Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 98
Offentligt
1568430_0001.png
Optændingsregler:
to gange om
ugen
Mange danskere plages i vintermånederne af røgen
fra naboens brændeovn. I Malmø har man indført
regler, der både tilgodeser dem, der ønsker ren luft og
dem, der nyder en hyggestund med brændeovnen.
AF JAN N E SO M ME R
I Malmø må de
Vinteren er over os, og der fyres
flittigt i de over 700.000 dan-
ske brændeovne. For mange
danskere er brændeovne dog
ikke en nødvendighed men me-
re et spørgsmål om, at det er
hyggeligt og praktisk at kunne
varme stuen hurtigt op. For an-
dre er naboens ”brændeovns-
hygge” en plage.
I Danmark er der ingen reg-
ler eller begrænsninger for
hvor meget og hvor ofte, du må
bruge din brændeovn, og det
giver i nogle villakvarterer og
tæt bebyggede områder en
væsentlig luftforurening med
brændeovnsrøg. Forurening
der kan give astmasymptomer,
forringet livskvalitet og øget
behov for medicin.
4 timer. Og da med generelt
hensyn til naboerne.
klagede over naborøg
De nye sundhedszoner blev la-
vet, fordi man i Malmø registre-
rede en stigning i antallet af
klager fra borgere, der havde
problemer med naboens bræn-
deovnsrøg. Miljøinspektørerne i
Miljøforvaltningen brugte man-
ge ressourcer og mandetimer på
at svare på opkald og breve fra
røgplagede borgere og på – fra
gang til gang – at finde ud af,
hvad de skulle gøre ved klager-
ne. Miljøinspektørerne opleve-
de, at de manglede en hand-
lingsplan for, hvordan de skulle
håndtere klagerne samt nogle
klare retningslinjer for brug af
brændefyring i byen, som kun-
ne mindske generne fra den
sundhedsskadelige brænderøg.
Forældet opvarmning
At brændeovnsrøgen er skade-
lig, er der ifølge vores svenske
naboer ingen tvivl om.
– Almindelige mennesker er
ikke altid klar over, at deres
brændeovn generer naboerne
med sundhedsskadelig røg.
Men brug af brændeovn er en
håbløst gammeldags måde at
varme vores boliger op på, og
egner sig slet ikke til vores må-
sundhedszoner
På den anden side af sundet, i
Skåne i Sverige har man fundet
en pragmatisk og enkel løsning
på problemet med den sund-
hedsskadelige brænderøg. Her
har man lavet nogle såkaldte
sundhedszoner for brug af
brændeovne. Det betyder, at
brændefyring i tæt bymiljø slet
ikke er tilladt som primær op-
varmning, men kun må være til
hygge max to gange om ugen á
om Malm
ø
Hvad
synes du
?
Skriv din m
ening på
www.astm
a-allergi.
dk/bonus-
info
s initiativ
22
JANUAR/FEBRUAR 2013
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 14/11-15 fra Tonny Sander Holm, Proces Sander Aps, om forslag på fjernelse af partikler fra brændeovne, pejse, kaminer og mindre kedler
1568430_0002.png
Brændeovne
Luftforurening fra brændeovne
består bl.a. i partikler, tjære-
stoffer og dioxin, som alle
er skadelige for sundheden.
sygdomme kan få forværret de-
res sygdom.
regler for brændeovne
de at bo på i et moderne sam-
fund. Vi har jo aldrig boet så
tæt, som vi gør i dag, siger In-
gela Gammelby, miljøinspektør
i Malmø og fortsætter:
– Røgen fra brændeovne
kan give kræft, luftvejsproble-
mer, nedsat lungefunktion og
luftvejssygdomme. Og særligt
ældre, børn og personer med
astma, allergi eller hjerte-kar-
Med afsæt i de mange klagesa-
ger nedsatte Miljøforvaltningen
derfor en projektgruppe under
Miljösamverkan Skåne, som er
et samarbejde mellem Länsty-
relsen i Skåne, Kommunefor-
bundet i Skåne og Skånes kom-
muner, der har til formål at
styrke miljø- og sundhedsfore-
byggelsesområdet i Skåne.
Projektgruppen bestod bl.a.
af miljøarbejdere fra skånske
kommuner samt skorstensfeje-
re. Projektet resulterede i en
inddeling af kommunerne i be-
stemte sundhedszoner. Fx er
det i nogle zoner med tæt be-
byggelse ikke tilladt at bruge
brændefyring som primær op-
varmning, alene fordi bebyg-
gelsen er så tæt. Og bor du i
områder med adgang til fjern-
varme og naturgas, gælder de
samme regler. For begge zoners
vedkommende gælder reglen:
Du må max fyre i din brænde-
ovn to gange om ugen i fire ti-
mer ad gangen!
tager hensyn til naboen
klager sat i system
Udover retningslinjer for brug
af brændeovn, mundede pro-
jektet også ud i en konkret
guide til, hvordan miljøtekni-
kerne skulle håndtere de man-
ge klager. I dag er behandlin-
gen af klager over brænderøg i
Malmø sat i system og effektivi-
seret gevaldigt.
– Når vi får en klage over
naborøg, sender vi et standard-
brev og noget informationsma-
teriale om reglerne for brug af
brændeovn i Malmø til den
person, der bliver klaget over. I
nogle tilfælde deler vi også ma-
terialet ud til de nærmeste na-
boer i området, fortæller Greta
Backteman, miljøinspektør i
Malmøs Miljøforvaltning.
I informationsbrevet står der
også, at Miljøforvaltningen vil
tage timepris for at komme ud
og kontrollere forureningspro-
blemet og brændeovnsbruge-
ren. Og det løser som regel pro-
blemet.
– Ofte er vores informati-
onsbrev nok til, at den der bli-
ver klaget over retter ind og ta-
ger hensyn til sin nabo. Det er
meget sjældent, at vi hører me-
re fra borgeren, og vi har heller
ikke oplevet, at folk er sure
over de nye regler for brug af
brændefyring. Tværtimod vir-
ker de folk, vi har kontakt med,
meget forstående, når vi forkla-
rer, at deres brændeovnsrøg
kan genere naboen, siger miljø-
inspektør Greta Backteman.
Kortet over
Malmø viser,
hvor der er tæt
bebygget.
• I Sverige bruger 20-25 % af al-
le villaer brændeovn som pri-
mær varmekilde. I byområder
kræver lovgivningen, at ovn og
fyr er miljøgodkendt, og at
brændekedlen er forsynet med
lagertank.
• Der er omkring et dusin større
byer i Skåne, og mange hund-
reder af små samfund i det
sydlige Sverige. De tæt befol-
kede kommuner i Skåne har, li-
gesom Malmø, indført restrik-
tioner på brændefyring i byen.
• Malmø er Skånes største by
med 300.000 indbyggere.
• Svenskerne definerer tæt be-
byggelse som fx rækkehuse,
lejligheder og boliger med max
9 meter mellem husene, eller
hvor grunden er 500-600m
3
eller mindre.
23