Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 94
Offentligt
1567224_0001.png
GODE GRUNDE
TIL AT VÆLGE
ØKOLOGI
1. MAD UDEN RESTER AF SPRØJTEGIFTE / 2. MAD MED MERE SMAG / 3. RENE VARER
UDEN SMINKE / 4. ØKOLOGISKE DYR HAR BEDRE FORHOLD / 5. ØKOLOGI ER GODT
FOR VORES GRUNDVAND / 6. BEVAR EN RIG OG REN NATUR
7. NATURLIG MAD ER SUND FORNUFT / 8. NEJ TAK TIL GENSPLEJSET MAD
9. Ø-MÆRKET STÅR FOR GRUNDIG KONTROL / 10. ØKOLOGI ER GODT FOR ULANDE
10
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
1567224_0002.png
GRUND NR.
“95 procent af vores indtag
af pesticider stammer fra
25 almindelige afgrøder –
med æbler som den største
bidragyder. Men du kan
undgå pesticider i din mad,
hvis du spiser økologisk.”
CAMILLA UDSEN
PhD og seniorrådgiver, Forbrugerrådet Tænk
”Undersøgelser tyder på, at
tidlig eksponering for pesti-
cider kan påvirke udviklingen
af forplantnings- og hormon-
systemet hos mennesker.”
SUNDHEDSSTYRELSENS TIDSSKRIFT
”MILJØ OG SUNDHED”,
NR. 3, DECEMBER 2008.
75 %
AF IKKE-ØKOLOGISKE
JORDBÆR INDEHOLDER
RESTER AF SPRØJTEMIDLER
62 %
AF IKKE-ØKOLOGISKE
PÆRER INDEHOLDER
RESTER AF SPRØJTEMIDLER
48 %
AF IKKE-ØKOLOGISKE
ÆBLER INDEHOLDER RESTER
AF SPRØJTEMIDLER
Tallene er for frugt og bær dyrket i Danmark. De er baseret på en undersøgelse fra 2013, offentliggjort i 2015. Kilde: DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen: Pesticidrester i fødevarer 2013.
DU FÅR MAD
UDEN RESTER AF
SPRØJTEGIFT
Økologisk produktion bygger på forsigtighedsprincippet.
Derfor kan du være sikker på, at økologiske fødevarer ikke er sprøjtet
med de giftstoffer, som bliver brugt til at dræbe ukrudt, skadedyr og
svampesygdomme i den ikke-økologiske del af landbruget.
Sprøjtegiftene kaldes også sprøjtemidler eller pesticider.
EN GIFTIG COCKTAIL
En blanding af fem sprøjtemidler viste sig at have stærk hor-
monforstyrrende effekt ved et forsøg med rotter på Danmarks
Tekniske Universitet. Når forældredyrene havde fået den kemiske
cocktail blandet op i deres foder, var resultatet færre levendefødte
unger og usædvanligt mange misdannede kønsorganer hos de
unger, der blev født. Det særligt bemærkelsesværdige var, at det
enkelte middel ikke havde nogen effekt alene, når det blev brugt
i så lav dosis som i forsøget. Men når midlerne blev kombineret,
forstærkede de hinandens virkning, så de nu blev giftige.
Kilde: International Journal of Andrology, årgang 33, nr. 2, april 2010
DET BETYDER ALT FOR
MIG AT DYRKE GRØNT-
SAGER UDEN SPRØJTE-
MIDLER
”Hvis jeg ikke kunne være fri for
at sprøjte mine afgrøder, ville
jeg slet ikke være landmand. Det
betyder alt for mig. I stedet for
at sprøjte, dyrker jeg sorter, som
er særligt modstandsdygtige, og
jeg har andre ugiftige metoder
til at forebygge sygdom, skade-
dyr og ukrudt i markerne.”
Peter Bay Knudsen, økologisk
landmand og gartner, Tåsinge
FOSTRE PÅVIRKES
”Kemiske stoffer kan lave ulykker
med næste generations hjerne-
funktioner. Hjernen er mest
følsom hos fostre i slutningen af
graviditeten og siden i de første
leveår. Derfor råder jeg gravide til
at spise økologisk mad.”
Philippe Grandjean, professor
i miljømedicin ved Syddansk
Universitet og adjungeret
professor ved Harvard School of
Public Health.
KEMIKALIER SKADER KØNSORGANER
Pesticider og andre hormonforstyrrende stoffer bi-
drager med stor sandsynlighed til en del af de tilfælde,
hvor drenge fødes med misdannet penis, eller hvor
testiklerne ikke befinder sig i pungen ved fødslen.
Det er konklusionen i en rapport udarbejdet af pro-
fessor Richard Sharpe fra The Queen’s Medical Re-
search Institute i Storbritannien.
Kilde: Richard M. Sharpe: Male Reproductive
Health Disorders and the Potential Role of
Exposure to Environmental Chemicals
30 - 35%
65 - 70%
Der er rester af sprøjtegifte i omkring to tredjedele af al ikke-
økologisk frugt, der bliver solgt i Danmark, og i omkring en
tredjedel af grøntsagerne. Det viser årlige undersøgelser fra
Danmarks Tekniske Universitet.
Kilde: Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
1567224_0003.png
2
GRUND NR.
TO AF TRE PRISER TIL ØKO-PRODUKTER
”Den stigende interesse for økologiske fødevarer
er bl.a. konsekvensen af et alt for lille smags-
potentiale i de masseproducerede råvarer.
Den største smagsoplevelse laves af den dygtige
og samvittighedsfulde bonde i et samarbejde med
jorden, planterne og dyrene.
