Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 642
Offentligt
KYBL – ændring 2016
Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse
§1
I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 15. af 8. januar 2016, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1a, stk. 2
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Ejere af fast ejendom, som vil kunne opnå en beskyttelse eller en anden fordel af en
kystbeskyttelsesforanstaltning kan anmode kommunalbestyrelsen om at igangsætte en proces for
afklaring af, om der skal søges gennemført et kystbeskyttelsesprojekt. Kommunalbestyrelsen kan selv
iværksætte denne proces uden forudgående konkret anmodning.«
Stk. 2 og stk. 3 bliver herefter stk. 3 og stk. 4.«
2.
I
stk. 4
ændres »ansøgerne» til: »den eller de anmodende parter«
3.
Efter § 1a, stk. 4 indsættes som nyt stk. 5 og 6:
»Stk.
5.
Miljø- og fødevareministeren kan efter kommunalbestyrelsens anmodning bistå som sagkyndig
under sagens videre behandling.
Stk. 6.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om krav til anmodningen efter stk. 2, herunder
om, hvilke oplysninger der skal tilvejebringes, og om, at anmodningen skal indgives digitalt, herunder om
anvendelse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater, skemaer og NemID.«
4.
I
§ 2, stk. 1
ændres »Kystdirektoratet» til: »miljø- og fødevareministeren«, samt »en udtalelse fra de
grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt i henhold til § 3, stk. 5« til: »eventuelt en udtalelse fra de
ejere af fast ejendom, der kan opnå beskyttelse eller en anden fordel ved et kystbeskyttelsesanlæg. «
5.
§ 2, stk. 2
ophæves og i stedet indsættes som nyt stk. 2:
»Stk.
2.
Anmodning om udtalelse skal indeholde en redegørelse for hvilke
kystbeskyttelsesforanstaltninger der planlægges iværksat, samt projektets foreslåede linjeføring.«
6.
Efter
§ 2
indsættes:
Ȥ
2 a.
Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af udtalelsen, jf. § 2, afgørelse om hvorvidt sagen
skal fremmes.«
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ikke at fremme sagen, underrettes de
anmodende parter, jf. § 1 a, stk. 2.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at fremme sagen, underrettes de ejere af fast
ejendom, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel af foranstaltningen.
7.
§ 3
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ
3.
Hvis Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at fremme sagen, jf. § 2a, stk. 3, kan
kommunalbestyrelsen vælge at afholde et eller flere møder med de ejere af fast ejendom, som opnår
beskyttelse eller en anden fordel ved kystbeskyttelsesprojektet.«
8.
§ 4
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ
4.
Kommunalbestyrelsen skal sende det konkrete projekt i høring hos alle, som kan blive pålagt
bidragspligt, jf. § 9, samt interessenter, jf. § 18 a. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre
projektet. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 2.
Fristen for at indsende bemærkninger efter stk. 1 er 4 uger fra den dag, høringen er
offentliggjort.
Stk. 3.
Det projekt, som kommunalbestyrelsen sender i høring, skal indeholde en redegørelse for, hvilke
foranstaltninger, der skal gennemføres. Redegørelsen skal endvidere indeholde oplysning om, hvordan
kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal udføres, samt hvorledes udgifterne skal afholdes og fordeles,
herunder:
1
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
1)
2)
3)
4)
5)
Sagens forberedelse, forundersøgelser, projektering, udførelse og tilsyn.
Drift, vedligeholdelse og andre løbende foranstaltninger.
Ekspropriation, jf. § 6.
Finansiering, jf. § 9.
Bidragsfordeling, jf. § 9a.«
9.
§ 5
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ
5.
Når fristen jf. § 4, stk. 2 er udløbet, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om det konkrete
projekt.
Stk. 2.
Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om det konkrete projekt, jf. stk. 1 kan
kommunalbestyrelsen foretage mindre ændringer i det projekt, der har været sendt i høring. Berører
ændringen på væsentlig måde ejere af fast ejendom eller interessenter, jf. § 18 a, end dem der ved
indsigelse har foranlediget ændringen, kan afgørelse ikke træffes, før de pågældende har haft lejlighed til
at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringerne er så væsentlige, at der
foreligger et nyt projekt, skal det offentliggøres jf. § 4.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at der ikke skal gennemføres et konkret projekt,
skal afgørelsen sendes til de parter og andre, som har haft projektet i høring efter § 4, og afgørelsen skal
tillige offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 4.
Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at det konkrete projekt skal gennemføres, skal
afgørelsen sendes til de parter og andre, som har fået projektet i høring efter § 4, og afgørelsen skal
tillige offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 5.
Efter udløbet af klageperioden, jf. § 18 a, stk. 3, jf. § 5, stk. 4 ansøger kommunalbestyrelsen om
tilladelse til udførelse af det konkrete vedtagne projekt hos miljø- og fødevareministeren, jf. § 16, stk.
1.«
10.
I
§ 6, stk. 1
ændres »beslutning« til: »afgørelse«.
11.
I
§ 6, stk. 2
ændres »beslutte« til: »afgøre«.
12.
I
§ 7, stk. 1
ændres »beslutte« til: »afgøre«.
13.
I
§ 7, stk. 3, 2. pkt.
ændres »Beslutning« til: »Afgørelse«.
14.
I
§ 8, stk. 1
ændres »vedtægten« til: »medlemspligt af laget«.
15.
Efter
§ 9
indsættes:
Ȥ
9 a.
Kommunalbestyrelsen kan i sin afgørelse efter § 5 pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en
beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse
fastsættes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Hvis en kommune bidrager med et beløb ud over, hvad der måtte være pålagt kommunen i
henhold til stk. 1 kan miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra kommunen pålægge en anden
kommune, der er berørt af beskyttelsesforanstaltningen, at bidrage med indtil samme beløb.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse på både anlægsudgifter, driftsudgifter og andre udgifter.«
16.
Før § 18 indsættes som overskrift
»Klage og søgsmål«
17.
I § 18, stk. 1, 2. pkt. ændres: »§ 2, stk. 2« til: »§ 2 a, stk. 2«.
18.
Efter
§ 18 stk. 1
indsættes som nyt stk. 2:
»Stk.
2.
Afgørelser efter lovens § 2 a, stk. 3 kan ikke påklages.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
19.
Efter
§ 18 a
indsættes:
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
Ȥ
18 b.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være
anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt
bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.«
20.
Efter
§ 20, stk. 3
indsættes som stk. 4:
»Stk.
4.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1 og for
overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt efter loven.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den XX. XXXX 2017.
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1.Kommunalbestyrelsens hjemmel til at afgøre kap. 1a sager
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2.Parter der kan rejse en sag samt pålægges bidragspligt
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3.Processen i kap. 1a
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4.Mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5.Frist for anlæggelse af sag ved domstolene
3.6.Forældelsesfrist ved straf for overtrædelse af kystbeskyttelsesloven
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget vedrører hovedsageligt reglerne i kap 1a i lov om kystbeskyttelse (herefter
kystbeskyttelsesloven), som omfatter kommunernes kompetence til at gennemføre helhedsløsninger over
længere strækninger, enten af egen drift eller hvor grundejerne generelt ikke selv kan opnå enighed om
et fælles projekt. Det er i disse sager kommunalbestyrelsen, der beslutter, om der skal søges om
tilladelse til etablering af et fælles kystbeskyttelsesprojekt samt hvilket projekt, der bør gennemføres. De
gældende regler medfører, at processen ofte er langvarig og kompliceret, og sådanne projekter har
således lav gennemførelsesprocent. En af grundene er blandt andet, at det efter de eksisterende regler er
muligt at klage over delafgørelser flere gange i løbet af processen, hvilket har en stor betydning for
afvikling af sagens forløb inden for en rimelig tidshorisont. De foreslåede ændringer omfatter derfor
primært en forenkling af kommunalbestyrelsens behandlingsproces, og at klageadgang samles således,
at der fremover kan klages over kommunalbestyrelsens endelige afgørelse.
