Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2015-16

Spørgsmål 11

Til forberedelse af det kommende samråd om zink (MOF alm. del – samrådsspørgsmål T) bedes ministeren fremsende et notat, der besvarer følgende spørgsmål: 1. Hvor meget mere kobber henholdsvis zink vil der blive udbragt med husdyrgødning, hvis det nuværende niveau i forbruget af zink og kobber pr. dyreenhed fastholdes og harmonikravet for slagtesvin øges fra 1,4 dyreenheder pr. hektar til 1,7 dyreenheder pr. hektar? 2. Finder ministeren, at kommunerne i henhold til husdyrgodkendelsesloven (lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) skal vurdere og stille krav i en tilladelse eller en godkendelse af husdyrbrug til det maksimale indhold af kobber henholdsvis zink i udbragt husdyrgødning? 3. Hvor ofte vurderer kommunerne mængden af kobber henholdsvis zink udbragt med husdyrgødningen fra husdyrbrug, der søger om tilladelse eller godkendelse i henhold husdyrgodkendelsesloven (lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug)? 4. Vil det bebudede ”Vækst- og nabotjek af miljøreguleringen og kontrol af primærjordbruget” give et billede af, om de undersøgte nabolandes regler for zink- og kobberindhold i udbragt husdyrgødning bevirker, at deres kvælstof- og fosforkrav skærpes som følge heraf? 5. Vil ministeren tage initiativ til, at de over 30 år gamle oplysninger om kobberindholdet i basisfødevarer i Fødevaredatabasen bliver opdateret? 6. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor landbrugets kobber- og zinkforbrug ikke registreres i produktregisteret på linje med andre industrigrene. 7. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor husdyrgødning ikke på linje med spildevandsslam, analyseres for indholdet af zink henholdsvis kobber. 8. Vil ministeren tage initiativ til, at der foretages en repræsentativ undersøgelse af zink- og kobberforbruget i so- og smågriseproduktioner? 9. Vil ministeren tage initiativ til at regulere udbringning af husdyrgødning med henblik på at sikre, at jordens indhold af zink og kobber ikke udgør en sundhedsrisiko og ikke udgør en skadesvirkning på natur og miljø? 10. Vil ministeren tage initiativ til, at normalniveauet for hares og hjortevildts indhold af kobber og zink fastlægges? 11. Hvilken kontrol føres der af indholdet af zink og kobber i afgasset biomasse, der bringes ud på markerne? 12. Hvordan vil ministeren forhindre, at marker med et så stort indhold af kobber eller zink, at de ikke må tilføres mere af disse tungmetaller efter slambekendtgørelsen, ikke får tilført mere kobber henholdsvis zink via husdyrgødning? Spørgsmålet bedes besvaret forud for besvarelsen af MOF alm. del - samrådsspm. T.
Dato: 08-10-2015
Status: Endeligt besvaret
Emne: jord- og luftforurening

Endeligt svar

Dokumentdato: 02-11-2015
Modtaget: 02-11-2015
Omdelt: 02-11-2015

MOF alm. del - svar på spørgsmål 11, om oversendelse af notat forud for samrådet om zink, jf. MOF alm. del - samrådssm. T, fra miljø- og fødevareministeren

MOF alm. del - svar på spørgsmål 11 (pdf-version)
Html-version
spg11 notat (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 08-10-2015
Modtaget: 08-10-2015
Omdelt: 08-10-2015

Spm. om oversendelse af notat forud for samrådet om zink, jf. MOF alm. del - samrådssm. T, til miljø- og fødevareministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version