MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 644: Grundnotat om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 644
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 26. september 2016

Sagsnummer: 2016-221

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om

ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008.

Med venlig hilsen

Hanne Lauger

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 644: Grundnotat om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

NaturErhvervstyrelsen/

Departementet

Den 23. september 2016

MFVM 133

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om f

orslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for

demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

KOM (2016) 493

Resumé

Forslaget omfatter en flerårig forvaltningsplan for demersale bestande, herunder torsk, kuller,

rødspætte, sej, tunge, hvilling og jomfruhummer i Nordsøen. Fiskeriet i Nordsøen er et

flerartsfiskeri, og planen finder derfor anvendelse på alle demersale bestande i Nordsøen. Hensigten

med planen er, at den skal sikre en bæredygtig udnyttelse af disse bestande og tilvejebringe stabile

fiskerimuligheder, idet det sikres, at forvaltningen er baseret på den seneste videnskabelige viden om

disse bestande samt andre aspekter af økosystemet og miljøet. Forslaget skønnes at berøre

beskyttelsesniveauet i Danmark positivt, da det kan bidrage til en mere stabil, forudsigelig og

bæredygtig forvaltning af fiskeriet i Nordsøen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 493 af 3. august 2016 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse

bestande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr.

1342/2008. Forslaget er oversendt til Rådet den 3. august 2016 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

For at opnå den fælles fiskeripolitiks mål om et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri skal der blandt andet

vedtages flerårige planer for forvaltningen af fiskeriet. Den foreslåede plan omfatter demersale

bestande og fiskeriet efter disse bestande i Nordsøen, herunder Skagerrak og Kattegat, samt

tilstødende farvande for visse arter. Demersalt fiskeri i Nordsøen, herunder Skagerrak og Kattegat, er

et flerartsfiskeri, hvor flere forskellige demersale arter tages i samme fangster. Planen skal bidrage til

opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks mål og navnlig til opnåelse og opretholdelse af maksimalt

bæredygtigt udbytte (MSY) for de berørte arter, bidrage til gennemførslen af landingsforpligtigelsen

for demersale bestande, og til gennemførslen af en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning.

I forslaget fastsættes bestemmelser om mål og målsatser, det vil sige opnåelse af en fiskeridødelighed,

som er i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (F

msy

), og er angivet i

intervaller som tilrådet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), samt

bevarelsesreferencepunkter angivet i gydebiomasse.

Planen vil primært blive anvendt på torsk, kuller, rødspætte, sej, tunge, hvilling og jomfruhummer i

Nordsøen, men også på alle andre demersale bestande og fiskeriet efter disse i Nordsøen. Bestandene

er opdelt i grupper afhængig af videnskabelige data til rådighed. Hovedgrupperne 1 og 2 dækker

henholdsvis demersale bestande med intervaller for fiskeridødelighed baseret på målsætningen om

maksimal bæredygtigt (F

msy

) (torsk, kuller, rødspætte, sej, tunge, hvilling) og jomfruhummer.

Grupperne 3 – 7 dækker øvrige demersale bestande.

Fiskerimulighederne skal fastsættes i overensstemmelse med de ovenfor nævnte mål indenfor de

fastsatte intervaller for fiskeridødelighed. Dette resulterer i, at bestandene forvaltes i

overensstemmelse med maksimalt bæredygtigt udbytte, og giver samtidig plads til at foretage

tilpasninger, hvis der er videnskabeligt grundlag herfor.

Gruppe 1 Bestand

Torsk i Nordsøen

Kuller

Rødspætte i Nordsøen

Sej

Tunge i Nordsøen

Tunge i Kattegat

Hvilling i Nordsøen

Gruppe 2 Funktionel enhed

(FU) for jomfruhummer

Afsnit IIIa FU 3 og 4

Farn Deeps FU 6

Fladen Ground FU 7

Firth of Forth FU 8

Moray Firth FU 9

Målinterval for fiskeridødelighed, som er forenelig med

opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte (F

MSY

)

Kolonne A

Kolonne B

0,22 – 0,33

0,33 – 0,49

0,25 – 0,37

0,37 – 0,52

0,13 – 0,19

0,19 – 0,27

0,20 – 0,32

0,32 – 0,43

0,11 – 0,20

0,20 – 0,37

0,19 – 0,22

0,22 – 0,26

ikke fastsat

Målinterval for fiskeridødelighed, som er forenelig med

opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte (

FMSY

) (som

befiskningsgrad)

