Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
15. april 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 786
Forbrugerrådet har gennemført en test af madkasser i plast. Plast til fødevare-
kontakt er reguleret af Plastforordningen 10/2011/EC, hvori der er er angivet
hvilke testbetingelser, man skal anvende ved test for overall hhv. specifik mi-
gration. TÆNK Kemi anvender dog ikke disse lovgivningsmæssigt fastsatte
testbetingelser. En madkasse skal iht. Plastforordningen testes for overall mi-
gration (OM) i 10 dage ved 40° C, men TÆNK Kemi tester 24 timer ved 40°
C. Forbrugerrådet kan således med baggrund i de fejlagtige testbetingelser
blåstemple en madkasse, der måske ikke overholder lovgivningen.
Synes ministeren, at det er rimeligt og fornuftigt, at Forbrugerrådet TÆNK
Kemi for offentlige midler kan vælge helt egne testmetoder uafhængigt af den
forordning, som angiver de testbetingelser, som virksomheder skal følge for at
sikre forbrugerne?
Synes ministeren, at forbrugerne får god og retvisende information for of-
fentlige midler, når TÆNK Kemi frit kan vælge egne testmetoder, der er an-
derledes end de metoder, virksomheder og myndigheder skal benytte?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1