Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Spørgsmål 825
Offentligt
1627075_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
29. april 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 825
Miljøstyrelsen har den 16. marts 2016 sendt udkast til ændring af bekendtgø-
relse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen)
m.fl., der fritager 28 virksomhedstyper og mere end 300 eksisterende virk-
somheder for godkendelsespligt. Høringsfristen er 25. april.
Ministeren bedes fremsende et notat om konsekvenserne af ændringerne og
herunder besvare følgende spørgsmål:
a. Hvad er de forventede øgede offentlige udgifter, når kommunerne fremover
skal regulere ved påbud og kontrol i stedet for ved hjælp af flerårige godken-
delser med et dialogbaseret tilsyn?
b. Hvad forventer ministeren vil være de reelle besparelser for de berørte er-
hverv ved en regulering via påbud og kontrol frem for godkendelse og dialog-
baseret tilsyn?
c. Vil ministeren fremsende høringssvaret fra Kommunernes Landsforening
med ministerens kommentarer?
d. Vil ministeren kommentere høringssvar fra de kommuner, der har afgivet
høringssvar og fremsende kopi af høringssvarene til udvalget?
e. Vil ministeren fremsende et høringsnotat, der kommenterer de øvrige ind-
komne høringssvar og medsende høringssvarene til udvalget?
f. Vil ministeren udsætte bekendtgørelsen indtil udvalgets medlemmer har haft
mulighed for at vurdere konsekvenserne af de foreslåede ændringer af be-
kendtgørelsen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 12. maj 2016.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
1/1