Kolonne A

Kolonne B

0,056 – 0,079

0,079 – 0,079

0,07 – 0,081

0,081 – 0,081

0,066 – 0,075

0,075 – 0,075

0,106 – 0,163

0,163 – 0,163

0,091 – 0,118

0,118 – 0,118

Der foreslås beskyttelsesforanstaltninger for bestandene i gruppe 1 og 2. Hvis biomassen for en af

bestandene i et givet år ligger under de nævnte minimumsniveauer i kolonne B (B

lim

og Abundance

limit

)

skal der træffes passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre hurtig genopretning af den

pågældende bestand til over minimumsniveauet.

Gruppe 1 Bestand

Referencepunkt for

bestandens

mindstegydebiomasse (i ton)

(MSY B

trigger

)

Kolonne A

165.000

88.000

230.000

200.000

37.000

2.600

ikke fastsat

Grænsereferencepunkt for

biomasse (i ton) (B

lim

)

Kolonne B

118.000

63.000

160.000

106.000

26.300

1.850

ikke fastsat

Torsk i Nordsøen

Kuller

Rødspætte i Nordsøen

Sej

Tunge i Nordsøen

Tunge i Kattegat

Hvilling i Nordsøen

Gruppe 2 Funktionel enhed

(FU) for jomfruhummer

Afsnit IIIa FU 3 og 4

Farn Deeps FU 6

Fladen Ground FU 7

Firth of Forth FU 8

Moray Firth FU 9

Referencepunkt for

minimumsbestandsstørrelse

n (i millioner) (Abundance-

buffer)

Kolonne A

ikke relevant

999

3.583

362

262

Referencepunkt for

grænsebestandstørrelsen (i

millioner) (Abundance-

limit)

Kolonne B

ikke relevant

858

2.767

292

262

Hvis gydebiomassen for gruppe 1 og 2 ligger under værdien i kolonne A (MSY B

trigger

eller

Abundancebuffer) eller hvis den videnskabelige rådgivning viser, at der er behov for det for gruppe 3-

7, skal der vedtages særlige bevarelsesforanstaltninger. De særlige bevaringsforanstaltninger kan

vedrøre:

- Fiskeredskabers karakteristika, for eksempel maskestørrelser eller selektionsanordninger,

- Brugen af fiskeredskaber

- Forbud mod eller begrænsning af fiskeri i bestemte områder

- Forbud mod eller begrænsning af fiskeri eller anvendelse af visse typer redskaber i bestemte

perioder

- Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser

- Andre specifikationer knyttet til selektivitet.

Efter den nye grundforordning 1380/2013 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig

interesse med sigte på at nå målene i en flerårig forvaltningsplan i et regionalt samarbejde fremsætte

fælles henstillinger, som Kommissionen efterfølgende kan vedtage som gennemførelsesretsakter eller

delegerede retsakter. Medlemsstaterne i Nordsøen samarbejder regionalt inden for rammerne af

Scheveningen-gruppen

. I forslaget tildeles Kommissionen beføjelser til gennem delegerede retsakter

at vedtage bestemmelser vedrørende særlige bevarelsesforanstaltninger på baggrund af en fælles

henstilling fra Scheveningen-gruppen.

Forslaget fastsætter også bestemmelser om gennemførelse af landingsforpligtelsen. Følgende kan

vedtages gennem delegerede retsakter på baggrund af en fælles henstilling fra Scheveningen-gruppen:



Fritagelse af arter med høje overlevelsesrater



Fangster omfattet af de minimis-undtagelser



Fangstdokumentation



Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.

Forslaget til planen indeholder desuden bestemmelser om kontrolforanstaltninger, herunder

forhåndsanmeldelse og logbogskrav. Med forslaget sættes grænsen for krav om logbog på fartøjer ned

til en længde overalt på otte meter eller derover. Dette krav har tidligere været ti meter i Nordsøen, og

indebærer at flere små fartøjer fremover skal føre logbog. Fartøjer skal i højere grad forudanmelde

ankomst til havn, idet alle fangster nu skal forudanmeldes for fartøjer over 12 meter, mens fartøjer på

8-12 meter skal anmelde flere fangster.

