REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 106: Evalueringen af den såkaldte Overgrebspakke (Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb), der blev aftalt med satspuljeaftalen for 2013, fra social- og indenrigsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 106
Offentligt

Ankestyrelsens undersøgelse af

Evaluering af

Overgrebspakken

December 2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 106: Evalueringen af den såkaldte Overgrebspakke (Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb), der blev aftalt med satspuljeaftalen for 2013, fra social- og indenrigsministeren

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Sammenfatning

1.1

1.2

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

6.1

7.1

7.2

7.3

7.4

8.1

8.2

Undersøgelsens hovedkonklusioner

Ankestyrelsens anbefalinger

Sammenfatning af kapitlets resultater

Et skriftligt kommunalt beredskab

Sammenfatning af kapitlets resultater

En systematisk central registrering og hurtig vurdering af akutbehov

Krav om genvurdering

Orientering af fagpersoner, som underretter

Sammenfatning af kapitlets resultater

Introduktion til lovændringer

Kommunernes retningslinjer for brugen af børnehuset

Kommunernes brug af faglig rådgivning og konsulentbistand fra børnehuset

Brugen af børnehuset i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse

Kommunernes brug af kriserådgivning fra børnehuset

Kommunernes brug af og erfaringer med børnehuset samlet set

Introduktion til lovændringer

Samtale med barnet eller den unge ved underretninger om overgreb

Børnesamtale som en del af den børnefaglige undersøgelse

Kommunernes afholdelse af en samtale med barnet eller den unge som led i den

børnefaglige undersøgelse i de gennemgåede sager

Beskyttelse under samvær

Tidlig udveksling af oplysninger

Fokus for den børnesagkyndiges vurdering

Generel vurdering af kommunernes sagsbehandling på baggrund af en

underretning om overgreb

Samtaler med barnet eller den unge

Brugen af børnehus i sagsbehandlingen

Kommunernes samlede vurdering af Overgrebspakken

Sammenfatning fra sagsgennemgangen

Bilag 1 Metode

Bilag 2 Regelgrundlag

100

110

111

113

119

122

125

133

139

Det kommunale beredskab

Håndtering af underretninger

Kommunernes brug af børnehusene

Børn skal høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb

Tidlig udveksling af oplysninger

Den børnesagkyndiges vurdering

Samlet vurdering

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Bilag 3 Tabelsamling

140

Titel

Evaluering af Overgrebspakken

Udgiver

Ankestyrelsen, december 2015

ISBN nr

978-87-7811-285-9

Layout

Identitet & Design AS

Kontakt

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Forord

Den 1. oktober 2013 trådte Overgrebspakken i kraft. Overgrebspakken omfatter en

række ændringer af servicelovens regler om børn og unge. Overgrebspakkens formål er

at forebygge og stoppe overgreb mod børn.

Indsatsen er samlet under fire hovedtemaer:



Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb



Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger

skal styrkes



Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt



Der skal fokuseres på den forebyggende og tværfaglige indsats

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af Overgrebspakken besluttet, at kommunernes

implementering af lovændringerne skulle følges tæt. Målet er at sikre, at de centrale

ændringer fører til en tidligere indsats overfor børn og unge, der udsættes for overgreb.

Det blev i den forbindelse besluttet, at Ankestyrelsen skal gennemføre en evaluering af

kommunernes implementering af reformen et år efter Overgrebspakkens ikrafttræden.

Det overordnede formål med Ankestyrelsens evaluering er at beskrive kommunernes

arbejde med at anvende de ændrede regler og herunder beskrive såvel positive

erfaringer som oplevede udfordringer. Ankestyrelsens evaluering har imidlertid særlig

fokus på kommunernes anvendelse af de lovændringer, som relaterer sig til følgende tre

konkrete mål:



Hurtig vurdering af og styrket opfølgning på underretninger



Styrket tværfagligt samarbejde om indsatsen



Øget børneinddragelse via nye og tydeliggjorte krav om samtaler med barnet eller

den unge

Ankestyrelsens evaluering er baseret på tre delundersøgelser:



En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner gennemført i

perioden november til december 2014



En gennemgang af 103 sager fra 25 kommuner gennemført i perioden januar til

marts 2015



Uddybende interview med fire udvalgte kommuner foretaget i april 2015

De tre delundersøgelser supplerer hinanden og er afrapporteret samlet i tematisk opdelte

kapitler. Det betyder, at væsentlige dele af sagsgennemgangen er indarbejdet sammen

med undersøgelsens øvrige resultater under de enkelte temaer.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Sammenfatning

I det følgende gennemgås undersøgelsens hovedkonklusioner og Ankestyrelsens

anbefalinger.

1.1

1.1.1

Undersøgelsens hovedkonklusioner

Det kommunale beredskab

Godt to tredjedele af kommunerne oplyser i november 2014, at de har et politisk

godkendt og offentliggjort beredskab.

Blandt de kommuner, som har et politisk godkendt og offentliggjort beredskab, oplever

næsten alle, at det i høj eller nogen grad har styrket forvaltningens interne håndtering af

og opfølgning på underretninger om overgreb mod børn og unge eller mistanke herom.

1.1.2

Håndtering af underretninger

Vurdering af underretninger inden for 24 timer

Størstedelen af kommunerne oplyser, at de organisatorisk har gjort en indsats for at

imødekomme 24-timers-kravet enten ved at oprette en særlig telefon, mail,

organisatorisk enhed og/eller et beredskab udenfor den normale åbningstid, som sikrer,

at der foretages vurdering af akutbehovet indenfor 24 timer efter modtagelsen af en

underretning.

Knap tre fjerdedele af kommunerne oplever, at kravet har bidraget til en hurtigere

akutvurdering, men godt en tredjedel af kommuner oplever udfordringer forbundet med

kravet blandt andet ressourcemæssige udfordringer.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i godt fire femtedele af de gennemgåede

sager har foretaget en akutvurdering.

Genvurdering

Knap tre fjerdedele af kommunerne oplever, at genvurderingskravet har bidraget til en

kvalificeret og faglig sparring. Knap en tredjedel af kommunerne oplever dog

udfordringer forbundet med kravet såsom ressourcemæssige udfordringer.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i knap to tredjedele af de gennemgåede

sager, hvor der på underretningstidspunktet er iværksat en foranstaltning for barnet eller

den unge, har foretaget en genvurdering eller underretningen indgår i en børnefaglig

undersøgelse.

I november 2015 er dette 89 procent af kommunerne.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Tilbagemelding til en faglig underretter

Godt halvdelen af kommunerne oplever, at kravet har bidraget til en bedre indsats, mens

godt tre femtedele af kommunerne oplever udfordringer forbundet med kravet såsom

usikkerhed omkring, hvornår denne orientering skal foregå.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i godt tre fjerdedele af de gennemgåede

sager, hvor det er en fagperson, som har underrettet, har orienteret fagpersonen om,

hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller

foranstaltninger.

1.1.3

Inddragelse af børnehuse

Næsten alle kommuner oplyser, at de har gjort brug af et børnehus og har gode

erfaringer hermed, men lidt over halvdelen af kommunerne oplever dog udfordringer i

forhold til at anvende børnehuset forbundet med blandt andet ventetid, koordinering og

geografisk afstand.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i knap en femtedel af de gennemgåede sager

har gjort brug af konsultativ bistand og at kommunerne i knap to tredjedele af de

gennemgåede sager har efterlevet reglerne om inddragelse af børnehuset i

udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse.

1.1.4

Inddragelse af børnene og de unge

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i knap tre fjerdedele af de gennemgåede

sager har efterlevet reglerne om afholdelse af en samtale med barnet eller den unge på

baggrund af underretningen.

I alle de gennemgåede sager har kommunerne efterlevet reglerne om afholdelse af en

samtale med barnet eller den unge som led i den børnefaglige undersøgelse.

1.1.5

Tidlig udveksling af oplysninger

Godt tre fjerdedele af kommunerne oplever, at den udvidede mulighed for præventivt at

udveksle personfølsomme oplysninger med politiet og anklagemyndigheden i høj eller

nogen grad har styrket forvaltningens håndtering af underretninger og opfølgningen

herpå.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i godt en tredjedel af de gennemgåede sager

har udvekslet oplysninger mellem politiet og kommunen i forbindelse med den

indledende vurdering af en underretning. I godt halvdelen af de sager, hvor der er

udvekslet oplysninger, har der været tale om sparring i forhold til sags skridt.

1.1.6

Samlet vurdering af implementering af Overgrebspakken

Næsten alle kommuner vurderer, at intentionerne bag Overgrebspakken i nogen eller høj

grad er blevet implementeret.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

De fleste kommuner vurderer, at Overgrebspakken særligt har forbedret den kommunale

forvaltnings samarbejde med politiet, hvor godt fire femtedele af kommunerne oplever,

at Overgrebspakken i høj eller nogen grad har forbedret dette samarbejde.

Godt en fjerdedel af kommunerne oplyser, at de selv har iværksat evalueringsinitiativer

til at følge implementeringen af Overgrebspakken.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i godt halvdelen af de gennemgåede sager

har behandlet underretningen i overensstemmelse med de regler, der blev gennemført

med Overgrebspakken pr. 1. oktober 2013, når man ser bort fra tilbagemelding til en

faglig underretter.

Sagsgennemgangen har givet Ankestyrelsen anledning til bekymring i 26 af de

gennemgåede sager enten for det barn, som sagen omhandler, søskende eller andre

børn, som kan være berørte af de forhold, som sagen omhandler. Ankestyrelsen har

taget disse sager op af egen drift efter servicelovens § 65 og kontaktet kommunerne for

aktuelle oplysninger om barnets eller den unges forhold. Efterfølgende har Ankestyrelsen

valgt at behandle ni sager på et ankemøde.

1.2

1.2.1

Ankestyrelsens anbefalinger

Håndtering af underretninger

I forhold til vurdering af underretninger inden for 24 timer anbefaler

Ankestyrelsen, at



kommunen noterer det præcise tidspunkt for modtagelse af alle underretninger,

det vil sige: dato og klokkeslæt.



kommunen er opmærksom på, at en underretning skal behandles inden for 24

timer fra det tidspunkt, kommunen første gang får kendskab til underretningens

indhold

–

uanset, at underretningen modtages mundtligt eller telefonisk.

I forhold til kravet om genvurdering anbefaler Ankestyrelsen, at



kommunen har fokus på, at en genvurdering af en sag sker med deltagelse af en

person eller flere personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af den

konkrete sag.



kommunen er opmærksom på, at en genvurdering af en sag adskiller sig fra en

behandling af en underretning inden for 24 timer.

I forhold til kravet om orientering til en faglig underretter anbefaler

Ankestyrelsen, at



kommunen sikrer, at faglig underretter får en orientering på om, hvorvidt

underretningen har givet anledning til iværksættelse af undersøgelser eller

foranstaltninger over for barnet eller den unge.



kommunen giver en orientering inden for rimelig tid. Hvis det ikke er muligt bør

der opretholdes en dialog med en faglig underretter.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

1.2.2

Inddragelse af børnehuse

I forhold til iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse og brugen af

børnehuset anbefaler Ankestyrelsen, at



kommunen har en skærpet opmærksomhed på at udarbejde børnefaglig

undersøgelse, når der modtages en underretning om viden eller mistanke om

overgreb mod et barn eller ung. Sager om viden eller mistanke om overgreb vil

som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen for servicelovens § 11.



kommunen benytter sig af børnehusets bistand til den børnefaglige undersøgelse i

sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller ung under 18 år har

været udsat for overgreb, og hvor det er relevant at inddrage politiet eller

sundhedsvæsenet.



kommunen er opmærksom på, at inddragelse af børnehuset i det tidlige

sagsforløb sikrer, at der etableres en god faglig sparring om underretningens

indhold og mulige sagsskridt umiddelbart efter underretningens modtagelse. Det

bidrager også til en koordineret og skånsom tværfaglig indsats over for barnet

eller den unge.



kommunen kontakter børnehuset med henblik konsultativ bistand, når der er tvivl

om, hvorvidt sagen bør behandles i børnehuset.

1.2.3

Inddragelse af barnet eller den unge

I forhold til samtalen med barnet eller den unge til brug for vurdering af en

underretning anbefaler Ankestyrelsen, at



kommunen konsekvent afholder en samtale med barnet eller den unge i

forbindelse med en underretning om overgreb eller mistanke om overgreb.



den indledende samtale med barnet eller den unge på baggrund af en

underretning om overgreb eller mistanke om overgreb afholdes hurtigst muligt,

gerne samme dag eller senest inden for én uge.



kommunen dokumenterer samtalen og dets indhold. Hvis en samtale med barnet

eller den unge undlades, skal dette nedskrives i sagen med en konkret

begrundelse.

I forhold til samtalen med barnet eller den unge som led i den børnefaglige

undersøgelse anbefaler Ankestyrelsen, at



kommunen har fokus på at afholde en børnesamtale med barnet eller den unge

som led i den børnefaglige undersøgelse, så det sikres, at barnet eller den unge

får mulighed for at give sine holdninger og ønsker til kende, og det kan indgå i

overvejelserne til den samlede vurdering.



kommunen forsøger at afdække barnets eller den unges holdning på anden vis

såfremt samtalen med barnet eller den unge undlades.



kommunen har fokus på en hurtigere og relevant inddragelse af barnet eller den

unge i sagen samt iværksættelse af støttende foranstaltninger for barnet eller den

unge tidligt i sagsforløbet eventuelt sideløbende i undersøgelsesfasen.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

1.2.4

Tidlig udveksling af oplysninger

I forhold til tidlig udveksling af oplysninger mellem kommunen og politiet

anbefaler Ankestyrelsen, at



kommunen har fokus på et tæt samarbejde med politiet i sager, hvor der viden

eller mistanke om overgreb.



kommunen er opmærksom på, om der skal foretages en politianmeldelse, når der

modtages en underretning om viden eller mistanke om overgreb mod et barn eller

en ung. Det vil give mulighed for at benytte sig børnehusets bistand som led i en

børnefaglig undersøgelse.



kommunen retter henvendelse til politiet med henblik på rådgivning og

vejledning, hvis det er vanskeligt at vurdere, om en sag omhandler strafbare

forhold, og det kan være relevant at anmelde til politiet.



kommunen skal have fokus på at fortsætte den socialfaglige indsats uafhængigt af

en eventuel politimæssig efterforskning.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Det kommunale beredskab

Dette kapitel handler om kommunernes implementering af lovændringer om etablering af

et kommunalt beredskab.

Kapitlet er baseret på en landsdækkende spørgeskema-

undersøgelse, som er besvaret af 96 kommuner, og interview med fire kommuner.

Kapitlet handler om:

Det kommunale beredskab:



Kommunernes udarbejdelse af et beredskab

Kommunernes orientering om beredskabet

Kommunernes erfaringer med beredskabet

2.1



Sammenfatning af kapitlets resultater



69 procent af kommunerne oplyser, at de har et politisk godkendt og offentliggjort

skriftligt beredskab. Af de resterende 21 procent har 7 procent et politisk godkendt

beredskab, der mangler at blive offentliggjort, og 10 procent har et udkast til et

beredskab, som mangler at blive politisk godkendt og derefter offentliggjort.

De fleste kommuners beredskab indeholder procedurer for forvaltningens håndtering

af sager om viden eller mistanke om overgreb, forvaltningens tværfaglige

samarbejde, beskrivelser af initiativer i forhold til tidlig opsporing, hvornår og

hvordan fagpersoner skal underrette samt hvornår forældrene ikke skal orienteres.

Flere af de kommuner, som har et politisk godkendt kommunalt beredskab, har

været opmærksomme på at formidle dette til sundhedsplejersker, ansatte i skoler,

dagplejere, ansatte i daginstitutioner eller PPR. Dette for eksempel via udarbejdelse

af en pjece, udlevering af et eksemplar af det kommunale beredskab og/eller

undervisningsaktivitet omhandlende det kommunale beredskab.

89 procent af kommunerne oplever, at beredskabet i høj grad eller nogen grad har

styrket forvaltningens interne håndtering af og opfølgning på underretninger om

overgreb mod børn og unge eller mistanke herom. Blandt de kommuner, som har et

politisk godkendt og offentliggjort beredskab, er det 95 procent, som oplever dette i

høj eller nogen grad.

Det kommunale beredskab er samtidig

første del af Overgrebspakkens tredje hovedtema ”Mistrivsel og overgreb skal opdages

og håndteres tidligt”.

I november 2015 har 89 procent af kommunerne offentliggjort et politisk godkendt beredskab og fem procent af kommunerne

havde et politisk godkendt beredskab, som endnu ikke var offentliggjort.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

2.2

Et skriftligt kommunalt beredskab

Det fremgår af servicelovens § 19, stk. 5, at alle kommuner skal have et skriftligt

beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod

børn og unge.

Beredskabet bør indeholde klare retningslinjer for, hvordan der internt i kommunen skal

arbejdes, samarbejdes og handles i tilfælde af viden eller mistanke om overgreb mod

børn eller unge.

Beredskabet bør adressere forvaltningens procedure for samarbejdet mellem politi,

sundhedsvæsen, statsforvaltning samt det børnehus, som kommunen er tilknyttet.

Intentionen med beredskabet er at sikre, at alle relevante fagpersoner i kommunen er

opmærksomme på børn og unge, der udviser tegn og signaler på overgreb. Fagpersoner

skal endvidere vide, hvordan de skal handle ved viden eller mistanke om, at et barn eller

en ung er udsat for overgreb, kende til kommunens procedurer i overgrebssager samt

forstå egen og andres rolle og ansvarsområder i det tværfaglige og tværsektorielle

samarbejde på børne- og ungeområdet. Dette skal sikre, at der reageres hurtigt og

kvalificeret ved viden eller mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for

overgreb.

Beredskabet vedtages af kommunalbestyrelsen og skal offentliggøres, således at

fagpersoner i kommunerne løbende har mulighed for at rekvirere beredskabet, ligesom

eksterne samarbejdspartnere kan gøres bekendt med beredskabets indhold.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at revidere beredskabet løbende efter behov dog

med maksimalt fire års intervaller. Formålet er at sikre, at beredskabet løbende holdes

implementeret og opdateret i forhold til udviklingen og behovene i den enkelte

kommune.

2.2.1

Kommunernes implementering af beredskabet

I det følgende afsnit redegøres for kommunernes besvarelser om deres implementering

af kravet om, at der skal udarbejdes et skriftligt kommunalt beredskab. Afsnittet er

baseret på svar fra 96 kommuner. Besvarelserne er afgivet efteråret 2014.

Kommunernes udarbejdelse af et beredskab

Det følger af serviceloven, at det kommunale beredskab skal udformes skriftligt,

vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Blandt de 96 kommuner, som har

besvaret spørgeskemaet, havde 66 kommuner svarende til 69 procent i november 2014

et kommunalt beredskab, der var politisk godkendt og offentliggjort på kommunens

hjemmeside. Blandt de resterende kommuner havde syv kommuner (syv procent) et

politisk godkendt beredskab, som endnu ikke var offentliggjort på kommunens

hjemmeside,

se figur 2.1.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 2.1

Hvor langt er kommunen med at udarbejde et skriftligt beredskab til

forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb (i henhold til

serviceloven § 19, stk. 5)?

6 2

100

Beredskabet er politisk godkendt og offentliggjort på kommunens hjemmeside

Beredskabet er politisk godkendt, men endnu ikke offentliggjort på kommunens hjemmeside

Beredskabet foreligger i udkast, som endnu ikke er politisk godkendt

Beredskabet er ved at blive udarbejdet

Angivet andet, men af uddybning fremgår det, at beredskabet foreligger i udkast, der endnu ikke er politisk

godkendt

Andet

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Det fremgår af kommunernes supplerende bemærkninger til ovenstående spørgsmål i

figur 2.1, at der

blandt de syv kommuner, som har angivet ”andet”, er to kommuner,

som har udkast til et beredskab, der endnu ikke er politisk godkendt

. Der er således 12

kommuner svarende til 12 procent, der har udarbejdet et udkast til et beredskab,

se de

grønne felter i figur 2.1.

Af de restende fem kommuner, som har svaret ”andet” til

spørgsmålet i figur 2.1, oplyser tre kommuner, at de har andet skriftligt materiale, der i

en eller anden grad svarer til et beredskab.

Det skal bemærkes til ovenstående, at spørgsmålet blev besvaret i november 2014,

hvorfor flere kommuner kan være kommet længere i processen efterfølgende.

Ankestyrelsen har i november 2015 kontaktet de kommuner, som ikke havde et politisk

godkendt og offentliggjort beredskab i november 2014. I november 2015 havde 89

procent af kommunerne offentliggjort et politisk godkendt beredskab; 5 procent havde et

politisk godkendt beredskab, der endnu ikke var offentliggjort og 6 procent havde et

udkast til et beredskab.

Disse to kommuner er markeret med grøn skravering i ovenstående figur 4.1, da de kan tælles med i gruppen af kommuner,

som har angivet, at de har et udkast til beredskabet, som endnu ikke er politisk godkendt.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Det fremgår af kommunernes spørgeskemabesvarelser, at det kommunale beredskab i

de fleste kommuner indeholder procedure for forvaltningens interne håndtering af sager

om viden eller mistanke om overgreb og forvaltningens tværfaglige samarbejde med

blandt andet politi, børnehuse og sundhedsvæsen samt beskrivelser af initiativer i forhold

til tidlig opsporing og beskrivelser af, hvornår og hvordan fagpersoner skal underrette

samt hvornår forældrene ikke skal orienteres. Der er derimod flere kommuner, hvis

beredskab ikke beskriver retningslinjer for pressehåndtering eller forebyggende

initiativer.

Dette gælder både, når man ser på kommuner, hvor beredskabet er politisk

godkendt, og der, hvor det ikke er godkendt på svartidspunktet,

se figur 2.2.

Blandt de kommuner, hvis beredskabsplan ikke omfatter retningslinjer for pressehåndtering, beskriver enkelte, at dette er

beskrevet andre steder enten i andre eksterne dokumenter eller i interne dokumenter.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 2.2

I hvor høj grad indeholder kommunens beredskab følgende? (opdelt i forhold

til hvorvidt det politiske beredskab er politisk godkendt)

Procedure for, hvordan der internt

i forvaltningen skal handles

i tilfælde af viden eller mistanke om

overgreb mod børn og unge

Beskrivelse af hvornår og

hvordan fagpersoner skal

indgive underretning til den

kommunale forvaltning samt,

hvad underretningen skal indeholde

Beskrivelse af i hvilke situationer

barnets eller den unges forældre

ikke bør orienteres

om underretningen.

Procedure for forvaltningens

tværsektorielle samarbejde

med bl.a. politiet, børnehuset,

sundhedsvæsenet mv.

23 21

21 3

4 4

Beskrivelse af initiativer i forhold

til tidlig opsporing.*

Retningslinjer for pressehåndtering/

kommunikation i tilfælde sager om

overgreb mod børn eller unge.

Beskrivelse af forebyggende

initiativer til at hindre, at der sker

overgreb mod børn og unge,

mens de opholder sig i

kommunens institutioner m.v.

100

Ja, men beredskabet er endnu ikke politisk godkendt

Nej

Nej, men beredskabet er endnu ikke politisk godkendt

Note: Figurerne er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, men besvarelserne fra de

kommuner, hvor beredskabet endnu ikke er politisk godkendt, er markeret med skraverede farver.

Kommunerne har mulighed for at få gratis bistand fra Socialstyrelsen i forhold til

udarbejdelse, ajourføring og implementering af kommunens beredskab om forebyggelse,

tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Et initiativ, som

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

er del af Overgrebspakken. En kommune beskriver, hvorledes de i samarbejde med

Socialstyrelsen har udarbejdet det kommunale beredskab:

”Vi har udarbejdet

vores beredskabsplan i samarbejde med Socialstyrelsen.

Beredskabsplanen regulerer processen fra frontpersonalets mistanke til sagen

er i gang i familieafdelingen, forvaltningen, hos politiet og børnehusene.

Beredskabsplanen er vedtaget sammen med en implementeringsplan.

Beredskabsplanen beskriver underretningspligten og, at forældrene ikke skal

orienteres ved vold og overgreb. […] Vi har et presseberedskab, som er

beskrevet i et selvstændigt skriv. De forebyggende initiativer ligger i skole og

dagtilbudsafdelingerne.

[…] Undervisningen i, hvad en underretning skal

indeholde og feed-back på modtagne underretninger sker kontinuerligt, og

indgår ikke specifikt i beredskabsplanen. Familieafdelingen har supplerende

interne arbejdsgange som regulerer modtagelse og behandling af

underretninger, samarbejde med børnehusene, hvor de skal kontaktes, og

hvordan de indgår i § 50 undersøgelsen. Området er under kontinuerligt

kvalitetskontrol.”

(Kommune, hvis beredskab indeholder beskrivelser af henholdsvis

forvaltningens håndtering af sager om viden eller mistanke om overgreb, initiativer i forhold til

tidlig opsporing samt beskrivelser af hvornår og hvordan fagpersoner skal underrette og hvornår

forældre ikke skal underrettes)

Blandt de 85 kommuner, som har angivet, at deres beredskab indeholder procedurer for

forvaltningens tværsektorielle samarbejde, omfatter samarbejdsprocedurerne typisk

skoler, politi, PPR, Sundhedsplejen, Børnehuset samt ansatte i daginstitutioner og

dagplejere. Det gælder både, når man ser på kommuner, hvor beredskabet var politisk

godkendt i november 2014, og der, hvor det ikke var godkendt på svartidspunktet,

figur 2.3.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 2.3

Hvilke samarbejdsparter omhandler beredskabets procedure for forvaltningens

tværsektorielle samarbejde? (opdelt i forhold til hvorvidt det politiske beredskab er

politisk godkendt)

Skoler (lærere, SFO-personale mv.)

100

Ansatte i daginstitutioner og

dagplejere

Politiet

PPR

Sundhedsplejen

Børnehuset

Tandplejen

Leverandører af foranstaltninger

(såsom ansatte på…

Det øvrige sundhedsvæsen

(Herunder hospitalets…

Praktiserende læger

Krisecentre

Statsforvaltning

Andre

Politisk godkendt

Ikke politisk godkendt

Note: Figuren er baseret på besvarelserne fra de 85 kommuner, som har angivet, at deres beredskab indeholder procedure r for

forvaltningens tværsektorielle samarbejde. Jf. de 89 procent i figur 4.2. Besvarelserne fra de kommuner, hvor beredskabet

endnu ikke er politisk godkendt, er markeret med skraverede farver.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

86 af de 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, har andre skriftlige

retningslinjer udover beredskabet i forhold til, hvordan forvaltningen reagerer på

underretninger,

se figur 2.4.

Figur 2.4

Har kommunen andre skriftlige retningslinjer udover beredskabet i forhold til,

hvordan forvaltningen reagerer på underretninger?

Nej

Ved ikke

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Lidt over 50 kommuner har i de uddybende bemærkninger til ovenstående spørgsmål

redegjort for, at de har interne beskrivelser, som særligt vedrører behandlingen af

underretninger. Nogle kommuner oplyser også, at de har interne beskrivelser, som

vedrører det videre sagsbehandlingsforløb i sager om overgreb mod børn og unge. Lidt

over ti kommuner oplyser, at de har andre eksterne dokumenter end det kommunale

beredskab omhandlende håndteringen af underretninger eller det generelle arbejde med

sårbare børn og unge såsom handleguide rette til fagpersoner i kommunen.

Kommunernes orientering om beredskabet

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udforme beredskabet skriftligt, således at

fagpersoner i kommunen kan rekvirere beredskabet, ligesom eksterne parter kan gøres

bekendt med beredskabets indhold. 66 kommuner svarende til 69 procent har

offentliggjort beredskabet på kommunens hjemmeside,

se figur 2.1.

I det følgende

gennemgås kommunernes svar i forhold til, hvordan de har orienteret forskellige

faggrupper om beredskabet. Det følgende omfatter alene kommuner, som har et politisk

godkendt beredskab.

Forvaltningen har særligt været opmærksom på at formidle det kommunale beredskab til

sundhedsplejersker, ansatte i skoler, dagplejere eller ansatte i daginstitutioner eller PPR.

Godt to tredjedele af de 73 kommuner, som har et politisk godkendt beredskab, har

undervist de førnævnte faggrupper. Lidt over halvdelen af de 73 kommuner, som har et

politisk godkendt beredskab, har udleveret et eksemplar af beredskabet til førnævnte

faggrupper. Endelig har lidt over en tredjedel af de 73 kommuner, som har et politisk

godkendt beredskab, udarbejdet og udsendt en pjece om beredskabet til disse

faggrupper,

se figur 2.5.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 2.5

Overfor hvilke faggrupper har forvaltningen lavet særlig formidling af det

kommunale beredskab?

Sundhedsplejerske

Ansatte på skoler

Ansatte i daginstitutioner og dagplejere

PPR

Ansatte i tandplejen

Levenrandører af forantstaltninger

Politiet

Praktiserende læger

Ansatte i frivillige organisationer

Ansatte i børnehuset

Ansatte i krisecentre

Ansatte i det øvrige sundhedsvæsen

Statsforvaltning

Andre

Forvaltningen har afholdt temadage eller anden form for mundtlig undervisningsaktivitet

Forvaltningen har udarbejdet og udsendt en pjece omhandlende beredskabet per post eller mail/intranet

Forvaltningen har udleveret et eksemplar af beredskabet

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra de 73 kommuner, som har oplyst, at deres beredskab er politisk godkendt.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

En kommune, som har gjort brug af Socialstyrelsens gratis bistand i forhold til

udarbejdelse, ajourføring og implementering af kommunens beredskab, beskriver

følgende om deres formidling af beredskabet:

”Beredskabsplanen er fulgt op af møder og undervisning omkring

underretningspligten på ledermøder for skoler og dagtilbud, på

lokalområdernes møder, samt tilbud om, at familieafdelingen kommer ud og

underviser, hvilket flere skoler har bedt

om […]Familieafdelingen har

arrangeret temadage, hvor Socialstyrelsen har undervist omkring overgreb for

frontpersonale. En del af denne undervisning var tilrettelagt, så dagtilbud og

skoler fik eksempler på tema’er de forebyggede kunne arbejde med.

Familieafdelingen deltog i temadagen for at sikre, at der kunne følges op på

tvivlspørgsmål og der sker forbedringer der, hvor vi kan bidrage hertil.”

(Kommune, hvis beredskab indeholder beskrivelser af henholdsvis forvaltningens håndtering af

sager om viden eller mistanke om overgreb, initiativer i forhold til tidlig opsporing samt

beskrivelser af, hvornår og hvordan fagpersoner skal underrette og hvornår forældre ikke skal

underrettes)

48 kommuner svarende til 66 procent af de 73 kommuner, som oplyser, at de har et

politisk godkendt beredskab, har iværksat andre initiativer end dem, der er nævnt i figur

2.5, som understøtter implementeringen af det kommunale beredskab,

se figur 2.6.

Figur 2.6

Har kommunen iværksat andre initiativer for at understøtte implementeringen

af beredskabet?

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra de 73 kommuner, som har oplyst, at deres beredskab er politisk godkendt.

Blandt de kommuner, som har iværksat andre initiativer for at understøtte

implementeringen af beredskabet, oplyser flere kommuner, at de på forskelligvis har

etableret en fast kontakt med daginstitutioner og skoler i kommunen. For eksempel

oplyser nogle kommuner, at de har udpeget nøglepersoner og ambassadører på alle

kommunens daginstitutioner og skoler eller, at de har ansat særlige dagtilbud- og

skolesocialrådgivere, der blandt andet indgår aktivt i arbejdet med håndtering af

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

underretninger. Hertil kommer, at nogle kommuner oplyser, at de har oprettet udgående

teams, der tager ud til kommunens frontpersonale. Desuden oplyser nogle kommuner, at

de har lagt en orientering om kommunens beredskab på kommunens skoler og

daginstitutioners intranet eller lavet plakater.

Endelig oplyser flere kommuner i deres uddybende bemærkninger, at de har afholdt

interne kurser eller temadage om beredskabsplanen, nedsat en intern hotline, etableret

en konsulterende arbejdsgruppe eller udpeget medarbejdere, som fungerer som en form

for superbrugere. Et par kommuner har beskrevet, hvordan de har implementeret

beredskabet i forvaltningens organisering.

Kommunernes erfaringer med beredskabet

49 kommuner svarende til 51 procent af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet, oplever, at beredskabet i høj grad har styrket forvaltningens interne

håndtering af og opfølgning på underretninger om overgreb mod børn og unge,

se figur

2.7.

Figur 2.7

I hvilken grad har beredskabet styrket forvaltningens interne håndtering af og

opfølgning på underretninger om overgreb mod børn og unge? (opdelt i forhold til

hvorvidt det politiske beredskab er politisk godkendt)

4 12

100

I høj grad, politisk godkendt

I nogen grad, politisk godkendt

I mindre grad, politisk godkendt

Slet ikke, politisk godkendt

I høj grad, ikke politisk godkendt

I nogen grad, ikke politisk godkendt

I mindre grad, ikke politisk godkendt

Slet ikke, ikke politisk godkendt

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, men besvarelserne fra de

kommuner, hvor beredskabet endnu ikke er politisk godkendt er markeret med skraverede farver.

Flere af de kommuner, som oplever, at beredskabet i høj grad har styrket forvaltningens

interne håndtering af og opfølgning på underretninger, begrunder dette med, at

beredskabet har været med til at skabe en skærpet opmærksomhed, skabe en fælles

kultur, styrke procedurerne og/eller understøtte ensartet sagsbehandling på området.

Det er videre oplyst, at beredskabet har været med til at lette introduktionen til området

for nye medarbejdere. Desuden pointerer enkelte kommuner, hvordan beredskabet har

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

styrket samarbejdet med henholdsvis politi, børnehuse og/eller behandlingstilbud til børn

med seksuelt grænseoverskridende adfærd.

Flere af de kommuner, som har svaret, at beredskabet i nogen grad, mindre grad eller

slet ikke har styrket forvaltningens interne håndtering af og opfølgning på

underretninger, har begrundet dette med, at de i forvejen har haft procedure for området

og enkelte har også haft et skriftligt beredskab på området før det blev lovpligtigt.

Desuden har enkelte kommuner begrundet det med, at beredskabet endnu ikke er

vedtaget og implementeret, hvorfor det slet ikke eller i mindre grad har haft en effekt.

En interviewkommune, som oplever at beredskabet har givet udbytte, udtrykker det

således:

”Det betyder meget, at vi har forholdt os til det og vi snakkede med vores

almene område. Vi har hele den her tjekliste hos os på: Hvad gør vi, når

underretningen kommer fra personalet i en skole. Hvad vi gør, når det kommer

fra forældrene. Der er forskellige steps, vi skal være opmærksomme på, og det

samme gælder i forhold til, hvad gør vi, hvis krænkeren er en ansat. Vi har

været hele vejen rundt og skrevet det ned, så man kan gå hen og læse det,

hvis man er i tvivl om, hvordan man skal gøre det. Det ligger tilgængelig på

kommunens hjemmeside og medarbejderportalen.” (interview med Kalundborg

Kommune)

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Håndtering af underretninger

Dette kapitel handler om kommunernes implementering af lovændringer vedrørende nye

krav til kommunernes håndtering af underretninger.

Kapitlet er baseret på en

landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne, Ankestyrelsens

gennemgang af sager fra 25 kommuner og interview med fire kommuner.

Kapitlet handler om:



En systematisk central registrering af modtagne underretninger og hurtig

vurdering af akutbehov

Krav om genvurdering af sager, hvor der underrettes om et barn eller en ung,

der modtager en foranstaltning

Orientering af fagpersoner, som underretter



3.1

Sammenfatning af kapitlets resultater

Implementering af 24-timerskravet



97 procent af kommunerne har én mailadresse til modtagelse af underretninger, 82

procent af kommunerne har én bestemt underretningstelefon og 81 procent har

etableret en organisatorisk særskilt enhed.



Akutvurderingen foretages i 73 procent af kommunerne af en særskilt organisatorisk

enhed. Herudover har 90 procent af kommunerne etableret et beredskab, som sikrer,

at der foretages vurdering af akutbehovet udenfor normal åbningstid (weekender,

helligdage og ferie mv.). Desuden foretager 60 procent af kommunerne en central

registrering af, om 24-timersreglen overholdes, som indgår i ledelsens tilsyn med

sagsbehandlingskvaliteten.



54 procent af kommunerne stiller særlige kompetencekrav til medarbejdere, som

foretager akutvurderingen; 47 procent har skriftlige retningslinjer for akutvurdering;

35 procent benytter et bestemt sagsbehandlingsredskab til vurderingen og 33

procent stiller krav om, at mere end en medarbejder foretager akutvurdering.



35 procent af kommunerne har oplevet udfordringer med implementering af 24-

timerskravet. For flere kommuner drejer disse udfordringer sig om

personaleressourcer.

Dette er omfattet af

Overgrebspakkens andet hovedtema ”Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen

på underretninger skal styrkes”.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN



74 procent af kommunerne oplever, at 24-timerskravet i høj grad eller nogen grad

har bidraget til en hurtig vurdering af behovet for en akutforanstaltning, når der

modtages en underretning.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i 82 procent af de gennemgåede sager

har behandlet underretningen inden for 24 timer. I mange af de sager, hvor

underretningen ikke behandles inden for 24 timer, behandles underretningen inden

for to-tre dage.

Implementering af kravet om genvurdering



I 33 procent af kommunerne foregår genvurderingen ved, at underretningen drøftes

på et fagligt møde, i 31 procent af kommunerne drøftes sagen med en faglig leder og

i 15 procent af kommunerne drøftes sager med en kollega.



80 procent af kommunerne oplyser, at de har udarbejdet skriftlige retningslinjer for

håndteringen af genvurderingskravet.

30 procent af kommunerne oplever, at kravet om genvurdering giver udfordringer.

Nogle kommuner begrunder dette med, at det er tidmæssigt krævende at sætte sig

grundigt ind i de eksisterende sager.

74 procent af kommunerne oplever, at kravet om genvurdering i høj eller nogen grad

har bidraget til en kvalificeret og faglig sparring i forhold til at genvurdere den

iværksatte foranstaltning.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i 62 procent af de gennemgåede sager

har behandlet sagen korrekt i henhold til kravet om genvurdering.

Implementering af kravet om tilbagemelding til en faglig underretter



55 procent af kommunerne oplyser, at de har skriftlige procedurer for orientering af

en fagperson



61 procent af kommunerne har oplevet udfordringer med tilbagemelding til en faglig

underretter. Flere kommuner har henvist til usikkerhed om hvornår der skal gives en

tilbagemelding.



54 procent af kommunerne oplever, at kravet om tilbagemelding til en faglig

underretter i høj grad eller nogen grad har bidraget til at understøtte en forbedret

indsats over for børn og unge, der har været udsat for overgreb eller hvor der er

mistanke herom.



Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i 21 procent af de sager, hvor

underretningen er foretaget af en fagperson, giver kommunen en orientering til

underretter om, hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af en undersøgelse

eller foranstaltninger.

3.2 En systematisk central registrering og hurtig

vurdering af akutbehov

Med Overgrebspakken er kommunerne forpligtet til at vurdere en underretning inden for

24 timer med henblik på at afklare, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling

er i fare, og om der er behov for en akut indsats i forhold til at hjælpe eller beskytte

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

barnet eller den unge. Kommunerne forpligtes endvidere til at vurdere alle indkomne

underretninger systematisk og til at foretage en central registrering af alle

underretninger. Dette er beskrevet i servicelovens § 155, stk. 1 og stk. 2.

Intentionen med lovændringen har været at sikre, at der sker en rettidig, systematisk og

målrettet behandling af alle indkomne underretninger. Nødvendigheden af en rettidig

behandling af underretninger har vist sig særligt påtrængende i de tilfælde, hvor der er

viden eller mistanke om, at et barn eller ung har været udsat for overgreb, da barnet

eller den unge kan risikere at lide alvorlig skade på sin sundhed og udvikling og have

behov for akut hjælp. Det er samtidig afgørende, at der reageres hurtigt af hensyn til en

eventuel inddragelse af politiet og en strafferetlig efterforskning.

Kravet om, at alle underretninger skal vurderes, inden der er gået 24 timer, omfatter

også weekender og helligdage m.v. Fristen gælder fra det tidspunkt, hvor underretningen

modtages i den del af forvaltningen, som behandler underretningerne. Hvis det vurderes,

at der ikke er behov for en akut indsats, overgår den pågældende underretning til øvrige

sagsgange for indkomne underretninger.

3.2.1

Kommunernes tiltag i forhold til central registrering af

underretninger og faglig vurdering af akutbehov inden for 24

timer

Dette afsnit baserer sig på de besvarelser, som kommunerne har givet på et

spørgeskema med spørgsmål om håndtering af underretninger herunder kommunernes

tiltag i forhold til at sikre en central registrering af alle underretninger og faglig vurdering

af akutbehovet inden for de første 24 timer efter modtagelsen af en underretning. Disse

besvarelser suppleres med uddybende beskrivelser fra de fire kommuner, som er blevet

interviewet.

65 kommuner oplyser, at de har ændret deres organisering som følge af ændringerne i

Overgrebspakken. Dette svarer til 68 procent af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet. De resterende 31 kommuner (32 procent) har svaret nej til spørgsmålet,

se figur 3.1.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 3.1

Har Kommunen ændret sin organisering forbundet med behandling af

underretninger i forbindelse med indførelsen af Overgrebspakken den 1. oktober 2013?

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Det bemærkes,

at Ankestyrelsens undersøgelse ”Underretninger om børn og unge –

kommunernes gode erfaringer” (2013) viser, at flere kommuner allerede

inden den 1.

oktober 2013 havde foretaget omorganisering forbundet med behandlingen af

underretninger. Dette blev bekræftet i alle fire interviewkommuner, som alle havde lavet

omorganisering af området før eller op til, at lovkravene trådte i kraft den 1. oktober

2013.

Central registrering af alle underretninger

Ankestyrelsen har spurgt kommunerne om, hvilke tiltag kommunen har foretaget, som

understøtter en central registrering af alle underretninger efter servicelovens §§ 152-

154. Af kommunernes svar fremgår, at 93 kommuner har en mailadresse, hvor skriftlige

underretninger kan sendes til (97 procent), mens 79 kommuner har en telefon, hvor

mundtlige underretninger kan modtages i dagtimerne. 78 kommuner har etableret en

organisatorisk særskilt enhed bestående af en eller flere medarbejdere, der håndterer

modtagelsen af alle underretninger (81 procent) og 51 kommuner har en telefon, hvor

mundtlige underretninger kan modtages uden for den normale åbningstid herunder ferie

og helligdage (53 procent),

se figur 3.2.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 3.2

Hvilke tiltag har kommunen, som understøtter en central registrering af alle

underretninger efter §§ 152-154 (i henhold til serviceloven § 155)? (Sæt gerne flere

krydser)

Kommunen har én mailadresse, hvor skriftlige

underretninger kan sendes til

Kommunen har en telefon, hvor mundtlige

underretninger kan modtages i dagtimerne

Kommunen har etableret en organisatorisk særskilt

enhed bestående af en eller flere medarbejdere, der

håndterer modtagelsen af alle underretninger

Kommunen har en telefon, hvor mundtlige

underretninger kan modtages uden for den normale

åbningstid (herunder ferie og helligdage)

Kommunen har andre foranstaltninger, der

understøtter en central modtagelsen af alle

underretninger

Kommunen har ikke særlige foranstaltninger, der

understøtter en central modtagelse af alle

underretninger

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet. Kommunerne har haft

mulighed for at sætte flere kryds og hver søjle er derfor udtryk for en procentdel af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet.

Det fremgår af figur 3.2, at 30 kommuner (31 procent) har angivet, at de har iværksat

”andre foranstaltninger”

for at understøtte en central registrering af underretninger. Syv

af de 30 kommuner oplyser, at de har en særlig medarbejder eller afdeling, der

henholdsvis screener og/eller behandler modtagne underretninger i og udenfor

åbningstiden. En såkaldt ”socialvagt”. Hertil kommer syv kommuner, som oplyser, at de

har en akutvagt, som politiet kan kontakte udenfor den almindelige åbningstid, og en

kommune, som oplyser, at de har indgået samarbejde med en anden kommune om

behandlingen af underretninger udenfor rådhusets åbningstid.

Andre kommuner oplyser i deres uddybende bemærkninger, at de har etableret en

mulighed for at underrette via kommunens hjemmeside, og nogle kommuner oplyser, at

kommunens sagsbehandlere har tilføjet et autosvar til deres mail med oplysninger om

den mailadresse, som skriftlige underretninger skal sendes til.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Eksempel på håndtering af modtagelsen af underretninger

De fire interviewkommuner har alle etableret en organisatorisk særskilt enhed, der

håndterer alle underretninger, samt oprettet én mailadresse til skriftlige underretninger

og et telefonnummer til mundtlige underretninger i og udenfor den normale åbningstid.

Det er således en særskilt organisatorisk enhed, som tager sig alle modtagne

underretninger i den normale åbningstid og en socialvagt, der tjekker mail og tager

telefonen udenfor den normale åbningstid.

Horsens Kommune, som er en af interviewkommunerne, uddyber, hvordan

kanaliseringen af alle underretninger til deres modtagelsesteam, har krævet lidt

eftertanke:

”Da Overgrebspakken

blev implementeret, var der tvivl i forhold til at tolke

på, hvordan man modtager en underretning. Kommunen er stor og

underretninger kunne derfor blive afleveret mange steder. Det kunne være en

postkasse på rådhuset eller en postkasse i et af vores tre centre. […] Måden

vi har håndteret dette på er, at der er blevet lavet labels på postkasserne med

beskrivelse af, hvilken fysisk postkasse underretninger skal afleveres i. Vi får

sjældent underretninger på denne måde udenfor åbningstiden, så det var ikke

et stort problem. Men i dag oplever vi, at underretningerne kommer det

rigtige sted. Der er desuden en sikker mailpostkasse, hvor underretningerne

kan sendes til. Hvis der ved et tilfælde sendes en underretning til

mailpostkassen tilhørende rådhuset, så ved de, hvor den skal hen. Der er i

øvrigt også tilføjet et autosvar på medarbejdernes mail, hvor det fremgår,

hvor underretninger skal sendes hen. Endelig har vi et telefonnummer, hvor

vores modtagelsesteam tager mod mundtlige underretninger. Det vil sige, at

hvis der er nogen, der vil underrette, så er det modtagelsesteamet, der tager

imod telefonisk opkald”. (Interview med Horsens Kommune)

Faglig vurdering af akutbehovet inden for 24 timer efter modtagelsen af

underretningen

Kommunerne blev spurgt til, hvilke organisatoriske tiltag forvaltningen har, som

understøtter, at der inden for 24 timer efter modtagelsen af underretningen foretages en

faglig vurdering af behovet for en akut foranstaltning.

Besvarelserne viser, at 86 ud af de 96 kommuner har etableret et beredskab, som sikrer,

at der foretages vurdering udenfor normal åbningstid (weekender, helligdage og ferie

mv.). 70 kommuner har etableret en eller flere organisatoriske enheder bestående af en

eller flere medarbejdere, hvis funktion alene er at håndtere underretninger (73 procent).

58 kommuner har etableret en central registrering af, om 24-timersreglen overholdes

(60 procent). Registreringerne er underlagt ledelsessyn.,

se figur 3.3

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 3.3

Hvilke organisatoriske tiltag har forvaltningen, som understøtter, at der inden

for 24 timer efter modtagelsen af underretningen foretages en faglig vurdering af

behovet for en akut foranstaltning (i henhold til serviceloven § 155, stk. 2)? (Sæt gerne

flere krydser)

Der er etableret et beredskab, som sikrer at der

foretages vurderingen udenfor normal åbningstid

(weekender, helligdage og ferie mv.)

Kommunen har etableret en eller flere

organisatoriske enheder bestående af en eller flere

medarbejdere, hvis funktion alene er at håndtere

underretninger

Der foretages en central registrering af, hvorvidt 24-

timersreglen overholdes, som indgår i ledelsens

tilsyn af sagsbehandlingskvaliteten

Forvaltningen har en medarbejder, der tjekker

modtagne underretninger og sender den videre til

en medarbejder, der kan foretage vurderingen

Andre tiltag

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet. Kommunerne har haft

mulighed for at sætte flere kryds og hver søjle er derfor udtryk for en procentdel af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet.

Ti kommuner (ti procent), har ikke angivet, at de har etableret et beredskab, som sikrer,

at der foretages vurdering udenfor normal åbningstid. To af de ti kommuner har

imidlertid oplyst, at de har en leder og to erfarne medarbejdere, som tager sig af alle

underretninger alle dage.

Blandt de 70 kommuner (73 procent), som har angivet ”kommunen har etableret en eller

flere organisatoriske enheder bestående af en eller flere medarbejdere, hvis funktion

alene er at håndtere underretninger”,

oplyser ni kommuner, at de har etableret et

modtagelsesteam, som tager imod og håndterer underretninger, som registreres i et IT-

system, så der kan følges op på, at 24-timersreglen overholdes. Derudover anvender

enkelte kommuner et kategoriseringssystem i forhold til hvor hurtigt, der skal reageres

på en underretning ud over 24 timer

Endvidere har fire ud af de 45 kommuner, der har svaret, at ”forvaltningen har en

medarbejder, der tjekker modtagne underretninger og sender den videre til en

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

medarbejder, der kan foretage vurderingen” uddybet, at der foretages vurdering inden

for 24 timer udenfor normal åbningstid via en døgnvagt/bagvagt.

Kvaliteten af akutvurderingen

Til spørgsmålet om hvilke tiltag kommuner har gjort for at understøtte kvaliteten af den

faglige vurdering, som skal foretages inden for 24 timer, har 52 ud af de 96 kommuner

(54 procent), som har besvaret spørgeskemaet, svaret, at forvaltningen stiller krav om

særlige kompetencer hos de medarbejdere, der foretager vurderingen. 45 kommuner (47

procent) har svaret, at forvaltningen har skriftlige retningslinjer for vurderingen af

bekymringsgraden, som skal benyttes i vurderingen af underretninger inden for 24 timer,

se figur 3.4.

Figur 3.4

Hvilke tiltag har kommunen gjort for at understøtte kvaliteten af den faglige

vurdering, som skal foretages inden for 24 timer? (Sæt gerne flere krydser)

Forvaltningen har krav om særlige kompetencer

for de medarbejdere, der foretager vurderingen

Forvaltningen har skriftlige retningslinjer for

vurderingen af bekymringsgraden, som skal

benyttes i vurderingen af underretninger indenfor

24 timer

Forvaltningen benytter et bestemt redskab for

vurderingen af bekymringsgraden, som skal

benyttes i vurderingen af underretninger indenfor

24 timer

Forvaltningen har krav om, at vurderingen af

bekymringsgraden skal foretages af mere end en

medarbejder for alle underretninger

Andre tiltag

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet. Kommunerne har haft

mulighed for at sætte flere kryds og hver søjle er derfor udtryk for en procentdel af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet.

Otte

ud af de 34 kommuner, der har angivet, at ”forvaltningen benytter et bestemt

redskab for vurderingen af bekymringsgraden, som skal benyttes i vurderingen af

underretninger inden for 24 timer”,

har oplyst i de uddybende bemærkninger, at de

anvender Signs & Safety til at afdække bekymringsgraden omkring, hvilke udækkede

behov barnet antages at have ud fra underretningen.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Endvidere har halvdelen af kommunerne der har besvaret ”andre tiltag” tilkendegivet, at

det er en faglig leder, konsulent eller chef, der foretager vurderingen af

underretningssagerne i henhold til 24-timersreglen.

Blandt de 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, angiver 83 kommuner (86

procent), at sagsgangen for vurderingen af underretninger inden for 24 timer er den

samme for alle typer af underretninger efter §§ 152-154. I modsætning hertil oplyser

otte kommuner, at sagsgangen for modtagne underretninger varierer afhængig af

barnets/ den unges alder og/eller om barnet / den unge modtager en foranstaltning på

underretningstidspunktet,

se figur 3.5.

Figur 3.5

Er sagsgangen for vurderingen af underretninger inden for 24 timer den

samme for alle typer af underretninger efter §§ 152-154?

6 1

100

Nej, den adskiller sig i henhold til alderen for det barn eller den unge, som underretningen omhandler

Nej, den adskiller sig i forhold til, hvorvidt det barn eller den unge, som underretningen omhandler, modtager

en foranstaltning i forvejen

Nej, den adskiller sig både i henhold til alderen for det barn eller den unge, som underretningen omhandler,

og i forhold til, hvorvidt det barn eller den unge, som underretningen omhandler, modtager en foranstaltning i

forvejen

Andet

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Blandt de fem kommuner, som har

svaret ”andet” til ovenstående spørgsmål,

er der for

nogles vedkommende tale om variationer knyttet til nye henvendelser i forhold til i

forvejen kendte sager.

Eksempel på håndteringen af akutvurderingen

Alle fire interviewkommuner beskriver, hvordan de har etableret en organisatorisk enhed,

der modtager og foretager en akutvurdering af alle underretninger i dagstimerne, og et

beredskab, som sikrer, at der foretages en akutvurdering udenfor normal åbningstid.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

I Horsens Kommune er det én medarbejder i modtagelsesteamet som foretager

akutvurderingen på baggrund af et bekymringsbarometer. I tvivlsspørgsmål sparrer

kollegaerne i modtagelsestemaet med hinanden, hvorved de får oparbejdet en

ensartethed i deres vurderinger. Hvis det er en underretning, hvor der skal handles

øjeblikkelig, så har modtagelsesteamet myndigheden og ansvaret for at handle. Hvis det

drejer sig om en eksisterende sag, forsøger modtagelsesteamet at få fat i den

socialrådgiver fra baglandet, som står for sagen. Baglandet står for specialrådgivning for

0-18 år med handicap, børnerådgivning for 0-11 år og ungerådgivning for de 12-18 samt

de 18-23 årige med efterværn. Udenfor den normale åbningstid, herunder i ferier og

weekender, er det børn- og ungevagten, der tager sig af modtagelsen og

akutvurderingen af underretninger. Børn- og ungevagten har samtidig, hvis en

underretning giver anledning til iværksættelse af en akutforanstaltning bemyndigelse til

at træffe beslutning herom.

I Kalundborg Kommune modtager visitationen alle underretninger. Visitationen holder

alle hverdage et fast morgenmøde. På mødet gennemgår teamet fra visitationen sammen

med undersøgelsesteamet, som laver de børnefaglige undersøgelser, alle underretninger,

som er modtaget indenfor det sidste døgn, og vurderer om, der skal handles akut. I

weekender og på helligdage, er der en socialvagt, som står for modtagelsen af

underretningerne og som er gearet til at foretage akutvurderingen. Socialvagten kan

ringe til lederen for børn og ungeteamet ved behov for iværksættelse af akutte

foranstaltninger.

I Ankestyrelsens undersøgelse fra 2013

”Underretninger om børn og unge –

kommunernes gode erfaringer” findes mere udførlige casebeskrivelser af forskellige

måder at indrette modtagelsen og håndteringen af underretninger på i otte udvalgte

kommuner. Selvom undersøgelsen er gennemført før Overgrebspakken trådte i kraft, kan

den bruges til inspiration sammen med denne undersøgelse.

Udfordringer og gevinster forbundet med kravet om en faglig vurdering af

akutbehovet inden for 24 timer

Kommunerne er blevet bedt om at tage stilling til udfordringer og gevinster forbundet

med 24-timerskravet og den centrale registrering.

Blandt de 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, har 62 kommuner (65

procent) angivet, at de ikke har oplevet udfordringer med 24 timers kravet (i henhold til

serviceloven § 155, stk. 2). De resterende 34 kommuner (35 procent) angiver, at de har

oplevet udfordringer,

se figur 3.6.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 3.6

Har forvaltningen oplevet udfordringer forbundet med at implementere kravet

om vurdering inden for 24 timer (i henhold til serviceloven § 155, stk. 2)?

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Af de 33 kommuner, der har svaret

”ja” til spørgsmålet om forvaltningen har oplevet

udfordringer i forhold til at efterleve 24 timers kravet, påpeger enkelte kommuner, at de

oplever udfordringer af praktisk karakter i forhold til vagtberedskab i

weekender/helligdage. En kommune finder lovkravet meget lidt meningsfuldt og oplever,

at det har givet tekniske udfordringer at få adgang til postkassen udenfor kommunens

åbningstid.

Der er seks kommuner, der oplever IT udfordringer. IT udfordringerne har blandt andet

medført, at posten ikke bliver sendt til tiden eller underretninger ikke registreres til tiden.

Derudover oplyser tre kommuner, at efterlevelse af kravet er tidskrævende og bidrager

til øget tidspres. En kommune har løst tidspresset ved, at underretninger altid læses

inden for 24 timer, men at notatføringen sker senere.

Fire kommuner har oplyst, at kravet om vurderingen af underretninger inden for 24-

timersfristen har betydet et øget forbrug af personaleressourcer. Blandt de 96

kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, har 43 kommuner oplevet i høj grad, at

implementeringen af 24-timerskravet i kommunen har bidraget til en hurtig vurdering af

behovet for en akutforanstaltning ved underretninger efter §§ 152-154,

se figur 3.7.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 3.7

I hvilken grad oplever forvaltningen, at implementeringen af 24-timerskravet i

kommunen har bidraget til en hurtig vurdering af behovet for en akutforanstaltning ved

underretninger efter §§ 152-154?

I høj grad

I mindre grad

Slet ikke

100

I nogen grad

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Fire af

de 43 kommuner, der har svaret ”i høj grad”, uddyber

i de uddybende

bemærkninger til ovenstående spørgsmål, at lovgivningen har bidraget til større fokus på

at handle hurtigt og effektivt. Derudover har lidt over en fjerde del af kommunerne, der

enten har angivet ” i nogen grad”, ”i mindre grad” og ”slet ikke”, oplyst, at de i forvejen

handlede hurtigt på akutte og alvorlige sager om overgreb inden implementeringen af

24-timerskravet. Dog mener to af disse kommuner, at 24-timerskravet har bidraget til en

systematiseret sagsbehandling på baggrund af en underretning.

Endelig oplever 44 kommuner, svarende til 46 procent af de 96 kommuner, som har

besvaret spørgeskemaet, i høj grad, at implementeringen af Overgrebspakken har

bidraget til en rettidig og systematisk behandling af underretninger,

se figur 3.8.

Figur 3.8

I hvilken grad oplever forvaltningen, at implementeringen af Overgrebspakken

generelt har bidraget til en rettidig og systematisk behandling af underretninger efter §§

152-154?

I høj grad

I mindre grad

Slet ikke

100

I nogen grad

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

af de 37 kommuner, der har angivet ”i nogen grad”,

har oplyst, at de fortsat oplever

udfordringer i sager med mange ensartede underretninger, især sager vedrørende

skilsmisse og efterfølgende chikane. Enkelte kommuner oplyser, at de har behandlet

underretninger systematisk inden implementeringen af denne lovgivning og derfor ikke

oplever, at lovændringerne i høj grad har ændret deres praksis.

Blandt de 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, oplever 98 procent svarende

til 94 kommuner, at intentionen

knyttet til Overgrebspakkens tema ”Underretninger skal

vurderes inden for 24 timer, og opfølgning på underretninger skal styrkes” i høj grad

eller i nogen grad er implementeret,

se figur 3.9.

Figur 3.9

I hvilken grad vurderer forvaltningen, at Overgrebspakkens overordnede

intentioner er implementeret inden for temaet

– ”Underretninger skal vurderes inden for

24 timer, og opfølgning på underretninger skal styrkes”

I høj grad implementeret

I ringe grad implementeret

I nogen grad implementeret

Slet ikke implementeret

100%

Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

3.2.2

Faglig vurdering af akutbehov inden for 24 timer i de

gennemgåede sager

I 84 ud af 103 sager, svarende til 82 procent, har kommunerne behandlet

underretningen inden for 24 timer med henblik på en vurdering af, om der skal

iværksættes en akut indsats i forhold til barnet eller den unge,

se tabel 3.1

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Tabel 3.1

Er kravet om at vurdere underretningen inden for 24 timer i henhold til

servicelovens § 155, stk. 2 overholdt?

Antal

Nej

I alt

Note: Tabellen er baseret på 103 sager.

Procent

100

103

For en overvejende del af sagerne er det præcise tidspunkt for modtagelsen af

underretningen ikke angivet, hvorfor Ankestyrelsen har lagt til grund, at en underretning

modtaget eksempelvis den 24. juni og behandlet den 25. juni, er blevet behandlet inden

for 24 timer.

I mange af de sager, der ikke behandles inden for 24 timer, behandles underretningen

inden for to-tre dage.

I visse sager fremgår det ikke af kommunens journaloplysninger eller sagens oplysninger

i øvrigt, at underretningen er blevet behandlet inden for 24 timer. Her har Ankestyrelsen

lagt til grund, at underretningen ikke er blevet behandlet inden for 24 timer.

Nedenstående er to eksempler på behandlingen af underretninger inden for 24 timer, jf.

servicelovens § 155, stk. 2. Det bemærkes, at datoerne i eksemplerne er ændret af

hensyn til anonymitet.

Sag 22 - hvor underretningen blev behandlet inden for 24 timer, jf.

servicelovens § 155, stk. 2

Sagen drejer sig om en dreng på fem år. Kommunen modtager den 21. august 2014 en

underretning fra drengens børnehave. Drengen har fortalt, at hans far ofte slår ham.

Kommunen behandler underretningen på modtagelsesdatoen. Der afholdes samme dag

en samtale med barnet i børnehaven og en underretningssamtale med forældrene i

hjemmet. Efter samtalen med drengen og forældrene vurderer kommunen, at der skal

iværksættes en børnefaglig undersøgelse sideløbende med akut familiebehandling i

hjemmet.

Sagen er et godt eksempel på en situation, hvor en kommune behandler en underretning

inden for 24 timer med henblik på en vurdering af, om der skal handles akut i forhold til

drengen.

Sag 48 - hvor underretningen ikke blev behandlet inden for 24 timer, jf.

servicelovens § 155, stk. 2

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Sagen drejer sig om en far, der underretter kommunen telefonisk den 14. juli 2014.

Faren er bekymret for, at hans datter muligvis har været udsat for et fysisk overgreb fra

et nært familiemedlem. Kommunen aftaler med faren, at han skal sende en skriftlig

underretning, hvori han uddyber underretningen nærmere.

Kommunen modtager den skriftlige underretning den 15. juli 2014. Ifølge kommunens

journaloplysninger behandles og vurderes underretningen herefter inden for 24 timer,

det vil sige. den 16. juli 2014.

Ankestyrelsen finder, at kommunen ikke har behandlet underretningen inden for 24

timer. Kommunen skal behandle underretningen inden for 24 timer fra det tidspunkt,

hvor kommunen første gang får kendskab til underretningens indhold. I den konkrete sag

gælder dette fra den 14. juli 2014.

Ankestyrelsen anbefaler, at:



kommunen noterer det præcise tidspunkt for modtagelse af alle underretninger.

Det vil sige: dato og klokkeslæt. Det sikrer en nøjagtig og retvisende

dokumentation for behandling af alle indkomne underretninger inden for 24 timer.



kommunen er opmærksom på, at en underretning skal behandles inden for 24

timer fra det tidspunkt, kommunen første gang får kendskab til underretningens

indhold

–

uanset, at underretningen modtages mundtligt eller telefonisk. Det har

til hensigt at sikre, at alle underretninger behandles rettidigt og relevant og ikke

overses.

3.3

Krav om genvurdering

Kommunerne er forpligtet til at genvurdere en konkret sag, hvis der kommer en

underretning om et barn eller en ung, overfor hvem kommunen allerede har iværksat en

foranstaltning. Dette fremgår af servicelovens § 155 a, stk. 1.

Som led i en genvurderingen skal man inddrage en eller flere personer hos den

myndighed, der løser opgaven inden for området for udsatte børn og unge, der ikke

tidligere har deltaget i behandlingen af sagen.

Der skal ikke foretages en genvurdering, hvis underretningen modtages, mens der pågår

en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. I disse tilfælde skal underretningen

indgå som en del af undersøgelsen som led i den almindelige sagsbehandling.

Inddragelse af en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i

behandlingen af sagen, skal fremme en fælles faglig drøftelse af den konkrete sag,

således at den ansvarlige sagsbehandler får kvalificeret sparring og opbakning, så det

kan afklares om underretningen giver anledning til at revidere indsatsen over for barnet

eller den unge. En genvurdering skal herved sikre, at en bekymring om et udsat barn

eller en ung ikke overses i de tilfælde, hvor der allerede er iværksat foranstaltninger over

for barnet eller den unge.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Kommunen vælger selv, hvordan en genvurdering foretages. Drøftelsen kan foregå i et

fagligt team med en kollega eller en faglig leder. Ligeledes beror drøftelsens karakter på

et konkret skøn og kan være af kortere eller længere varighed. En genvurdering antages

at have karakter af et væsentligt sagsskridt og bør derfor noteres på sagen.

3.3.1

Kommunernes håndtering af genvurderingskravet

Kommunerne er blevet spurgt om deres håndtering af genvurderingskravet. 77 af de

adspurgte 96 kommuner (80 procent) har udarbejdet skriftlige retningslinjer for

håndtering af genvurderingskravet i henhold til serviceloven § 155 a,

se figur 3.10.

Figur 3.10

Har kommunen skriftlige retningslinjer for, hvordan der skal foretages en

genvurdering af indsatsen, når der modtages underretning omhandlende et barn eller en

ung, som allerede modtager en foranstaltning (i henhold til serviceloven § 155 a)

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Kommunerne blev desuden spurgt om, hvordan denne genvurdering typisk foregår. I 32

kommuner foregår genvurderingen ved, at underretningen drøftes på et fagligt møde (33

procent), i 30 kommuner foregår den ved, at sagen drøftes med en faglig leder (31

procent), og i 14 kommuner ved, at sagen drøftes med en kollega (15 procent),

se figur

3.11.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 3.11

Hvordan foregår denne genvurdering typisk?

100

Underretningen drøftes på et fagligt

teammøde

Underretningen drøftes med en kollega

Underretningen drøftes med en faglig

leder

Andet

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Blandt de 19 kommuner,

der har angivet ”andet”, uddyber en kommune, at

genvurderingen jf. § 155a foregår todelt, således at kommunens underretningsenhed

gennemgår sagen i forhold til en udarbejdet guide. Underretningsenheden udgør i den

sammenhæng de

”nye sagsbehandlere”, som skal være med til at foretage en

genvurdering. Underretningsenheden skriver et notat i barnets sag, og rådgiver

orienteres om, at sagen er genvurderet. Herefter forholder rådgiver sig til

underretningsenhedens vurdering på et møde med deltagelse af afdelingsleder.

Forvaltningens endelige vurdering noteres i sagen og der oprettes en

genvurderingssagstype i KMD sag.

En anden kommune beskriver, hvordan de håndterer genvurderingen ved, at

underretninger i verserende sager modtages og screenes af et modtagerteam, hvor

vagthavende sagsbehandler vurderer underretningen i forhold til igangværende indsats,

hvilket sker typisk samtidig med 24-timersvurderingen.

Eksempel på to kommuners måde at håndtere genvurderingskravet

Alle fire interviewkommuner har skriftlige retningslinjer for, hvordan der skal foretages

en genvurdering af indsatsen, når der modtages underretning om et barn eller en ung,

som allerede modtager en foranstaltning. Kommunerne foretager imidlertid

genvurderingerne på forskellig vis.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

I Horsens Kommune drøftes underretningen med en faglig koordinator ved at

modtagelsesteamet, som modtager alle underretninger, sender underretningen knyttet til

eksisterende sager videre til baglandet. Baglandet består af tre afdelinger:

Specialrådgivning for 0-18 årige med handicap, Børnerådgivning for 0-11 årige og

Ungerådgivning for de 12-18 årige samt de 18-23 årige med efterværn. Desuden sender

modtagelsesteamet en påmindelse til den aktuelle faglige leder i baglandet om, at der er

modtaget en underretning i en eksisterende sag, hvorfor der skal foretages en

genvurdering heraf. Hvis det i stedet drejer sig om nye sager, vurderer modtagerteamet

hvilken handling, underretningen skal medføre. At genvurderingen skal finde sted med

inddragelse af den faglige leder, som fysisk er placeret et andet sted end

sagsbehandlerne, begrunder kommunen således:

”Først åbner de sagen [faglige koordinater i rådhuset og rådgivere i centrene].

Vi valgte at lægge genvurderinger af underretninger væk fra centrene for at

bevare objektivteten. Den faglige koordinator åbner sagen og sætter sig ind i

den. De ser på den modtagne underretning og vurderer, hvorvidt der er

foretaget tilstrækkelig genvurdering på baggrund af underretningen. Hvis det

ikke giver anledning til at forandre handlingen, undren eller bekymring, så

noteres det i sagen til den pågældende rådgiver. En notering af, at der er

lavet genvurdering i denne underretning og at det ikke har givet anledning til

bekymring. Hvis der i stedet skal handles yderligere, så inviterer den faglige

leder sig ud til rådgiver, der har sagen, og så gennemgår de sammen sagen i

ICS, så det bliver en sparring. Når denne sparring er overstået, så noterer

den faglige koordinator i sagen, at denne sparring er gennemgået, og hvad

den pågældende sparring har resulteret i. Der er to faglige koordinatorer i alt.

Den ene er ansvarlig for handicap og børn og den anden er ansvarlig for

unge”. (Interview med Horsens Kommune)

I Billund Kommune, er det en særskilt organisatorisk enhed, forvisitationen, som

modtager alle underretninger og foretager akutvurderingen. I henhold til at foretage

akutvurderingen skimmer en medarbejder i forvisitationen sagen igennem og vurderer

denne i lyset af den modtagne underretning. Hvis underretningen handler om overgreb

drøftes underretningen med en leder. Sagen og herunder akutvurderingen tages desuden

op på et underretningsmøde, hvor en medarbejder fra forvisitationen; en sagsbehandler,

hvis underretningen omhandler et barn eller en ung, der har en

sagen i ”baglandet”;

underretter, hvis denne er en fagperson; samt eventuelt forældremyndighedsindehavere,

er til stede. I sager, hvor underretningen handler om overgreb, fremlægger

forvisitationen desuden sagen og den modtagne underretningen mundtligt for en faglig

leder i ”baglandet”, som også vurderer sagen. Hvis forvisitationen vurderer, at der er

vished om, at der er fundet overgreb sted, ud fra udsagn fra barnet eller den unge eller

tilståelse fra krænker, skal den faglige leder vurdere sagen samme dag. Hvis

forvisitationen derimod vurderer, at der er tale om en vag mistanke om overgreb, det vil

sige for eksempel en underretning baseret på udsagn fra andre personer end den

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

krænkede eller krænker, kan sagen behandles på et senere tidspunkt af den faglige

leder.

I Kalundborg Kommune drøftes underretningen på et teammøde ved at visitationen, som

modtager alle underretninger tager en kopi af underretninger knyttet til eksisterende

sager og giver disse videre til børn- og ungeteamet, hvor både lederen og en

sagsbehandler modtager underretningen. I sager, hvor kommunen har tildelt en

foranstaltning, tages disse op på teammødet. Inden mødet læser lederen og

sagsbehandleren, som er tilknyttet sagen, underretningen og på mødet orienterer

sagsbehandleren mundtligt om underretningen og sagen, hvorefter den drøftes i

fællesskab.

Oplevede udfordringer og gevinster som følge af genvurderingskravet

67 kommuner har ikke oplevet udfordringer i forhold til at foretage en genvurdering.

Dette svarer til 70 procent af de 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet. Mens

29 kommuner (30 procent) har oplevet udfordringer på området,

se figur 3.12.

Figur 3.12

Har forvaltningen oplevet udfordringer forbundet med at implementere

kravet om genvurdering (i henhold til serviceloven § 155 a)

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Blandt de kommuner,

der har svaret ”ja”, oplever syv kommuner udfordringer af

tidsmæssig karakter. Det fremhæves her, at det er ekstra tidskrævende at sætte sig

grundigt ind i de eksisterende sager for at foretage en genvurdering af indsatsen.

Herudover har nogle kommuner været i tvivl om, hvornår der skal foretages

genvurdering i eksisterende sager. Endelig har der været kommuner, der på grund af

deres størrelser har oplevet vanskeligheder i forhold til at finde en rådgiver, der ikke har

kendskab til sagen, til at foretage en second opinion.

