Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 86
Offentligt
1565758_0001.png
Til Miljø- og Fødevareudvalget
København, den 3. november 2015
Sagsnr.: 2015-9800
Notat om Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget
Dette notat redegør for baggrunden for ”Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af
primærjordbruget”, samt rapportens væsentligste konklusioner. Notatet følger således op på
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalgs spørgsmål nr. 205 (alm. del) af 2. oktober 2015, hvor
ministeren anmodes om at oversende et notat, der gennemgår de væsentligste konklusioner fra vækst-
og nabotjekket.
Baggrund
I forbindelse med forhandlingerne om Vækstplan Fødevarer blev der identificeret et behov for et
bedre vidensgrundlag om miljøreguleringen og kontrollen i Danmark og en række sammenlignelige
nabolande. Af Aftale om Vækstplan for Fødevarer fremgår det deraf, at der: ”iværksættes
et
nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget efter ”følg-eller-forklar” princippet”.
Aftaleparterne bag Vækstplan Fødevarer har lavet den nærmere afgrænsning og fokusering af
Vækst- og nabotjekket. De valgte EU-lande og -delstater er: Slesvig-Holsten, Niedersachsen,
Nederlandene, Sverige, Frankrig og Polen. Sverige er taget med efter ønske fra det daværende
Miljøministerium, selvom landet ikke indgår i aftaleteksten. I forbindelse med Vækstplan for
Fødevarer blev der afsat 2 mio. kr. i 2014 til dette Vækst- og nabotjek.
I sammenhæng med Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget er der
gennemført et sideløbende Vækst og nabotjek af krydsoverensstemmelse (KO) på miljø- og GLM-
området. De to vækst- og nabotjek er gennemført som separate projekter, men eftersom begge
projekter omfatter implementeringen af EU’s miljølovgivning og de valgte delstater/lande er
identiske, er der stor synergi mellem de to projekter. Cowi påbegyndte analysearbejdet i starten af
september 2014.
Vækst- og nabotjekkets hovedkonklusioner
Sammenligningen af de forskellige elementer af kvælstof- og fosforreguleringen peger på, at den
danske regulering indeholder elementer, som begrænser tildelingen af kvælstof mere direkte end
nabolandene, mens nabolandene til gengæld har en regulering af fosfor som i visse tilfælde ville
være mere begrænsende for husdyrbrugene end den nuværende danske regulering.
Danske Landmænd er lige så effektive som deres udenlandske kollegaer, selvom de mødes af
strengere miljøkrav, når det kommer til at reducere udledningen af kvælstof. Danmark er således
det eneste af de undersøgte lande, der har en generel normreduktion. I Danmark er der et
generelt krav om efterafgrøder i hele landet, hvor efterafgrøder i de øvrige undersøgte
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Offentliggørelse af vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærlandbruget, fra miljø- og Fødevareministeriet
lande/delstater er målrettet specifikke områder. Danmark har som det eneste land skærpet
direktivets grænse for udbringning af husdyrgødning ved at fastsætte harmonikrav for svine-, mink
og fjerkræbedrifter på 1,4 DE/ha.
Landene skal alle leve op til de samme miljømålsætninger defineret af EU's direktiver rettet mod
vandmiljøet. Forhold som en højere dyreintensitet i Danmark end i de øvrige lande (på nær
Nederlandene), en større andel af landet i omdrift, og at Danmark har en høj næringsstofudledning
til mange kystområder præget af eutrofiering, kan nødvendiggøre miljøkrav, som begrænser
brugen af gødning mere end i nabolandene. Samtidigt er det vigtigt at bemærke, at nogle af de
andre lande har fået domme for utilstrækkelig implementering af nitratdirektivet. En
sammenligning af miljøtilstanden i landene viser, at de andre lande har udfordringer med at leve
op til EU-direktivernes krav. Man kan derfor forvente, at de andre lande vil blive nødt til at
introducere yderligere tiltag i forhold til kvælstof- og fosforudledningerne.
Det overordnede resultatet af effektivitetsanalysen er, at danske bedrifters effektivitet ligger på
niveau med bedrifterne i de undersøgte nabolande. Effektivitetsanalysen kan ikke specifikt belyse,
om der er en effektivitetseffekt af forskelle i landenes kvælstof- og fosforregulering. Resultatet
viser, at hvis der er en effekt, så er den ikke af en størrelse, som betyder, at de danske bedrifter
er mindre effektive end bedrifterne i de undersøgte nabolande og delstater. Regnskabsanalysen
peger på, at indtjeningen i alle tre driftsgrene ikke afviger markant for indtjeningen i nabolandene,
men en høj gældsbyrde medfører, at de danske bedrifter ender med at have et lavere overskud
end bedrifter i de undersøgte nabolande.
Bedriftsanalysen, som har omfattet scenarieberegninger af de definerede modelbedrifters økonomi
under antagelse af, at nabolandenes regulering var gældende, indikerer, at de undersøgte EU-
landes og tyske delstaters regulering af kvælstof ville give et lidt bedre driftsøkonomisk resultat
sammenlignet med den gældende danske kvælstofregulering for danske landmænd. En anden og
mere omkostningsfuld fosforregulering i flere af landene vil dog kunne forringe resultatet for nogle
af dyreholdsbedrifterne. Samlet set viser bedriftsanalysen, at de danske plantebedrifter i alle de
beregnede scenarier ville få en driftsøkonomisk gevinst ved at være undergivet miljøregulering i de
andre lande. For dyreholdsbedrifterne illustrerer beregningerne, at der kan være bedrifter, som
kun får en marginal gevinst, eller som vil lide et tab. De fleste danske dyreholdsbedrifter må
forventes at ville få en større eller mindre nettogevinst ved at være undergivet regulering i de
andre lande.
Forskelle mellem udkast til rapport af maj 2015 og den færdige rapport
I den færdige rapport er der nogle ændringer i forhold til det udkast, som i juni 2015 blev
offentliggjort som følge af en aktindsigtsanmodning. Disse ændringer vedrører hovedsagligt
bedriftsanalysen, og tabel 1 i vedlagte bilag giver en oversigt over ændringerne.
Endvidere er oplysninger og datoer i andre kapitler i rapporten blevet opdateret.
./.
Videre proces
Side 2/3
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Offentliggørelse af vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærlandbruget, fra miljø- og Fødevareministeriet
Som en del af aftalen mellem aftaleparterne oversendes Vækst- og nabotjekket til
Virksomhedsforum for enklere regler, der herefter kan komme med forslag til forenkling, som
regeringen er forpligtet til at svare på efter et ”følg eller forklar-princip”. Det bør dog understreges,
at ændringer på området ikke vil kunne foretages uden hensyntagen til de miljømæssige
konsekvenser.
Side 3/3
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk