NOTAT
Dyrevelfærd og
Veterinærmedicin
J.nr. 2016-4829
Ref. SKL
Den 4. maj 2016
Notat om reglerne om hold og fremvisning af dyr i cirkus
Problemstilling
Miljø- og Fødevareudvalget har ved spørgsmål 807 (alm. del) spurgt, om der i medfør af
dyreværnslovens
1
§ 17, stk. 4, er fastsat bestemmelser om hold og fremvisning af dyr i cirkus.
Reglerne beskrives kort i nedenstående.
Der er i medfør af dyreværnslovens § 17, stk. 4, fastsat regler om hold og fremvisning af dyr i
cirkus.
Baggrund
Den daværende justitsminister nedsatte i marts 2007 en arbejdsgruppe, som skulle vurdere
forholdene for de dyr, der blev holdt i cirkus, samt udarbejde forslag til regler for hold og
fremvisning af dyr i cirkus.
Arbejdsgruppen afgav sin rapport i november 2008. Rapporten indeholdt et forslag til
bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v.
2
, der blandt andet indebar en
positiv-liste over dyr, der måtte holdes og fremvises i cirkus m.v., og en negativ-liste over
dyrearter, der ikke måtte holdes og fremvises i cirkus m.v.
På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger blev der i 2009 udarbejdet en
cirkusbekendtgørelse, der altovervejende fulgte anbefalingerne i arbejdsgruppens rapport,
herunder at bekendtgørelsen indeholdt en positiv-liste og en negativ-liste. Bekendtgørelsen
blev revideret i 2015, og listerne blev ikke ændret i den forbindelse.
De fleste vilde dyrearter er på negativlisten (bekendtgørelsens bilag 1), men elefanter, søløver
og zebraer er på bekendtgørelsens positivliste (bilag 2).
Cirkusbekendtgørelsen finder anvendelse på hold og fremvisning af dyr i cirkus,
forlystelsesparker og lignende virksomheder, der som led i deres virksomhed fremviser
levende dyr, som optræder for et publikum. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på hold
og fremvisning af dyr i zoologiske haver, dyreparker o.l., jf. dyreværnslovens § 17, stk.3.
1
2
Dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1150 af 12. september 2015.
Bekendtgørelse nr. 1494 af 10. december 2015 om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v.
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk