Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 94
Offentligt
Talepapir punkt 4 og 5 om politik og CAP på MOF møde den 11. november 2015
4. Økologi i dansk fødevarepolitik, hvilke initiativer er der behov for
Finanslov, Veterinærforlig III, Fødevare- landbrugspakken, økologireglerne ved Sybille
Kyed, Fagpolitisk Chefkonsulent, Økologisk Landsforening
Et aktuelt sted at starte er VKO´s 16 punkts plan.
Det konventionelle landbug har vist store forventninger. Set ud fra økologiens behov, så
er der desværre ikke så meget at komme efter.
Der er 6 punkter der handler om lempelser af miljøreglerne, som ikke har økologernes
store interesse.
Punkt 8, der handler om at forene kontrol og konsulentrollen, er fint, men det har vi
allerede arbejdet meget med i økologien.
Punkt 9 kan være interessant, hvis den bruges rigtigt. Modulerede midler fra søjle 1 til
søjle 2 skal bruges til at styrke landbrugets konkurrenceevne, men hvis de alene bruges
til at kompensere de tiltag, som det konventionelle landbrug skal tage i anvendelse for
at måtte gødske mere, så er der ikke en samfundsmæssig gevinst. Der er kun skabt
større konkurrenceforvridning mellem konventionelt og økologisk landbrug. Vi skal
bruge disse midler til at betale for fælles goder og tjenesteydelser fra landbruget til
samfundet, det er det jeg kalder smart anvendelse af midlerne, og det vil afhjælpe noget
af den konkurrenceforvridning, som vi i dag ser mellem konventionelle og økologiske
fødevarer, som følge af at et konventionelle landbrug ikke føler forureneren betaler
princippet. Jeg vil komme mere tilbage til dette når jeg kommer med vores bud på en
fremtidig fælles landbrugspolitik.
Pkt 11, overimplementering – ikke reelt, interessant at læse nyheden om CoWi
rapporten sammenholdt med indholdet. Den viser, hvordan man bruge pressen til at
formulere de budskaber, man vil.
Punkt 12 vækstplan for dansk akvakultur, her vil jeg blot kort bemærke, at det kun er i
økologisk akvakultur vi ser vækst, det giver derfor god mening at fokusere på økologisk
akvakultur i en vækstplan
Punkt 14 taler om kødkontrol af små slagtehuse, den burde åbnes op så den retter sig
mod mulighederne for at etablere små fødevarevirksomheder generelt. Lige nu er
reglerne formuleret med udgangspunkt i industrivirksomheder, hvis vi skal nære de små
virksomheder som indspil til innovation, så skal vi have regler, der tager afsæt i
virkeligheden for små virksomheder og tilsvarende må kontrollen behovstilrettes. Det
ville stemme godt overens med fødevareforliget 2015, der prioriterer en fokuseret og
mere behovsorienteret kontrol.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
Punkt 15 og 16 handler om finansiering og fiskerierhverv. Vi kunne godt have tænkt os,
at punkterne også havde handlet om finansiering og generationsskifte, hvor der blev
arbejdet med grøn omstilling som betingelser, der gav fordelagtige muligheder.
Og hvad ser vi så særligt gerne i en landbrugspakke, der kan fremme økologi ?
Vores nøgleord er forenkling.
Vi kan gruppere det i ”store tandhjul”, forenkling der skal ”løse regeltyranni” og
forenkling der skal ”fremme erhvervsmuligheder”.
Når jeg taler om store tandhjul, så er første forslag, at der parallelt med, at der laves en
miljøregulering, der tager afsæt i det konventionelle landbrugs særlig behov, så laves
der en miljøregulering, der tager afsæt i det økologiske regelsæt.
Den nuværende miljøregulering passer rigtig dårligt med økologi. Det er ikke
overraskende, en regulering formuleres fordi der opstår et behov afledt af en aktivitet.
Den danske miljøregulering af landbruget er formuleret med udgangspunkt i et
landbrug, hvor der er en meget intensiv husdyrproduktion mere eller mindre baseret på
udenlandsk produceret foder.
Heri ligger der en stor forskel til økologisk produktion. Det økologiske regelsæt er
formuleret ud fra et princip om at producere i lokalt forankrede systemer med en
balance mellem husdyrproduktion og markbrug. I princippet skal foderet dyrkes på
bedriften eller på nærliggende bedrifter i regionen. Det sætter en begrænsning for, hvor
intensiv produktionen kan blive.
Det økologiske regelsæt er formuleret som et bud på en miljøregulering, det henvises
der til flere gange i forordningen.
Vi ønsker en miljøregulering der tager afsæt i økologireglerne som miljøregler, hvilket vil
sige, det er økologireglerne, som landmanden skal overholde suppleret med regler, der
hvor de eventuelt ikke er dækkende med udgangspunkt i, hvordan det økologiske
system er indrettet. Derved får vi logiske regler, der er lette at kommunikere og som
giver mening.
Vi vil have generelle regler suppleret med målrettede regler i fosforfølsomme og
ammoniakfølsomme områder, så kan landmanden selv vurdere potentialet i en given
ejendom. Det giver mere ejerskab hos landmanden, hvis reglerne er logiske og
gennemskuelige.
Forestil jer at det var økologien, der var den udbredte dyrkningsform, så ville det
konventionelle landbrug være dem, der bad om nogle regler, der tog direkte
udgangspunkt i deres system.
Næste store tandhjul er Landbrugsstøttesystemet. Vi har nogle ønsker til, hvordan det
skal ændres, det kommer jeg til. Men her og nu som indsats i landbrugspakken ser vi
gerne, at økologerne får glæde af, at de udpeget til, at de er green by definition i
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
landbrugsstøttereglerne, sådan at de opnår en reel forenkling den vej rundt. Helt
konkret beder vi om, at økologer kan indberette bedriftens samlede landbrugsareal som
støtteberettiget areal men til en lavere arealsats. Den samlede støtteudbetaling vil være
den samme, da satsen sættes ned. Det vil spare både landmænd og administration for
mange midler. Og så vil det lette presset på småbiotoperne, der i dag sløjfes for at
opretholde størst muligt støtteberettiget areal og for at undgå risiko for overtrædelser
og behov for at justere markkort.
Så har vi en række detailregler der irriterer
Forbuddet mod strømførende tråd i en staklade, hvor der ligger bigballer. Ministeren
har hjemmel i Lov om Hold af kvæg til at løse det. Det er artikel 6 stk. 2.
Økologer får udleveret meget store medicinpakninger, det er ekstra arbejde til
bortskaffelse, risiko for overtrædelse ved for sen bortskaffelse og det udfordrer moralen
!. Tillad at dyrlægen kan udlevere afmålte mængder, det er tilladt i det øvrige EU.
Basis sundhedsrådgivningsaftalerne i OSR giver ikke landmanden ret til selv at indlede en
behandling. De er indrettet efter vores udtrykte ønske, men ideen var ikke at
landmanden ikke må gennemføre en dyrlægeordineret behandling, der indebærer at
alle dyr, der fødes i en given periode skal behandles i takt med, at de kommer til verden.
Endelig indretning af udearealer til fjerkræ og svin. Der er mange fordele i at beplante
udearealer til svin og fjerkræ med træer og buske, men i praksis spænder reglerne ben
for det. For det første mister landmanden adgang til arealstøtte, hvis han gør det, og
dernæst så kan han ikke længere regne arealet med til udbringningsareal. Det skal vi
simpelthen have lavet om.
Forenkling der fremmer erhvervsmuligheder
Formuler regler for godkendelse af fødevarevirksomheder, så de giver mulighed for at
etablere små fødevarevirksomheder.
