Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 667
Offentligt
1670761_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 3. oktober 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat om “Draft Commission Implementing Regulation (EU) No
SANTE/../.. of … xx amending Implementing Regulation (EU) No 540/2011 as regards the extension of the
approval periods of the active substances acetamiprid, benzoic acid, flazasulfuron, mecoprop-P,
mepanipyrim, mesosulfuron, propineb, propoxycarbazon, propyzamid, propiconazol, pseudomonas
chlororaphis strain: MA 342, pyraclostrobin, quinoxyfen, thiacloprid, thiram, ziram, zoxamide, komitésag.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 6.-7. oktober
2016.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU i dag.
Regeringen agter at stemme for Kommissionens forslag.
Med venlig hilsen
Henrik Hedeman Olsen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 667: Notat om forlængelse af udløbsdatoen for en række aktivstoffer - Komitesag
1670761_0002.png
MFVM 141
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Draft Commission Implementing Regulation (EU) No SANTE/../.. of … xx
amending Implementing Regulation (EU) No 540/2011 as regards the extension
of the approval periods of the active substances acetamiprid, benzoic acid,
flazasulfuron, mecoprop-P, mepanipyrim, mesosulfuron, propineb,
propoxycarbazon, propyzamid, propiconazol, pseudomonas chlororaphis
strain: MA 342, pyraclostrobin, quinoxyfen, thiacloprid, thiram, ziram,
zoxamide (Komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår at forlænge udløbsdatoen for ovennævnte aktivstoffer, hvor godkendelsen i
henhold til forordning 1107/2009 udløber hhv. 31. januar og 30. april 2017. Hvis forslaget bliver
vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr.
540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer blive ændret til hhv. 31. januar 2018
og 30. april 2018 for ovennævnte stoffer.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU i dag.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner. Der er
marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med disse
aktivstoffer skal forlænges.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 6.-7.
oktober 2016.
Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge udløbstiden for de pågældende aktivstoffer for at
kunne nå genvurderingen, da der har været forsinkelser i vurderingen af stofferne. Regeringen
agter derfor at stemme for Kommissionens forslag.
Baggrund
Et foreløbigt forslag til Kommissionsforordning “Draft Commission Implementing Regulation (EU) No
SANTE/../.. of … xx amending Implementing Regulation (EU) No 540/2011 as regards the extension
of the approval periods of the active substances acetamiprid, benzoic acid, flazasulfuron, mecoprop-P,
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 667: Notat om forlængelse af udløbsdatoen for en række aktivstoffer - Komitesag
mepanipyrim, mesosulfuron, propineb, propoxycarbazon, propyzamid, propiconazol, pseudomonas
chlororaphis strain: MA 342, pyraclostrobin, quinoxyfen, thiacloprid, thiram, ziram, zoxamide.” er
fremsendt til medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel 17, som fastlægger,
at en godkendelse af et aktivstof kan forlænges i en periode, der er tilstrækkelig til at vurdere en
ansøgning om fornyet godkendelse.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke
forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag, eller
indenfor en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag, eller
indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan
Kommissionen vedtage forslaget.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om at forlænge godkendelsen af en række aktivstoffer, der tidligere har
været optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, og som med
plantebeskyttelsesmiddelforordningens ikrafttræden den 14. juni 2011 er overført til listen over
godkendte aktivstoffer (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår
listen over godkendte aktivstoffer).
Godkendelsen forventes forlænget for 10 aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber 31. januar 2017 og 7
aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber 30. april 2017. Det forventes, at udløbstiden for godkendelsen
af disse aktivstoffer vil blive så lang, at der vil blive tilstrækkelig tid til at gennemføre vurderingen af
ansøgningerne om fornyet godkendelse af de pågældende aktivstoffer. Godkendelsen er i forslaget
forlænget til hhv. 31. januar 2018 og 30. april 2018.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Udløbsdatoen for godkendelserne af de omhandlede stoffer er hhv. den 31. januar og 30. april 2017 i
henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009. Forordningen er
direkte gældende i Danmark.
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 667: Notat om forlængelse af udløbsdatoen for en række aktivstoffer - Komitesag
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer blive ændret. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med
disse aktivstoffer skal forlænges.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke
midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt eller ikke godkendt i
Danmark.
Acetamiprid, insektmiddel i bl.a. frugt, kartofler og prydplanter. Der er godkendt midler i
Danmark.
Benzosyre (benzoic acid), desinfektionsmiddel til rensning af udstyr og overflader i væksthuse.
Der er ikke godkendt midler i Danmark.
Flazasulfuron, ukrudtsmiddel i bl.a. druer, citrus og oliven. Der er ikke godkendte midler i
Danmark.
Mecoprop-P, ukrudtsmiddel i bl.a. korn. Der er godkendt midler i Danmark.
Mepanipyrim, svampemiddel til bl.a. jordbær. Der er godkendt midler i Danmark.
Mesosulfuron, ukrudtsmiddel i korn. Der er godkendt midler i Danmark.
Propineb, svampemiddel til bl.a. kartofler, stenfrugt, kernefrugt og bærbuske. Der er ikke
godkendt midler i Danmark.
Propoxycarbazon, ukrudtsmiddel i korn. Der er ikke godkendt midler i Danmark
Propyzamid, ukrudtsmiddel i bl.a. frø og bær. Der er godkendt midler i Danmark.
Propiconazol, svampemiddel i bl.a. korn, frugt og roer. Der er godkendt midler i Danmark.
Pseudomonas chlororaphis strain: MA 342, bejdsemiddel til korn og frø. Der er godkendt midler i
Danmark.
Pyraclostrobin, svampemiddel til bl.a. korn. Der er godkendt midler i Danmark.
Quinoxyfen, svampemiddel til korn. Der er ikke godkendt midler i Danmark.
Thiacloprid, insektmiddel i bl.a. frugt, grønsager og prydplanter. Der er godkendt midler i
Danmark
Thiram, bejdsemiddel mod svamp i korn. Der er godkendt midler i Danmark.
Ziram, afskrækningsmiddel. Der er ikke godkendt midler i Danmark.
Zoxamide, svampemiddel til kartofler. Der er godkendt midler i Danmark.
3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 667: Notat om forlængelse af udløbsdatoen for en række aktivstoffer - Komitesag
1670761_0005.png
Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-miljøspecialudvalget den 28.september. Der har ikke været
bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark støtter, at godkendelserne forlænges for de omfattede aktivstoffer. Danmark er enig med
Kommissionen i, at det er nødvendigt at give ekstra tid til at gøre igangværende vurderinger færdige.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget om forlænget godkendelse.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Det indstilles endvidere, at Folketingets Europaudvalg orienteres ved dette notat.
4