Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
24. juni 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 989
Med henvisning til svar på MOF alm. del spørgsmål 218, bedes ministeren re-
degøre for, hvorfor man alene bygger udtalelsen om danske landmænds kli-
maeffektivitet på den i svaret nævnte kilde, J.P. Lesschen et. al., når andre
kilder, f.eks. Weiss og Leip (Greenhouse gas emissions from the EU livestock
sector: A life cycle assessment carried out with the CAPRI model. Agriculture.
Ecosystems and Environment 149 (2012) 124-134), når frem til et helt andet
resultat? Finder ministeren, at opgørelsen over udledningen af klimagasser
fra husdyrproduktionen er mest retvisende, når alt foder, hjemmeproduceret
og importeret, regnes med, eller når man ikke medregner importeret foder, og
dermed de emissioner der er som følge af Land Use and Land Use Change
(LULUC)? Ministeren bedes endelig redegøre for, om J.P. Lesschen et. al. i
sin opgørelse korrigerer for, at danske køer har en meget høj ydelse, og der-
med et meget højt foderforbrug, og om ministeren finder denne evt. manglen-
de korrektion for retvisende i forhold til at kunne udtale, at danske landmænd
er blandt de mest klimaeffektive i verden?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 26. august 2016.
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
1/1