Scheveningengruppen består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og

Kattegat, det vil sige Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Frankrig. Gruppen er

drivkraften i regionaliseringsprocessen, ikke mindst med hensyn til formulering af fælles henstillinger på

fiskeriområdet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der er allerede forudset

statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige ved gennemførelse af den fælles

fiskeripolitik, som er vedtaget i forbindelse med den nye grundforordning 1380/2013. Ligeledes er det

forudset, at overgangen til landingsforpligtelsen vil have erhvervsøkonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervet. På længere sigt forventes det imidlertid, at erhvervet kan opnå øget

indtjening som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri, og udviklingen af nye flerårige planer vurderes

at bidrage hertil.

Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Kommissionen har inden udarbejdelsen af forslaget til den flerårige plan fået udarbejdet en udførlig

konsekvensanalyse (blandt andet under hensyn til biologiske, miljømæssige og økonomisk-sociale

aspekter). I henhold til konsekvensanalysen, vil en flerårig plan for flerartsfiskeri have positive

miljømæssige konsekvenser, der forstærkes af 2020-deadline for fiskeridødelighed baseret på

målsætningen om maksimal bæredygtigt udbytte (F

msy

) (i grundforordningen skal medlemsstaterne

opnå maksimalt bæredygtigt udbytte ifølge grundforordningen) og en hurtig genopretningsperiode. I

konsekvensanalysen vurderes det også, at planen gennemsnitligt vil medføre positive økonomiske og

sociale konsekvenser som følge af lavere variable omkostninger og flere fiskeriressourcer.

Forenklingen ved at samle lovgivningen i én plan betragtes som en lettelse for fiskerne. Interessenters

og medlemsstaters involvering vil øges, idet der vil være en regional tilgang.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer imidlertid, at forslaget vil have visse administrative og

erhvervsøkonomiske konsekvenser: Ved at nedsætte logbogskravet til at gælde for fartøjer ned til otte

meter, skal flere fartøjer føre logbog. Fartøjer skal i højere grad forudanmelde ankomst til havn. Når

flere bestande omfattes af den flerårige plan, vil disse bestande også være omfattet af de

kontrolbestemmelser, der regulerer bestande omfattet af flerårige planer, herunder nationale

kontrolhandlingsprogrammer, udvidet opfølgning på visse alvorlige overtrædelser og specifikke

kontrol- og inspektionsprogrammer. Endelig forholder forslaget sig til den nuværende

torskegenopretningsplan, hvor der allerede er opnået politisk enighed om at afskaffe

indsatsreguleringen. De væsentligste lempelser i forhold til torskegenopretningsplanen forventes

derfor allerede at træde i kraft 1. januar 2017.

Forslaget skønnes at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark positivt, da det kan bidrage til en mere

stabil, forudsigelig og bæredygtig forvaltning af fiskeriet i Nordsøen.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) bemærker, at Kommissionens forslag er

meget vidtrækkende i forhold til fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat m.m. Forslaget vil kunne

få store konsekvenser for dansk fiskeri og det er centralt, at en vedtagelse først sker efter et grundigt og

seriøst forarbejde. I den sammenhæng er der behov for en analyse af, hvilke konsekvenser et eventuelt

Brexit vil have af konsekvenser for forvaltningen af de i forslaget indeholdt fiskebestande og for selve

forvaltningsplanen.

Et væsentligt spørgsmål er også, hvordan der sikres sammenhæng mellem forslaget og det arbejde,

som EU har med Norge om fælles forvaltning for torsk, kuller, sej, hvilling og rødspætter. DFPO har

gennem de senere år været en af fortalerne i EU for, at der ved fiskeriforvaltningen arbejdes med et

”bånd” omkring F

msy

frem for et enkeltpunkts-estimat. Derfor er DFPO principielt positive overfor som

foreslået at arbejde med intervaller for fiskeridødeligheden. DFPO skal dog have gennemanalyseret

forslaget og ikke mindst analyseret de foreslåede intervaller - ”bånd” - for fiskeridødeligheden

nærmere. Under alle omstændigheder skal det også sikres, at disse bånd kan justeres i lyset den

biologiske rådgivning – og udviklingen i fiskeriforvaltningen, for eksempel som følge af EU’s

samarbejde med Norge. Det skal samtidig sikres, at der med en eventuel vedtagelse af forslaget er afsat

tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at sikre, at ”den seneste videnskabelige viden” er så valid og

opdateret som muligt.

