MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 659
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 29. september 2016

Sagsnummer: 2016-221

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober

2016.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

EU og Internationalt

Den 28. september 2016

MFVM 138

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

– Politisk enighed

KOM (2016) 545

side 2

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2017

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side 11

Forberedelse af det 25. årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse af

Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), Vilamoura, Portugal, den 14. - 21.

november 2016

– Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side 14

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet forordning om de finansielle regler

vedrørende Unionens almindelige budget og ændringer af forordning (EU) nr.

2012/2002, Europa-Parlament og Rådets forordninger (EU) nr. 1296/2013, nr.

1301/2013, nr. 1303/2013, nr. 1304/2013, nr. 1305/2013, nr. 1306/2013, nr.

1307/2013, nr. 1308/2013, nr. 1309/2013, nr. 1316/2013, nr. 223/2014, nr. 283/2014,

nr. 652/2014, og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 541/2014

(landbrugsdelen)

– Præsentation

KOM (2016) 605

side 16

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 10. oktober 2016

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

KOM (2016) 545

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. september 2016.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2017 omfatter fastsættelse af fiskerimulighederne for de

kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC

/kvoter for 2017. Forslaget indeholder ikke

forslag til TAC for torsk i hverken den vestlige eller den østlige del af Østersøen. Kommissionen har dog

efterfølgende med et non-paper foreslået meget væsentlige reduktioner for torsk i begge dele af Østersøen

samt en udvidelse af lukkeperioderne i den vestlige del af Østersøen. I forhold til 2016 indebærer forslaget

væsentlige stigninger i TAC for brisling og rødspætte samt stigning i TAC for sild i den vestlige og den

centrale del af Østersøen. For laks foreslås ligeledes en stigning i TAC, mens der for sild i Rigabugten og

laks i område 32 foreslås en reduktion.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 545 af 29. august 2016 fremsendt forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.

Forslaget er oversendt til Rådet den 30. august 2016 i en dansk sprogudgave.

Forslaget om fiskerimuligheder er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 med henblik på politisk

enighed.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande

og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med henblik på

at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som langt sigt.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det

Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2017 - KOM (2016) 396. Det

fremgår af disse principper, at såfremt der foreligger en forvaltningsplan, skal en sådan danne grundlag for

fastsættelse af fiskerimuligheder, og derudover vil Kommissionen foreslå, at TAC og kvoter for 2017

fastsættes på MSY

-niveau for bestande med fuld analytisk rådgivning og med MSY-estimater. Kun i tilfælde,

hvor meget store reduktioner i fiskerimulighederne, som i høj grad vil få alvorlige sociale og økonomiske

konsekvenser for den omfattede fiskerflåde og for lokalsamfundet, kan målsætning om at nå MSY-niveau i

2017 ifølge Kommissionens meddelelse kunne blive udsat til senere år, men dog senest til 2020.

TAC =

Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte fra bestanden på lang sigt

uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive foreslået på

baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for bevaring af

bestandene.

Ved rådgivning for bestande, der ikke fastlægges biologiske værdier for, anvendes den ”data begrænsede

tilgang”. Denne tilgang er anvendt for rødspætte i den østlige Østersø samt for sild i den botniske bugt og for

torsk i den østlige Østersø. Det bemærkes, at torsk i den østlige Østersø ikke er en ”data begrænset bestand”,

men at det er metoden for vurdering af databegrænsede bestande, som er lagt til grund for rådgivningen.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarelse af de

levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009. EU og Rusland har

ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder

for bestande fælles med Rusland også i 2017 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen har, hvor

det er relevant i forslaget til fiskerimuligheder, fraregnet de teoretiske russiske andele. EU’s fælles bestande

med Rusland er: Sild i den centrale Østersø, torsk i den østlige Østersø, laks og brisling. I 2010 blev der

opnået enighed om fordelingsnøglerne for laks (russisk andel = 1,9 % i ICES-områder 22-31, og 9,30 % i

ICES-område 32). For brisling er den russiske andel på 10,08 %. For torsk i den østlige Østersø og sild i den

centrale Østersø er EU-positionen, at de russiske andele skal baseres på de historiske andele svarende til

henholdsvis 5 % og 9,50 %, mens Rusland kræver henholdsvis 15,80 % og 11,80 %.

Fiskerimuligheder

ICES giver for andet år i træk en rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige

torskebestand, og ikke for de to forvaltningsområder. Denne metode komplicerer fastsættelse af kvoter for de

to forvaltningsområder, fordi en del af den såkaldte østbestand er udbredt i underområde 24, som udgør en

del af det vestlige forvaltningsområde. ICES har i sin rådgivning indregnet det tyske rekreative fiskeri, og har

i beregningen for det kommercielle fiskeri taget højde for dette.

Kommissionen har ikke i forslaget angivet fiskerimuligheder for torsk i de to forvaltningsområder.

Kommissionen afventede nye beskrivelser af fangstoptioner for torsk fra ICES, og om muligt en udmelding

fra BALTFISH

om indstilling til TAC niveauer kombineret med eventuelle supplerende forslag til

foranstaltninger. Som følge af at rådgivningen gives for de to torskebestande og ikke på forvaltningsområder,

angiver ICES på baggrund af fiskerimønstret en model for, i hvilket omfang den østlige bestand kan

henregnes til det vestlige forvaltningsområde og dermed fiskes i dette område. Denne model forudsætter, at

mængden af østtorsk, der kan fiskes i det østlige område reduceres med en mængde svarende til

fiskerimuligheder for østtorsk, som der gives mulighed for i det vestlige forvaltningsområde.

Følges den foreliggende rådgivning for torsk i underområde 22-24 (vestlig Østersø), vil dette indebære en

nedgang i TAC på 88 % i forhold i TAC for 2016, mens nedgangen i TAC for den østlige torskebestand

reduceres med 39 %

. Kommissionen har efterfølgende fremlagt et non-paper af den 14. september 2016, der

følger de i den videnskabelige rådgivning foreslåede reduktioner samt udvider lukkeperioderne i den vestlige

del af Østersøen, så der kun må fiskes torsk fra den 1. januar til den 1. februar og igen fra den 1. april til den

31. december 2017. I 2016 måtte der fiskes torsk i den vestlige del af Østersøen fra den 1. januar til den 14.

februar og fra den 1. april til den 31. december 2016. Der er ikke foreslået undtagelser fra lukkeperioden.

Forslaget indebærer tillige forøgelser i TAC for brisling og rødspætte på henholdsvis 39 % og 95 %, mens TAC

for laks øges med 10 % og for sild i den centrale Østersø med 8 %.

BALTFISH er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALTFISH Forum, hvor BSAC, ICES og

Kommissionen deltager ud over de berørte medlemslande. Dels finder samarbejdet sted i BALTFISH High Level Gruppen, hvor fiskeridirektørerne

og repræsentanter fra Kommissionen deltager.

ICES har i sin model ”overført” en mængde østtorsk til det vestlige forvaltningsområde, og således fremkommer en rådgivning for det vestlige

forvaltningsområde. Når der refereres til en reduktion i østbestanden, er reduktionen i ICES rådgivningen en reduktion i østbestanden, og ikke for det

østlige forvaltningsområde

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen trådte i kraft den 1. januar 2015 for bestande omfattet af

fangstbegrænsninger, jf. grundforordningen 1380/2013. I forbindelse med vedtagelsen af forordningen om

fiskerimuligheder i Østersøen for 2015 blev der taget højde for, at kvoter skulle dække fangsterne (i stedet for

landinger). Landingsforpligtelsen for rødspætte bliver omfattet af landingsforpligtigelsen pr. januar 2017, jf.

Kommissionens delegerede forordning 1396/2014. ICES har i sin rådgivning om TAC niveau på tilsvarende

vis taget højde for, at landingsforpligtigelsen for rødspætte træder i kraft pr. 1. januar 2017.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i

Østersøen, forordning. 2016/1139, trådte i kraft den 20. juli 2016. Den flerårige plan indeholder som noget

nyt spænd for værdier for MSY samt værdier for gydebiomasse for de relevante arter. Disse værdier er

bestemmende for fastsættelse af fiskerimuligheder. Det bemærkes, at Kommissionens forslag til

fiskerimuligheder tager udgangspunkt i en punktværdi for MSY, idet den nye flerårige forvaltningsplan ikke

var vedtaget på det tidspunkt, ICES udarbejdede rådgivningen for Østersøen.

Med den nye forvaltningsplan ophæves endvidere bestemmelserne i forordning. 1098/2007, herunder

bestemmelserne om lukkeperioder, dog med undtagelse af lukning af 3 mindre gydeområder.

Neden for er angivet en samlet oversigt over fiskerimuligheder for 2017 sammenlignet med 2016 samt i

relation til ICES rådgivningen for 2017.

Biologisk

rådgivning (for

Art

(Område)

2017 tons),

ændring i forhold

til TAC 2016 og

princip for

rådgivning

Rådgivningen gives

på baggrund af MSY

tilgang med F

MSY

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

=0,32 og dækker

Skagerrak/Kattegat

og område 22-24.

Maksimal fangst

56.802 tons, hvor 50

% til område 22-24 =

28.401 tons.

Rådgivningen baseret

på MSY tilgang med

MSY

=0,22.

Maksimal fangst

216.649 tons. EU

andel på 191.129 tons.

Rådgivningen baseret

på metoden for data

Torsk i den

østlige

Østersø

(25-32)

begrænset tilgang.

Maksimal

fangstmængde på

østbestanden angivet

26.994 tons, inkl.

andelen til Rusland.

EU mængde jf. ICES

Bestanden er i fremgang

med gydebiomasse over

forsigtighedsniveauet.

Fiskeridødeligheden var

0,26 (2015), altså under

MSY

0,32.

28.401

26.274

(14 %)

Kort biologisk status

Kommissionens

forslag for 2017

(tons)

TAC 2016 i tons

Procentuel

ændring

2016/2017

(%)

DK andel

af EU TAC

(%)

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29 og

32)

Fiskeridødeligheden var

med F=0,18 i 2015 under

MSY (0,22) med stabil

biomasse. 2014- årgangen

bidrager fortsat til en

positiv bestandsudvikling.

Biomassen har været svagt

stigende sidste år.

Bestanden er fortsat i dårlig

kondition, og det er

vanskeligt at

aldersbestemme torsken,

som fortsat ikke vokser som

ønsket.

24.927 (non-

paper)

41.143

- 39 %

(22 %)

191.129

177.505

7,7 %

(2 %)

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Biologisk

rådgivning (for

Art

(Område)

2017 tons),

ændring i forhold

til TAC 2016 og

princip for

rådgivning

rådgivning er på 25

644 tons, som total

østbestand.

Rådgivningen baseret

på MSY tilgang

baseret på F=0,15

altså

Torsk i den

vestlige

Østersø

(22-24)

sammenfaldende

med den laveste

værdi inden for

spændet på 0,15-

0,26.

Maksimal

fangstmængde på

forvaltningsområdet

er 1.588 tons

Rådgivning er

baseret på F

MSY

=0,37 for vestlige

del, område 21-

23(Kattegat, Sundet

Rødspætte

(22-32)

og Bælterne) og data

begrænset for

område 25-32.

Anbefalingen er en

maksimal fangst er

7.862 tons i hele for-

valtningsområdet.

Rådgivningen er givet

Laks (22-

31)

(stk.)

ud fra MSY tilgangen.

ICES anbefaler kvote

på max 116. 000 styk

Inklusiv andelen til

Rusland.

ICES har ikke ændret i

rådgivningen i forhold til

sidste år. ICES anbefaler

forvaltning med

udgangspunkt i de enkelte

flodbestande.

Gydebiomassen er over

Rådgivningen baseret

på F

MSY

= 0,26.

I 2015 var F= lidt

Brisling

(22-32)

over F

MSY

på 0,27.

Maksimal fangst 314

000 inklusiv andel til

Rusland. Til EU 282

349 tons.

MSY B

trigger

og har været i

stigning med en særdeles

god 2014 årgang. ICES

foreslår områdebaseret

forvaltning for de pelagiske

arter i område 25-26 af

hensyn til fødegrundlaget

for torsk.

Fiskeridødeligheden ligger

en anelse over F

MSY

som i

282.349

202.320

39,6 %

(9 %)

105.696 styk

95.928 styk

10 %

(20 %)

Fiskeridødeligheden har

siden 2008 været faldende

og biomassen stigende.

Bestanden i område i

område 21-23 er er en

analytisk bestand, og

TACfor denne del af

bestanden er steget

betydeligt og relativt

mindre for område 24-32.

7.862

4.034

95 %

(71 %)

Gydebiomassen er under

både B

MSY

, B

trigger og B

lim.

Fiskeridødeligheden

antages at ligge på 0,58

(2016), men er dog vurderet

til 0,88 i 2015. ICES angiver

undervurderet

fiskeridødelighed og

rekruttering samt

overvurderet biomasse over

de seneste år som

forklaringer på udviklingen

i bestanden.

1.588

(non-paper)

12.720

- 88 %

(43 %)

Kort biologisk status

Kommissionens

forslag for 2017

(tons)

TAC 2016 i tons

Procentuel

ændring

2016/2017

(%)

DK andel

af EU TAC

(%)

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Biologisk

rådgivning (for

Art

(Område)

2017 tons),

ændring i forhold

til TAC 2016 og

princip for

rådgivning

punkt værdi er 0,26.

Værdien er nedjusteret fra

0,29 til 0,26 på grund af

ændring i vurdering af

biomassen.

Kort biologisk status

Kommissionens

forslag for 2017

(tons)

TAC 2016 i tons

Procentuel

ændring

2016/2017

(%)

DK andel

af EU TAC

(%)

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler om

år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning. 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den

mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforordning 1380/2013. Sidst nævnte

forordning indeholder tillige bestemmelser om ”arts-fleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive fangster på

en målart med op til 9 % af kvoten for målarten, når ikke-målarten er inden for sikre biologiske grænser.

Fælles henstilling om supplerende tiltag for torsk

Det bemærkes, at det tyske formandskab for det regionale samarbejde i Østersøen (BALTFISH) i lyset af den

foreliggende videnskabelige rådgivning har fremlagt et foreløbigt udkast til fælles henstilling. Udkastet af 20.

september 2016 indeholder blandt andet forslag om at indføre en ”under-TAC” (sub-TAC) for område 22 og

23, som tager hensyn til mængden af vestlig torsk, som fanges i område 24. Formålet er at beskytte den

vestlige torsk ved at begrænse fangsterne i område 22 og 23. Endvidere foreslås det at genindføre en

lukkeperiode for område 22 og 23 i perioden 15. februar til 31. marts. Lukning i område 22 og 23 foreslås

ifølge det tyske BALTFISH formandskab kombineret med en undtagelse, således at fiskeri i lukkeperioden

dog kan foregå på dybder mellem 0 og 20 meter. Det er endvidere foreslået, at lukkeperioden også skal gælde

for rekreativt fiskeri, eftersom dette fiskeri udgør en forholdsvis stor andel af det samlede fiskeri efter torsk.

BALTFISH foreslår tillige at indføre en begrænsning i antallet af torsk (5 styk), som hver enkelt rekreative

fisker (lyst- og fritidsfisker) må bringe i land. Såfremt der opnås enighed i BALTFISH om en fælles

henstilling kan lukkeperioden vedtages gennem en delegeret retsakt, men Kommissionen har, jf. ovenfor,

foreslået den i forordningen om fiskerimuligheder for 2017. Dog er det ikke endeligt afklaret, om det

besluttes, at foranstaltningerne for rekreativt fiskeri helt eller delvist vil skulle vedtages nationalt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke

konsekvenser for EU’s budget.

En eventuel introduktion af supplerende foranstaltninger for det rekreative fiskeri skønnes at kunne

indebære øgede udgifter til kontrol af det rekreative fiskeri.

Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en stigning på 14 % i fiskerimuligheder udtrykt i tons

sammenlignet med 2016, dog eksklusiv den vestlige torsk, men antageligt inklusiv den østlige torsk, idet der i

baggrunden for forslaget er angivet et fald i østbestanden på 38 %.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har store erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så vidt angår

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

fiskerimuligheder for 2017 vil det få store økonomiske konsekvenser for de berørte danske fiskere og for

lokalsamfundene, hvis kvoterne for torsk, især torsk i det vestlige forvaltningsområde, reduceres i

overensstemmelser med ICES rådgivningen. Kommissionens forslag viser stigning i TAC for de pelagiske

bestande samt for rødspætte. Disse stigninger vil dog ikke kunne udligne indkomstnedgangen fra fiskeriet

efter torsk, idet dette fiskeri stadig udgør den væsentligste indkomstkilde for de berørte fiskere. Denne

antagelse underbygges af en rapport fra juli 2016, som Miljø-og Fødevareministeriet fik udarbejdet hos

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, Københavns Universitet, om de økonomiske

konsekvenser ved at følge rådgivningen for ICES for det vestlige forvaltningsområde.

Rapporten fra IFRO konkluderer, at næsten hele kvoten for torsk i underområde 22-24 er fordelt i form af

fartøjskvoteandele (FKA), og de fartøjer, der har kvoter for torsk i området, vil bære hele byrden af en

reduceret torskekvote. Problemet forstærkes af, at mindst 75 % af fartøjerne er så små, at de vil have

vanskeligt ved at skifte til andre fangstområder, eller sejle længere til søs, og fiske på kvoter, de måtte købe.

De økonomiske konsekvenser må således anses for at være store for de fiskere, der har størstedelen af deres

fiskeri i den vestlige Østersø. Med den nuværende bestandssituation, må det forventes, at et stort antal, især

af de mindre fartøjer under 15 meter, må forlade fiskeriet i løbet af 2017. Disse fartøjer har imidlertid fortsat

betydelige faste omkostninger, hvilket vil resultere i et væsentligt økonomisk tab, hvis de bliver nødsaget til

at forlade fiskeriet på grund af kvotereduktioner.