71 (74 procent) af de 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, har oplevet i høj

eller nogen grad, at kravet om genvurdering i kommunen har bidraget til en kvalificeret

og faglig sparring,

se figur 3.13.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 3.13

I hvilken grad oplever forvaltningen, at implementeringen af kravet om

genvurdering i kommunen har bidraget til en kvalificeret og faglig sparring i forhold til at

genvurdere den iværksatte foranstaltning (i henhold til serviceloven § 155 a)?

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Fem af de 25 kommuner, som har svaret ”slet ikke” eller ”i mindre grad” til ovenstående

spørgsmål, oplyser i de uddybende bemærkninger, at de allerede før lovændringen 1.

oktober 2013 drøftede underretninger gentagne gange på møder og reagerede hurtigt på

ny information.

To kommuner, som oplever, at genvurderingskravet har bidraget til kvalificeret og faglig

sparring skriver følgende i de uddybende bemærkninger:

”Altid

kvalificeret at få andre øjne på indsatserne i en familie, så en forståelse

ikke blot består i mange år uden en kvalificeret vurdering af, om der bør ske

andet i familien”. (Kommune, som har svaret i høj grad til ovenstående

spørgsmål)

”En systematisk genvurdering

i sagerne betyder ofte, at den faglige vurdering

og indsats valideres eller ændres/målrettes og skærpes i forhold til den

konkrete underretning.”(Kommune, som har svaret i nogen grad til

ovenstående spørgsmål)

Beskrivelse af udbyttet af genvurderingen

Horsens Kommune, som er en af de fire interviewkommuner, oplever, at genvurderingen

kan være tidskrævende i forhold til det udbyttet:

”En fejlfortolkning af loven i starten betød, at der blev lavet genvurdering i alle

sager, og det skal man ikke. Derfor syntes vi, at der bruges meget arbejde i

forhold til udbyttet. I forhold til det nuværende arbejde, så er det for de

komplicerede sager et godt greb. Men der er også sager, hvor udbyttet er lille

[…]Man sætter sig ind i alle underretninger, og det gøres,

fordi man gerne vil

have, at det bliver gjort på en måde, der er fagligt i orden. Så er det vigtigt, at

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

man orienterer sig grundigt i sagen, og det er tidskrævende”. (Interview med

Horsens Kommune)

3.3.2

Genvurdering i de gennemgåede sager

I ni ud af de 16 sager, hvor der på underretningstidspunktet er iværksat en

foranstaltning i forhold til barnet eller den unge, som underretningen omhandler, har

kommunerne foretaget en genvurdering i henhold til servicelovens § 155 a, stk. 1. Dette

svarer til 56 procent,

se tabel 3.2.

Tabel 3.2

Er kravet om genvurdering i henhold til serviceloven § 155 a, stk. 1

overholdt?

Antal

Ja, der er foretaget en genvurdering med inddragelse af personer, som ikke tidligere har

deltaget i behandlingen af sagen

Nej, der er ikke foretaget en genvurdering, da der pågår en børnefaglig undersøgelse

Nej, der er ikke foretaget en genvurdering

Det fremgår ikke af sagen, hvorvidt der er foretaget en genvurdering

Procent

I alt

100

Note: Tabellen er baseret på 16 sager, hvor der på underretningstidspunktet er iværksat en foranstaltning i forhold til barnet

eller den unge.

Der er eksempler på sager, hvor det ikke fremgår klart af journalen fra kommunen, at

den person eller de personer, der inddrages i genvurderingen, ikke tidligere har deltaget i

behandlingen af sagen. I disse sager har Ankestyrelsen lagt til grund, at den person eller

de personer, der har deltaget i genvurderingen, ikke tidligere har deltaget i behandlingen

af den pågældende sag.

I én af de 16 sager er der ikke foretaget en genvurdering, da der på

underretningstidspunktet pågår en børnefaglig undersøgelse, hvorfor underretningen

som led i den almindelige sagsbehandling i stedet indgår i den børnefaglige

undersøgelse.

I to sager har Ankestyrelsen vurderet, at der ikke foretages en genvurdering efter

servicelovens § 155 a, stk. 1. I den ene sag har Ankestyrelsen vurderet, at kommunen

ikke foretager en indholdsmæssig genvurdering af sagen med henblik på at afklare,

hvorvidt underretningen giver anledning til at revidere den verserende indsats. Derimod

vurderer Ankestyrelsen, at underretningen i den konkrete sag behandles inden for 24

timer efter servicelovens § 155, stk. 2 med henblik på en afklaring af behov for akut

indsats.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

I den anden sag er det alene den ansvarlige sagsbehandler der foretager en

genvurdering. I den sag vurderer Ankestyrelsen, at der ikke foretages en genvurdering

efter servicelovens § 155 a, stk. 1, da der udover sagsbehandleren ikke deltager en eller

flere personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, i genvurderingen.

Sag 31 - hvor der foretages en genvurdering

Sagen drejer sig om en dreng på fire år. Kommunen har haft kendskab til drengen og

hans mor siden fødslen. Der har igennem de sidste to år været iværksat aflastning og

praktisk støtte i hjemmet.

Kommunen modtager en underretning fra drenges aflastningsmor om, at barnet muligvis

er blevet udsat for vold i hjemmet. Underretningen behandles inden for 24 timer, og der

afholdes en samtale med barnet og moderen på baggrund af underretning.

Tre uger senere foretager en teamleder en genvurdering af sagen. Det vurderes, at der

er sat ind med relevant støtte i forhold til drengen, og at der ikke er grundlag for at

revidere indsatsen i hjemmet.

Ankestyrelsen finder, at sagen er et eksempel på en situation, hvor der foretages en

genvurdering efter § 155 a, stk. 1 af en person, der ikke har et tidligere kendskab til

sagen med henblik på en vurdering af, om den igangværende indsats er tilstrækkelig

eller ej.

Sag 10

–

hvor der mangler genvurdering

Sagen drejer sig om en dreng på syv år. Drengen har infantil autisme, og hans

sprogkundskaber er ikke alderssvarende. Drengen er bevilget socialpædagogisk friplads,

og der bliver løbende bevilliget medicin og merudgifter efter servicelovens § 41.

Kommunen modtager en underretning fra drengens SFO. Drengen har fortalt en

pædagog, at hans farfar har slået ham, og at det sker tit. Det fremgår af kommunens

journaloplysninger, at der foretages en genvurdering af sagen samme dag som

underretningen modtages. Sagen drøftes med en afdelingsleder, og der laves en plan for

de kommende dage om, at der skal afholdes en samtale med drengen og forældrene.

Sagen anmeldes desuden til politiet.

Ankestyrelsen har vurderet, at der i sagen ikke sker en genvurdering efter servicelovens

§ 155 a, idet der ikke foretages en indholdsmæssig genvurdering af sagen med henblik

på en drøftelse af de eksisterende tiltag over for barnet. Derimod er der tale om en

behandling af underretningen inden for 24 timer efter servicelovens § 155, stk. 2.

Hvordan foretages genvurderingen

I seks ud af ni sager har en faglig leder eller en teamleder været inddraget i

genvurderingen. I to sager drøftes sagen med henholdsvis en kollega og på et fagligt

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

teammøde. I én sag fremgår det ikke af sagen, hvem der har deltaget ved

genvurderingen,

se tabel 3.3.

Tabel 3.3

Hvordan er genvurderingen foretaget?

Antal

Underretningen er drøftet på et fagligt teammøde

Underretningen er drøftet med kollegaer

Underretningen er drøftet med en faglig leder eller en teamleder

Det fremgår ikke af sagen

I alt

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på de otte sager, hvor der er foretaget en genvurdering. Grundet afrunding summer procenterne ikke

til 100.

I seks ud af otte sager svarende til 75 procent har genvurderingen ikke ført til en

revurdering af indsatsen over for barnet eller den unge. I tre sager er det vurderet, at

situationen på baggrund af underretningen er ny, og at den igangsatte indsats skal

revurderes,

se tabel 3.4

Tabel 3.4

Har genvurderingen ført til en revurdering af indsatsen overfor barnet/den

unge?

Antal

Nej

I alt

Note: Tabellen er baseret på de otte sager, hvor der er foretaget en genvurdering

Procent

100

Sag 74

–

hvor genvurderingen fører til revurdering af indsatsen

Sagen drejer sig om en pige på 14 år, der er anbragt på et opholdssted.

Kommunen modtager en anonym underretning om, at pigen bliver udsat for seksuelle

overgreb af en ældre anbragt dreng. Kommunen behandler underretningen inden for 24

timer. Det besluttes, at den eksisterende børnefaglige undersøgelse skal revideres, og at

børnehus og politi skal inddrages. Der fastsættes også et tidspunkt for en samtale med

pigen på baggrund af underretningen. Seks dage efter genvurderes sagen sammen med

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

en faglig leder. På baggrund af genvurderingen er der enighed om, at der er behov for en

revideret indsats i forhold til pigen.

Ankestyrelsen finder, at sagen er et fint eksempel på en sag, hvor der foretages en

genvurdering efter servicelovens § 155 a, stk. 1, og hvor genvurderingen giver anledning

til en revideret indsats over for pigen.

Ankestyrelsen anbefaler, at:



kommunen er opmærksom på at adskille en genvurdering af en sag efter

servicelovens § 155 a, stk. 1 fra en behandling af en underretning efter

servicelovens § 155, stk. 2. En genvurdering har til hensigt at afklare, om den

igangsatte indsats over for barnet eller den unge skal revideres, mens en

vurdering af en underretning inden for 24 timer går på en afklaring af behovet for

akutte tiltag på baggrund af underretningen.



kommunen er opmærksom på, at en genvurdering har til hensigt at styrke

kvaliteten af kommunernes sagsbehandling, og at faglig ledelse og sparring i den

forbindelse er et vigtigt led i kvalitetssikringen af indsatsen.



kommunen konsekvent sørger for, at der ved en genvurdering deltager en anden

eller andre personer som ikke tidligere har deltaget i behandlingen af den

pågældende sag.



kommunen øger opmærksomheden omkring en nøjagtig og retvisende

journalføring, således det konkret angives i sagens akter, om de personer, der

deltager i genvurderingen, tidligere har deltaget i behandlingen af den

pågældende sag.

3.4

Orientering af fagpersoner, som underretter

Kommunerne er forpligtet til at orientere fagpersoner, der underretter efter servicelovens

§ 153, om hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller

foranstaltninger. Det er beskrevet i servicelovens § 155 b, stk. 2.

Orienteringen til en faglig underretter skal sikre, at en faglig underretter får viden om,

hvorvidt kommunen har fulgt op på den pågældende bekymring. Dette kan være relevant

i forhold til fagpersonens eventuelle videre arbejde med det pågældende barn eller den

pågældende unge samt i de tilfælde, hvor fagpersonen overvejer at underrette

Ankestyrelsen om sin bekymring, jf. servicelovens § 65.

Loven regulerer ikke, hvordan og på hvilket tidspunkt orienteringen til en faglig

underretter bør ske. Det følger imidlertid af lovens forarbejder, at kommunen bør

bestræbe sig på at give orienteringen inden for rimelig tid.

Det er alene i særlige tilfælde, hvor kommunen af hensyn til barnets eller den unges

bedste kan undlade at orientere en faglig underetter. Det kan eksempelvis være

situationer, hvor en orientering til faglig underetter vil skabe unødige barrierer for

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

samarbejdet mellem parterne eller situationer hvor der er en konflikt mellem den

konkrete fagperson og familien mv.

Efter servicelovens § 155 b, stk. 3 kan kommunen endelig på baggrund af en konkret

vurdering videregive oplysninger vedrørende type og varighed af en given indsats til en

faglig underretter. Dette kan være tilfældet i sager, hvor den pågældende fagperson i

kraft af sit daglige arbejde varetager en opgave over for barnet eller den unge, som giver

mulighed for at understøtte den indsats, der er igangsat.

3.4.1

Kommunernes tilbagemelding til en faglig underretter

Knap halvdelen af de adspurgte 96 kommuner, har udarbejdet en skriftlig procedurer for

orientering af en faglig underretter, om hvilken indsats, der iværksættes på baggrund af

underretningen

se figur 3.14.

Figur 3.14

Har forvaltningen en skriftlig procedure for orienteringen af fagpersoner, der

har underrettet, om hvilken indsats, der iværksættes på baggrund af underretningen (i

henhold til serviceloven § 155 b, stk. 2)?

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Blandt de 96 kommuner angiver 34 kommuner, at orienteringen sker skriftligt, mundtligt

eller personligt. 16 kommuner sender kvitteringsbrev til en faglig underretter. Enkelte

kommuner påpeger dog, at det har været vanskeligt at skabe en procedure, der sikrer

orientering, hvorimod otte kommuner oplyser, at de anvender et IT-system til at sikre

orientering til fagpersoner.

Eksempel på tre kommuners måde at håndtere tilbagemeldingen til en faglig

underretter

To af de fire interviewkommuner håndterer tilbagemeldingen til en faglig underretter ved

som udgangspunkt at indkalde underretteren til et indledende møde. De to resterende

interviewkommuner lader en myndighedsperson kontakte underretter, når beslutningen

om hvilken indsats, der skal iværksættes på baggrund af underretningen, er foretaget.

I Billund Kommune indkaldes en faglig underretter til en underretningssamtale med

myndighedspersonen fra forvisitationen, som modtager alle underretninger, en

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

sagsbehandler

fra ”baglandet” ved eksisterende sager,

forældremyndighedsindehaverne

og eventuelt barnet. Til underretningssamtalen træffes der som regel beslutning om,

hvad der skal ske fremadrettet i sagen, for eksempel om der skal sættes en børnefaglig

undersøgelse i gang. Det er kommunens erfaring, at en faglig underretter gerne vil

deltage i mødet.

Horsens Kommune håndterer som udgangspunkt i lighed med førnævnt kommune

orienteringen af en faglig underretter ved at invitere den faglige underretter med til et

indledende møde. Til dette møde fremgår det, hvorvidt kommunen vil iværksætte en

undersøgelse eller en foranstaltning. Hvis fagpersonen ikke ønsker eller er i stand til at

deltage på mødet, sikrer kommunen en telefonisk eller skriftlig orientering.

Fremgangsmåden begrundes således:

”Når vi vælger at bruge den udvidede model med netværksmøder og

telefonmøder, så skyldes det troen på, at det er med til at gøre, at vi får

truffet de rigtige beslutninger, at vi får lavet de understøttende elementer i

forhold til foranstaltninger og at vi i givet fald iværksætter støtte eller

foranstaltninger, som gør, at vi lykkedes på den lange bane. Med det bedre

samarbejde man får, så vil man høste nogle gevinster”. (Interview med

Horsens Kommune)

Horsens Kommune oplever i lighed med førnævnte kommune, at en faglig underretter

gerne vil være med på mødet og at deltagelsen bidrager til, at faglige underretter

oplever at blive orienteret.

Horsens Kommune har ingen interne deadlines for, hvornår tilbagemeldingen skal ske.

De har imidlertid orienteret skoler og andre fagpersoner om, at der kan gå lang tid før

der gives en orientering, for eksempel fordi man afventer udarbejdelse af en børnefaglig

undersøgelse. Kommunen har samtidig orienteret skoler mfl. om, at en faglig underretter

er meget velkommen til at kontakte kommunen, såfremt de ikke hører noget. Denne

orientering og afklaring har ifølge kommunen styrket samarbejdet.

I Frederiksberg Kommune er orientering af en faglig underretter et opfølgningspunkt, når

modtagerteamet, der modtager alle underretninger og arbejder på sagen indtil den

endelig afgørelse, enten lukker sager, træffer indledende afgørelse i henhold til § 11 eller

træffer afgørelsen om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse. Tilbagemeldingen

sker således nærmest automatisk i alle sager, hvor der er en faglig underretter. Derefter

sendes sagen videre til baglandet, som foretager den børnefaglige undersøgelse. Her er

det almindelig praksis, at man inddrager de personer, der er omkring børnene til dagligt i

den iværksatte foranstaltning i ønsket om, at disse personer kan støtte op omkring den

iværksatte indsats.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Oplevede udfordringer og gevinster som følge af kravet om tilbagemelding til

en faglig underretter

59 af de 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet (61 procent), angiver, at de

har oplevet udfordringer som følge af kravet om tilbagemelding til en faglig underretter.

37 kommuner (39 procent) ikke har oplevet udfordringer hermed,

se figur 3.15.

Figur 3.15

Har forvaltningen oplevet udfordringer forbundet med at implementere

kravet om tilbagemelding til underretter (i henhold til serviceloven § 155b, stk. 2)?

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Blandt de 59 kommuner, som har oplevet udfordringer oplyser 29 kommuner, at

tilbagemeldingen til underretter ofte glemmes, og at det er vanskeligt at indpasse i den

daglige arbejdsgang. For eksempel har det været svært at finde det bedste tidspunkt i

sagsbehandlingen, således at tilbagemeldingen er meningsfuld for underretteren. Enkelte

kommuner mener ikke, at deres IT-system understøtter kravet. Derudover oplever tre

kommuner, at det er vanskeligt at forstå lovgivningen på området.

Blandt de 96, der har besvaret spørgeskemaet, oplever 54 procent, at det nye krav om

tilbagemelding til fagperson, som underretter, har bidraget til at understøtte en forbedret

indsats over for børn og unge, der har været udsat for overgreb eller hvor der er

mistanke herom,

se figur 3.16.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 3.16

I hvilken grad vurderer forvaltningen, at det nye krav om tilbagemelding til

fagperson, som underretter (i henhold til serviceloven § 155 b, stk. 2), har bidraget til at

understøtte en forbedret indsats over for børn og unge, der har været udsat for overgreb

eller hvor der er mistanke herom?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

100%

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Frederiksberg Kommune, som er blevet interviewet og som har angivet, at lovinitiativet i

mindre grad har bidraget til at understøtte en forbedret indsats over for børn og unge,

der har været udsat for overgreb eller hvor der er mistanke herom, beskriver gevinsten

således:

”Den er udmærket i forhold til, at underretter ved,

at vi har lavet den her

vurdering og er klar på at skulle underrette igen, og der kan jeg se en lille

fordel, men det gjorde vi jo også tidligere. Med Overgrebspakken er det

blevet rammesat og det giver os en sikkerhed. At vi er sikre på, at

underretter har fået en tilbagemelding, og ved hvad de skal gøre, hvis de

oplever problemer”. (interview med Frederiksberg Kommune)

3.4.2

sager

Orientering af en faglig underretter i de gennemgåede

I 78 ud af 103 sager er underretter en fagperson efter servicelovens § 153. I de

resterende 25 sager er underretter enten anonym eller ikke en fagperson,

se tabel 3.5.

Tabel 3.5

Er underretter en fagperson?

Antal

Underretter er en fagperson

Nej, underretter er ikke fagperson

Nej, underretter er anonym

I alt

Note: Tabellen er baseret på 103 sager

Procent

100

103

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

I 60 ud af 78 sager svarende til 77 procent modtager en faglig underretter ikke en

orientering, men burde have modtaget dette, se

tabel 3.6.

Tabel 3.6

Er en faglig underretter blevet orienteret om, hvorvidt underretningen har ført

til iværksættelse af en undersøgelse eller foranstaltninger?

Antal

Nej, men Ankestyrelsen er enig i, at orienteringen er undladt (uddyb i

bemærkningsfeltet)

Nej, underretter burde have modtaget en orientering

I alt

Note: Tabellen er baseret på 79 sager, hvor en fagperson underretter.

Procent

100

Hvis man sammenligner ovenstående med kommunernes procedure for kvittering for

modtagelsen af underretningen til underretter i de gennemgåede sager, er kommunerne

lidt bedre til at give en kvittering for modtagelsen og notere det i sagen, end de er til at

orientere en faglig underretter om, hvad underretningen har ført til. I 87 procent af de

103 sager har underretter modtaget en bekræftelse på, at underretningen er modtaget.

I 82 ud af 103 sager, svarende til 80 procent af sagerne, har underretter inden for seks

dage modtaget en bekræftelse på underretningens modtagelse.

Der stilles ikke i loven formkrav til selve bekræftelsen. En bekræftelse på modtagelse af

en underretning kan således ske skriftligt og/eller mundtligt. I de sager, hvor

underretningen foretages telefonisk eller ved personlig henvendelse, har Ankestyrelsen

lagt til grund, at underretter får en mundtlig bekræftelse på underretningens modtagelse

på tidspunktet for underretningen.

Sag 32

–

hvor en faglig underretter bliver orienteret på baggrund af

underretningen

Sagen drejer sig om en pige på otte år. Kommunen har et langvarigt kendskab til

familien på grund af konflikter omkring samvær. Der er udarbejdet en børnefaglig

undersøgelse, og der er iværksat familiebehandling i hjemmet.

Kommunen modtager en underretning fra en psykolog fra det familiehus, hvor mor og

pigen får familiebehandling. Psykologen har talt med mor og udtrykker bekymring for, at

pigen muligvis har været udsat for seksuelle overgreb under samvær med far.

Underretningen behandles inden for 24 timer, og der afholdes en samtale med pigen. På

baggrund af samtalen med pigen vurderes det, at pigen ikke har været udsat for

seksuelle overgreb. Hun fremstår som en sund pige i god udvikling, men præget af

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

forældrenes indbyrdes konflikter. Samme dag kontakter kommunen en faglig underretter

telefonisk og oplyser, at underretningen ikke har ført til andre tiltag end den allerede

iværksatte familiebehandling.

Ankestyrelsen finder, at sagen er et godt eksempel på en situation, hvor en faglig

underretter får en tilbagemelding på sin underretning, således at denne får viden om, at

der er blevet fulgt op på den pågældende bekymring.

Oplysninger om type af undersøgelse eller foranstaltning

I 13 ud af 17 sager svarende til 74 procent, har en faglig underretter fået oplyst hvilken

type undersøgelse eller foranstaltning, der er iværksat,

se tabel 3.7.

Tabel 3.7

Har en faglig underretter fået oplyst, hvilken type undersøgelse eller

foranstaltning, der er iværksat og den planlagte varighed heraf?

Antal

Nej

I alt

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på 17 sager, hvor en faglig underretter modtager en orientering.

Ankestyrelsen anbefaler, at



kommunen sikrer, at en faglig underretter orienteres om, hvorvidt underretningen

har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller foranstaltninger, da det

tværfaglige samarbejde omkring et udsat barn eller en ung ofte kan have en

afgørende betydning for, om en given indsats får den ønskede effekt.



kommunen giver orienteringen inden for rimelig tid, for eksempel i forbindelse

med, at der iværksættes en børnefaglig undersøgelse efter § 50 eller gives tilbud

efter § 11. Hvis det ikke er muligt, bør der opretholdes en dialog med en faglig

underretter, så denne får viden om, at der følges op på den pågældende

bekymring.



kommunen noterer i journalen eller på et særskilt ark, såfremt der gives en

mundtlig orientering til faglig underetter. Ligeledes, hvis kommunen ud fra en

konkret vurdering undlader at give en faglig underretter en orientering

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

4 Kommunernes brug af

børnehusene

Dette kapitel handler om kommunernes implementering af lovændringer vedrørende

oprettelse og brug af børnehuse.

Kapitlet bygger på en landsdækkende spørgeskema-undersøgelse, som blev besvaret af

96 kommuner, Ankestyrelsens gennemgang af 103 sager fra 25 kommuner og interview

med fire kommuner. I gennemgangen af kommunernes anvendelse og oplevelse af

børnehusene præsenteres kommunernes besvarelse på spørgeskemaet opdelt i forhold til

hvilken region og derved hvilket børnehus, kommunen hører til.

Kapitlet handler om:



Kommunens egne retningslinjer for brugen af børnehusene

Kommunernes brug af børnehuse forbundet med faglig rådgivning og

konsulentbistand

Kommunernes brug af børnehuse forbundet med den børnefaglige undersøgelse

og herunder udveksling af oplysninger i forbindelse med en sag i børnehuset

Kommunernes brug af børnehuse forbundet med støttende foranstaltninger

sideløbende med den børnefaglige undersøgelse

Kommunernes erfaringer med brugen af børnehusene

–

udfordringer og gode

oplevelser



4.1



Sammenfatning af kapitlets resultater



98 procent af kommunerne oplyser, at de har anvendt børnehuset i forbindelse med

enten konsultativ bistand og/eller udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse

og/eller psykologisk behandling.

84 procent af kommunerne har benyttet børnehuset til brug for den børnefaglige

undersøgelse. 88 procent af kommunerne har anvendt muligheden for at få faglig

rådgivning og konsulentbistand fra børnehuset i forhold til vurderingen af, hvorvidt de

skulle benytte sig af børnehuset i en specifik sag.

79 procent af de kommuner, som har benyttet børnehuset til brug for den

børnefaglige undersøgelse, har gjort brug af psykologisk behandling herunder

Dette er del af Overgrebspakkens tredje hovedtema ”Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt”.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN



kriserådgivning til barnet, den unge og/eller pårørende fra børnehuset sideløbende

med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse.

89 procent af kommuner oplever, at børnehuset i høj grad eller nogen grad har

bidraget til at understøtte en forbedret indsats over for børn og unge, der har været

udsat for overgreb eller hvor der er mistanke herom. 91 procent af de kommuner,

som har gjort brug af et børnehuse i forbindelse med udarbejdelse af den

børnefaglige undersøgelse oplever dette i høj eller nogen grad.

90 procent af kommuner beskriver gode erfaringer med børnehuset. For eksempel

beskriver nogle kommuner, at de oplever en god kontakt, sparring og gensidig

respekt forbundet med samarbejdet med børnehuset, og flere kommuner beskriver

børnehusets ansatte som kompetente.

I 65 procent af kommunerne er det myndighedsrådgiveren, der har kompetence til at

visitere en sag til børnehuset

65 procent af kommunerne har udarbejdet skriftlige interne retningslinjer for brugen

af børnehuse

I 63 procent af kommunerne har forvaltningen oplevet at være i tvivl om, hvorvidt de

skulle benytte sig af børnehuset i forbindelse med udarbejdelsen af den børnefaglige

undersøgelse

58 procent af kommunerne har oplevet udfordringer i forhold til at anvende

børnehuset. Nogle kommuner beskriver udfordringer med ventetid og koordinering

med børnehuset herunder udfordringer i forhold til børnehusets åbningstid. Hertil

kommer udfordringer knyttet til den geografiske afstand og afgrænsningen af

henholdsvis børnehusets målgruppe og kompetencer.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i 19 procent af sagerne har taget kontakt

til børnehuset med henblik på konsultativ bistand. I omtrent halvdelen af disse sager

havde den konsultative bistand foranlediget iværksættelse af en børnefaglig

undersøgelse.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i 60 procent af de sager, hvor der er

iværksat en børnefaglig undersøgelse, har efterlevet reglerne om inddragelse af

børnehuset i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i halvdelen af de sager, hvor børnehuset

er inddraget, inddrager kommunerne anbefalingerne fra børnehuset i den

socialfaglige vurdering knyttet til den børnefaglige undersøgelse.

4.2

Introduktion til lovændringer

Pr. 1. oktober 2013 er der fem børnehuse i Danmark, som kommunen skal benytte som

led i den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et

barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Det er beskrevet i

servicelovens § 50 b.

Brugen af børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse skal sikre en koordineret

og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn eller ung og

barnets eller den unges familie i sager om overgreb. Ved at samle de relevante

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

fagpersoner ét sted får barnet eller den unge bedre muligheder for at blive undersøgt

skånsomt og for at få krisestøtte og psykologsamtaler.

Børnehuset skal som udgangspunktet alene benyttes i sager, hvor der er behov for et

samarbejde mellem kommune, politi og/eller sundhedsvæsen. Der skal således ud over

kommunen altid være mindst én anden sektor involveret.

Børnehuset tilbyder

Børnehuset bistår kommunen med at vurdere, undersøge og udrede barnets eller den

unges behov for støtte, som følge af det eller de overgreb, der er viden eller mistanke

om, at barnet eller den unge har været udsat for.

Børnehuset kan tilbyde barnet eller den unge kortvarig krisestøtte og psykologsamtaler,

hvis det vurderes relevant. Endvidere kan de nærmeste omsorgspersoner tilbydes akut

krisestøtte, hvis det vurderes nødvendigt som led i støtten til barnet eller den unge.

Personalet i børnehuset tilbyder endelig den kommunale myndighedssagsbehandler

rådgivning og vejledning i forhold til familiens samlede situation i relation til overgrebet.

I børnehuset deltager sundhedsfagligt personale i sagssamråd og samtaler og foretager

en vurdering af barnets eller den unges behov for sundhedsfaglig indsats og eventuelt

viderevisitation. Politiet kan anvende børnehusets lokaler til videoafhøring af barnet eller

den unge og til en eventuel retsmedicinsk undersøgelse.

Indsatsen i børnehuset er tilendebragt, når de involverede myndigheder har foretaget de

nødvendige undersøgelser m.v. og når barnets eller den unges behov for støtte er

afdækket.

Udover at benytte børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse, kan

kommunerne også få faglig rådgivning og konsulentbistand fra børnehuset, når der er

tvivl om, hvorvidt sagen er omfattet af børnehusets målgruppe.

Udveksling af oplysninger i børnehuse

Myndigheder og fagpersoner, der inddrages i en konkret sag i børnehuset, har mulighed

for at udveksle oplysninger i den konkrete sag. Det fremgår af servicelovens § 50 c.

Muligheden for at udveksle oplysninger kan benyttes af hensyn til barnet eller den unge

med henblik på at beskytte barnet eller den unge og yde en skånsom indsats, der

belaster barnet eller den unge mindst muligt. Det er vigtigt, at barnet eller den unge

skånes fra gentagne gange at skulle videregive relevante oplysninger.

Oplysningerne i en konkret sag kan udveksles op til, at et barn eller en ung undersøges i

børnehuset, under forløbet i børnehuset og efter forløbet i børnehuset, når udvekslingen

må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Derudover kan der i den konkrete sag foretages udveksling af oplysninger som led i

erfaringsudvikling og etablering af fælles vidensgrundlag myndighederne i mellem med

henblik på at sikre børn eller unge, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er

mistanke herom, en helhedsorienteret, koordineret og tværfaglig indsats.

Handle- og beslutningskompetence

Det er barnets eller den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret i forhold til

barnet eller den unge under hele forløbet i børnehuset og til at træffe afgørelse om

eventuelle støtteforanstaltninger.

Afgørelser om støtte kan træffes med rådgivning og vejledning fra børnehusets faste

personale, men det er den kommunale myndighed, der har den fulde

beslutningskompetence.

4.3 Kommunernes retningslinjer for brugen af

børnehuset

62 kommuner svarende til 65 procent af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet, har udarbejdet skriftlige interne retningslinjer for brugen af børnehuse,

se figur 4.1.

Figur 4.1

Har kommunen udarbejdet skriftlige interne retningslinjer for brugen af

børnehuse?

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Et par kommuner uddyber, at de skriftlige interne retningslinjer består af det, som er

beskrevet i beredskabsplanen og/eller i en skriftlig samarbejdsaftale mellem børnehuset

og kommunen. Enkelte af de kommuner, som ikke har udarbejdet skriftlige interne

retningslinjer for brugen af børnehuset uddyber henholdsvis, at disse er undervejs, at der

er foregået en mundtlig overlevering af retningslinjerne eller at de forholder sig til de

retningslinjer, der følger af serviceloven eller fra børnehusets side.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

I forhold til den regionale opdeling af svarene i figur 4.1 ses det, at en større procentdel

af kommunerne i Region Hovedstaden og Region Syddanmark har skriftlige interne

retningslinjer for brugen af børnehusene sammenlignet med Region Midtjylland og

Region Sjælland,

se figur 4.2.

Figur 4.2

Har kommunen udarbejdet skriftlige interne retningslinjer for brugen af

børnehuse? (Opdelt på regioner)

Hovedstaden

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

Sjælland

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

4.4 Kommunernes brug af faglig rådgivning og

konsulentbistand fra børnehuset

I sager, hvor kommunerne er i tvivl om, hvorvidt en konkret sag er omfattet af

børnehusets målgruppe, skal børnehuset yde rådgivning og vejledning med henblik på en

afklaring heraf. Dette fremgår af § 2 i bekendtgørelse om børnehuse

I den konsultative fase yder børnehuset faglig sparring i form af telefonisk konsultativ

bistand. I særlige tvivlssager kan kommunen få sagen vurderet på et børnehussamråd.

Den faglige sparring ydes alene til kommunale myndighedsrådgivere og deres ledere, når

der er tvivl om hvorvidt en sag er omfattet af børnehusets målgruppe.

BEK nr. 1153 af 01/10/2013

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Andre fagpersoner, der er i tvivl om en mistanke om overgreb, skal gøre brug af deres

kommunale beredskab, SISO’s telefonrådgivning

eller anden rådgivningsmulighed.

Børnehuset yder ikke konsultativ bistand til borgere.

4.4.1

Kommunernes generelle brug af rådgivning og

konsulentbistand fra børnehuset

84 kommuner svarende til 88 procent af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet, har anvendt muligheden for at få faglig rådgivning og konsulentbistand

fra børnehuset i forhold til vurderingen af, hvorvidt de skulle benytte sig af børnehuset i

en specifik sag,

se figur 4.3.

Figur 4.3

Har forvaltningen anvendt muligheden for at få faglig rådgivning og

konsulentbistand fra børnehuset i forhold til vurderingen af, hvorvidt de skulle benytte

sig af børnehuset i en specifik sag?

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Godt en tredjedel af de kommuner, som har gjort brug af faglig rådgivning og

konsulentbistand fra børnehuset, uddyber, at de har gjort dette i forbindelse med

afklaring af visitationsprocedure og afklaring af, hvorvidt en sag skal i børnehuset. Et par

af disse kommuner nævner desuden, at de har gjort brug af børnehuset til faglig sparring

om sagsgangen i kommunen. Endelig præciserer et par kommuner, at de mest brugte

denne mulighed i starten.

Nogle af de kommuner, som ikke har gjort brug af faglig rådgivning og konsulentbistand

fra børnehuset oplyser, at de ikke har oplevet at være i tvivl om, hvorvidt børnehuset

skulle inddrages eller, at de har fået sparring i eget regi.

I forhold til den regionale opdeling af svarene i figur 4.3 ses følgende. En større

procentdel af kommunerne i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region

nordjylland har anvendt muligheden for at få faglig rådgivning og konsulentbistand fra

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

børnehuset i forhold til vurderingen af, hvorvidt de skulle benytte sig af børnehuset i en

specifik sag, sammenlignet med Region Sjælland,

se figur 4.4.

Figur 4.4

Har forvaltningen anvendt muligheden for at få faglig rådgivning og

konsulentbistand fra børnehuset i forhold til vurderingen af, hvorvidt de skulle benytte

sig af børnehuset i en specifik sag? (Opdelt på regioner)

Hovedstaden

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

Sjælland

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Beskrivelser af brugen af den konsultative bistand

De fire interviewkommuner har anvendt den konsultative bistand på forskellige måder.

Nogle kommuner har sjældent eller alene brugt bistanden, når de har været særligt i

tvivl. Andre kommuner har brugt bistanden jævnligt og som en fast del af behandlingen

af underretninger om overgreb eller mistanke herom.

Kalundborg Kommune skriver i spørgeskemaet, at de ikke har gjort brug af den

konsultative bistand, da de ikke har været i tvivl om, hvornår de skal bruge børnehuset.

I interviewet uddyber kommunen, at de siden besvarelsen af spørgeskemaet har haft to

samarbejdsmøder med børnehuset, hvor de er blevet mere skarpe på, hvordan de kan

bruge den konsultative bistand. Der har desuden været en tvivlssag, hvor de har haft

god erfaring med at få sagen vurderet på et børnehussamråd. Det vil sige et

tværsektorielt møde i børnehuset med fokus på afklaring af, hvorvidt sagen skal i

børnehuset:

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

”Vi har en voldssag,

hvor vi har fået rigtig meget ud af det [et tværsektorielt

møde i børnehuset]. Det viste sig, at hospitalsvæsenet vidste mere om

moderen end hvad vi gjorde […] Vi kunne se reaktionen hos barnet, men ikke

årsagsforklaringen. Samarbejdet med sundhedsvæsenet er blevet bedre og på

sagsniveau har den konsultative bistand kvalificeret det samarbejde

kommunen har på tværs.” (interview med Kalundborg Kommune)

I Billund Kommune har man valgt at bruge den konsultative bistand fra børnehuset som

et fast led i behandlingen af underretninger om overgreb eller mistanke herom. I Billund

kommune kontakter forvisitationen - en særskilt organisatorisk enhed, som tager sig af

modtagelsen af alle underretninger

–

således børnehuset i alle sager, der omhandler

overgreb med henblik på konsultative rådgivning. Der arbejdes med en fast liste over de

ting, som man skal huske at have afklaret, når man taler med børnehuset:

1) Er barnet beskyttet mod yderligere overgreb

2) Hvordan skal kontakten til forældrene være

3) Hvordan planlægger vi børnesamtale

4) Hvordan sikrer vi, at barnet har en tryghedsperson hos sig

5) Skal barnet have psykolog hjælp

6) Er der behov for særlig understøttelse inden undersøgelsen er færdig

I Billund har de blandede oplevelser med den konsultative bistand. På den ene side har

børnehuset været meget hjælpsom særligt i forhold til, hvordan de skal handle i forhold

til forældrene og børnehusets medarbejdere har flere gange givet nye perspektiver på

tingene. På den anden side, kan de godt få en oplevelse af, at de får de samme svar på

de samme spørgsmål. En sagsbehandler beskriver det således:

”Nogle gange er det den samme rille. Nogen gange ved jeg, hvad de vil svare,

fordi jeg har kontaktet dem så mange gange vedrørende sagsproblematikken,

at jeg nogenlunde ved hvad, de vil sige. Det er nogenlunde de samme emner,

vi snakker om. Nogle gange oplever jeg, at det jeg gør, gør jeg fordi, at jeg

skal gøre det. Men nogle gange kommer vi ind på noget, som er anderledes

og jeg får fat i noget, jeg ikke havde regnet med. Dér er det

rigtig godt.”

(Interview i Billund Kommune)

Kommunen kan i den sammenhæng savne, at børnehuset spørger mere ind til sagen, når

kommunen henvender sig for at få konsultativ rådgivning:

”En ting er, hvordan vi fremlægger sagen. En anden ting er, at vi gerne

vil

have, de spørger ind til sagen og på den måde nuancerer den på en anden

måde, end vi umiddelbart vil have gjort” (Interview i Billund Kommune)

4.4.2

Brugen af konsultativ bistand fra børnehuset i de

gennemgåede sager

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

I 20 af de 103 sager, svarende til 19 procent, har kommunerne haft kontakt til

børnehuset for at få konsultativ bistand og få en nærmere drøftelse af underretningens

indhold og de videre sagsskridt, før der træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse,

se tabel 4.1.

Tabel 4.1

Har der været konsultativt kontakt med børnehuset

Antal

Konsultativ samtale med børnehuset

Der er ikke foretaget en konsultativ samtale med børnehuset

I alt

Note: Tabellen er baseret på alle 103 sager.

Procent

100

103

Ovenstående resultater bygger alene på dokumenterede oplysninger. Det kan ikke

udelukkes, at flere kommuner som led i den indledende behandling af en underretning

om overgreb har haft en uformel sparring med børnehuset, uden at det er blevet

journalført.

Sag 95

–

hvor kommunen har gjort brug af konsultativ bistand fra børnehuset

Sagen drejer sig om en pige på 17 år. Kommunen får en underretning fra skolen. Pigen

er depressiv og selvmordstruet. Hun har muligvis haft et seksuelt forhold til en lærer

ansat på skolen.

Underretningen behandles inden for 24 timer. Kommunen finder ikke grundlag for at

handle akut, da pigen allerede modtager privat psykologbehandling. Der etableres

derimod kontakt til børnehuset med henblik på konsultativ bistand i forhold til, om sagen

skal behandles i børnehuset. Børnehuset rådgiver kommunen om, at der bør afholdes en

børnesamtale med pigen. Børnehuset vejleder desuden kommunen om, at der som

udgangspunkt skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, før børnehuset kan bidrage

til sagen. Dog foreslår børnehuset, at sagen bliver vurderet på et konsultativt

sagssamråd med deltagelse af politiet, da der er tale om en svær sag, hvor det ikke kan

udelukkes, at forholdet til læreren ikke har været påtvunget med derimod været baseret

på gensidigt samtykke.

Sagen er et eksempel på en situation, hvor kommunen har mulighed for at benytte sig af

børnehusets konsultative bistand til at afklare tvivlstilfælde.

Konsultativ bistand sammenholdt med fravalget af en børnefaglig undersøgelse

I 12 ud af 20 sager, hvor der ydes konsultativ bistand, har kommunerne ikke truffet

afgørelse om en børnefaglig undersøgelse. I seks af de 12 sager vurderer Ankestyrelsen,

at kommunerne burde have iværksat en børnefaglig undersøgelse. Her har man i stedet

tilbudt konsulentbistand eller rådgivning efter servicelovens § 11, stk. 3 og stk. 4,

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

iværksat foranstaltninger uden en forudgående børnefaglig undersøgelse eller afsluttet

sagen uden yderligere tiltag,

se tabel 4.2.

Ankestyrelsen skal bemærke, at rådgivning, undersøgelse og behandling efter

servicelovens § 11, stk. 3 og stk. 4 relaterer sig til konkrete og afgrænsede

problemstillinger. Sager om viden eller mistanke om overgreb vil således som

udgangspunkt ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

I 29 ud af 83 sager, hvor kommunerne ikke har haft konsultativ kontakt til børnehuset,

vurderer Ankestyrelsen, at kommunerne burde have truffet afgørelse om iværksættelse

af en børnefaglig undersøgelse,

se tabel 4.2.

Konsultativ bistand kan i sådanne sager

afklare behovet for at iværksatte en børnefaglig undersøgelse.

Tabel 4.2

Brugen af konsultativ bistand sammenholdt med fravalget af en børnefaglig

undersøgelse eller tillæg hertil

Underretningen

har givet

anledning til

konsultativ

bistand fra

børnehuset

Underretningen indgår i en børnefaglig undersøgelse eller

underretningen har givet anledning til at kommunen træffer

afgørelse om igangsættelse af en børnefaglig undersøgelse eller

tillæg til en børnefaglig undersøgelse

Kommunen har ikke og burde heller ikke have truffet afgørelse

om igangsættelse af børnefaglig undersøgelse eller tillæg til en

børnefaglig undersøgelse

Kommunen burde have truffet afgørelse om igangsættelse af

børnefaglig undersøgelse eller tillæg til en børnefaglig

undersøgelse

I alt

103

Underretningen

har ikke givet

anledning til

konsultativ

bistand fra

børnehuset

I alt

Note: Tabellen er baseret på alle 103 sager.

Ankestyrelsen anbefaler, at



kommunen er opmærksom på at kontakte børnehuset for at få konsultativ bistand

i sager om overgreb eller mistanke om overgreb, særligt når der er tvivl om

hvorvidt sagen bør behandles i børnehuset. Konsultativ kontakt til børnehuset i

sager om overgreb eller mistanke om overgreb, er en god mulighed for at få

kvalificeret sagsbehandlingsforløbet. Børnehuset er bemandet med et fast

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN



uddannet personale, der har særlige kvalifikationer og kompetencer til håndtering

af sager om overgreb mod børn og unge og er forpligtet til at yde kommunen

rådgivning og vejledning i tvivlstilfælde.

kommunen er opmærksom på, at sager om viden eller mistanke om overgreb som

udgangspunkt ikke vil være omfattet af målgruppen for servicelovens § 11, stk. 3

og stk. 4. Rådgivning, undersøgelse og behandling efter servicelovens § 11, stk. 3

og stk. 4 relaterer sig alene til konkrete og afgrænsede problemstillinger.

kommunen er særlig opmærksom på afdække barnets eller den unges forhold

efter servicelovens § 50 i sager, hvor det må antages, at et barn eller en ung

trænger til særlig støtte som følge af viden eller mistanke om overgreb. Dette

giver mulighed for, at børnehuset kan inddrages i undersøgelsesfasen og

eventuelt hjælp kan iværksættes så hurtigt som muligt til barnet eller den unge.

4.5 Brugen af børnehuset i forbindelse med den

børnefaglige undersøgelse

Kommunen skal benytte børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse, hvis der er

viden eller mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb, og når

politi eller sundhedsmyndigheder er involveret i sagen. Dette følger af servicelovens § 50

Børnehuset bistår den kommunale myndighedssagsbehandler med at udrede og

undersøge barnets eller den unges forhold med henblik på at afdække barnets eller den

unges behov for særlig støtte efter et overgreb eller mistanken herom.

Eftersom udredningen og undersøgelsen i børnehuset relaterer sig til overgrebet eller

mistanken om overgrebet, skal myndighedssagsbehandleren fortsat foretage en samlet

børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 i sammenhæng med forløbet i

børnehuset.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Kommunernes generelle brug af børnehuset forbundet med den

børnefaglige undersøgelse

81 kommuner svarende til 84 procent af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet, har benyttet børnehuset til brug for den børnefaglige undersøgelse,

figur 4.5.

Figur 4.5

Har forvaltningen benyttet børnehuset til brug for den børnefaglige

undersøgelse (i henhold til serviceloven § 50 b)?

Nej, har ikke haft nogen sager

Nej, andre årsager

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

I forhold til den regionale opdeling af svarene i figur 4.5 ses det, at en større procentdel

af kommunerne i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark har

benyttet børnehusene til brug for den børnefaglige undersøgelse sammenlignet med

Region Nordjylland og Region Midtjylland,

se figur 4.6.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 4.6

Har forvaltningen benyttet børnehuset til brug for den børnefaglige

undersøgelse (i henhold til serviceloven § 50 b)? (Opdelt på regioner)

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

Nej, andre årsager

100

Nej, har ikke haft nogen sager

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Kompetence til at visitere til et børnehus

I 62 kommuner svarende til 65 procent af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet, er det myndighedsrådgiveren, der har kompetence til at visitere en sag

til børnehuset,

se figur 4.7.

Figur 4.7

Hvem har kompetence til at visitere en sag til børnehuset?

Myndighedsrådgiveren

Teamlederen

Afdelingschefen

Visitator eller

visitationsudvalg

Andet

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Blandt de kommuner, som har svaret andet til ovenstående spørgsmål, har enkelte

uddybet dette med, at der er tale om en kombination af ovenstående eller at det er et

særligt modtagelsesteam, baggrundsteam eller juridisk kontor, der har kompetence til at

visitere sagen. Hertil kommer, at et par af de kommuner, som har svaret

myndighedsrådgiveren, uddyber, at dette sker i samarbejde med den faglige konsulent,

en teamleder, en myndighedsleder eller en fra et særligt beredskabs- eller

modtagelsesteam.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

I forhold til den regionale opdeling af svarene i figur 4.7 ses umiddelbart ikke nogen klar

forskel i forhold til hvem, der har kompetence til at visitere en sag til børnehuset,

se figur

4.8.

Figur 4.8

Hvem har kompetence til at visitere en sag til børnehuset? (Opdelt på

regioner)

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

Myndighedsrådgiveren

Teamlederen

Afdelingschefen

100

Andet

Visitator eller visitationsudvalg

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Tvivl omkring hvorvidt børnehuset skulle inddrages

I 60 kommuner svarende til 63 procent af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet, har forvaltningen oplevet at være i tvivl om, hvorvidt de skulle benytte

sig af børnehuset i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse,

se figur 4.9.

Figur 4.9

Har forvaltningen oplevet at være i tvivl om, hvorvidt de skulle benytte sig af

børnehuset forbundet med den børnefaglige undersøgelse?

Nej

Andet

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Omkring en fjerdedel af de kommuner, som har oplevet at være i tvivl om, hvorvidt de

skulle benytte sig af børnehuset i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse,

uddyber, at de særligt var i tvivl i starten, hvor børnehusene lige var blevet etableret.

Lidt under en tredjedel af de kommuner, som har oplevet at være i tvivl, beskriver dog,

hvordan de fortsat er i tvivl om henholdsvis hvilke opgaver eller hvilken målgruppe, der

hører under Børnehusene. Det gælder eksempelvis sager, hvor der er vag mistanke om

overgreb. Enkelte kommuner begrunder deres tvivl med oplevelsen af, at inddragelsen af

børnehuset kan være omstændelig og tidskrævende og at den geografiske afstand kan

være en hindring særligt for gruppen til børn og unge fra ressourcesvage familier.

Omkring halvdelen af de kommuner, som ikke har oplevet at være i tvivl, uddyber at det

skyldes klare retningslinjer for brugen af børnehusene enten i loven, kommunens egne

retningslinjer eller de udmeldinger, der er kommet fra børnehuset.

Endelig oplyser flere kommuner blandt både dem, der angiver, at de har oplevet at være

i tvivl, og dem, der angiver, at de ikke har været det, at de gør brug af konsulentbistand

fra børnehuset i forhold til vurderingen af, hvorvidt de skulle benytte sig af børnehuset i

en specifik sag og at det er med til at afklare hvornår, de skal gøre brug af børnehuset.

I forhold til den regionale opdeling af svarene i figur 4.9 ses ikke de store forskelle, men

en lidt større procentdel af kommunerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland har

oplevet at være i tvivl om, hvorvidt de skulle benytte sig af børnehuset forbundet med

den børnefaglige undersøgelse, sammenlignet med Region Syddanmark og Region

Nordjylland,

se figur 4.10.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 4.10

Har forvaltningen oplevet at være i tvivl om, hvorvidt de skulle benytte sig af

børnehuset forbundet med den børnefaglige undersøgelse? (Opdelt på regioner)

Hovedstaden

Midtjylland

Sjælland

Syddanmark

Nordjylland

Nej

Andet

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Beskrivelse af en kommunes ændrede praksis i brugen af børnehuset

Billund Kommune bruger børnehuset, når de iværksætter en børnefaglig undersøgelse

med henblik på at afklare barnet eller den unges behov for særlig støtte efter et overgreb

eller mistanke herom i sager, hvor der er to sektorer inde over. Det også når det handler

om, at kommunen har anmeldt sagen til politiet, men hvor sagen ikke er blevet rejst:

”Til at starte med havde Billund kommune en forståelse af, at kravet om to

instanser [sektorer] betød, at politiet skulle tage sagen, før børnehuset kunne

inddrages. Det var sådan, vi havde forstået det. Det vil sige, at hvis vi havde

anmeldt en sag, og politiet ”smed den i skraldespanden”, så troede vi ikke, at

vi kunne få børnehuset til at hjælpe os. Det gik først op for os senere, at to

instanser[sektorer] betyder, at så snart kommunen har anmeldt sagen, så

kan politiet gøre ved den, hvad de vil, og uanset hvad, kan vi få hjælp fra

børnehuset til at lave en børnefaglig undersøgelse”. (Interview i

Billund

Kommune)

Ankestyrelsen vurderer, at der er tale om to sektorer og derved grundlag for at

inddrage børnehuset i en børnefaglige undersøgelse, så snart kommunen har

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

indgivet en anmeldelse til politiet uafhængigt af politiets efterfølgende håndtering af

sagen. Dette vil blive uddybet i nedenstående afsnit.

4.5.1

Inddragelse af børnehuset i udarbejdelsen af en

børnefaglig undersøgelse i de gennemgåede sager

I 12 ud af de 30 sager, hvor der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, er

børnehuset blevet inddraget. Dette svarer til 40 procent. Blandt de resterende sager er

der fem sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at kommunen burde have inddraget

børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse, idet sagerne havde en karakter,

hvor der var mistanke om strafbare forhold, og hvor der var behov for en tværsektoriel

indsats. I syv sager er Ankestyrelsen enig i, at børnehuset ikke har været inddraget, idet

der udover kommunen ikke er en anden sektor involveret i sagen,

se tabel 4.3.

Tabel 4.3

Er børnehuset inddraget i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse?

Sager, hvor

der træffes

afgørelse om

børnefaglig

undersøgels

Sager, hvor

der laves et

tillæg til

børnefaglige

undersøgels

Sager, hvor

underretninge

n indgår i en

børnefaglig

undersøgelse,

som verserer

Nej, men det burde børnehuset have været

Nej, men Ankestyrelsen er enig i, at børnehuset ikke har

været inddraget, da der ikke er inddraget to sektorer

Undersøgelsen verserer

I alt

Note: Tabellen er baseret på de 30 sager, hvor underretningen har givet anledning til udarbejdelse af en børnefaglig

undersøgelse, et tillæg til en børnefaglig undersøgelse eller indgår i en børnefaglig undersøgelse, som verserer på

underretningstidspunktet.

Ovenstående resultater bygger alene på de dokumenterede oplysninger i de sager, der

indgår i undersøgelsen. Der er flere eksempler på at det fremgår af journalen fra

kommunen, at der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, men hvor den

børnefaglige undersøgelse ikke er tilsendt Ankestyrelsen. Hvis den børnefaglige

undersøgelse ikke fremgår af sagen har Ankestyrelsen lagt til grund, at den ikke

udarbejdet.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Eksempel på sag, hvor Ankestyrelsen er enig i, at børnehuset ikke er inddraget

Sagen drejer sig om en dreng på 14 år. Skolen underretter om, at drengen i skænderier

med faderen muligvis har været udsat for vold. Forældrene er skilt og drengen bor på

underretningstidspunktet hos sin far, men flytter senere til sin mor.

Kommunen vurderer sagen inden for 24 timer. Det vurderes, at der ikke er grundlag for

at handle akut, da drengen har taget ophold ved sin mor. Det tages kontakt til

børnehuset med henblik på konsultativ bistand. Børnehuset gør opmærksom på, at de

alene kan benyttes som led i den børnefaglige undersøgelse, når der er en anden sektor

involveret i sagen ud over kommunen.

Efter vejledning fra børnehuset planlægges en samtale med drengen og forældrene, og

der iværksættes en børnefaglig undersøgelse. Kommunen finder ikke grundlag for at

politianmelde sagen, og børnehuset bliver derfor heller ikke inddraget som led i

udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. Fire måneder efter underretningen

foreligger den børnefaglige undersøgelse. Det vurderes, at drengen er i mistrivsel og

omfattet af servicelovens § 52.

Sagen er et eksempel på et tilfælde, hvor Ankestyrelsen er enig i, at børnehuset ikke

inddrages som led i den børnefaglige undersøgelse, da der ikke er en anden sektor

involveret i sagen udover kommunen. Ankestyrelsen skal dog understrege, at såfremt

der tvivl om en sag skal anmeldes til politiet, bør kommunen kontakte politiet med

henblik på en nærmere sparring herom efter reglerne i servicelovens § 49 b.

Sag 77

–

hvor kommunen burde have benyttet sig af børnehusets bistand som

led i den børnefaglige undersøgelse

Sagen drejer sig om en dreng på fem år. Familien har været kendt af kommunen i

mange år, og der har været iværksat forskellige former for støtteforanstaltninger i

hjemmet. Der modtages en underretning om, at moren har slået drengen under samvær,

hvilket mor erkender.

Kommunen er allerede i gang med at udarbejde en børnefaglig undersøgelse og

inddrager underretningen i den igangværende børnefaglige undersøgelse. Sagen

anmeldes til politiet. Børnehuset kontaktes ikke. Kort tid efter afsluttes den børnefaglige

undersøgelse, hvori det konkluderes, at der skal iværksættes familiebehandling i

hjemmet.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen burde have inddraget børnehuset som led i den

Børnefaglig undersøgelse. Kommunen havde fundet grundlag for at anmelde sagen til

politiet, hvorfor der nu var mindst en anden sektor involveret i sagen udover

kommunen. I tilfælde af tvivl burde kommunen have kontaktet børnehuset med henblik

på konsultativ bistand.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Brug af børnehuset anbefalinger

I seks ud af de 12 sager, hvor børnehuset er inddraget i den børnefaglige undersøgelse,

er børnehusets anbefalinger inddraget i den socialfaglige vurdering knyttet til den

børnefaglige undersøgelse efter § 50. Dette svarer til 50 procent. I to sager er

børnehusets anbefalinger ikke inddraget i den børnefaglige undersøgelse, mens det i fire

sager ikke kan udelukkes, at kommunen vil gøre brug af børnehusets anbefalinger, da

undersøgelsen verserer,

se tabel 4.4.

Tabel 4.4

Er anbefalingerne, som kommunen har fået fra børnehuset, blevet inddraget i

den socialfaglige vurdering knyttet til den børnefaglige undersøgelse?

Antal

Nej

Nej, men undersøgelsen verserer

I alt

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på de 12 sager, hvor børnehuset er blevet inddraget i udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse

eller tillæg hertil.

Sag 1 - hvor kommunen har inddraget børnehusets anbefalinger i den

børnefaglige undersøgelse

Sagen drejer sig om en pige på 15 år. Pigen har været udsat for et seksuelt overgreb fra

et nært familiemedlem. Kommunen behandler underretningen inden for 24 timer og

finder, at pigen skal anbringes akut i netværkspleje.

Kommunen kontakter politi og børnehuset for konsultativ bistand. I den konsultative fase

vurderes sagen på et børnehussamråd. Der er enighed på samrådet om, at der er tale

om et dysfunktionelt familiemønster, og at pigen i stedet bør anbringes på et opholdssted

med henblik på at gennemgå et nærmere udredningsforløb. Kommunen træffer afgørelse

om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse og børnehuset inddrages som led i den

børnefaglige undersøgelse. Børnehusets indsats består af planlægning af den

tværsektorielle indsats og et samtaleforløb med pigen. Undervejs i forløbet afholdes der

løbende sagssamråd mellem politi, børnehus og kommunen, hvor der sker udveksling af

oplysninger om samt koordinering af sagsforløbet. Som afslutning på samtaleforløbet

udarbejder børnehuset et afslutningsnotat. Notatet indgår som tillæg til den børnefaglige

undersøgelse.

Sagen er et eksempel på et tilfælde, hvor kommunen benytter sig af børnehuset både

konsultativt i opstartsfasen og som led i udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse.

Inddragelse af børnehuset i undersøgelsesfasen bidrager til en koordineret og skånsom

tværfaglig indsats over for den unge og er med til at kvalificere oplysningsgrundlaget.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Kvaliteten af den børnefaglige undersøgelse med og uden inddragelse af

børnehuset

Ser man på kvaliteten af de børnefaglige undersøgelser i de 11 sager, hvor disse er

afsluttet, opfylder omkring halvdelen af sagerne i høj grad de indholdsmæssige krav til

en børnefaglig undersøgelse både i sager, hvor børnehuset er inddraget, og sager, hvor

børnehuset ikke er inddraget,

se tabel 4.5.

Tabel 4.5

I hvilken grad opfylder den børnefaglige undersøgelse eller tillægget til en

tidligere foretaget børnefaglig undersøgelse samlet set de indholdsmæssige krav til en

børnefaglig undersøgelse opdelt i forhold til, hvorvidt børnehuset er inddraget i

udarbejdelsen af denne.

Ja, børnehuset er

inddraget i

udarbejdelsen af

den børnefaglige

undersøgelse

Nej, børnehuset

er ikke

inddraget i

udarbejdelsen af

den børnefaglige

undersøgelse

Undersøgelsen opfylder i høj grad de indholdsmæssige krav

Undersøgelsen opfylder i nogen grad de indholdsmæssige krav

Undersøgelsen opfylder slet ikke de indholdsmæssige krav

I alt

Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra de 11 sager, hvor der er foretaget en børnefaglig undersøgelse i forlængelse af

underretningen og hvor denne undersøgelse er afsluttet.

I de sager, hvor børnehuset har været inddraget i udarbejdelsen af de børnefaglige

undersøgelser men hvor undersøgelserne alene i nogen grad opfylder de

indholdsmæssige krav, mangler undersøgelserne at afdække særlige forhold for den

unge, der er fyldt 15 år, jf. servicelovens § 50, stk. 4 samt en efterværnsvurdering.

I én sag opfylder undersøgelsen ikke de indholdsmæssige krav til en børnefaglig

undersøgelse, idet barnets aktuelle udvikling og adfærd og de nye hjemlige forhold

belyses på et meget spinkelt og utilstrækkeligt grundlag. Endvidere indhentes der ikke en

udtalelse fra barnets nye skole.

Sag 73

–

om betydningen af inddragelsen af børnehuset

Sagen drejer sig om en pige på fire år. Kommunen modtager en underretning fra

børnehaven, hvori der udtrykkes mistanke om, at barnet muligvis har været udsat for

seksuelle overgreb.

Kommunen vurderer underretningen inden for 24 timer og sagen anmeldes til politiet.

Der iværksættes en børnefaglig undersøgelse med benyttelse af børnehuset. I

samarbejde med børnehuset bliver pigens forhold og behov for støtte nærmere

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

undersøgt. I et afslutningsnotat anbefaler børnehuset, at de professionelle voksne, der er

i pigens hverdag, har skærpet opmærksomhed på hendes trivsel og anbefaler, at der

iværksættes et legeterapeutisk forløb for at støtte pigen i at udtrykke sig. Få uger efter

afsluttes den børnefaglige undersøgelse. Det konkluderes, at barnet er omfattet af

servicelovens § 52. Undersøgelsen konkluderer, at der skal iværksættes legeterapi, som

anbefalet af børnehuset. Kommunen vurderer, at legeterapi vil være en mulig

bearbejdning af et evt. overgreb og støtte til pigen om, hvad det er hun vil fortælle.

Sagen er eksempel på et tilfælde, hvor kommunen inddrager børnehusets anbefalinger i

den børnefaglige undersøgelse, hvilket er med til at kvalificere afdækningen af relevante

støttebehov for pigen.

Udveksling af oplysninger med politiet i forbindelse med den børnefaglige

undersøgelse

I to ud af de 30 sager, hvor underretningen giver anledning til udarbejdelse af en

børnefaglig undersøgelse eller tillæg til en børnefaglig undersøgelse, er der udvekslet

oplysninger mellem politiet og kommunen i forbindelse med undersøgelsen. I disse to

sager er børnehuset også inddraget i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse,

figur 4.5.

I ti ud af 30 sager, hvor børnehuset er blevet inddraget i den børnefaglige undersøgelse,

har der ikke været udvekslet oplysninger mellem politiet og kommunen som led i den

børnefaglige undersøgelse,

se figur 4.6.

Tabel 4.6

Har der været udvekslet oplysninger mellem politiet og kommunen i

forbindelse med den børnefaglige undersøgelse opdelt i forhold til, hvorvidt børnehuset

har været inddraget?

Børnehuset er

inddraget i

udarbejdelsen af den

børnefaglige

undersøgelse

Ja, der er udvekslet oplysninger mellem politiet og

kommune i forbindelse med den børnefaglige

undersøgelse

Nej eller det fremgår ikke af sagen, hvorvidt der er

udvekslet oplysninger mellem politiet og kommunen i

forbindelse med den børnefaglige undersøgelse

I alt

Børnehuset er ikke

inddraget i

udarbejdelsen af den

børnefaglige

undersøgelse

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Note: Tabellen er baseret på de 30 sager, hvor underretningen har givet anledning til udarbejdelse af en børnefaglig

undersøgelse, et tillæg til en børnefaglig undersøgelse eller indgår i en børnefaglig undersøgelse, som verserer på

underretningstidspunktet.

Det skal understreges, at der i de tilfælde, hvor der ikke har været kontakt mellem

kommunen og politiet som led i udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse ikke kan

udelukkes, at der har været udvekslet oplysninger ved den indledende behandling af

underretningen, inden der blev truffet afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig

undersøgelse. I mange af disse sager, har kommunerne politianmeldt sagen, hvor den

politimæssige efterforskning kører sideløbende med den børnefaglige undersøgelse. Se

kapitel 6 for nærmere herom (se tabe 6.1 i kapitel 6).

I de to sager, hvor der udveksles oplysninger mellem politiet og kommunen i forbindelse

med den børnefaglige undersøgelse, er der i begge sager tale om rådføring i forhold til

eventuelle sagsskridt,

se tabel 4.7.

Tabel 4.7

Hvilken karakter har oplysningerne, som er blevet udvekslet i forbindelse med

den børnefaglige undersøgelse.

Antal

Oplysninger om barnets eller den unges helbreds-og sundhedsforhold

Oplysninger om væsentlige sociale problemer hos barnet eller den unge

Oplysninger om barnets eller den unges udvikling eller adfærd

Oplysninger om barnets eller den unges familieforhold

Oplysninger om barnets eller den unges fritidsforhold og venskaber

Oplysninger om en formodet gerningsmands tidligere ansættelsesforhold- og

steder

Oplysninger om nødvendige undersøgelser

Oplysninger om nødvendige sagsskridt

Andet (uddyb i bemærkningsfeltet)

I alt

100

Procent

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Note: Tabellen er baseret på de to sager, hvor der er udvekslet oplysninger mellem politiet og kommunen i forbindelse med

udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse eller tillægget hertil. Flere af ovenstående svarmuligheder kan have været

relevante for de enkelte sager, hvorfor procenterne ikke summer til 100.

Sag 11 - hvor der udveksles oplysninger mellem politi og kommune i forbindelse

med den børnefaglige undersøgelse:

Sagen drejer sig om en pige på syv år. Kommunen har et forudgående kendskab til pigen

og familien grundet tidligere underretninger om bekymrende forhold i hjemmet.

Skolen underretter med en mistanke om, at pigen bliver slået af forældrene, da hun har

blå mærker på lænden og fremstår hemmelighedsfuld.

Kommunen behandler underretningen inden for 24 timer og afholder en samtale med

pigen. Der iværksættes en børnefaglig undersøgelse og politiet kontaktes med henblik på

konsultativ bistand. Det aftales med politiet, at sagen anmeldes, og at pigen

videoafhøres i børnehuset.

Sideløbende med den børnefaglige undersøgelse iværksættes der akut

familiekonsulentstøtte i hjemmet. Kort tid efter oplyser politiet, at de ikke finder grundlag

for at rejse tiltale mod forældrene, da det ikke er sandsynligt, at en tiltale vil føre til en

domsfældelse.

Sagen er et eksempel på en situation, hvor der udveksles oplysninger mellem kommunen

og politiet i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. Det er væsentligt, at

kommunen fortsætter sin behandling af sagen og færdiggør den børnefaglig

undersøgelse. Uanset den strafferetlige vurdering, er der socialfagligt set fortsat grund til

bekymring for pigen og familiens situation.

Ankestyrelsen anbefaler, at



kommunen er særlig opmærksom på at iværksætte en børnefaglig undersøgelse i

sager, hvor det må antages, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte som

følge af viden eller mistanke om overgreb. Dette giver mulighed for, at

børnehuset kan inddrages i undersøgelsesfasen og eventuel hjælp kan

iværksættes så hurtigt som muligt til barnet eller den unge.



kommunerne er opmærksomme på, at en forudsætning for brugen af børnehuset

som led i en børnefaglig undersøgelse er, at der også er fagpersoner fra enten

politiet eller sygehusvæsen involveret. Såfremt kommunen er i tvivl om, hvorvidt

sagen har en sådan karakter, at der er behov for et tværsektorielt samarbejde bør

kommunen rette konsultativt kontakt til enten børnehuset eller politiet. Se kapitel

6 for nærmere om samarbejdet mellem kommune og politi.



kommunen har fokus på at inddrage børnehusets anbefalinger i den børnefaglige

undersøgelse, da det er med til at kvalificere oplysningsgrundlaget og valget af

støtteforanstaltninger.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN



kommunen har fokus på at fortsætte den socialfaglige indsats uafhængigt af en

eventuel politimæssig indsats.

4.6 Kommunernes brug af kriserådgivning fra

børnehuset

Sideløbende med og i forlængelse af et udredningsforløb i børnehuset kan der, hvis det

vurderes relevant, iværksættes krisestøtte- og behandling til barnet eller den unge samt

dennes nærmeste omsorgspersoner. Den samlede kriseintervention beror på en konkret

vurdering og kan variere afhængigt af overgrebets karakter, barnets eller den unges

alder og funktionsniveau samt barnets eller den unges omsorgspersoners tilstand og

reaktioner.

Driftskommunen for børnehuset kan desuden sælge ydelser til brugerkommunerne eller

andre myndigheder mod betaling, eksempelvis længerevarende psykologbehandling som

en ydelse efter servicelovens § 52.

4.6.1

Kommunernes generelle brug af støttende foranstaltninger

sideløbende med udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse

I 64 kommuner svarende til 79 procent af de 81 kommuner, som har oplyst, at de har

benyttet børnehuset til brug for den børnefaglige undersøgelse, har forvaltningen gjort

brug af psykologisk behandling herunder kriserådgivning til barnet, den unge og/eller

pårørende fra børnehuset sideløbende med udarbejdelsen af den børnefaglige

undersøgelse,

se figur 4.11.

Figur 4.11

Har forvaltningen gjort brug af psykologisk behandling herunder

kriserådgivning til barnet, den unge og/eller pårørende fra børnehuset sideløbende med

udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse?

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra de 81 kommuner, som oplyser, at de har benyttet børnehuset til brug for den

børnefaglige undersøgelse.

Et par kommuner oplyser, at det er blevet almen praksis i kommunen at gøre brug af

psykologisk behandling eller krisestøtte i børnehusregi. En kommune skriver følgende:

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

”Ja,

vi vurderer altid om der skal igangsættes behandling. Kommunen har

igennem flere år haft et tilbud om psykologisk støtte til børn og/eller forældre

omkring seksuelt misbrug, der igangsættes akut. Dette er nu afløst af

Børnehusets tilbud”. (Kommune, som

gør brug af psykologisk behandling eller

krisestøtte i børnehusregi)

Et par af de kommuner, som ikke har gjort brug af psykologisk behandling eller

krisestøtte, begrunder det med, at de i stedet benytter sig af interne tilbud i kommunen.

To kommuner, at den geografiske afstand til børnehuset kan være en udfordring, og den

ene beskriver det således:

”Dog anvendes ofte psykologer fra egen forvaltning

- dette i sager hvor

forældre ikke har ressourcer/mulighed for at fragte barnet til børnehuset eller

hvor forældrene ikke må komme i børnehuset. Børnehuset er ikke udgående

og det kræver mange ressourcer, hvis forvaltningens personale skal fragte

barnet/den unge til og fra Børnehuset”. (Kommune, som gør brug af

psykologisk behandling eller krisestøtte i børnehusregi)

I forhold til den regionale opdeling af svarene i figur 4.11 ses det, at en større procentdel

af kommunerne i Region Syddanmark og Region Nordjylland har gjort brug af

psykologisk behandling herunder kriserådgivning til barnet, den unge og/eller pårørende

fra børnehuset sideløbende med udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse,

sammenlignet med Region Hovedstaden og Region Midtjylland,

se figur 4.12.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 4.12

Har forvaltningen gjort brug af psykologisk behandling herunder

kriserådgivning til barnet, den unge og/eller pårørende fra børnehuset sideløbende med

udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse? (Opdelt på regioner)

Syddanmark

Nordjylland

Sjælland

Hovedstaden

Midtjylland

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra de 81 kommuner, som oplyser, at de har benyttet børnehuset til brug for den

børnefaglige undersøgelse..

4.7 Kommunernes brug af og erfaringer med

børnehuset samlet set

Ser man på, hvorvidt kommunerne har gjort brug af børnehuset til konsultativ bistand,

børnefaglig undersøgelse og/eller støttende foranstaltninger, har 57 kommuner svarende

til 59 procent af de 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, gjort brug af

børnehuset til både konsultativ bistand, den børnefaglige undersøgelse og støttende

foranstaltninger til barnet/den unge eller pårørende. Hvorimod 2 kommuner svarende til

2 procent ikke har gjort brug af børnehuset til nogen af delene,

se figur 4.13.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 4.13

Kommunernes brug af børnehuset forbundet med konsultativ bistand,

børnefaglig undersøgelse og/eller støttende foranstaltninger (samlet set og opgjort i

procent)

3 2

100

Har benyttet børnehuset forbundet med konsultativ bistand, børnefaglig undersøgelse og støttende

foranstaltning sideløbende med den børnefaglige undersøgelse

Har benyttet børnehuset forbundet med konsultativ bistand og børnefaglig undersøgelse, men ikke til

støttende foranstaltning

Har benyttet børnehuset forbundet med børnefaglig undersøgelse og støttende foranstaltning, men ikke

til konsultativ bistand.

