Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 71
Offentligt
1562855_0001.png
VISIONÆR
OG BÆREDYGTIG
BESKATNING
Det Økologiske Råds anbefalinger
vedrørende skatter og afgifter
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0002.png
ISBN: 978-87-92-044-77-8
Tekst: Vibeke Andersen, Det Økologiske Råd.
Layout: Koch & Falk.
Tryk: Svanemærket, KLS.
Udgave: 1. udgave, 1. oplag, 2015.
Hæftet er gratis og kan downloades fra Det Økologiske
Råds hjemmeside:
www.ecocouncil.dk
under
Økonomi og
Bæredygtighed.
Hæftet kan også bestilles hos Det Økologi-
ske Råd mod betaling af porto og ekspedition.
Citering, kopiering og anden anvendelse af hæftet er ønske-
lig og kan frit foretages med angivelse af kilde.
Udgivet af
Blegdamsvej 4B,
2200 København N.
Tlf. 33 15 09 77
[email protected]
www.ecocouncil.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0003.png
INDHOLD
1. GRØN AFGIFTSREFORM – GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER // 3
Indkomstskat ned og afgifter op // 5
Afgifter er effektiv regulering // 6
Grøn skattereform uden at skade konkurrenceevnen // 7
Afgiftsforhøjelser, der er socialt afbalancerede // 8
Internationalt koordinerede afgifter // 9
PSO – en afgiftslignende tarif // 10
Tolkning af statsstøtteregler // 10
Overdreven frygt for faldende afgiftsprovenu // 11
Indeksregulering af miljøafgifter // 12
2. GRØN JUSTERING AF DIVERSE AFGIFTER OG SKATTER // 13
Afgifter tilbage i Handel og Service // 14
Mere målrettede afgiftsnedsættelser i industrien // 14
Beskatning af almindelige personbiler // 15
Beskatning af elbiler // 16
Beskatning af firmabiler // 17
Højere dieselafgifter // 17
Varmeafgifter og energirenovering // 18
Ejendomsskatter efter energimærke // 19
Dynamiske elafgifter // 20
Lavere elafgifter på varmepumper // 21
Afgifter på brænde eller brændefyring // 22
Afgifter i tilknytning til vand og spildevand // 23
Afgiftsændringer på landbrugsområdet // 24
Fremme af sunde fødevarer via afgifter // 25
Afgifter på skadelige kemikalier // 26
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0004.png
VISIONÆR OG BÆREDYGTIG
BESKATNING
Der er brug for, at Danmark får
en mere visionær og intelligent
beskatning, der understøtter
både velfærdsstat, beskæftigel-
se, klima og miljø. I dette hæfte
giver Det Økologiske Råd nogle
bud på en visionær beskatning,
hvor indkomstskatten sættes
ned, mens energi- og miljøskat-
terne sættes op på udvalgte
område. En sådan skattereform
fremmer det, vi vil have mere af,
nemlig udbud af arbejde og ar-
bejdskraft, og giver øget incita-
ment til at bruge energi effektivt
og vælge bæredygtige alterna-
tiver. Hvis man indretter skatte-
reformen på den rigtige måde,
kan det ske socialt afbalanceret
og uden at skade konkurrence-
evnen. I det følgende giver vi
nogle konkrete idéer til, hvordan
man kan arbejde yderligere med
en grøn skattereform og grønne
afgifter i Danmark.
4 // DET ØKOLOGISKE RÅD
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0005.png
1. GRØN AFGIFTSREFORM
– GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER
INDKOMSTSKAT NED OG AFGIFTER OP
Skatten skal ned på det, vi vil
have mere af, og skatten skal
op på det, vi vil undgå. ”Skat på
skidt – det gode går frit”.
I en situation med behov for
flere arbejdspladser skal skat på
arbejde sættes ned, fordi det
øger tilskyndelsen til at ansætte
og arbejde. I en situation, hvor
der er store klima- og miljøud-
fordringer samt overforbrug af
verdens ressourcer, skal energi-
og miljøafgifter sættes op, fordi
det giver en tilskyndelse til at
bruge energien mere effektivt og
til at skrue ned for miljøskade-
lige udledninger og adfærd. På
næste side gives der nogle kon-
krete idéer til, hvordan man kan
arbejde yderligere med grønne
afgifter i Danmark.
SKAT PÅ SKIDT
– DET GODE GÅR FRIT
VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 5
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0006.png
AFGIFTER ER EFFEKTIV
REGULERING
Grønne afgifter giver et økono-
misk signal om, at det ikke er
uden omkostninger at belaste
miljø og klima samt at vælge
løsninger, der ikke er bæredygti-
ge. Grønne afgifter er et ganske
effektivt virkemiddel, fordi de
giver et direkte økonomisk inci-
tament til at reducere udslip og
belastning på tværs af sektorer.
Samtidig undgår man en tung
og uhensigtsmæssig detailre-
gulering. Det er en enkel måde
at realisere
Forureneren-beta-
ler-princippet,
som i princippet
ligger til grund for både dansk
og europæisk klima- og miljøpo-
litik.
Afgifter kan også bidrage til
at gøre bæredygtige alternati-
ver økonomisk mere attraktive.
Det har også vist sig, at grønne
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At grønne afgifter fortsat spiller en nøglerolle i
forbindelse med en bæredygtig omstilling i
Danmark.
2. At Danmark presser på for at øge brugen af
grønne afgifter i det øvrige Europa.
afgifter får borgere og virksom-
heder til at tænke innovativt for
at nedbringe energiforbrug og
udledninger af hensyn til kon-
kurrenceevnen. To årtier med
grønne afgifter har således gjort
Danmark til førende i energief-
fektivitet, og det gælder både
private borgere og virksomhe-
der. Hvis afgifterne indføres i et
stort geografisk område som
f.eks. hele Europa vil de yderli-
gere have den fordel, at de kan
accelerere en teknologiudvikling.
Selvom afgifter generelt er et
effektivt virkemiddel, vil der dog
være områder, hvor miljømålene
bedre nås via forbud, bindende
målsætninger og anden regule-
ring.
6 // DET ØKOLOGISKE RÅD
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0007.png
GRØN SKATTEREFORM UDEN AT SKADE KONKURRENCEEVNEN
En grøn skattereform med
højere grønne afgifter og lave-
re indkomstskatter forbedrer
konkurrenceevnen for de fleste
virksomheder, fordi lønomkost-
ningerne udgør en større del
af omkostningerne i de fleste
virksomheder. I en sådan skatte-
politik er der en win-win-løsning
for både beskæftigelse, klima og
miljø.
Helt generelt er det en fordel for
konkurrenceevnen, at hele eller
dele af det afgiftsprovenu, som
kommer via opkrævning af grøn-
ne afgifter i erhvervslivet, bruges
til kompenserende skattelettelser
eller lignende for erhvervene.
Metoden er gennemprøvet –
bl.a. i Danmark – og den virker.
Rapporter fra Nationalbanken og
de økonomiske vismænd peger
således heller ikke i retning af, at
det er de relativt høje danske af-
gifter, der er årsagen til, at dansk
konkurrenceevne er blevet svæk-
ket i de sidste årtier. Årsagerne
er derimod større lønstigninger
og lavere produktivitetsudvikling
end i andre europæiske lande.
Erhvervslivet i Danmark har
imidlertid lobbyet intensivt for at
få nedsat erhvervenes betaling af
afgifter. Erhvervslivet har typisk
fået kompenserende skattelettel-
ser i forbindelse med, at regerin-
gen har øget de grønne afgif-
ter. Når man de seneste år har
fjernet eller sænket de grønne
afgifter samtidigt med, at erhver-
vene har fået lov at beholde de
kompenserende skattelettelser,
vil det selvsagt gavne konkurren-
ceevnen. Men lavere eller ingen
afgifter giver et mindre incita-
ment til energibesparelser og
mindre forurening – til skade for
miljø og klima.
Der har været tradition for, at
provenuet fra de grønne afgifter
føres tilbage til erhvervene, f.eks.
i form af kompenserende skat-
telettelser eller diverse tilskuds-
ordninger. På trods af dette vil
der imidlertid være nogle få,
energiintensive produktionsvirk-
somheder, der reelt har sværere
ved at vinde markedsandele, når
internationale konkurrenter ikke
har samme udgifter til grønne
afgifter. Men sådanne problemer
skal løses målrettet og ikke ved
helt generelt at reducere er-
hvervslivets betaling af afgifter
på energi til EU’s minimumsni-
veau, sådan som det er sket i
Danmark. EU’s statsstøtteregler
åbner mulighed for særbehand-
ling af særligt konkurrenceudsat-
te inden for visse rammer.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At der findes målrettede løsninger for de relativt få virksom-
heder, der oplever dokumenterede, betydelige problemer
med konkurrenceevnen.
2. At Danmark laver målrettede løsninger inden for rammerne
af EU’s statsstøtteregler – samt at regeringen, i det omfang
disse regler udgør en barriere for målrettede løsninger, arbej-
der intensivt for at få fjernet disse barrierer.
VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 7
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0008.png
AFGIFTSFORHØJELSER, DER ER SOCIALT AFBALANCEREDE
Afgiftssystemet som helhed har
ikke en social slagside i Dan-
mark. Afgiftsbetalingen udgør
samlet set ikke en større del
af den samlede indkomst for
lavtlønnede end for højtlønne-
de. Men energi- og CO
2
-afgifter
har isoleret set en tendens til at
ramme de økonomisk svageste
relativt hårdere. For lavtlønnede
med børn og for pensionister,
der er meget hjemme, tegner
energiregningen sig for en stor
del af de samlede omkostninger,
hvorfor de rammes hårdere af
stigende afgifter end højind-
komst familier. Men konsekven-
serne af stigende afgifter på
energi kan afbødes ved, at der
samtidig gives kompenserende
skattelettelser eller højere ind-
komst på andre områder til de
mest berørte målgrupper, f.eks.
ved en regulering i overførsels-
indkomster. Det har været brugt
før, bl.a. ved de danske grønne
skatteomlægninger i 1990’erne
og i nullerne. Den grønne check
er også et eksempel på en sådan
kompensation.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At stigende afgifter på energi altid går hånd i hånd med kompensationer til
de lavest lønnede for at undgå social slagside.
8 // DET ØKOLOGISKE RÅD
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0009.png
INTERNATIONALT KOORDINEREDE AFGIFTER
Internationalt koordinerede
energi- og CO
2
-afgifter vil være
den ideelle løsning, fordi klima-
forandringerne er en fælles ud-
fordring, og fordi internationalt
koordinerede afgifter således
vil påvirke konkurrenceevnen i
mindre omfang end f.eks. ensidi-
ge, danske afgifter. Samtidig vil
afgiftsstigninger i hele eller stør-
re dele af Europa klart påvirke
den teknologiske udvikling. Flere
undersøgelser viser, at internati-
onalt koordinerede afgifter klart
er den billigste måde at nå 2050
målene på både i Danmark og i
Europa. Men EU’s traktat kræ-
ver enstemmighed om afgifter
– modsat de fleste andre beslut-
ninger, som tages af et flertal.