Rapporten konkluderer endvidere, at hvis det antages, at den reducerede torskekvote kun har indvirkning på

fangsten af torsk, vil den totale landingsværdi blive reduceret med 77 mio. kr. svarende til 22 %. Reduktionen

vil stige til 105 mio. kr. (31 %), hvis landingerne af andre arter også reduceres, da manglende torskekvote

stopper fiskeriet, fordi fiskeren ikke har kvote til bifangster af torsk. Konsekvensen for de små fartøjer vil

være betydelig med en reduktion i landingsværdien med op til 50 %. De store fartøjer, der fisker i andre

områder, er mindre påvirket med reduktioner på 15-20 %.

Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for

forarbejdningsindustrien og de øvrige følgeerhverv.

En genindførelse af lukkeperioder vil have visse erhvervsøkonomiske konsekvenser for de berørte fiskere

afhængig af, hvordan reglerne herom udformes.

Såfremt der genindføres lukkeperioder og/eller andre foranstaltninger, der også vil gælde for det rekreative

fiskeri, vil dette kunne have visse erhvervsøkonomiske konsekvenser for turbåde i det rekreative fiskeri

afhængig af, hvordan reglerne herom udformes.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje) og der er indkommet følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) kan tilslutte sig Kommissionens forslag for så vidt

angår sild, brisling og laks. For så vidt angår torsk i den vestlige Østersø (område 22-24), anbefaler DFPO, at

TAC maksimalt reduceres med 20 %, ellers vil store dele af det hjemmehørende fiskeri i Østersøen forsvinde.

DFPO henviser i den sammenhæng til IFRO’s rapport om de økonomiske konsekvenser af en markant

reduktion af kvoten. DFPO understreger, at det desuden vil have store konsekvenser for de lokale havne, som

sandsynligvis må lukke for fiskeriaktiviteter. Dette bekræftes ifølge DFPO af rapporten ”Socioøkonomiske

konsekvenser af et fiskeriophør i udvalgte kommuner”, som kommunerne Gribskov, Kerteminde, Nyborg,

Langeland, Ærø og Fåborg-Midtfyn, har udarbejdet. DFPO vurderer på den baggrund, at der er risiko for, at

de erhvervsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens forslag bliver endnu mere negative, end det anføres

af Miljø- og Fødevareministeriet. Dertil kommer ifølge DFPO de langsigtede konsekvenser af, at hvis fiskeriet

fra de mindre havne stopper, vil det betyde et permanent stop for fiskeriet i en række lokale havne, fordi de

nødvendige havnefaciliteter i havnene ikke kan opretholdes. DFPO vurderer derfor, at der i givet fald ikke vil

være nogen fartøjer med kvoter tilbage i de berørte havne, når kvoterne stiger igen.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

DFPO bemærker, at hvis torskekvoten reduceres med 20 %, så vil DFPO være indstillet på en fortsættelse af

den nuværende lukkeperiode i område 22 i vestlige Østersø, dog ikke i område 23 og 24. Desuden er der

behov for en undtagelse for fiskeri på dybder mellem 0-20 meter, da torsken gyder på dybere vand. DFPO

stiller sig helt uforstående over for Kommissionens forslag om at udvide lukkeperioden fra seks uger til to

måneder.

DFPO kan tilslutte sig en sub-TAC for område 22 og 23 og anfører, at man kunne se på mulighederne for at

reservere en mængde i område 22 og 23 til fiskere, som altid har fisket i de pågældende områder. DFPO

finder endvidere, at der også kunne blive behov for at se på kompensationsmuligheder (EHFF).

For torsk i østlige Østersø (område 25-32) kan DFPO ikke støtte forslaget om en reduktion af TAC på 38 %.

DFPO finder, at det ikke kan forsvares, at en kvote reduceres, når en bestand viser fremgang flere år i træk,

hvilket er tilfældet for torsk i den østlige Østersø.

For rødspætte finder DFPO, at den model, som ICES har anvendt for 2017 – og Kommissionen har baseret sit

forslag på - til fordelingen af mængden mellem forvaltningsområderne område 21-23 (Kattegat og den

vestligste Østersø, hvor 2015 er anvendt som referenceår, er acceptabel at anvende for 2017, men at det er en

ad hoc løsning). DFPO mener desuden, at rødspætte bør undtages fra reglerne om landingsforpligtelsen.

DFPO påpeger, at rødspættebestanden udviser en positiv udvikling trods den discard, der foregår.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at den finder det positivt, at der nu er

vedtaget en forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen. For så vidt angår sild i område 25-32 og

sild i vestlige Østersø, anbefaler DPPO at følge den biologiske rådgivning. For brisling i område 22-32

anbefaler DPPO, at TAC skal være 340.000 tons, og at man følger F

MSY

målet på F=0,26. DPPO anfører

desuden, at der ikke bør etableres en områdeforvaltning for brisling, da det faglige grundlag er for spinkelt,

og bemærker, at Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) deler denne holdning.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) finder, at en nedgang i kvoten i den størrelsesorden, som ICES

foreslår, vil dræbe det kystnære og skånsomme fiskeri i den vestlige Østersø. Det sørgelige resultat vil ifølge

foreningen blive, at en lang række kystfiskere, der fisker med skånsomme redskaber, og som derfor fanger

fisken på den mest miljørigtige måde, må lægge op. Det er ifølge foreningen vigtigt at nå MSY-mål, men det

må foregå langsommere, end ICES lægger op til, og der skal tages særlige hensyn til fiskere, der fisker

skånsomt. Det skånsomme fiskeri bør således efter foreningens opfattelse tilgodeses med en større andel af

kvoten i den vestlige Østersø – så disse fiskere ikke forsvinder ud af fiskeriet. FSK finder, at man må se på,

om man kan flytte torskefiskeriet i vestlig Østersø væk fra område 22-23, så de bliver reserveret til fartøjer,

som er hjemmehørende i området. Endvidere foreslår FSK, at et forbud mod trawlfiskeri og for øvrigt fiskeri

foregående på gydepladser – som findes på dybder mere end 20 meter - i februar og marts i område 22 og 23,

at flytte flådeelementer, der kan skiftet til andet fiskeri, væk fra torskefiskeriet, minimere bifangster af torsk,

indgå regionale aftaler om at mindske presset på torsk fra det rekreative fiskeri, reduktion i sæl og

skarvbestanden, herunder fremme sælsikre redskaber og endelig brug af midler fra EU’s hav- og fiskerifond,

EHFF, til kompensation for nedskæringer. Foreningen har spurgt til kamera ombord, og henviste til, at dette

i år har givet mulighed for at kunne fiske i lukkeperioden. Endelig er foreningen bekymret for

konsekvenserne i forhold til havnene.

Marine Ingredients Denmark (MID) har udtrykt generel bekymring for, at F

MSY

målet for brisling har ændret

sig flere gange de senere år, hvilket indebærer stor TAC-variation. Der blev dog udtrykt tilfredshed med, at

det for 2017 indebærer en væsentlig stigning i TAC.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) bemærker, at Kommissionen har foreslået at lukke område 22-24 for

fiskeri i perioden 1. februar til 31.marts, og at Kommissionen overvejer at begrænse det rekreative fiskeri for

at hjælpe den vestlige torskebestand. DSF understreger, at der bør tages højde for usikkerheden om

lystfiskernes påvirkning af torskebestanden, når reguleringen fastlægges. DSF har drøftet sagen med svenske

og tyske lystfiskere i foreningen European Anglers Alliance, og foreslår følgende:

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Danske, tyske og svenske lystfiskere må samarbejde om at skaffe mere troværdige fangsttal.

Mindstemålet for torsk i Østersøen sættes op til 45 cm for rekreative fiskere.

I område 24 bør fiskeriet forbydes på dybt vand, det vil sige dybere end 20 meter, i de seks uger hvor

torsken gyder. Forbuddet skal gælde alt fiskeri.

DSF vil ikke kunne acceptere en generel lukning af det rekreative fiskeri efter torsk i område 22 og 23 i

februar og marts måned. Det skyldes, at bestanden i Øresund ifølge DSF er i relativ god balance med

henvisning til trawlforbuddet i Øresund, og at der i netop disse måneder dyrkes et meget spektakulært og for

de lokale turbåde meget økonomisk vigtigt lystfiskeri i Øresund. DSF appellerer til en nuanceret tilgang, hvor

der tages hensyn til torskebestandene i de forskellige ICES-områder, og at der er al mulig grund til ikke at

tvinge en helt unødvendig regulering ned over Øresund, der i dag ifølge DSF må betragtes som et helt unikt

område i Østersøen. Desuden bemærker DSF, at der er brug for en grundig dialog med alle interessenter,

inden der træffes en beslutning.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det velbegrundet, at torskekvoten i vestlige Østersø reduceres

markant. DN bemærker dog, at det er uhensigtsmæssigt at underlægge torskefiskeri i område 23 i Øresund

samme restriktioner, som i områderne 22 og 24. DN bemærker, at Øresund har sin egen særdeles

veludviklede torskebestand både i alders- og størrelsesstruktur, og bemærker, at der ikke fiskes med trawl i

Øresund. DN anfører, at hovedårsagen til den store nedgang i torskebestanden i Østersøen er det omfattende

trawlfiskeri, og da trawlfiskeriet ikke er tilladt i Øresund, så bør fiskeriet i Øresund ikke undgælde for

nedgangen i Østersøen i øvrigt. DN fastslår, at Øresunds torskefiskeri bør holdes uden for de foreslåede

restriktioner.