Har benyttet børnehuset forbundet med konsultativ bistand og støttende foranstaltning, men ikke

forbundet med børnefaglig undersøgelse.

Har benyttet børnehuset forbundet med konsultativ bistand, men ikke forbundet med børnefaglig

undersøgelse eller til støttende foranstaltninger.

Har benyttet børnehuset forbundet med børnefaglig undersøgelse, men ikke til konsultativ bistand eller

støttende foranstaltninger

Har ikke benyttet børnehuset

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet og er en kobling af

besvarelsen af tre spørgsmål.

4.7.1

Kommunernes oplevelse af udfordringer forbundet med

inddragelse af børnehuset

56 kommuner svarende til 58 procent af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet, har oplevet udfordringer i forhold til at anvende børnehuset,

se figur

4.14.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 4.14

Har kommunen oplevet udfordringer i forhold til at anvende børnehuset?

100

Ja (forvaltningen har benyttet børnehuset til brug for den børnefaglige undersøgelse)

Ja (forvaltningen har ikke benyttet børnehuset til brug for den børnefaglige undersøgelse)

Nej (forvaltningen har benyttet børnehuset til brug for den børnefaglige undersøgelse)

Nej (forvaltningen har ikke benyttet børnehuset til brug for den børnefaglige undersøgelse)

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne fra de

kommuner, som ikke har benyttet børnehuset til brug for den børnefaglige undersøgelse, er markeret med skraverede farver.

Lidt over en sjettedel af de kommuner, som oplever udfordringer i forbindelse med

anvendelsen af børnehuset, påpeger i deres uddybende bemærkninger, at der har været

tale om opstartsvanskeligheder.

En af interviewkommunerne beskriver ligeledes at have

oplevet opstartsvanskeligheder:

”Vores børnehus har haft en del opstartsvanskeligheder og det har betydet, at

ting har taget vanvittigt lang tid. De havde desuden en sygemeldt psykolog på

et tidspunkt, hvilket betød, at de krisesamtaler, børnene skulle have, fik de

ikke. Nogle af vores børn, som har været udsat for et seksuelt overgreb, har

ventet i 3-5 måneder på krisesamtaler. Det er os, der er i dialog med

underretterne og familien og alle omkring det her barn, der ikke kan forstå,

hvorfor i alverden, der ikke sker noget. Da vi har vurderet, at barnet ikke kan

tåle at vente, har vi trukket sagen tilbage og gjort det selv. Det går bedre nu

og de er opnormeret med en psykologstilling. I det sidste halvår er der ikke

blevet trukket sager tilbage.” (interview med Kalundborg Kommune)

Godt en femtedel af de kommuner, som oplever udfordringer i forhold til brugen af

børnehuset, angiver udfordringer knyttet til ventetiden for eksempel ved udarbejdelse af

den børnefaglige undersøgelse, herunder inddragelsen af andre sektorer og afholdelsen

af psykologsamtale, samt ventetid i forbindelse med den skriftlige vurdering efter endt

forløb i børnehuset. Hertil kommer, at et par kommuner oplever planlægningsmæssige

udfordringer i forhold til koordineringen med børnehuset, og et par kommuner påpeger

udfordringer i forhold til børnehusets åbningstid. Flere af interviewkommunerne har

oplevet tidsmæssige udfordringer: Kalundborg Kommune i opstartsfasen, Horsens

Dette beskrives særligt af kommunerne i Region Syddanmark og Region Hovedstaden.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Kommune i forhold til weekender og endelig Frederiksberg Kommune, som beskriver,

hvordan det tidsmæssige pres i børnehuset kan sænke sagens gang:

”Det der kan være en hæmsko, som jeg har oplevet et par gange, det er, at

anvendelsen af børnehus bliver en stopklods i forhold til at handle hurtigt. En

gang har vi oplevet en sag, hvor der skulle laves en afhøring, og det blev så

gjort i børnehuset i Næstved, fordi der ikke var plads herinde. Og en anden

gang blev afhøringen lagt en uge senere end det, vi kunne tænke os, fordi der

var pres på derover.” (Frederiksberg Kommune)

Et par kommuner angiver, at de har oplevet udfordringer på grund af den geografiske

afstand. En kommune beskriver det således:

”Der er lang transport for børnene, de unge

og familien frem og tilbage til

Børnehuset, især for de små børn. Og det bliver en problematik, hvem der

skal transportere børnene/de unge, i de situationer, hvor forældrene ikke

må.” (Kommune, som oplever udfordringer i forhold til at anvende

børnehuset)

To kommuner fremhæver, hvordan denne udfordring for deres vedkommende er blevet

væsentligt mindsket via oprettelsen af en satellit til det regionale børnehus. Billund

Kommune oplyser imidlertid, at afstanden også efter oprettelsen af en satellit i Esbjerg

kan være en udfordring. Dette gælder sager, hvor forældremyndighedsindehavere er

indblandet for meget i sagen til at kunne transportere barnet eller den unge hen til

børnehuset:

”Udfordringen består i at få det arrangeret med børnene, der skal i

børnehuset, når vi bor herude, som vi gør. I forhold til for eksempel hvis en af

forældrene ikke må være den, der bringer barnet. Ved sidste tilfælde, hvor

dette var en problematik, løste vi det sådan, at mormoren til barnet kørte

denne til Esbjerg. Det var nået dertil, at hvis ikke det blev mormor, så ville

jeg have gjort det, fordi alle andre parter i familien kunne have en involvering

i sagen.” (interview i Billund Kommune)

Desuden oplyser et par kommuner hvordan brugen af børnehuset opleves som

ressourcekrævende enten grundet den geografiske afstand, ventetiden eller

arbejdsgangen i børnehuset. En kommune beskriver for eksempel følgende:

”Vi oplever at have etableret et kvalificeret internt beredskab, som bidrager til

en hurtig vurdering og indsats. Det opleves derfor til tider som værende

omstændeligt, irrelevant og særligt meget tidskrævende både for børn,

forældre og fagpersoner.”

(Kommune, som oplever udfordringer i forhold til at

anvende børnehuset)

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Et par kommuner påpeger, hvordan de har en oplevelse af, at sagsbehandlingen er

blevet dårligere grundet efter kravet om inddragelse af børnehuset. For eksempel skriver

en kommune:

”Da vi i forvejen har haft en faglig godt funderet, hurtig og smidig procedure,

så virker inddragelse af børnehuset som et skridt tilbage. Vi har kørt med

samråd, der træder sammen samme dag eller dagen efter og lægger plan

samt handler. Det gør vi fortsat, da vi ikke kan afvente børnehuset.

Efterfølgende inddrages børnehuset og her kan mødet opleves som et "tjek-

møde”. Dog får vi

altid drøftet tilbud til familien og eventuelt supplerende

undersøgelse, hvilket er positivt. Men selve koordineringen i de rigtig svære

sager kører vi selv.” (Kommune, som oplever udfordringer i forhold til at

anvende børnehuset)

En af interviewkommunerne, Horsens Kommune, beskriver, hvordan de ikke har oplevet,

at børnehuset har bidraget med det kvalitetsløft, som de havde forventet. Dette

begrundes både med, at kommunen inden oprettelsen af børnehuset allerede havde et

velfungerende samarbejde med politiet og sundhedsvæsenet via CBO, center for børn

udsat for overgreb i Skejby. Men det begrundes også med, at kommunen har en blandet

oplevelse af samarbejdet med børnehuset. Kommune oplever, at børnehuset udgør nogle

børnevenlige rammer, men at der kan være uhensigtsmæssig ventetid i weekender og

helligdage samt udfordringer i forhold til børnehusets dokumentation. Dette særligt i

forhold til dokumentation af indholdet af de børnesamtaler, der er afholdt i børnehuset,

hvorfor kommunen i visse situationer har valgt selv at tale med barnet eller den unge

efterfølgende. Kommunen har herudover oplyst, at børnehuset har afvist to sager om

børn, der er blevet krænket af børn, selvom flere sektorer var involveret i sagerne.

Kommunen har dog både håb og intentioner om at få etableret et godt og konstruktivt

samarbejde med børnehuset.

Hertil kommer, at nogle kommuner i de uddybende bemærkninger til spørgeskemaet

beskriver udfordringer forbundet med, at børnehuset overfor borgerne kommenterer

hvilke foranstaltninger eller former for støtte, der vil være ønskelige, inden, at den

kommunale forvaltning er kommet med sin vurdering og afgørelse om valg af

foranstaltning eller støtte.

Endelig kommenterer nogle kommuner udfordringer i forhold til afgrænsningen af

henholdsvis børnehusets målgruppe og kompetence. Enkelte kommuner bemærker at

børnehuset ikke yder fortløbende psykologisk behandling, mens enkelte kommuner

udtrykker direkte uenighed med børnehusets vurderinger og arbejdsmetoder. For

eksempel påpeger tre kommuner, at de har oplevet, at de i kommunen havde mere

erfaring end børnehusets ansatte eller at børnehuset ikke i tilstrækkelig grad har blik for

alle parter, men alene fokuserer på barnets perspektiv.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Et par kommuner beskriver udfordringer forbundet med børnehusets målgruppe, for

eksempel med sager, hvor der ikke skal flere sektorer ind over, eller sager, som

omhandler børn, der krænker.

I forhold til den regionale opdeling af svarene i figur 4.14 ses det, at en lidt større

procentdel af kommunerne i Region Midtjylland har oplevet udfordringer i forhold til at

anvende børnehuset sammenlignet med Region Syddanmark,

se figur 4.15.

Figur 4.15

Har kommunen oplevet udfordringer i forhold til at anvende børnehuset?

(Opdelt på regioner)

Midtjylland

Hovedstaden

Sjælland

Nordjylland

Syddanmark

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

4.7.2

Kommunernes gode erfaringer med inddragelse af

børnehuset

89 procent af kommunerne oplever, at børnehuset i høj grad eller i nogen grad har

bidraget til at understøtte en forbedret indsats over for børn og unge, der har været

udsat for overgreb eller hvor der er mistanke herom,

se figur 4.16.

Dette beskrives særligt af kommunerne i Region Midtjylland.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Figur 4.16

I hvilken grad vurderer forvaltningen, at børnehuset (i henhold til

serviceloven § 50 b) har bidraget til at understøtte en forbedret indsats over for børn og

unge, der har været udsat for overgreb eller hvor der er mistanke herom?

Slet ikke

I nogen grad

I høj grad

100

I mindre grad

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Desuden beskriver 84 kommuner svarende til 88 procent af de 96 kommuner, som har

besvaret spørgeskemaet, at de har gode erfaringer med børnehuset.

Nogle kommuner beskriver, at de oplever en god kontakt, sparring og gensidig respekt i

samarbejdet med børnehuset. En kommune oplyser:

”I forhold til de sager, som forvaltningen har samarbejdet med børnehuset

om, har der været en god kontakt og gensidig respekt for de faglige

vurderinger”. (Kommune, som har gode erfaringer og ikke har oplevet

udfordringer forbundet med brugen af børnehuset)

Nogle kommuner beskriver gode erfaringer med brugen af børnehusets konsultative

bistand og/eller med inddragelse af børnehuset i forbindelse med den børnefaglige

undersøgelse. For eksempel kommer to kommuner med følgende beskrivelser:

”Ja, vi har rigtig gode erfaringer, og det er en god støtte til rådgiverne, at de

kan hente konsultativ bistand til deres vurderinger”. (Kommune, som har

gode erfaringer og ikke har oplevet udfordringer forbundet med brugen af

børnehuset)

”Myndighedsrådgiverne udtrykker generelt tilfredshed med Børnehusets hjælp

til koordinering i sagerne samt tilfredshed med det skriftlige materiale og den

faglige sparring

i forhold til de børnefaglige undersøgelser.” (Kommune, som

har gode erfaringer, men som også har oplevet udfordringer forbundet med

brugen af børnehuset)

Endelig beskriver flere kommuner børnehusets ansatte som kompetente og enkelte

kommuner pointerer, at inddragelsen af børnehuset højner kvaliteten af

sagsbehandlingen. For eksempel skriver en kommune:

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

”Ja, vi føler os godt og relevant imødekommet og behandlet af kompetente

medarbejdere. Særligt lederens besøg en gang årligt bidrager til det gode

samarbejde.”

(Kommune, som har gode erfaringer, men som også har oplevet

udfordringer forbundet med brugen af børnehuset)

I forlængelse af ovenstående oplevelser beskriver en kommune en overordnet positiv

oplevelse af samarbejdet med børnehuset:

”Det foregår

fint og udemærket. Sagsbehandlerne oplever, at det er et godt

sted at dele viden omkring en sag. Samtidig laver børnehuset forløb med

familierne i nogen af sagerne og de leverer en rapport til os efterfølgende.

Derfor oplever vi, at det har været fint.” (interview

med Frederiksberg

Kommune)

Til ovenstående kan tilføjes, at alle fire interviewkommuner beskriver børnehuset som et

rart sted at være for barnet eller den unge. For eksempel er der følgende udtalelse fra

Kalundborg Kommune:

”Det er jo et rigtigt

rart sted at være i børnehuset. Der er børnetegninger på

væggene, hvorimod det andet er et koldt og kynisk politirum, hvor det kan

virke mere farligt. De har også mødt dem i forvejen inden afhøringen, hvor de

har leget og delt værelse samme med dem.” (interview

med Kalundborg

Kommune)

Positive oplevelser med inddragelse af børnehuset i forhold til det tværfaglige

samarbejde

To interviewkommuner beskriver følgende oplevelser af, at børnehuset bidrager positivt

til det tværfaglige samarbejde med politiet og sundhedsvæsenet:

”Det er meget rart at få noget koordinering, og det er jo en af deres

hovedopgaver i forbindelse med de sager. Der er så mange aktører i de her

sager, familier, skoler og venner, så det altid kan gå galt.” (interview med

Frederiksberg Kommune)

”Jeg synes, det har været rigtig givende med de samråd, der bliver afholdt i

børnehuset. Her får man dels noget viden fra sygehusvæsenet, men man får

også mulighed for at få vendt de tanker, man har omkring sagen og

bekymringsgrad og så videre. Det er nogle andre øjne end børn og familie

[afdeling i kommunen]. Der er et andet fokus, hvilket giver os rigtigt meget,

og tit kommer man tilbage fra det samråd og tænker: ”Nå ja, det skal jeg

også huske”.” (interview med Kalundborg Kommune)

”Der er et større

forarbejde [inden forhøret i børnehuset], der er med til at

øge kvaliteten. Hvorimod de børn, der er over 13 år og som fortsat bliver

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

afhørt på politistation, der oplever vi, at de [politiet] nogle gange glemmer os

eller at kvaliteten ikke er god nok eller at dem, der afhører børnene ikke er

tilstrækkeligt uddannet til at foretage afhøringen i de her sager. Derimod er

dem, der afhører i børnehuset specialister på området, så kvaliteten bliver

øget på mange fronter.” (interview med Kalundborg Kommune)

I modsætning til ovenstående kommuners oplevelser af det tværfaglige

samarbejde, oplever Horsens Kommune, ikke det store kvalitetsløft i forhold til det

tværfaglige samarbejde med inddragelse af børnehuset. Billund Kommune har en

blandet oplevelse af det tværfaglige samarbejde også i sager, hvor Børnehuset er

inddraget. Billund Kommune har en oplevelse af, at det tværfaglige samråd er

meget givtigt, dog bliver det hurtigt til os (sygehusvæsen, kommunal myndighed

og børnehus) og dem (politi), fordi politiet har et andet fokus og en anden måde at

arbejde på:

”Det har fungeret fint nok, og politiet kan også se, at det er problematisk i

forhold til en længere behandling hos dem. Men lige præcis i den her

situation, der oplevede jeg, at politiet kom til at sidde tilbage og nærmest

med hænderne op foran sig sagde, at det var deres måde at arbejde på.

Hvorimod alle andre rundt om bordet arbejder i forhold til familien og

børnenes bedste, og hvor vi sagde, at det må da kunne gå stærkere det her.

Men hvor politiet ikke kunne gøre mere, og det kan den enkelte politimand jo

heller ikke, men det er problematisk.”(interview i Billund Kommune)

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

5 Børn skal høres og beskyttes, når

der er mistanke om overgreb

Dette kapitel handler om kommunernes implementering af lovændringer vedrørende

inddragelse af det barn eller den unge, som underretningen omhandler samt beskyttelse

af børn under samvær.

Kapitlet bygger på en landsdækkende

spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne, Ankestyrelsens gennemgang af sager fra

25 kommuner og interview med fire kommuner.

Kapitlet handler om:



Inddragelse af barnet eller den unge

Beskyttelse under samvær

Sammenfatning af kapitlets resultater



Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i 72 procent af de gennemgåede sager

har efterlevet reglerne om afholdelse af en samtale med barnet eller den unge på

baggrund af underretningen.



I alle de gennemgåede sager har kommunerne efterlevet reglerne om afholdelse af

en samtale med barnet eller den unge som led i den børnefaglige undersøgelse.



22 procent af kommunerne oplyser, at de har indstillet til afbrydelse af samvær på

grund af mistanke om overgreb mod et barn eller en ung i børn og unge-udvalget,

jfr. servicelovens § 71, stk. 4.

5.1

Introduktion til lovændringer

Overgrebspakken stiller skærpede krav til samtaler med barnet eller den unge, så børn

og unge inddrages og høres tidligt i sagsforløbet.

Kommunerne skal nu afholde en samtale med barnet eller den unge i forbindelse med

vurdering af en underretning om overgreb, og en sådan samtale kan endvidere finde sted

uden forældremyndighedsindehaverens samtykke eller dennes tilstedeværelse. Endelig

forpligtes kommunerne til at afholde en børnesamtale allerede under den børnefaglige

undersøgelse.

Dokumentation for en børnesamtales afholdelse:

Dette er omfattet af Overgrebspakkens første

hovedtema, ”Børn altid skal høres og beskyttes, når der er mistanke om

overgreb”.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Når der er afholdt en samtale med barnet eller den unge skal der udarbejdes et særskilt

notat om samtalen. Dette følger af offentlighedslovens regler om almindelig notatpligt.

Notatet skal indeholde oplysninger om indholdet af samtalen. Desuden bør notatet

indeholde praktiske oplysninger om tidspunktet for samtalen, og hvem der var til stede

under samtalen. Det er vigtigt, at notatet angiver barnets eller den unges holdning og

synspunkter. Det er ikke tilstrækkeligt, at der henvises til, at der for eksempel løbende

har været afholdt samtaler med barnet eller den unge, eller at der blot henvises til, at

der har været afholdt en samtale med barnet eller den unge, men hvor det ikke fremgår,

hvad indholdet af samtalen er.

Hvis der ikke gennemføres en samtale med barnet eller den unge, skal det fremgå af

sagen med en konkret begrundelse for, hvorfor samtalen ikke er afholdt. Samtidig skal

kommunen forsøge at afdække barnets eller den unges holdning til den påtænkte

foranstaltning på anden vis.

5.2 Samtale med barnet eller den unge ved

underretninger om overgreb

Det er nu et lovkrav, at der skal afholdes en samtale med barnet eller den unge i

forbindelse med underretninger om overgreb. Det er beskrevet i servicelovens § 155 a,

stk. 2.

Underretninger om overgreb sigter på de tilfælde, hvor der er tale om et konkret tilfælde

eller en konkret mistanke om overgreb mod et barn eller en ung. Bestemmelsen skal

sikre, at barnet eller den unge bliver hørt og hjulpet så tidligt som muligt.

Orientering af forældre og deres tilstedeværelse

Ved underretninger om overgreb mod et barn eller en ung fra forældrenes side eller

mistanke herom, skal samtalen finde sted uden samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse. Også i andre

situationer kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre samtalen med barnet eller den

unge, inden forældremyndighedsindehaveren er orienteret om underretningen og uden

dennes samtykke og tilstedeværelse. Det kan være, når der er mistanke om overgreb

begået af personer i den nære familie eller det nære netværk. Det er centralt, at

forældrenes tilstedeværelse ikke udgør en barriere for, at barnet eller den unge

uforbeholdent kan tilkendegive sine synspunkter.

Samtalen kan undlades

Samtalen med barnet eller den unge kan efter en konkret vurdering undlades, hvis

barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens

gennemførelse. Det er ikke et krav, at der skal afholdes en samtale med barnet eller den

unge efter servicelovens § 155 a, stk. 2, hvis underretningen fører til, at der igangsættes

en børnefaglig undersøgelse.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Tidspunktet for samtalens afholdelse

Loven fastlægger ikke, hvornår samtalen med barnet eller den unge senest skal være

afholdt. Ifølge lovens forarbejder bør samtalen med barnet eller den unge gennemføres

umiddelbart efter modtagelsen af underretningen, medmindre væsentlige forhold taler

imod. Af hensyn til, at der handles hurtigt og relevant på alle underretninger, særligt i

sager om overgreb eller mistanke herom, er det afgørende, at samtalen med barnet eller

den unge afholdes så hurtigt som muligt.

5.2.1

Beskrivelse af erfaringer med afholdelse af samtale med

barnet eller den unge ved underretninger om overgreb

De fire interviewkommuner har forskellige erfaringer med at afholde den indledende

samtale med barnet. I det følgende beskrives nogle erfaringer.

Hvornår og hvem, der afholder samtalerne

Der er forskellige måder at håndtere afholdelsen af den indledende samtale med barnet

på i forhold til hvornår og hvem, der afholder denne.

I Billund Kommune er det medarbejderne i forvisitationen, som modtager alle

underretninger og laver den indledende behandling heraf, der står for at afholde den

indledende samtale med barnet. Samtalen afholdes i næsten samtlige sager også de

sager, som omhandler små børn. Begrundelsen herfor er, at kommunen vurderer, at det

er med til at bringe barnet i fokus og understøtte, at der bliver lyttet til barnet og barnet

bliver taget alvorligt:

”Det er så godt, at vi har fået barnet i fokus,

at vi afholder samtale med

barnet, og at barnet får en oplevelse af, at det , som han eller hun får sagt,

bliver taget alvorligt. Der kan både være tale om sager, hvor der er et barn

på tre år, der har sagt noget ud på legepladsen, og det kan være et barn på

12 år. Det er to forskellige ting. Som udgangspunkt afholder vi alle

børnesamtaler også i forbindelse med paragraf 50 undersøgelse. Vi har ingen

nedskrevne kriterier for, hvornår der udelades en samtale.” (Billund

Kommune)

Det fremgår dog et andet sted i interviewet med Billund Kommune, at der er praksis for

at undlade en samtale, hvis det er en sag, hvor der er en undersøgelse i gang og den

myndighedsperson, som står for den børnefaglige undersøgelse, allerede er i gang med

at tale med barnet.

I Kalundborg Kommune er det en individuel vurdering hos den aktuelle

myndighedsperson, som skal foretage samtalen, hvornår denne skal afholdes.

Beslutningen er afhængig af karakteren af underretningen, og hvad kommunen i forvejen

ved om barnet samt kommunens drøftelse med politiet. Et eksempel på en sag, hvor

kommunen ventede mere end 24 timer:

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

”Jeg har haft en sag, hvor jeg i stedet for at tage den samme dag valgte at

vente til dagen efter, fordi mistanken omhandlede faren og pigen skulle på

samvær hos sin mor i stedet for far dagen efter, og derved efter samtalen kom

hjem til et hjem, hvor hun ikke har det så svært”. (interview med Kalundborg

Kommune)

Horsens Kommune oplyser, at det er rådgiveren i baglandet, der er ansvarlig for, at

samtalen bliver afholdt, men at det af ledelsestilsynet fremgår, at den indledende

samtale i flere sager ikke er foretaget og de derfor kunne blive bedre til at få afholdt

disse samtaler. Det er dog kommunens erfaring, at der hvor der bliver afholdt samtaler

med børnene, kan det have en god effekt, men det kan også skabe en konflikt i forhold

til deres forældre.

Hvordan samtaler afholdes

Flere af interviewkommunerne oplyser, at de har haft grundige overvejelser om, hvordan

samtalen med barnet skal afholdes.

I Kalundborg Kommune beskriver en sagsbehandler følgende overvejelser forbundet med

afholdelse af den indledende samtale:

”Jeg (socialrådgiver) gør store overvejelser i forhold til mit ordvalg, måden

jeg får sagt tingene på og måden jeg spørger ind på, således at det ikke bliver

ledende eller ubehageligt for barnet. Samtidig er jeg opmærksom på at kunne

mærke, hvor de er henne og hvor grænsen går. Mange gør sig rigtig mange

overvejelser inden de går ud til barnet. Fordelen ved at snakke generelt til

børnene er, at de fortæller, hvad der fylder hos dem og ofte får vi meget ud

af dem uden at spørge direkte ind til vold.” (interview med Kalundborg

Kommune)

Ligeledes beskriver Billund Kommune, at de er meget opmærksomme på, hvordan

samtalen afholdes mest hensigtsmæssigt, så det undgår at blive et forhør:

”Det jeg har haft fokus på, når vi har samtale med barnet, er at være

opmærksom på at passe på med, at det ikke bliver en afhøring. Samtidig

med, skal jeg som socialrådgiver være nysgerrig på, hvad der sker, når far

bliver vred. Jeg synes, det er en balancegang, men jeg oplever, at børn føler,

at det er rart, at der er én at snakke med om det her. Der hvor børn bliver

usikre er, når de spørger, om jeg snakker med mor og far om det her, og

nogle børn beder mig direkte om aldrig at fortælle dem det. Her bliver jeg

nødt til at fortælle barnet, at vi skal fortælle dem det, men på en måde, så

det ikke virker som om, at barnet har været ude på at udlevere dem.”

(Interview med Billund Kommune)

Billund Kommune har desuden følgende overvejelser om, hvor og hvornår samtalen

afholdes. Hvis det er en voldssag, så afholdes samtalen som regel på en skole eller

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

daginstitution. Det gøres eksempelvis ved, at kommunen ringer til skolen og oplyser, at

de gerne vil afholde en børnesamtale med et bestemt barn. Så spørger kommunen til,

om der er en lærer, der har et godt forhold til barnet, såfremt barnet ønsker en bisidder.

Kommunen oplever, at skolerne er rigtige gode til at engagere sig, og at de altid er

hurtige til at en medarbejder, når der er behov for en bisidder.

I Frederiksberg Kommune er alle sagsbehandlerne blevet uddannet i at tale med børn og

kommunen oplever, at kravet om en indledende samtale har ændret kommunens

praksis:

”Alle sagsbehandlere har uddannelse i tale med børn, og lige præcis ikke at

skulle gå ind og være ledende i deres måde og spørge på, men at sidde i et

rum og have en samtale med et barn og komme rundt omkring barnets

trivsel, og se hvad der kommer ud af det.

(interview med Frederiksberg

Kommune)

”Interviewer: Har lovigvningen om den indlendende samtale ændret

kommunens praksis?

Kommunens svar: Ja, det synes jeg faktisk. Det har givet os mere jura i

ryggen i forhold til, når vi har gjort det, og nogle gange uden forældrenes

vidende taget ud på skolen”

(interview med Frederiksberg Kommune)

5.2.2

Kommunernes afholdelse af en indledende samtale med

barnet eller den unge i de gennemgåede sager

I 54 ud af 103 sager, svarende til 52 procent, har kommunerne afholdt en separat

samtale med barnet eller den unge på baggrund af underretningen om overgreb eller

mistanke herom, jf. servicelovens § 155 a, stk. 2,

se tabel 5.1.

Tabel 5.1

Er der afholdt en separat samtale med barnet/den unge med henblik på en

indledende af underretningen, jf. servicelovens § 155 a, stk. 2?

Antal

Nej

Nej, men Ankestyrelsen er enig

I alt

103

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på alle 103, som er blevet gennemgået.

Ovenstående vurdering er baseret på, at Ankestyrelsen i de sager, hvor det ikke fremgår

af sagens akter, at der har været afholdt en samtale med barnet eller den unge, har lagt

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

til grund, at der ikke har været afholdt en samtale med barnet eller den unge. Der kan

således være sager, hvor der har været afholdt samtaler med barnet eller den unge, men

hvor det ikke er dokumenteret i sagen.

I hovedparten af sagerne afholdes samtalen med barnet eller den unge samme dag eller

inden for få dage efter underretningens modtagelse. I omtrent ti sager går der mere end

én måned før samtalen med barnet eller den unge afholdes, mens der i to sager går op

til fem måneder. I en række af de sager, hvor der går lang tid fra underretningens

modtagelse til samtalen afholdes med barnet eller den unge skyldes det, at der

sideløbende kører en politimæssig efterforskning af sagen, hvor mange kommuner af

politiet bliver rådet til at afvente en samtale med barnet eller den unge.

I 21 af de 49 sager, hvor der ikke er afholdt en samtale med barnet eller den unge, er

Ankestyrelsen enig heri. I hovedparten af disse sager er der tale om børn under fire år. I

to sager fører underretningen til iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, mens der

i én sag er tale om et barn med et begrænset sprog.

Eksempler på valg og fravalg af samtalen med barnet eller den unge

Sag 98 - hvor der har været afholdt en samtale, men ikke umiddelbart efter

modtagelse af underretningen

Sagen drejer sig om en pige på otte år. Kommunen modtager en underretning fra en

børnesagkyndig i Statsforvaltningen om, at pigen under en børnesamtale har fortalt, at

hendes far slår.

Pigen havde ønsket, at hendes forældre ikke fik kendskab til hendes udtalelser.

Statsforvaltningen kunne dog af hensyn til sagens alvorlige karakter ikke opfylde pigens

anmodning, hvorfor man underrettede kommunen og orienterede forældrene om

underretningens indhold.

Underretningen blev behandlet tre uger senere. En måned efter blev der afholdt et

underretningsmøde med forældrene. Nogle dage herefter blev der afholdt en samtale

med pigen.

Ankestyrelsen har vurderet, at kommunen har afholdt en samtale med pigen i forbindelse

med underretningen efter servicelovens § 155 a, stk. 2, da loven ikke fastsætter en

tidsfrist for, hvornår samtalen senest skal være afholdt. Det er dog Ankestyrelsens

opfattelse, at kommunen burde have afholdt samtalen med pigen umiddelbart efter

modtagelse af underretningen og ikke halvanden måned efter. Det vurderes samtidig at

være en skærpende omstændighed, at pigens forældre har haft kendskab til

underretningens indhold i mod pigen ønske, og at kommunen på trods af dette ikke

handler hurtigere.

Sag 83 - hvor Ankestyrelsen er enig i, at samtalen undlades

Sagen drejer sig om en pige på tre år. Kommunen modtager en underretning fra pigens

vuggestue. Pigen har fortalt, at mor slår.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Underretningen behandles inden for 24 timer, og der afholdes et underretningsmøde med

forældrene. Der tales ikke med pigen. På baggrund af oplysninger fra tidligere

sundhedsplejerske og vuggestuen lukker kommunen sagen, da pigen vurderes at være i

god trivsel.

Ankestyrelsen er enig i, at der ikke afholdes en samtale med pigen grundet hendes alder.

Det skal dog understreges, at såfremt kommunen undlader at gennemføre en samtale,

skal dette fremgå af sagen med en konkret begrundelse for, hvorfor samtalen ikke har

fundet sted. I den konkrete sag bør det være et særligt opmærksomhedspunkt for

kommunen, at underretningen sker på baggrund af pigens udsagn.

Begrundelse for undladelse af samtalen

I hovedparten af de sager, hvor kommunerne ikke har afholdt en samtale med barnet

eller den unge, fremgår begrundelsen for undladelsen ikke af sagens oplysninger,

tabel 5.2.

Tabel 5.2

Er undladelsen af samtalen begrundet?

Antal

Nej

I alt

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på de 28 sager, hvor samtalen er undladt og hvor Ankestyrelsen ikke har erklæret sig enig i denne

udeladelse.

I de tre sager, hvor samtalen er begrundet, begrundes der med andre forhold end alder

og modenhed og i alle tre sager er Ankestyrelsen ikke enig heri.

Sag 18 - hvor kommunen undlader at afholde en samtale med barnet

Sagen drejer sig om en dreng på syv år. Drengen har opholdt sig på et krisecenter

sammen med sin mor og lillesøster i seks måneder. Krisecenteret underretter kommunen

om, at mor slår drengen og udsætter ham for krænkende adfærd.

Kommunen behandler underretningen inden for 24 timer og børnehuset kontaktes med

henblik på konsultativ bistand. I samråd med børnehuset beslutter kommunen, at der

ikke skal afholdes en samtale med drengen, da han vurderes særlig sårbar.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Sagen er et eksempel på en situation, hvor kommunen efter en konkret vurdering

undlader at afholde en samtale med barnet. Dette noteres i sagens akter i

overensstemmelse med reglerne om notatpligt.

Tilstedeværelse til samtalen

I 24 af de 54 sager, hvor der er afholdt en separat børnesamtale efter servicelovens §

155 a, stk. 2, er samtalen afholdt uden tilstedeværelse af andre end barnet eller den

unge og myndighedsrådgiveren.

I seks af sagerne er forældremyndighedsindehaveren til stede under samtalen, men

ingen af disse sager vedrører overgreb fra forældrenes side.

I 22 af sagerne deltager en fagperson under samtalen med barnet eller den unge. Det er

typisk pædagoger, skolelærere og AKT-lærere. I en enkelt sag deltager en

integrationskonsulent og gadeplansmedarbejder. I én sag, hvor der er angivet ”andet”,

deltager en beskikket advokat under samtalen,

se tabel 5.3.

Tabel 5.3

Hvem var til stede ved samtalen ud over barnet eller den unge og en

myndighedsrådgiver?

Antal

Ingen

Forældremyndighedsindehaver

Forældre uden del i forældremyndigheden

Bisidder

Fagperson

Andet

I alt

Procent

Note: Tabellen er baseret på de 54 sager, hvor der er afholdt en indledende samtale med barnet eller den unge. Der har været

mulighed for at flere kunne indgå, hvorfor procenterne ikke summer til 100.

Sag 24 - hvor forældremyndighedsindehaver er til stede under en samtale med

barnet

Sagen drejer sig om en pige på ni år. Kommunen modtager en underretning fra pigens

skole. Pigen har fortalt, at en fætter har udsat hende for seksuelle overgreb.

Underretningen behandles inden for 24 timer. Pigens mor orienteres om, at kommunen

vil afholde en samtale med pigen på skolen. Få timer efter kontakter mor kommunen og

oplyser, at pigen ikke ønsker, at samtalen foregår på skolen. Det bliver herefter aftalt, at

samtalen i stedet afholdes i hjemmet med deltagelse af mor.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Sagen er et eksempel på en situation, hvor forældremyndighedsindehaveren er til stede

under samtalen med barnet. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen burde have forsøgt

at afholde samtalen med pigen, inden moren blev orienteret om underretningen og uden

dennes tilstedeværelse. Da underretningen omhandler overgreb fra et nært

familiemedlem er der en risiko for, at morens tilstedeværelse kan udgøre en barriere for,

at pigen uforbeholdent kan tilkendegive sine synspunkter.

Samtalens betydning for vurderingen af underretningen

I 12 ud af de 54 sager svarende til 22 procent, hvor der er afholdt en separat samtale

med barnet eller den unge med henblik på indledende afklaring af underretningen, har

samtalen givet anledning til en anden vurdering af underretningens indhold,

se tabel 5.4.

Tabel 5.4

Har samtalen givet anledning til en anden vurdering af underretningens

indhold?

Antal

Nej

Fremgår ikke af sagen

I alt

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på de 54 sager, hvor der er afholdt en indledende samtale med barnet eller den unge.

Ved revurdering forstås, om samtalen med barnet eller den unge har ændret kommunens

oprindelige forståelse af underretningen, som først antaget ved modtagelse af

underretningen. Dette kan for eksempel være, hvis samtalen med barnet eller den unge

fastslår, at underretningen har været åbenlys grundløs eller udtryk for chikane. Det kan

også være, hvis samtalen med barnet eller den unge afslører et overgreb, der er af

væsentligt større omfang end først antaget.

Sag 41 - hvor samtalen giver anledning til en anden vurdering af

underretningens indhold

Sagen drejer sig om en pige på seks år. Kommunen modtager en anonym underretning

om, at pigen bliver udsat for seksuelle overgreb af far. Kommunen behandler

underretningen inden for 24 timer. Der afholdes en samtale med pigen i børnehaven

under tilstedeværelse af en børnehavepædagog. Under samtalen fremstår pigen i

alderssvarende trivsel og glad. Børnehaven udtrykker ikke bekymring for hendes forhold.

På baggrund af samtalen vurderer kommunen, at underretningen er udtryk for grov

chikane. Forældrene orienteres om samtalen med pigen, hvorefter sagen lukkes.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Sagen er et eksempel på en situation, hvor kommunen revurderer underretningens

indhold på baggrund af samtalen med barnet.

Ankestyrelsens anbefaler, at:



kommunen konsekvent sørger for at afholde en samtale med barnet eller den

unge i forbindelse med en underretning om overgreb eller mistanke om overgreb.



kommunen øger opmærksomheden på, at samtalen afholdes umiddelbart efter

underretningens modtagelse. Det er Ankestyrelsens anbefaling, af samtalen

afholdes samme dag som underretningen modtages eller senest inden for én uge,

medmindre særlige forhold gør sig gældende.



kommunen har fokus på at vejlede barnet eller den unge om baggrunden for

samtalen.



kommunen dokumenterer børnesamtalen og dets indhold. Hvis en samtale med

barnet eller den unge undlades, skal det noteret i sagen med en konkret

begrundelse.

Samarbejde med politiet

Under politiets efterforskning af en sag om overgreb, er det vigtigt, at kommunen og

politiet får klarlagt, hvad kommunen må foretage sig i den periode, hvor politiet

efterforsker sagen og eventuelt skal afhøre barnet eller den unge. En eventuel

videoafhøring bør ske i et børnehus og bør søges gennemført hurtigst muligt og hvis

praktisk muligt inden en uge fra anmeldelsen.

Det er vigtigt, at kommunen sikrer barnet eller den unge beskyttelse i

efterforskningsperioden. En igangværende politimæssig behandling af sagen skal ikke

tages som udtryk for, at kommunen skal afvente og se, hvad efterforskningen resulterer

Såfremt kommunen ikke afholder en samtale med barnet eller den unge grundet politiets

anvisninger bør kommunen bestræbe sig på at notere dette i sagen.

For nærmere information om samarbejdet mellem politi og kommunen henvises til

Ankestyrelsens vejledning om udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og

anklagemyndigheden samt i børnehuse fra oktober 2013.

5.3 Børnesamtale som en del af den børnefaglige

undersøgelse

Det er nu et lovkrav, at der afholdes en samtale med barnet eller den unge i forbindelse

med gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse. Det er beskrevet i servicelovens §

50, stk. 3.

Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at barnet eller den unge inddrages tidligere i

sagsbehandlingen og undersøgelsesfasen. Bestemmelsen bygger samtidig på en

forventning om, at barnet eller den unge kan bidrage til belysningen af forholdene i

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

hjemmet, hvilket kan understøtte en hurtigere afdækning af eventuelle problemer

herunder en tidligere indgriben, særligt i sager om overgreb.

Bestemmelsen tydeliggør at samtalen kan afholdes uden samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til

barnets eller den unges bedste taler for det.

Denne er relevant i de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse

kan udgøre en barriere for, at barnet eller den unge fyldestgørende kan udtrykke sin

mening.

Dog gælder det overordnede princip om, at den børnefaglige undersøgelse så vidt muligt

gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren, fortsat.

Samtalen kan undlades

Samtalen kan efter en konkret vurdering undlades, hvis barnets eller den unges

modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler i mod samtalens gennemførelse.

Dette kan være, hvis samtalen stiller barnet eller den unge i en urimelig presset

situation.

Barnet eller den unge har også altid ret til at afslå at deltage i en samtale.

Hvis samtalen med barnet eller den unge ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets

eller den unges synspunkt søges tilvejebragt på anden vis.

5.3.1

Erfaringer med den separate samtale med barnet som led i

den børnefaglige undersøgelse

Alle fire interviewkommuner oplyser, at de er meget opmærksomme på at få afholdt

disse samtaler og flere af kommunerne har gode erfaringer hermed.

I Kalundborg Kommune sendes en børnefaglig undersøgelse ikke afsted uden, at deres

team har godkendt den. Det vil sige, hvis en rådgiver laver en undersøgelse, så bliver

den læst af en anden rådgiver, en familiebehandler og lederen for børne- og ungeteamet

læser den faglige vurdering. I dette tilfælde vil det blive påpeget såfremt rådgiveren, der

laver undersøgelsen, glemmer at tale med et barn. Kommunen beskriver desuden,

hvordan rådgiver skal være i stand til at argumentere for, hvorfor rådgiveren ikke har

talt med barnet. Kommunen oplyser, at der i det seneste år kun har været én

undersøgelse, hvor der ikke blev talt med barnet. Baggrunden for at undlade samtalen

kan ifølge kommunen være, at der er blevet talt tilstrækkeligt med barnet i forbindelse

med den indledende samtale, eller at den pågældende rådgiver, der var ansvarlig for

undersøgelsen, vurderer, at barnet er for skrøbeligt til at blive talt med.

I Horsens Kommune beskriver man udfordringer i forhold til at få talt med alle børn:

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

”Der

afholdes samtaler med alle børn. Der har været faglige udfordringer med

små børn i forhold til, hvornår der tales med børn på et-to år. Hvordan taler

man med halvandet år gammelt børn. For at imødekomme det, har man

sendt rådgivere på samtalekurser samt brugt specialister fra børnehuset i

forhold til sparring om, hvordan man taler med de her små børn”.

5.4 Kommunernes afholdelse af en samtale med barnet

eller den unge som led i den børnefaglige undersøgelse i

de gennemgåede sager

I otte af de 11 sager svarende til 73 procent, hvor der er udarbejdet en børnefaglig

undersøgelse eller tillæg hertil i forlængelse af underretningen, er der blevet gennemført

en samtale med barnet eller den unge som led i undersøgelsen,

se figur 5.5.

Tabel 5.5

Er der gennemført samtale med barnet eller den unge som led i den

børnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 50, stk. 3?

Antal

Ja, der er afholdt samtale med barnet/den unge som led i undersøgelsen

Nej, men det burde der have været.

Nej, men Ankestyrelsen er enig i, at samtalen er udeladt, og oplysninger om barnets/den

unges synspunkter er tilvejebragt på anden vis.

Nej, men Ankestyrelsen er enig i, at samtalen er udeladt, men oplysninger om

barnets/den unges synspunkter er ikke tilvejebragt.

I alt

100

Procent

Note: Tabellen er baseret på de 11 sager, hvor underretningen har givet anledning til udarbejdelse af en børnefaglig

undersøgelse, tillæg til en børnefaglig undersøgelse eller hvor underretningen indgår i en børnefaglig undersøgelse, der er

afsluttet ved tidspunktet for sagsindkaldelsen.

Ved bedømmelsen af, om der er afholdt børnesamtaler som led i den børnefaglige

undersøgelse er der taget udgangspunkt i de sager, hvor kommunen har indsendt en

udarbejdet børnefaglig undersøgelse til Ankestyrelsen. Der er eksempler på sager, hvor

det fremgår af journalakter fra kommunen, at der er udarbejdet en børnefaglig

undersøgelse. Hvis den børnefaglige undersøgelse ikke fremgår af sagens akter tilsendt

Ankestyrelsen, har Ankestyrelsen lagt til grund, at den ikke er udarbejdet.

Tilstedeværelse under samtalen

I seks af de otte sager svarende til 80 procent, hvor der er afholdt en samtale med

barnet som led i den børnefaglige undersøgelse, har der ikke været andre tilstede end

barnet eller den unge,

se tabel 5.6.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Tabel 5.6

Hvem var til stede under børnesamtalen ud over barnet eller den unge og en

myndighedsrådgiver?

Antal

Ingen

Forældremyndighedsindehaver(e)

Bisidder

Fagperson

Andet

I alt

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på de otte sager, hvor der er afholdt en samtale med barnet eller den unge som led i den

børnefaglige undersøgelse. Der har været mulighed for at flere kunne indgå, hvorfor procenterne ikke summer til 100.

Sag 40

–

hvor der afholdes en samtale med barnet i forbindelse med den

børnefaglige undersøgelse

Sagen drejer sig om en dreng på 11 år. Kommunen modtager en underretning fra

skolen. Drengen har fortalt, at hans far slår ham og hans søster.

Kommunen behandler underretningen inden for 24 timer og anmelder sagen til politiet.

Der iværksættes også en børnefaglig undersøgelse. Nogle måneder efter afholder

kommunen en samtale med drengen som led i den børnefaglige undersøgelse. Drengen

fortæller åbent om forholdene i hjemmet - om dårlige dage og gode dage, og hvordan

forældrenes, særligt farens humør påvirker stemningen i hjemmet.

Kort tid efter afsluttes den børnefaglige undersøgelse. Det vurderes, at der skal

iværksættes familiebehandling i hjemmet med henblik på at give forældrene redskaber til

at håndtere konflikter og uoverensstemmelser.

Ankestyrelsen vurderer, at sagen er eksempel på en situation, hvor drengen inddrages

allerede under gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse. Han får mulighed for at

fortælle om sin oplevelse af situationen og kan bidrage til belysning af forholdene i

hjemmet og komme med eventuelle løsningsforslag.

En samtale efter servicelovens § 155 a, stk. 2 kan ligeledes undlades, hvis

underretningen i sig selv fører til, at der træffes afgørelse om at igangsætte en

børnefaglig undersøgelse efter § 50.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Ankestyrelsens anbefaler, at



kommunen fortsat har fokus på at afholde en børnesamtale med barnet eller den

unge som led i den børnefaglige undersøgelse, da dette understøtter en hurtigere

afdækning af eventuelle problemer og bidrager til en tidlig indgriben.



kommunen fortsat skal være opmærksomme på at udarbejde et notat om

samtalen. Dette skal gerne fremgå af den børnefaglige undersøgelse eller af

sagens oplysninger i øvrigt. Hvis samtalen ikke gennemføres, skal begrundelsen

fremgå klart af sagen, og barnets eller den unges holdning forsøges afdækket på

anden vis.

5.5

Beskyttelse under samvær

Med Overgrebspakken tydeliggøres kommunernes ansvar for at beskytte anbragte børn

og unge mod overgreb i samvær med forældre og netværk.

Børn og unge-udvalget forpligtes til at træffe afgørelse om at afbryde forbindelsen i form

af samvær eller brev-, mail- og telefonforbindelse eller om overvåget samvær, når der er

viden eller en formodning om, at den person, barnet eller den unge skal have samvær

med, har begået overgreb mod et barn eller en ung. Dette fremgår af servicelovens § 71,

stk. 4.

Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at kommunerne er opmærksomme på

beskyttelsen af anbragte børn eller unge mod nye overgreb eller mod at blive

konfronteret af en person, der har begået overgreb mod barnet eller den unge.

En formodning om overgreb kan opstå i forbindelse med underretninger fra personer

omkring barnet eller den unge, en børnesamtale eller gennem oplysninger fra politiet.

Det er ikke en forudsætning, at der er rejst sigtelse eller kan rejses sigtelse mod den

person, formodningen er rettet mod.

Bestemmelsen omfatter ikke kun overgreb mod barnet eller den unge, men omfatter

også overgreb mod andre børn og unge, hvor overgrebet er af en karakter, der

sandsynliggør, at barnets eller den unges sundhed og udvikling vil være i fare ved

samvær med den pågældende person.

Kun hvis særlige forhold taler imod, kan børn og unge-udvalget ud fra en konkret

vurdering undlade at træffe afgørelse om at afbryde forbindelsen mellem barnet eller den

unge og den person, som formodes at have begået overgreb. Dette forudsætter, at det

skønnes bedst for barnet eller den unge, at der er samvær uden overvågning eller at

brev-, mail-, eller telefonforbindelse er tilladt. Dette kan eksempelvis være tilfældet i

sager, hvor overgrebet har været rettet mod andre end barnet eller den unge, og har

været af en karakter, der ikke giver anledning til en formodning om, at personen vil begå

et overgreb mod barnet eller den unge. Det kan også være tilfældet, hvis overgrebet er

begået tilbage i tiden, og samværspersonen har været i behandling og ikke sidenhen har

haft en adfærd, der giver anledning til bekymring.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

Der kan også forekomme situationer, hvor det er vigtigt at skelne mellem de forskellige

former for afbrydelse af kontakten. Det kan eksempelvis i visse tilfælde være gavnligt

for barnet eller den unge at bevare telefon- eller brevkontakt til den voksne, der har eller

formodes at have krænket barnet eller den unge, selvom det vurderes, at samvær vil

være skadeligt for barnet eller den unge. Der kan ved denne vurdering lægges vægt på

overgrebets karakter og alvorlighed, hvem overgrebet var rettet mod, og hvor længe det

er siden, at overgrebet blev begået.

5.5.1

Kommunernes erfaringer med tydeliggørelse af

kommunens ansvar for at beskytte børn og unge mod overgreb

samt skadelig kontakt under samvær

21 kommuner svarende til 22 procent af de 96, som har besvaret spørgeskemaet, har

lagt sager i børn og unge-udvalget vedrørende afgørelser om samvær på grund af

mistanke om overgreb mod et barn eller ung fra den, som de skal have samvær med (i

henhold til serviceloven § 71, stk.4),

se figur 5.1.

Figur 5.1

Har forvaltningen efter 1. oktober 2013 lagt sager i børn og unge-udvalget

vedrørende afgørelser om samvær på grund af mistanke om overgreb mod et barn eller

ung fra den, som de skal have samvær med (i henhold til serviceloven § 71, stk.4)?

100

Nej

Note: Procentfordeling i forhold til besvarelser fra de 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

En kommune skriver følgende:

”Der er konkret i to sager drøftet med udvalget, at der muligvis kunne være

indstillet også efter § 71, stk. 4, men sagerne er afgjort efter § 71, stk. 3.

Udvalget har drøftet, at det er et problem, at bestemmelserne ikke har en

tidsmæssig begrænsning. Det er således uklart, om for eksempel en fem år

gammel forseelse stadig binder udvalget efter stk. 4?” (Kommune, som ikke

har lagt sager i børn og unge-udvalget i henhold til serviceloven § 71, stk.4)

Ankestyrelsen skal vejledende bemærke, at servicelovens § 71, stk. 3 nu suppleres af §

71, stk. 4 som tydeliggør kommunernes ansvar for at beskytte anbragte børn og unge

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

mod overgreb under samvær, når der er viden eller formodning om, at den person

barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en

ung. Ifølge lovens forarbejder er der ingen tidsmæssig begrænsning for brugen af

bestemmelsen. Dette indebærer dermed, at børn og unge-udvalget som udgangspunkt er

forpligtet til at træffe afgørelse efter servicelovens § 71, stk. 4, selv hvis overgrebet er

begået tilbage i tiden, så længe det fortsat er skadeligt for det anbragt barns og ungs

udvikling og trivsel at have samvær mod den person, som har begået overgrebet. Kun

hvis særlige forhold gør sig gældende, kan børn og unge-udvalget ud fra en konkret

vurdering undlade at træffe afgørelse efter servicelovens § 71, stk. 4. Dette kan

eksempelvis være tilfældet, hvor overgrebet var rettet mod andre end barnet eller den

unge og var af en karakter, der ikke giver anledning til en formodning om, at

samværspersonen vil begå overgreb mod barnet eller den unge. Det kan være tilfældet,

hvor overgrebet er begået tilbage i tiden, og samværspersonen har været i behandling

og ikke sidenhen har haft en adfærd, der giver anledning til bekymring.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

100

Tidlig udveksling af oplysninger

Dette kapitel handler om kommunernes implementering af den nye mulighed for tidlig

udveksling af oplysninger mellem kommune, politi og anklagemyndighed.

Kapitlet

bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne,

Ankestyrelsens gennemgang af sager fra 25 kommuner og interview med fire kommuner.

Kapitlet handler om:



Tidlig udveksling af oplysninger

Sammenfatning af kapitlets resultater



69 procent af kommunerne vurderer, at den udvidede mulighed for præventivt at

udveksle personfølsomme oplysninger med politi og anklagemyndighed i høj grad

eller nogen grad har styrket forvaltningens håndtering af og opfølgning på

underretninger om overgreb mod børn og unge eller mistanke herom.

76 procent af kommunerne oplever, at den udvidede mulighed for præventivt at

udveksle personfølsomme oplysninger med politi og anklagemyndighed i høj grad

eller nogen grad har bidraget til at understøtte en forbedret indsats overfor børn og

unge, der har været udsat for overgreb eller hvor der er mistanke herom.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i 38 procent af sagerne har udvekslet

oplysninger mellem politiet og kommunen i forbindelse med den indledende

vurdering af en underretning.

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i 58 procent af de sager, hvor der har

været kontakt mellem kommunen og politiet, har der været tale om faglig sparring i

forhold til eventuelle sagsskridt og i 38 procent har der været tale om udveksling af

oplysninger omkring undersøgelser.

6.1

Tidlig udveksling af oplysninger

Kommunerne, politiet og anklagemyndigheden har mulighed for at udveksle oplysninger

om bekymring for et konkret barn eller en ung, når det må anses for nødvendigt som led

i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge. Dette fremgår af servicelovens § 49 b.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en tidlig indsats og koordinering af sager, hvor

der er viden eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung. Dette er særligt

relevant i begyndelsen af en sag, hvor myndighederne ofte ikke har fuld indsigt i den

konkrete sags karakter, men hvor det vurderes nødvendigt at videregive oplysninger om

Lovændringen er del af

Overgrebspakkens fjerde hovedtema ”Der skal sættes fokus på den forebyggende og tværfaglige

indsats”.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

101

bekymring for et barn eller en ung, fordi der er mistanke om overgreb mod barnet eller

den unge. Formålet med bestemmelsen er desuden at afklare barnets eller den unges

situation og behov for støtte, så barnet eller den unge kan sikres hjælp hurtigst muligt.

Hvilke oplysninger kan udveksles

Der kan ske en udveksling af alle relevante oplysninger om rent private forhold

vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder. Det

omfatter blandt andet oplysninger om helbredsforhold og væsentlige sociale problemer

samt oplysninger om barnets eller den unges udvikling eller adfærd, familie-, sundheds-,

skole- og fritidsforhold samt venskaber. Endelig kan der udveksles oplysninger om hvilke

undersøgelser og sagsskridt, den kommunale sagsbehandler og politiet vurderer

nødvendige i den konkrete sag.

Der er ingen begrænsninger i antallet af gange, myndighederne indbyrdes må udveksle

oplysninger. Omfanget af de udvekslede oplysninger er dog begrænset af, at

udvekslingen skal være nødvendig og ikke mere omfattende, end formålet tilsiger.

6.1.1

Kommunernes brug af den nye mulighed for præventivt at

udveksle oplysninger

Kommunerne er blevet bedt om at besvare følgende spørgsmål om kommunernes brug af

den nye mulighed for præventivt at udveksle oplysninger.

69 procent af kommunerne vurderer, at den udvidede mulighed for præventivt at

udveksle personfølsomme oplysninger med politi og anklagemyndighed i høj grad eller

nogen grad har styrket forvaltningens håndtering af og opfølgning på underretninger om

overgreb mod børn og unge eller mistanke herom. De resterende 31 procent vurderer, at

den udvidede mulighed i mindre grad eller slet ikke har styrket forvaltningens

håndtering,

se figur 6.1.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

102

Figur 6.1

I hvilken grad har den udvidede mulighed for præventivt at udveksle

personoplysninger med politi og anklagemyndighed styrket forvaltningens håndtering af

og opfølgning på underretninger om overgreb mod børn og unge (i henhold til

serviceloven § 49 b)?

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra elle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Lidt under

en fjerdedel af de kommuner, der har svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad”

til spørgsmålet, oplyser at den udvidede mulighed for udveksling har ført til et styrket

samarbejde mellem forvaltningen og politiet. Det har gjort samarbejdet mere effektivt, at

der ikke længere er tvivl i forhold til udvekslingen af fortrolige oplysninger til politiet.

Derimod oplyser

otte kommuner, som har svaret ”i mindre grad” eller ”slet ikke” til

ovenstående spørgsmål, at den udvidede udveksling ikke er blevet benyttet. Det skyldes,

at nogle kommuner udveksler oplysninger med samtykke, mens andre kommuner ikke

har haft konkrete erfaringer hermed, da det ikke har været aktuelt.

I forhold til den overordnede målsætning med Overgrebspakken vurderer 73 kommuner

svarende til 76 procent af de 96 kommuner, at den udvidede mulighed for præventivt at

udveksle oplysninger (i henhold til serviceloven 49 b) i høj grad eller nogen grad har

bidraget til at understøtte en forbedret indsats overfor børn og unge, der har været udsat

for overgreb eller hvor der er mistanke herom,

se figur 6.2.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

103

Figur 6.2

I hvilken grad vurderer forvaltningen, at den udvidede mulighed for

præventivt at udveksle oplysninger (serviceloven 49 b) har bidraget til at understøtte en

forbedret indsats overfor børn og unge, der har været udsat for overgreb eller hvor der

er mistanke herom?

Slet ikke

I mindre grad

I høj grad

100

I nogen grad

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra elle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

6.1.1

Beskrivelse af fire kommunes erfaringer med præventivt

udveksling af oplysninger

De fire interviewkommuner gør alle brug af muligheden for præventivt at udveksle

oplysninger med politiet og anklagemyndigheden. Dette dog på forskellig vis og med

forskellig oplevelse af udbyttet.

En interviewkommune beskriver, hvordan de konsekvent kontakter politiet ved alle

underretninger, der omhandler overgreb. Dette med henblik på at afklare

bekymringsgraden, herunder hvorvidt kommunen skal anmelde sagen, samt drøftelse af

sagsforløbet, hvis politiet skal undersøge sagen. Herunder overvejelser omkring hvornår

og hvordan kommunen skal afholde den indledende børnesamtale. En anden

interviewkommune beskriver, hvorledes de kontakter politiet i sager, hvor der er tale om

vagere mistanke om overgreb med henblik på yderligere afklaring af bekymringsgraden.

Hvorimod de i sager, hvor der er tale om en større grad af vished om overgreb, anmelder

sagen til politiet og inddrager børnehuset. Dialogen med politiet kommer således til at

foregå i børnehusregi.

Tre af interviewkommunerne oplever et godt samarbejde med politiet. Samarbejdet er i

høj grad baseret på at der er etableret en adgang til en eller flere faste kontaktpersoner

hos politiet med erfaring i komplicerede sociale sager og sager om overgreb. For

eksempel kommenterer to kommuner samarbejdet således:

”Der er to kontaktpersoner hos politiet, som vi kontakter.

Der foregår en god

udveksling og sparring. Den ene er uddannet i afhøringer, og den anden sidder

i deres SSP samarbejde. Der bliver ofte gjort brug af muligheden for at

udvekling af oplysninger. ”(Interview med Horsens Kommune)

”I forhold til inddragelse

af barnet i den indledende samtale, så betyder det,

at hver gang de [visitationen, der er en organisatorisk særskilt enhed, der

står for modtagelsen af alle underretninger] får en underretning om overgreb,

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

104

ringer de til politiet og drøfter sagen med overgrebsgruppen. Sammen

vurderer de, om de skal tale med barnet eller om det er uhensigtsmæssigt. I

de fleste sager, som jeg har været med til, har vi talt med barnet, inden vi

har foretaget en anmeldelse. Dette er tit på baggrund af råd fra politiet om,

hvordan det gøres og hvad vi skal være opmærksomme på.” (interview med

Kalundborg Kommune)

Billund Kommune har ikke den samme oplevelse af at have faste kontaktpersoner hos

politiet med erfaring i komplicerede sociale sager og sager om overgreb. De har derfor

blandede oplevelser af samarbejdet med politiet. De oplever, at de ikke modtager en

kyndig sparring, at deres henvendelser og anmeldelser ikke altid tages alvorligt af politiet

og at samarbejdet er præget af, at begge parter ikke har det nødvendige kendskab til

hinandens arbejdsproces til at kunne foretage den nødvendige koordinering. Blandt andet

beskriver kommunen følgende om deres oplevelse af samarbejdet:

”Jeg kunne godt ønske mig, at politiet, når de var i et nyt sted i processen,

ringede til mig eller sendte mig en mail om, hvad der er sket. Det er hele

tiden mig, der skal være den udfarende i forhold til for eksempel, om sagen er

kommet i retsrådet. Det er rigtig vigtigt for forældrene at vide, at den

efterbehandles i retsrådet.”(interview

med Billund Kommune)

Billund Kommune beskriver desuden, at de gentagende gange har oplevet en lang

ventetid, som de finder uhensigtsmæssig for såvel barnet eller den unge som for de

forældre, som eventuelt er under mistanke. Det handler både om lang ventetid i forhold

til, hvorvidt politiet vil rejse en sigtelse, men også om ventetid inden, at der eventuelt

falder dom i sagen. Ifølge kommunen går der som regel tre uger før politiet har afklaret,

hvorvidt de vil rejse en sigtelse. I den mellemliggende periode lever familien i uvished og

kommunen må træffe hurtige og akutte beslutninger omkring de børn, som det

omhandler:

”Vi træffer de beslutninger, som vi skal i forhold til den

sociale sag, men det

er problematisk, at vi arbejder så langt fra hinanden, og at der går så lang tid

før, der bliver truffet afgørelse fra politiet, også set i forhold til, at vi skal

træffe hurtige og akutte vurderinger omkring de børn.”(interview med

Billund

Kommune)

6.1.2

sager

Udveksling af oplysninger med politiet i de gennemgåede

Udveksling af oplysninger med politiet i forbindelse med den indledende

vurdering af underretningen

I 39 ud af 103 sager svarende til 38 procent har der været udvekslet oplysninger mellem

politiet og kommunen i forbindelse med den indledende vurdering af underretningen,

tabel 6.1.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

105

Tabel 6.1

Har der været udvekslet oplysninger mellem politiet og kommunen i

forbindelse med den indledende vurdering af underretningen?

Antal

Nej eller det fremgår ikke af sagen

I alt

103

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på alle 103 sager.

Tabel 6.1 vedrører den kontakt, der er mellem kommunen og politiet umiddelbart efter

modtagelsen af underretningen, hvor sagen endnu ikke er fuldstændig afdækket, og

udvekslingen af oplysningerne sker med henblik på at få en hurtig afklaring af barnets

eller den unges situation og behov for støtte.

I forhold til oplysningernes karakter har der i 21 ud af 39 sager, svarende til 54 procent,

været tale om faglig sparring i forhold til sagsskridt, dvs. om der bør ske politianmeldelse

og om planer for hjemmebesøg eller børnesamtale. I 15 sager svarende til 38 procent

har oplysninger vedrørt nødvendige undersøgelser såsom retsmedicinske undersøgelser.

Endelig har der i ni sager, hvor der er angivet ”andet”, været løbende orientering

myndighederne imellem i forhold til status på sagen i kommunen eller den politimæssige

efterforskning,

se tabel 6.2.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

106

Tabel 6.2

Hvilken karakter har oplysningerne, som er blevet udvekslet i forbindelse med

den indledende vurdering af underretningen?

Antal

Oplysninger om barnets eller den unges helbreds-og sundhedsforhold

Oplysninger om væsentlige sociale problemer hos barnet eller den unge

Oplysninger om barnets eller den unges udvikling eller adfærd

Oplysninger om barnets eller den unges familieforhold

Oplysninger om barnets eller den unges fritidsforhold og venskaber

Oplysninger om en formodet gerningsmands tidligere ansættelsesforhold- og steder

Oplysninger om nødvendige undersøgelser

Oplysninger om nødvendige sagsskridt

Andet (uddyb i bemærkningsfeltet)

I alt

Procent

Note: Tabellen er baseret på de 39 sager, hvor der er udvekslet oplysninger mellem politiet og kommunen i forbindelse med

den indledende vurdering af underretningen. Flere af ovenstående svarmuligheder kan have været relevante for de enkelte

sager, hvorfor procenterne ikke summer til 100.

Ankestyrelsen har i tabel 6.2 lagt til grund, at der alene er udvekslet oplysninger i de

sager, hvor det fremgår sagen. Der kan således være sager, hvor der har været

udvekslet oplysninger, men hvor det ikke er dokumenteret i sagen.

Sag 69

–

hvor der udveksles oplysninger mellem politi og kommune

Sagen drejer sig om en pige på ti år. Kommunen modtager en underretning fra skolen

om, at pigen over for klasselæreren har oplyst, at hun blevet udsat for seksuelle

overgreb af en bekendt dagen før, og at det har stået på siden hun gik børnehave.

Kommunen behandler underretningen inden for 24 timer. Der etableres kontakt til

politiet med henblik på en sparring om en eventuel politianmeldelse og videre sagsskridt.

Det aftales, at sagen politianmeldes og der er et tæt samarbejde mellem kommunen og

politiet i forhold til koordinering af sagsforløbet såsom videoafhøring og en retsmedicinsk

undersøgelse af pigen i børnehuset. Kommunen er endvidere i løbende dialog om den

strafferetlige efterforskning.

Kommunen beslutter sig for at tilbyde forældrene støtte efter servicelovens § 11, stk. 3

og 4, men afventer at yde pigen støtte grundet den strafferetlige efterforskning. Få uger

efter meddeler politiet, at der ikke er tilstrækkelige beviser for at rejse tiltale i sagen.

Kommunen tilbyder herefter pigen støtte efter servicelovens § 11, stk. 3 og stk. 4. Få

måneder efter modtager kommunen endnu en underretning fra skolen om, at pigen

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

107

udviser en bekymrende seksualiserende adfærd. På baggrund af underretningen vurderer

kommunen, at der er behov for en børnefaglig undersøgelse.

Ankestyrelsens finder, at sagen er et eksempel på en situation, hvor der er et tæt

samarbejde mellem kommunen og politiet i forhold til koordinering af sagsforløbet på

baggrund af underretningen. Det er Ankestyrelsens vurdering, at kommunen burde have

iværksat den børnefaglige undersøgelse allerede ved modtagelsen af den første

underretning fra skolen.

Det skal bemærkes, at i sager, hvor politiet ikke finder tilstrækkeligt bevis til at kunne

rejse tiltale, eller hvor en tiltale ikke leder til domsfældelse, er kommunen, trods politiets

vurdering, forpligtet til at vurdere sagen socialfagligt. Der kan således godt være

grundlag for en social indsats og støtte, hvis der fortsat er bekymring for et barn eller en

ungs trivsel, også selvom politiet ikke går videre med sagen strafferetligt.

Udveksling af oplysninger med politiet i forbindelse med genvurderingen af

sagen

Det fremgår af tabel 6.3, at der i to ud af 16 sager har været udvekslet oplysninger

mellem politiet og kommunen i forbindelse med en genvurdering af sagen, jf.

servicelovens § 155 a, stk. 1, se tabel 6.3.

Tabel 6.3

Har der været udvekslet oplysninger mellem politiet og kommunen i

forbindelse med genvurdering af sagen?

Antal

Nej eller det fremgår ikke

I alt

Note: Tabellen er baseret på de 16 sager, hvor der er foretaget en genvurdering

Resultaterne i tabel 6.3 vedrører sager, hvor kommunen har et bedre og mere indgående

kendskab til sagen eftersom der på underretningstidspunktet er iværksat foranstaltninger

for barnet eller den unge, og hvor der typisk er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse i

sagen. Kontakten til politiet kan bedst karakteriseres som en bekymringshenvendelse,

hvor kommunen har brug for at høre politiets umiddelbare vurdering inden en eventuel

politianmeldelse med henblik på en koordinering af fremadrettet indsats.

I den ene af de to sager, hvor der er udvekslet oplysninger har der været tale om tale

om faglig sparring med politiet i forhold til nødvendige sagsskridt og om kommunen

skulle politianmelde sagen. I den anden sag, hvor der er angivet ”andet” orienterer

politiet kommunen om tidligere videoafhøring af barnet eller den unge,

se tabel 6.4.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

108

Tabel 6.4

Hvilken karakter har oplysningerne, som er blevet udvekslet i forbindelse med

genvurdering af sagen?

Antal

Oplysninger om barnets eller den unges helbreds-og sundhedsforhold

Oplysninger om væsentlige sociale problemer hos barnet eller den unge

Oplysninger om barnets eller den unges udvikling eller adfærd

Oplysninger om barnets eller den unges familieforhold

Oplysninger om barnets eller den unges fritidsforhold og venskaber

Oplysninger om en formodet gerningsmands tidligere ansættelsesforhold- og

steder

Oplysninger om nødvendige undersøgelser

Oplysninger om nødvendige sagsskridt

Andet (uddyb i bemærkningsfeltet)

I alt

Procent

Note: Tabellen er baseret på de to sager, hvor der er udveksling oplysninger mellem politiet og kommunen i forbindelse med

genvurderingen. Flere af ovenstående svarmuligheder kan have været relevante for de enkelte sager, hvorfor procenterne ikke

summer til 100.

Ankestyrelsens anbefaler, at



kommunen fortsat har fokus på muligheden for at indgå i dialog med politiet om

en konkret sag tidligt i sagsforløbet med mulighed for at tilrettelægge og

koordinere begge myndigheders indsatser. Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt

der er tale om et strafbart forhold eller er bekymret for, om et barn eller ung har

været udsat for overgreb, bør kommunen rette henvendelse til politiet med

henblik på en bekymringssamtale for at få nødvendig sparring i sagen.



kommunen noterer i sagens journal eller på et særskilt ark, hvis man efter

rådføring med politiet undlader at afholde en børnesamtale eller iværksætte

støtteforanstaltninger for barnet eller den unge.



kommunen fortsætter den socialfaglige indsats uanset om, politiet vurderer, at

der ikke er tilstrækkeligt bevis til at kunne rejse tiltale, eller hvor en tiltale ikke

leder til domsfældelse. Kommunerne skal vurdere, om der er bekymring for

barnets eller den unges trivsel og udvikling. Ligeledes skal en igangværende

politimæssig efterforskning af en sag ikke tages som udtryk for, at kommunen

skal afvente og se, hvad efterforskningen resulterer. En strafferetlig efterforskning

af en sag bør ikke være til hinder for, at kommunerne udarbejder en børnefaglig

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

109

undersøgelse efter servicelovens § 50 eller iværksætter en foreløbig eller akut

støtte sideløbende med undersøgelsen.

Kommunen er opmærksom på, at benytte sig af børnehuset efter servicelovens § 50 b i

sager, hvor overgrebet eller mistanken herom medfører en politianmeldelse og/eller et

samarbejde med politiet. I tvivlstilfælde kan kommunerne få konsultativt bistand af

børnehuset.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

110

Den børnesagkyndiges vurdering

I undersøgelsen indgår en udvidet børnesagkyndig vurdering af kommunernes

sagsbehandling af 22 udvalgte sager. Ankestyrelsen har på baggrund af de 103 sager

vurderet, hvilke af disse sager, der er særligt egnede til en børnesagkyndig vurdering

med henblik på at belyse særskilte emner ud fra en børnesagkyndig vinkel. Endvidere

har det været en forudsætning for en børnesagkyndig vurdering, at sagen fremstod

tydelig og velbeskrevet.

Kapitlet handler om den børnesagkyndiges:



Generel vurdering

Vurdering af samtaler med barnet eller den unge

Vurdering af brugen af børnehus i sagsbehandlingen

7.1

Fokus for den børnesagkyndiges vurdering

Den børnesagkyndige vurdering er i undersøgelsen foretaget af en børnesagkyndig

konsulent, der vejleder Ankestyrelsen i klagesagsbehandling af børnesager samt i sager,

som Ankestyrelsen tager op af egen drift. Vurderingerne er foretaget alene på baggrund

af det skriftlige materiale, der er fremsendt af kommunerne i de udvalgte sager.

Den børnesagkyndige har i undersøgelsen navnlig vurderet:



Om kommunernes valg af tiltag eller foranstaltninger på baggrund af underretningen

er hensigtsmæssige og tilstrækkelige i forhold til barnets eller den unges støttebehov.



Kommunernes inddragelse af barnet eller den unge. Herunder kvaliteten af

samtalerne med barnet eller den unge på baggrund af underretningen og eventuelle

beslutninger om at undlade at gennemføre samtalen samt kvaliteten af

børnesamtalen afholdt som led i en eventuel børnefaglig undersøgelse.