I løbet af kapitel 1a-processen skal kommunen have kontakt med de berørte borgere flere gange,
herunder i forbindelse med den indledende tilkendegivelse til projektet, orientering om afgørelse om at
fremme projektet første gang, indkaldelse til kapitel 1a-møde, afgørelse om at fremme sagen anden gang
mv. Lovforslaget indeholder en forenkling, idet det foreslås, at borgerne først bliver hørt, når kommunen
har besluttet sig et konkret projekt. Kapitel 1a-mødet samt anmodning om interessetilkendegivelse i
starten af processen gøres endvidere frivilligt, og kommunen har mulighed for at offentliggøre materialet
til projektet udelukkende digitalt. Forslaget vil betyde, at der fx kan blive igangsat kapitel 1a-sager, som
omfatter større byområder, der berører flere tusinde borgere. Projekter af dette omfang vil også blive
administrativt lettere at gennemføre med lovforslaget.
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
Lovforslaget indeholder endelig mindre justeringer af reglerne om anlæggelse af sager ved domstolene,
og desuden tilpasses forældelsesfristen for overtrædelse af kystbeskyttelsesloven med øvrig lovgivning
på miljø- og fødevareministeriets område.
2. Lovforslagets formål og baggrund
En tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet,
Erhvervs- og Vækstministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet har i perioden 2014-2016 udarbejdet en Kystanalyse.
Kystbeskyttelseslovens udgangspunkt er, at det er grundejernes ansvar at beskytte egen ejendom.
Dette grundprincip fastholdes, og lovforslaget har samtidig til formål at sikre, at reguleringen i højere
grad understøtter, at kommuner kan gennemføre kystbeskyttelsesforanstaltninger for større strækninger
eller områder omkostningseffektivt, hvor der er behov.
Individuelle løsninger til kystbeskyttelse, som fx sandfodring ud for enkelte ejendomme, kan gøres
mere omkostningseffektive og bæredygtige, når længere strækninger, der involverer flere ejendomme,
bliver behandlet samlet. Analysen peger på, at den fremtidige indsats bør understøtte, at flere grundejere
i fællesskab og på længere sammenhængende strækninger kan etablere kystbeskyttelse.
Kommunalbestyrelserne kan allerede i dag på opfordring af flere (uenige) grundejere, eller af egen
drift, planlægge, at der for sammenhængende kyststrækninger med flere grundejere skal søges om
tilladelse til et konkret kystbeskyttelsesprojekt. De såkaldte helhedsløsninger. Dette har været en
mulighed siden kystbeskyttelseslovens oprindelse i 1988.
I forbindelse med kystanalysen gennemførte Miljø- og Fødevareministeriet i foråret 2015 en
interessentinddragelse, hvor alle 78 kystkommuner blev spurgt, og 58 kommuner efterfølgende deltog.
De deltagende kommuner påpegede, at der ved de såkaldte kap 1a-sager var udfordringer med bl.a., at
processerne for disse sager ofte er meget langvarige og ressourcetunge, hvilket primært skyldes de
mange klageadgange. Der er fx set et eksempel på et klagesagsforløb på op til 10 år.
Formålet med lovforslaget er at forenkle selve sagsprocessen således, at den bliver gennemskuelig for
kommunalbestyrelserne og for grundejerne og andre, der opnår fordel, samt samle de berørte
grundejeres og andre interessenters klagemuligheder til det tidspunkt i processen, hvor der er truffet en
endelig afgørelse. Det er forventningen, at ændringen af disse punkter vil betyde, at der således
tilvejebringes et mere oplyst og dermed optimalt grundlag for de klageberettigede at forholde sig til.
Samtidigt sikres kortere sagsbehandling og dermed hurtigere afgørelse.
I forhold til at sikre en gennemskuelig sagsproces foreslås det yderligere at præcisere nytteprincippet
samt præcisere hvem der kan opnå fordel af en kystbeskyttelse. Præciseringerne har alene til hensigt at
tydeliggøre gældende praksis i lovgivningen med henblik på at sikre klare rammer for
kommunalbestyrelsens sagsbehandling. I dag kan bidrag pålægges fast ejendom, der opnår direkte
beskyttelse ved foranstaltningen eller som i øvrigt indirekte opnår en fordel. Med fordel menes dels
direkte beskyttelse mod eller oversvømmelse. Ved oversvømmelse menes både den situation hvor
ejendommen oversvømmes fra havsiden, men også hvor havet oversvømmer ejendommen via
lavtliggende landområder. En kystbeskyttelse kan dog give mange en indirekte fordel ved at infrastruktur
til og fra ejendomme, kloaksystem mm. beskyttes, eller hvor ejendommen opnår en bedre beliggenhed
pga. rekreative forbedringer for området. Lovforslaget skal præcisere inden for hvilke rammer, det er
muligt at pålægge bidragspligt i forhold til et kystbeskyttelsesprojekt.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Kommunalbestyrelsens hjemmel til at iværksætte kap. 1a sager
3.1.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen har efter gældende ret mulighed for af egen drift at
iværksætte en kystbeskyttelsessag. Er det kommunalbestyrelsen selv, der rejser en
sag, skal der også, til brug for de efterfølgende faser i sagsforløbet, udarbejdes en
projektbeskrivelse og en begrundelse for, hvorfor projektet ønskes gennemført.
3.1.2. Lovforslaget
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
Kystanalysen har påvist et behov for, at kommunalbestyrelsens hjemmel til selv at
rejse en kystbeskyttelsessag præciseres i lovteksten. I forbindelse med, at
kommunalbestyrelsen
udarbejder
risikostyringsplaner
for
blandt
andet
oversvømmelse, opnås der en konkret viden om behov for et geografisk afgrænset
område. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis denne viden udnyttes bedst muligt,
således at kystbeskyttelsesbehovet kan imødekommes hurtigst muligt.
. Der er alene tale om en præcisering af gældende ret, men det foreslås at dette
gældende princip præciseres i lovteksten med henblik på at sikre gennemsigtige
rammer for kommunalbestyrelsen til at initiere en kystbeskyttelsessag.
3.2. Parter der kan rejse en sag samt pålægges bidragspligt
3.2.1. Gældende ret
I lovens nuværende udformning nævnes alene muligheden for at pålægge grundejere
bidragspligt. Desuden skal man i henhold til gældende ret være ejer af en berørt
ejendom/grund, for at kunne anmode kommunalbestyrelsen om at rejse en sag. Der er dog
eksempler fra praksis på, at eksempelvis også ejere af ejendomme etableret på lejet grund,
ejere af kloaksystem, øvrig infrastruktur eller lignende er blevet pålagt bidraspligt, i lighed
med grundejere, i tilfælde af at de har behov for etablering af kystbeskyttelse.