Og så har vi behov for at MFVM ser det som en prioriteret indsats at få tilladt flere
restprodukter fra fødevareindustrien som gødning i økologien. Det er nødvendigt, hvis vi
skal se en reel vækst i det økologiske areal. Recirkulering er grundlæggende for
økologien. Uden recirkulering og med en dårlig fordeling af husdyrene i landet, så har vi
en seriøs barriere for vækst i det økologiske areal i de husdyrfattige områder. Det er en
win win, spil økologien aktivt på banen i startegien for et Danmark uden affald.
Økologiforordning
Vi støder tit på udsagn om, at vi skal have samme regler i DK som i andre EU lande. Og
der falder også hver gang en bemærkning om økologi og det uretfærdige i at der er
andre lande, hvor praksis ser anderledes ud end i DK.
Jeg vil kraftigt advare mod, at vi går efter fuld harmonisering og efter mindste fælles
nævner, og vi må ikke forveksle direkte tilsidesættelse af EU regler i implementeringen
med overimplementering.
Det er ikke ved at styre efter mindste fællesnævner, at vi er kommet her til, hvor vi er.
Fokus på mindste fællesnævner og frygt for at stille os selv over for udfordringer holder
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
os tilbage og truer med at gøre økologien utroværdig. Dernæst vedr. harmonisering så
arbejder vi i landbruget og i økologien i særdeleshed med et levende miljø under
indflydelse af kultur, geografi, klima, socioøkonomi, det kan vi ikke tvangsharmonisere
og tro vi gør noget godt for alle. Alle skal videre men med afsæt i der hvor de er –
Økologi burde reguleres af et direktiv frem for af en forordning.
Ikke kun regeringen mangler føling med, hvad der har skabt økologien, det gør ny
tilkomne landmænd og ny tilkommende MS lande også, vi kan sagtens finde landmænd
og danske virksomheder, der ikke vil mere end laveste fællesnævner, men har de nogen
sinde grundet over, hvordan vi er kommet til, hvor vi er. Ved de hvad vi startede ud
med, nogle få A4 sider med gode hensigter og retningslinier, der er vokset år for år indtil
vi fik EU regler for økologi. Nu oplever vi østeuropæiske lande der fnyser over de krav, vi
stiller til dem, anser det for selvtilfredshed, grådighed og mangel på hensyn til dem, når
vi taler om at tage næste skridt for at komme endnu tættere på målet og tage
principperne endnu mere seriøst. De overser at årsagen til, at nogen vil videre er at
regelsættet hviler på mål og principper – men med kompromisser, for at gøre det muligt
at komme i gang.
Ja, og så står vi jo lige midt i det, der måske er slutspurten til Finansloven 2016.
Jeg kan derfor ikke undlade lige at præsentere jer for vores forslag til økologisk
Vækstinitiativ. I vil kunne se, at de lægger sig tæt op ad de elementer, som Per henviste
til har været vigtige brikker i den økologiske rejse.
Tallene i parentes er de midler der i dag er afsat til økologi. De midler mener vi, skal
sættes op, lige som der står i pkt 13. i VKO´s 16. punkts plan, der skal investeres i
markedsdrevet økologiudvikling via Fonden for Økologisk landbrug.
I 2016 har vi 40 millioner mindre end vi har her i 2015, fordi LDP økofremmemidlerne er
væk.!
Bemærk midlerne til Økologisk Fødevarerådgivning i 2016, de er faktisk slettet af FL
forslaget, dem vil vi gerne have tilbage. Midler til omlægning af køkkener bør også have
særlig høj prioritet.
5. Den fælles landbrugspolitik, en vision og aktuelt forslag til forenkling ved Sybille Kyed
Helt kort er målet, at pengene på EUs landbrugsbudget vedbliver at være der, men i
stedet for som i dag at give landbruget produktionstilskud, så er målet at anvende
pengene på fælles goder og tjenesteydelser fra landbruget samt investering, udvikling,
information og markedsfremme.
Og så støder vi jo af og til på utilfredshed med at økologer får et særligt arealtilskud. Jf.
vores vision for den fælles landbrugspolitik, så skal økologerne ikke have tilskuddet.
