Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 103
Offentligt
1582682_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. december 2015
Politikontoret
Vita Horneman
2015-19000-0375
1772146
KOMMENTERET OVERSIGT
Over høringssvar om
udkast til bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk
nummerpladegenkendelse (ANPG)
I. Høringen
Udkastet til bekendtgørelse har været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
DTL
Danske
vognmænd, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af
Offentlige Anklagere, Fælles Fagligt Forbund (3F), Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Politiforbundet,
Retspolitisk
Forening,
Retssikkerhedsfonden,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen,
Sø-
og
Handelsretten,
Transport-
og
Bygningsministeriet, Vestre Landsret og Østre Landsret.
II. Høringssvarene
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Dommerfuldmægtigforeningen,
DTL Danske vognmænd, Forenede Danske Motorejere (FDM), Fælles
Fagligt Forbund (3F), Institut for Menneskerettigheder, ITD’s
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, IT-Politisk
Forening, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Sikker Trafik, Domstolsstyrelsen, Transport- og Bygningsministeriet,
Vestre Landsret og Østre Landsret.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.
1. Generelt
Dansk Byggeri, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rådet for Sikker Trafik, Vestre Landsret
og
Østre
Landsret
har ikke bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet.
Datatilsynet
har bemærket, at bestemmelsen i udkastets § 1, stk. 2
(hvorefter persondataloven finder anvendelse på personoplysninger, der
behandles i ANPG, med mindre andet følger af reglerne i
bekendtgørelsen), kan give anledning til tvivl om, hvorvidt udkastet, ud
over bestemmelsen i § 12, indeholder undtagelser fra persondatalovens
regler. Datatilsynet har på denne baggrund foreslået, at bestemmelsen får
følgende formulering: ”Persondataloven finder anvendelse på
personoplysninger, der behandles i ANPG, jf. dog § 12.”
IT-Politisk Forening
har anført, at persondatalovens § 72 efter
foreningens opfattelse ikke udgør tilstrækkeligt retsligt grundlag for at
indføre ANPG i Danmark, og at en indskrænkning af retten til privatliv
skal være fastsat ved lov. Foreningen har endvidere anført, at udkastet
giver politiet mulighed for at bruge ANPG i et sådant omfang, at der er
tale om en indskrænkning af retten til privatliv og persondatabeskyttelse,
som
er
sikret
ved
artikel
8
i
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention samt artikel 7 og 8 i Charter om
Grundlæggende Rettigheder.
Retspolitisk Forening
har bemærket, at ANPG medfører, at der i hvert
fald på de mest trafikerede vejstrækninger indsamles ganske betragtelige
mængder rådata, og at der således tilføjes endnu et aspekt af
overvågningssamfundet.
Justitsministeriet er opmærksom på, at den påtænkte anvendelse af ANPG
indebærer, at der vil blive indsamlet store mængder oplysninger om
køretøjers færden. For at sikre, at behandling af oplysninger i ANPG sker
i overensstemmelse med persondataloven, herunder lovens krav om
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
saglighed og proportionalitet, fastsættes der i bekendtgørelsen nærmere
regler for behandling af oplysninger i ANPG.
Bekendtgørelsen om ANPG udstedes i medfør af persondatalovens § 72,
hvorefter vedkommende minister i særlige tilfælde kan fastsætte særlige
regler for behandlinger af personoplysninger, som udføres for den
offentlige forvaltning. Datatilsynet har på baggrund af drøftelser med
Rigspolitiet om indførelse af ANPG-systemet udtalt, at såvel mere
generelle retssikkerhedsmæssige hensyn som hensynet til, at Datatilsynet
kan føre det fornødne tilsyn med ANPG-systemet, taler for, at
persondatalovens generelle behandlingsregler og den anmeldelse, som
Rigspolitiet har indgivet i medfør af persondataloven, bør suppleres med
en særskilt regulering, der præciserer grundlaget for behandlingerne i
ANPG-systemet. Det fremgår af Datatilsynets udtalelse, at nærmere regler
om politiets anvendelse af ANPG-systemet efter Datatilsynets opfattelse
kan fastsættes i en bekendtgørelse i medfør af persondatalovens § 72
under forudsætning af, at der er hjemmel i den lovgivning, der gælder for
politiets virksomhed, til behandling af personoplysninger på de
pågældende områder.
Med bekendtgørelsen imødekommes Datatilsynets udtalelse vedrørende
Rigspolitiets anmeldelse af ANPG, og i bekendtgørelsen fastsættes regler,
som i forhold til den specifikke behandling af oplysninger i ANPG-
systemet præciserer de generelle regler i persondataloven, samt regler der
begrænser adgangen til videregivelse af oplysninger. Endvidere fastsættes
der i medfør af persondatalovens § 32, stk. 5, en særlig regel om
begrænsning af retten til egenacces.
Det bemærkes, at politiet efter politilovens § 2 bl.a. har til opgave at
forebygge strafbare forhold, at bringe strafbar virksomhed til ophør samt
efterforske og forfølge strafbare forhold. Der er på den baggrund efter
Justitsministeriets opfattelse også hjemmel til at behandle
personoplysninger i forbindelse hermed, så længe behandlingen er saglig,
nødvendig og proportional, jf. persondatalovens §§ 5-8.
Reglerne i bekendtgørelsen er således fastsat i medfør af og inden for
rammerne af persondataloven med henblik på at regulere og præcisere
den specifikke behandling i ANPG-systemet, og bestemmelsen i
bekendtgørelsens § 1, stk. 2, er formuleret med henblik på at sikre, at de
generelle behandlingsregler i persondataloven ikke kan medføre en videre
adgang til videregivelse af oplysninger end den, som følger af de
3
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
specifikke regler om videregivelse i bekendtgørelsens kapitel 6, hvorefter
bl.a. adgangen til at videregive oplysninger til private – i modsætning til,
hvad der følger af persondatalovens udgangspunkt – er afskåret. Henset
hertil er ordlyden i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, ikke ændret som foreslået
af Datatilsynet.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8,
stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Ifølge
artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed,
den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge
uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller
for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Det følger af artikel 51, stk. 1, i EU’s Charter om grundlæggende
rettigheder (Charteret), at bestemmelserne heri også finder anvendelse på
medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Formuleringen
”kun når de gennemfører EU-retten” betyder, at Charteret kun finder
anvendelse på nationale regler, der falder inden for EU-rettens saglige
anvendelsesområde. Det må antages, at bekendtgørelsen falder inden for
EU-rettens saglige anvendelsesområde, idet det fremgår af
bekendtgørelsens § 5, at der i hit-delen bl.a. kan behandles oplysninger om
nummerplader, som er indlagt i Schengeninformationssystemet, jf. artikel
36 i Rådets afgørelse 2007/533/RIA, med henblik på diskret eller målrettet
kontrol samt oplysninger om nummerplader, som er indlagt med henblik
på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismiddel i en straffesag.
Det følger af artikel 7 i Charteret, at enhver har ret til respekt for sit
privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation. Den forklarende
rapport til Charteret angiver, at de rettigheder, der sikres ved artikel 7,
svarer til dem, der er sikret ved EMRK artikel 8.
Charterets artikel 8 indeholder en beskyttelse af personoplysninger. Det
følger af artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til beskyttelse af
personoplysninger, der vedrører den pågældende. Af artikel 8, stk. 2,
følger det, at disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt
angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på
et andet berettiget ved lov fastsat grundlag, og at enhver har ret til adgang
til indsamlede oplysninger, der vedrører den pågældende, og til
4
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
berigtigelse heraf. Artikel 8, stk. 3, fastslår, at overholdelsen af disse
regler er underlagt en uafhængig myndigheds kontrol.
Politiets behandling af oplysninger i ANPG vil efter Justitsministeriets
opfattelse kunne udgøre et indgreb i retten til privatliv efter EMRK artikel
8 og Charterets artikel 7. Et sådant indgreb skal kunne retfærdiggøres
efter EMRK artikel 8, stk. 2, og Charterets artikel 52, stk. 1, hvilket
indebærer, at det skal være foreskrevet ved lov, at det skal varetage et
eller flere anerkendelsesværdige formål, og at det skal være nødvendigt i
et demokratisk samfund for at opnå det eller de omhandlede formål.
Som det fremgår ovenfor, vil behandling af personoplysninger i ANPG ske
i overensstemmelse med persondataloven og være reguleret heraf samt af
den omhandlede bekendtgørelse om ANPG, der udstedes i medfør af
persondataloven.
Politiets behandling af oplysninger i ANPG har til formål at tjene som
internt arbejdsredskab for politiet i forbindelse med forebyggelse,
efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager. Behandlingen vil
således ske af hensyn til den offentlige tryghed og med henblik på
forebyggelse af uro og forbrydelse, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, og
Charterets artikel 52, stk. 1.
Bekendtgørelsens § 7 indeholder en række behandlingsregler, der
begrænser adgangen til oplysningerne og anvendelsesmulighederne,
ligesom bekendtgørelsens kapitel 5 indeholder slettefrister for de enkelte
oplysninger.
Politiets behandling af oplysninger i ANPG er begrundet i væsentlige
samfundsmæssige interesser og går efter Justitsministeriets opfattelse ikke
videre end nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.
Justitsministeriets finder på den baggrund, at behandling af oplysninger i
ANPG ikke er i strid med EMRK eller Charteret.
IT-Politisk Forening
har bemærket, at oplysninger om nummerplader vil
fremkomme ved OCR (optical character recognition) af et digitalt foto af
køretøjet rettet mod dets nummerplade, samt at et foto af køretøjet med en
vis sandsynlighed også vil indeholde et foto af føreren og eventuelle
medpassagerer, hvilket kan medføre, at en mulighed for at gemme fotos af
5
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
køretøjet er en indirekte hjemmel til at opbygge statslige billedarkiver af
borgerne.
Retspolitisk Forening
har bemærket, at ANPG omfatter fotos af køretøjer
og oplysninger om nummerpladen, optagelsestidspunktet og køretøjets
position på optagelsestidspunktet, og at dette formentlig indebærer, at der
tillige optages fotos af køretøjets fører, men ikke af en eventuel
forsædepassager i lighed med den fotografering, der finder sted ved
almindelig hastighedskontrol ved fotovogne.
Rigspolitiet har oplyst, at ANPG-udstyret er målrettet mod billedoptagelse
af nummerpladen og køretøjet. Afhængigt af vinklen, lysforhold og
kvaliteten af det enkelte foto vil det i nogle tilfælde være muligt at
identificere fysiske personer i køretøjet. Behandlingens formål er
imidlertid ikke at opbevare billeder af personer i køretøjet, og automatisk
ansigtsgenkendelse er ikke en del af ANPG-systemet. Det bemærkes i
øvrigt, at oplysninger om no-hits indsamlet i medfør af bekendtgørelsens §
6, stk. 1, jf. nærmere nedenfor, slettes løbende og senest efter 30 dage, jf.
bekendtgørelsens § 10, stk. 1.
Datatilsynet
har bemærket, at tilsynet forudsætter, at der af Rigspolitiets
interne retningslinjer kommer til at fremgå nærmere om ansvaret og
grundlaget for de vurderinger, der skal foretages forud for en beslutning
om indsamling af oplysninger i medfør af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, i
no-hit-delen.
Institut for Menneskerettigheder
har anført at det bør sikres, at
indsamling af oplysninger begrænses til de oplysninger, som er strengt
nødvendige for at opfylde formålet med ANPG, hvorfor der bør være en
løbende evaluering af ANPG.
IT-Politisk Forening
har anført, at politiet ikke bør have lov til at
indsamle oplysninger om ikke-mistænkte borgere, og foreningen har
anbefalet, at ANPG alene bruges til at gøre politifolk i en patruljevogn
opmærksomme på, at de passeres af et køretøj, som er efterlyst, hvorefter
oplysningerne bruges til at beslutte, om køretøjet skal eftersættes eller
standses.
Vedrørende registrering i hit-delen har foreningen bemærket, at dette kan
ske uden geografisk eller tidsmæssig afgrænsning. Foreningen har
endvidere anført, at bekendtgørelsens § 5, nr. 9-13, giver mulighed for
6
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
registrering i ANPG i 1-2 år, at bekendtgørelsen ikke sætter nogen øvre
grænse for antallet af ANPG-kameraer i Danmark, og at der reelt er
mulighed for at foretage en fuldstændig kortlægning af personers færden.
Foreningen har vedrørende registrering i no-hit-delen bemærket, at
kriterierne for indsamling af oplysninger i bekendtgørelsens § 6, stk. 1,
ikke er særligt præcise, og at det er uklart, om det er muligt at forlænge
den tidsmæssige afgrænsning i det uendelige, hvis betingelserne for en
målrettet indsats er opfyldt. Foreningen har henvist til, at forarbejderne til
lovforslag L 95 (forslag til lov om ændring af udlændingeloven, som blev
vedtaget som lov nr. 271 af 25. marts 2015) lægger op til permanent brug
af ANPG i forbindelse med kontrol af udlændinge i grænseområderne.