3.2.2. Lovforslaget
Det forslås at præcisere i lovteksten, så det fremover fremgår direkte, at alle ejere af fast
ejendom, der opnår beskyttelse eller en anden fordel af et kystbeskyttelsesprojekt af sin
ejendom, også opnår de rettigheder og forpligtelser i forhold til et kystbeskyttelsesprojekt,
som grundejerne på nuværende tidspunkt har. Det betyder, at alle ejere af fast ejendom i
denne forbindelse vil kunne påpege uhensigtsmæssigheder ved projektet i forhold til den
ejendom, anlæg eller lignende, som de har rettighederne over, også i de tilfælde hvor
ejendommen er beliggende på lejet grund. Det er herefter op til den enkelte
kommunalbestyrelse i det konkrete tilfælde at vurdere ud fra saglige og faglige kriterier,
lighedsgrundsætningen med videre, hvem der skal pålægges bidragspligt og i hvilket
omfang. Endvidere kan eksempelvis ejere af fast ejendom, som ikke ligger direkte ud til
kysten, pålægges bidragspligt, hvis de rekreative muligheder f.eks. forbedres ved
foranstaltningen. Dette er en videreførelse af eksisterende praksis.
3.3. Processen i kap. 1a
3.3.1. Gældende ret
Den gældende proces er i hovedtræk som følger:
- Kommunalbestyrelsen kan af egen drift eller på baggrund af en anmodning iværksætte et
kystbeskyttelsesprojekt. På baggrund heraf kan kommunalbestyrelsen selv udarbejde, eller
kommunalbestyrelsen kan pålægge anmoder, at udarbejde det indledende skitseprojekt,
som omfatter begrundelse for ønsket om projektets gennemførelse, oversigt over
ejendomme som bliver berørt, samt evt. forslag til kystbeskyttelsesmetode, linjeføring samt
dimensioner. Når kommunen har modtaget en begrundet anmodning, skal kommunen som
minimum udføre to trin:
-1) Kommunalbestyrelsen indhenter en udtalelse om skitseprojektet fra Kystdirektoratet
samt de grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt.
-2) På baggrund af Kystdirektoratets samt grundejernes udtalelse, bestemmer
kommunalbestyrelsen, om skitseprojektet skal fremmes, eller om sagen skal afvises.
Uanset om kommunalbestyrelsen vælger at fremme projektet, eller at afvise projektet, kan
afgørelsen påklages.
- Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at fremme sagen, skal der afholdes et møde med de
grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt. Der er dermed ikke valgfrihed for
kommunalbestyrelsen med hensyn til afholdelse af mødet, uanset om der er tale om et
mindre eller et meget stort projekt, der involverer flere tusinde grundejere.
6
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
Først efter det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at afholde et møde, kan
Kystdirektoratet, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, bistå som sagkyndig.
På mødet skal kommunalbestyrelsen redegøre for blandt andet projektets linjeføring, valg af
kystbeskyttelsesmetoder, bidragsfordelingen med videre.
- Efter mødet træffer kommunalbestyrelsen, ofte på baggrund af grundejernes
tilkendegivelser, holdninger eller lignende, afgørelse om, hvorvidt sagen skal fremmes til et
konkret projekt, eller om sagen skal afsluttes.
Uanset om kommunalbestyrelsen vælger at fremme projektet, eller at afvise projektet, kan
afgørelsen påklages.
I den eksisterende proces, skal grundejerne udtale sig om projektet af flere omgange.
Første gang er tidligt i forløbet, hvor der endnu ikke findes et konkret projekt. Fra det
tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen vælger at fremme sagen, og til der træffes endelig
afgørelse, er der udelukkende en pligt til at orientere grundejerne på et fysisk møde. Ofte
vælger kommunalbestyrelsen - på mødet eller i relation dertil -at lave en afstemning, der
har væsentlig betydning for den endelige afgørelse.
3.3.2. Lovforslaget
Anmodning om udtalelse hos de grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt gøres valgfrit
for kommunerne at gennemføre.
Fremover er det kommunalbestyrelsen der konkret vurderer på baggrund af indgående
kendskab til lokale forhold, på hvilken måde sagens berørte parter bedst inddrages i
projektet. Det foreslås derfor, at det fremover bliver op til kommunalbestyrelsen at vurdere,
om det ønskes at indhente en udtalelse om et skitseprojekt fra sagens parter. Ligeledes er
det hidtidige obligatoriske § 3-møde gjort frivilligt. Det er således op til
kommunalbestyrelsen at vurdere, hvorledes borgerne inddrages i et passende omfang,
under hensyn til parternes optimale informationsniveau samt de tidsmæssige perspektiver i
sagsprocessen. Den konkrete beslutning om, hvordan den optimale inddragelse bedst sikres
i et konkret kystbeskyttelsesprojekt vurderes på den baggrund mest hensigtsmæssigt at
være placeret i kommunalbestyrelsen.
Sagens parter bliver efter lovændringen fortsat inddraget i en obligatorisk høring af
parterne på det tidspunkt, hvor der foreligger et projekt i endelig form. Med lovændringen
bevares parternes mulighed for inddragelse og høring, men henlægges til det tidspunkt i
processen, hvor den enkelte part tilvejebringes et bedre grundlag for at vurdere projektet
konkret i forhold til sine interesser. Kommunalbestyrelsen vil fortsat skulle iagttage
almindelige forvaltningsretlige principper i forhold til afgørelser om sagen fremmes eller ej.
For kommunerne betyder ændringen, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal fremsende
skitseprojektet i opstartsfasen for at indhente en udtalelse fra grundejerne og øvrige parter,
men i stedet fremsende et konkret og veloplyst projekt i høring hos grundejerne og øvrige
parter. Videre gøres det muligt for kommunalbestyrelsen, at selve projektet ikke fysisk skal
fremsendes i høring, men derimod et høringsbrev med et link til kommunens hjemmeside,
hvor alle informationer om projektet er gjort offentligt tilgængelige, og hvor sagens parter
samt øvrige interesserede løbende kan følge med i projektets udvikling. Digitaliseringen er
ønskværdig, da det i dag er meget omkostningsfuldt for kommunalbestyrelserne at indkalde
til møder. Der er med lovforslaget åbnet op for, at der kan afholdes mere end et møde, hvis
dette af den ene eller den anden årsag må anses for at være ønskværdigt. Digitaliseringen
er dermed en stor administrativ og økonomisk besparelse for kommunalbestyrelserne.
Høringsmaterialet omfatter ifølge lovforslaget følgende:
-
Det konkrete projekt
7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
-
-
-
Hvilke foranstaltninger der skal gennemføres
En redegørelse for, hvordan kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal udføres
En redegørelse for, hvordan udgifterne skal fordeles, herunder udgifter til: sagens
forberedelse, forundersøgelser, projektering, udførelse, tilsyn; drift, vedligeholdelse,
andre løbende foranstaltninger; ekspropriation; finansiering; bidragsfordeling
Ovenstående sikrer, at kommunalbestyrelsen sender et konkret og færdigbehandlet projekt
i høring, i stedet for et midlertidigt skitseprojekt, som er tilfældet i dag.
Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at fremme sagen efter lovforslagets § 2a, stk. 3,
skal denne afgørelse fremsendes til sagens parter. I lovforslaget præciseres det dog, at
denne afgørelse ikke kan påklages. Klageadgangen er således afskåret for at lette den
administrative proces for både kommunalbestyrelserne samt Natur- og Miljøklagenævnet.