Men indtil videre er det berettiget og reelt alt for lavt.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
Ulrich Hoffmann, mangeårig chefrådgiver i FN’s handelsorganisation UNCTAD og
nuværende cheføkonom hos Research Institute on Organic Agriculture (FiBL) i Schweitz,
har beregnet at alene omkostninger til oprensning efter N forurening gør, at de
konventionelle produkter skulle være 22% dyrere.
Jeg vil ikke gå ind i hvordan dette tal er fremkommet. N forurening er kun én
omkostninger, der er mange andre som forurenet drikkevand, bakterieresistens,
forringet biodiversitet, så vi kan måske være uenige om, at det skal hedde 22% til
oprensning af N forurening, men så er der de andre bidrag, der ikke er taget højde for.
Jeg har derfor tilladt mig at lave et regnestykke med udgangspunkt i, at der ligge en ikke
betalt regning hos landbruget på 22%. Med udgangspunkt i omsætningen på
konventionel produktion på 76 mia som gennemsnit for 2013, 14 og 15, så beløber det
sig til en ubetalt regning på kr. 17 mia om året fordelt ud pr. ha. så svarer det til 6000
kr/ha konventionel landbrugsjord, faktisk snarere 7000/ha. Det tal kan vi sammenholde
med de kr. 870 økologiske landmænd får for at opretholde økologisk produktion.
Forskellen er betydelig, så der er plads til uenighed om det faktiske tal.
Men det, det handler om, det er, at den konventionelle produktion er forbundet med
nogle omkostninger, som de overvælter på samfundet, hvorved de konventionelle
produkter bliver for billige. Den økologiske produktion indarbejder derimod
omkostningerne i det økologiske system, hvorved de økologiske produkter i dag placerer
sig i en konkurrenceforvridende situation.
Det økologisk arealtilskud er således nødvendigt, så længe det konventionelle landbrug
ikke følger forureneren betaler princippet.
Og så skal det lige siges, at reglerne for beregning af det økologiske arealtilskud faktisk
betyder, at forbrugeren af økologiske varer både betaler for den omkostning som det
konventionelle landbrug vælter over på samfundet, og de omkostninger som det
økologiske system vender indad, da merprisen på økologiske fødevarer skal indgå i
beregningen så jo større merpris det lykkes os at få, jo lavere bliver arealtilskuddet.
Så jeg vil gerne understrege, Økologi er
ikke
tilskudsdrevet og arbejder ikke på at blive
det. Økologi er konkurrencedygtigt så snart det konventionelle landbrug selv svarer sine
fulde omkostninger, hvorved de konventionelle produkter bliver dyrere. Arealtilskuddet,
som økologer får i dag vil skulle afløses af en betaling for fælles goder som økologer og
konventionelle skal have lige adgang til.
Det var visionen, lige foran os har vi midtvejsevalueringen, her er vi glade, hvis DK vil gå
efter at udnytte, at økologer er green by definition, og derfor tillade dem, at de
indberetter bedriftens fulde areal, så de kan spare en massen bureaukrati til tegning og
korrektion af markplaner mv. og så ser vi gerne, at DK gør sig til talsmand for at flytte de
30% af arealstøtten over i søjle 2, det vil give betydelig forenkling sammenholdt med i
dag for alle. Eller som minimum de 10% der knytter sig til det de kalder ”ecological focus
ares” og som vi kalder miljøfokusområder, og som vi mener burde handle mere om
småbiotoper end det er tilfældet i den danske implementering.
Tilslut kunne jeg ikke lade være at tage denne forside fra det sidste nummer af
landbrugsavisen med:
Lars Løkke må have talt til økologerne på delegeret møde eller vidst, at de alle var
potentielle økologer -
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Materiale og præsentationer fra udvalgets møde med Økologisk Landsforening den 11/11-15
Økologi er svaret på fremtidens landbrug, et landbrug der skaber bæredygtig fødevareforsyning
uden negative effekter på miljø og folkesundhed, med reelle fødevarepriser, hvor EUs nuværende
tilskuds system er erstattet med en betaling for fælles goder