Foreningen har anført, at dette bidrager til uklarhed om, hvordan kravet
om tidsmæssig afgrænsning skal forstås, og om en tidsmæssig afgrænsning
vil være reel. Foreningen har opfordret til, at kriterierne i bekendtgørelsens
§ 6, stk. 1, præciseres.
Vedrørende teknisk lagring efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, har
foreningen bemærket, at det er uklart, hvorfor denne registrering er
nødvendig, samt at behovet for teknisk lagring bør kunne elimineres
fuldstændig ved et hensigtsmæssigt design af politiets ANPG-system.
Retspolitisk Forening
har anført, at udtrykket ”tilknyttet”, som anvendes i
bekendtgørelsens § 5, nr. 3, 5, 6, 8, 9 og 13, umiddelbart kan betyde, at
føreren står som ejer, bruger, leaser eller lignende, og at en betydelig
mængde af personer dermed vil blive registreret som førere af et køretøj,
hvor føreren i mange tilfælde ikke har nogen viden eller formodning om,
at køretøjets nummerplade af én eller anden af de i bestemmelsen
opregnede grunde er i søgelyset. Det anføres desuden, at foreningen for så
vidt angår § 5, nr. 9, 12 og 13, går ud fra, at mistankekravet knytter sig til
en igangværende efterforskning. Foreningen har endvidere anført, at
fotooptagelser, som omfatter andre end køretøjets fører og genkendelse af
sådanne personer, ikke bør kunne føre til registrering i hit-delen eller
overførsel til et efterforskningsregister, medmindre de pågældende allerede
er registreret som led i en igangværende efterforskning. Foreningen har
herudover anført, at no-hit-delen formodes at indeholde masseoplysninger,
der indsamles med henblik på at udskille § 5-relevant information.
Som anført ovenfor skal bekendtgørelsen sikre, at persondatalovens krav
til behandling af oplysninger, herunder krav om saglighed, nødvendighed
og proportionalitet, er opfyldt. Ved udvælgelsen af kriterier for indsamling
7
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
af oplysninger er der således taget hensyn til på den ene side at sikre den
enkelte borgers ret til privatliv og på den anden side at gøre politiet i
stand til mere effektivt at håndhæve lovgivningen og efterforske strafbare
forhold mv.
For så vidt angår indsamling af oplysninger om hits i medfør af
bekendtgørelsens § 5 er kriterierne for indsamling udvalgt ud fra en
politifaglig vurdering af nytteværdien af ANPG-oplysninger i forhold til
opfyldelse af det politimæssige formål. For så vidt angår kategorierne af
oplysninger, der indsamles i ANPG, fremgår det af bekendtgørelsens § 3,
at der er tale om fotos af køretøjet og oplysninger om nummerpladen,
optagelsestidspunktet og køretøjets position på optagelsestidspunktet samt
oplysninger omfattet af § 5. Der bliver således behandlet oplysninger i
form af foto af køretøjet i ANPG, og oplysninger om nummerplader kan
f.eks. i medfør af bekendtgørelsens § 5, nr. 6, blive indsamlet, hvis
nummerpladen er tilknyttet en person, hos hvem førerretten er inddraget
eller frakendt ubetinget. Rigspolitiet har oplyst, at der ikke selvstændigt i
ANPG-systemet vil blive registreret oplysninger om, hvem der på et givent
tidspunkt var registreret som ejer eller bruger af det fotograferede køretøj.
Oplysninger herom vil fortsat alene være tilgængelige for politiet gennem
opslag i Det Centrale Motorkøretøjsregister.
Indsamling af oplysninger om hits i medfør af bekendtgørelsens § 5 er ikke
underlagt krav om tidsmæssig eller geografisk afgrænsning, idet
indsamlingen af oplysninger om hits alene sker for så vidt angår
nummerplader, hvor et eller flere af de i bestemmelsen angivne kriterier er
opfyldt. Formålet med bestemmelsen i § 5 er således at angive præcise
kriterier for indsamling af oplysninger om hits. I modsætning hertil
indsamles der i medfør af § 6 oplysninger om alle nummerplader, som
ANPG-udstyret registrerer. I forbindelse med Rigspolitiets drøftelser om
indførelse af ANPG-systemet har tilsynet udtalt, at opbevaring af no-hits
efter tilsynets opfattelse kan ske, hvis oplysningerne er tilvejebragt i
forbindelse med en målrettet ANPG-overvågning, f.eks. ved landegrænsen.
På denne baggrund er det i § 6, stk. 1, fastsat, at indsamlingen skal være
tidsmæssigt og geografisk afgrænset.
Vedrørende indsamling af oplysninger som led i en målrettet politiindsats i
medfør af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, har Rigspolitiet oplyst, at der i de
interne retningslinjer for ANPG er fastsat bestemmelser om ansvar og
grundlag for vurderingen af, hvornår betingelserne for indsamling af
oplysninger er opfyldt. For at sikre overholdelse af kravet om, at
8
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
indsamlingen af oplysninger i medfør af § 6, stk. 1, skal være af væsentlig
betydning for indsatsen, vil Rigspolitiet én gang årligt ved kundgørelse
fastsætte, hvilke overordnede strategiske indsatsområder der skal
betragtes som indsatser, hvor ANPG vurderes at være af væsentlig
betydning, og hvor indsamling af oplysninger om no-hits derfor er lovlig i
en nærmere angivet periode og i et nærmere angivet område.
Politikredsene og Rigspolitiet kan derudover konkret iværksætte en
målrettet indsats på et nærmere angivet område. Ved politikredsenes
iværksættelse skal Rigspolitiet orienteres senest samtidig med
iværksættelsen af indsatsen, herunder om den geografiske og tidsmæssige
udstrækning af den pågældende indsats.
Vedrørende indsamling af oplysninger med henblik på teknisk lagring efter
bekendtgørelsens § 6, stk. 2, har Rigspolitiet oplyst, at det mobile udstyr,
som anvendes i ANPG-systemet, teknisk er indrettet således, at det ikke
altid er muligt straks at konstatere, om de indsamlede oplysninger er
omfattet af bekendtgørelsens § 5 eller § 6, stk. 1, idet det mobile udstyr
indsamler og lagrer oplysninger lokalt (offline). For så vidt angår de
oplysninger, som kan indsamles med hjemmel i § 5, skyldes dette, at ikke
alle de hotlister med nummerpladeoplysninger, som kan begrunde
indsamling af oplysninger i medfør af § 5, nødvendigvis er aktiveret i det
mobile udstyr. For så vidt angår oplysninger, som indsamles med hjemmel
i § 6, stk. 1, skyldes dette, at det er nødvendigt efterfølgende teknisk at
udskille de oplysninger, der ikke er indsamlet som led i en målrettet
indsats. Som det fremgår af bekendtgørelsens slettebestemmelse
vedrørende teknisk lagring, skal disse oplysninger slettes snarest muligt og
senest 24 timer efter indsamling.
Justitsministeriet kan i øvrigt som et eksempel på en anden ordning med
teknisk lagring henvise til anden generation af Schengen
Informationssystemet (SIS II). Tekniske kopier i SIS II må således i medfør
af Rådets afgørelse 2007/533 RIA, artikel 46, stk. 3, gemmes i op til 48
timer.
3F
har anført, at det er afgørende, at ANPG-systemet kan anvendes i
forbindelse med kontrol af, om cabotagereglerne overholdes, og 3F har
henvist til, at Transportministeriet har igangværende initiativer på dette
område.
Dansk Erhverv
har foreslået, at der i bekendtgørelsens § 5 medtages en
mulighed for registrering af, om udenlandske tunge køretøjer har betalt
9
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
vejbenyttelsesafgift, og at der skal kunne foretages data-udtræk i
anonymiseret form til statistiske opgørelser af omfanget af trafik med bl.a.
danske og udenlandske lastbiler.
DTL – Danske Vognmænd
har anført, at ANPG bør kunne anvendes til
bl.a. at konstatere manglende betaling af vejbenyttelsesafgift og
overtrædelse af cabotagereglerne. DTL har desuden anført, at der bør
kunne foretages anonymiserede dataudtræk fra ANPG til brug for
statistiske opgørelser af omfanget af trafik med forskellige køretøjer,
herunder omfanget af danske og udenlandske lastbilers aktiviteter i
Danmark.
Rigspolitiet
har bemærket, at ANPG i et vist omfang vil kunne anvendes
til kontrol på tungvognsområdet. Oplysningerne vil f.eks. kunne indgå i
efterforskningen af overtrædelser om manglende betaling af
vejbenyttelsesafgift, ulovlig cabotagekørsel og køre- og hviletidssager
(f.eks. manipulationssager). Rigspolitiet har desuden bemærket, at
tungvognskontrollen i langt de fleste tilfælde forudsætter, at det enkelte
køretøj bringes til standsning og kontrolleres af politiet, og at
registreringer i ANPG derfor som udgangspunkt alene vil kunne anvendes
til at be- eller afkræfte en mistanke om overtrædelse af reglerne på
området. Rigspolitiet har endvidere bemærket, at det ikke i sig selv er
ulovligt for udenlandsk registrerede køretøjer at udføre transport, herunder
cabotagekørsel, i Danmark, så længe en række betingelser er opfyldt.
Disse betingelser kan alene efterprøves ved en vejsidekontrol, hvor
køretøjet standses, og transportdokumenter mv. kontrolleres.
Registreringen af lastbiler ved hjælp af ANPG vil derfor ikke kunne stå
alene som bevis for, at der er tale om ulovlig cabotagekørsel.
Transport- og Bygningsministeriet
har samlet og gengivet
bemærkninger fra
Dansk Transport og Logistik,
som har foreslået, at
vejbenyttelsesudgiften nævnes direkte i udkastets § 5, fra
Trafik- og
Byggestyrelsen,
som anbefaler, at også manglende godkendelse i
forbindelse med syn skal give anledning til indsamling i hit-delen, samt fra
Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet har anbefalet, at overtrædelse af
cabotagereglerne nævnes direkte i bekendtgørelsen, hvis man ønsker at
øge kontrollen på dette område. Vejdirektoratet har desuden anbefalet, at
muligheden for at videregive anonymiserede eller krypterede data til andre
offentlige myndigheder nævnes i bekendtgørelsen. Transport- og
Bygningsministeriet har henholdt sig til de anførte bemærkninger samt
tilføjet, at ANPG bør kunne anvendes i forbindelse med øvrige
10
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
overtrædelser af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om betaling af
vejafgift samt færdselslovens regler om køre-hviletid.
For så vidt angår tungvognskontrol henvises til Rigspolitiet
bemærkninger. Rigspolitiet har i øvrigt oplyst, at det er usikkert, i hvilket
omfang der vil kunne iværksættes en målrettet indsats mod overtrædelse af
køre- og hviletidsreglerne og reglerne om vejbenyttelsesafgift. Det er
endvidere endnu ikke afklaret, i hvilket omfang systemet vil give mulighed
for at trække statistiske oplysninger vedrørende f.eks. omfanget af trafik
med forskellige køretøjer.
I relation til sager om vejbenyttelsesafgift har Rigspolitiet oplyst, at
politiet i dag ved kontrol af lastbiler og lastvognstog på 12 tons eller
derover undersøger i databasen AGES, om der er betalt
vejbenyttelsesafgift. Såfremt det kan konstateres, at dette ikke er tilfældet,
vil politiet udfærdige et bødeforelæg til ejeren af køretøjet. Der tages på
stedet kontakt til ejeren (virksomheden) med henblik på sigtelse og
sikkerhedsstillelse for bødekravet, hvis forholdet nægtes, eller betaling af
bødekravet, hvis forholdet erkendes. I de tilfælde, hvor ejeren ikke vil stille
sikkerhed eller betale bødekravet, har politiet mulighed for at tilbageholde
køretøjet, indtil dette er sket. I en meget stor del af sagerne erkendes
forholdet dog, og bødeforelægget vedtages på stedet. Den efterfølgende
sagsbehandling består i sådanne tilfælde alene i fuldbyrdelse af
afgørelsen. I sager, hvor overtrædelsen ikke kan erkendes, kan der på
stedet foretages forkyndelse til et retsmøde. Såfremt den sigtede ikke
møder op, kan der afsiges en udeblivelsesdom, og sikkerhedsstillelsen kan
herefter anvendes til dækning af bødekravet.
En målrettet indsats mod manglende betaling af vejbenyttelsesafgift, hvor
politiet sammenholder indsamlede nummerpladeoplysninger for en
periode med registreringer i databasen AGES for at konstatere, om der er
betalt vejbenyttelsesafgift, vil efter Rigspolitiets opfattelse medføre en
mere besværlig og ressourcekrævende proces, end tilfældet er i dag ved
vejkontrollen. For det første vil det forudsætte, at politiet har en hurtig og
let adgang til oplysninger om den udenlandske lastbils
registreringsforhold dels for at fastslå, at køretøjet er registreret med en
tilladt totalvægt på 12 tons eller derover, og dels for at udfinde
ejerforhold. For det andet vil en konstatering af, at der ikke er betalt
vejbenyttelsesafgift, medføre, at der skal fremsendes et bødeforelæg til den
pågældende udenlandske ejer (virksomhed) med henblik på vedtagelse og
betaling af bødekravet. Såfremt den pågældende virksomhed nægter
11
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
forholdet, vil sagen skulle indbringes for domstolene. Det vurderes, at
dette vil ske langt oftere end ved vejkontrol, idet virksomheden ikke i
sådanne tilfælde har stillet sikkerhed for bødekravet. Der skal herefter
iværksættes forkyndelse til retsmødet. Møder den sigtede ikke op til
retsmødet, kan der afsiges en udeblivelsesdom, men herefter skal
bødekravet inddrives, idet politiet ikke har fået sikkerhedsstillelse. Dette er
erfaringsmæssigt vanskeligt.
En målrettet indsats mod manglende betaling af vejbenyttelsesafgift ved
anvendelse af ANPG, hvor politiet i umiddelbar tilknytning til
registreringen i ANPG standser køretøjet, kan ikke på nuværende
tidspunkt etableres. Årsagen hertil er, at der ikke sker et automatisk
sammenhold mellem oplysninger fra ANPG og oplysninger i databasen
AGES, og at der således ikke fremkommer et ”automatisk” hit. Det er
således i alle tilfælde nødvendigt, at politiet manuelt foretager et opslag i
AGES for at konstatere, om der er betalt vejbenyttelsesafgift. Af samme
årsag vil det efter Rigspolitiets opfattelse ikke være relevant at medtage
vejbenyttelsesafgift under § 5.
Det bemærkes, at databasen AGES ikke er en dansk database. Rigspolitiet
har ikke iværksat undersøgelser af, hvorvidt der kan ske en
sammenkobling mellem ANPG og AGES.
Det bemærkes endvidere, at hotlister generes ud fra, hvilke oplysninger
der har politimæssig interesse – ikke omvendt. Der henvises til
bekendtgørelsens § 1, stk. 1, hvorefter ANPG skal tjene som internt
arbejdsredskab for politiet i forbindelse med forebyggelse, efterforskning,
afsløring eller retsforfølgning i straffesager.
Datatilsynet
har bemærket, at høringsudkastet til bekendtgørelse ikke
indeholder bestemmelser om
anvendelsen
af de indsamlede oplysninger.
Datatilsynet har henstillet, at der i bekendtgørelsen indsættes nærmere
regler om betingelserne for brug af oplysninger i ANPG-systemet, og at
disse fastsættes inden for følgende rammer:
-
Oplysninger om konkrete hit i ANPG kan anvendes til
efterforskning af det forhold, der har givet anledning til optagelse
af den pågældende nummerplade på hotlisten, jf. bekendtgørelsens
§ 5.
Oplysninger om no-hit, der er indsamlet i forbindelse med en
bestemt målrettet politiindsats, jf. § 6, kan anvendes til de formål,
12
-
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
-
-
der ønskes forfulgt ved den pågældende indsats (Datatilsynet kan
som eksempler pege på en indsats mod menneskesmugling eller en
indsats mod ulovlig cabotagekørsel).
Oplysninger om såvel hit som no-hit kan endvidere anvendes som
led i efterforskning af 1) kriminalitet, der kan straffes med fængsel
i 1 år og 6 måneder eller derover, 2) grove strafbare handlinger
omfattet af kriminalitetskravet for registrering i SIS II med henblik
på diskret overvågning og 3) alvorlig orgnaniseret kriminalitet,
som er undergivet systematisk politimæssig monitering (dvs. de
typer af kriminalitet, der er omfattet af bekendtgørelsens § 5, nr. 9,
12 og 13).
Hvis der findes at være behov for det, kan andre konkrete
anvendelser af oplysninger om hit og no-hit ske efter nærmere
bestemmelser herom i bekendtgørelsen.
FDM
har med henvisning til anvendelsen af ANPG i Norge og Sverige
opfordret til, at man ikke udvider anvendelsesområdet for ANPG ud over
umiddelbar konstatering af, hvorvidt der er grundlag for at rette
henvendelse til føreren af et køretøj i direkte forlængelse af aflæsning af
nummerpladen.
IT-Politisk Forening
har som anført ovenfor anbefalet, at ANPG alene
bruges til at gøre politifolk i en patruljevogn opmærksomme på, at de
passeres af et køretøj, som er efterlyst, hvorefter betjentene kan bruge
oplysningerne til at beslutte, om køretøjet skal standses.
Foreningen har desuden anført, at der bør være langt mere præcise regler
for anvendelsen af ANPG-oplysninger. Foreningen har med henvisning til
telelogning givet udtryk for, at adgang til oplysningerne i ANPG som
udgangspunkt efter foreningens opfattelse bør være undergivet et krav om
dommerkendelse. Foreningen har desuden anført, at der bør være klare
regler for, hvilken type profiling og data-mining analyse, der kan udføres
på de indsamlede oplysninger, og at denne type søgninger ikke bør være
tilladt på ukendte personer.
I lyset af Datatilsynets bemærkninger har Justitsministeriet tilføjet en
bestemmelse i bekendtgørelsens kapitel 2, som fastsætter nærmere regler
om betingelserne for anvendelse af oplysningerne i ANPG i
overensstemmelse med det, som Datatilsynets har henstillet. Bestemmelsen
fastsætter således også præcise regler for søgninger i ANPG. Der henvises
13
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
til høringsoversigtens afsnit III, nr. 1, med omtale af den nyaffattede
bestemmelse i bekendtgørelsens § 7 nedenfor.
I forhold til det af FDM anførte bemærkes, at Rigspolitiet som anført
nedenfor i forbindelse med omtale af slettereglerne i bekendtgørelsen har
oplyst, at oplysninger om no-hits i en forsøgsperiode har vist, at disse
oplysninger har væsentlig betydning for efterforskning af meget alvorlig
kriminalitet.
Datatilsynet
har bemærket, at tilsynet går ud fra, at slettefristerne i
bekendtgørelsens § 9 er fastsat på baggrund af en politifaglig vurdering af
behovet for opbevaring af oplysninger inden for de forskellige kategorier.
Datatilsynet har endvidere bemærket, at tilsynet forudsætter, at det
tilstræbes at etablere procedurer, der sikrer, at oplysninger, som det ikke
længere er relevant at opbevare i ANPG, slettes. Vedrørende
bekendtgørelsens § 11 har tilsynet bemærket, at tilsynet forudsætter, at
anvendelsen af bestemmelsen nærmere beskrives i de interne
retningslinjer, herunder hvad der skal forstås ved ”ekstraordinære
situationer”.
FDM
har anført, at oplysninger efter FDM’s opfattelse bør slettes i det
øjeblik, det ikke længere er nødvendigt at opbevare dem af hensyn til det
aktuelle politimæssige formål. Vedrørende oplysninger i no-hit-delen har
FDM anført, at 30 dage er en overordentlig lang opbevaringsperiode, og at
opbevaringsperioden bør begrænses til et absolut minimum. FDM har
desuden anført, at der ikke er taget stilling til, hvad der kan udgøre en
ekstraordinær situation efter bekendtgørelsens § 11. Foreningen har bl.a.
henvist til, at udskydelse af sletning kan udgøre en sikkerhedsrisiko og har
henstillet, at § 11 udelades i en endelig bekendtgørelse.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at der ikke i udkastet ses at
fremgå en pligt til at slette unødvendige oplysninger eller til at korrigere
oplysninger, som viser sig at være forkerte, og instituttet anbefaler, at dette
indføres i bekendtgørelsen. Instituttet har desuden anført, at
bekendtgørelsens § 11 bør anvendes restriktivt for at opfylde kravet om
proportionalitet, og at det løbende bør monitoreres, hvor ofte det findes
nødvendigt at fravige bekendtgørelsens normale slettefrister. Instituttet har
endvidere anført, at det bør vurderes, om slettefristerne kan begrænses
yderligere.
14
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
IT-Politisk Forening
har som nævnt ovenfor anført, at oplysninger om
nummerplader vil fremkomme ved OCR. Foreningen har i forlængelse
heraf bemærket, at det i bekendtgørelsen bør præciseres, at fotos af et
køretøj kun kan behandles med henblik på at udføre OCR for at aflæse
nummerpladen, og at fotos skal slettes umiddelbart herefter.
Foreningen har anbefalet, at hits på grund af manglende syn eller
manglende betaling af forsikringspræmie alene bruges til at inddrage
nummerpladen i forbindelse med politipatrulje, og at der ikke sker
registrering af historiske positionsoplysninger for køretøjet ud over det,
som bekendtgørelsen tillader for no-hit delen, subsidiært at historiske
nummerpladeoplysninger slettes umiddelbart efter, at det manglende syn
eller manglende betaling af forsikringspræmie er bragt i orden.
Foreningen har endvidere anført, at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 11
er problematisk, fordi den giver mulighed for at udskyde sletning efter
bekendtgørelsens §§ 9 og 10 i ekstraordinære situationer efter beslutning
fra rigspolitichefen uden nogen form for domstolskontrol.
Retspolitisk Forening
har anbefalet, at bekendtgørelsens §§ 9 og 10
ændres, således at samtlige oplysninger, der indsamles og registreres i
såvel hit- som no-hit-delene, omfattes af sletningsbestemmelserne. For så
vidt angår § 10, stk. 1, har foreningen foreslået, at slettefristen på 30 dage
ændres til 7 dage, idet behandlingen af oplysninger bør kunne
gennemføres inden for et væsentligt kortere tidsrum.
Som anført ovenfor skal bekendtgørelsen fastsætte specifikke regler for
behandling af oplysninger i ANPG-systemet. I det omfang, at der ikke er
fastsat specifikke regler, finder de generelle regler i persondataloven
anvendelse, herunder reglen i persondatalovens § 5, stk. 4, hvorefter bl.a.
oplysninger, der viser sig urigtige, snarest muligt skal slettes eller
berigtiges.
Vedrørende behovet for at opbevare fotos efter, at nummergenkendelse ved
OCR-teknik er gennemført, har Rigspolitiet oplyst, at behandlingen af
fotoet af nummerplade og køretøj ikke kun anvendes i forbindelse med
selve nummergenkendelsesmekanismen, men også er væsentligt i forhold
til dokumentation og for at sikre mulighed for at efterprøve, at den
maskinelt genkendte nummerplade svarer til det, som fremgår af billedet.
Dette sikrer korrekt behandling af oplysninger i tilfælde af mangelfulde
aflæsninger på grund af dårlige lysforhold, snavs på nummerpladen eller
15
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
lignende. Ifølge Rigspolitiet kan oversigtsbilledet endvidere være
væsentligt for at kunne undersøge sammenhængen mellem nummerplade
og køretøj, hvilket f.eks. kan være relevant, hvis nummerpladen er stjålet
og monteret på et andet køretøj end det, som fremgår af Det Centrale
Motorkøretøjsregister.
Med henblik på at sikre, at den generelle opbevaringsperiode for
oplysninger i ANPG ikke er længere end nødvendigt for de forskellige
kategorier af oplysninger i ANPG, er der fastsat forskellige generelle
slettefrister for oplysningerne. Rigspolitiet har oplyst, at det fremgår af de
interne retningslinjer for politiets anvendelse af ANPG, at sletning af hits i
ANPG så vidt muligt herudover skal ske, så snart det politimæssige formål
med registreringen må anses for ophørt.
Vedrørende sletning af oplysninger i hit-delen har Rigspolitiet oplyst, at
det på nuværende tidspunkt ikke vil være muligt teknisk at understøtte en
automatiseret sletning, således at sletning fra den hotliste, som medfører
indsamling af oplysninger, automatisk medfører sletning af eventuelle hits
genereret på denne baggrund. Sletningen af hits er derfor gradueret ud fra
en kategorisering af de typer af forhold, som har givet anledning til
indsamlingen af oplysningerne, og som er fastsat ud fra et hensyn til, at
politiet skal kunne nå at reagere på det strafbare forhold, som har givet
anledning til indsamlingen af oplysningerne. Indsamling af oplysninger på
grund af manglende syn eller manglende betaling af forsikringspræmie
slettes således med den korteste af de tre slettefrister, som skal gælde for
hits, og uanset om politiet har fulgt op på det forhold, som begrundede
indsamlingen af oplysninger.
Vedrørende sletning af oplysninger i no-hit-delen har Rigspolitiet oplyst,
at en kortere slettefrist end 30 dage vil indebære, at politiet vil være
afskåret fra at anvende systemet til at sikre en række særdeles vigtige
politimæssige gevinster. Rigspolitiet har bl.a. henvist til, at forsøg med
indsamling af no-hit-oplysninger har vist, at disse oplysninger har
væsentlig betydning for efterforskningen af meget alvorlig kriminalitet, og
at nytteværdien af oplysningerne særligt i relation til den bagudrettede
efterforskning og analyse har direkte sammenhæng med muligheden for
lagring af data, hvilket også støttes af erfaringerne fra andre europæiske
lande, der anvender ANPG. Der er i forbindelse med den valgte slettefrist
på 30 dage lagt vægt på, at det er den samme slettefrist, som i øvrigt i
almindelighed gælder for tv-overvågning, jf. persondatalovens § 26 a,
hvorefter billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i
16
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, som
udgangspunkt skal slettes seneste 30 dage efter, at optagelserne er
foretaget.