Brugen af børnehuse og kvaliteten af inddragelsen af børnehuset ved behandlingen af

underretningen og/eller som led i den børnefaglige undersøgelse.

Den børnesagkyndige vurdering af de enkelte sager er sammenskrevet og giver en

beskrivelse af de fremherskende tendenser i de undersøgte sager

For at se mere om udvælgelsen af sager, vurderingskriterier og den børnesagkyndige, se

bilag 1.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

111

7.2 Generel vurdering af kommunernes sagsbehandling

på baggrund af en underretning om overgreb

Den børnesagkyndiges vurdering peger overordnet på, at kommunerne bør fokusere på

følgende, når der modtages underretninger om overgreb eller mistanke om overgreb:



Hurtigere inddragelse af barnet eller den unge.

Iværksættelse af relevante og nødvendige undersøgelser.

Hurtigere inddragelse af børnehus.

Hurtigere beslutning om iværksættelse af behandlingstilbud, eventuelt af støttende

karakter.

Forældreinddragelse.

7.2.1

Hurtigere inddragelse af barnet eller den unge

I den børnesagkyndiges vurdering peges der på nødvendigheden af en proaktiv og

intensiv indsats i sager, hvor underretningen går på overgreb eller mistanke herom. Det

er ifølge den børnesagkyndige problematisk, når der går for lang tid inden, at der

afholdes en samtale med barnet eller den unge på baggrund af underretningen, da man

derved kan miste fokus omkring barnets eller den unges støttebehov. Hvis der ventes for

længe med at tale med barnet eller den unge, kan det ud fra en børnesagkyndig

vurdering også forstærke barnets eller den unges følelse af isolation og ensomhed samt

skabe en opposition til kommunen.

I sager, hvor underretningen om overgreb sker på baggrund af udsagn fra barnet eller

den unge selv, er det essentielt, at man taler med barnet om overgrebet, da en samtale

signalerer, at man vil hjælpe og skabe rum for dialog og ønsker at støtte barnet eller den

unge i, at denne har ageret korrekt ved at fortælle sin hemmelighed.

7.2.2

Iværksættelse af relevante og nødvendige undersøgelser

Den børnesagkyndige fremhæver i flere sager, at der mangler relevant afdækning af

barnets eller den unges forhold i de sager, hvor kommunen ikke iværksætter en

børnefaglig undersøgelse på baggrund af underretningen eller iværksætter støttetiltag på

et uoplyst eller mangelfuldt grundlag.

I de sager, hvor kommunerne har udfærdiget en børnefaglig undersøgelse, er det den

børnesagkyndiges vurdering, at omtrent halvdelen af undersøgelserne i høj grad

afdækker barnets eller den unges forhold og behov for støtte samt at samtalen har fokus

på en helhedsorienteret indsats. I de tilfælde, hvor en børnefaglig undersøgelse ikke i

tilstrækkelig grad afdækker barnets eller den unges forhold og behov for støtte, skyldes

det primært en mangelfuld udredning eller undersøgelse af barnets forhold. I visse sager

er der som supplement til den børnefaglige undersøgelse behov for en bred psykologisk

undersøgelse, mens der i andre sager er brug for en forældrekompetenceundersøgelse

for at afdække forældrenes omsorgsevner for barnet eller den unge.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

112

Den børnesagkyndige vurderer også, at kommunerne i nogle sager mangler fokus på den

almene trivsel og skolegang. Dette i sager, hvor man burde have indhentet fornyet

udtalelse fra skolen med henblik på at underbygge og kvalificere undersøgelsen

yderligere. Ligeledes er der flere sager, hvor børnehuset med fordel kunne være blevet

brugt som sparringsparter i undersøgelsesfasen.

7.2.3

Hurtigere inddragelse af børnehus

Ifølge den børnesagkyndige bør der være en øget opmærksomhed omkring inddragelse

af børnehuset for hjælp og støtte i sagsbehandlingen. Det kan være i form af faglig

sparring ved den indledende behandling af underretningen eller som led i den

børnefaglige undersøgelse.

Den børnesagkyndige fremhæver flere gange, at brugen og kontakten til børnehuset har

en vigtig relation til udredningen af det mulige overgreb og hjælp til barnet eller den

unge. Indsatsen til barnet eller den unge samles, hvilket understøtter, at denne kan

komme sig efter overgrebet, og ikke behøver at udtale sig for mange gange om

overgrebet til forskellige aktører. Samtidig bevirker inddragelsen, at der skabes en ”rød

tråd”

i sagsbehandlingen, således

at overgrebet eller mistanken herom bliver håndteret

på en nuanceret måde.

7.2.4

Hurtigere beslutning om iværksættelse af

behandlingstilbud, eventuelt af støttende karakter

Den børnesagkyndige har flere steder i vurderingen peget på, at en hurtig opfølgning på

en underretning om overgreb eller mistanke herom er meget væsentlig for at kunne

støtte barnet eller den unge relevant. Det er nødvendigt, at kommunen tidligt i forløbet

undersøger forholdene omkring barnet eller den unge nærmere og sætter ind med

støttende foranstaltninger sideløbende i undersøgelsesfasen. Det er uhensigtsmæssigt,

hvis der går lang tid før, der sættes ind med støtte til barnet eller den unge, da dette

over tid kan forværre barnets eller den unges problemer og gøre det svære, at skabe en

god kontakt.

7.2.5

Forældreinddragelse

Den børnesagkyndige fremhæver desuden, at kommunen bør have fokus på at inddrage

forældrene, særligt når mistanken eller viden om overgreb ikke retter sig mod dem. En

balanceret forældrekontakt, som går på at informere og skabe dialog omkring

bekymringen i forhold til barnet eller den unge, vil oftest være til gavn for sagen.

Mange gange befinder forældrene sig i en vanskelig situation, og en inddragelse af

forældrene på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet kan virke beroligende og skabe mindre

pres på familien i øvrigt. Den børnesagkyndige peger på, at kommunen bør have fokus

på at tilbyde forældrene støttetilbud muligvis i børnehus-regi, så de får relevante

redskaber til at håndtere den svære situation, barnet eller den unge og familien i øvrigt

befinder sig i.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

113

Det fremhæves dog af den børnesagkyndige, at sagsbehandleren opretholder fokus på

barnets eller den unges behov og qua sin myndighedsrolle ikke lader sagsbehandlingen

foregå alene på forældrenes præmisser. Der kan være tale om tilspidsede

skilsmissesager, hvor forældrenes indbyrdes konflikter overskygger barnets eller den

unges behov. Her er det vigtigt, at sagsbehandleren skærer igennem og klart signalerer

over for forældrene, hvad der er væsentligt i sagen.

7.3

Samtaler med barnet eller den unge

Den børnesagkyndige er blevet bedt om at vurdere de samtaler, kommunen afholder

med barnet eller den unge på baggrund af underretningen. Det drejer sig primært om de

samtaler, som kommunen er forpligtet til at afholde ved underretninger om overgreb

efter servicelovens § 155 a, stk. 2, men også samtaler afholdt som led i den børnefaglige

undersøgelse.

Den børnesagkyndige fremhæver generelt, at en hurtig og tidlig inddragelse af barnet

eller den unge er et vigtigt led i risikovurderingen af underretningen. Når der ikke ageres

aktivt i relation til barnet eller den unge i sager, hvor der er viden eller mistanke om

overgreb, er der en risiko for, at barnet eller den unge ender med at befinde sig i et

tomrum og vil føle sig klemt. Særligt i de sager, hvor barnet eller den unge selv har

formuleret udsagnet om overgreb, er det vigtigt at følge hurtigt op på barnets eller den

unges udsagn, så barnet eller den unge føler sig hørt allerede på dette tidspunkt.

7.3.1

stk. 2

Kvaliteten af samtaler afholdt efter servicelovens § 155 a,

I størstedelen af sagerne, har den børnesagkyndige vurderet, at de indledende samtaler

med barnet eller den unge på baggrund af underretningen har været brugbare, grundige

og relevante. Den børnesagkyndige har fremhævet følgende positive forhold, når en

samtale med barnet eller den unge har været tilfredsstillende:



Samtalen afholdes uden at fremstå som en afhøring af barnet eller den unge og går

ikke på at få en afklaring eller en detaljeret beskrivelse af hændelsesforløbet eller

overgrebets karakter.



Der tages ved samtalen højde for barnets eller den unges alder, modenhed og sagens

karakter.



Samtalen bruges til at orientere barnet eller den unge om baggrunden for samtalen,

og hvad kommunen fremadrettet har tænkt sig at gøre.



Kommunen gør forud for samtalen brug af relevant sparring som forberedelse til

samtalen med barnet eller den unge, for eksempel fra børnehus eller andre

fagpersoner.

Den børnesagkyndige har fremhævet følgende uhensigtsmæssige forhold, når en samtale

med barnet eller den unge ikke har været tilfredsstillende:



Kommunen gør ikke forud for samtalen brug af relevant sparring eksempelvis fra

børnehus eller andre fagpersoner som forberedelse til samtalen med barnet eller den

unge.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

114



Mangelfuld orientering af barnet eller den unge om baggrunden for samtalen.

Utilstrækkelig beroligelse og støtte af barnet eller den unge under samtalen.

Sag 72 - Eksempel på en samtale, som vurderes brugbar

Sagen drejer sig om en dreng på otte år, der er anbragt uden for hjemmet. Drengens

mor underretter kommunen, fordi drengen under samvær har fortalt, at han bliver udsat

for seksuelle overgreb i plejefamilien. Underretningen behandles inden for 24 timer, og

børnehuset og politiet inddrages i sagsforløbet. Der afholdes en samtale med barnet få

dage efter underretningen.

Den børnesagkyndige vurderer, at samtalen med barnet er god, fordi der ikke direkte

spørges ind til de mulige krænkelser. Sagsbehandleren finder en måde at kommunikere

med barnet, så det foregår på en god og betryggende måde, hvor barnet fremstår fri og

umiddelbar i kontakten. Den børnesagkyndige fremhæver desuden, at der forud for

samtalen gøres brug af faglig sparring med børnehuset, og at kommunen intervenerer

hurtigt og relevant uden at overreagere.

Sag 27 - Eksempel på en samtale, som ikke er tilfredsstillende

Sagen drejer sig om en dreng på 14 år. Drengen har fortalt sin klasselærer, at han bliver

slået af sin far. To dage efter afholdes der hjemmebesøg af myndighedsrådgiveren, hvor

der først tales med faderen og dernæst afholdes børnesamtale med drengen alene.

Drengen fortæller om episoderne med far, hvor faderen bliver vred og om de gange, hvor

faderen har slået ham. Adspurgt fortæller han desuden, at han ikke er utryg ved at være

i hjemmet. Far orienteres efterfølgende om, at han vil blive kontaktet af sagsbehandler.

Den børnesagkyndige vurderer, at kommunen burde have afholdt samtalen i et neutralt

rum og ikke hjemme hos forældrene. Endvidere fremhæver den børnesagkyndige, at det

er uhensigtsmæssigt, at kommunen ikke forud for samtalen gør relevant brug af faglig

sparring fra eksempelvis børnehuset som forberedelse til samtalen, og ikke benytter

samtalen til at orientere barnet om baggrunden for samtalen, og hvad kommunen

påtænker sig i det videre forløb.

7.3.2

Tidspunkt for samtale

For så vidt angår tidspunktet for afholdelse af samtalen med barnet eller den unge, er

det ifølge den børnesagkyndige vigtigt, at samtalen med barnet eller den unge afholdes

så hurtigt efter underretningens modtagelse

–

gerne samme dag eller senest dagen

efter. Dette er med til at sikre, at barnets eller den unges perspektiv belyses på et

tidligere stadie, hvilket bidrager til en relevant afdækning af bekymringens omfang.

Samtidig formår man at give barnet eller den unge et rum, hvor man kan støtte og

hjælpe barnet eller den unge.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

115

Sag 40 - Eksempel, hvor kommunen burde have ageret mere aktivt i forhold til

barnet

Sagen drejer sig om en dreng på 12 år, der har fortalt sin lærer, at han bliver slået af

forældrene. Drengen giver detaljerede beskrivelser af volden og fortæller, at det har

stået på i en længere periode. Kommunen behandler underretningen inden for 24 timer,

hvor det vurderes, at sagen kræver en politimæssig behandling. Herefter går der én

måned før der afholdes en samtale med barnet.

Den børnesagkyndige vurderer, at kommunen er for lang tid om at reagere aktivt i

relation til barnet og familien. Det er særdeles bekymrende, at man sender drengen hjem

til familien i en hel måned uden at have talt med ham og have signaleret over for

familien, at man er opmærksomme på problemet. I mellemtiden er der en stor risiko for,

at barnet befinder sig i et tomrum og i en loyalitetskonflikt. Ifølge den børnesagkyndig

kunne kommunen med fordel have taget mere vare på drengen og støttet ham i den

svære situation, han befandt sig i.

7.3.3

unge

Når der ikke afholdes en samtale med barnet eller den

Den børnesagkyndige er blevet bedt om at forholde sig til kommunens beslutning om

ikke at gennemføre en samtale med barnet eller den unge efter servicelovens § 155 a,

stk. 2. I størstedelen af sagerne har den børnesagkyndige vurderet kommunens

beslutning om ikke at gennemføre en samtale som uhensigtsmæssig. Ved vurderingen er

der lagt vægt på, at barnets eller den unges alder, modenhed og sagens karakter ikke

har været en hindring for, at samtalen kunne have været gennemført. I mange af

sagerne kunne kommunerne have handlet mere proaktivt i forhold til barnet eller den

unge og dennes situation og benyttet samtalen som en mulighed for en nærmere

afdækning af underretningens indhold og barnets eller den unges umiddelbare behov for

hjælp. Den børnesagkyndig gør opmærksom på, at en samtale med barnet eller den

unge i høj grad er et signal til barnet eller den unge om, at man tager barnet eller den

unge alvorligt og vil hjælpe. Samtalen kan i mange tilfælde også være en

tryghedsskabende faktor for barnet eller den unge.

I to sager har den børnesagkyndig vurderet, at kommunens beslutning om ikke at

gennemføre en samtale med barnet eller den unge var en hensigtsmæssig beslutning, da

en akut samtale ikke ville tjene et formål, hvis der blev taget højde for den situation,

barnet eller den unge befandt sig i. I begge sager tog kommunerne en konkret og

velovervejet beslutning om at undlade at gennemføre samtalen efter nærmere rådføring

med børnehus, politi osv. I den ene sag blev samtalen med barnet fravalgt, idet barnet

på underretningstidspunktet allerede indgik i en række øvrige undersøgelser, hvorfor det

ud fra en konkret vurdering var mere hensigtsmæssigt, at samtalen blev afviklet på et

senere tidspunkt. I en anden sag tilsluttede kommunen sig den lægefaglige vurdering om

ikke at gennemføre samtalen, da barnet udviste særdeles kraftige negative reaktioner. I

begge sager, havde kommunerne angivet i journaloplysningerne, baggrunden for, at

samtalen blev fraveget.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

116

Sag 3 - Eksempel, hvor kommunen ikke afholder en samtale med den unge

Sagen drejer sig om en pige på 16 år. Pigen har været hos forskellige aflastningsfamilier

siden hun var tre år. Hun har nu i et års tid været anbragt uden for hjemmet grundet

oplysninger om mistrivsel og vold i hjemmet. Kommunen modtager en underretning fra

pigens psykolog, da pigen under et samtaleforløb har fortalt sin ”hemmelighed” om, at

en tidligere aflastningsfar har begået seksuelle overgreb mod hende. Kommunen

behandler underretningen og vurderer, at sagen ikke skal behandles akut, men

politianmelder sagen. Der afholdes ikke en samtale med pigen.

Den børnesagkyndige finder det problematisk, at der ikke er afholdt en samtale med

pigen. Det er hans vurdering, at pigens alder, modenhed og sagens karakter i øvrigt ikke

talte imod afholdelse af en samtale. Samtidig fremhæver han, at når man ikke taler med

pigen og hendes valg om at fortælle sin historie, mister man muligheden for at hjælpe

hende ordentligt.

7.3.4

Tilstedeværelse af en bisidder under samtalen

Med Overgrebspakken er bisidderordningen blevet permanentgjort, således at et barn

eller en ung, hvis sag behandles efter serviceloven, på ethvert tidspunkt af sagens

behandling har ret til at lade sig bistå af andre, jf. servicelovens § 48 a. Dermed kan

barnet eller den unge nu også medtage en bisidder under samtaler til brug for vurdering

af en underretning efter servicelovens § 155 a, stk. 2.

Den børnesagkyndige er blevet bedt om at vurdere, hvordan tilstedeværelsen af en

bisidder under en samtale påvirker kvaliteten af samtalen med barnet eller den unge.

Ifølge den børnesagkyndige vil det ofte være en tryghedsskabende faktor for barnet eller

den unge, når der under samtalen med kommunen er en bisidder tilstede, som barnet

eller den unge kender og som kan sikre, at barnet eller den unge får den nødvendige

støtte. Det kan være en pædagog, lærer, støtteperson eller i visse tilfælde også en

forælder forudsat, at forælderen ikke har været negativt involveret i sagshistorikken.

Brugen af en bisidder til barnet eller den unge vurderes særligt relevant, når barnet eller

den unge har samtalen med kommunen for første gang og ikke har et tidligere kendskab

til myndighedsrådgiveren.

I størstedelen af de sager, hvor der har deltaget en anden person under samtalen med

barnet eller den unge, har den børnesagkyndige vurderet, at tilstedeværelsen har været

hensigtsmæssig. Samtalerne har i de situationer ikke ud fra sagsakterne fremstået som

en barriere for barnets eller den unges synspunkter, men derimod haft en støttende

funktion.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

117

Sag 26 - Eksempel, hvor en mor deltager under samtalen

Sagen drejer sig om en pige på syv år. Kommunen modtager en underretning om, at

pigen angiveligt er blevet seksuelt krænket af bedsteforældrenes plejebarn. Der afholdes

en samtale med pigen umiddelbart efter underretningen. Under samtalen deltager pigens

mor.

Den børnesagkyndige vurderer, at moderens tilstedeværelse er tryghedsskabende for et

barn i denne alder særligt, når moderen ikke er negativt involveret i sagshistorikken.

Sag 52 - Eksempel, hvor en støttelærer deltager under samtalen

Sagen drejer sig om en pige på ti år. Pigen og hendes mor er kommet som flygtninge til

Danmark og har i en periode haft en ustabil boligsituation. Pigen er hurtigt blevet god til

dansk. Kommunen modtager en underretning fra skolen om, at pigen har fortalt, at hun

bliver slået af sin mor. Der afholdes en børnesamtale med pigen på skolen. Under

samtalen deltager en støttelærer.

Den børnesagkyndige vurderer, at samtalen med barnet forløber hensigtsmæssigt, og at

det er positivt, at der deltager en bisidder under samtalen, da pigen er usikker på sine

danskkundskaber og har behov for en person til at støtte hende grundet hendes

manglende kendskab til myndighedsrådgiver.

7.3.5

Valg af tiltag umiddelbart efter samtalen med barnet eller

den unge

Den børnesagkyndige er blevet bedt om at forholde sig de til tiltag kommunen foretager

umiddelbart efter samtalen med barnet eller den unge. I størstedelen af sagerne

vurderer den børnesagkyndige, at kommunens valg af tiltag på baggrund af samtalen

med barnet eller den unge i høj grad er relevante og tilstrækkelige set i forhold til

barnets eller den unges behov. Der er fokus på, at barnets eller den unges behov skal

have forrang, og der følges tæt op på underretningen

–

man gør sig nogle relevante

overvejelser på baggrund af samtalen med barnet eller den unge og foretager en nøje

vurdering af, hvorledes sagsforløbet skal foregå. Det fremhæves som et positivt skridt i

den indledende behandling af underretningen, når relevante aktører som politi og

børnehus inddrages til faglig sparring, og der hurtigt træffes afgørelse om iværksættelse

af en børnefaglig undersøgelse. Endelig er det positivt, når der hurtigt sættes ind med

relevant støtte i hjemmet samtidig med, at dialogen med forældrene fremstår klar og

direkte. I de sager, hvor der går lang tid før, der afholdes en samtale med barnet eller

den unge, går der også længere tid før, der sættes ind med relevante tiltag.

Nedenstående tilfælde er et eksempel på dette.

Sag 2 - Eksempel, hvor kommunen burde have handlet hurtigere efter

modtagelse af underretningen

Sagen drejer sig om en pige på 15 år. Kommunen modtager en underretning fra en SSP-

medarbejder om, at pigen har en selvskadende adfærd, og at hun har været udsat for

seksuelle overgreb af sin storebror i en årrække. Kommunen behandler sagen inden for

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

118

24 timer og finder ikke grundlag for at handle akut, da storebroren ikke længere er i

hjemmet. Det vurderes, at sagen skal politianmeldes, men der afholdes først en samtale

med pigen tre uger efter underretningens modtagelse. Under samtalen er den unge

modvillig i forhold til at indgå i en dialog. En uge herefter retter kommunen henvendelse

til børnehuset med henblik på faglig sparring om sagen. Børnehuset tilbyder pigen og

hendes mor krisesamtaler i børnehuset, men pigen ønsker ikke at tage imod tilbuddet.

Den børnesagkyndige vurderer, at kommunen ensidigt vurderer på akutkriteriet i relation

til, at krænker ikke længere har ophold i hjemmet. Det er problematisk, at pigen går i så

lang tid uden at få relevant støtte eller hjælp. Kommunen burde have handlet mere

intensivt og aktivt i forhold til pigen og børnehuset burde have været inddraget på et

tidligere tidspunkt i sagsforløbet, da man kunne have fået et bedre forløb ved en tidligere

behandlingsindsats. Ifølge den børnesagkyndige ville det også med altovervejende

sandsynlighed have givet et bedre resultat, hvis der var blevet talt med pigen på et

tidligt tidspunkt i sagsforløbet. Endvidere burde kommunen have været mere

opmærksom på en bedre forældreinddragelse, så forældrene fik redskaber til at håndtere

den svære situation, familien befandt sig i.

7.3.6

Børnesamtale, som led i den børnefaglige undersøgelse

efter § 50

I alle de børnefaglige undersøgelser, som den børnesagkyndige har vurderet, har

kommunen afholdt en børnesamtale med barnet eller den unge som led i undersøgelsen.

Overordnet set vurderer den børnesagkyndige, at barnets eller en unges holdning bliver

belyst i tilstrækkeligt omfang i den børnefaglige undersøgelse, og at en overvejende del

af børnesamtalerne er brugbare og nænsomt gennemførte med henblik på en relevant

afdækning af barnets aktuelle situation.

Det er ifølge den børnesagkyndige problematisk, når børnesamtalen afholdes for første

gang på et senere tidspunkt i forløbet, og hvor kommunen har undladt at afholde en

indledende samtale med barnet eller den unge på baggrund af underretningen. Dette er

særligt uhensigtsmæssigt, når det gælder de større børn, da de oftest i et senere

sagsforløb vil være modvillige i relation til at indgå i samtalen og have en udpræget

mistillid til myndighedsrådgiveren. Det fremhæves af den børnesagkyndige, at

kommunen bør bestræbe sig på at afholde en indledende samtale med barnet eller den

unge på baggrund af underretningen. En samtale, som følges op af en fornyet mere

dybdegående samtale som led i den børnefaglige undersøgelse. En tidlig kontakt mellem

myndighedsrådgiveren og barnet eller den unge er afgørende for, at sagsbehandleren

senere i forløbet kan ”nå” ind til barnet eller den unge herunder, at der kan sikres

barnet

eller den unge den nødvendige følelsesmæssige opbakning.

Sag 1 - Eksempel, på en børnesamtale som led i den børnefaglige undersøgelse

Sagen drejer sig om en pige på 14 år. Kommunen modtager en underretning fra pigens

læge om, at pigen er blevet udsat for et seksuelt overgreb af sin lillebror, og at det

muligvis har stået på i en længere periode. Kommunen handler hurtigt ved at inddrage

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

119

børnehus og politi, og det besluttes, at pigen skal akut anbringes uden for hjemmet.

Endvidere træffer kommunen afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse.

Der afholdes først samtale med pigen 5 måneder efter underretningen som led i den

børnefaglige undersøgelse.

Den børnesagkyndige vurderer, at pigen fremstår modvillig i relation til at indgå i en

samtale med kommunen, og at kommunen med fordel kunne have afholdt samtalen med

pigen på et tidligere tidspunkt samt fulgt op af en fornyet samtale som led i den

børnefaglige undersøgelse. En tidligere samtale ville have givet pigen bedre mulighed for

at give sin mening til kende i forhold til den konkrete foranstaltning og blive orienteret

om, hvad der videre skulle ske. En samtale på et tidligere tidspunkt ville også have givet

pigen et rum, hvor kommunen kunne støtte hende med henblik på en nødvendig

følelsesmæssig opbakning.

Dokumentation for samtaler med barnet eller den unge

Den børnesagkyndige har bemærket, at der bør være fokus på dokumentationen af

børnesamtalen. Der bør være et særskilt referat af børnesamtalen i forbindelse med

undersøgelsen, hvor det i sin helhed klart angives, hvornår og hvad der er talt med

barnet eller den unge om.

7.4

Brugen af børnehus i sagsbehandlingen

I den børnesagkyndiges vurdering fremhæves det flere gange, at brugen og kontakten til

børnehuset er vigtig i forhold til udredningen af det mulige overgreb og hjælp til barnet

eller den unge. Indsatsen samles til barnet eller den unge, så pågældende kan komme

sig efter overgrebet, og ikke behøver at udtale sig for mange gange om overgrebet til

forskellige aktører. Samtidig betyder

inddragelsen, at der skabes en ”rød tråd” i

sagsbehandlingen, således at overgrebet eller mistanken herom kan blive håndteret på

en nuanceret måde.

Følgende positive elementer fremhæves af den børnesagkyndige i de sager, hvor

børnehuset har været involveret i sagen:



Der etableres en god faglig sparring om underretningens indhold og mulige sagsskridt

umiddelbart efter underretningens modtagelse.



Inddragelse af børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse bidrager til en

koordineret og skånsom tværfaglig indsats over for barnet eller den unge.



I de tilfælde, hvor børnehuset bliver inddraget, ses det også, at børnehuset hjælper

forældrene med at finde alternative strategier for løsningen af konflikter i familien.

Den børnesagkyndige påpeger, at i størstedelen af de sager, hvor kommunen har

benyttet sig af børnehuset bistand som led i den børnefaglige undersøgelse, inddrages

børnehusets anbefalinger i tilstrækkeligt og relevant omfang i undersøgelsen. Det vil

sige, at børnehusets observationer og vurderinger indgår relevant sammen med det

øvrige sagsmateriale i den børnefaglige undersøgelse, samtidig med, at man tager

udgangspunkt i børnehusets anbefalinger i den socialfaglige analyse.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

120

Sag 73 - Eksempel, hvor kommunen inddrager børnehusets anbefalinger i den

børnefaglige undersøgelse

Sagen drejer sig om en pige på fire år. Kommunen modtager en underretning fra

børnehaven om, at pigen har været udsat for seksuelle overgreb af en bekendt.

På baggrund af underretningen tager kommunen kontakt til børnehuset og anmelder

sagen til politiet. Der afholdes desuden samtale med barnet på baggrund af

underretningen, og der iværksættes en børnefaglig undersøgelse med inddragelse af

børnehuset. Det fremgår af et afslutningsnotat fra børnehuset, at de professionelle

voksne i pigens hverdag bør have en skærpet opmærksomhed omkring hendes trivsel.

Samtidig anbefaler børnehuset, at der overvejes et legeterapeutisk forløb til pigen. Nogle

måneder senere afsluttes den børnefaglige undersøgelse. I den børnefaglige

undersøgelse indgår børnehusets anbefalinger, og der iværksættes legeterapi til pigen

med henblik på en mulig bearbejdning af eventuelle overgreb.

Den børnesagkyndige vurderer, at sagen er et eksempel på et godt forløb med hurtig

iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse og relevant inddragelse af børnehuset.

Inddragelse af børnehuset sikrer ifølge den børnesagkyndig, at sagen håndteres på en

kvalificeret og nuanceret måde. Ligeledes sikres det, at barnet ikke skal genfortælle sin

historie til forskellige aktører, men at der i stedet nænsomt tages hånd om hendes

situation. Det vurderes imidlertid samtidig, at kommunerne i visse sager agerer med en

bekymrende mangel på viden om overgreb, såvel seksuelle som voldelige, og at

kommunen i disse situationer burde have rådført sig med børnehuset. Det er derfor ifølge

den børnesagkyndige vigtigt, at der i sager om overgreb etableres kontakt til børnehus

så hurtigt som muligt for at være sikker på, hvorledes sagen skal håndteres særligt i de

indledende stadier af sagen, således at relevante udfordringer identificeres og afhjælpes,

inden problemerne vokser sig mere alvorlige eller tilspidses.

Sag 98 - Eksempel, hvor kommunen ikke gøre brug af børnehuset

Sagen drejer sig om en pige på 16 år. Kommunen har et længerevarende kendskab til

familiens forhold grundet højt konfliktniveau i hjemmet og andre søskendes

vanskeligheder. Kommunen modtager en underretning fra pigens efterskole, hvor det

fremgår, at pigen har fortalt forstanderen om, at der i familien er en historik med vold i

hjemmet, og at hun selv er blevet slået jævnligt siden, hun var fire år. Der afholdes en

samtale med pigen på baggrund af underretningen, hvor hun gentager oplysningerne om

vold i hjemmet. Under samtalen viser det sig, at pigen har en selvskadende adfærd. Der

afholdes en samtale med forældrene, som afviser oplysningerne om vold, men bekræfter

at pigen har en selvskadende adfærd. Kommunen træffer herefter afgørelse om

børnefaglig undersøgelse, og kort tid senere tilbydes pigen en kontaktperson og samtaler

hos en psykolog. Få uger efter modtager kommunen endnu en underretning om

bekymring for pigens psykiske tilstand.

Den børnesagkyndige vurderer, at kommunen afholder en god samtale med pigen på

baggrund af underretningen, som er informerende om det videre sagsforløb og uden at

fremstå som en afhøring af pigen. Dog fremhæver den børnesagkyndige, at kommunen

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

121

med fordel kunne have gjort brug af børnehuset til faglig sparring omkring

underretningen, og at der burde have været et forløb i børnehuset baseret på

oplysningerne om et dysfunktionelt familiemønster og årelange overgreb og

omsorgssvigt. Børnehuset bliver ikke inddraget i sagsbehandlingen.

Overordnet set har den børnesagkyndige vurderet, at det har været nødvendigt med

inddragelse af børnehuset i de sager, hvor underretningen har været detaljeret og med

oplysninger om overgreb eller mistanke herom og hvor udfordringer forbundet med de

beskrevne forhold var udefinerbare og af alvorlig karakter, og hvor der var behov for en

anden særlig ekspertise udover kommunens egen socialfaglige tilgang.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

122

Samlet vurdering

Dette kapitel vedrører den samlede vurdering af implementeringen af Overgrebspakken.

Kapitlet bygger på kommunernes besvarelser på den landsdækkende

spørgeskemaundersøgelse og Ankestyrelsens gennemgang af sager fra 25 kommuner.

Kapitlet handler om:



Kommunernes samlede vurdering af Overgrebspakken

Ankestyrelsens samlede vurdering af de gennemgående sager

Sammenfatning af kapitlets resultater



Næsten alle kommuner vurderer, at intentionerne bag Overgrebspakken i nogen

eller høj grad blevet implementeret.

De fleste kommuner vurderer, at Overgrebspakken særligt har forbedret den

kommunale forvaltnings samarbejde med politiet, hvor 82 procent oplever, at

Overgrebspakken i høj eller nogen grad har forbedret dette samarbejde.

27 procent af kommunerne oplyser, at de selv har iværksat evalueringsinitiativer til

at følge implementeringen af Overgrebspakken.

Sagsgennemgangen viser, at i 56 procent af de gennemgåede sager er

underretningen samlet set blevet behandlet i overensstemmelse med de regler, der

blev gennemført med Overgrebspakken pr. 1. oktober 2013.

I 26 ud af de 103 de gennemgåede sager har sagsgennemgangen givet

Ankestyrelsen anledning til bekymring for det barn eller ung, som sagen omhandler,

og/eller søskende eller andre børn. Ankestyrelsen har derfor taget disse sager op af

egen drift efter servicelovens § 65 og kontaktet kommunerne for aktuelle

oplysninger om barnets eller den unges forhold. Efterfølgende har Ankestyrelsen

valgt at behandle ni sager på et ankemøde.

8.1 Kommunernes samlede vurdering af

Overgrebspakken

8.1.1

Implementeringen af intentionerne bag Overgrebspakken

Kommunerne blev bedt om at forholde sig til i hvilken grad, at intentionerne med

Overgrebspakken var implementeret. Ifølge de fleste kommunale forvaltninger er

intentionerne bag Overgrebspakken i nogen eller høj grad blevet implementeret. Særligt

intentionen med den del af Overgrebspakken, som går under temaet ”Underretninger

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

123

vurderes inden for 24 timer og opfølgningen på underretninger

er styrket” vurderes at

være implementeret i høj grad. Lidt under en tredjedel oplever, at intentionerne med den

del af Overgrebspakken, som går under temaet ”Mistrivsel og overgreb bliver opdaget og

håndteret tidligt” er blevet implementeret i høj

grad,

se figur 8.1.

Figur 8.1

I hvilken grad vurderer forvaltningen, at Overgrebspakkens overordnede

intentioner er implementeret inden for de fire temaer.

Underretninger

vurderes inden for 24

timer og opfølgning

på underretninger er

styrket

Børn altid høres og

beskyttes, når der er

mistanke om

overgreb

Der er fokus på den

forebyggende og

tværfaglige indsats

Mistrivsel og overgreb

bliver opdaget og

håndteret tidligt

I høj grad implementeret

I nogen grad implementeret

I ringe grad implementeret

100

Slet ikke implementeret

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

8.1.2

Overgrebspakkens betydning for det tværsektorielle

samarbejde

Ifølge kommunerne har Overgrebspakken forbedret den kommunale forvaltnings

samarbejde med særligt politiet, hvor 43 procent af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet oplever, at Overgrebspakken i høj grad har forbedret samarbejdet,

figur 8.2.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

124

Figur 8.2

I hvilken grad vurderer forvaltningen, at Overgrebspakkens samlede tiltag

har forbedret samarbejdet mellem den kommunale myndighed og følgende fagpersoner i

forbindelse med håndtering af og opfølgning på underretninger om overgreb mod børn og

unge?

Politiet

PPR

Sundhedsplejersker

Ansatte på skoler

Ansatte i

daginstitutioner og

dagplejere

Leverandører af

foranstaltninger*

Ansatte på i det øvrige

sundhedsvæsen

Ansatte i tandplejen

Ansatte i krisecentre

Andre

Praktiserende læger

Statsforvaltning

Ansatte i frivillige

organisationer

I høj grad forbedret

I nogen grad forbedret

I mindre grad forbedret

100

Slet ikke forbedret

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet. Vi har også spurgt til

samarbejdet med børnehusene, men dette er udtaget, da børnehusene først er etableret i forbindelse med Overgrebspakken og

denne derfor ikke kan have forbedret noget, der ikke var eksisterende inden.

*Såsom ansatte på anbringelsessteder, kontaktpersoner, psykologer mv.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

125

Blandt de kommuner, som har angivet slet ikke, i mindre grad eller i nogen grad til nogle

af ovenstående faggrupper, uddyber flere, at det skyldes, at de i forvejen havde et godt

samarbejde.

8.1.3

Egne evalueringsinitiativer

26 kommuner svarende til 27 procent af de 96 kommuner, som har besvaret

spørgeskemaet, oplyser, at de selv har iværksat evalueringsinitiativer til at følge

implementeringen af Overgrebspakken,

se figur 8.3.

Figur 8.3

Har kommunen selv iværksat evalueringsinitiativer til at følge

implementeringen af Overgrebspakken?

100

Ja, der er iværksat særskilte initiativer

Nej, der evalueres bredt på indsatsen over for børn og unge

Nej

Ved ikke

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Et par kommuner oplyser, at deres evaluering omfatter monitorering eller ledelsestilsyn

med modtagelsen og/eller håndteringen af modtagne underretninger. Herunder

overholdelsen af 24-timerskravet og kravet om central registrering af underretninger.

