Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 92
Offentligt
1583693_0001.png
Deltag i debatten om
opstilling af vindmøller
ved Saltø Gods
Visualisering med fire møller på op til 140 meter set fra Rute 265 ved Nybro ca. 2 km sydøst for mølleområdet ved Saltø
Gods.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 92: Henvendelse af 9/11-15 fra Kim Jacobsen, Næstved, Saltø Gruppen om foretræde i forbindelse med revision af vindmøllebekendtgørelsen
1583693_0002.png
Visualisering med fire møller på op til 140 meter set fra Enø ca. 5 km sydøst for mølleområdet ved Saltø Gods.
I perioden 25. september – 23. oktober 2012
inviterer Næstved Kommune interesserede til
at komme med idéer, synspunkter og forslag til
den videre planlægning for opstilling af vindmøl-
ler ved Saltø Gods.
Baggrund
Næstved Kommune har modtaget en ansøgning om
opstilling af fire eller fem store vindmøller ved Saltø Gods
i området vest for landsbyen Bistrup i den sydlige del af
Næstved Kommune. Området er i vindmølleplanen for
Næstved Kommune (kommuneplantillæg nr. 9) udlagt til
fire vindmøller med en totalhøjde på ca. 125 til 140 meter.
Mølleområdet er beliggende indenfor Kystnærhedszonen
og indenfor et område, der i Kommuneplan 2009-21 er
udpeget som Beskyttelsesområde og Særligt Friluftsom-
råde. Området ligger desuden i udkanten af søgeområdet
for en Regional Naturpark i kystområdet mellem Karre-
bæksminde og Knudshoved Odde. Nogle af møllerne vil
blive placeret indenfor Skovbyggelinjen. Projektet skal
derfor særligt vurderes i forhold til naturen og landskabet.
Projektforslag
Der er ansøgt om opstilling af fire eller fem vindmøller
à 3.000 kW med en totalhøjde på op til 149,9 meter. En
opstilling af fem møller eller møller med en totalhøjde på
over 140 meter forudsætter en ændring af vindmøllepla-
nens rammer. Forslag til møllernes placering fremgår af
kortet på folderens bagside.
Der er flere eksisterende vindmøller i det omkringliggen-
de landskab, hvoraf de nærmeste er to møller à 600 kW
med en totalhøjde på 66 meter, som er placeret mellem
Saltø Hovedgård og Saltø By ca. 1,7 km nord for de plan-
lagte møller. Omkring 1,8 km mod sydvest står der tre
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 92: Henvendelse af 9/11-15 fra Kim Jacobsen, Næstved, Saltø Gruppen om foretræde i forbindelse med revision af vindmøllebekendtgørelsen
1583693_0003.png
Visualisering med fem møller på op til 149,9 meter set fra Enø ca. 5 km sydøst for mølleområdet ved Saltø Gods.
møller à 250 kW med en totalhøjde på 45 meter øst for
Menstrup. De øvrige eksisterende møller er alle placeret
mere end 2,5 km fra de nye møller ved Saltø Gods.
Indenfor en afstand af ca. 4 km er der i alt 17 eksiste-
rende møller inklusiv de fem ovenfor nævnte møller. Ved
Fodbygård mod nordøst står der fem møller på 750 kW,
ved Jenstrup mod nord står der tre møller på 600 kW og
mod vest står der to møller på 750 kW ved Spjellerup.
Disse møller har alle en højde på 67-69 meter. Hertil
kommer to mindre møller på 40-45 meter sydvest for Kar-
rebækstorp og sydøst for Hyllinge.
Flere af de nævnte eksisterende møller er ligesom de
nye møller placeret indenfor Kystnærhedszone, Beskyt-
telsesområde, Særligt Fritidsområde og søgeområdet for
Regional Naturpark.
Befolkningens sundhed
Forhold for dyr og planter
Jord, vand, luft og klimatiske forhold
Trafik
Arkitektur og arkæologiske forhold
Landskab
Samfundsøkonomi
Planlægning
Inden de nye vindmøller kan opstilles skal der vedtages
et kommuneplantillæg med en tilhørende redegørelse
med beskrivelse og vurdering af virkninger på miljøet
(VVM-redegørelse) samt en lokalplan.
Kommuneplantillægget skal fastlægge rammerne for det
konkrete projekt, og lokalplanen skal fastlægge bestem-
melser for den præcise placering og udformning af
anlægget. VVM-redegørelsen har til formål at forbedre
beslutningsgrundlaget og skal belyse såvel langsigtede
som kortsigtede virkninger på:
De nye vindmøller skal overholde de grænseværdier,
som lovgivningen har fastsat i forhold til påvirkning af
naboer med støj og skyggekast. De foreløbige bereg-
ninger har vist, at de gældende krav kan overholdes, og
omfanget af støj- og skyggegener for de omkringliggende
beboelser vil blive nærmere beskrevet i VVM-redegørel-
sen. En VVM-redegørelse skal også beskrive alternativer,
og det er relevant at undersøge projekter med forskel-
ligt antal møller og forskellige højder. Flere møller med
en større højde og rotor vil give en øget produktion og
dermed en mere effektiv udnyttelse af vindenergien i det
udlagte mølleområde, hvilket er i overensstemmelse med
vindmølleplanens overordnede politiske mål.
Der vil desuden blive lagt særlig vægt på at beskrive
vindmøllernes visuelle påvirkning hos naboerne og af
landskabet, herunder samspillet med de eksisterende
vindmøller og de landskabelige, naturmæssige og kultur-
historiske interesser i tilknytning til Kystnærhedszonen
og kommuneplanens udpegning af Beskyttelsesområde,
Særligt Friluftsområde og søgeområde for Regional Na-
turpark mv.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 92: Henvendelse af 9/11-15 fra Kim Jacobsen, Næstved, Saltø Gruppen om foretræde i forbindelse med revision af vindmøllebekendtgørelsen
1583693_0004.png
Nye og eksisterende møller i området omkring Saltø Gods. Ved opstilling af fire nye møller udelades den østligste af de
viste møller ved Saltø Gods, som er markeret med lilla.
Tidsplan
Kommunen forventer at have et forslag klar i slutningen
af 2012 og en færdig plan inden sommerferien 2013.
Forslaget til planlægning bliver sendt i offentlig høring i
8 uger, hvor alle har mulighed for at komme med be-
mærkninger. Kommunen vil svare på bemærkningerne
og bruge dem i arbejdet med den endelige plan. I løbet
af den offentlige høring vil kommunen afholde et offent-
ligt møde, hvor forslaget fremlægges, og alle kan stille
spørgsmål.
Deltag i debatten
Idéer, synspunkter og forslag skal senest den 23. oktober
2012 indsendes til:
Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
E-mail adresse: [email protected]
Kommunens hjemmeside: www.naestved.dk
HUSK!
Anfør venligst navn og adresse (gerne e-mail) på brevet