Hvad angår forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser så er DFPO uforstående over for, at

Kommissionen tilsyneladende anfører, ”at planen gennemsnitligt vil medføre positive og sociale

konsekvenser som følge af lavere variable omkostninger og flere fiskeriressourcer”. Tilsvarende er det

heller ikke DFPO’s opfattelse, at forslaget nødvendigvis vil ”tilvejebringe stabile fiskerimuligheder”.

DFPO anbefaler derfor, at der snarest bliver udarbejdet en konkret økonomisk konsekvensanalyse af

forslaget for dansk fiskeri. Det skal i den sammenhæng også vurderes, hvad forskellige scenarier for

valg af intervaller for fiskeridødelighed vil have af konsekvenser for dansk fiskeri.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger, men det forventes, at de generelt forholder

sig positivt til vedtagelsen af en ny flerårig plan for Nordsøen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er grundlæggende positiv over for fremlæggelsen af forslaget til en flerårig plan i

Nordsøen.

Regeringen finder, at forvaltningsplanen vil være et særdeles vigtigt instrument til at sikre en fortsat

bæredygtig udvikling af fiskerierne, og den vil give mulighed for at indføre eventuelle supplerende

forvaltningstiltag.

Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri, og som generelt

princip kan regeringen tilslutte sig, at der fastsættes rammer, der giver mulighed for, at kvoterne i

Nordsøen fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning og målsætningen om maksimalt

bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.

Regeringen forholder sig positivt til, at bæredygtig udnyttelse af kvoter fastlægges i form af et

målinterval af værdier for målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), og ikke som

enkelte værdier.

I forslaget ophæves den nuværende genopretningsplan for torsk, der dog forventes erstattet af en

midlertidig plan fra 1. januar 2017, der blev opnået enighed om mellem Rådet, Kommissionen og

Europa-Parlamentet i juni 2016, hvor fiskeriindsatsreguleringen afskaffes, men med fastholdelse af

ordningen for særlige fiskeritilladelser vedrørende motoreffektbegrænsning (kW). Regeringen støtter,

at denne ordning bør afskaffes med den nye flerårige plan.

Regeringen lægger vægt på, at eventuelle særlige foranstaltninger til beskyttelse af de omfattede

bestande er baseret på en videnskabelig rådgivning, og at der er sammenhæng mellem mål og midler.

Regeringen støtter endvidere, at Rådet og Europa-Parlamentet fastsætter de overordnede principper

og strategiske rammer, idet planen samtidig regionalt giver mulighed for at beslutte, hvordan denne

bedst gennemføres i området. Regeringen finder det samtidig vigtigt, at der søges opnået ensartede

vilkår for fiskerierhvervet inden for de forskellige regionale farvandsområder i EU.

Regeringen kan generelt støtte, at der gives mulighed for gennemførelse af delegerede retsakter inden

for grundforordningens ramme. Denne støtte skal ses i sammenhæng med, at de delegerede retsakter

som udgangspunkt bør udformes på baggrund af fælles henstillinger, som der opnås enighed om,

blandt medlemsstaterne regionalt i Nordsøen, idet regeringen vil arbejde for, at der reserveres

tilstrækkelig tid til, at medlemsstaterne regionalt kan udforme og opnå enighed om de fælles

henstillinger.

Regeringen finder, at det er afgørende, at der opnås tilstrækkelig fleksibilitet til TAC-fastsættelsen

(den samlede tilladte fangstmængde) for databegrænsede bestande, hvor der ses en positiv

bestandsudvikling, som for eksempel torsk i Kattegat, idet der skal kunne tages højde for tendenser i

bestanden og i fiskeriet.

Regeringen finder, at reglerne bør være enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive. I den

sammenhæng forholder regeringen sig skeptisk til forslaget om en generel udvidelse af logbogskravet

for alle fartøjer i Nordsøen, derimod bør der ses på muligheden for mere hensigtsmæssige

logbogskrav. Ligeledes finder regeringen, at der er behov for at vurdere omkostningseffektiviteten i

forhold til at inkludere alle demersale arter i planen.

Endelig arbejder regeringen for, at der - i afventen af en flerårig plan for pelagiske bestande i

Nordsøen - i den foreliggende plan indsættes en bestemmelse om en tolerancemargin i logbogen for så

vidt angår fangster, der landes usorteret (bulk) i lighed med bestemmelsen i den flerårige plan for

Østersøen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forslaget om den midlertidige plan blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den

8. april 2016 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. april 2016, jf. samlenotat oversendt

den 31. mart 2016.