FORENINGEN MOD KÆMPEVINDMØLLER VED ST. RØTTINGE
St. Røttinge, den 30. august 2015
TIL ALLE FOLKEVALGTE
Som formand for ovenstående forening, vil jeg og bestyrelsen gerne anmode om foretræde for
Miljøudvalget snarest.
Denne anmodning sker på baggrund i egen erfaring med opstilling af 3 stk. Vestas 3.3 MW
vindbøller ved St. Røttinge, Næstved Kommune.
Møllerne sat i drift i dette forår.
Frederiksberg Kommune ejer 2 af møllerne, og Miljøfonden (SEAS-NVE) den 3. mølle.
Jeg vil ikke i denne mail gennemgå hele oplevelsen af borgerhøringer, lokalplaner, kommunale
udfordringer og meget andet.
Derimod vil jeg i punktform opridse nogle forslag til lovmæssige ændringer, der kunne forebygge
gener for vindmøllenaboer i fremtiden. Jeg skriver det eksisterende med denne skrift, og forslagene
med
KURSIV
for overblikkets skyld. Rækkefølgen er vilkårlig.
1. Vindmøller anmeldes til kommunen
Vindmøller skal have byggetilladelse
2. CO2 fratrækkes i såvel den kommune, der opstiller vindmøllerne, som dem, der ejer
møllerne.
CO2 kan kun fratrækkes ET sted
3. Vindmølleopstiller skal ikke dokumentere, at møllerne er uskadelige ved reelle
støjberegninger, det er vindmøllenaboer, der bærer bevisbyrden for gener.
Vindmølleopstiller skal som ved andre store tekniske anlæg fremlægge dokumentation
for, at der ikke forekommer skadelige påvirkninger på mennesker, dyr og natur, ellers er
de erstatningspligtige.
4. Vindmølleopstiller anvender udelukkende beregninger for såvel almindelig som lavfrekvent
støj. Infralyd er der slet ikke taget højde for, og beregninger foreligger kun ved
vindhastigheder på henholdsvis 6m/sek. og 8m/sek. Hvorfor skal der ikke måles for støj i
den nederste ende, langt under 20 Hertz, når det beviseligt er her skaderne opstår?
Vindmølleindustrien har lov til at holde deres data hemmelige, hvorfo?
Vindmølleopstiller skal fremlægge fysiske målinger ved alle vindhastigheder og derudfra
kunne opnå byggetilladelse.
Hele bekendgørelsen bør kulegraves og revideres og tal med naboer, der ved, hvad de
taler om. Også fagfolk som medicinere og dyrlæger med erfaring skal høres. Mennesker,
der ikke har økonomisk interesse i vindmøller.
5. Der foretages borgerhøringer, efter at lokalplanen er vedtaget, og politikerne henholder sig
til lokalplanen, som de siger de er juridisk bundet af. Politikerne respekterer ikke det, de selv
skriver i egen lokalplan. For eksempel står der i såvel vores egen VVM redegørelse og
lokalplanen, at der kun må opstilles vindmøller med 3.0 MW, nu står der 2 møller med
3.3MW hver og en med 3.3.45 MW.
Ovenstående bevirker, at det er spild af alles tid, da der ALDRIG bliver taget hensyn til
hvad der kommer frem på borgermøderne. Beslutningerne er taget, så der er overflødigt