Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 646
Offentligt
1668284_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 26. september 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om
godkendelse af anvendelsen af trichloroethylene (TCE) som industrielt opløsningsmiddel i henhold til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH), komitésag.
Der skal stemmes skriftligt i sagen senest den 3. oktober 2016.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der
ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig
om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Ansøgerne har desuden demonstreret,
at de socio-økonomiske fordele opvejer risici for arbejdstagere, og at forbrugerne ikke vil blive udsat for stof-
fet hverken direkte eller gennem miljøet. Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.
Med venlig hilsen
Henrik Hedeman Olsen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 646: Notat om anvendelsen af TCE som industrielt opløsningsmiddel (REACH) (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
1668284_0002.png
Kemikalier
Den 22. september 2016
MFVM 131-16
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG SAMT MILJØ OG FØDEVAREUDVALG
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
trichloroethylene (TCE) som industrielt opløsningsmiddel i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af TCE
som industrielt opløsningsmiddel i henhold til i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Forslaget giver italienske A.L.P.A.-Azienda Lavorazione Prodotti
Ausiliari S.P.A. og Caffaro Industrie S.P.A. (A.L.P.A. og S.P.A.) tilladelse til efter optag på godkendel-
seslisten, bilag XIV i REACH, fortsat at anvende TCE i en periode på 7 år fra solnedgangsdatoen,
som er fastsat i REACH-forordningens bilag XIV, dvs. indtil den 21. april 2023.
Der skal stemmes skriftligt i sagen senest den 3. oktober 2016.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej
heller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete
sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Ansøgerne
har desuden demonstreret, at de socio-økonomiske fordele opvejer risici for arbejdstagere, og at
forbrugerne ikke vil blive udsat for stoffet hverken direkte eller gennem miljøet. Regeringen agter
derfor at stemme for forslaget.
Baggrund
Kommissionen fremsendte den 9. september 2016 ovennævnte forslag til skriftlig afstemning blandt
medlemsstaterne efter forskriftproceduren med kontrol med frist den 3. oktober 2016. Kommissionen
vil herefter i henhold til REACH træffe en forvaltningsafgørelse vedrørende ansøgningen fra A.L.P.A.
og S.P.A. om godkendelse til fortsat at anvende TCE i EU.
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemningen skal herefter ske i
henhold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 646: Notat om anvendelsen af TCE som industrielt opløsningsmiddel (REACH) (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
1668284_0003.png
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er kvali-
ficeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige. I
appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt hvor der
hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Formål og indhold
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomhederne A.L.P.A. og S.P.A. om forsat anvendelse af
TCE til følgende:
1.
Anvendelse som industrielt opløsningsmiddel i produktion af syntetisk gummi.
REACH-forordningen indeholder bestemmelser om indførelse af en godkendelsesordning for særligt
problematiske stoffer. Godkendelsesordningens formål er på sigt at udfase anvendelsen af særligt pro-
blematiske stoffer, når der findes alternativer, som er teknisk og økonomisk egnede og udgør en min-
dre risiko, og indtil da at sikre kontrol med anvendelsen samt sikre et højt beskyttelsesniveau for men-
nesker og miljø.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter mange virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder udfaser stofferne. I sidste ende skal de virk-
somheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om og få
godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici. I denne konkrete sag er der
tale om to virksomheder i Italien, som har søgt om godkendelse til årligt hver at kunne anvende 20
tons af stoffet.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
forsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Ansøgerne fremsendte den 16. oktober 2014 ansøgning om godkendelse af TCE til ovennævnte anven-
delse. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været behandlet af det Eu-
ropæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk vurde-
ring, SEAC, som den 8. juni 2015 har afgivet følgende udtalelser:
o
RAC konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. De konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og effektive i forhold til at
begrænse risikoen for arbejdstagerne, i den udstrækning disse anvendes, som beskrevet i
ansøgningen. Stoffet fjernes fra processen ved destillation og genfindes ikke i de færdige
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 646: Notat om anvendelsen af TCE som industrielt opløsningsmiddel (REACH) (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
1668284_0004.png
produkter. Ligeledes konkluderede RAC, at der er en meget lille risiko for, at befolkningen
udsættes for stofferne via spredning i miljøet.
o
SEAC har i deres analyse konkluderet, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative
stoffer eller teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har
desuden konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici
for menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
På grundlag af oplysninger i analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler
Kommissionen, at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 7 år fra solnedgangs-
datoen frem til den 21. april 2023 for den beskrevne anvendelse under forudsætning af anvendelse af
en række risikohåndteringsforanstaltninger. I fastsættelsen af godkendelsesperiodens længde er også
taget højde for, at analysen af alternativer ikke er uddybet tilstrækkelig til, at en længere godkendel-
sesperiode er berettiget. Derudover er det en forudsætning for godkendelsen, at ansøgerne implemen-
terer et overvågningsprogram omfattende årlige målinger af arbejdstagernes inhalation af stoffet og af
nedbrydningsprodukter i urinprøver.
Europa-Parlamentets udtalelser
Nærhedsprincippet
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Da formålet med forslaget til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU forvaltningsbeføjelser i alle-
rede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da stoffet ikke
genfindes i det færdige produkt.
Høring
Forslaget har været i høring i Miljøspecialudvalget i perioden 20. – 22. september 2016. Der fremkom
ikke substantielle bemærkninger i den forbindelse.
3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 646: Notat om anvendelsen af TCE som industrielt opløsningsmiddel (REACH) (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Regeringens generelle holdning
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemslande, som vil stemme for forslaget.
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socio-økonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
I det konkrete tilfælde drejer det sig om to konkrete virksomheders meget specifikke anvendelse af
stoffet som industrielt opløsningsmiddel i en samlet mængde på 40 tons om året, hvor der ikke findes
alternativer for ansøgerne. Ansøgerne har desuden demonstreret, at de socio-økonomiske fordele op-
vejer risici for arbejdstagere. Stoffet fjernes fra processen ved destillation og genfindes ikke i de færdi-
ge produkter, og forbrugerne vil ikke blive udsat for stofferne hverken direkte eller gennem miljøet.
Kemikalieagenturets komite, SEAC, har på baggrund af ansøgningerne foreslået, at godkendelsen gives
for en periode på 7 år, hvilket Kommissionen har fulgt. Herudover fremgår i Kommissionens forslag til
beslutning om godkendelse, vilkår om overvågning af arbejdstagernes udsættelse for stoffet gennem
årlige moniteringer.
Regeringen er på den baggrund positivt indstillet over for forslaget til gennemførelsesretsakt og kan
støtte, at godkendelsen gives.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4