474
-,558
-,215
,329
,359
,168
Signifikans
niveau
,003
,000
,001
,020
,014
,001
,035
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
1,462
1,606
,572
,806
1,390
1,431
1,183
1,135
1,294
,418
,673
1,070
1,165
1,012
Øvre
1,884
1,995
,784
,966
1,805
1,759
1,383
16-24 år
Har en indkomst på mere
end 550.000
Yderkommune
Landkommune
Fraskilt
Gift
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Bilagstabel 4.1. Ofre for hærværk fordelt efter alder, 2005-14, pct.
2005
16-24 år
25-39 år
40-74 år
Alle
13 %
9%
6%
8%
2006
9%
8%
6%
7%
2007
10 %
7%
5%
7%
2008
14 %
10 %
7%
9%
2009
5%
6%
5%
5%
2010
8%
7%
5%
6%
2011
7%
7%
5%
6%
2012
6%
5%
4%
5%
2013
5%
6%
4%
5%
2014
5%
7%
4%
5%
Bilagstabel 4.2. Ofre for for hærværk fordelt efter indkomst, 2014, pct.
Indkomst
0-99.999 kr.
100.000-239.999 kr.
240.000-324.999 kr.
325.000-549.999 kr.
550.000 kr. eller mere
Andel ofre i aldersgruppen
14 %
10 %
11 %
10 %
12 %
I alt
11 %
*Andelen af ofre er her en lidt anden, da mange respondenter ikke har oplyst om deres indkomst.
Bilagstabel 4.3. Andelen af hærværk, der er blevet politianmeldt, fordelt efter alder, 2005-14, pct.
2005
16-24 år
25-39 år
40-74 år
Alle
30 %
50 %
53 %
47 %
2006
54 %
39 %
55 %
50 %
2007
52 %
43 %
55 %
51 %
2008
26 %
52 %
51 %
46 %
2009
31 %
36 %
48 %
42 %
2010
33 %
46 %
54 %
47 %
2011
38 %
47 %
49 %
46 %
2012
30 %
39 %
47 %
41 %
2013
28 %
36 %
48 %
40 %
2014
39 %
38 %
55 %
46 %
167
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0168.png
Bilagstabel 4.4. Andelen af hærværk, der er anmeldt og ikke anmeldt til politiet, fordelt efter de
umiddelbare økonomiske skader, 2014, pct.
Anmeldt
0 - 499 kr.
500 -2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
10.000 kr. eller mere
I alt
9%
26 %
16 %
14 %
35 %
100 %
Ikke-anmeldt
12 %
48 %
19 %
13 %
8%
100 %
Alle
41 %
33 %
43 %
48 %
79 %
100 %
Bilagstabel 4.5. Ofre for hærværk fordelt efter om hærværket er anmeldt til et forsikringsselskab,
2014, pct.
Andel
Ja
Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det
Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning
Nej, for jeg har ikke en forsikring
I alt
42 %
15 %
30 %
14 %
100 %
Bilagstabel 4.6. Ofre for hærværk fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader ved hærværk og
efter, om hærværket er anmeldt eller ikke anmeldt til forsikringen, 2014, pct.
Anmeldt til forsikringen
0 - 499 kr.
500 - 2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
10.000 kr. eller mere
Alle
1%
23 %
21 %
15 %
39 %
100 %
Ikke anmeldt til forsikringen
17 %
49 %
16 %
11 %
8%
100 %
Alle
10 %
38 %
18 %
13 %
21 %
100 %
168
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0169.png
Bilagstabel 4.7. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for hærværk, 2009-14 (n=42.903).
Startmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
5,8%
6,5 %
6,6 %
4,9 %
5,0 %
5,6 %
7,1 %
6,3 %
5,4 %
3,0 %
7,7 %
5,4 %
4,6 %
3,6 %
4,4 %
5,1 %
5,9 %
4,7 %
4,6 %
5,8 %
6,0 %
5,8 %
7,4 %
Parameteres
timat
,088
,332
,272
,268
,308
,360
,528
-,023
,140
-,340
,225
,001
-,128
-,502
-,302
-,148
,122
-,139
-,288
,085
,113
,182
,241
Signifikans
niveau
,054
,001
,000
,001
,001
,000
,000
,809
,101
,001
,018
,987
,183
,000
,000
,022
,097
,079
,000
,081
,019
,000
,002
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
1,092
1,393
1,313
1,308
1,361
1,433
1,695
,977
1,150
,712
1,252
1,001
,880
,605
,739
,863
1,129
,870
,750
1,089
1,120
1,200
1,273
,998
1,151
1,176
1,113
1,125
1,182
1,358
,808
,973
,587
1,039
,870
,730
,507
,662
,760
,978
,745
,668
,990
1,019
1,090
1,094
Øvre
1,194
1,686
1,465
1,536
1,645
1,736
2,116
1,181
1,360
,862
1,510
1,152
1,062
,722
,826
,979
1,303
1,016
,841
1,198
1,231
1,321
1,481
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
169
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0170.png
Bilagstabel 4.8. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for hærværk, 2009-14 (n=42.903).
Slutmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
5,8%
6,5 %
6,6 %
4,9 %
5,0 %
5,6 %
7,1 %
5,4 %
3,0 %
7,7 %
3,6 %
4,4 %
5,1 %
4,6 %
6,0 %
5,8 %
7,4 %
Parameteres
timat
,095
,394
,312
,260
,295
,356
,525
,153
-,349
,238
-,515
-,315
-,161
-,229
,141
,177
,244
Signifikans
niveau
,034
,000
,000
,001
,001
,000
,000
,044
,000
,010
,000
,000
,012
,000
,002
,000
,002
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
1,100
1,483
1,366
1,297
1,344
1,428
1,691
1,165
,706
1,269
,597
,730
,851
,795
1,151
1,193
1,277
1,007
1,254
1,231
1,107
1,125
1,197
1,375
1,004
,591
1,059
,501
,654
,751
,721
1,052
1,085
1,098
Øvre
1,201
1,753
1,517
1,520
1,605
1,704
2,080
1,352
,843
1,520
,712
,814
,966
,876
1,259
1,313
1,485
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Gift
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
170
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0171.png
Bilagstabel 5.1. Antal gange 16-74-årige i Danmark har oplevet sig udsat for vold inden for det
seneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96, 2005-14, pct.
60
Antal gange
udsat
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
1995-2014
1 gang
74 %
69 %
66 %
65 %
75 %
72 %
71 %
61 %
62 %
60 %
64 %
55 %
67 %
2 gange
15 %
16 %
20 %
21 %
12 %
19 %
13 %
20 %
19 %
18 %
15 %
21 %
17 %
Mere end 2
gange
11 %
15 %
14 %
14 %
13 %
9%
16 %
19 %
19 %
21 %
20 %
23 %
16 %
Alle
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Gennemsnitligt antal
gange udsat pr.
voldsoffer
1,8
2,0
2,0
2,2
1,7
1,8
1,9
2,5
2,4
2,6
2,3
2,4
2,1
Bilagstabel 5.2. Ofre for vold fordelt efter køn, 1995-96, 2005-14, pct.
1995
Mand
Kvinde
2,2 %
1,2 %
1996
2,1 %
1,2 %
2005
2,1 %
1,4 %
2006
2,1 %
1,2 %
2007
2,4 %
1,2 %
2008
2,4 %
1,6 %
2009
1,5 %
1,2 %
2010
1,7 %
1,2 %
2011
2,1 %
1,2 %
2012
2,0 %
1,1 %
2013
1,7 %
1,1 %
2014
1,4 %
1,2 %
60
Ved beregning af gennemsnittet er det maksimale antal årlige voldstilfælde sat til 20. Det indebærer, at personer, der
har svaret ”mange gange” og lignende, registreres ligeledes med 20 tilfælde af vold.
171
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0172.png
Bilagstabel 5.3. Kønsfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-96 og 2005-14, pct.
Gerningsperson
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Offer
Mand
64 %
1%
64 %
1%
60 %
2%
63 %
2%
66 %
0%
59 %
2%
54 %
2%
57 %
2%
59 %
4%
61 %
3%
57 %
4%
47 %
7%
Kvinde
30 %
6%
29 %
7%
30 %
8%
30 %
5%
28 %
6%
32 %
7%
38 %
6%
29 %
12 %
31 %
6%
29 %
7%
32 %
6%
39 %
7%
Bilagstabel 5.4. Procent af befolkningen, der har oplevet sig udsat for vold seneste år forud for
interviewtidspunktet, 2005-14, pct.
2005
Udsat én
gang
Udsat to
gange
Udsat mere
end to gange
1,1 %
0,2 %
0,2 %
2006
1,0 %
0,2 %
0,2 %
2007
1,4 %
0,2 %
0,2 %
2008
1,5 %
0,2 %
0,2 %
2009
1,0 %
0,2 %
0,2 %
2010
0,9 %
0,2 %
0,2 %
2011
1,0 %
0,2 %
0,2 %
2012
0,9 %
0,3 %
0,3 %
2013
0,9 %
0,3 %
0,3 %
2014
0,7 %
0,3 %
0,3 %
172
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0173.png
Bilagstabel 5.5. Procent i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat for vold seneste år forud
for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-14, pct.
16-19 år
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
5,2 %
4,8 %
5,7 %
3,9 %
5,8 %
5,2 %
3,3 %
4,4 %
3,5 %
4,3 %
3,5 %
2,3 %
20-24 år
4,2 %
4,9 %
4,7 %
5,9 %
6,8 %
6,9 %
3,6 %
3,9 %
4,4 %
4,0 %
4,2 %
4,0 %
25-29 år
1,9 %
1,6 %
2,7 %
2,6 %
2,4 %
4,4 %
2,5 %
0,6 %
3,0 %
1,9 %
2,5 %
1,3 %
30-49 år
1,3 %
1,4 %
1,6 %
1,4 %
1,4 %
1,4 %
1,3 %
1,3 %
1,5 %
1,2 %
1,0 %
1,3 %
50-74 år
0,6 %
0,5 %
0,6 %
0,6 %
0,7 %
0,8 %
0,5 %
0,7 %
0,6 %
0,6 %
0,7 %
0,6 %
Bilagstabel 5.6. Procent mænd og kvinder i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat for
vold seneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-14, pct.