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) er som udgangspunkt positive overfor tiltag, der har til formål at

fremme fiskebestandene, herunder også eventuelle begrænsninger i udøvelse af fiskeriet. DAFF anfører, at

for torsk i vestlige Østersø er der stillet forslag om, at der skal gælde samme begrænsninger for det rekreative

fiskeri som for øvrigt fiskeri. Samtidig foreligger der en biologisk rådgivning, som tilsiger, at restriktioner er

påkrævet. DAFF kan derfor støtte de nævnte restriktioner. Dog kan DAFF ikke støtte en særskilt

begrænsning i antallet af torsk (bag limit), som alene skal gælde det rekreative fiskeri, dels da der er tale om

en forskelsbehandling, og dels fordi det rekreative fiskeri i Danmark ikke har samme andel af fangsterne som

i for eksempel Tyskland. DAFF bemærker, at såfremt der alligevel indføres en bag limit, bør denne gælde pr.

fisketegn og ikke pr. båd.

En række organisationer Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, WWF,

Greenpeace, Levende Hav, The Fisheries Secretariat, Oceana og Pew har fremsendt et fælles brev, hvor der

opfordres til at følge den biologiske rådgivning for samtlige arter, og især for torsk i den vestlige Østersø.

Såfremt der måtte være tilfælde, hvor der påtænkes at blive anmodet om en udsættelse af at opnå F

MSY

målsætningen i 2017 opfordres der til en udpegning af disse og fremlæggelse af dokumentation for, at det vil

have alvorlige negative konsekvenser for de berørte fiskeflåders socioøkonomiske bæredygtighed.

Greenpeace Denmark henviser til MSY-mål i henhold til den nye forvaltningsplan i relation til torsk.

Organisationen finder, at man må se på mulighederne for at belønne fiskere, som fisker skånsomt. Endvidere

anføres, at det rekreative fiskeri burde begrænses, og endelig at man må se på kompensationsmuligheder.

Verdensnaturfonden (WWF) henviser også til den nye forvaltningsplans MSY-mål i relation til torsk og stiller

spørgsmål ved, hvordan den kan følges, hvis der skal tages socio-økonomiske hensyn. Organisationen finder,

at man må se på mulighederne for alternative fiskerimuligheder.

Der er ingen formel organisering af turbåde, hvorfor det ikke har været muligt at få et samlet høringssvar

dækkende hele vestlig Østersø. Miljø- og Fødevareministeriet har imidlertid gennem kontakt fået et

høringssvar fra visse turbåde i Øresund, hvoraf det fremgår, at de pågældende i udgangspunktet anerkender,

at torsken i Østersøen som helhed ikke har det godt, hvorfor det er i orden at indføre diverse tiltag i dette

område for at sikre torskebestanden. Når dette er sagt, er det fra flere sider blevet anført, at bestanden af

torsk i Øresund faktisk har det rigtig godt, og at fiskeriet i dette område som sådant er bæredygtigt. Det

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

vurderes, at det derfor ikke er rimeligt, at Øresund skal pålægges de samme restriktioner som de øvrige

områder. Både det at lukke for det rekreative fiskeri i to måneder, eller alternativt lave begrænsninger af

antallet af fisk pr. person anses ikke for berettiget set ud fra, hvordan bestanden af torsk har det i Øresund,

hvorfor område 23 bør fritages for eventuelle restriktioner. Det vurderes, at noget, som kunne gavne

torskene, vil være at sætte det nuværende mindstemål op til 45 cm, eller endnu bedre op til 50 cm.

Opfattelsen er, at dette vil gavne torskebestanden, idet alle torsk derved ville kunne bidrage med

reproduktion. Den tidligere reduktion af mindstemålene anses for at have bidraget til den situation, som nu

foreligger. Omsætningsmæssigt frygter man for fatale konsekvenser for turbådsfiskeriet som erhverv, hvis

fiskeriet forbydes i februar og marts, da det netop er dér, turbådene har deres primære indtjening baseret på

torskefiskeri, og som er grundlaget for, at fartøjerne kan vedligeholdes og drives resten af året. Ved at forbyde

torskefiskeriet i den periode, er vurderingen, at man med størst sandsynlighed vil lukke fuldstændigt for

turbådsfiskeriet, samt den turisme og indtægt, det medfører.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016. Der

må forudses meget vanskelige forhandlinger særligt om fiskerimulighederne for torsk.

Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og noterer sig med

tilfredshed den positive udvikling for brisling, rødspætte og flere af sildebestandene, idet man samtidig er

særdeles bekymret for situationen for torsk i begge forvaltningsområder, dog i særdeleshed for torsk i den

vestlige Østersø.

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af

videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen om

den fælles fiskeripolitik og forvaltningsplaner.

Regeringen har noteret sig, at den vestlige torskebestand fortsat er under målsætningen for bæredygtig

udnyttelse med udsigt til en markant reduktion i TAC for denne bestand, og dermed også alvorlige

økonomiske konsekvenser for de berørte fiskere. Regeringen finder, at de negative økonomiske konsekvenser

i en vis udstrækning kan afhjælpes ved i år at fravige principperne for rådgivningen ved blandt andet at

udsætte opnåelse af målsætningen om at nå MSY i 2017. Regeringen forudsætter således en betydeligt mere

begrænset reduktion i TAC end rådgivningen lægger op til ud fra socio-økonomiske hensyn.

Regeringen forudsætter ligeledes en mere begrænset reduktion i TAC for torsk i den østlige Østersø, end

rådgivningen lægger op til.

Regeringen arbejder for at TAC for torsk i henholdsvis den østlige og vestlige Østersø fastsættes efter en

ensartet metode i forhold til enten bestands- eller forvaltningsområdetilgang, og at relativ stabilitet

opretholdes.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til TAC for de bestande, som det

foreliggende forslag omfatter for brisling, sild, rødspætte og laks.

I forlængelse heraf, kan regeringen tilslutte sig en fælles henstilling om supplerende tiltag for torsk, forudsat

at lukkeperioderne tidsbegrænses, og at der gives de nødvendige undtagelser for mindre fartøjer og/eller

kystnære fiskerier (herunder dybdebegrænsning på 20 meter).

Endvidere arbejder regeringen for, at område 24 undtages og regeringen er indstillet på at overveje andre

foranstaltninger for det rekreative fiskeri, afhængigt af TAC for torsk i den vestlige Østersø.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 23. september 2016.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2017

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Forberedelse af konsultationer mellem EU og Norge er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 10. oktober 2016 for at identificere og drøfte væsentlige emner i de forestående konsultationer

med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder for 2017.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978 indgået to

årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Skagerrak. Der er tale om

aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to farvande. Derudover sker der en

afbalanceret udveksling af kvoter for en række ikke fælles forvaltede eller eksklusive bestande i farvandene

vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.

Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 8.-10. november 2016 i København,

mens anden runde er fastsat til den 28. november-2. december 2016 i Bergen.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej,

hvilling, rødspætte, sild og makrel) og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU

og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der

fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, kuller, hvilling, sej og sild aftalt

langsigtede forvaltningsplaner eller fælles forvaltningsprincipper, der løbende vil skulle tilpasses, blandt

andet i lyset af EU's målsætning om en fiskeridødelighed på MSY-niveau (maksimalt bæredygtigt udbytte)

senest i 2020.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som sperling,

havtaske, jomfruhummer og rejer samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og

kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Island og

Færøerne om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandinavisk) og makrel. EU, Norge og Færøerne

indgik i marts 2014 efter flere års konflikt en 5-årig aftale om fastsættelse af TAC for makrel og fordeling

heraf. Island har ikke tiltrådt aftalen. De senere år har kyststaterne ikke opnået enighed om fordelingen af

hverken atlanto-skandinavisk sild eller blåhvilling, og der foreligger således ingen aftaler om fordeling. For

2016 var der mellem EU og Norge aftalt gensidig adgang til fiskeri af dele af egne kvoter i hinandens farvande

på de to arter. I forhandlinger, som vil finde sted i oktober-november 2016, vil man forsøge at få aftaler i

stand med alle parter gældende fra 2017.

Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, kuller, mørksej, rejer og sild af betydning for

Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark

har hovedparten af EU’s kvote.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

For de vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)

følgende: Torsk -4 % (MSY); rødspætte +15 % (EU's forvaltningsplan)/-15% (MSY); ; mørksej +15 %

(forvaltningsplan)/+62% (MSY), sild (Nordsøen) -18 % (forvaltningsplan)/ -7 % (MSY). Rådgivningen for

kuller og rejer kommer først senere på senere på året.

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) giver for 2017 (ligesom for 2016) en samlet rådgivning for

rødspætte i Nordsøen og Skagerrak, og der vil derfor udover størrelsen af TAC’en også skulle tages stilling til

fordelingen mellem områderne, hvilket vil ske med udgangspunkt i den fælles anbefaling, der er kommet fra

en teknisk arbejdsgruppe. Hertil kommer forhandlinger om opjustering af kvoterne (”kvotetilskrivning”) for

visse arter, som følge af implementeringen af udsmidsforbuddet for de fælles demersale bestande i Nordsøen

og Skagerrak/Kattegat. Endelig vil der under forhandlingerne også være en opfølgning på drøftelser i

september 2016 om fiskeri henover grænsen i Skagerrak.