Derfor er det en løsning, som er
næsten umulig at gennemføre
på EU-plan. Men traktaten åbner
mulighed for såkaldt forstær-
ket samarbejde, hvor mindst ni
medlemslande bliver enige om at
tage et fælles initiativ. Dette kun-
ne åbne mulighed for, at de mest
progressive lande kunne vise
vejen, før et højere afgiftsniveau
kan gennemføres i hele EU.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At regeringen arbejder intensivt på at hæve EU’s minimums-
afgifter, selvom det er tungt i praksis.
2. At regeringen afsøger muligheden for alliancer, der kan føre
til et mere ensartet og højere afgiftsniveau end minimums-
afgifterne i en kreds af EU-lande ved at bruge reglerne for
forstærket samarbejde.
VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 9
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0010.png
PSO – EN AFGIFTSLIGNENDE TARIF
PUBLIC SERVICE
OBLIGATION
TARIF
I Danmark lægges der en
PSO-tarif (Public Service Obli-
gation tarif) oven i prisen på el.
PSO-tariffen har mange træk
til fælles med grønne afgifter.
Provenuet fra denne tarif bruges
til at støtte udbygningen med
vedvarende energi og andre
indsatsområder i den grønne
omstilling. Kommissionen har
imidlertid for nyligt hævdet, at
PSO-afgiften i sin nuværende
form strider mod EU-traktaten,
fordi PSO-tariffen pålægges alt
el, både el produceret i Danmark
og importeret el, mens det kun
er danske producenter, der kan
få støtte fra PSO-systemet.
TOLKNING AF STATSSTØTTEREGLER
Det virker, som om EU-Kom-
missionen har skærpet synet
på, hvad der karakteriseres
som statsstøtte. F.eks. reagerer
kommissionen pludselig på det
danske PSO-system, som har ek-
sisteret i over 10 år. Der hersker
også usikkerhed om Kommis-
sionens syn på tilbageførsel af
skatteprovenu i forbindelse med
diverse grønne afgifter. Tilsyne-
ladende går udviklingen i retning
af, at enhver undtagelse fra de
generelle regler karakteriseres
som statsstøtte, og det gør det
sværere at opretholde et højt
afgiftsniveau i erhvervslivet i
enkelte lande og løse de konkur-
rencemæssige udfordringer ved
at designe målrettede undtagel-
sesbestemmelser. Resultatet er,
at afgiftsniveauerne i erhvervs-
livet bringes ned på den laveste
fællesnævner i Danmark og i
Europa til stor skade for klima
og miljø. Incitamentet til ener-
gieffektive løsninger svækkes
betydeligt.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At den danske regering gør alt for at sikre en fleksibel fortolk-
ning af statsstøttereglerne, og at de eksisterende løsningsmu-
ligheder udnyttes optimalt i arbejdet med mere målrettede
løsningsmodeller.
10 // DET ØKOLOGISKE RÅD
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0011.png
Provenu fra afgifter,
skøn for 2014 i mia. kr.
Kilde: Skatteministeriet
944
Skatteprovenu i alt
276
Afgifter i alt
175
Moms
36
Energi
8
Miljøafgifter
inkl. CO
2
28
Motor-
køretøjer
15
Øvrige
punktafgifter
14
Tinglysningsspil- og
lønsumsafgifter
OVERDREVEN FRYGT FOR FALDENDE AFGIFTSPROVENU
Nogle er bekymrede for, om
velfærdssamfundet hviler på et
for usikkert finansielt grundlag,
hvis det i høj grad finansieres
af grønne afgifter. Der henvises
til, at provenuet reduceres, hvis
afgifterne virker, og udlednin-
ger og andre miljøpåvirkninger
reduceres. Denne frygt er imid-
lertid ude af trit med de faktiske
forhold. Det samlede provenu
fra energi- og miljøafgifterne
samt beskatning af personbiler
udgør kun 8 % af det samlede
skatteprovenu i Danmark, og i de
sidste mange år har det samle-
de provenu ligget ret stabilt på
trods af, at flere afgifter har haft
stor virkning. Provenuet kan op-
retholdes ved løbende at indføre
nye grønne afgifter eller hæve
satserne på de eksisterende i det
omfang, det er nødvendigt for at
opnå den ønskede effekt.
Ser vi helt frem til 2050, hvor
Danmark ikke længere bruger
fossile brændsler, vil et totalt
bortfald af energiafgifter på kul,
olie, naturgas, benzin, diesel
samt et totalt bortfald af CO
2
-
og NOx-afgift samt bortfald af
halvdelen af afgifterne på el kun
reducere det samlet skattepro-
venu med skønsmæssigt 4 %.
(beregnet ud fra dagens skat-
teprovenu). I 2050 vil alle biler
køre på vedvarende energi, men
de vil fortsat belaste veje og
sundhedsvæsen. Hvis vi imidler-
tid antager, at også halvdelen af
provenuet på registreringsafgift
og grøn ejerafgift falder bort, vil
det samlede skatte provenu blive
reduceret med 5 %. En markant
bevægelse i retning af højere af-
gifter og lavere indkomstbeskat-
ning i Danmark kan gøre pro-
blemet lidt større. Det kan der
imidlertid kompenseres for ved
at hæve eksisterende afgifter
eller introducere nye tiltrængte
afgifter på andre områder. Der-
udover er det langt fra sikkert,
at afgifterne på el og biler er
halveret i 2050, sådan som det
er forudsat i beregningerne, fordi
der fortsat vil være behov for in-
citamenter til at bruge energien
effektivt. Det er således stærkt
overdrevet at frygte, at øget
brug af grønne afgifter vil true
finansieringen af velfærdsstaten,
især når der er flere årtier til at
gennemføre kompenserende
justeringer af afgiftsstrukturen.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At man øger de grønne afgifter og dermed tilskyndelsen til at bor-
gere og virksomheder sparer på ressourcer og sænker forurening
og anden negativ miljøpåvirkning.
VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 11
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0012.png
INDEKSREGULERING AF MILJØAFGIFTER
Det er vigtigt, at afgifter indeks-
reguleres for at sikre, at de følger
med prisudviklingen. Danmark
har været et foregangsland i
forhold til at skabe miljømæssige
resultater gennem grønne afgif-
ter. Vi har haft tradition for, at en
relativt stor del af afgifterne blev
opkrævet via miljøafgifter. I 2001
stoppede man imidlertid indeks-
reguleringen af alle energi- og
miljøafgifter. Det betød, at deres
effekt langsomt blev udhulet,
fordi afgifterne ikke fulgte med
prisudviklingen i samfundet. I
2009 genindførte man indeks-
regulering af energiafgifterne,
mens indeksregulering af miljøaf-
gifterne aldrig blev genindført.
Dette bør ske, så deres effekt
kan fastholdes.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At miljøafgifterne indeksreguleres.
12 // DET ØKOLOGISKE RÅD
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0013.png
2. GRØN JUSTERING AF
DIVERSE AFGIFTER OG
SKATTER
Det Økologiske Råd har en
række forslag til, hvordan afgifts-
instrumentet kan bruges til at
skabe yderligere grøn omstilling.
Her vil det være en gennem-
gående forudsætning, at man
samtidig nedsætter indkomst-
beskatningen eller lemper andre
skatter og afgifter – eller som
tidligere også andre statslige ge-
byrer. Det er en forudsætning, at
Folketinget i alle tilfælde sikrer,
at det foreslåede lovkompleks
ikke skader den samlede konkur-
renceevne, og at det gennem-
føres på en måde, som er social
afbalanceret.
VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 13
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0014.png
AFGIFTER TILBAGE I HANDEL OG SERVICE
Som nævnt er det ikke holdbart
at nedbryde et velfungerende
afgiftssystem, fordi nogle få virk-
somheder kommer i klemme. Det
gælder i industrien, og det gæl-
der ikke mindst inden for handel
og service, som i meget høj grad
er rettet mod det danske mar-
ked, og hvor de grønne afgifter
generelt er uden nævneværdig
betydning for konkurrenceev-
nen. Der er således ingen saglig
begrundelse for at nedbringe
afgiftsniveauet på deres ”proces-
ser” til EU’s minimumsafgifter,
men der er i høj grad brug for
grønne afgifter for at øge tilskyn-
delsen til en mere bæredygtig
prioritering. Mange, helt oplagte,
energibesparende projekter gen-
nemføres ikke i dag.
Når vi taler om processer inden
for handel og service, skal man
være opmærksom på, at det dre-
jer sig om el til lys, kontorauto-
matik, køle- og frysebokse, hvor
der er let adgang til energieffek-
tive løsninger.
I virkemiddelkataloget i tilknyt-
ning til regeringens klimaplan
er det beregnet, at indførelse af
almindelig elafgift i handel og
service ville føre til energibespa-
relser til en værdi af 11 mia. kr.,
svarende til 20 % af energifor-
bruget.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At handel- og serviceerhverv så hurtigt som muligt bringes
til at betale samme el-afgifter som husholdninger på el til lys,
kontorautomatik mv. for at øge motivationen til energibespa-
relser.
MERE MÅLRETTEDE AFGIFTSNEDSÆTTELSER I INDUSTRIEN
Industrien afsætter i højere grad
deres produkter i udlandet, og
varerne afsættes derfor i høje-
re grad i en hård international
konkurrence, ligesom energiin-
tensiteten i industrien er større
end i handel og service. Men selv
inden for industrien, er det kun
en mindre del af virksomheder-
ne, der hæmmes i nævneværdig
grad af høje danske afgifter. Det
skyldes bl.a. de kompenserende
skattelettelser, der fulgte med
afgiftsforhøjelserne. At kun en
mindre del rammes gælder både
i relation til energiafgifter, afgif-
ten på kvælstofoxider (NOx) og
til PSO-tariffen.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At konkurrencemæssige udfordringer i forbindelse med
afgifter på industrielle processer løses mere målrettet og
snævert uden at mindske incitamentet til energieffektive
løsninger i hele sektoren.
14 // DET ØKOLOGISKE RÅD
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0015.png
BESKATNING AF ALMINDELIGE PERSONBILER
Siden 2008 har brændstoffor-
bruget indgået i udmålingen
af både registreringsafgift og
den halvårlige grønne ejerafgift.
Registreringsafgiften og den
grønne ejerafgift bliver lille, hvis
man køber en energieffektiv bil,
og stor, hvis det drejer sig om
en brændstof-slugende bil. For
personbiler gives der et nedslag i
registreringsafgiften på 4.000 kr.
for hver km, bilen kører længere
end 16 km pr. liter benzin og 18
km pr. liter diesel, og et tillæg på
1.000 kr. for hver km, bilen kører
under disse grænser. Reglerne
har ført til en mærkbar forskyd-
ning i bilsalget i retning af små,
mere energiøkonomiske biler,
hvilket er en succes. Men reg-
lerne er for statiske. Det er ikke
hensigtsmæssigt at fastholde 16
km/l for benzinbiler og 18 km/l
for dieselbiler som omdrejnings-
punktet for registreringsafgiften,
fordi de mest energiøkonomiske
biler i dag kører meget længere
på literen, bl.a. pga. skærpede
EU-krav vedrørende CO
2
-udled-
ningerne fra nye biler. Pga. denne
designfejl sælges de fleste biler
i dag med et betydeligt nedslag
i registreringsafgiften, og den
laveste halvårlige ejer afgift er
ikke længere forbeholdt de mest
energieffektive biler. Den lave-
re bilbeskatning har samtidigt
boostet bilsalget, og bilparken
er vokset ca. 20 % siden 2003
til skade for klimaet. Alligevel er
provenuet fra registreringsafgif-
ten faldet med ca. en tredjedel fra
2007 til 2014.
Endelig er det uhensigtsmæs-
sigt, at de danske afgifter be-
regnes efter km/l. Vi bør som i
det øvrige Europa lægge antal
gram CO
2
pr. km til grund. Det vil
fjerne nogle skævheder, når man
sammenholder reduktioner hos
de mindst og de mest energi-
økonomiske biler.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At loven revideres, så nedslaget i registreringsafgiften kun gives til
de mest energieffektive biler - som bruger energien mere effektivt
end det til enhver tid gældende gennemsnit.
2. At tillægget på de mindst energiøkonomiske biler hæves, så det
har samme størrelse som fradraget for de mest energiøkonomiske.
3. At Danmark fremover lægger gram udledt CO
2
/km til grund for
afgiftsberegning frem for km/liter.
VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 15
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0016.png
BESKATNING AF ELBILER
Elbiler spiller en central rolle i et
fossilfrit samfund med megen
vindenergi, og de nedbringer
samtidigt luftforurening og støj.
Det er vigtigt at skabe forudsi-
gelige skattemæssige rammer
for at fremme salget. I dag er
elbilerne midlertidigt fritaget for
registreringsafgift, hvilket holder
prisen nede. Men salget af elbiler
ligger fortsat på et forholdsvist
lavt niveau i Danmark sammen-
lignet med nogle af vores nabo-
lande. Derfor er det på tide, at
elbilerne indplaceres permanent
i afgiftssystemet på en måde,
der tager højde for deres lave
CO
2
-aftryk. Rene elbiler skal
naturligt indplaceres på et lavere
afgiftsniveau end plug-in hybrid
biler med delvis kørsel på el.
Samtidigt må det anerkendes,
at der i mange år er brug for en
afgiftsfritagelse for registrerings-
afgift og grøn ejer afgift, indtil
den teknologiske udvikling gør
elbilerne konkurrencedygtige.
Frem for som hidtil at lade en
afgiftsfritagelse løbe indtil et
bestemt årstal, kunne den løbe
indtil elbilerne udgør en vis andel
af den samlede bilpark.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At elbilerne permanent indplaceres i skattesystemet med en registreringsafgift og en grøn ejer
afgift, der lavere end de plug-in hybrid biler, der har omfattende, men ikke ren kørsel, på el.
2. At elbilerne midlertidigt fritages for at betale både registreringsafgift og grøn ejerafgift, indtil
deres markedsandel kommer over et vist niveau.
16 // DET ØKOLOGISKE RÅD
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0017.png
BESKATNING AF FIRMABILER
Firmabilerne udgør kun en
mindre del af den danske bil-
park, fordi de overgår til privat
eje efter få år. Men firmabilerne
udgør over en tredjedel af de
ny-indkøbte biler. Derfor påvirker
firmabilerne i høj grad sammen-
sætningen af bilparken. Det er i
den forbindelse et problem, at
beskatningen af firmabiler favori-
serer store biler, idet der gives en
skatterabat på den del af bilens
pris, der ligger over 300.000 kr.
Det betyder, at medarbejderen
får mest ud af ordningen, hvis
vedkommende vælger en stor,
dyr bil. Samtidig betaler bruge-
ren et fast beløb for retten til at
køre i firmabilen i fritiden, uanset
hvor langt han eller hun kører,
og typisk indgår der fri benzin i
ordningen, hvilket giver et inci-
tament til at køre meget i bilen.
Den udvikling skal vi væk fra,
f.eks. ved at indføre en registre-
ring af kørsel for firmaet, ligesom
man gør, når man bruger egen
bil til firmakørsel. Den øvrige
kørsel i bilen kan så henregnes til
privat kørsel.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At man fjerner den skattemæssige rabat på store og dyre
firmabiler.
2. At retten til fri benzin til privat kørsel fjernes, og at der for den
arbejdsmæssige kørsel indføres en elektronisk kørebog, der er
let at have med at gøre for brugerne.
HØJERE DIESELAFGIFTER
De danske miljø- og energiafgif-
ter ligger ofte højere end niveau-
et i det øvrige Europa. Det gæl-
der dog ikke for dieselafgiften,
hvor de danske afgifter ligger
under niveauet i f.eks. nabolan-
dene Tyskland og Sverige, også
selvom man tager højde for, at
momsen er højere i Danmark,
sammenlignet med Tyskland.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At dieselafgifter i Danmark øges, så dieselafgiften eller som
minimum summen af moms og dieselafgiften bringes op på
samme niveau som i nabolandene Tyskland og Sverige.
VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 17
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0018.png
VARMEAFGIFTER OG ENERGIRENOVERING
Højere afgifter på energi til
opvarmning eller køling af bo-
liger og erhvervslokaler giver
boligejere og erhverv en øget
tilskyndelse til at isolere deres
huse og bygninger bedre. Det er
en fordel for forsyningssikker-
heden, ligesom det er med til at
gøre den grønne omstilling af
energiforsyningen billigere. De
eksisterende afgifter på varme,
som både virksomheder og boli-
ger betaler, giver allerede et vist
incitament til at energirenovere.
Men dette incitament vil blive
endnu stærkere, hvis afgifterne
på varme sættes yderligere op.
Forøgelsen af beskatningen skal
ske gradvist, så der er mulig-
hed for at forebygge en højere
energiafgift med bedre isolering
af bygninger og boliger. Bio-
masse – herunder brænde – bør
inkluderes i energibeskatningen,
se afsnittet herom. For at undgå
social slagside, anbefales det,
at der samtidig gives kompen-
serende skattelettelser og/eller
tilskud til energirenovering.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At afgifter på energi til rumvarme forhøjes, så boligejere og
virksomheder får et øget incitament til energirenoveringer,
ligesom der sikres en effektiv beskatning af biomasse. Afgiften
øges gradvist, så der er mulighed for at forebygge via energi-
renovering.
2. At der samtidigt gennemføres kompenserende skattelettelser
af hensyn til den sociale balance, eventuelt suppleret med
tilskud til energirenoveringer.
A
18 // DET ØKOLOGISKE RÅD
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0019.png
G
E
F
A
B
C
D
EJENDOMSSKATTER EFTER ENERGIMÆRKE
Ejendomsbeskatningen afhæn-
ger primært af grunden og byg-
ningens værdi, som beregnes ud
fra husets og grundens størrelse
og beliggenhed. Men husets
isoleringsmæssige standard har
også en betydning for husets
værdi. Derfor vil det være for-
nuftigt både af den grund, og for
at skabe et øget incitament til
energirenoveringer, at ejendoms-
beskatningen på boligområdet
også gøres afhængig af boligens
energimærke. Det er ikke alle
boliger, der i dag er energimær-
ket. For at komme i gang trods
denne barriere, kan ejendomsbe-
skatningen indrettes inden for et
uændret provenu, således at bo-
liger med et godt energimærke
kan få et fradrag i beregningen
af ejendomsbeskatningen, mens
boliger med dårligere energi-
mærke øges i beskatning. Dette
fradrag kan gradueres efter det
konkrete energimærke. En sådan
ordning vil samtidig øge incita-
mentet til at få energimærket
boligerne, hvilket også i anden
sammenhæng vil være en fordel.
Hvis man ønsker et uændret
provenu fra ejendomsskatterne
kan beskatningsniveauet hæves
gradvist og langsomt.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At ejendomsbeskatningen ændres provenuneutralt, så skatten
afhænger af boligens energimærke.
VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 19
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0020.png
DYNAMISKE ELAFGIFTER
Den grønne omstilling af energi-
systemerne bliver billigere, hvis
en mindre del af elforbruget
kan placeres mere fleksibelt.
Derfor vil det være en styrke,
hvis afgiftssystemet bliver mere
dynamisk, så afgifterne også
bidrager til at give et incitament
til at flytte forbrug til perioder
med CO
2
fri el i store mængder.
Det kunne f.eks. være en elafgift
med tre trin, så elafgiften bliver
høj – højere end i dag – i perio-
der, hvor der er stor efterspørg-
sel efter el eller af andre grunde
anvendes megen fossil brændsel
i elproduktionen, og lavest når
elproduktionen overvejende er
vind- og vandbaseret.
Det skal undersøges nærmere,
om det giver mening at beregne
afgiften ud fra sidste års produk-
tionsmønster på Nordpool, så
afgiftssatser og perioder bliver
forudsigelige for alle, og så sta-
ten sikres et forudsigeligt pro-
venu. Dynamiske elafgifter kan
også bidrage til at gøre brug af
varmepumper i fjernvarmesyste-
met mere rentable, idet en dyna-
misk elafgift som udgangspunkt
vil være lavest i de perioder,
hvor varmepumperne i varme-
systemet især bruges, f.eks. om
natten. Her er det også muligt,
at man kan tage skridtet fuldt ud
og lade afgifterne afspejle det
faktiske produktionsmønster på
Nordpool time for time.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At der arbejdes videre med et forslag om dynamiske elafgifter.
20 // DET ØKOLOGISKE RÅD
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0021.png
LAVERE ELAFGIFTER PÅ VARMEPUMPER
Varmepumper er en del af frem-
tidens energiløsninger, både i
boliger, erhvervsbygninger og
i forsyningssystemet. Derfor
er fornuftigt, at varmepumper
beskattes mere lempeligt end
almindelig el til opvarmning,
ikke mindst når varmepumperne
bruges i perioder med overskud
af vindbaseret el. Der er derimod
ikke grund til at sænke elafgiften
generelt, da det er vigtigt at op-
retholde et klart incitament til at
vælge energieffektive apparater
og prioritere andre elbesparelser.
Det er heller ikke hensigtsmæs-
sigt at sænke elafgiften på elvar-
me i bred forstand, fordi gam-
meldags elvarme er en ineffektiv
måde at bruge el på, uanset
om elektriciteten er fremstillet
konventionelt eller vindbaseret.
Det koster lidt penge at få tilpas-
set afregningssystemerne til at
kunne skelne mellem almindelig
elvarme og elvarmepumper.
Men det er ikke en uoverskuelig
udfordring. Alternativt kan man
fastholde afgiften og øge til-
skuddet til varmepumper.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At afgifter på el til varmepumper nedsættes, uden at man
generelt rører ved elafgiften, herunder elafgiften for almindelig
elvarme.
2. At det undersøges, i hvor høj grad en dynamisk elafgift kan
gøre varmepumper økonomisk mere attraktive, jf. afsnittet
herom.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0022.png
AFGIFTER PÅ BRÆNDE ELLER
BRÆNDEFYRING
Flere og flere boligejere vælger
at opvarme deres boliger med
brændeovne, hvilket også ses i
statistikken over brug af brænde.
Brændefyring er årsagen til stør-
stedelen af partikelforureningen
fra danske kilder, og i mange vil-
lakvarterer oplever man proble-
mer med en dårligere luftkvalitet
pga. øget brug af brændeovne
til opvarmning. Brændefyring i
byerne underminerer endvidere
økonomien i den energieffek-
tive og miljøvenlige kollektive
varmeforsyning. Det Økologiske
Råd har udarbejdet et forslag til,
hvordan man kan beskatte bræn-
defyring ved at opsætte simple,
fjernaflæste temperaturmålere
i skorstenen, så man betaler pr.
time man har ild i ovnen. Afgif-
ten skal være højest på ældre og
mest forurenende ovne samt i
områder med kollektiv forsyning.
Det kan på boligområdet erstat-
te det tidligere forslag om en
afgift på brænde, som blev op-
givet efter pres fra bl.a. industri
og brændeovnsfolket og pga.
risiko for ulovlig grænsehandel
og afgrænsningsproblemer i
forhold til anden anvendelse af
træ. Alternativt skal der findes
en måde at få brænde til indivi-
duel afbrænding indarbejdet på
en effektiv måde i en bredere
beskatning af biomasse.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. Afgift på brændefyring, baseret på fjernaflæste målere i skor-
stenen med et tilhørende aflæsningssystem.
2. Alternativt kan der indføres en mere effektiv brændeafgift end
tidligere foreslået.
22 // DET ØKOLOGISKE RÅD
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0023.png
AFGIFTER I TILKNYTNING TIL VAND
OG SPILDEVAND
Der er dag flere afgifter på vand
(almindelig vandafgift, drikke-
vandsbidraget og vandafled-
ningsbidrag), men der stadigt
muligheder for videreudvikling.
Vandværkerne har i dag en frita-
gelse for at betale vandafgifter
op til 10 % spild. Denne fritagelse
bør sænkes til f.eks. 5 % for at
give et incitament til at foretage
yderligere tætning.
Som supplement hertil kan der
overvejes en øremærket vand-
spare afgift pr. kubikmeter vand,
leveret fra vandværker, som kan
give et stærkere incitament til
vandbesparelser ved at prove-
nuet øremærkes til at finansie-
re tilskud til rådgivning om og
investeringer i vandbesparelser
blandt forbrugere, der får vand
fra vandværker. Alternativt
kan samme resultat nås ved
at etablere en afgiftslignende
tarif, inspireret af PSO-tarif med
en fond til vandbesparelser i
vandværkernes regi, se afsnittet
PSO-tariffen.
Håndteringen af de store regn-
vandsmængder ved kraftig ned-
bør er et fælles ansvar, som ikke
alene skal betales af de mest
berørte kommuner og parcel-
ler. Derfor bør man overveje en
regnvandsafledningsafgift, der
beregnes med udgangspunkt i
boligens tagareal (trækkes fra
BBR-registeret). Der skal være
mulighed for at blive fritaget for
afgiften, hvis man sikrer en bedre
regnvandsnedsivning gennem
regnvandsfaskiner og lignende
tiltag, ligesom der skal indar-
bejdes særlige undtagelsesbe-
stemmelser for boliger i zoner,
hvor det pga. jordbundsforhold
og andet er svært at sikre bedre
nedsivning af regnvandet.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At man overvejer en vandspare afgift eller en tilsvarende
PSO-lignende ordning, hvor provenuet bruges til at fremme
investeringer i vandbesparelser.
2. At en regnvands afledningsafgift overvejes med visse undta-
gelsesbestemmelser.
VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 23
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0024.png
AFGIFTSÆNDRINGER PÅ LANDBRUGSOMRÅDET
Udbygning med biogasanlæg
har en tredobbelt positiv effekt:
De producerer vedvarende ener-
gi, reducerer afdampning af me-
tan og lattergas fra gylle og gør
kvælstof i det afgassede gød-
ningsprodukt mere tilgængeligt
for planterne, også til gavn for
vandmiljøet. Der er derfor brug
for at biogas gøres økonomisk
attraktivt for landbruget, bl.a.
ved at lægge en afgift på den
del af gyllen, der ikke anvendes
til biogasproduktion. Små brug
samt brug med fritgående dyr
bør dog fritages.
Det er vigtigt med afgifter på
pesticider, så andre løsninger
bliver mere attraktive til gavn
for sundhed, vand og miljø. Det
Økologiske Råd støtter de eksi-
sterende pesticid-afgifter, med
de stigninger og omlægninger,
der blev indført 2013. Afgifterne
bør evalueres – om de fører til
opnåelse af regeringens mål om
40 % reduktion i pesticidbelast-
ningen inden udgangen af 2015.
Der er ringe tilskyndelse til
energibesparelser i landbruget
pga. lave afgifter, bl.a. på brænd-
stoffer til traktorer og maskiner.
Afgiften ligger langt under ni-
veauet i andre sektorer og langt
under niveauet i de fleste andre
europæiske landes. Der er behov
for en afgiftsmæssig ligestilling,
eventuelt kombineret med en
tilbageførsel af provenuet til
landbruget, f.eks. i form af tilskud
til energibesparende foranstalt-
ninger.
Metan udslippet fra husdyr-
hold er et alvorligt problem for
klimaet. Men en metan-afgift vil
kun ramme dansk produktion og
friholde importerede animalske
produkter. I stedet kan man over-
veje en afgift på kød, se næste
afsnit.