16-19 år
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
7,5 %
2,8 %
6,5 %
3,3 %
6,8 %
4,7 %
6,4 %
1,5 %
8,2 %
3,0 %
7,8 %
2,6 %
3,7 %
2,8 %
6,4 %
2,3 %
5,0 %
1,8 %
5,1 %
3,5 %
4,6 %
2,3 %
2,0 %
2,3 %
20-24 år
6,1 %
2,4 %
7,6 %
1,9 %
6,2 %
3,0 %
8,2 %
3,6 %
9,2 %
4,4 %
9,0 %
4,5 %
4,6 %
2,4 %
5,1 %
2,7 %
6,7 %
1,7 %
5,7 %
2,2 %
5,0 %
3,3 %
4,5 %
3,5 %
25-29 år
2,5 %
1,4 %
1,5 %
1,9 %
3,3 %
2,2 %
2,6 %
2,6 %
3,2 %
1,5 %
4,7 %
4,2 %
2,2 %
2,6 %
0,7 %
0,5 %
3,6 %
2,2 %
2,2 %
1,7 %
3,5 %
1,5 %
1,7 %
0,7 %
30-49 år
1,4 %
1,1 %
1,6 %
1,2 %
2,0 %
1,1 %
1,6 %
1,2 %
1,7 %
1,0 %
1,6 %
1,2 %
1,3 %
1,2 %
1,1 %
1,5 %
1,5 %
1,5 %
1,5 %
0,9 %
1,2 %
0,8 %
1,6 %
1,1 %
50-74 år
0,7 %
0,6 %
0,5 %
0,5 %
0,5 %
0,7 %
0,7 %
0,6 %
0,7 %
0,6 %
0,7 %
0,8 %
0,5 %
0,4 %
0,8 %
0,6 %
0,6 %
0,5 %
0,9 %
0,5 %
0,6 %
0,7 %
0,5 %
0,7 %
173
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0174.png
Bilagstabel 5.7. Aldersfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-96 og 2005-14, pct.
Offer
16-24 år
1995
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
1996
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2005
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2006
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2007
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2008
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2009
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2010
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2011
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2012
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2013
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2014
25-39 år
Over 39 år
61
Gerningsperson
Under 24 år
34 %
9%
9%
29 %
12 %
6%
31 %
8%
5%
29 %
12 %
8%
32 %
8%
10 %
31 %
9%
10 %
22 %
15 %
9%
33 %
5%
18 %
27 %
11 %
14 %
30 %
10 %
10 %
24 %
9%
11 %
21 %
9%
10 %
7%
13 %
15 %
9%
11 %
11 %
12 %
13 %
9%
7%
17 %
9%
10 %
16 %
11 %
7%
10 %
8%
10 %
9%
10 %
12 %
9%
9%
14 %
10 %
8%
13 %
13 %
12 %
25-39 år
61
12 %
20 %
14 %
18 %
18 %
14 %
1%
7%
11 %
3%
8%
8%
2%
4%
7%
1%
6%
8%
3%
3%
8%
2%
4%
12 %
2%
8%
6%
2%
7%
10 %
3%
4%
11 %
2%
3%
13 %
Over 39 år
I 1995-96 er gerningspersonens alder inddelt i to kategorier og kun op til 64 år.
174
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0175.png
Bilagstabel 5.8. Andele ofre for vold og familietype, 2014, pct.
Familietype
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Par med børn
Anden familietype
2014
2,1%
2,6%
1,1%
1,0%
2,7%
Bilagstabel 5.9. Antal aktive gerningspersoner, 1995-96 og 2005-14, pct.
1 person
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
64 %
70 %
68 %
60 %
57 %
56 %
65 %
62 %
55 %
56 %
64 %
69 %
2 personer
16 %
12 %
10 %
17 %
17 %
14 %
12 %
15 %
16 %
19 %
17 %
15 %
3 personer
10 %
6%
7%
7%
8%
15 %
5%
8%
10 %
11 %
6%
5%
4 personer
3%
3%
6%
4%
5%
7%
7%
4%
4%
6%
4%
5%
5 eller flere
personer
7%
9%
8%
12 %
13 %
8%
12 %
10 %
15 %
9%
9%
6%
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
175
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0176.png
Bilagstabel 5.10. Ofrets kendskab og relation til gerningspersonen, 1995-96 og 2005-14, pct.
1995
Helt ukendt
Nuv.
ægtefælle/
samlever
Tidl.
Ægtefælle
/samlever
Barn/barnebar
n
Anden familie
Tidl./nuv.
ven/kammerat
Bekendt, kendt
> 24 timer
Bekendt, kendt
< 24 timer
Pers. i
afhæng-
ighedsforhold
Anden “kendt”
Alle
64 %
3%
1996
60 %
2%
2005
63 %
2%
2006
65 %
1%
2007
67 %
2%
2008
65 %
1%
2009
66 %
2%
2010
63 %
2%
2011
65 %
1%
2012
66 %
2%
2013
66 %
1%
2014
60 %
5%
5%
0%
2%
3%
7%
3%
3%
10 %
100
%
4%
1%
1%
5%
6%
3%
6%
12 %
100
%
2%
1%
0%
3%
9%
2%
5%
11 %
100
%
2%
0%
1%
2%
9%
1%
4%
14 %
100
%
4%
0%
1%
5%
8%
0%
2%
9%
100
%
6%
0%
0%
6%
9%
0%
1%
12 %
100
%
8%
0%
1%
1%
4%
1%
2%
16 %
100
%
2%
1%
0%
5%
10 %
1%
1%
13 %
100
%
6%
0%
0%
6%
6%
0%
2%
13 %
100
%
4%
1%
3%
2%
6%
1%
2%
12 %
100
%
4%
3%
1%
1%
4%
1%
1%
18 %
100
%
5%
0%
1%
6%
9%
0%
3%
11 %
100
%
Bilagstabel 5.11. Gerningsstedet 1995-96 og 2005-14, pct.
Privat bolig
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
14 %
17 %
19 %
13 %
19 %
16 %
17 %
14 %
16 %
17 %
14 %
16 %
Arbejde
/uddannelse
12 %
19 %
25 %
26 %
18 %
20 %
15 %
23 %
11 %
11 %
25 %
21 %
Værtshus,
bodega m.v.
23 %
26 %
15 %
16 %
12 %
14 %
14 %
10 %
11 %
19 %
15 %
11 %
Offentligt sted
42 %
36 %
36 %
42 %
47 %
46 %
50 %
48 %
48 %
49 %
43 %
44 %
Andet sted
8%
2%
5%
3%
4%
3%
3%
5%
14 %
3%
3%
7%
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
176
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0177.png
Bilagstabel 5.12. Procentfordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-
96 og 2005-14, pct.
62
Meget påvirket af
alkohol
1995
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
10 %
33 %
14 %
41 %
16 %
26 %
10 %
28 %
15 %
31 %
10 %
24 %
12 %
33 %
10 %
32 %
12 %
24 %
11 %
24 %
14 %
28 %
15 %
25 %
Påvirket af
alkohol
33 %
23 %
30 %
21 %
25 %
19 %
23 %
16 %
28 %
20 %
30 %
27 %
26 %
17 %
30 %
15 %
28 %
24 %
27 %
19 %
30 %
19 %
20 %
22 %
Påvirket af
stoffer
2%
8%
1%
8%
0%
22 %
1%
11 %
0%
13 %
1%
16 %
3%
12 %
0%
6%
2%
12 %
1%
15 %
1%
12 %
3%
13 %
Ikke påvirket
56 %
36 %
55 %
30 %
59 %
34 %
65 %
45 %
56 %
37 %
59 %
33 %
59 %
38 %
61 %
47 %
59 %
40 %
61 %
42 %
54 %
40 %
62 %
39 %
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Det bemærkes, at andelen af uoplyste og ved ikke-besvarelser ved dette spørgsmål er relativ høj, 9 pct. Der må
naturligvis være en del voldshændelser, hvor det kan være svært at vide eller vurdere, om gerningspersonen var
påvirket.
62
177
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0178.png
Bilagstabel 5.13. Procentfordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-
96 og 2005-14.
Offer
Gerningsperson
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Påvirket
Påvirket
34 %
43 %
36 %
27 %
38 %
38 %
38 %
33 %
35 %
33 %
37 %
43 %
Påvirket
Ikke påvirket
8%
5%
4%
6%
4%
4%
4%
6%
5%
6%
6%
8%
Ikke påvirket
Påvirket
30 %
27 %
31 %
28 %
25 %
29 %
23 %
20 %
25 %
25 %
23 %
18 %
Ikke påvirket
Ikke påvirket
28 %
26 %
29 %
39 %
33 %
29 %
35 %
41 %
34 %
35 %
34 %
31 %
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
178
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0179.png
Bilagstabel 5.14. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på offentligt sted
(n=55.905). Startmodel
Variabel
Andel
ofre i
pct.
1,2 %
2,9 %
0,8 %
0,9 %
0,5 %
0,6 %
0,4 %
2,2 %
1,0 %
0,2 %
0,8 %
0,8 %
0,8 %
0,5 %
0,5 %
0,7 %
0,8 %
0,4 %
0,4 %
1,1 %
1,3 %
0,6 %
0,7 %
Parameteres
timat
,849
1,480
,575
,182
-,160
,032
-,318
,170
,655
-,518
,730
,425
,303
-,505
-,485
-,276
-,235
-,222
-,455
,422
,278
-,098
-,099
Signifikans
niveau
,000
,000
,000
,169
,410
,872
,266
,368
,001
,096
,002
,018
,154
,012
,000
,067
,163
,309
,003
,001
,015
,409
,612
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
2,338
4,392
1,776
1,199
,852
1,032
,728
1,186
1,925
,596
2,076
1,530
1,354
,603
,616
,759
,791
,801
,635
1,525
1,321
,906
,906
1,893
3,040
1,320
,926
,582
,703
,416
,818
1,301
,324
1,307
1,076
,892
,407
,475
,565
,569
,522
,472
1,187
1,055
,718
,618
Øvre
2,888
6,344
2,391
1,554
1,247
1,515
1,273
1,720
2,846
1,096
3,297
2,175
2,053
,895
,798
1,020
1,100
1,229
,852
1,958
1,653
1,145
1,328
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
179
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0180.png
Bilagstabel 5.15. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på offentligt sted
(n=55.905). Slutmodel
Variabel
Andel
ofre i
pct.