TAC for sperling for 2016 er fastsat i forordningen om fiskerimuligheder for perioden 1. januar til 31. oktober.

ICES rådgivning for bestanden offentliggøres 13. oktober 2016. Der skal derfor snarest fastsættes en TAC,

som gælder fra 1. november 2016. Den endelige EU-TAC gældende for hele perioden fra 1. november 2016 til

31. oktober 2017 vil så kunne fastsættes på rådsmødet i december 2016, hvor også resultatet af de årlige

fiskerikonsultationer med henholdsvis Norge og Færøerne er kendt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere fanger en

betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaftale, der har størst

betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil derfor have betydning for

fiskerierhvervets økonomi. Fiskerimulighedernes størrelse har selv sagt også afledte erhvervsøkonomiske

konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Høring

Forslaget har været i høring i §5-udvalget (fiskeri), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) understreger med henvisning til EØS-aftalen, at

balancen i forhold til udveksling af arktisk torsk skal fastlægges omkring 600.000-700.000 tons, som var det

niveau der fremgik af brevvekslingen ved aftalens indgåelse. DFPO lægger vægt på, at kvoten på havtaske i

norsk zone forøges. I forhold til forvaltning af fælles bestande finder DFPO, at der er behov for at rydde op i

forvaltningsstrategierne, så de opdateres og reelt bliver langsigtede strategier. Ifølge DFPO’s opfattelse er der

også behov for at se strategierne i sammenhæng med Kommissionens nyligt fremlagte forslag til demersal

plan i Nordsøen. DFPO finder, at der også er et Brexit aspekt. For så vidt angår rødspætte i Skagerrak og

Nordsøen hilser foreningen den fordeling, som en enstemmig arbejdsgruppe mellem EU og Norge har

foreslået, velkommen. I forhold til fælles forvaltning af nye arter bemærker DFPO, at man eventuelt vil

fremlægge et papir om at igangsætte et arbejde med henblik på fælles forvaltning af sperling.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker i forhold til sild i Nordsøen, at der er behov

for at opdatere forvaltningsstrategien. DPPO hilser det – med henvisning til EU’s anvendelse af brisling og

andre industriarter i balancen velkomment, hvis balancen kan bringes ned ved en lavere kvote for arktisk

torsk, så Norge tilbyder EU mindre torsk. DPPO understreger også, at man må se på, hvorvidt Brexit får

indflydelse på forhandlingerne.

Marine Ingredients Denmark (MID) anfører, at man ikke ønsker at overføre brisling til Norge.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende konsultationer mellem EU og Norge om

fiskerimuligheder for 2017 at tilkendegive deres holdning til forhandlingerne.

Regeringens generelle holdning

Det er af grundlæggende betydning, at EU-Norge-forhandlingerne om fiskerimulighederne i 2017 afsluttes i

2016, så fiskeriet i norsk zone kan påbegyndes fra årets begyndelse. Dette gælder uafhængigt af andre

forhandlinger.

Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingsposition forud for

forhandlingerne med Norge. Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2017 på grundlag af

videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte(MSY) i henhold til reformen af

den fælles fiskeripolitik samt forvaltningsplaner.

Regeringen lægger vægt på, at der i forhandlingsløsningerne tages højde for, at tredje del af EU's

udsmidsforbud omfattende visse nye arter/fiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat indføres gradvist fra

1. januar 2017.

Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning (opjustering af kvoterne), svarende til

udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, og at man i den

forbindelse tager højde for forskelle i discardrater mellem farvandsområderne, således at disse forskelle

afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive forvaltningsområder.

Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilvejebringes ved, at EU

ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen, er forpligtet til at tilbyde EU,

og at betalingen herfor overvejende sker ved overførsler fra farvandsområder uden for Nordsøen.

Regeringen arbejder for at optimere de traditionelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske,

jomfruhummer, lange og ”andre arter” i norsk zone.

Regeringen finder, at en vis stabilitet og dermed forudsigelighed er at foretrække ved fastlæggelse af flerårige

forvaltningsplaner frem for udelukkende at gå efter en kortsigtet maksimering af udbyttet.

Regeringen arbejder for, at der ved fordelingen af den nye TAC for rødspætte mellem Nordsøen og Skagerrak

tages passende hensyn til, at kvoten i Skagerrak i de senere år relativt set ikke er steget i samme omfang som

kvoten i Nordsøen.

Regeringen lægger vægt på mulighed for et fortsat fiskeri henover grænsen mellem EU og norsk zone i

Skagerrak.

Regeringen arbejder for, at der snarest muligt fastsættes en passende foreløbig EU-TAC for sperling under

hensyntagen til den biologiske rådgivning fra 1. november og resten af året, så der undgås et stop i fiskeriet

midt i sæsonen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Forberedelse af det 25. årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse af

Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), Vilamoura, Portugal, den 14. - 21.

november 2016

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

EU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet

(ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tunlignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet. Blandt

EU´s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske middelhavslande i området. ICCAT

afholder sit årsmøde den 14.-21. november 2016.

Baggrund

Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) afholder sit

årsmøde den 14.-21. november 2016 i Vilamoura, Portugal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regionalt

samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-

lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet.

ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 50 kontraherende parter, herunder EU, Storbritannien og Frankrig

(de sidste 2 på vegne af deres oversøiske territorier). EU har været medlem af ICCAT siden november 1997.

Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske Middelhavslande i området.

Danmark har ingen kvote til fiskeri af almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre arter

omfattet af ICCAT’s reguleringer.

ICCAT vedtog i 2006 en genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og i Middelhavet.

Planen indeholder blandt andet betingelser for fiskeriet, bestemmelser om fiskerikapacitet, visse tekniske

bestemmelser, herunder lukkede perioder og mindstemål samt kontrolforanstaltninger. På det årlige møde i

ICCAT i 2012 blev genopretningsplanen revideret og styrket. En ny flerårig genopretningsplan for almindelig

tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet er netop vedtaget med Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2016/1627. Formålet med den nye forordning har blandt andet været at konsolidere teksten i den

tidligere forordning på baggrund af henstillinger vedtaget i ICCAT og at sikre en ensartet og effektiv

anvendelse af foranstaltningerne i EU.

Rådet vedtog i en afgørelse af 8. juli 2014 et mandat til Kommissionen med fastlæggelse af EU’s holdning på

det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden for

rammerne af ICCAT blandt andet:

Forvalte ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet og målene i forbindelse med det maksimale

bæredygtige udbytte som fastsat i den fælles fiskeripolitik.

Søge synergi med den politik som EU følger som led i sine bilaterale fiskeriforbindelser med tredjelande,

og sikre sammenhæng med sine øvrige politikker.

Følge Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens meddelelse om den fælles fiskeripolitiks

eksterne dimension.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Tilstræbe at skabe lige betingelser for EU´s fiskeriflåde inden for ICCAT baseret på de samme principper

og standarder som dem, der gælder efter EU-retten, og fremme ensartet gennemførelse af henstillinger.

EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af blandt andet følgende

tiltag indenfor rammerne af ICCAT:

Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste foreliggende

videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)

og kvoter eller

indsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT, som resulterer i eller

opretholder udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte, hvor det er muligt inden

udgangen af 2015 og på et gradvis stigende grundlag senest inden udgangen af 2020.

Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

(IUU).

Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet.

Foranstaltninger, der skal reducere fiskeriets negative indvirkning på havets biodiversitet og det marine

økosystem mest muligt.

Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til formål at høste hajfinner, og på at

kræve, at alle hajer landes med finnerne på.

Fremme af sammenhængende holdninger med andre regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.

Endvidere vil EU når det gælder almindelig tun, desuden gennemføre genopretningsplanen for østlig tun

under hensyntagen til den seneste videnskabelige rådgivning og bygge videre på disse erfaringer med henblik

på at fremme lignende effektive strategier for vestlig tun på en ensartet måde.

Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert årlige møde (herunder særlige møder) i ICCAT

træffes de nødvendige foranstaltninger, således at EU’s holdning på disse møder tager hensyn til de seneste

statistiske, biologiske og andre relevante oplysninger i overensstemmelse med forhandlingsmandatets

principper og retningslinjer.

På årsmødet i 2015 blev der vedtaget en række EU-forslag med henblik på at opnå et mere bæredygtigt

tunfiskeri, blandt andet:

Beslutning om at følge et EU-forslag om en ramme for udviklingen af fangstkontrolregler og evaluering

af forvaltningsstrategi samt for en specifik fangst kontrol regel for nordlig hvid tun.

Vedtagelsen af en bevarelsesforanstaltning for sildehaj.

En samlet pakke for beskyttelses - og forvaltningsforanstaltninger for storøjet tun. Foranstaltningerne

omfatter en reduktion af den samlede tilladte fangstmængde samt foranstaltninger til at reducere

dødeligheden af ungfisk.