Landbrugets ammoniakudslip
fra stalde er ligeledes et stort
miljøproblem, herunder for biodi-
versitet. For at give et incitament
til en reduktion i udslippene er
der behov for at yde støtte til
renere teknologi. Midlerne hertil
kan finansieres via et gebyr på
ammoniakudslip. Hermed ska-
bes en dobbelt tilskyndelse til at
sænke forureningen, idet gebyret
i denne sammenhæng vil have
effekt som en afgift.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At der lægges en afgift på den del af gyllen, som ikke anvendes til biogasproduktion. Små brug
samt brug med fritgående dyr bør fritages for en eventuel afgift. Provenuet kan anvendes til støt-
te til renere teknologi.
2. At der lægges afgift på transport-brændstoffer i landbruget, der svarer til det tilsvarende afgifts-
niveau i andre sektorer, eventuelt kombineret med en tilbageførsel af provenuet til erhvervet.
3. At der indføres støtte til ammoniakreduktion, finansieret via et gebyr på ammoniakudslip, som –
på samme måde som en afgift – vil gøre renere teknologi mere konkurrencedygtig.
24 // DET ØKOLOGISKE RÅD
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0025.png
FREMME AF SUNDE FØDEVARER VIA AFGIFTER
En ændring af kosten er nød-
vendig både på kort og langt
sigt af hensyn til folkesundhed,
samfundsøkonomi og klima. Der
bør bygges videre på gode og
dårlige erfaringer med afgifter
på alkohol og sukker, så forbru-
gerpriserne på skadelige pro-
dukter stiger, mens sunde varer
gøres relativt billigere.
Vi spiser for meget kød i forhold
til grøntsager. Den rigtige løs-
ning både for sundhed og klima
vil være en udvikling i retning af
mindre kød og mere vegetabilsk
kost. Især rødt kød skal begræn-
ses, da det giver det største
udslip af klimagasser. En sådan
udvikling kan understøttes med
en afgift på kød, der differentie-
res efter dyreart, idet okse- og
lammekød giver det højeste
CO
2
-udslip.
Ikke mindst er det væsentligt, at
de mest bæredygtige produkter,
nemlig de økologiske produkter,
gøres mere attraktive for forbru-
gerne. Det kan f.eks. ske ved at
reducere momsen på økologisk
frugt og grønt. En mere målret-
tet effekt kan opnås via tilskuds-
ordninger til økologiske varer.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At der indføres en kødafgift, med højest afgift på rødt kød
(okse og lam) med det højeste CO
2
-aftryk.
2. At der ses nærmere på muligheden for at sænke prisen på
frugt og grønt, ikke mindst på økologisk frugt og grønt, og
dermed gøre det til et mere attraktivt valg for forbrugerne –
enten ved at reducere momsen, eller at der alternativt overve-
jes tilskudsordninger.
VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 25
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0026.png
AFGIFTER PÅ SKADELIGE KEMIKALIER
Skadelige kemikalier skal udfases
til fordel for bedre alternativer,
og her kan en øget afgift også
være et effektivt virkemiddel –
som en forløber for et senere
forbud.
I år 2000 blev der indført en
afgift på de hormonforstyrrende
ftalat-blødgørere. Afgiften virke-
de godt ved at fremme en række
ftalatfri produkter, herunder
kabler. Men det har vist sig, at
den ikke er høj nok til gøre f.eks.
ftalatfrit medicinsk udstyr kon-
kurrencedygtigt. Det er uheldigt,
fordi det især er et problem, når
ftalater overføres direkte til men-
neskers blodkredsløb og hermed
via moder til foster, hvor ufor-
styrret hormonbalance er uhyre
vigtigt for en sund udvikling. Der
er brug for en væsentlig forhø-
jelse af afgiften – som også er
udhulet pga. manglende indek-
sering siden år 2000.
Imprægneringsmidler og tryk-
imprægneret træ er også et
væsentligt miljøproblem, fordi
beskyttelsesmidlerne udvaskes
og trænger ned i jorden. Træim-
prægneringsmidler er omfattet
af afgiften på bekæmpelsesmid-
ler, men med en særlig lav sats.
En forhøjelse ville gøre alterna-
tive metoder mere konkurrence-
dygtige.
DET ØKOLOGISKE RÅD
ANBEFALER
1. At ftalat-afgiften fordobles for at give øget incitament til ud-
fasning, bl.a. i medicinsk udstyr.
2. At afgift på imprægneringsmidler forøges betydeligt, gradue-
ret efter farlighed.
26 // DET ØKOLOGISKE RÅD
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0027.png
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd
1562855_0028.png
VISIONÆR
OG BÆREDYGTIG
BESKATNING
Dette hæfte handler om skatter og grønne afgifter. Hvorfor det er
en fordel – ikke bare for miljø og klima, men også for beskæftigel-
sen – hvis en større del af vores skatter kommer fra energi-, miljø- og
bilafgifter? Hæftet har også fokus på, hvordan højere energi- og
miljøafgifter kan indføres uden at skade konkurrenceevnen og den
sociale balance. Og endelig rummer hæftet en række forslag til, hvil-
ke områder man med fordel kan indføre højere afgifter på, hvis vi vil
nå de klima- og miljømæssige mål, vi i Danmark har sat os.
Du kan læse mere om Det Økologiske Råds arbejde med afgifter på
www.ecocouncil.dk
under Økonomi og Bæredygtighed.
Det Økologiske Råd er en miljøorganisation, som arbejder for at
fremme en bæredygtig omstilling af samfundet, så klima, miljø og
bæredygtighed tænkes ind i beslutningsprocessen hos virksomhe-
der, politikere og borgere.
Blegdamsvej 4B,
2200 København N.
Tlf. 33 15 09 77
[email protected]
www.ecocouncil.dk