Det er jeg slet ikke i tvivl om.”
KILLE ENNA
Kok, kogebogsforfatter og fotograf
Da Gourmetprisen til de bedste mejeriprodukter blev
uddelt ved konkurrencen Danish International FOOD
Contest i 2013, gik prisen til økologiske varer i to ud
af tre kategorier. Den bedste drikkemælk var Biody-
namisk Hømælk fra det økologiske og biodynamiske
mejeri Naturmælk. Og i kategorien ’Smør og øvrige
produkter’ var vinderen Unika økologisk gammeldags
kærnet smør med Læsø salt fra Arla.
DU FÅR
MAD MED
MERE SMAG
Økologiske landmænd er ofte dedikerede ”nørder”, der vil gøre
alt for at få den helt rigtige kvalitet frem. Det kan smages!
Deres grøntsager, frugt og dyr har de bedste og mest naturlige
betingelser. Bl.a. derfor vinder økologiske varer ofte gourmet-priser.
LÆKRE FISK
Ørreder fra økologiske dambrug
smager klart bedre end andre
opdrættede ørreder. Det mener
Dragan Sljivic fra Byens Fisk &
Vildt i Silkeborg, som to gange er
kåret som Danmarks dygtigste
fiskehandler.
”Det må hænge sammen med, at
produktionen er mere ekstensiv på
et økologisk dambrug”,
siger han.
BEDRE SMAG I ØKO-ÆBLER
Økologiske æbler indeholder op til 6,7 procent mere sukker og
er mere faste i frugtkødet end ikke-økologiske af samme sort.
Det viser målinger foretaget af Gasa Nord Grønt.
- Resultatet er meget entydigt, og det er samme mønster hvert
år: Der er mere sukker i de økologiske æbler, og det er en god
ting. Det lyder måske ikke af meget med de få procent, men de
fleste vil opleve det som en bedre smag i æblet, siger Birgitte
Pedersen, som er kvalitetschef hos Gasa Nord Grønt.
MÆLK AF BEDRE KVALITET
Risikoen for en harsk afsmag er betydeligt lavere i økologisk mælk end i
anden mælk. Det skyldes, at indholdet af frie fedtsyrer er lavere i økologisk
mælk, viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet. Forskerne vurde-
rer, at den bedre kvalitet hænger sammen med, at de økologiske køer er
mere på græs og får anderledes foder.
Kilde: Forskningscentret ICROFS - www.icrofs.dk
MINDRE VAND = MERE SMAG
Økologiske grøntsager indeholder generelt
mindre vand pr. kg end ikke-økologisk grønt.
Smagen er ofte tilsvarende mindre
”udvandet” og mere autentisk.
4
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
1567224_0004.png
3
GRUND NR.
INGEN NITRIT I DANSK ØKOLOGI
I Danmark er der i praksis et forbud mod at bruge nitrit i
økologiske varer. Ganske vist tillader EU nitrit i økologisk
produktion, når det er nødvendigt, men Fødevarestyrelsen har
besluttet, at det aldrig er nødvendigt i Danmark.
Den beslutning er taget i fuld enighed med de danske økologiske
producenter. Nitrit giver kødpålæg en rød farve, tilfører produktet
en karakteristisk saltet smag og virker konserverende. Men stof-
fet er også under mistanke for at kunne give kræft.Næsten alle
pålægs-produkter, som ikke er økologiske, indeholder nitrit.
ӯkologi, tja, det er jo det eneste,
der skaber mening, hvis man
ellers tænker sig lidt om.”
CAMILLA PLUM
Kogekone, tv-vært, foredragsholder,
kogebogsforfatter ogmadskribent.
Foto: Anne-Li Engstrøm
DU FÅR
RENE VARER
UDEN SMINKE
Ø-mærkede fødevarer er ikke sminket med kunstige
farvestoffer eller sødemidler. Reglerne for tilsætning af
stoffer med E-numre til økologiske varer er nemlig meget
skrappere end for ikke-økologiske fødevarer.
ØKOLOGISK SLIK ER UDEN FARVESTOFFER,
DER GØR BØRN HYPERAKTIVE
En række farvestoffer kan sammen med konserveringsmidlet Atamon gøre
børn hyperaktive. Børnene får svært ved at koncentrere sig og sidde stille.
Det er dokumenteret i en undersøgelse, som en gruppe britiske læger har
gennemført. Økologiske fødevarer er helt fri for disse farvestoffer og Ata-
mon. Men både Atamon og de seks farvestoffer, der var med i undersøgel-
sen, bliver meget brugt i ikke-økologisk slik, saft og sodavand.
(Atamon er også kendt som natriumbenzoat og E211).
Kilde: The Lancet, 3. november 2007.
Kilder: EU’s forordning om økologisk produktion og Fødevarestyrelsen.
I ikke-økologiske varer er det
tilladt at bruge syv gange
så mange tilsætningsstoffer,
som det er i økologiske.
ØKO-VARER
FRI FOR 332 E-NUMRE
NATURLIG BLOMMEFARVE
ÅRET RUNDT
Når du køber økologiske æg, kan du være helt
sikker på, at blommens farve er naturlig.
I økologisk produktion er det nemlig forbudt at
putte syntetiske farvestoffer i foderet til høns
og andre husdyr.
Blommens farve kan variere fra meget gul til
Fødevareindustrien i EU har generelt lov til at
bruge 379 forskellige tilsætningsstoffer med
E-numre: Konserveringsmidler, farvestoffer,
antioxidanter, sødestoffer m.m. I økologisk mad
er kun 49 af disse stoffer tilladt –de øvrige 332
er bandlyst. De 49 stoffer er tilladt i de økologi-
ske varer, hvor det er nødvendigt at bruge dem.
Eksempelvis må guargummi (E412) bruges til at
give den rette konsistens i ketchup, salatdres-
singer og andre varer. Guargummi udvindes af
planter.
Kilder: EU’s liste over tilladte tilsætningsstoffer
og EU’s forordning om økologisk produktion.
7
VIDSTE DU
at der ikke må være kunstige farvestoffer i foder til
økologisk opdrættede fisk?
Derimod er kunstige farver tilladt i foder til laks og
ørred, som er opdrættet i ikke-økologiske anlæg.
det mere blege hen over året. For farven afhæn-
ger af hønsenes foder, og der er forskel på det
økologiske foder fra sommer til vinter. Men det
er den samme gode smag året rundt.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
1567224_0005.png
4
GRUND NR.
”Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at alle køer
skal på græs om sommeren, som de økologiske
er det. For en ko er det både sundt og naturligt at
være ude. Vi anbefaler dig også at købe økologisk
svinekød, for hos økologiske svin er der ingen
problemer med skuldersår.”
BRITTA RIIS,
Direktør i Dyrenes Beskyttelse.
KYLLINGER MED NATURLIG VÆKST
Økologiske kyllinger vokser i et væsentligt langsommere og
mere naturligt tempo end de ikke økologiske. Helt præcist tager
de økologiske i gennemsnit 35 gram på i vægt pr. dag, mens tal-
let for de ikke økologiske er 55 gram. Derfor har de økologiske
kyllinger ikke så stor risiko for at få problemer med benene, når
de bliver store. Ikke-økologiske kyllinger lever i en hal uden dags-
lys hele livet. Derimod har de økologiske vinduer i stalden, og de
kan gå ud, fra de er cirka fem uger gamle, og vejret er til det.
Kilder: Rose Poultry og Dyrenes Beskyttelse.
ØKOLOGISKE
DYR HAR
BEDRE FORHOLD
Høj dyrevelfærd er vigtigt i økologisk landbrug.
Økologiske høns, køer, svin og andre husdyr:
• Har god plads at bevæge sig på
• Får grovfoder, som er godt for dyrenes velbefindende
og forebygger sygdomme
• Kan gå ud under åben himmel, når årstiden tillader det
• Skal i det hele taget have forhold, der imødekommer
deres naturlige adfærd og behov
• Skal have økologisk foder. Dog må op til 5 procent af
foderet til svin og fjerkræ være ikke-økologisk indtil
videre. Endnu er det nemlig ikke alle nødvendige næ-
ringsstoffer til dyrene, der bliver produceret økologisk i
tilstrækkelige mængder.
Kilde: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.
RET TIL AT RODE
En økologisk so skal bo i en hytte på en
mark, når den føder sine unger – de små
grise. På marken kan dyrene rode i jorden
og bade i mudder på naturlig grisemaner.
De allerfleste ikke-økologiske svin lever
hele livet lukket inde i en stald, og grisene
bliver taget fra deres mor, allerede når de
er tre eller fire uger gamle.
Hos økologerne sker adskillelsen først, når
grisene er syv uger. Så kommer de normalt
ind i en stald, men de har stadig adgang til
en udendørs løbegård.
Kravet, om at søerne skal føde i en hytte på
marken, er aftalt mellem slagteriet Friland,
Landbrug & Fødevarer samt Økologisk
Landsforening.
ALLE ØKO-KØER HAR UDELIV
Alle økologiske køer er på græs om sommeren. Mindst seks
timer om dagen fra 15. april til 1. november, medmindre vejret
er for dårligt. I dag er det kun omkring 16 procent af de ikke
økologiske køer, der nyder det samme privilegium. Resten går
inde året rundt. I undersøgelser fra Aarhus Universitet er det
dokumenteret, at køer lever længere og har bedre velfærd, når
de er på græs om sommeren.
Kilder: ’Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion’,
Videncentret for Landbrug og Aarhus Universitet.
VIDSTE DU
8
at 95 procent af alle ikke-økologiske grise i Danmark
må leve uden deres hale, fordi landmanden har klippet
den af? Ingen økologiske grise får deres hale klippet af.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
1567224_0006.png
5
GRUND NR.
SPRØJTEGIFTE DUKKER OP I GRUNDVANDET
I maj 2013 dukkede svampemidlet metalaxyl-M op i grundvan-
det. Ifølge Miljøstyrelsen viste det sig, at metalaxyl-M ned-
brydes til stoffer, hvor der er en større risiko for nedsivning
VORES FÆLLES VAND ER TRUET
Geologer har fundet spor af sprøjtegifte i 37 procent af det danske
grundvand, baseret på analyser af vand fra 554 boringer fordelt over
hele landet. I 10 procent var grænseværdien overskredet. Giften i
grundvandet stammer fra 25 forskellige slags sprøjtemidler. Nogle af
dem er blevet forbudt, andre bliver stadig brugt helt lovligt.
Kilde: GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)
Grundvandrapport 2014
ØKOLOGI ER
GODT FOR
VORES
GRUNDVAND
Økologiske landmænd bruger ikke sprøjtemidler. Sprøjte-
midler kan sive ned i grundvandet. Så når du køber økologi-
ske varer, er du med til at spare vores fælles vand for rester
af de giftstoffer, som bliver brugt på ikke-økologiske marker.
I Danmark er vi fra naturens side beriget med helt rent
vand i undergrunden. Vi har i mange år været så heldige,
at vi bare kan pumpe grundvand op og sende det ud som
prima drikkevand i vores haner uden videre rensning. Men
de seneste årtier er mere og mere grundvand desværre
blevet forurenet med sprøjtemidler.
LITER
”Med økologi er vi med til at
sikre, at vi også i fremtiden kan
forsyne danskerne med rent
urenset drikkevand.”
CARL-EMIL LARSEN
Direktør for vandværkernes
forening DANVA (Dansk vand- og spildevandsforening)
til grundvandet, end eksperterne tidligere havde regnet med.
I dag er det ikke længere tilladt at bruge metalaxyl-M. Også
flere gange tidligere er det sket, at sprøjtemidler mod for-
ventning er dukket op i grundvandet.
Kilde: Miljøstyrelsen og GEUS.
SÅDAN PASSER ØKOLOGI
PÅ GRUNDVANDET
Så meget grundvand bliver skånet for mødet med sprøjtemidler,
når du drikker eller spiser økologiske fødevarer:
Kilde: iloveoko.dk
800
600
400
466 TON MINDRE GIFT
I Danmark bliver et areal lidt større end Lolland-
Falsters 1.757 kvadratkilometer dyrket økologisk.
Hvis ikke arealet var blevet dyrket økologisk,
ville det på et år være blevet sprøjtet med mere
end 466 ton gift.
Tallene er beregnet ud fra de nyeste statistikker
fra Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet.
10
200
0
1 LITER ØKO-MÆLK
200 liter
250 G ØKO-BØF
750 liter
1 ØKO-ÆG 50 G
75 liter
50 G ØKO-HAVREGRYN
34 liter
11
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
1567224_0007.png
6
GRUND NR.
ET RENERE HAV
Alle planter har brug for kvælstof som næring, og derfor an-
vender både økologiske og ikke-økologiske landmænd kvælstof-
holdig gødning. For økologerne vil det i praksis sige gødning
fra husdyr eller planter. Men hvis der kommer for meget kvæl-
stof ud på markerne, fører det til forurening og iltsvind i havet.
Af hensyn til vandmiljøet gælder det altså om at spare på kvæl-
stoffet.
Økologiske landmænd med malkekvæg udleder 25-40 kg mindre
kvælstof pr. hektar til vandmiljøet, sammenlignet med deres ikke-
økologiske kolleger. Det vil sige, at når vi køber økologiske mejeri-
produkter i stedet for ikke-økologiske, bliver hav og fjorde renere.
Kilde: ’Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor’,
udgivet af forskningscenteret ICROFS i november 2008.
Bogen kan læses via hjemmesiden www.foejo.dk
ØKOLOGI SKABER MERE FØDE TIL FUGLE
Når du spiser økologisk mad, hjælper du store sangfugle som sol-
sort, sjagger og silkehale med at overleve vinteren.
Forklaringen er, at nogle af de sprøjtemidler, som de ikke-økologiske
landmænd bruger, bliver blæst ud i læhegn og skovbryn. Her
påvirker sprøjtemidlerne tjørnebuske, hyld og seljerøn, så buskene
”Danmarks Naturfredningsforening
peger på økologisk jordbrug som
den åbenlyse vej til at genskabe et
landbrug i balance med natur, miljø og
landskab.”
Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
BEVAR EN
RIG OG REN
NATUR
Naturen er rigere og renere på økologiske arealer.
Det skyldes dels, at de økologiske landmænd ikke
gør brug af de sprøjtemidler, som andre landmænd
bruger, og dels at de anvender mindre gødning
end de ikke-økologiske landmænd. Undersøgelser
dokumenterer blandt andet, at der i gennemsnit
er 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på
økologisk dyrkede arealer, sammenlignet med
ikke-økologisk landbrugsjord.
Kilde: ’Udvikling, vækst og integritet - i den
danske økologisektor’, udgivet af forsknings-
centeret ICROFS i november 2008. Bogen kan
læses via hjemmesiden www.foejo.dk
og træerne får færre bær. Og netop bær er mange fugles vigtigste
føde om vinteren. Det fortæller en rapport fra Aarhus Universitet.
Kilde: Trine Hedemand og Morten Strandberg: Pesticider – påvirkninger i naturen.
”Antallet af arter af vilde planter
og dyr er meget højere, når land-
bruget drives økologisk.
Og det er jo en stor fordel, ikke
mindst for en naturflipper
som mig.”
SEBASTIAN KLEIN
Showmand, Naturpatruljeleder, foredragsholder med mere.
FLERE BLOMSTER OG DYR
Over 70 danske og udenlandske videnska-
belige undersøgelser viser, at økologisk drift
har en positiv effekt på naturen. Undersøgel-
serne viser blandt andet, at:
• I gennemsnit er der 40 forskellige
plantearter i levende hegn mellem økologi-
ske marker. I hegn mellem ikke-økologiske
marker er der kun 22 arter (tallene gælder
de dele af Danmark, hvor jorden naturligt
er sandet).
• Jo flere år et landbrug bliver drevet økolo-
gisk, jo flere sommerfugle kommer der på
markerne og i markskellene.
Det har en svensk undersøgelse vist.
• Da godset Oremandsgaard på
Sjælland blev lagt om til økologi, kom der
70 procent flere vilde blomster.
• Tyske undersøgelser viser, at der er flere
bier på arealer, hvor der ikke bruges
sprøjtemidler.
Kilder: Danmarks Miljøundersøgelser,
Journal of Applied Ecology, videnskab.dk m.fl.