1,2 %
2,9 %
0,8 %
0,4 %
1,0 %
0,2 %
0,4 %
1,1 %
Parameteres
timat
,354
1,116
,518
-,453
,371
-,876
-,416
,359
Signifikans
niveau
,000
,000
,000
,011
,001
,000
,000
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
1,425
3,054
1,678
,636
1,449
,416
,660
1,432
1,230
2,489
1,388
,449
1,169
,283
,551
1,212
Øvre
1,651
3,748
2,029
,901
1,797
,614
,790
1,692
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på mere
end 550.000
Arbejdsløs
Pensionist
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
180
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0181.png
Bilagstabel 5.16. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold i private hjem
(n=55.905). Startmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
0,2 %
0,5 %
0,2 %
0,3 %
0,2 %
0,1 %
0,1 %
0,3 %
0,6 %
0,1 %
0,1 %
0,2 %
0,2 %
0,1 %
0,2 %
0,3 %
0,4 %
0,3 %
0,1 %
0,2 %
0,2 %
0,1 %
0,1 %
Parameteres
timat
-,015
1,194
,626
-,062
-,419
-,847
-1,080
-,785
,747
-,485
-,361
-,173
-,462
-,352
,088
,332
,661
,312
-,752
,240
-,442
-,007
-,094
Signifikans
niveau
,937
,001
,017
,821
,250
,039
,096
,040
,018
,281
,540
,634
,297
,384
,709
,195
,008
,312
,008
,260
,036
,978
,827
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
,985
3,302
1,870
,940
,658
,429
,340
,456
2,110
,616
,697
,841
,630
,703
1,092
1,394
1,936
1,366
,471
1,271
,643
,993
,910
,674
1,623
1,117
,548
,322
,192
,095
,216
1,139
,255
,220
,413
,264
,318
,689
,843
1,192
,746
,271
,837
,426
,622
,391
Øvre
1,439
6,718
3,131
1,610
1,343
,959
1,213
,963
3,906
1,486
2,212
1,713
1,502
1,555
1,731
2,303
3,145
2,501
,818
1,931
,971
1,587
2,119
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
181
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0182.png
Bilagstabel 5.17. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold i private hjem
(n=55.905). Slutmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
0,5 %
0,2 %
0,6 %
0,4 %
0,1 %
0,2 %
Parameteres
timat
1,091
,583
1,305
,704
-,917
-,395
Signifikans
niveau
,000
,013
,000
,003
,000
,048
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
2,978
1,792
3,688
2,022
,400
,673
1,801
1,134
2,446
1,264
,251
,455
Øvre
4,924
2,833
5,560
3,235
,637
,996
16-24 år
25-39 år
Arbejdsløs
Anden herkomst end dansk
Gift
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
182
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0183.png
Bilagstabel 5.18. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på arbejdspladsen
(n=55.904). Startmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
0,2 %
0,2 %
0,4 %
0,1 %
0,4 %
0,5 %
0,1 %
0,2 %
0,1 %
0,0 %
0,1 %
0,4 %
0,4 %
0,3 %
0,4 %
0,4 %
0,2 %
0,3 %
0,3 %
0,3 %
0,2 %
0,3 %
0,2 %
Parameteres
timat
-,773
-,288
,324
,530
1,134
1,415
,250
,235
-1,402
-2,336
-,864
-,107
,183
,432
,603
,547
-,165
,068
-,286
,134
-,169
,183
-,209
Signifikans
niveau
,000
,518
,082
,256
,021
,004
,703
,553
,007
,002
,076
,633
,512
,135
,002
,018
,623
,799
,167
,448
,349
,300
,528
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
,462
,750
1,383
1,698
3,108
4,117
1,284
1,265
,246
,097
,421
,899
1,201
1,540
1,827
1,729
,848
1,071
,751
1,143
,844
1,201
,812
,324
,313
,960
,681
1,184
1,551
,356
,582
,090
,023
,162
,579
,694
,874
1,237
1,098
,440
,632
,500
,810
,593
,849
,424
Øvre
,657
1,797
1,991
4,238
8,164
10,923
4,638
2,752
,676
,411
1,094
1,394
2,078
2,716
2,697
2,723
1,635
1,814
1,128
1,613
1,203
1,699
1,553
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
183
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0184.png
Bilagstabel 5.19. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på arbejdspladsen
(n=55.904). Slutmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
0,2 %
0,4 %
0,1 %
0,1 %
0,0 %
0,1 %
0,4 %
0,4 %
Parameteres
timat
-,732
,331
,951
-1,355
-2,278
-,949
,520
,470
Signifikans
niveau
,000
,049
,000
,006
,001
,036
,005
,033
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
,481
1,393
2,588
,258
,102
,387
1,681
1,599
,344
1,002
1,755
,099
,025
,160
1,173
1,039
Øvre
,672
1,935
3,814
,673
,417
,938
2,409
2,463
Mænd
25-39 år
Har en indkomst på
240.000-549.999 kr.
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Landkommune
Mellemkommune
184
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0185.png
Bilagstabel 5.20. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold (n=55.905).
Startmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
1,6 %
3,6 %
1,6 %
1,4 %
1,1 %
1,2 %
0,7 %
3,0 %
1,7 %
0,4 %
1,2 %
1,5 %
1,5 %
1,0 %
1,2 %
1,5 %
1,0 %
1,0 %
0,8 %
1,7 %
1,8 %
1,1 %
1,2 %
Parameteres
timat
,339
1,209
,526
,125
,010
,118
-,382
-,022
,415
-,829
,123
,163
,063
-,275
-,141
-,016
-,055
,029
-,401
,341
,019
,034
-,002
Signifikans
niveau
,000
,000
,000
,271
,944
,441
,084
,882
,004
,000
,506
,194
,683
,060
,137
,882
,662
,840
,000
,000
,823
,702
,988
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
1,404
3,351
1,692
1,133
1,010
1,125
,682
,979
1,514
,437
1,131
1,177
1,066
,760
,869
,984
,947
1,029
,669
1,407
1,019
1,034
,998
1,207
2,525
1,380
,907
,755
,834
,442
,735
1,144
,284
,786
,920
,786
,571
,722
,794
,741
,779
,542
1,180
,865
,871
,749
Øvre
1,633
4,449
2,075
1,414
1,353
1,517
1,053
1,302
2,003
,671
1,628
1,506
1,445
1,011
1,045
1,219
1,210
1,360
,826
1,677
1,200
1,228
1,329
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
185
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0186.png
Bilagstabel 5.21. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold (n=55.905).
Slutmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
1,6 %
3,6 %
1,6 %
0,7 %
1,7 %
0,4 %
0,8 %
1,7 %
Parameteres
timat
,354
1,116
,518
-,453
,371
-,876
-,416
,359
Signifikans
niveau
,000
,000
,000
,011
,001
,000
,000
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
1,425
3,054
1,678
,636
1,449
,416
,660
1,432
1,230
2,489
1,388
,449
1,169
,283
,551
1,212
Øvre
1,651
3,748
2,029
,901
1,797
,614
,790
1,692
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på mere
end 550.000
Arbejdsløs
Pensionist
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Bilagstabel 6.1. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofres og gerningspersoners køn, 2008-14,
pct.
63
Køn
OFFER
Mand
Mand
Kvinde
Kvinde
Alle
GERNINGSPERSON
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Andel
47 %
3%
44 %
5%
100 %
63
Andel ‘Ved ikke’ og manglende besvarelser er på 20 pct. for spørgsmålet om gerningspersonens køn.
186
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0187.png
Bilagstabel 6.2. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for røveri (n=55.924).
Startmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
0,9 %
1,7 %
0,8 %
0,9 %
0,7 %
0,8 %
0,9 %
1,5 %
0,8 %
0,6 %
1,0 %
0,7 %
0,8 %
0,5 %
0,6 %
0,8 %
1,6 %
0,9 %
0,6 %
1,0 %
1,2 %
0,8 %
1,3 %
Parameteres
timat
-,082
,380
-,039
,035
-,112
-,022
,023
-,066
-,054
-,151
-,170
-,129
-,055
-,574
-,493
-,226
,632
-,006
-,458
,146
,362
,150
,636
Signifikans
niveau
,388
,051
,762
,817
,558
,910
,921
,733
,776
,441
,411
,443
,785
,003
,000
,106
,000
,972
,001
,172
,000
,159
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
,921
1,463
,961
1,035
,894
,978
1,024
,936
,948
,860
,843
,879
,947
,563
,611
,797
1,881
,994
,633
1,158
1,436
1,162
1,890
,764
,998
,745
,771
,614
,670
,646
,642
,655
,585
,562
,632
,640
,384
,476
,606
1,462
,722
,488
,938
1,172
,943
1,411
Øvre
1,110
2,143
1,241
1,391
1,301
1,429
1,623
1,365
1,372
1,263
1,265
1,222
1,401
,827
,784
1,049
2,422
1,370
,820
1,429
1,761
1,433
2,530
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
187
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0188.png
Bilagstabel 6.3. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for røveri (n=55.924).
Slutmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
1,7 %
0,5 %
0,6 %
1,6 %
0,6 %
1,3 %
1,3 %
Paramete
restimat
,438
-,542
-,458
,609
-,433
,414
,634
Signifikan
sniveau
,000
,005
,000
,000
,000
,000
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
1,550
,582
,632
1,839
,648
1,513
1,885
1,233
,399
,496
1,439
,527
1,248
1,471
Øvre
1,949
,849
,805
2,351
,799
1,832
2,416
16-24 år
Yderkommune
Landkommune
Anden herkomst end dansk
Gift
Går ud ugentligt eller mere for
at more sig
Ejer butik eller virksomhed
188
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0189.png
Bilagstabel 7.1. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje (n=27.390).
Startmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
3,4 %
1,3 %
1,2 %
0,6 %
0,5 %
0,6 %
2,5 %
2,3 %
0,3 %
0,9 %
0,5 %
1,2 %
1,2 %
0,8 %
1,3 %
1,1 %
1,1 %
0,3 %
1,2 %
1,2 %
0,6 %
0,5 %
Parameteres
timat
1,949
1,278
-,231
-,406
-,237
-,241
-,076
1,268
-,461
,643
-,110
,251
,282
-,239
,348
-,305
,355
-1,289
-,019
-,242
-,223
-,362
Signifikans
niveau
,000
,000
,164
,095
,380
,598
,758
,000
,219
,077
,700
,383
,173
,151
,039
,142
,080
,000
,891
,075
,192
,285
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
7,025
3,589
,794
,667
,789
,786
,927
3,554
,631
1,902
,895
1,285
1,326
,787
1,416
,737
1,426
,276
,981
,785
,800
,696
4,303
2,482
,574
,414
,464
,321
,572
2,301
,303
,933
,511
,731
,884
,568
1,018
,491
,958
,182
,748
,602
,572
,359
Øvre
11,468
5,191
1,099
1,073
1,340
1,925
1,502
5,489
1,315
3,878
1,570
2,260
1,989
1,091
1,969
1,108
2,124
,418
1,288
1,024
1,118
1,352
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
189
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0190.png
Bilagstabel 7.2. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje (n=27.390).
Slutmodel.