Vedtagelse af et elektronisk fangstdokumentationssystem for blåfinnet tun, der vil være et centralt

redskab til bevarelse af arten.

Der var også på årsmødet i 2015 fremskridt for så vidt angår en ændring af konventionen, selv om enkelte

spørgsmål stadig udestår.

På det kommende årsmøde i ICCAT forventes blandt andet drøftet forvaltningen af forskellige vigtige ICCAT-

arter samt arbejdet om ændring af ICCAT-konventionen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Der foreligger ikke information om forslag til nye ICCAT forvaltningsforanstaltninger, der vil kunne have

lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Forslaget har været i høring § 5-udvalget (fiskeri), hvor der ikke er indkommet bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdning.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri efter tun og andre bestande

inden for ICCAT’s forvaltningsområde.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet forordning om de finansielle regler

vedrørende Unionens almindelige budget og ændringer af forordning (EU) nr.

2012/2002, Europa-Parlament og Rådets forordninger (EU) nr. 1296/2013, nr.

1301/2013, nr. 1303/2013, nr. 1304/2013, nr. 1305/2013, nr. 1306/2013, nr.

1307/2013, nr. 1308/2013, nr. 1309/2013, nr. 1316/2013, nr. 223/2014, nr. 283/2014,

nr. 652/2014, og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 541/2014

(landbrugsdelen)

KOM (2016) 605

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har sammen med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020

(KOM(2016) 603) fremsat forslag til ændring af finansforordningen samt forenkling af en række

sektorretsakter, herunder på landbrugsområdet. Forslaget vil kunne bidrage til en vis administrativ

forenkling samt øgede muligheder for anvendelse af finansielle instrumenter herunder

indkomststabilisering i landdistriktspolitikken, men forslaget er begrænset i forhold til omfanget af

foreslåede forenklinger i den fælles landbrugspolitik. Forslaget (landbrugsdelen) har ingen konsekvenser

for beskyttelsesniveauet, hverken i Danmark eller i EU. Nedenstående gennemgås de af forslagets

elementer, som alene vedrører landbrugsområdet.

Baggrund

Kommissionen har den 14. september 2016 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og ændring af forordning (EU) nr.

2012/2002, Europa-Parlament og Rådets forordninger (EU) nr. 1296/2013, nr. 1301/2013, nr. 1303/2013,

nr. 1304/2013, nr. 1305/2013, nr. 1306/2013, nr. 1307/2013, nr. 1308/2013, nr. 1309/2013, nr. 1316/2013,

nr. 223/2014, nr. 283/2014, nr. 652/2014, og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 541/2014.

Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprogudgave.

Forslaget (landbrugsdelen) er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43 stk. 2, og kan vedtages af Rådet

og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 med henblik på

præsentation.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Formål og indhold

Kommissionen har sammen med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020

(KOM(2016) 603) fremsat forslag til ændring af finansforordningen 2012/2002, ændring af den generelle

forordning 1303/2013 om fælles bestemmelser for strukturfondene samt forenkling af en række

sektorretsakter, herunder på landbrugsområdet. Nedenstående gennemgås de af forslagets elementer, som

alene vedrører landbrugsområdet.

Ændring af forordning 1303/2013 om fælles bestemmelser for strukturfondene

Udvidelser af fondenes anvendelsesområde samt øget fleksibilitet

I forhold til lokale aktionsgrupper gøres det lettere at anvende midler fra flere af struktur- og

investeringsfondene til et givent projekt.

Regler om korrektion for nettoindtægter under og efter projektgennemførelsen

I forordningen om de fælles bestemmelser indgår et krav om korrektion af tilskud i tilfælde af, at der

genereres nettoindtægter under projektgennemførelsen, eller efter projektet er gennemført. Den eksisterende

undtagelse for støtte ydet under Landdistriktsfonden udvides til også at omfatte støtte fra Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond. Det foreslås med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2014.

Forvaltningsmyndighedens funktioner (kun Den Europæiske Hav- og Fiskerifond)

Kommissionen foreslår ændringer i bestemmelserne vedrørende forvaltningsmyndighedens opgaver i

forhold til forvaltning og administrativ kontrol af standardomkostninger. Dette forslag gælder kun for Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og strukturfondene.

Ændring af forordning 1305/2013 om landdistriktsudvikling

Udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)

Det foreslås, at det undtagelsesvist skal være muligt at fravige kravet om anvendelse af udvælgelseskriterier

til prioritering af projektstøtteansøgninger, herunder for ordninger til genopretning af skader i landbrug og

skovbrug. Ved fravigelser skal overvågningsudvalget konsulteres. Den nuværende frist for høring af

overvågningsudvalget ændres fra at være i forhold til godkendelsen af programmet til at være før åbning af

ansøgninger.

Finansielle instrumenter og risikostyring

I landdistriktsforordningen findes foranstaltninger, som kan anvendes til at reducere risici for eksempel ved

prisudsving og klima. Foranstaltningerne omfatter blandt bidrag til præmier for afgrøde-, dyre- og

planteforsikring samt hjælp til oprettelse af gensidige fonde, som kan yde støtte til landbrugere for tab lidt

som følge af ugunstige vejrforhold, udbrud af dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb eller

miljøhændelser. Foranstaltningerne omfatter også et indkomststabiliseringsredskab i form af en gensidig

fond til støtte for de landbrugere, som står over for en alvorlig nedgang i deres indkomst. Med forslaget

foreslås en række ændringer med henblik på at øge anvendelsen af disse instrumenter i

landdistriktsprogrammerne. Der foreslås blandt andet, at de gensidige fonde som noget nyt ikke skal dække

alle sektorer, men kan oprettes for specifikke sektorer, samt at midler fremover også kan anvendes til

etablering af sådanne fonde. Endvidere foreslås fleksibilitet i forhold til, at fondene kan yde kompensation

for dele af tabet, når indkomsttabet udgør mindst 20 % (hidtil 30 %).

Støtteberettigelse af pludselige socioøkonomiske ændringer

Det foreslås, at støtteberettigelse af udgifter i forbindelse med naturkatastrofer udvides til også at omfatte

andre katastrofehændelser og pludselige socioøkonomiske ændringer for eksempel som følge af migration,

samt at også udgifter, som opstår efter den pludselige hændelse, er støtteberettigede.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Bedrifts- og erhvervsudvikling for yngre landbrugere

Der foreslås ændrede støttebetingelser for støtte til bedrifts- erhvervsudvikling for yngre landbrugere, for

eksempel således at unge landmænd kan få støtte til etablering såvel ved etablering alene eller sammen med

andre landmænd. Støtten vil også kunne ske i form af finansielle instrumenter.

Investeringsstøtte

Støtte til investering i fysiske aktiver kan på nuværende tidspunkt ydes til forarbejdning, afsætning og/eller

udvikling af landbrugsprodukter, der er omfattet af bilag I til traktaten. Hvis støtten ydes i form af finansielle

instrumenter foreslås det, at også støtten også kan ydes i relation til produkter ud over de, som fremgår af

bilag I, såfremt investeringen bidrager til prioriteter for landdistriktspolitikken.

Ændring af forordning 1306/2013 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

Fastsættelse af tilpasningssats for finansiel disciplin

Med henblik på overholdelse af budgetlofterne for udgifterne til direkte landbrugsstøtte og

markedsordningen samt etablering af en årlig krisereserve skal der årligt fastlægges den nødvendige

tilpasningssats for at sikre finansiel disciplin. Det foreslås, at Kommissionen ikke længere skal inddrage

Europa-Parlamentet og Rådet ved fastlæggelse af den årlige tilpasningssats, men at dette i stedet sker via en

rådgivningskomiteprocedure. I det nuværende regelsæt vil rådgivningskomiteproceduren også blive anvendt,

såfremt Rådet og Europa-Parlamentet ikke har fastlagt årets tilpasningssats senest den 30. juni i et givet år.

Udnyttelse af midler i landdistriktsprogrammet

Medlemsstaterne vil med forslaget få op til fire i stedet for tre år til at begrunde over for Kommissionen, hvis

der er uforbrugte midler på landdistriktsprogrammet, som skyldes retslige eller administrative forhold, der

retfærdiggør, at fristen ikke skal gælde.

Tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt støtte

Ved uretmæssig udbetaling af støtte skal medlemsstaterne tilse, at støtten tilbagebetales inden for 4 år, og

inden for 8 år, hvis sagen er bragt for en domstol. Hvis det ikke inden for tidsfristen lykkes at opkræve

beløbet, deler Kommissionen og medlemsstaten på nuværende tidspunk tudgiften. (Såkaldte 50-50.) Med

forslaget vil hele udgiften skulle dækkes af medlemsstaterne.

Støttereduktion

På nuværende tidspunkt gælder, at hvis en støttemodtager ikke opfylder kriterierne for at modtage støtte, så

trækkes støtten helt eller delvist tilbage sammen med eventuelle betalingsrettigheder. Forslaget tilføjer og

præciserer, at når der er tale om nationale eller fællesskabsregler om offentligt udbud, så skal reduktionen af

støtten ske ud fra, hvor alvorlig den manglende overholdelse af reglerne er. Hertil kommer, at reduktionen

skal være proportional i forhold til, hvilke regler der ikke er overholdt. Reduktionen skal endvidere ske på

baggrund af retningslinjer om finansielle korrektioner fastsat af Kommissionen. Endelig kan

tilbagebetalingen ikke overskride størrelsen af transaktionens lovlige og formelle rigtighed.