13
SPIS ØKOLOGISK OG SKÅN NATUREN
FOR 90 SLAGS SPRØJTEGIFTE
Vælger du økologi, er du med til at skåne den danske natur for 90
forskellige slags sprøjtegifte, som de ikke-økologiske landmænd og
gartnere bruger til at bekæmpe ukrudt, insekter og mikrosvampe.
Når giften bliver sprøjtet ud, danner den en tåge af små dråber,
hvoraf en del svæver ud i naturen omkring markerne. Når dråberne
lander på jorden, kan regnvand skylle giften ud i søer og vandløb.
Kilder: Middeldatasen (fra Videncentret for Landbrug) og Miljøstyrelsen.
12
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
1567224_0008.png
7
GRUND NR.
UNDGÅ TILSÆTNINGSSTOFFER
OG PESTICIDRESTER
”Jeg vurderer økologiske varer som sundere
end andre, fordi de indeholder mindre nitrat og
væsentligt færre tilsætningsstoffer og pesticidrester.”
PER BRÆNDGAARD MIKKELSEN,
leder af sundhedscentret SmaaSkridt.dk, ernæringskonsulent og cand.scient. i human ernæring.
MERE OMEGA-3 I ØKO-MÆLK
Forskere ved universiteter i USA, England, Danmark og andre lande har gentagne gange påvist, at
økologisk mælk indeholder mere af fedtsyren omega-3, sammenlignet med ikke-økologisk mælk.
Senest konkluderede forskere ved Washington State University i USA, at den økologiske mælk, som
de undersøgte, overhalede den ikke-økologiske med 62 procent. Ernæringseksperter anbefaler ge-
nerelt forbrugerne at øge indtaget af omega-3. Selv om fedt-delen af økologisk mælk er en kilde til
den gode fedtsyre, er det dog ved at spise fede fisk, man får mest omega-3.
KILDER: TIDSSKRIFTERNE ’PLOS ONE’ (DECEMBER 2013), JOURNAL OF DAIRY SCIENCE (JANUAR 2011) MED FLERE.
NATURLIG
MAD ER
SUND FORNUFT
Økologisk produktion sker i samarbejde med naturen. Den økologiske
landmand lader sine dyr og planter leve og vokse i naturligt tempo; med
anvendelse af naturens egne råstoffer. Der bruges ikke kunstgødning og
syntetiske sprøjtemidler til at forcere planternes vækst; og forbruget af
medicin er mindre, når dyrene er økologiske.
Filosofien bag økologi er, at vi får de bedste fødevarer, når dyr og afgrø-
der er så naturlige, sunde og robuste som muligt.
Er økologi sundere? Det mener mange forbrugere.
Men sundhed er en meget kompliceret størrelse at måle.
Derfor siger vi i Økologisk Landsforening blot:
MINDRE RISIKO FOR
SVAMPEGIFT
ØKOLOGI FØRER TIL MERE KVALITET I MADEN
Forbrugeres og landmænds arbejde for økologi har ført til
øget kvalitet i fødevarerne. Desuden bliver forbrugerne inspi-
reret af den økologiske produktion til at tilegne sig nye vær-
dier og idealer, som fører til mere bæredygtige spisevaner.
Sådan konkluderer tre forskere fra Institut for Miljøstudier
ved VU Universitetet i Amsterdam efter at have interviewet
en række økologiske forbrugere i Holland. Undersøgelsen
viser også, at de økologiske forbrugere i højere grad føler sig
forbundet med naturen, og det fører til ansvarlighed over for
natur og miljø.
Kilde: Journal of Agricultural and Environmental
Ethics, volume 25, April 2012
Giftige fusarium-svampe er mere tilbøje-
lige til at angribe ikke-økologisk korn end
korn, som er dyrket økologisk. Det fandt
forskere fra det norske Veterinærinstitut-
tet ud af, da de undersøgte 602 prøver
af havre, hvede og byg. ”Alle kornarter,
som var dyrket økologisk, havde mindre
smitte med fusarium og et lavere indhold
af mykotoksiner (giftstoffer), som dannes
af fusarium” konkluderede de norske for-
skere.
Paradoksalt nok nyder de giftige svampe
godt af, at de ikke-økologiske landmænd
bruger sprøjtemidler mod netop svampe.
Sprøjtemidlerne dræber nemlig de mikro-
organismer, som konkurrerer med fusa-
rium om pladsen på kornet.
Kilde: Veterinærinstituttet –
Norwegian Veterinary Institute.
”Økologi er mad på naturens egne præmisser. Det er sund fornuft.”
NEJ TIL RESISTENTE BAKTERIER
I økologisk svinekød er der markant færre af de grimme resistente bak-
terier, som kan overleve behandling med penicillin og andre antibiotika,
sammenlignet med kød fra ikke-økologiske svin. Det viser en rapport fra
Københavns Universitet. Forklaringen er, at ikke-økologiske grise i gen-
nemsnit behandles med antibiotika næsten 15 gange så ofte som de øko-
logiske. De hyppige behandlinger får bakterierne til at udvikle resistens.
Kilde: Rapporten ’Fremtidens fødevaresikkerhed – nye veje mod sikrere
kød i Danmark’ fra Center for Bioetik og Risikovurdering, KU Life.
14
15
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
1567224_0009.png
8
GRUND NR.
FORSKELLEN
KAN MÆRKES
ØKOLOGISK
DER PÅ IKKE BRUGES GENSPLEJSEDE
AFGRØDER I FODER TIL ØKOLOGISKE DYR
IKKE - ØKOLOGISK
NEJ TAK TIL
GENSPLEJSET
MAD
Inden for økologisk produktion bliver der hverken brugt gensplejsning til
føde til mennesker eller til foder til dyrene. Hvorimod gensplejsede afgrø-
der er brugt i produktionen af praktisk talt alle mejeriprodukter, kød, kyl-
linger og æg, som ikke er økologiske. Dyrene i ikke-økologiske landbrug
får nemlig foder, der delvist består af gensplejsede sojabønner og andre
gensplejsede råvarer, der importeres fra Nord- og Sydamerika.
Læs mere på www.Iloveøko.dk
GEN-FORSKER ADVARER
MOD GENSPLEJSET MAD
I 28 år har docent Michael Antoniou fra King’s College i London
forsket i, hvordan gen-teknologi kan bruges til medicinske formål,
og han har skrevet over 40 videnskabelige artikler om emnet.
Men at gensplejsning kan være nyttigt i behandlingen af syge, det
er absolut ikke det samme, som at teknologien er sikker i produk-
tion af fødevarer. Det understreger Michael Antoniou i rapporten
”GMO Myths and Truths”, som han har skrevet sammen med
to andre forskere.Ved udgivelsen af rapporten i juni 2012 sagde
Michael Antoniou: ”Forskning
viser, at gensplejsede afgrøder kan
have skadelige effekter på laboratoriedyr i foderforsøg og på
miljøet under dyrkningen”
Kilde: www.gmwatch.org og ’GMO Myths and Thruths’.
I ALT 16 GENSPLEJSEDE AFGRØDER MÅ
BRUGES TIL FODER TIL IKKE-ØKOLOGISKE
KØER, SVIN OG HØNS I EU – 10 SORTER
GMO-MAJS, 3 SORTER GMO-RAPS OG
3 SORTER GMO-SOJA
Maj 2014
FORSKERE:
GENSPLEJSNING ER UNØDVENDIGT
Der er masser af muligheder for at udvikle nye og
bedre afgrøder uden at gøre brug af gensplejsning.
Det påpeger tre forskere fra Det Biovidenskabelige
Fakultet under Københavns Universitet i en kronik i
Berlingske Tidende.
”Det forekommer indlysende, at
DERFOR NEJ TIL GENSPLEJSNING
Gensplejsning er en teknik til at overføre arvelige egenskaber fra en art til en
anden, selv om de to (for eksempel en plante og en bakterie) aldrig vil kunne
mikse deres egenskaber på naturlig måde.
Ved hjælp af gensplejsning er det muligt at designe Genetisk Modificerede
Organismer (GMO).
Økologerne har mange grunde til at sige nej til gensplejsning.
De vigtigste er:
•
De langsigtede biologiske konsekvenser er ukendte.
•
De sundhedsmæssige konsekvenser er ikke undersøgt til bunds.
•
Konsekvenserne er uoverskuelige, da der ikke vil være nogen vej tilbage,
hvis gensplejsede planter breder sig i naturen.
Al brug af GMO er forbudt i økologisk landbrug. Dog må syge dyr få medicin,
som er fremstillet ved hjælp af gensplejsning.
”Det er problematisk, at
der mangler længere-
varende forsøg med at an-
vende gensplejsede af-
grøder til foder til dyr
og føde til mennesker. Derfor er even-
tuelle langtidsvirkninger ikke kendt.”
KLAUS SAL
Biolog og indehaver af Sall&Sall Rådgivning
en global indsats burde sikre anvendelsen af allerede
optimalt økologisk tilpassede afgrøder, der gennem
årtusinder har bevist deres evne til at sikre fødeva-
reproduktion under praktisk talt alle naturbestemte
betingelser”,
skriver kronikkens forfattere:
lektor Niels Jacobsen, professor Sven-Erik Jacobsen
og lektor Marten Sørensen.
Kilde: Berlingske Tidende 11. juli 2010.
Læs mere på www.okologi.dk
17
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
1567224_0010.png
9
GRUND NR.
MINISTERIET:
STOL PÅ Ø-MÆRKET
ØKOLOGI FOR SIG
En virksomhed, som arbejder med økologiske produkter, skal omhyggeligt
sørge for, at de økologiske varer bliver holdt adskilt fra eventuelle ikke-
økologiske varer. Ellers kan virksomheden få en bøde og miste retten til at
handle med økologi.
Mindst én gang om året bliver virksomheder, der producerer økologiske
varer, kontrolleret af en repræsentant for fødevaremyndighederne.
Kilder: Fødevarestyrelsen: ’Vejledning om økologiske fødevarer m.v.’ og
NaturErhvervstyrelsen: ’Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion’.
”Forbrugerne kan stole på Ø-mærket, fordi økologisk
produktion er underlagt skarp kontrol. Landmændene er
klar over, at Ø-mærkets troværdighed er afgørende for, om
forbrugerne køber økologiske produkter. Der er et godt
samarbejde med erhvervet, hvilket er med til at sikre en
effektiv kontrol og dermed skabe tillid til Ø-mærket.”
Ane Frost Førde,
Formand for kontroludvalget for økologi under Fødevareministeriet.
Ø-MÆRKET
STÅR FOR
GRUNDIG
KONTROL
Det røde danske Ø-mærke og EU’s økologilogo er din garanti for
økologisk kvalitet. Når du køber en vare med et af disse mærker,
kan du stole på, at de detaljerede regler for økologisk produk-
tion er blevet fulgt hele vejen fra landmandens mark til hylden i
butikken. Det holder et grundigt kontrolsystem øje med.
Læs mere på www.iloveøko.dk
INTERNATIONAL KONTROL
I alle lande, som eksporterer økologiske varer til Danmark,
er der kontrolsystemer, som svarer til de danske. I de fleste
andre lande er det private organer, der står for kontrollen.
Men disse er under statsligt opsyn og godkendt af EU. De
regler, de kontrolleres efter, er mindst lige så skrappe som
EU’s økologi-regler – ligesom de danske regler også er.
Kilder: Fødevarestyrelsen: Vejledning om økologiske fødevarer m.v., og EU’s
økologiforordninger (kan findes via www.fvst.dk > Mærkning > Økologi).
KONTROL
FRA JORD TIL BORD
Inden en landmand kan få lov at sælge sine produkter som økologi-
ske, skal han først søge myndighederne om autorisation som økolog.
Desuden skal hans marker igennem to års omlægning. I de to år skal jor-
den dyrkes efter økologiske regler, men uden at korn, grøntsager og andre
afgrøder må sælges som økologiske.
Alle økologiske landmænd og virksomheder får mindst én gang om året
besøg af en kontrollør, som tjekker, at reglerne bliver fulgt. I Danmark er
kontrollørerne ansat af staten.
Kilder: NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
18
GODE MÆRKER
DET DANSKE RØDE Ø
Det danske røde Ø-mærke kan du
finde på økologiske produkter, der
er helt eller delvist produceret i
Danmark, eller som er pakket her
i landet. Det sidste kan for eksempel
være økologiske appelsiner, der er
lagt i plastikposer på en virksomhed
i Danmark.
EU’S GRØNNE LOGO FOR ØKOLOGI
EU’s grønne økologilogo er doku-
mentation for, at varen er produce-
ret i overensstemmelse med EU’s
økologiregler, og der har været en
grundig kontrol med produktionen.
19
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
1567224_0011.png
GRUND NR.
ӯkologisk jordbrug kan
godt brødføde verdens
befolkning. Det har blandt
andet vist sig, at moderne
økologiske metoder kan øge
udbytterne i ulande, hvor
store dele af landbruget er
afhængigt af regn fra himlen,
og hvor bønderne dårligt
har råd til kunstgødning
og sprøjtemidler.”
PAUL RYE KLEDAL
landbrugsøkonom, Ph.d. og direktør i det private
Institute of Global Food & Farming.
FN-RAPPORT:
ØKOLOGI ER ET GODT MIDDEL
MOD FATTIGDOM
ØKOLOGISK BOOM I DEN TREDJE VERDEN
Fordelene ved økologisk landbrug har de seneste år fået flere hun-
drede tusinde bønder i den tredje verden til at lægge om til økologi.
Ifølge det internationale forskningsinstitut for økologisk landbrug,
FiBL, bor 80 procent af verdens 1,6 millioner økologiske landmænd i
ulande. I fattige lande kan bønderne ofte høste mere end før, når de
tager økologiske metoder i brug; og tilmed får de en højere pris for
de produkter, de sælger.
Kilde: Forschungsinstitut für biologischen Landbau, FiBL
Når bønder i Afrika tager økologiske metoder i brug, får de kon-
tante fordele ud af det. Det er konklusionen i en fælles rapport fra
to FN-organer for handel, udvikling og miljø, UNCTAD og UNEP.
Blandt andet peger rapporten på disse gevinster:
• Bønderne sparer de penge, de ellers skulle have brugt til sprøj-
temidler og kunstgødning
• De får større høst og derfor flere varer, som de kan sælge
• De kan tage højere priser, når de er underlagt økologikontrol
• De kan tjene penge på forarbejdning af de økologiske produkter
Kilde: Organic Agriculture and Food Security in Africa.
Kan findes via www.unctad.org > Digital Library.
ØKOLOGI
ER GODT
FOR ULANDE
En række internationale undersøgelser viser, at
økologiske metoder kan hjælpe fattige bønder i Afrika,
Asien og Sydamerika til at producere mere mad og
tjene flere penge.
Derfor er det til fordel for bønderne, når der er et
økologi-mærke på din kaffe, bananer og andre varer
fra de varme lande.
Læs mere på www.okologi.dk
MERE FRUGTBAR JORD
Hvis ikke bønder gør noget aktivt for
at bevare jordens frugtbarhed, bliver
den hurtigt udpint og fattig på næring
til planterne. Men med økologiske me-
toder kan bønder i ulande øge jordens
indhold af næringsrigt organisk stof.
Det sker især ved at gøde markerne
med kompost fra planterester, husdyr-
gødning og kvælstofsamlende planter.
Det er forklaringen på, at omlægning
til økologi meget ofte giver større høst
i den tredje verden.
Læs mere på www.okologi.dk
AFRIKANERE TJENER PÅ
DANSKERES FORBRUG
Salg af økologisk frugt og kaffe til Danmark
har øget levestandarden for foreløbig 2000
mennesker i det afrikanske land Uganda.
De 2000 ugandere lever af indtægten fra
150 økologiske landbrug, hvor en del af hø-
sten bliver eksporteret til Danmark.
Kilde: Landbrug & Fødevarers magasin
Foodculture, uge 11, 2012
Foto: Hans Christian Jacobsen
20
Økologi løser flere problemer
ӯkologisk landbrug kan - hvis det
bliver drevet rigtigt - inden for 10 år
fordoble produktionen af fødevarer i
hele regioner, samtidig med økologien
dæmper klimaforandringerne og
formindsker fattigdom i landområder.”
CITAT FRA FN’S SÆRLIGE RAPPORTØR
FOR RETTEN TIL MAD, OLIVIER DE SCHUTTER.
21
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
1567224_0012.png
KAN ØKOLOGI
OG ØKONOMI
HÆNGE SAMMEN?
JA – OG DET SKAL DET!
HER ER NOGLE TIPS TIL, HVORDAN DET KAN LYKKES
”Alle i Danmark har råd til at spise økologisk.
Det handler om planlægning, om at undgå madspild
og om at spise sig mæt i masser af sæsonens frugt
og grønt og træne familien i at gå ned i kødmængde.
At købe økologisk ind, handler om ikke at se
på prisen på varerne, men om at få nye vaner i
køkkenet.”
TRINE KREBS,
mad-inspirator og formand for Landsforeningen Praktisk Økologi, partner i Frugt-
formidlingen Aps.
BRUG SÆSONENS RÅVARER
Der er mange fordele ved at købe sæsonens grøntsager
og frugter. Ikke alene er de billigere, de er også friskere,
har den bedste smag og en naturlig høj næringsværdi.
Samtidig får man større variation på tallerknerne,
fordi man undgår at forfalde til at bruge de samme
grøntsager hele året.
MELD DIG IND I
ET FØDEVAREFÆLLESSKAB
De seneste år er flere og flere for-
brugere gået sammen om at købe
økologi direkte hos avlerne og spare
de fordyrende mellemled. Du kan
bl.a. finde fødevarefællesskaber her:
Bornholm, Faaborg, Hillerød, Kø-
benhavn (over 10 lokale afdelinger),
Køge, Lejre, Odense, Ramløse-An-
TEGN ABONNEMENT PÅ EN
GRØNTSAGSKASSE
En ny kasse grøntsager hver eller hver anden uge kan
være en god kilde til inspiration. Du vil blive tvunget
til at afprøve nye ingredienser, og du får ofte nye
opskrifter sammen med kassen. Desuden sparer du
både penge og tid ved at undgå supermarkedet og dets
fristelser. Flere firmaer tilbyder grøntsagskasser – på
internettet kan du søge efter leverandører i dit område.
nisse, Roskilde, Svendborg, Tisvilde,
Tybjerg, Viborg, Aalborg, Aarhus og
Assens-Tommerup.
Søg efter dit lokale fødevarefælles-
skab på internettet. Mange af dem
er på Facebook, eller de har egne
hjemmesider.
LAV SÅ MEGET SOM MULIGT FRA BUNDEN
Det er billigere end at købe hel- eller halvfærdige retter,
og du bestemmer selv smagen.
ET LAGER MED BASISVARER
Få dig et basislager af økologiske råvarer
som mel, havregryn, ris, pasta, kartofler,
rodfrugter og mejeriprodukter. Man kan ef-
terhånden finde et stort økologisk udvalg
af disse typer varer i alle butikker, og til pri-
ser hvor alle kan være med.
MAD TIL EN ELLER TO
Er du single eller på SU, så gå sammen med
andre om at lave mad. Du undgår at smide
rester ud, og det er også meget hyggeligere.
BAG DIT EGET BRØD
Det smager ofte bedre, og
du kan spare mange penge.
Find inspiration i opskrifter
på nettet, for eksempel på
www.denokologiskebage-
bog.dk.
SKÆR NED PÅ KØDET
Kød er en af de økologiske varer, hvor
prisen er relativt høj. Så skær ned på
kødforbruget.
Spis mindre, men bedre kød. Det er
sundt for både jorden og mennesket.
Vegetariske dage kan udjævne den mer-
pris, du betaler for de økologiske varer.
PLANLÆG OG UNDGÅ MADSPILD
Sæt for eksempel tid af hver søndag til at plan-
lægge en uge frem, og tjek sæsonvarer og tilbud
i de butikker du handler i. Ved at planlægge und-
går du dyre impulskøb, og du får bedre overblik
over hvilke råvarer, der kan gå igen i flere retter.
På den måde kan du undgå at smide mad ud.
22
VIDSTE DU
Ordet økologi er sammensat af de græske
ord ”oikos”,som betyder hus og ”logi”,
som betyder læren om. Økologi betyder
altså ”læren om naturens husholdning”.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
1567224_0013.png
mail
es nyheds
ld dig vor
Tilme
kologi.dk
på www.o
HOLD DIG
OPDATERET
GODE GRUNDE
TIL AT VÆLGE
ØKOLOGI
I Økologisk Landsforening arbejder forbrugere,
landmænd og virksomheder sammen for at
skabe nye veje for mere økologi
- til gavn for mennesker, dyr og miljø
.
Læs mere på www.okologi.dk
10
Find spisesteder med økologi på menuen på
www.økologisk-spisemærke.dk. Scan koden
og få de økologiske spisesteder på mobilen.
UD AT SPISE?
ØKO I DIN KANTINE?
Hent råd og vejledning på www.okocater.dk
Find os på FACEBOOK.
Søg efter ”I love øko”
UDGIVER
Økologisk Landsforening
I
Silkeborgvej 260
I
8230 Åbyhøj
I
Tlf. 87 32 27 00
I
www.okologi.dk
REDAKTION
Nanna Hyldgaard Hansen, Økologisk Landsforening
I
Per Henrik Hansen, www.perhenrik.dk
DESIGN
Mai Tschjerning Nielsen, Økologisk Landsforening
TRYKKERI
Scanprint. Brochuren er trykt på Svanemærket papir. 6. udgave.
10 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE ØKOLOGI
er finansieret med tilskud fra
”Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet”
Redaktionen afsluttet maj 2015.
NOR
DI
MILJØMÆR
SK
541
Tryksag
006
ING
KN