Erhvervs- og vækstministeren har til Altinget udtalt at Grønt Danmarkskort kan skade landbruget (jf. ”Regeringen vil droppe Grønt Danmarkskort”, Altinget 24. november 2015, http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/regeringen-vil-droppe-groent-danmarkskort).
Vil ministeren oplyse, hvordan Grønt Danmarkskort kan skade landbruget, når det i et notat fra miljøministeriet om retsvirkning af et Grønt Danmarkskort (besvarelse af spørgsmål 135 2014/15) fremgår at:
” …,Grønt Danmarkskort medfører ikke, at lodsejerne får pligt til at etablere natur eller iværksætte naturpleje inden for kortet. En udpegning på kortet medfører således ikke ny regulering, der stiller erhvervsinteresser i arealanvendelsen ringere og vil derfor heller ikke gøre det vanskeligere at udvide husdyrproduktionen…… Planlægningen og den langsigtede indsats åbner derfor mulighed for større investeringssikkerhed såvel for landbrugserhvervet som for naturindsatsen.” http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/miu/spm/135/svar/1184895/1440049.pdf
Dato: 04-12-2015
Status: Endeligt besvaret
Emne:
naturbeskyttelse og kystsikring