I forhold til muligheden for at udskyde sletning efter bekendtgørelsens
§ 11 er det forudsat, at bestemmelsen kun skal anvendes i helt
ekstraordinære situationer som f.eks. en formodet terrorsituation eller
lignende meget alvorlig situation, og at Rigspolitiet fastsætter nærmere
retningslinjer herfor, herunder at udskydelsen begrænses til at angå de
oplysninger, som er nødvendige i forhold til løsning af de politimæssige
opgaver i den foreliggende situation.
Advokatrådet
har anført, at det ikke i alle de i bekendtgørelsens § 5
nævnte situationer er godtgjort, at der foreligger hensyn, som
nødvendiggør at den registrerede ikke kan få indsigtsret.
Datatilsynet
har anbefalet, at der i bekendtgørelsens § 13 om undtagelse
fra retten til egenacces anvendes en formulering, som svarer til
bestemmelsen om egenaccess i § 13 i bekendtgørelsen om behandling af
personoplysninger i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED),
hvorefter den registreredes ret til at få indsigt i oplysninger i medfør af
persondatalovens § 31, stk. 1, i medfør af persondatalovens § 32, stk. 5,
ikke finder anvendelse i forhold til oplysninger behandlet i PED. Det
følger desuden af bestemmelsen, at Rigspolitiet, når særlige hensyn taler
herfor, over for en person kan bekræfte, at der ikke behandles oplysninger
om vedkommende i PED.
FDM
har anført, at det bliver umuligt for offentligheden at kontrollere, om
retningslinjerne for ANPG-registeret bliver overholdt, hvis det ikke er
muligt at få indsigt i oplysninger i no-hit-delen, og foreningen har
henstillet til, at bekendtgørelsens § 13 begrænses til at omfatte oplysninger
i hit-delen.
ITD – Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport
har
anført, at det vil være særdeles uhensigtsmæssigt og retssikkerhedsmæssigt
problematisk, hvis man som både sigtet og registreret ikke har ret til
indsigt i sagens oplysninger i minimum samme omfang, som
retsplejelovens regler giver mulighed for. Organisationen har endvidere
anført, at bekendtgørelsens § 13 efter brancheorganisationens opfattelse
ikke umiddelbart er i overensstemmelse med EU’s charter om
grundlæggende rettigheder.
17
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
IT-Politisk Forening
har anbefalet, at indsigtsretten som minimum
bevares for de ANPG-registreringer, som udføres efter bekendtgørelsens §
6, stk. 1, og foreningen har i den forbindelse bemærket, at alle køretøjer
registreres efter bestemmelsen, og anført, at borgernes ret til indsigt ikke
kan forstyrre politiets efterforskning.
Det følger af persondatalovens § 32, stk. 5, at justitsministeren for så vidt
angår behandling af oplysninger på det strafferetlige område, der
foretages for den offentlige forvaltning, kan fastsætte undtagelser fra
retten til at få indsigt, hvis de hensyn, der er nævnt i lovens § 32, stk. 1, jf.
§ 30, må antages at medføre, at begæringer om indsigt i almindelighed må
afslås. Efter forarbejderne til persondataloven muliggør bestemmelsen i §
32, stk. 5, bl.a., at politiets efterforsknings- og afgørelsesregistre i
Kriminalregisteret vil kunne unddrages fra den registreredes ret til indsigt.
Med bestemmelsen i ANPG-bekendtgørelsens § 13 gøres der i medfør af
bestemmelsen i persondatalovens § 32, stk. 5, og i lighed med f.eks. § 13 i
PED-bekendtgørelsen, generelt undtagelse fra retten til indsigt i
oplysninger i ANPG, og politiet behøver således ikke foretage en konkret
vurdering af, om der er grundlag for at give afslag på indsigt. Rigspolitiet
har oplyst, at det i de interne retningslinjer er fastsat, at Rigspolitiet i
forbindelse med en anmodning om indsigt rekvirerer de relevante
oplysninger i ANPG og i den forbindelse påser, at de oplysninger, som
eventuelt behandles om den pågældende person i ANPG, sker i
overensstemmelse med bekendtgørelsen og de gældende retningslinjer for
ANPG. Rigspolitiet har oplyst, at det i forbindelse med besvarelse af en
anmodning om indsigt ikke vil blive oplyst, om der behandles oplysninger
om den pågældende i ANPG, idet der herved vil være en risiko for at
kompromittere væsentlige hensyn til forebyggelse og efterforskning mv. af
strafbare forhold. Det er muligt at klage til Datatilsynet over Rigspolitiets
afgørelser om indsigt, og det fremgår af Rigspolitiets interne retningslinjer
for ANPG, at Datatilsynet i forbindelse med behandling af en klage over
indsigt får lejlighed til at gennemse eventuelle registreringer om den
pågældende person hos Rigspolitiet.
Det bemærkes hertil, at det også i forhold til oplysninger i no-hit-delen vil
gøre sig gældende, at efterforskningsmæssige hensyn må forventes at
medføre, at der efter persondatalovens § 32, stk. 1, jf. § 30, stk. 2, nr. 4, i
almindelighed ikke er adgang til indsigt. Baggrunden herfor er dels
karakteren af de oplysninger, der registreres i systemet, dels at en generel
18
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
adgang til at modtage meddelelse om, hvorvidt en nummerplade mv. er
registreret i no-hit-delen (be- eller afkræftelse), vil kunne bruges til at
konstatere, hvorvidt en nummerplade mv. er af politimæssig interesse. For
eksempel vil en meddelelse om, at en nummerplade er registreret i no-hit-
delen, samtidig være en afkræftelse af, at nummerpladen er omfattet af
listen over hits i bekendtgørelsesudkastets § 5, herunder at nummerpladen
af politiet anses for at være tilknyttet personer, der er mistænkt for at være
involveret i alvorlig organiseret kriminalitet undergivet systematisk
politimæssig monitering. Omvendt vil et afslag på indsigt i tilfælde, hvor
indsigt i almindelighed gives, kunne bruges til ved en modsætningsslutning
at konstatere, at en nummerplade er af politimæssig interesse, og vil
dermed kunne bruges til at træffe forholdsregler til skade for politiets
efterforskning m.v.
Bekendtgørelsens § 13 berører ikke den adgang til oplysninger i konkrete
straffesager for sigtede eller tiltalte, som følger af retsplejeloven.
IT-Politisk Forening
har anført, at der kun i meget begrænsede situationer
bør være mulighed for at videregive ANPG-oplysninger til andre
myndigheder, og at videregivelsen skal være begrænset til at angå en
konkret borger efter en vurdering af den konkrete situation. Foreningen har
desuden anført, at der ikke under nogen omstændigheder bør være
mulighed for ”bulk”-videregivelse af store mængder ANPG-oplysninger til
danske eller udenlandske myndigheder, som kunne have interesse i
oplysningerne til brug for profiling eller datamining og
registersammenkøring.