Der er mulighed for at klage senere i forløbet, når kommunalbestyrelsen efter høringen
træffer afgørelse om projektet.
Det præciseres desuden i lovteksten, hvem der skal have tilsendt afgørelserne med
dertilhørende klagevejledning med videre.
Endelig præciseres det at alle, der kan opnå beskyttelse eller en anden fordel ved
foranstaltningen, tillige pålægges de samme rettigheder og forpligtelser, som grundejerne
har ifølge den eksisterende lov. Der er i disse tilfælde tale om præciseringer af eksisterede
praksis, der har til hensigt at sikre klare rammer for kommunalbestyrelsens sagsbehandling.
3.4. Mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelser
3.4.1. Gældende ret
Ifølge gældende ret er det muligt at klage over delafgørelser flere gange i løbet af
processen. Hver klage har opsættende virkning, da det videre forløb i processen bygger på
den foregående delafgørelse. Dette medfører, at processen kan blive meget lang og bevirke,
at sagen helt går i stå i længere perioder.
Desuden kan der klages over delafgørelser på tidspunkter, hvor der endnu ikke foreligger
fyldestgørende oplysninger om det fulde projekt. Dette betyder, at der kan være
tilskyndede til at klage på trods af mangel på oplysninger og på grund af bekymring om, at
muligheden for at klage ellers vil fortabes.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelserne har anlagt en praksis, hvorefter der træffes flere
delafgørelser, f.eks. delafgørelser om bidragsfordeling, som alle kan påklages. Dette har
medført, at processen forlænges betydeligt, og derfor tager en kap 1a-proces ofte flere år
at få færdigbehandlet til en endelig afgørelse. Specielt den førstkommende klagemulighed,
hvor kommunalbestyrelsen beslutter at fremme sagen, udnyttes i uhensigtsmæssig høj
grad. Dette skyldes, at grundejerne ikke har det fulde overblik over sagen, herunder de
økonomiske konsekvenser og ofte frygter, at hvis ikke de klager på dette tidspunkt, så
fortabes klageretten.
3.4.2. Lovforslaget
Med lovforslaget ønskes det at forenkle sagsprocessen i det hele taget, herunder
klagemulighederne. Fremadrettet sikres det, at de klageadgangen samles på de mest
hensigtsmæssige tidspunkter i sagsforløbet. Enten når sagen afvises, eller når der foreligger
et konkret projekt. For at opnå dette afskæres klageadgangen, når kommunalbestyrelsen
vælger at fremme sagen. Det opleves, at den nuværende lovgivning er uhensigtsmæssig på
8
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
dette punkt, da der indsendes mange klager allerede på dette tidlige stadie af
sagsbehandlingen, hvor man stadig ikke kender det konkrete projekt, eller har viden om,
hvorvidt projektet overhovedet bliver gennemført. Dette forlænger sagsbehandlingstiden
uhensigtsmæssigt, og det betyder også, at nogle kommunalbestyrelser opgiver at fremme
projektet yderligere på dette tidlige stadie.
3.5. Frist for anlæggelse af sag ved domstolene
3.5.1. Gældende ret
På nuværende tidspunkt er der ingen lovbestemt frist for, hvornår en stævning senest skal
være indgivet ved domstolene.
3.5.2. Lovforslaget
Lovforslaget indeholder et forslag om, at reglerne ensrettes med de øvrige regler, der
gælder på Miljø- og Fødevareministeriets område. Søgsmålsfristen på 6 måneder blev sat
ind i naturbeskyttelsesloven i 1992. Formålet med fristen er at sikre, at der efter en periode
ikke kan rejses tvivl om gyldigheden af en afgørelse, hvilket bl.a. hænger sammen med
hensynet til berettigede forventninger hos afgørelsens modtager.
Fristen gælder ikke i straffesager.
3.6. Forældelsesfrist ved straf for overtrædelse af kystbeskyttelsesloven
3.6.1. Gældende ret
På nuværende tidspunkt indeholder kystbeskyttelsesloven ingen bestemmelse om
forældelsesfrister for overtrædelse af kystbeskyttelsesloven. Dette medfører, at
overtrædelse på nuværende tidspunkt forældes efter straffelovens almindelige
forældelsesregler. Dermed skal det ulovlige forhold først og fremmest opdages på baggrund
af en anmeldelse eller 1. instansens egne observationer, sagen skal være færdigbehandlet
af både 1. instansen og evt. klagemyndigheden, fristen for et påbud om at reetablere
området skal være udløbet, samt der skal være indgivet anmodning til
anklagemyndigheden. Alt dette skal efter de gældende regler være foretaget, inden de 2 år
er udløbet. Går der længere tid, er sagen forældet, og den ulovlige handling er straffri på
grund af forældelse.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås, at forældelsesfristerne ændres til fremover at være 5 år, således
kystbeskyttelseslovens forældelsesregler svarer til forældelsesreglerne i den øvrige
lovgivning på Miljø- og Fødevareministeriets område inden for tilsvarende lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslagene om ændring af kystbeskyttelsesloven vil ikke få negative økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige. Det vurderes, at forslagene vil medføre en administrativ lettelse for
kommunalbestyrelserne, og at det enkelte sagsforløb vil kunne gennemføres med en betydelig
ressourcebesparelse i forhold til i dag. Desuden vil ændringen medføre, at Kystdirektoratet kan bistå
kommunalbestyrelsen langt tidligere i forløbet, hvilket vil kunne effektivisere og smidiggøre
kommunalbestyrelsens sagsbehandling og medvirke til et mere optimalt sagsbehandlingsforløb.
Lovændringerne antages videre at medføre, at der vil blive indbragt færre sager for Natur- og
Miljøklagenævnet. Dette forventes således at medføre en mindre nedgang i ressourceforbruget hos
Natur- og Miljøklagenævnet i forbindelse med sagsbehandling af klager efter kystbeskyttelsesloven.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervet.
9
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
1668074_0010.png
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
De foreslåede ændringer indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslagets ændringer af kystbeskyttelsesloven har været i høring i perioden fra den
XXXX…..
Udkastet har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Byggesocietetet, Danmarks
Fiskeriforening,
Danmarks
Fritidssejler
Union,
Danmarks
idrætsforbund,
Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks
Skibsmæglerforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforbund, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Forening for rosport, Dansk
Friluftsliv – forum for natur og friluftsliv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri, Dansk Kano og
Kajak Forbund, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk
Sportsdykker Forbund, Dansk Surf & Rafting forbund, Dansk Svømmeunion, Dansk Vand- og
Spildevandsforening, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Det Økologiske Råd, De
Økonomiske Råd, DHI, DI Transport, DTU-aqua, Ejendomsforeningen Danmark, EnerginetDK,
Forbrugerrådet, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Parcelhusejernes Landsforening Greenpeace,
Ingeniørforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Kommunalteknisk Chefforening, Kyst,
Land & Fjord, Landdistrikternes Fællesråd, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Udviklingsselskabet
By og Havn I/S, Verdensnaturfonden WWF, Erhvervsstyrelsen, Energistyrelsen, Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse, Forsvarsministeriet, Geodatastyrelsen, GEUS, Slots- og Kulturstyrelsen,
Naturstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Natur- og Miljøklagenævnet, Miljøstyrelsen,
Søfartsstyrelsen, Søværnets Operative Kommando, Team Effektiv Regulering, Trafik- og
Byggestyrelsen, Transport- og Bygningsministeriet og Vejdirektoratet.
Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Negative konsekvenser/
Mindreudgifter
Merudgifter
Lovforslaget pålægger ikke
Ingen
kommunerne nye opgaver. Det
enkelte sagsforløb vil dog kunne
gennemføres ressourcemæssigt og
administrativt mere optimalt.
Administrativ lettelse af den
Ingen
kommunale sagsbehandling samt
ressourcemæssig besparelse i Natur-
og Miljøklagenævnet.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
Erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
Erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
Borgerne
Forholdet til EU-retten
10
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
1668074_0011.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1a
Til nr. 1
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse som stk. 2. I bestemmelsen fastsættes det, at
kommunalbestyrelsen på eget initiativ kan igangsætte processen om, hvorvidt der skal søges etableret et
kystbeskyttelsesprojekt eller ej. Bestemmelsen er alene en præcisering af praksis. Således ændrer
bestemmelsen ikke på kommunalbestyrelsernes nuværende kompetence.
I bestemmelsen præciseres det, at ejere af fast ejendom, der opnår en beskyttelse eller en anden fordel
af en kystbeskyttelsesforanstaltning, kan anmode kommunalbestyrelsen om at iværksætte en proces for
afklaring af, hvorvidt der skal søges gennemført et kystbeskyttelsesprojekt. Desuden justeres lovteksten i
forhold til gældende praksis, således det klart fremgår, at alle ejere af fast ejendom, der vil kunne opnå
beskyttelse eller en anden fordel ved foranstaltningen er omfattet af bestemmelsen.
Videre præciserer ændringen, at alle der kan opnå beskyttelse eller en anden fordel, tillige kan anmode
om at iværksætte en undersøgelse af behovet for en kystbeskyttelsesforanstaltning.
Stk. 2 og stk. 3 i eksisterende lovgivning bevares, men konsekvensrettes til henholdsvis stk. 3 og stk. 4.
Til nr. 2
Det foreslås at ændre bestemmelsen ordlyd, således det fremgår, at der endnu på dette tidspunkt er
tale om indledende sagsbehandlingsskridt og ikke en ansøgning om et konkret projekt. Bestemmelsen
har alene til hensigt at præcisere ordlyden i forhold til gældende praksis på området, og den indeholder
ikke i sig selv materielle ændringer.
Til nr. 3
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren efter anmodning kan bistå kommunalbestyrelserne på et
tidligere tidspunkt i sagsforløbet end hidtil. Formålet er at hjælpe kommunalbestyrelsen så tidligt i
sagsforløbet som muligt for at optimere ressourceforbruget og for at arbejde mere målrettet med
problemstillingerne i disse sager.
Det fremgår af anbefalingerne fra regeringens kystanalyse, at der er et behov for en øget
vejledningsindsats over for kommunerne. Bestemmelsen skal sikre, at kommunerne ydes denne
vejledning på de optimale tidspunkter i processen. Denne vejledning kan ydes helt frem til det tidspunkt,
hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om et konkret projekt.
11
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
Til stk. 5
Miljø- og fødevareministeren kan bistå med hjælp til optimering af sagsgangen, samt vejledning til
udfyldning af hjælpeskemaer, som kommunalbestyrelsen kan benytte til at få sagen oplyst tilstrækkeligt.
Dermed kan der foretages en bedre vurdering af behovet, projektets linjeføring, valg af
kystbeskyttelsesmetode samt foreløbige vurderinger af projektets påvirkning på natur og miljø.
Til stk. 6
Det foreslås i stk. 6, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den der anmoder
kommunalbestyrelsen om at påbegynde en kystbeskyttelsessag for en længere strækning, skal
tilvejebringe oplysninger herom, blandt andet om, hvilken strækning, der påtænkes beskyttet, og om at
oplysningerne skal afgives digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater, skemaer og NemID.
Til § 2
Til nr. 4
Det foreslås at stk. 1 ændres, således at Kystdirektoratet ændres til miljø- og fødevareministeren.
Desuden foreslås en præcisering af sagens parter fra grundejere til ejere af fast ejendom. Præciseringen
af parterne foretages for, at præcisere gældende praksis.. Ændringen præciserer, at ikke blot grundejere
opnår rettigheder og forpligtelser i forhold til et kystbeskyttelsesprojekt, men derimod alle ejere af fast
ejendom, der vurderes at opnå en fordel ved projektet.
Det foreslås at ophæve § 2, stk. 1, 2. led, således kommunalbestyrelsen ikke skal indhente en udtalelse
fra alle sagens berørte parter, men i stedet alene indhenter en udtalelse om projektet fra miljø- og
fødevareministeren. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at indhente en udtalelse fra berørte parter af
hensyn til det konkrete projekts gennemførelse, vil dette fortsat være en mulighed. Ved eksempelvis
mindre projekter, som er afgrænset til et lille geografisk område, kan det være en fordel at indhente en
interessetilkendegivelse. Bestemmelsen viderefører desuden gældende ret, hvorefter
kommunalbestyrelsen skal have udarbejdet et skitseprojekt, inden der indhentes en udtalelse fra miljø-
og fødevareministeren. Ændringen sker for at optimere sagsprocessen, således sagens parter inddrages
på et tidspunkt, hvor der foreligger konkrete informationer om, hvilken betydning projektet kan have for
netop deres ejendom.
Til nr. 5
Det foreslås at indsætte en bestemmelse, der lister de oplysninger, kommunalbestyrelsen som
minimum, herunder valg af metode, linjeføring, dimensioner og omfang, skal indsende til miljø- og
fødevareministeren, i forbindelse med anmodningen om udtalelse til projektet. Forslaget skal gøre det
muligt for miljø- og fødevareministeren, at give kommunalbestyrelsen en fagligt underbygget udtalelse
om det konkrete projekt. Kommunalbestyrelsen får således også den faglige myndigheds udtalelse som
grundlag for at vurdere, om sagen skal fremmes.
Miljø- og fødevareministeren udtaler sig nærmere om behovet for kystbeskyttelsen, samt hvorvidt den
foreslåede linjeføring samt valg af beskyttelsesmetode er optimal i forhold til den foreslåede strækning.
Vedrørende beskyttelsesmetode, skal kommunalbestyrelsen have et forslag til, om projektet skal omfatte
oversvømmelsesforanstaltninger i form af eksempelvis diger, eller erosionsforanstaltninger i form af
eksempelvis kystfodring. Kystdirektoratets udtalelse har til formål at give kommunalbestyrelsen de bedst
12
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
mulige forudsætninger for at vurdere, hvorvidt de ønsker, at projektet videreudvikles til et detailprojekt,
eller om sagen skal afsluttes.
Såfremt sagen er tilstrækkeligt oplyst, kan miljø- og fødevareministeren på dette tidlige tidspunkt
tilkendegive, om det vurderes, der skal udarbejdes en konsekvensvurdering eller en VVM-redegørelse.
Dette betyder indirekte, at kommunalbestyrelsen skal have et temmelig konkret projekt, inden der
anmodes om en § 2-udtalelse.
Til § 2a
Til nr. 6
Til stk. 1
Det præciseres, at kommunalbestyrelsen skal træffe en afgørelse om, hvorvidt projektet på baggrund af
§ 2- udtalelsen skal fremmes eller ej. Det opleves, at der ved den nuværende lovgivning kan opstå tvivl
om, hvorvidt der rent faktisk er tale om en afgørelse eller et processkridt. Dette tydeliggøres derfor. Ved
disse afgørelser skal de respektive kommunalbestyrelser derfor udsende afgørelserne med
klagevejledning til de relevante parter.
