Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Spørgsmål 458
Offentligt
1598345_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
11. februar 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 458
Vil ministeren som opfølgning på samråd Æ den 27. januar oversende et
notat, der beskriver:
1. Det juridiske set up for WHO/IARC og EFSA – herunder de to organers
formål
2. Hvad forskellen er mellem, hvad IARC har lagt frem om glyphosat og
EFSA’s resultater. Kan man sige, at IARC foretager en vurdering af de
iboende egenskaber, mens EFSA’s tilgang er en risikovurdering med
henblik på at definere sikker anvendelse? Og kan det i bekræftende fald
udelukkes, at EFSA ikke finder en kræftfremkaldende effekt, fordi man
ikke undersøger kemikaliet i de doser, som er nødvendig for at give en
kræftfremkaldende effekt?
3. Hvilke forskelle i undersøgelsesmetoder der er imellem EFSA’s og IARC’s
tilgange (ud over at det er på enkeltstof hhv. produkter)?
4. Hvordan eksperterne rekrutteres til IARC hhv. EFSA, samt hvilke
eksperter der har deltaget i vurderingen af glyphosat i EFSA, og hvad er
deres tilhørsforhold og kompetencer?
5. Hvilken videnskabelig komité under EFSA, der foretager vurderingen, og
hvem der deltager i denne komité på vegne af Danmark?
6. Hvilke industrivirksomheder der har været inddraget i EFSA’s vurdering,
herunder om der har deltaget danske virksomheder eller institutioner i
vurderingen?
7. Om EFSA tidligere er blevet kritiseret for lukkethed og for at inddrage
eksperter, der finansieres af industrien. I hvilket omfang anvendes
eksperter fra private sundheds- og miljøorganisationer.
8. Hvorfor EFSA’s rapporter og undersøgelse ikke er offentlige?
9. Hvordan der kan sikres adgang til peer review af de glyphosat-
dokumenter, der hemmeligholdes af EFSA eller lead country Tyskland
1/3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Spørgsmål 458: Spm. om opfølgnings notat på samrådet om Glyphosat den 27/1-16, til miljø- og fødevareministeren
1598345_0002.png
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
med henvisning til kommercielle interesser? Hvem vurderer, om der er
tale om legitime kommercielle interesser, som er overordnet hensynet til
offentlighedens interesser og ud fra hvilke kriterier?
Om EFSA har afvist, at glyphosat er kræftfremkaldende ved høje doser?
Hvordan beslutninger og anbefalinger som der ikke er fuld enighed om i
IARC/EFSA kommunikeres til de kompetente myndigheder i
medlemslandene og til regeringerne. EFSA’s beslutning om glyphosat har
f.eks. tilsyneladende ikke tilslutning i Sverige j.fr.
http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/EFSA_response_Prof_Por
tier.pdf.
Hvis det er korrekt, at Sverige er uenig med Danmark og de øvrige EU-
lande, udbedes en detaljeret gennemgang af forløbet til forståelse af
processen, herunder kommunikationen til regeringerne om uenighed,
hvilke konsekvenser det har for Sverige (kan Sverige nægte godkendelse
af glyphosat fordi Sverige har stemt imod?) – og ikke mindst for
regeringer der uden videre adopterer EFSA’s synspunkter.
Om der findes lovgivning eller bindende aftaler med regeringer uden for
EU, som forhindrer Monsanto eller andre med kommercielle interesser i
at frigive oplysninger om glyphosat?
Om miljøstyrelsen vil kunne foretage uafhængige undersøgelser af f.eks.
kræftfremkaldende egenskaber, efter EFSA har ’frikendt’ glyphosat?
Om miljøstyrelsen alene vil anvende industriens undersøgelser af
glyphosatholdige produkters kræftfremkaldende egenskaber, eller
anbefaler EFSA eller IARC, at medlemslandene anvender uafhængige
eksperter i den nationale evaluering af de færdige produkter, der søges
markedsført?
Om der findes et ’advarselssystem’ i EU, Rotterdamkonventionen, UNEP
eller evt. i EFSA eller IARC, sådan at de kompetente myndigheder i
medlemslandene kan advare hinanden om, at et givent produkt, der er
ansøgt til national markedsføring – f.eks. fordi det er undersøgt af
uafhængige eksperter – har uheldige egenskaber som f.eks.
kræftfremkaldende?
Om de af IARC undersøgte glyphosatholdige produkter efterfølgende er
trukket fra markedet af producenten eller forbudt af de relevante,
nationale myndigheder, fordi de er kategoriseret som muligt
kræftfremkaldende?
Hvilke konkrete, navngivne handelsnavne af glyphosatholdige produkter
har IARC undersøgt – som har givet anledning til en advarsel om, at disse
kan udgøre en kræftrisiko? Hvilke af disse er desuden tilladt i Danmark?
Om miljøstyrelsen er enig i IARCs resultater, hvis disse undersøgelser kan
gentages i danske laboratorier?
Hvis der er tale om effekter, som IARCs undersøgelser indikerer, hvilke
ingredienser i produkterne er det så, der giver anledning til disse
effekter?
Svaret bedes sendt elektronisk til [email protected].
2/3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Spørgsmål 458: Spm. om opfølgnings notat på samrådet om Glyphosat den 27/1-16, til miljø- og fødevareministeren
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
3/3