Adgangen til videregivelse af personoplysninger til offentlige myndigheder
er specifikt reguleret i bekendtgørelsens § 16. Adgangen til videregivelse
er begrænset i forhold til den adgang til videregivelse, som følger af
persondatalovens generelle behandlingsregler, herunder persondatalovens
§ 8, stk. 2, som regulerer offentlige myndigheders adgang til videregivelse
af oplysninger (til både offentlige og private) om bl.a. strafbare forhold.
Videregivelse af oplysninger fra ANPG til danske eller udenlandske
myndigheder eller organisationer, kan – uanset hvilken kategori af
oplysninger der konkret er tale om – alene ske, når enten videregivelsen er
nødvendig af hensyn til forebyggelse, efterforskning eller forfølgelse af
strafbare forhold, eller når videregivelsen sker til varetagelse af private
eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser,
19
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne
angår.
Endvidere følger det af bekendtgørelsens § 14, at der ikke kan videregives
oplysninger fra ANPG til private.
Som anført ovenfor fastsætter bekendtgørelsen regler inden for rammerne
af persondataloven, og angivelsen af, at videregivelse af oplysninger til
tredjelande skal ske under iagttagelse af persondatalovens § 27, skal alene
tydeliggøre dette.
Datatilsynet
har bemærket, at tilsynet forudsætter, at der foretages logning
af
brugen
af
ANPG-systemet
i
overensstemmelse
med
sikkerhedsbekendtgørelsens § 19, samt at det kommer til at fremgå af de
interne retningslinjer, hvem der skal foretage stikprøvekontroller, og hvor
ofte de skal foretages.
IT-Politisk Forening
har med henvisning til bestemmelserne i
bekendtgørelsens §§ 17 og 18 anført, at der er lagt op til, at politiet alene
skal kontrollere sig selv. Foreningen har endvidere bemærket, at der er
behov for en uafhængig kontrol med politiets behandling af ANPG-
oplysninger, som eventuelt kan foretages af Datatilsynet.
Retspolitisk Forening
har anført, at der ikke skal ske anmeldelse til
Datatilsynet af politiets behandling af oplysninger i ANPG-systemet, og at
det forekommer uklart, hvorvidt Datatilsynet er kontrolmyndighed.
Foreningen har henstillet til, at spørgsmålet om tilsyn afklares i forbindelse
med bekendtgørelsens endelige affattelse.
Det fremgår af Rigspolitiets interne retningslinjer, at der vil ske logning i
overensstemmelse med gældende forskrifter herom. Det fremgår desuden,
at systemejeren udpeger en betroet medarbejder, som er ansvarlig for
løbende kontrol af autoriserede brugeres anvendelse af ANPG. Kontrollen
gennemføres mindst én gang om måneden som en stikprøvekontrol af
udtræk fra logfilen.
Det følger af persondatalovens § 58, at Datatilsynet af egen drift eller
efter klage fra en registreret påser, at behandlingen af personoplysninger
finder sted i overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør af
loven. Som nævnt ovenfor udstedes bekendtgørelsen i medfør af
persondatalovens § 72, og Datatilsynet vil således være tilsynsmyndighed i
20
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
forhold til politiets behandling af personoplysninger i ANPG-systemet. En
borger vil også kunne klage til tilsynet, hvis den pågældende ønsker, at
tilsynet skal tage stilling til lovligheden af politiets behandling af
oplysninger om vedkommende.
Idet ANPG skal tjene som internt arbejdsredskab for politiet i forbindelse
med forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning i
straffesager, vil der i ANPG-systemet blive behandlet oplysninger om bl.a.
strafbare forhold, dvs. oplysninger omfattet af persondatalovens § 8, stk.
1, og Rigspolitiet har på denne baggrund i marts 2015 anmeldt ANPG til
Datatilsynet samt indhentet tilsynets forudgående udtalelse. Som anført
ovenfor er bekendtgørelsen udarbejdet og udstedt, efter at Datatilsynet i
forlængelse af Rigspolitiets anmeldelse har udtalt, at nærmere regler om
ANPG bør fastsættes i en bekendtgørelse.
Rigspolitiet har oplyst, at det bl.a. fremgår af de interne retningslinjer for
de behandlinger, som udføres i ANPG, at der skal foretages logning i
overensstemmelse med gældende forskrifter herom, herunder at der skal
gennemføres stikprøvekontrol mindst én gang om måneden, hvor de
brugere, som udtages til stikprøvekontrol, på et særligt skema skal angive
det tjenstlige formål med den foretagne informationsbehandling.
III. Ændringer i forhold til høringsudkastet til bekendtgørelse
I forhold til det bekendtgørelsesudkast, som Justitsministeriet sendte i
høring, er der foretaget følgende ændringer i den endelige bekendtgørelse:
1.
Der er efter § 6 indsat følgende bestemmelse:
Ӥ 7.
Relevante oplysninger i ANPG kan anvendes som led i forebyggelse,
efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af
1) lovovertrædelser, der kan straffes med bøde eller fængsel, hvis der er
konkret mistanke om, at en person eller en virksomhed tilknyttet en
nummerplade har begået en sådan forbrydelse,
2) lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover,
3) grove strafbare handlinger omfattet af kriminalitetskravet for
registrering i Schengeninformationssystemet med henblik på diskret
overvågning,
4) alvorlig og organiseret kriminalitet, som er undergivet systematisk
politimæssig monitering, eller
21
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Høringsoversigt og høringssvar vedrørende bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), fra justitsministeren
5) kriminalitet, som er omfattet af en målrettet politiindsats, jf. § 6, stk.
1.
Stk. 2.
Oplysninger i hit-delen kan desuden anvendes til brug for
forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af det forhold,
der har givet anledning til at optage nummerpladeoplysningen på en
hotliste, jf. § 5.
Stk. 3.
Oplysninger omfattet af § 6, stk. 2, hvor sletningen er udskudt,
jf. § 11, kan dog altid anvendes som led i forebyggelse, efterforskning,
afsløring eller retsforfølgning af den situation, som har givet anledning til
at udskyde sletningen.”
§§ 7-20 er herefter blevet §§ 8-21.
2.
§ 12, som i den endelige bekendtgørelse er blevet til § 13, har fået
følgende ordlyd:
Ӥ
13.
I medfør af persondatalovens § 32, stk. 5, finder den registreredes
ret til at få oplysninger i medfør af lovens § 31, stk. 1, ikke anvendelse i
forhold til oplysninger, der behandles i ANPG.”
22