Til stk. 2
Det foreslås at indsætte som stk. 2, at såfremt kommunalbestyrelsen afgør, på baggrund af miljø- og
fødevareministerens § 2- udtalelse, at det konkrete projekt ikke skal søges gennemført, skal de ejere af
fast ejendom, der opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, og som anmodede
kommunalbestyrelsen om at behandle sagen, have meddelelse herom. Bestemmelsen er i store træk en
videreførelse af allerede eksisterende bestemmelse. Ændringen består i, at afgørelsen fremover
udelukkende meddeles de ejere af fast ejendom og/eller andre, som indsendte anmodningen.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om ikke at fremme sagen kan påklages, idet der er tale om en endelig
afgørelse.
Det er vigtigt at notere, at såfremt kommunalbestyrelsen får en anmodning om at undersøge et behov
for at gennemføre en kystbeskyttelsesforanstaltning, så kan kommunalbestyrelsen ikke stoppe denne
proces, før kommunalbestyrelsen som minimum har gennemført samtlige trin i nærværende lovforslags
§§ 1a – 2a.
Til stk. 3
Det foreslås, at såfremt kommunalbestyrelsen vælger at fremme sagen, kan denne afgørelse ikke
påklages. Klagemuligheden afskæres her for at lette processen og udskyde klagemuligheden, til det
endelige projekt foreligger. Dette skyldes, som tidligere nævnt, at det er et uhensigtsmæssigt tidspunkt
at kunne klage på. Der træffes her alene afgørelse om at fremme projektet, ikke en afgørelse om at
udføre selve projektet. Det vurderes derfor at være mere hensigtsmæssigt, at der først kan klages på et
senere tidspunkt, når der foreligger et konkret projekt, så de involverede er oplyste om, hvad de klager
over.
Klageadgangen samles således i stedet, så der fremover kun kan klages over kommunens endelige
afgørelse, hvor de berørte grundejere og andre i dag har mulighed for at klage flere gange i forløbet.
Dette vil betyde, at sagsprocessen smidiggøres for kommunerne og ikke længere opbrydes på grund af
behandlingen af klager over delafgørelser.
Da klageadgangen dermed ikke afskæres, men alene begrænses til, at sagens parter kan klage over
kommunens samlede og endelige afgørelse, vurderes en begrænsning af klageadgangen ikke at berøre
den enkeltes retssikkerhed.
Det præciseres desuden, hvem denne afgørelse skal sendes til.
13
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
Til § 3
Til nr. 7
Det foreslås herved at gøre det hidtidige obligatoriske møde optionelt. Dette skyldes, at et enkelt
projekt potentielt kan berøre mange tusinde ejere af fast ejendom. Det vil derfor ikke nødvendigvis være
hensigtsmæssigt at afholde et møde. Særligt i sager med en meget stor kreds af berørte parter vil
afholdelse af et møde være ressourcekrævende for kommunen og vanskeligt at gennemføre i praksis.
Mødet kan eksempelvis afholdes, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil være en fordel for
sagens videre proces, eller hvis det vurderes, at det vil styrke parternes forståelse og oplysningsgrundlag
for projektet.
Det er kommunen, der mest kvalificeret kan afgøre, om det er hensigtsmæssigt at afholde et eller flere
møder eller på anden vis kommunikere med sagens berørte parter. Det bør derfor være muligt for
kommunalbestyrelsen selv at foretage den konkrete vurdering af behovet for et eller flere møder.
For at vurdere om et møde er nødvendigt, kan kommunen eksempelvis via sin hjemmeside løbende holde
sagens parter samt offentligheden i det hele taget informeret om projektet med videre.
Sagens parter inddrages således fortsat, selv om mødet gøres valgfrit. Parterne bliver dog efter
lovændringen først involveret på det tidspunkt, hvor der foreligger et projekt i endelig form, og hvor det
dermed vurderes at være lettere for dem at få overblik over projektets konkrete betydning for den
enkelte. Som loven er opbygget i dag, bliver parterne hørt om projektet på et tidspunkt, hvor der kun
foreligger et foreløbigt skitseprojekt. Med lovændringen bevares parternes mulighed for inddragelse og
høring, men på et tidspunkt i processen hvor den enkelte tilvejebringes et bedre grundlag for at vurdere
projektet konkret i forhold til sine interesser.
Til § 4
Til nr. 8
§ 4 omhandler formkrav til indhold af § 3- mødet. Eftersom mødet nu gøres valgfrit, anses det ikke for
værende nødvendigt at indsætte sådanne krav i selve lovteksten.
Såfremt kommunalbestyrelserne vælger at afholde et eller flere møder, vil det dog kunne være
formålstjenstligt at finde inspiration i denne hidtidige bestemmelse. Det kan således kun anbefales i
langt de fleste tilfælde, at kommunalbestyrelsen kan redegøre for eksempelvis planerne for
kystbeskyttelse, herunder overslag over udgifterne samt et forslag til disses fordeling.
I stedet for den nugældende § 4 indsættes en ny § 4.
Til stk. 1
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 4, hvorefter projektet skal sendes i høring til sagens
berørte parter. Der er ikke tale om en ny bestemmelse, men derimod en videreførelse af en allerede
eksisterende. Ændringen medfører, at projektet først skal sendes i høring hos sagens parter, når
projektet er tilstrækkeligt konkretiseret til at give sagensparter mulighed for at vurdere projektet. Det vil
sige, at projektets forslag af linjeføring samt valg af konstruktioner, herunder disses omfang og
dimensioner, skal være så konkrete, at den enkelte part kan danne sig et overblik over, hvilke
konsekvenser projektet vil få for netop dennes ejendom.
Endvidere skal der i høringsmaterialet foreligge overslag over udgifter i anlægs- og driftsfasen samt
forslag til bidragsfordeling. Sagens parter har dermed mulighed for, at indsende konkrete og relevante
14
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
bemærkninger til projektet, som kommunalbestyrelsen vil kunne inddrage i deres endelige vurdering og
beslutning.
Det bemærkes desuden, at kommunalbestyrelsen kan vælge at sende projektet i høring udelukkende
digitalt. Dette letter den administrative proces hos kommunalbestyrelserne, samtidig med dette har det
en positiv effekt på økonomien hos kommunerne. Kommunalbestyrelsen må således gerne udsende i
høring alene ved brug af e-boks/NemID. Kommunalbestyrelsen behøver således heller ikke at vedhæfte
det konkrete projekt, men kan alene indsætte link på kommunens hjemmeside, der omhandler det
konkrete projekt og som løbende opdateres.
Til stk. 2
Der er alene tale om en videreførelse af gældende ret, hvorefter fristen for at indkomme med
bemærkninger til høringen er 4 uger fra den dag, høringen blev offentliggjort.
Til stk. 3
Det præciseres i denne bestemmelse, hvad høringsmaterialet som minimum skal indeholde. Dette
sikrer, at der er tale om et konkret projekt, og ikke kun et midlertidigt skitseprojekt.
Til § 5
Til nr. 9
Den eksisterende § 5 ophæves. Selve indholdet af bestemmelsen tilrettes dog og indsættes andre mere
relevante steder i lovforslaget. Der indsættes i stedet en ny § 5.