Variabel
Andel ofre
i pct.
3,4 %
1,3 %
2,3 %
0,3 %
Paramete
restimat
1,859
1,170
1,383
-1,467
Signifikan
sniveau
,000
,000
,000
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
16-24-årige
25-39-årige
Arbejdsløs
Gift
6,419
3,222
3,986
,231
4,642
2,341
3,001
,159
Øvre
8,876
4,433
5,294
,334
190
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0191.png
Bilagstabel 7.3. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis
gerningsmanden er ofret bekendt (n=27.384). Startmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
1,6 %
0,9 %
0,7 %
0,4 %
0,4 %
0,5 %
1,2 %
1,3 %
0,2 %
0,5 %
0,4 %
0,7 %
0,8 %
0,5 %
0,8 %
0,4 %
0,9 %
0,2 %
0,6 %
0,7 %
0,4 %
0,2 %
Parameteres
timat
1,717
1,385
-,144
-,343
-,120
,125
,054
1,172
-,612
,775
,114
,405
,567
-,014
,549
-,874
,610
-1,299
-,226
-,221
-,054
-,853
Signifikans
niveau
,000
,000
,527
,274
,727
,815
,867
,000
,195
,082
,727
,255
,023
,946
,009
,010
,011
,000
,195
,204
,793
,087
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
5,568
3,995
,866
,710
,887
1,133
1,055
3,228
,542
2,171
1,121
1,499
1,763
,986
1,732
,417
1,841
,273
,798
,801
,947
,426
2,958
2,568
,553
,384
,452
,398
,562
1,869
,215
,905
,591
,746
1,081
,654
1,144
,214
1,150
,162
,567
,569
,632
,161
Øvre
10,481
6,213
1,354
1,311
1,739
3,221
1,983
5,577
1,370
5,207
2,126
3,011
2,874
1,486
2,622
,813
2,946
,460
1,123
1,128
1,421
1,132
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
191
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0192.png
Bilagstabel 7.4. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis
gerningsmanden er ofret bekendt (n=27.384). Slutmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
1,6 %
0,9 %
1,3 %
0,8 %
0,8 %
0,4 %
0,9 %
0,2 %
Parameteres
timat
1,831
1,462
1,224
,588
,570
-,794
,587
-1,283
Signifikans
niveau
,000
,000
,000
,014
,004
,019
,015
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
6,243
4,314
3,400
1,800
1,769
,452
1,798
,277
3,677
2,794
2,376
1,129
1,196
,233
1,123
,166
Øvre
10,599
6,659
4,867
2,869
2,616
,875
2,881
,462
16-24 år
25-39 år
Arbejdsløs
Yderkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
192
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0193.png
Bilagstabel 7.5. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis
gerningsmanden ikke er ofret bekendt (n=27.384). Startmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
1,7 %
0,4 %
0,4 %
0,2 %
0,2 %
0,1 %
1,2 %
0,9 %
0,1 %
0,2 %
0,1 %
0,5 %
0,3 %
0,2 %
0,4 %
0,7 %
0,2 %
0,1 %
0,5 %
0,5 %
0,2 %
0,3 %
Parameteres
timat
2,086
1,048
-,367
-,457
-,282
-,856
-,085
1,542
,056
,318
-,607
,194
-,141
-,580
,055
,256
-,407
-1,250
,314
-,265
-,587
,354
Signifikans
niveau
,000
,002
,135
,259
,536
,368
,832
,000
,927
,637
,334
,692
,709
,043
,845
,338
,318
,000
,183
,225
,061
,439
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
8,054
2,851
,693
,633
,755
,425
,918
4,674
1,058
1,374
,545
1,214
,868
,560
1,057
1,292
,666
,287
1,369
,768
,556
1,425
3,630
1,456
,428
,286
,309
,066
,418
2,233
,314
,367
,159
,465
,413
,319
,605
,765
,299
,144
,862
,501
,301
,581
Øvre
17,871
5,585
1,121
1,400
1,840
2,739
2,017
9,783
3,563
5,149
1,867
3,172
1,824
,981
1,846
2,184
1,480
,569
2,172
1,177
1,027
3,494
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
193
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0194.png
Bilagstabel 7.6. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis
gerningsmanden ikke er ofret bekendt (n=23.677). Slutmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
1,7 %
0,4 %
0,9 %
0,2 %
0,1 %
Paramete
restimat
2,536
1,261
1,599
-,596
-1,177
Signifikan
sniveau
,000
,000
,000
,031
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
12,634
3,528
4,949
,551
,308
7,217
1,958
3,167
,320
,166
Øvre
22,118
6,359
7,732
,947
,573
16-24-årige
25-39-årige
Arbejdsløs
Landkommune
Gift
194
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0195.png
Bilagstabel 8.1. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for kriminalitet, 2009-14 (n=
42.911). Startmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
17,9 %
25,2 %
19,2 %
15,9 %
14,9 %
16,2 %
18,7 %
24,5 %
15,5 %
9,7 %
22,4 %
14,8 %
15,4 %
12,0 %
13,7 %
14,4 %
18,5 %
14,6 %
14,1 %
18,6 %
19,2 %
17,4 %
22,3 %
Parameteres
timat
,132
,544
,278
,168
,127
,155
