Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
20. oktober 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 67
Hvad kan ministeren oplyse om følgende spørgsmål vedr. Bekendtgørelse nr.
460 og vejledningen om "reglerne om jordressourcens anvendelse til dyrkning
og natur":
•Hvordan sikres, at bekendtgørelsen efterleves for så vidt angår rydning af
opvækst med minimum 5 års interval, ikke mindst på hedearealer etableret ef-
ter vedtagelsen af Lov nr. 434 om drift af landbrugsjord i juni 2004?
• Kan der være fortolkningsproblemer i vejledningens afsnit 4.2.1 Særligt om
rydningspligt og beskyttet natur, hvoraf det fremgår, at "opvækst af buske og
træer som eg, birk, bævreasp, gyvel, ene og selvsåede nåletræer mv. skal
ryddes fra hedearealet"?
• I hvilket omfang er udmøntningen af bestemmelserne gældende for heder
beliggende udenfor Natura 2000 områderne (og derfor ikke omfattet af Natura
2000 handlingsplaner)?
• Hvor stort et hedeareal er der blevet gennemført rydning på hidtil?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1