Ændring af forordning 1307/2013 om direkte støtte

Aktive landbrugere

På nuværende tidspunkt ydes direkte støtte såfremt modtageren opfylder kravet om at være aktiv

landbruger, hvilket blandt andet indebærer, at det for visse virksomhedstyper skal godtgøres, at støtten

mindst udgør 5 % af de samlede indtjeninger fra ikke-landbrugsaktiviteter og at der skal udføres

minimumsaktiviteter på visse arealer. Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne med virkning fra 2018

kan lempe eller fravælge kravet om, at direkte støtte kun kan ydes til aktive landbrugere.

Støtte til unge landbrugere

Kommissionen foreslår at ophæve et støtteloft under ordningen for unge landbrugere. Således at

medlemsstater kan udbetale støtte til hele den unge landbrugers bedrift, og ikke længere er begrænset til

maksimalt 90 hektar pr. ansøger.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Koblet støtte

Kommissionen foreslår en generel hjemmel til, at Kommissionen i tilfælde af markedsubalancer midlertidigt

kan afkoble støtte, som ydes i forhold til produktionen, hvilket kan mindske produktionen.

Ændringen af forordning 1308/2013 om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter:

Udvidelse af støtteberettigede tiltag i frugt- og grøntsagssektoren

Inden for frugt- og grøntsektoren ydes i dag støtte til producentorganisationer, som etablerer

driftsprogrammer. Forskellige foranstaltninger under disse programmer er støtteberettigede. Det foreslås, at

rådgivning tilføjes som støtteberettiget foranstaltning. Det foreslås videre, at rådgivning skal kunne støttes

som kriseforanstaltning i medlemsstater, hvor få producenter er medlemmer af producentorganisationer,

hvorved EU-støtten kan udgøre 100 % mod normalt 50 %.

Adgang til at yde national støtte i frugt-og grøntsagssektoren

Adgangen til at yde supplerende national støtte i områder, hvor graden af organisering i

producentorganisationer er særligt lav, foreslås ændret, således at 14 på forhånd udpegede medlemsstater vil

kunne yde supplerende national støtte uden Kommissionens forudgående mellemkomst. Listen over

medlemsstater tilføjes som et bilag til forordningen. Bilaget vil blive revideret hvert femte år. Den nuværende

mulighed for få refunderet den supplerende nationale støtte i fjernes.

Ændring af forordning 652/2014 om finansiering i tilknytning til fødevarekæden mv.

Her er tale om en mindre ændring i de bestemmelser, der regulerer eksempelvis EU-finansiering af

vaccinationsprogrammer. EU-finansieringen af flerårige programmer kan ske i årlige rater i visse tilfælde, og

forslaget udvider denne mulighed.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og reviderer

eksisterende EU lovgivning. Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

Ændring af forordning 1303/2013 om fælles bestemmelser for strukturfondene

Undtagelsen fra reglerne om korrektion for nettoindtægter under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, kan

medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ændring af forordning 1305/2013 om landdistriktsudvikling

Ændringsforslagene skønnes at kunne udgøre visse lettelser for såvel støttemodtagere som administrationen

under landdistriktsprogrammet. En lang række af forslagene vedrører anvendelsen af risikohåndtering og

finansielle instrumenter, hvilket vil kunne øge anvendelsen af disse instrumenter. En forudsætning for deres

anvendelse er, at medlemsstaterne vælger at anvende disse i landdistriktsprogrammerne, som udarbejdes

med hjemmel i forordningen om landdistriktsudvikling. Det er positivt, at forslaget indeholder en afvigelse,

således at landdistriktsstøtte i form af finansielle instrumenter kan ydes til investeringer, som bidrager til

prioriteter for landdistriktspolitikken, og dermed ikke udelukkende til landbrugsprodukter.

Ændring af forordning 1306/2013 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

Det vurderes at være yderst begrænset, hvilke forenklinger de foreslåede ændringer indebærer, samtidig med

at medlemsstaterne fremover skal bære hele tabet, hvis det ikke lykkes medlemsstaterne at opkræve

uretmæssigt udbetale udgifter inden for en bestemt periode.

Ændring af forordning 1307/2013 om direkte støtte

De foreslåede ændringer vedrørende direkte støtte vurderes at medføre en mindre forenkling for

støttemodtagere og administration. Fjernes kravene i relation til aktive landbrugere, forventes det at ville

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

medføre en lempelse af de administrative byrder for ca. 1.000 ansøgere årligt. Forslag om fjernelse af

støttelofter for ordningen unge landbrugere kan medføre, at ca. 1.100 unge landbrugere kan modtage støtte

til dobbelt så mange arealer, svarende til ca. 50.000 hektar ekstra, estimeret på basis af 2016 data. Dette

estimeres at kunne medføre et yderligere støttebeløb omfordelt fra den direkte støtte på i alt 30 mio. kr. til

disse landbrugere.

Ændringen af forordning 1308/2013 om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter:

De foreslåede ændringer vurderes ikke umiddelbart at medføre ændringer for danske producenter og den

nationale administration i Danmark.

Ændringen af forordning 652/2014 om finansiering i tilknytning til fødevarekæden mv:

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser.

Høring

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærker generelt,

at omnibusforslaget

medfører en række justeringer til EU’s

struktur- og investeringsfonde, som følger forslaget til midtvejsevaluering af budgettet tæt. Der gives generelt

flere muligheder for, at uudnyttede midler i budgettet kan anvendes andetsteds i budgettet. I den forbindelse

bemærker Landbrug & Fødevarer, at behovet for midler til markeds- og kriseforanstaltninger kan variere fra

år til år, hvorfor det også er vigtig at sikre den nødvendige fleksibilitet i tilfælde af særlige krisesituationer.

Såfremt de ubrugte midler på dette område anvendes andre steder i EU-budgettet, vil det give mindre luft i

landbrugsbudgettet og dermed give et større pres for at anvende landbrugets krisereserve. Landbrug &

Fødevarer mener, at dette vil være en uhensigtsmæssig udvikling, eftersom krisereserven finansieres ved at

reducere den direkte landbrugsstøtte og således bliver opkrævet direkte hos de kriseramte landmænd.

Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at rækkeviden af alle elementerne i det omfattende forslag til

ændring af en lang række forordninger ikke endnu er gennemanalyseret. Det er således på mange områder

uklart, hvilke konsekvenser de mange små og store forslag har.

Landbrug & Fødevarer er bekymret over forslaget om at udvide anvendelsesområdet for landdistriktsfonden

gennem ændring af forordning 1303/2013 om fælles bestemmelser for strukturfondene. Det drejer sig

specifikt om kravet om, at en del af fondenes prioriteter fremover skal omfatte en passende anvendelse af

hver fond på migrations- og asylområdet. Det bør ifølge Landbrug og Fødevarer være op til den enkelte

medlemsstat at prioritere ressourcerne bedst muligt, og det er vigtigt at huske på formålet med

landdistriktspolitikken er at bidrage til landbrugspolitikkens formål som fastsat i traktaten, og dette bør ikke

fraviges.

Forslaget om muligheden for at overføre midler fra de europæiske investerings- og strukturfonde til

eksempelvis den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI) kan ikke støttes af Landbrug &

Fødevarer, så længe det ikke kan sikres, at midlerne øremærkes til formål inden for den fælles

landbrugspolitik. Det er vigtigt, at fleksibiliteten ikke medfører, at man helt bevæger sig væk fra, hvilke

formål fondene hver især har. Som minimum bør det i givet fald sikres, at fleksibiliteten går begge veje, så

midler fra EFSI kan overføres til de nationale landdistriktsprogrammer.

Kommissionen ønsker yderligere at udbrede anvendelsen af finansielle instrumenter under de europæiske

fonde, herunder landdistriktsfonden. Brug af finansielle instrumenter under det danske

landdistriktsprogram forudsætter ifølge Landbrug & Fødevarer en nærmere analyse af behovet i Danmark,

hvor man i dag har velfungerede instrumenter uden for EU’s landbrugspolitik som for eksempel

Vækstfonden. I Danmark findes der blandt andet en etableringslåneordning til unge landmænd i regi af

Vækstfonden. Det er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at der ikke opstår en situation, hvor det er en

ulempe for Danmark, at man arbejder med finansielle instrumenter uden for fondene, i forhold til at anvende

midlerne fra EU’s fonde. Landbrug & Fødevarer påpeget, at dette synspunkt også omfatter støtte til

virksomhedsetablering for unge landmænd, der ydes ved hjælp af finansielle instrumenter.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Der indgår et forslag om en årlig fremsendelse fra medlemsstaten til Kommissionen af en ændret

partnerskabsaftale inklusive de programændringer, der er godkendt det foregående kalenderår. Det er her

afgørende for Landbrug & Fødevarer, at der ikke i den forbindelse indføres en ekstra godkendelsesproces i

Kommissionen af de nationale landdistriktsprogrammer og ændringer.