Til stk. 1
Det forslås at præcisere formuleringen af bestemmelsen, da kommunalbestyrelsen skal træffe en
afgørelse, og dermed fremsende denne med tilhørende klagevejledning. Formuleringen ”beslutter” har
hidtil været anvendt, hvilket har skabt en del forvirring om, hvorvidt der er tale om et processkridt eller
en afgørelse.
Til stk. 2
Det foreslås, at præcisere kommunalbestyrelsen efter endt høring skal gennemgå alle høringssvarene
og tage dem til efterretning. Kommunalbestyrelsen har herefter mulighed for at lave ændringer i
projektet på baggrund af høringssvarene. Hvis der er tale om væsentlige ændringer, skal der finde en ny
høring sted.
Denne høringsproces kan gentages så mange gange, det anses for at være nødvendigt.
Til stk. 3
Det foreslås at præcisere, at der ved afslag på projektet skal sendes en begrundet afgørelse med
klagevejledning til de relevante parter, samtidig med afgørelsen offentliggøres.
Det præciseres dermed, at der er tale om en afgørelse og ikke et processkridt, og at denne afgørelse
Til stk. 4
Det foreslås at præcisere, at der ved afgørelse om gennemførelse af projektet skal sendes en begrundet
afgørelse med klagevejledning til de relevante parter, samtidig med afgørelsen offentliggøres.
Det præciseres dermed, at der er tale om en afgørelse og ikke et processkridt, og at denne afgørelse
Til stk. 5
15
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
Det foreslås, at når der foreligger et endeligt projekt, skal kommunalbestyrelsen sende en ansøgning til
miljø- og fødevareministeren. Efter fremsendelse af denne ansøgning kan kommunalbestyrelsen alene
lave mindre, uvæsentlige ændringer ved projektet. Dette kan kun ske på baggrund af indkomne
høringssvar eller klager, som får medhold.
Det ønskes præciseret i selve lovteksten, at kystbeskyttelsesprojektet ikke kan gennemføres, førend der
er indhentet en tilladelse fra miljø- og fødevareministeren, ved Kystdirektoratet.
Til § 6
Til nr. 10 og 11
Det foreslås, at ændre formuleringen. Dette skyldes, at der ikke skal kunne opstå forvirring om, hvorvidt
der er tale om et processkridt eller en afgørelse, som dermed skal fremsendes med tilhørende
klagevejledning.
Til § 7
Til nr. 12 og 13
Det foreslås, at ændre formuleringen. Der er tale om en præcisering af , hvorvidt der er tale om et
processkridt eller en afgørelse, som dermed skal fremsendes med tilhørende klagevejledning.
Til § 8
Til nr. 14
Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at der ikke er pligt til at tinglyse selve vedtægterne, men
at der på ejendommens tingblad fremover kun skal tinglyses en pligt til at være medlem af laget.
Ændringen medfører, at evt. ændringer af vedtægterne ikke længere skal tinglyses særskilt på alle lagets
medlemsejendomme. Dermed er det muligt eksempelvist, at kunne foretage klimatilpasninger af
kystbeskyttelsesanlægget, uden at dette vil medføre en pligt til at foretage tinglysning på alle berørte
matriklers tingblad. Fremover vil det dermed kun være nødvendigt at tinglyse medlemspligten, hvilket er
en klar administrativ lempelse specielt i forbindelse med de projekter, der omfatter mange parter.
Til § 9a
Til nr. 15
Efter § 9 indsættes en ny § 9a. I store træk er der tale om en videreførelse af gældende ret, da
kommunalbestyrelsen i dag udarbejder en bidragsfordeling mellem ejere af fast ejendom. Videre er det
også gældende ret, at miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra en kommunalbestyrelse, kan
pålægge en anden kommune at bidrage, når de nævnte forudsætninger er opfyldt.
Til stk. 1
Det foreslås, at kredsen af bidragspligtige udvides således fra grundejere til ejere af fast ejendom, der
kan opnå beskyttelse eller en anden fordel ved foranstaltningen. Det forslås at tydeliggøre og udvide
loven, så det fremover fremgår direkte af lovteksten, at alle der opnår beskyttelse eller en anden fordel
for sin ejendom i bred forstand, også opnår de rettigheder og forpligtelser i forhold til et
16
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
kystbeskyttelsesprojekt, som grundejere i den eksisterende lovgivning. Det betyder, at også andre end
alene grundejerne vil blive hørt i processen, således de i denne forbindelse vil kunne påpege
uhensigtsmæssigheder ved projektet i forhold til den ejendom, anlæg eller lignende, som de har
rettighederne over. Det er herefter op til den enkelte kommunalbestyrelse i det konkrete tilfælde at
vurdere ud fra saglige og faglige kriterier, lighedsgrundsætningen med videre, hvem der skal pålægges
bidragspligt og i hvilket omfang. Endvidere kan eksempelvis ejere af ejendomme med videre, som ikke
ligger direkte ud til kysten, pålægges bidragspligt, hvis de rekreative muligheder eksempelvis forbedres
ved foranstaltningen.
Til stk. 2
Ud over at lade kommunen bidrage som grundejer eller anden, som kan opnå en beskyttelse eller anden
fordel ved foranstaltningen, kan kommunalbestyrelsen vælge at lade kommunen bidrage i dens egenskab
af offentlig myndighed inden for rammerne af de regler, der i øvrigt gælder for kommunale bidrag.
I den situation, hvor en foranstaltning har betydning for en kyststrækning, der går gennem flere
kommuner, kan miljø- og fødevareministeren, efter indstilling fra en kommunalbestyrelse pålægge en
nabokommune at yde bidrag til et kystbeskyttelsesprojekt. Betingelsen for, at ministeren kan gøre dette,
er, at der foreligger en indstilling herom fra en kommune, som bidrager til projektet i dens egenskab af
offentlig myndighed.
Til nr. 16
Det foreslås at ændre overskriften af kapitel 4 til klage og søgsmål. Der er tale om en
konsekvensrettelse, da der indsættes en fristbestemmelse for anlæggelse af private søgsmål.
Til nr. 17
Det foreslås at ændre henvisningen. Der er tale om en konsekvensrettelse af, at bestemmelsen er indsat
i en ny bestemmelse.
Til nr. 18
Det foreslås, at afskære klageadgangen i det tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen alene afgør at
fremme projektet. Der er således endnu ikke truffet afgørelse om, hvorvidt projektet skal gennemføres
eller ej.
Klagemuligheden afskæres her for at lette processen og udskyde klagemuligheden, til det endelige
projekt foreligger. Dette skyldes, at det er et uhensigtsmæssigt tidspunkt at kunne klage på. Der træffes
her alene afgørelse om at fremme projektet, ikke en afgørelse om at udføre selve projektet. Det vurderes
derfor at være mere hensigtsmæssigt, at der først kan klages på et senere tidspunkt, når der foreligger
et konkret projekt, så de involverede parter ved, hvad foranstaltningen vil have af konsekvenser for
netop deres ejendom, og dermed hvad de klager over.
Klageadgangen samles således i stedet, så der fremover kun kan klages over kommunens endelige
afgørelse, hvor de berørte grundejere og andre i dag har mulighed for at klage flere gange i forløbet.
Dette vil betyde, at sagsprocessen smidiggøres for kommunerne og ikke længere opbrydes på grund af
behandlingen af klager over delafgørelser.