Andre kommuner oplyser, at de evaluerer beredskabet og implementeringen af eksterne

beredskaber i kommunens skoler, institutioner mm. Endelig oplyser enkelte kommuner,

at de evaluerer samarbejdet med børnehuset og de sager, hvor børnehuset er inddraget.

8.2

Sammenfatning fra sagsgennemgangen

25 kommuner er blevet bedt om at sende sager, hvor der er modtaget en underretning,

som omhandler viden eller mistanke om overgreb

. Der er indsendt og vurderet i alt 103

sager, som opfylder kriterierne

Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at indsende samtlige akter i sagerne.

Ankestyrelsen har alene vurderet sagerne ud fra de oplysninger der er blevet indsendt.

Resultaterne er således baseret på de dokumenterede oplysninger i de 103 sager.

Sagsgennemgangen har haft særligt fokus på forløbet efter modtagelsen af en

Underretningen skal være modtaget i kommunen i perioden 1. oktober 2013 til 1. september 2014

Kommunerne blev bedt om at indsende fem sager hver

–

i alt 125 sager - en stor del af sagerne opfyldte ikke kriterierne og

er dermed ikke indgået i undersøgelsen

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

126

underretning med henblik på at afdække kommunernes implementering af

Overgrebspakken i forhold til følgende tre konkrete mål:



Hurtig vurdering af og styrket opfølgning på underretninger

Styrket tværfagligt samarbejde om indsatsen

Øget inddragelse af barnet eller den unge via nye og tydeliggjorte krav til

samtaler med barnet eller den unge

8.2.1

Overholdelse af de nye lovkrav samlet set

Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at i 58 af de 103 sager, svarende til 56 procent, er

underretningen blevet behandlet i overensstemmelse med de regler, der blev gennemført

med Overgrebspakken pr. 1. oktober 2013,

se tabel 8.1.

Tabel 8.1

Har kommunen samlet set behandlet underretningen i overensstemmelse med

de regler, der blev gennemført med Overgrebspakken pr. 1. oktober 2013?

Antal

Nej

I alt

Note: Tabellen er baseret på gennem af alle 103 sager.

Procent

100

103

I Ankestyrelsens vurdering af, om kommunen har behandlet en underretning i

overensstemmelse med Overgrebspakken, er der lagt vægt på, om:



underretningen er blevet behandlet inden for 24 timer, jf. servicelovens § 155,

stk. 2



der er afholdt en samtale med barnet eller den unge på baggrund af

underretningen, og om samtalen er afholdt uden samtykke fra

forældremyndighedsindehaverens side og uden dennes tilstedeværelse, når der er

mistanke eller viden om overgreb fra forældrenes side, jf. servicelovens § 155 a,

stk. 2



der er foretaget en genvurdering af sagen, når underretningen vedrører et barn

eller en ung over for hvem, kommunen allerede har iværksat foranstaltninger,

eller underretningen indgår som led i en børnefaglig undersøgelse, der pågår, jf.

servicelovens § 155 a, stk. 1



børnehuset er blevet inddraget som led i udarbejdelse af den børnefaglige

undersøgelse, når kommunen har truffet afgørelse herom, jf. servicelovens § 50 b



der er afholdt en børnesamtale som led i den børnefaglige undersøgelse, jf.

servicelovens § 50, stk. 3

I hver enkelt sag har Ankestyrelsen også vurderet, om kommunen på baggrunden af

underretningen burde have udarbejdet en børnefaglig undersøgelse eller tillæg til en

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

127

eksisterende børnefaglig undersøgelse. Denne vurdering har indgået som et pejlemærke i

forhold til, om sagen giver anledning til bekymring i øvrigt. Se nærmere afsnit 8.2.2.

herom.

Hyppigste sagsbehandlingsmangler

Den hyppigste mangel i de sager, hvor underretningen ikke er blevet behandlet i

overensstemmelse med Overgrebspakken er, at:



reglerne om en samtale med barnet eller den unge på baggrund underretningen

ikke er overholdt



underretningen ikke behandles inden for 24 timer med henblik på en vurdering af,

om barnet eller den unges udvikling er i fare, således at der straks skal

iværksættes en indsats



børnehuset ikke konsekvent benyttes som led i den børnefaglige undersøgelse,

når politi eller sundhedsvæsen er involveret, og underretningen handler om

overgreb eller mistanke herom.

Manglende afholdelse af samtaler med barnet eller den unge på baggrund af

underretningen

Den hyppigste mangel ved sagerne er, at den lovpligtige samtale med barnet eller den

unge på baggrund af underretningen ikke altid afholdes. I 28 ud af 103 sager, svarende

til 27 procent, er der ikke afholdt en samtale med barnet eller den unge på baggrund af

underretningen, når underretningen går på en viden eller mistanke om overgreb. I 91

procent af disse sager har kommunen ikke angivet årsagen til, at samtalen med barnet

eller den unge er blevet udeladt.

Underretningen behandles ikke inden for 24 timer

Manglende behandling af underretningen inden for 24 timer er også en årsag til, at

sagerne ikke vurderes at være i overensstemmelse med Overgrebspakken. I 19 ud af

103 sager, svarende til 18 procent, er underretningen ikke blevet behandlet inden for 24

timer med henblik på at vurdere, om barnets eller den unges udvikling er i fare, således

at der straks skal iværksættes en indsats.

Børnehuset benyttes ikke konsekvent som led i den børnefaglige undersøgelse

Kommunerne benytter sig ikke konsekvent af børnehuset som led i den børnefaglige

undersøgelse. I 12 ud af 30 sager, svarende til 40 procent, benytter kommunerne sig af

børnehuset bistand som led i den børnefaglige undersøgelse. I de resterende fem ud af

18 sager har Ankestyrelsen vurderet, at kommunerne burde have inddraget børnehuset

som led i den børnefaglige undersøgelse.

8.2.2

Sager, der giver anledning til bekymring

Udover at vurdere om sagerne er blevet behandlet i overensstemmelse med de nye

regler i Overgrebspakken, har Ankestyrelsen vurderet, hvorvidt kommunen har gjort eller

gør tilstrækkeligt for barnet eller den unge. Ankestyrelsen tager sager op af egen drift,

når vi vurderer, at kommunen ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt i

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

128

sagen, eller kommunen ikke har truffet de afgørelser om støtte, som bedst kan løse

barnets eller den unges problemer og behov.

I 26 af de 103 gennemgåede sager svarende til 25 procent har gennemgangen af sagen

givet anledning til bekymring, hvorfor Ankestyrelsen har taget sagen op til behandling af

egen drift, jf. servicelovens § 65,

se tabel 8.2.

Tabel 8.2

Giver sagen anledning til bekymring?

Antal

Nej

I alt

103

Procent

100

Note: tabellen er baseret på gennemgang af alle 103 sager.

Ankestyrelsen har i forhold til de 26 sager vurderet, at kommunen ud fra det

foreliggende oplysningsgrundlag ikke har handlet tilstrækkeligt relevant i forhold til

barnets eller den unges særlige behov.

I det følgende opsummeres de mest centrale problemstillinger, som har givet anledning

til bekymring ved sagsgennemgangen:



Langvarige sagsforløb præget af passivitet og langsommelig sagsbehandling.



Mange underretninger gennem årenes løb uden en bedring i barnets eller den

unges forhold.



Manglende iværksættelse af relevante undersøgelser.



Manglende iværksættelse af foranstaltninger på baggrund af undersøgelser.



Iværksættelse af tiltag og foranstaltninger på et uoplyst grundlag.



Manglende inddragelse af børnehus.



Manglende fokus på de centrale problemstillinger.



For meget forældrehensyn.



Utilstrækkelig indsats i forhold til barnets eller den unges særlige behov.

Ved sagsgennemgangen har Ankestyrelsen også været opmærksom på, om der fremgår

oplysninger i sagerne, som giver anledning til bekymring for søskende eller andre børn. I

13 af de 26 sager er der bekymring for søskende, mens der i én sag er bekymring for et

andet barn,

se tabel 8.3.

Tabel 8.3

Hvis ja - i forhold til hvem?

Antal

Barnet

Procent

100

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

129

Søskende

Andre

I alt

100

Note: tabellen er baseret på gennemgang af alle 26 sager, som har givet anledning til bekymring.

I otte ud af de 58 sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at kommunerne har behandlet

underretningen i overensstemmelse med Overgrebspakkens regelsæt, vurderer

Ankestyrelsen alligevel, at sagen i øvrigt giver anledning til bekymring,

se tabel 8.4.

Tabel 8.4

Hvorvidt der er grund til bekymring blandt sager, hvor underretningen

henholdsvis er og ikke er behandlet i overensstemmelse med de regler, der blev

gennemført med Overgrebspakken

Ja, sagen

giver

anledning

til

bekymring

Ja, underretningen er behandlet i overensstemmelse med

Overgrebspakken

Nej, underretningen er ikke behandlet i overensstemmelse med

Overgrebspakken

I alt

103

Nej, sagen

giver ikke

anledning til

bekymring

I alt

Note: tabellen er baseret på gennemgang af alle 103 sager.

I disse otte sager udfører kommunerne en relevant indledende sagsbehandling ved at

behandle underretningen inden for 24 timer og inddrager barnet eller den unge tidligt i

sagsforløbet.

Det ses derimod, at kommunerne, i det efterfølgende sagsbehandlingsforløb, ud fra de

foreliggende oplysninger, ikke formår at iværksætte den rette indsats for barnet eller den

unge, oftest grundet et ufuldstændigt oplysningsgrundlag eller langvarig sagsbehandling.

I størstedelen af sagerne tilbydes støtte efter servicelovens § 11, stk. 3 og stk. 4, hvor

barnets eller den unges problemer er så store, at Ankestyrelsen vurderer, at der er

behov for en børnefaglig undersøgelse eller særlige foranstaltninger efter servicelovens

kapitel 11.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

130

Endelig ses det også, at iværksatte børnefaglige undersøgelser eller tillæg hertil ikke er

blevet færdiggjorte inden for fire måneders fristen, og at der ud fra de foreliggende

oplysninger ikke er blevet iværksat relevante støtteforanstaltninger for barnet eller den

unge og familien.

Sag 100 - sag, som Ankestyrelsen har taget op af egen drift:

Sagen drejer sig om en dreng på 13 år. Kommunen har kendt familien i årevis, grundet

et højt konfliktniveau mellem forældrene. Hertil kommer, at mor har en svær

depression.

Kommunen modtager en underretning fra børnepsykiatrisk afdeling, da drengen akut er

henvist dertil fra vagtlægen. Drengen har været meget påvirket og fysisk fået det dårligt,

efter at have fortalt, at han gennem flere år er blevet misbrugt af et nært familiemedlem,

når han er på samvær hos sin far. Kommunen behandler underretningen inden for 24

timer. Det vurderes, at der ikke skal afholdes en samtale med drengen på baggrund af

underretningen, da han psykisk har det rigtig dårligt. Det besluttes, at den børnefaglige

undersøgelse skal revideres, og at børnehuset skal benyttes. Sagen anmeldes til politiet,

som afhører drengen i børnehuset. Ved afhøringerne bliver drengen så dårlig, at han må

indlægges på sygehuset med krampetilfælde. Børnehuset vurderer, at drengen har behov

for længerevarende støtte og terapi med henblik på at bearbejde de seksuelle overgreb.

Herudover vurderes det, at drengen er præget af en opvækst med mange

følelsesmæssige belastninger i familien. Der er gået over seks måneder siden

underretningen og den børnefaglige undersøgelse er endnu ikke udarbejdet. Samtidig

fremgår det ikke af sagens akter, hvilke tiltag eller foranstaltninger der er iværksat i

forhold til drengen eller familien.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har behandlet underretningen i overensstemmelse

med Overgrebspakken. Underretningen behandles inden for 24 timer, der tages stilling

til, om der skal afholdes en samtale med barnet, og børnehuset inddrages tidligt i

sagsforløbet. Ankestyrelsen har imidlertid vurderet, at sagen ud fra de foreliggende

oplysninger giver anledning til bekymring, da der er tale om en særlig sårbar dreng, der

har været udsat for et længerevarende overgreb. Sagen bærer samtidig præg af

forsinkelser i sagsbehandlingen og et manglende overblik over drengens og familiens

situation og støttebehov.

Mødebehandlede sager:

Når Ankestyrelsen tager en sag op af egen drift kontakter vi kommunen for at få aktuelle

oplysninger, kommunen har om barnet eller den unge og familien, og en redegørelse fra

kommunen om barnets eller den unges forhold.

På baggrund af nye oplysninger i sagerne har Ankestyrelsen valgt at mødebehandle ni

sager ud af 26 sager.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

131

Dermed er antallet af sager, som Ankestyrelsen har taget op af egen drift større end det

antal, som rent faktisk er endt med at blive mødebehandlet. Dette skyldes, at der i nogle

sager er sket en udvikling i sagen, efter at Ankestyrelsen modtog sagsakterne til brug for

sagsgennemgangen. De nye oplysninger har eksempelvis været, at kommunen selv har

besluttet at iværksætte en børnefaglig undersøgelse eller supplere en eksisterende efter

servicelovens § 50, træffe afgørelse om relevante støtteforanstaltninger i hjemmet eller

træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Ankestyrelsens undersøgelse af

Evaluering af Overgrebspakken

December 2015

BILAG

Titel

Evaluering af Overgrebspakken_Bilag

Udgiver

Ankestyrelsen, december 2015

ISBN nr

978-87-7811-285-9

Layout

Identitet & Design AS

Kontakt

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

133

Bilag 1 Metode

Ankestyrelsens evaluering af Overgrebspakken omfatter en praksisundersøgelse og en

velfærdsundersøgelse:



Praksisundersøgelsen

omfatter en gennemgang af et antal konkrete sager fra 25

kommuner, hvor Ankestyrelsen vurderer, om den enkelte kommune har behandlet

sagerne i overensstemmelse med gældende lovgivning med fokus på de nye lovkrav,

der er omfattet af Overgrebspakken.

Velfærdsundersøgelsen

består af spørgeskema til alle 98 kommuner, hvoraf 96 har

besvaret spørgeskemaet, og interview med fire udvalgte kommuner.

Velfærdsundersøgelsen afdækker, hvor langt kommunerne er kommet med

implementering af Overgrebspakkens intentioner og lovændringer. Herunder hvilke

gevinster samt udfordringer og barrierer de eventuelt har oplevet ved

implementeringen.



Fokus for både praksis- og velfærdsundersøgelsen er på forløbet efter modtagelsen af

underretningen og ikke forløbet inden der underrettes.

Praksisundersøgelsen og

velfærdsundersøgelsen er gennemført, således at evalueringen starter med

spørgeskemaet, hvorefter praksisundersøgelsens sagsgennemgang gennemføres med

inddragelse af viden fra spørgeskema-undersøgelsen. Afslutningsvis gennemføres

interviewene, som bygger videre på den viden, der er kommet fra spørgeskema-

undersøgelsen og sagsgennemgangen.

Evalueringen vil blive formidlet samlet, så resultaterne fra praksisundersøgelsens

sagsgennemgang og velfærdsundersøgelsens belysning af kommunernes

implementeringsproces og vurdering af gevinster og udfordringer forbundet hermed vil

supplere hinanden.

1.1 Spørgeskemaet

Formålet med spørgeskema-undersøgelsen er at få et generelt indblik i kommunernes

arbejde med de nye lovbestemmelser, samt hvor langt de er i processen med at efterleve

intentionerne i Overgrebspakken. Herunder hvordan kommunerne har implementeret de

nye lovkrav til beskyttelse af børn og unge mod overgreb og hvilke gevinster samt

udfordringer, der eventuelt har været med implementeringen.

Spørgeskemaet omfatter følgende temaer:

Grundoplysninger om kommunens kontaktperson for undersøgelsen.

Det kommunale beredskab.

Denne afgrænsning bygger på, at forløbet før, der underrettes, vil blive belyst i henholdsvis den kommende

underretningsstatistik (oktober 2015) og i en kendskabsanalyse blandt fagpersoner, som kommer i forlængelse af

Ankestyrelsens kampagne om underretninger (november 2014).

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

134

Håndtering af underretninger

–

herunder håndtering af henholdsvis modtagelse af

underretninger, akutvurderingen, tilbagemelding til en faglig underretter og

genvurdering.

Brug af børnehus.

Overordnede spørgsmål til implementeringen af Overgrebspakken.

Spørgeskemaet er kvalificeret ved at blive testet i tre kommuner

–

Horsens Kommune,

Hvidovre Kommune og Randers Kommune.

Spørgeskemaet blev udsendt til alle kommuner med mail d.7. november 2014 med

svarfrist d.28. november. De kommuner, som ikke havde besvaret spørgeskemaet d.21.

november blev med mail påmindet om svarfristen d.28. november. Endelig blev de

kommuner, som ikke havde besvaret spørgeskemaet inden svarfristen, kontaktet

telefonisk. Spørgeskemaet blev besvaret af 96 kommuner i perioden d.7. november 2014

til d.5. december 2014. De to kommuner, som ikke har besvaret spørgeskemaet er

Hørsholm kommune og Glostrup kommune, som begge er blevet kontaktet over telefon

herom.

1.2 Praksisundersøgelsen

Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser som kan indbringes

for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Om

lovgrundlaget henvises til kapitel 11 i lovbekendtgørelse nr. 983 af 8. august 2013 om

retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og §§ 42-46

i Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 722 af 19. juni 2013 om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som benyttes til at belyse om

myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og til at sikre

ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne

afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen

et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning.

Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende

kommuner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer det

kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og

understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunernes

afgørelser.

Denne praksisundersøgelse har haft fokus på, om kommunernes sagsbehandling af

underretninger modtaget efter d.1. oktober 2013 om overgreb mod børn eller unge eller

mistanke herom, lever op til de centrale lovændringer, der blev gennemført med

Overgrebspakken, der trådte i kraft d.1. oktober 2013.

1.2.1 Udvælgelsen af kommuner og sagstyper

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

135

Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager og foretager en

gennemgang af disse med henblik på legalitetsvurdering.

Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i

forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i

forhold til forvaltningsretlige regler og de særlige sagsbehandlingsregler på sagsområdet.

I denne sammenhæng er der blevet indkaldt fem konkrete sager fra 25 kommuner

–

i alt

125 sager.

Der er indkaldt sager fra fem kommuner fra hver region og kommuner med forskellig

befolkningsmæssig størrelse inden for hver region. Desuden har vi sekundært ønsket at

opfange en bred variation i forhold til besvarelserne på det landsdækkende spørgeskema,

som indgår i denne evaluering. Der er indkaldt sager fra nedenstående kommuner:

Region Syddanmark: Billund, Middelfart, Varde, Haderslev og Odense

Region Hovedstaden: Allerød, Albertslund, Bornholm, Gentofte og København

Region Sjælland: Stevns, Sorø, Vordingborg, Holbæk og Slagelse

Region Midtjylland: Struer, Syddjurs, Favrskov, Viborg og Aarhus

Region Nordjylland: Brønderslev, Vesthimmerland, Jammerbugt, Thisted og

Frederikshavn

Kommunerne er blevet bedt om at indsende sager, hvor der er modtaget en underretning

som omhandler overgreb (vold og/eller seksuelle overgreb eller mistanke herom).

Underretningen skal være modtaget i kommunen i perioden 1. oktober 2013 til

1.september 2014 og så sent i denne periode, som muligt. Blandt de indsendte sager må

der desuden ikke indgå søskende sager og der må ikke være afgørelserne i sagerne, som

er blevet anket til og/eller behandlet i Ankestyrelsen i perioden efter 1.oktober 2013.

Ikke alle kommuner har haft fem sager, der lever op til de kriterier, som Ankestyrelsen

har stillet i indkaldelsesbrevet. Ankestyrelsen har anmodet om at få tilsendt 125 sager,

men har alene modtaget 121 sager. Herefter viste 18 ud af de 121 sager sig ikke at leve

op til kriterierne for udvælgelse af sager til undersøgelsen og er derfor udgået af

undersøgelsen:



I fire sager er underretningen modtaget udenfor måleperioden, det vil sige i perioden

1. oktober 2013 til 1. september 2014.



I tre sager overskygger barnet eller den unges funktionsnedsættelser sagsforløbet og

behandling i forhold til Overgrebspakken, hvorfor det ud fra en konkret vurdering er

fundet hensigtsmæssigt ikke at behandle sagerne i undersøgelsen.



I fem sager har sagen tidligere været behandlet af Ankestyrelsen.



I to sager mangler der tilstrækkelige akter om underretningens karakter.



I fire sager er underretningen ikke omfattet af undersøgelsens målgruppe om

overgreb eller mistanke herom.

Undersøgelsen er derfor baseret på 103 sager fra 25 kommuner.

1.2.2 Vurderingspunkter

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

136

I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager anvendes et

måleskema, hvor der indgår de måleelementer, som er relevante for den konkrete

praksisundersøgelse. Ankestyrelsen fremsender de vurderede og udfyldte måleskemaer

til høring i den enkelte kommune i forbindelse med afrapportering af

praksisundersøgelsen.

De enkelte sager er blevet vurderet ud fra, om de samlet set er behandlet i

overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis med fokus på de lovændringer,

som indtrådte med vedtagelsen af Overgrebspakken. Der er tale om en stikprøve, som

omfatter et mindre antal sager fra hver af de deltagende kommuner. Formålet er dermed

ikke at vurdere praksis i den enkelte kommune. Resultaterne af en praksisundersøgelse

er ikke statistisk signifikante, der er alene tale om en tendens ud fra de indsendte sager.

Undersøgelsen har overordnet haft fokus på følgende vurderingspunkter:



Reageres der hurtigt nok på underretninger? Herunder hvorvidt der foretages en

vurdering af akut behov for støtte inden for 24 timer i henhold til servicelovens §

155, stk. 2. Hvorvidt der foretages en genvurdering af anden person, hvis der er

modtaget underretning i en sag, hvor der er iværksat foranstaltning i henhold til

servicelovens § 155 a, stk. 1? Om en faglig underretter er blevet orienteret om,

hvorvidt der er iværksat en undersøgelse eller foranstaltning vedrørende det barn

eller den unge, som underretningen vedrører, jf. servicelovens § 155 b, stk. 2?



I hvilket omfang inddrages barnet eller den unge? Herunder om der er afholdt en

indledende samtale med barnet eller den unge på baggrund af underretningen,

og/eller en børnesamtale i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse i henhold

til servicelovens §§ 155 a, stk. 2 og 50 stk. 3?



Er der udarbejdet en børnefaglig undersøgelse og er børnehuset inddraget

hensigtsmæssigt i henhold til servicelovens §§ 50 a, 50 b og 50 c?



Har kommunen gjort brug af muligheden for udveksling af oplysninger med politiet

efter servicelovens § 49b?

1.2.3 Børnesagkyndig vurdering

I denne praksisundersøgelse indgår en udvidet børnesagkyndig vurdering af

kommunernes sagsbehandling.

Ankestyrelsen har valgt at benytte sig af en af de børnesagkyndige konsulenter, der

allerede er tilknyttet sagsbehandlingen i Ankestyrelsen. Dette ud fra, at den

børnesagkyndige konsulent ud over den børnefaglige viden, har viden om den

kommunale sagsbehandling og kan overskue hele sagsbehandlingsforløb. Konsulenten

har desuden et godt kendskab til, hvilke foranstaltningsmuligheder, der kan tilbydes i

sagsbehandlingsforløbet.

Formålet med den børnesagkyndiges vurdering er en nuanceret kvalitativ beskrivelse af

udvalgte sager i praksisundersøgelsen. Den kvalitative beskrivelse koncentrerer sig om

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

137

problemstillinger, hvor der vurderes at være udfordringer for enkelte eller flere

kommuner, eller hvor enkelte eller flere kommuner har valgt en god løsning. Det er

således ikke væsentligt om et eksempel er repræsentativt for flere kommuner i

undersøgelsen. Det væsentlige er, om eksemplet bidrager til for eksempel at fremhæve

den gode inddragelse, som andre kommuner kan drage nytte af.

Valg af sager til børnesagkyndig vurdering

I denne praksisundersøgelse er 22 sager udvalgt til særlig børnesagkyndig vurdering.

Sagerne er ikke udvalgt tilfældigt, da forudsætningen for en børnesagkyndig vurdering

har været, at sagens problemstilling fremstod tydeligt og var velbeskrevet. Endvidere har

Ankestyrelsen vurderet, hvilke af disse sager der var særligt egnede til en

børnesagkyndig vurdering med henblik på læring i kommunerne.

Blandt de 22 udvalgte sager, som den børnesagkyndige gennemgik, var der følgende:



15 sager, hvor der var afholdt en samtale med barnet eller den unge umiddelbart

efter modtagelsen af underretningen. Blandt disse 15 sager har der i ni sager

deltaget andre end barnet eller den unge og en myndighedsrådgiver til denne

samtale.



Otte sager, hvor der var udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, hvor børnehuset i

tre af disse sager var inddraget i denne udarbejdelse.



Fem sager, hvor der var afholdt en separat samtale med barnet eller den unge som

led i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse.

Den børnesagkyndiges vurderingspunkter

Den børnesagkyndige har i undersøgelsen navnlig vurderet:



Om kommunernes valg af tiltag eller foranstaltninger på baggrund af

underretningen er hensigtsmæssige og tilstrækkelige i forhold til barnets eller den

unges støttebehov.



Kommunernes inddragelse af barnet eller den unge. Herunder:

kvaliteten af samtalerne med barnet eller den unge på baggrund af

underretningen herunder eventuelle beslutninger om at undlade at

gennemføre samtalen

kvaliteten af børnesamtalen afholdt som led i en eventuel børnefaglig

undersøgelse



Brugen af børnehuse og kvaliteten af inddragelsen af børnehuset ved

behandlingen af underretningen og/eller som led i den børnefaglige undersøgelse.

Den børnesagkyndiges vurdering af de enkelte sager er sammenskrevet og indgår i

undersøgelsen sammen med den børnesagkyndiges mere overordnede generelle

bemærkninger til sagerne, som en beskrivelse af de fremherskende tendenser i de

undersøgte sager. Der er således ikke tale om en afrapportering på enkeltsagsniveau.

1.3 Interview

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

138

Som sidste led i Ankestyrelsens evaluering af Overgrebspakken er der foretaget interview

i fire udvalgte kommuner. Interviewene har haft til formål at bidrage med uddybende

beskrivelser af erfaringer med implementering og håndtering af de lovkrav, som blev

vedtaget forbundet med Overgrebspakken og som trådte i kraft d.1. oktober 2013.

Herunder beskrivelser af udfordringer og gevinster, som kommunerne har oplevet i

forbindelse med implementeringen og den fortsatte håndtering af lovkravene.

Interviewene har været semistruktureret og har taget udgangspunkt i en spørgeguide,

som berører følgende fem temaer:



Håndtering af underretninger.

Herunder håndtering af kravet omkring akutvurdering, genvurdering og

tilbagemelding til faglige underretter i henhold til henholdsvis Servicelovens §

155, § 155 b, stk.2 og § 155 a.



Brugen af børnehuset.

Herunder brugen af konsultativ bistand og samarbejde omkring udarbejdelsen af

børnefaglige undersøgelser i henhold til Serviceloven § 50 b.



Inddragelse af barnet.

Herunder afholdelse af en indledende samtale umiddelbart efter modtagelse af

underretningen og en separat samtale forbundet med § 50 i henhold til

henholdsvis Servicelovens § 50, stk.3 og § 155 a, stk. 2.



Udvidede muligheder for udveksling af oplysninger mellem blandt andet den

kommunale myndighed og politiet (i henhold til Serviceloven § 50 c og § 49 b).



Det kommunale beredskab. Gevinster og udfordringer forbundet med

udformningen heraf.

De fire kommuner, der er blevet interviewet er Billund Kommune, Horsens Kommune,

Kalundborg Kommune og Frederiksberg Kommune. Disse er udvalgt ud fra følgende

kriterier:



Regional spredning.



Størrelse, således at der er tre mellemstore kommuner og en er stor kommune.



De udfordringer, som de beskrev i spørgeskemaet særligt forbundet med

håndtering af underretninger og samarbejde med børnehuset.



Har ikke deltaget i interview i forbindelse med andre større undersøgelser på

området foretaget af Ankestyrelsen i de sidste par år.

Interviewene fandt sted i april måned 2015 og kommunerne har fået mulighed for at

afgive bemærkninger til de uddrag eller citater fra interviewet med deres kommune, som

medtages i rapporten.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

139

Bilag 2 Regelgrundlag

2.1 Serviceloven

Lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 (erstattet af lovbekendtgørelse nr.

150 af 16. februar 2015):

Kapitel 1 om formål og område

Kapitel 3 om kommunens rådgivning

Kapitel 6 om generelle bestemmelser

Kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge

Kapitel 26 om godkendelse, opfølgning og tilsyn

Kapitel 27 om underretningspligt

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167849

2.2 Retssikkerhedsloven

Lovbekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Retssikkerhedsloven) nr. 1019 af 23. september 2014:

§§ 76 og 79 a om Ankestyrelsens pligt til at koordinere praksis på landsplan

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=163342

2.3 Offentlighedsloven

Lovbekendtgørelse nr. 606 af 12. juni 2013.

§ 13 om notatpligt.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=152299

2.3.1 Bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 194 af 24. februar 2015 om retssikkerhed og administration på det

sociale område

Bekendtgørelse nr. 1153 af 1. oktober 2013 om børnehuse

2.3.2 Vejledninger mv.

”Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier”. Vejledning nr. 3 nr.

9007 af 7. januar 2014.

Kvalitetsstandarder for børnehuse. Vejledende faglige retningslinjer for indsatsen i

børnehusene. September 2013.

2.3.3

Lovforarbejder

Overgrebspakken

Lovforslag L 181 Forslag til lov om ændring af lov om social service (beskyttelse af

børn og unge mod overgreb m.v.) fremsat den 13. marts 2013

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

140

Bilag 3 Tabelsamling

I dette bilag indgår målepunkter fra praksisundersøgelsen og spørgsmål fra

spørgeskemaundersøgelsen, som ikke er med i rapportens kapitler. Herunder

baggrundsspørgsmål og enkelte spørgsmål, som af forskellige grunde ikke har taget

med.

3.1 Grundoplysninger knyttet til praksisundersøgelsen

3.1.1 Kønsfordeling

50 ud af 103 sager, svarende til 49 procent, omhandler drenge.

Tabel 1

1.3 Køn

Antal

Dreng

Pige

I alt

103

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på alle 103 sager.

3.1.2 Underretningstype

De fleste underretninger, som undersøgelsen omhandler, er kommet fra skole,

dagpleje/daginstitution eller forældre.

Tabel 2

2.2 Underretningstype

Antal

Mellemkommunal underretning

Plejefamilie/anbringelsessted

Anden kommunal forvaltning

Skole

Dagpleje/daginstitution

Fritidshjem/klub/SFO

Sundhedsplejerske

Egen læge

Procent

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

141

Øvrigt sundhedsvæsen

Politi

Domstol

Anden offentlig myndighed eller person i offentlig tjeneste

Henvendelser fra et barn/en ung

Henvendelser fra forældremyndighedsindehavere

Anden i barnets/den unges familie eller netværk

Nabo

Anonym

Organisationer

Krisecenter

Andre - angiv hvem

I alt

103

100

Note: Tabellen er baseret på alle 103 sager.

3.1.3 Kommunens tidligere kendskab til barnet

I 53 procent af de gennemgåede sager har kommunen kendskab til det barn eller den

unge ved modtagelsen af den underretningen, som undersøgelsen omhandler. Dette

kendskab bygger for størstedelen af de gennemgående sagers vedkommende på, at

kommunen tidligere har modtaget underretningen om barnet/de unge, har tildelt en

foranstaltning til barnet/den unge eller er ved at udarbejde en børnefaglig undersøgelse

omhandlende barnet/den unge.

Tabel 3

3.1 Har kommunen et tidligere kendskab til barnet/den unge på

underretningstidspunktet?

Antal

Nej

I alt

103

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på alle 103 sager.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

142

Tabel 4

3.2 Hvis ja - hvad beror dette kendskab på? (sæt evt. flere krydser)?

Antal

Der er iværksat en foranstaltning for barnet eller den unge på

underretningstidspunktet

Barnet/den unge har tidligere fået bevilget en foranstaltning.

Der er givet støtte efter serviceloven § 11 til barnet eller den unge på

underretningstidspunktet

Barnet/den unge har tidligere modtaget støtte efter serviceloven § 11.

Kommunen har tidligere modtaget underretning(er) på barnet/den unge

Der foreligger på underretningstidspunktet en børnefaglig undersøgelse af

barnet/den unge

Der verserer på underretningstidspunktet en børnefaglig undersøgelse af

barnet/den unge

Andet

I alt

100

Procent

Note: Tabellen er baseret på de 55 sager, hvor kommunen har et tidligere kendskab til barnet eller den unge, som

underretningen omhandler.

3.2 Hvad har underretningen medført

Mange af de underretninger, som undersøgelsen omhandler, fører til, at underretningen

afsluttes eller at der træffes afgørelse om en børnefaglig undersøgelse, gives støtte i

henhold til servicelovens § 11 og/eller iværksættes foranstaltninger efter servicelovens

kapitel 11. I alene syv sager iværksættes der på baggrund af den målte underretning en

akutforanstaltning.

Tabel 5

Hvad har underretningen (herunder eventuel genvurdering) ført til? (sæt gerne

flere krydser)

Antal

Akut foranstaltning/foreløbig afgørelse efter serviceloven § 75 eller en akut

frivillig anbringelse efter serviceloven § 52 (angiv hvilken bestemmelse i

efterfølgende bemærkningsfelt)

Der træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse

Der laves et tillæg til børnefaglige undersøgelse

Procent

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

143

Underretningen indgår i en børnefaglig undersøgelse, som verserer

Der henvises til konsulentbistand eller rådgivning efter serviceloven § 11,

stk. 3 eller stk. 4

Der er sket en opfølgning efter serviceloven § 11 og eventuel efterfølgende

handling.

Der iværksættes foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11

Underretningen har foranledigt inddragelse af sundhedsplejen, PPR,

pædagoger i daginstitution eller anden faglig personale i kommunen.

Sagen sendes til ny kommune med underretning

Underretningssagen afsluttes

Andet

Konsultativ samtale med børnehuset

I alt

103

Note: Tabellen er baseret på alle 103 sager.

3.3 Spørgsmål fra spørgeskemaet til kommunerne

Tabel 6

Hvordan har forvaltningen udbredt kendskabet til kommunens beredskab blandt

følgende fagpersoner? (sæt gerne flere krydser ud for hver gruppe)

Offentliggjort

beredskabet

på kommunens

hjemmeside

Forvaltningen

har udleveret et

eksemplar af

beredskabet

Forvaltnin

gen har

udarbejde

t og

udsendt

en pjece

omhandle

nde

beredskab

et per

post eller

mail/intra

net

Forvaltningen

har afholdt

temadage

eller anden

form for

mundtlig

undervisnings

aktivitet

Der er ikke

iværksat

særskilt

formidlingsi

ndsats

Anden

form for

formidlin

(bemærk

ningsfelt)

I alt

Politiet

Ansatte på skoler

(lærere, SFO-

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

144

personale mv.)

Ansatte i

daginstitutioner

og dagplejere

Sundhedsplejersk

PPR

Praktiserende

læger

Ansatte i

tandplejen

Ansatte i det

øvrige

sundhedsvæsen

(herunder

hospitalets

børneafdeling,

psykiatrien mv.)

Levenrandører af

forantstaltninger

(såsom ansatte på

anbringelsesstede

kontaktpersoner,

psykologer

Ansatte i

krisecentre

Ansatte i

børnehuset

Ansatte i frivillige

organisationer

Statsforvaltning

Andre

Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet. Nogle af disse svar indgår i

kapitel 4, figur 4.1.

EVALUERING AF OVERGREBSPAKKEN

145

Tabel 7

Har forvaltningen efter 1. oktober 2013 lagt sager i børn og unge-udvalget

vedrørende afgørelser om samvær på grund af mistanke om overgreb med et barn eller

ung fra den, som de skal have samvær med (i henhold til serviceloven § 71, stk.4)?

Antal

Nej

I alt

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.