I forhold til forslaget om justeringer af de indkomststabiliserende værktøjer fastslår Landbrug & Fødevarer,

at dette ikke får ikke direkte effekt for danske landmænd, da disse for nuværende ikke er en del af det danske

landdistriktsprogram. Landbrug & Fødevarer er generelt forbeholden overfor disse redskaber, og det bør

sikres, at der på sigt ikke opstår ulige konkurrencevilkår mellem europæiske landmænd, hvis instrumentet

får større udbredelse. Landbrug & Fødevarer mener generelt, at markedsbaserede risici skal adresses via

fælles, stabiliserende markedsinstrumenter på europæisk niveau samt øget markedsadgang til nye markeder

– og ikke igennem anticykliske forsikringsudbetalinger eller andre risikostyringsinstrumenter.

Kommissionen foreslår, at der indsættes en undtagelsesbestemmelse i landdistriktsforordningen med en

mulighed for at fravige kravet om anvendelse af udvælgelseskriterier til prioritering af

projektstøtteordninger. Landbrug & Fødevarer bakker op herom, såfremt det er baseret på en konkret

vurdering, der viser at anvendelsen af et prioriteringsinstrument vil være uhensigtsmæssig.

Der er et forslag om at udvide anvendelsesområdet for investeringsstøtte under landdistriktsprogrammet, så

støtte kan ydes til produkter, der ikke fremgår af bilag I af forordningen, såfremt investeringen bidrager til

prioriteter for landdistriktspolitikken. Landbrug & Fødevarer vil her igen gerne understrege vigtigheden af at

midler under landdistriktsfonden anvendes til formål inden for den fælles landbrugspolitik. Der er i forvejen

stor efterspørgsel efter at bruge midlerne inden for den fælles landbrugspolitik og herunder

landdistriktspolitikken. På den baggrund er Landbrug & Fødevarer meget forbeholden i forhold til udvide

anvendelsesområdet – og i givet fald kun forhold til områder, hvor man vil kunne sikre primærlandbruget en

væsentligt merindtjening eller anden gevinst.

I forhold til forslaget om at forlænge perioden til udnyttelse af midler i Landdistriktsprogrammet har

Landbrug & Fødevarer fokus på fuld hjemtagning af det nationale landdistriktsprogram og kan derfor støtte

tiltag, der øger muligheden for en øget hjemtagning.

Der indgår et forslag om at lempe sanktionerne ved overtrædelse af nationale eller fællesskabsregler om

offentligt udbud. Dette tiltag bakkes op af Landbrug & Fødevarer. Overholdelse af den nationale tilbudslov i

Danmark i forbindelse med udbetaling af projektstøtte fra landdistriktsprogrammet er en meget stor

udfordring. Vejledningen fra de danske myndigheder har historisk set været mangelfuld, og der er i den

danske administration øget fokus på kontrol heraf. I denne situation er der i høj grad brug for

proportionalitet i sanktionerne. Der er i øvrigt fortsat behov for fleksibilitet omkring udbudsreglerne i de

tilfælde, hvor der gives tilskud efter standardpriser, så forenklingspotentialet ved indførelse af

standardomkostninger også reelt høstes.

Der foreslås en forenkling til proceduren for vedtagelse af finansiel disciplin. Landbrug & Fødevarer mener i

den forbindelse, at der også bør kigges på, at den måde midlerne inddrives på under finansiel disciplin er

med til at skævvride, hvilke medlemsstater der bidrager relativt mest, når finansiel disciplin anvendes. Da

den gennemsnitlige bedriftstørrelse i Danmark er relativt høj, vil danske landmænd få relativt mindre glæde

af den fastsatte bundgrænse på 2.000 € og dermed bidrage relativt mere. Fastsætter man i stedet

tilpasningssatsen som en procentdel af det nationale loft, vil man undgå dette problem. Det vil stadig være

muligt at holde fast i grænsen på 2.000 €. Så er det blot et spørgsmål om omfordeling internt i

medlemsstaten og ikke omfordeling mellem medlemsstater.

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der laves enkelte forenklingstiltag vedrørende definitionen af

aktiv landbruger og støtteordningen for unge landbrugere. Landbrug & Fødevarer mener dog, at

ambitionsniveauet for forenkling af de komplicerede støtteregler er uambitiøst. Eksempelvis bør der også

kigges på at få forenklet kravet vedrørende afgrødevariation. Kravet om afgrødevariation giver store

udfordringer for mange mindre landbrug, som har store omkostninger forbundet med at skulle etablere en

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

eller to ekstra afgrøder. I sidste ende vil mange på sigt vælge enten at sælge eller bortforpagte jorden til en

større bedrift. Dermed vil kravet ikke have den ønskede effekt.

Økologisk Landsforening ønsker at orientere EU’s budget mod leveringen af offentlige goder.

Fødevareproduktion bør foregå på markedsvilkår, mens leverancen af offentlige goder til samfundet er en

ydelse, som landbruget kun kan levere, hvis landbruget får betaling for det. Og det er rimeligt at EU’s

landbrugsbudget anvendes til at tilvejebringe denne betaling, da det er fælles midler.

Økologisk Landsforening finder endvidere, at det gøres så enkelt som muligt at sikre plads til

miljøfokusområder. I den sammenhæng vil det være en fordel, hvis arealtilskuddet kan udbetales til

bedriftens matrikulerede areal eksklusiv befæstede arealer og arealer med bygninger, moser og skove. Til

imødekommelse af dette vil det være hensigtsmæssigt at det overlades til medlemslandet at fordele det

budget, som medlemslandet har fået til sit landbrugsareal sådan at forstå, at arealsatsen vil blive lavere men

med samme udbetaling på bedriftsniveau. Det vil være oplagt umiddelbart at gøre dette gældende på

økologiske bedrifter, der i forvejen ikke skal dokumentere, at de lever op til grønningskravene, idet de målt

på grønningskravene er ”green by definition”.

Der er endvidere behov for at anse arealer afsat til fjerkræ og svin som tilskudsberettigede, uanset at de er

beplantet med buske og træer. Disse dyr skal ud jævnfør økologireglerne, og arealerne skal være attraktive

for dyrene, hvilket forudsætter, at de har flerårig vegetation med træer og eller buske.

Økologisk Landsforeninger bemærker endvidere, at tilbagebetalingsreglerne bør justeres, så landmanden kan

ændre dispositioner på arealet for at give plads til natur uden at blive stillet overfor tilbagebetalingskrav. I

modsat fald modvirker støttereglerne, at der kommer mere biodiversitet ind i landbruget på trods af, at det er

et formuleret ønske for EU’s landbrugspolitik. Endelig er der behov for at gennemgå støttekriterierne, hvis

naturpleje er et mål for midlerne, idet det opleves, at der opstår konflikter, fordi kriterierne tager afsæt i

landbrugsaktivitet som egentlig mål, selvom midlerne egentlig var tiltænkt naturpleje. Det udløser meget

triste tilbagebetalingskrav, som afskrækker landmændene fra at søge på naturplejeordningerne til skade for

naturen fordi plejen dermed ikke finder sted.

DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) mener, at samtlige ændringer samt nye

regler for administration og kontrol med finansielle instrumenter skal indeholde krav om, at al offentlig

støtte og budgetgarantier udelukkende gives til projekter, der fremmer gunstig udvikling af velfærd for dyr,

samt biodiversitet og offentlig sundhed. DOSO mener endvidere, at borgernes pensionsopsparinger

(pension- og investeringsfonde) – i det omfang de anvendes til finansiering af projekter i landbruget –

udelukkende anvendes til finansiering af projekter, der fremmer en gunstig udvikling af velfærd for dyr, samt

biodiversitet og menneskers sundhed.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.

Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at forhandlingerne om landbrugsdelen ikke foregriber midtvejsevalueringen af

den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 samt forhandlingerne om finansforordningen, idet regeringen

arbejder for, at den fælles landbrugspolitik moderniseres for at underbygge en markedsorienteret og

konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for reel forenkling for landbrugere og

landdistrikter samt i administrationen igennem ændringer i såvel de grundlæggende basisforordninger som i

gennemførelsesbestemmelser. Fra regeringens side er der fokus på proportionalitet mellem kontrolkravene

(herunder sanktioner og støtte reduktioner), administrationsomkostningerne og den reelle risiko for EU-

budgettet.

Regeringen støtter forslagene til forenkling af den direkte støtte i forhold til definitionen af aktiv landmand

og større fleksibilitet i relation til støtte til unge landbrugere. Regeringen støtter yderligere forenkling af

landdistriktspolitikken, idet instrumenter til risikostyring og finansielle instrumenter bør respektere reglerne

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 659: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016, fra miljø- og fødevareministeren

i grøn boks i WTO-regi. Regeringen arbejder for yderligere forenkling under markedsordningen. Regeringen

arbejder for reel forenkling af den horisontale forordning og finder ikke, at forslagene om finansiel disciplin

og tilbagebetaling medfører forenkling for landmænd eller medlemsstaternes administration.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der oversendes efterfølgende et samlet grundnotat om alle elementerne i omnibusforslaget –

KOM(2016)605.