,197
,108
,028
-,399
,190
-,111
-,075
-,494
-,347
-,305
,075
,006
-,173
,134
,099
,182
,329
Signifikans
niveau
,000
,000
,000
,000
,026
,008
,004
,064
,601
,000
,002
,014
,191
,000
,000
,000
,096
,896
,000
,000
,001
,000
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
1,141
1,723
1,321
1,183
1,135
1,167
1,218
1,114
1,028
,671
1,210
,895
,928
,610
,707
,737
1,078
1,006
,841
1,143
1,105
1,200
1,390
1,081
1,534
1,233
1,078
1,015
1,042
1,063
,994
,927
,599
1,074
,818
,830
,551
,662
,681
,987
,914
,782
1,079
1,042
1,131
1,265
Øvre
1,205
1,935
1,415
1,298
1,270
1,308
1,394
1,248
1,141
,752
1,362
,978
1,038
,676
,756
,798
1,177
1,108
,904
1,212
1,170
1,273
1,527
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
195
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0196.png
Bilagstabel 8.2. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for kriminalitet, 2009-14
(n=42.911). Slutmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
17,9 %
25,2 %
19,2 %
15,9 %
14,9 %
16,2 %
18,7 %
24,5 %
9,7 %
22,4 %
14,8 %
12,0 %
13,7 %
14,4 %
14,1 %
18,6 %
19,2 %
17,4 %
22,3 %
Parameteres
timat
,130
,531
,278
,165
,111
,141
,186
,115
-,401
,196
-,104
-,500
-,352
-,309
-,171
,130
,099
,178
,329
Signifikans
niveau
,000
,000
,000
,001
,047
,010
,005
,026
,000
,001
,014
,000
,000
,000
,000
,000
,001
,000
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
1,138
1,701
1,321
1,179
1,117
1,152
1,204
1,122
,670
1,216
,901
,607
,703
,734
,842
1,139
1,104
1,195
1,390
1,079
1,524
1,237
1,074
1,001
1,034
1,059
1,014
,605
1,084
,829
,548
,658
,678
,793
1,075
1,042
1,127
1,265
Øvre
1,201
1,898
1,410
1,293
1,246
1,283
1,370
1,242
,741
1,365
,979
,672
,751
,795
,895
1,208
1,170
1,267
1,527
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
196
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0197.png
Bilagstabel 9.1. Resultat af regressionsanalyse vedrørende angst for kriminalitet (n=46.502).
Startmodel.
Variabel
Andel
ofre i
pct.
8,3 %
12,4 %
8,8 %
13,8 %
11,1 %
8,0 %
6,8 %
11,7 %
14,8 %
15,2 %
9,5 %
10,0 %
11,6 %
9,3 %
10,8 %
11,8 %
14,4 %
12,5 %
10,6 %
10,0 %
10,5 %
9,7 %
9,8 %
17,4 %
Parameteres
timat
-,526
,072
-,217
-,008
-,051
-,241
-,309
,216
,536
,624
,207
,315
,390
-,218
-,037
,088
,267
,028
,057
-,144
-,085
-,073
,086
,765
Signifikans
niveau
,000
,322
,000
,883
,413
,000
,000
,003
,000
,000
,022
,000
,000
,000
,326
,046
,000
,616
,201
,000
,013
,042
,183
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
,591
1,075
,805
,992
,951
,786
,734
1,241
1,710
1,867
1,229
1,371
1,476
,804
,963
1,092
1,306
1,028
1,059
,866
,918
,930
1,090
2,150
,555
,932
,739
,896
,842
,691
,620
1,076
1,526
1,667
1,030
1,233
1,302
,719
,894
1,002
1,186
,923
,970
,811
,859
,867
,960
2,002
Øvre
,630
1,239
,877
1,099
1,073
,894
,869
1,431
1,915
2,091
1,468
1,524
1,674
,899
1,038
1,191
1,437
1,146
1,155
,924
,982
,997
1,236
2,309
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig
erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Fraskilt
Gift
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere
for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
Udsat for kriminalitet
197
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 108: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering, fra justitsministeren
1584230_0198.png
Bilagstabel 9.2. Resultat af regressionsanalyse vedrørende angst for kriminalitet (n=46.502).
Slutmodel.
Variabel
Andel
ofre i pct.
8,3 %
8,8 %
7,7 %
11,7 %
14,8 %
15,2 %
9,5 %
10,0 %
11,6 %
9,3 %
11,8 %
14,4 %
10,0 %
10,5 %
17,4 %
Paramet
erestima
t
-,528
-,233
-,229
,272
,549
,641
,264
,313
,395
-,204
,101
,289
-,144
-,080
,767
Signifikan
sniveau
,000
,000
,000
,000
,000
,000
,001
,000
,000
,000
,016
,000
,000
,018
,000
OR
95 pct.
konfidensinterval for
OR
Nedre
,590
,793
,795
1,313
1,732
1,899
1,302
1,367
1,484
,816
1,106
1,335
,866
,923
2,153
,554
,734
,734
1,174
1,555
1,711
1,122
1,230
1,310
,732
1,019
1,215
,812
,864
2,006
Øvre
,628
,856
,861
1,468
1,928
2,107
1,510
1,519
1,681
,909
1,201
1,467
,924
,986
2,312
Mænd
25-39 år
Indkomst på over
325.000 kr.
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Yderkommune
Mellemkommune
Anden herkomst end dansk
Er ugentligt hjemmefra om
aftenen
Går ud ugentligt eller mere for
at more sig
Udsat for kriminalitet
198