Da klageadgangen dermed ikke afskæres, men alene begrænses til, at sagens parter kan klage over
17
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
1668074_0018.png
kommunens samlede og endelige afgørelse, vurderes en begrænsning af klageadgangen ikke at berøre
den enkeltes retssikkerhed.
Til nr. 19
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 18 b, der fastslår, at søgsmål skal være anlagt inden
6 måneder efter, afgørelsen er blevet offentliggjort. Ved at indsætte denne bestemmelse i
kystbeskyttelsesloven, vil reglerne blive harmoniseret med de øvrige gældende regler inden for Miljø- og
Fødevareministeriet ressortområde. Der kan eksempelvis henvises til naturbeskyttelsesloven. Formålet
med denne bestemmelse er at sikre, at der efter en periode ikke kan rejses tvivl om gyldigheden af en
afgørelse, hvilket bl.a. hænger sammen med hensynet til indehaveren af afgørelsens berettigede
forventning og indretning herefter. Fristen gælder ikke i straffesager.
Til nr. 20
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 20, stk. 4, hvorefter forældelsesfristen for
strafansvaret fastsættes til 5 år i stedet for straffelovens almindelige forældelsesregler. Der er tale om en
ensretning af forældelsesfristen i forhold til de øvrige love på miljøområdet. Ændringen medfører en
forøgelse af ansvarsperioden fra 3 til 5 år. Forlængelse af perioden sker af hensyn til, at sagen først kan
politianmeldes, når sagen er færdigbehandlet. Ved at forlænge forældelsesfristen, vil færre sager blive
forældede på grund af den tid, der går, fra et ulovligt anlæg bliver anmeldt og frem til, en evt. klage
færdigbehandles hos klagemyndigheden.
Sammenstilling af gældende ret og lovforslaget
Eksisterende
§ 1a
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der
ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes
andre foranstaltninger til beskyttelse af flere
ejendomme mod oversvømmelse eller den
nedbrydende virkning fra havet, fjorde, eller
andre dele af søterritoriet
(kystbeskyttelsesforanstaltninger).
1.
Efter stk. 1 indsættes:
»Stk.
2.
Ejere af fast ejendom, som vil kunne
opnå en beskyttelse eller en anden fordel af en
kystbeskyttelsesforanstaltning, kan anmode
kommunalbestyrelsen om at igangsætte en proces
for afklaring af, om der skal søges gennemført et
kystbeskyttelsesprojekt. Kommunalbestyrelsen
kan selv iværksætte denne proces uden
forudgående henvendelse.«
Stk. 2. En anmodning om kystbeskyttelse efter
stk. 1 indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen
med en begrundelse for projektet og med en
oversigt over de ejendomme, der foreslås
inddraget i beskyttelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan selv
iværksætte eller pålægge ansøgerne eller et lag,
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4, og
henvisningen til stk. 1 i stk. 2 konsekvensrettes til
stk. 2.
2.
I stk. 4 ændres »ansøgerne« ændres til: »den
eller de anmodende parter«.
Forslag
18
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
1668074_0019.png
jf. § 7, at iværksætte forundersøgelser og
skitseprojektering af
kystbeskyttelsesforanstaltningerne.
3.
Efter § 1 a, stk. 4 indsættes:
»Stk.
5.
Miljø- og fødevareministeren kan efter
kommunalbestyrelsens anmodning bistå som
sagkyndig under sagens videre behandling.
Stk. 6.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om krav til anmodningen efter stk. 2,
herunder om, hvilke oplysninger der skal
tilvejebringes, og om, at anmodningen skal
indgives digitalt, herunder om anvendelse af
bestemte IT-systemer, særlige digitale formater,
skemaer og NemID.«
§2
Kommunalbestyrelsen indhenter en udtalelse fra
Kystdirektoratet om de foreslåede
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt en
udtalelse fra de grundejere, der kan blive pålagt
bidragspligt i henhold til §3, stk. 5.
4.
I stk. 1 ændres:
»Kystdirektoratet« til: »miljø- og
fødevareministeren«, samt »en udtalelse fra de
grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt i
henhold til § 3, stk. 5« til: »eventuelt en udtalelse
fra de ejere af fast ejendom, der kan opnå
beskyttelse eller anden fordel ved et
kystbeskyttelsesanlæg.«
5.
Stk. 2 ophæves og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Anmodning om udtalelse skal indeholde
en redegørelse for, hvilke
kystbeskyttelsesforanstaltninger der planlægges
iværksat, samt projektets foreslåede linjeføring.«
6.
Efter § 2 indsættes:
Ȥ
2 a.
Kommunalbestyrelsen træffer på
baggrund af udtalelsen, jf. § 2, afgørelse om
hvorvidt sagen skal fremmes.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om ikke at fremme sagen, underrettes
de anmodende parter, jf. § 1 a, stk. 2.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om at fremme sagen, underrettes de
ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse
eller anden fordel af foranstaltningen.«
§3
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at fremme
sagen, skal den afholde et møde med de
grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt i
henhold til stk. 5.
7.
§ 3
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ
3.
Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om at fremme sagen, jf. § 2 a, stk. 3, kan
kommunalbestyrelsen vælge at afholde et eller
flere møder med de ejere af fast ejendom, som
opnår beskyttelse eller anden fordel af
kystbeskyttelsesprojektet.«
Stk. 2. Bestemmer kommunalbestyrelsen på
dette grundlag, at sagen ikke skal fremmes,
sendes skriftlig og begrundet meddelelse herom
til ansøgeren, jf. § 1a, stk. 2, og til de berørte
grundejere.
Stk. 2. Kystdirektoratet kan efter
kommunalbestyrelsens anmodning bistå som
sagkyndig under sagens videre behandling.
Stk. 3. Grundejerne og eventuelt en anden
kommune, jf. stk. 6, indkaldes skriftligt til mødet
med mindst 4 ugers varsel. Indkaldelse til mødet
sker tillige ved meddelelse i et eller flere stedlige
blade samt til de i området registrerede
19
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
1668074_0020.png
grundejerforeninger med samme varsel.
Stk. 4. Indkaldelse til mødet skal indeholde en
redegørelse for planerne om kystbeskyttelse,
herunder et overslag over udgifterne og forslag
til disses fordeling.
Stk. 5. Bidrag kan pålægges grundejerne, der
opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller
som i øvrigt opnår en fordel derved. Det enkelte
bidrags størrelse fastsættes af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 6. Hvis en kommune bidrager med et beløb
ud over, hvad der måtte være pålagt kommunen
i henhold til stk. 5, kan miljø- og
fødevareministeren efter indstilling fra
kommunen pålægge en anden kommune, der er
berørt af kystbeskyttelsesforanstaltningen, at
bidrage med indtil samme beløb. Bestemmelsen
i 1. pkt. finder anvendelse på både
anlægsudgifter, driftsudgifter og andre udgifter.
§4
På mødet skal kommunalbestyrelsen nærmere
redegøre for, hvilke foranstaltninger der
påregnes gennemført, herunder de med
projektet forbundne anlægs- og driftsudgifter,
forslag til bidragsfordeling og sagens
gennemførelse.
8.
§ 4
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ
4.
Kommunalbestyrelsen skal sende det
konkrete projekt i høring hos alle, som kan blive
pålagt bidragspligt, jf. § 9, samt interessenter, jf.
§ 18 a. Kommunalbestyrelsen skal samtidig
offentliggøre projektet. Offentliggørelse kan ske
udelukkende digitalt. Ved offentliggørelse skal der
oplyses om fristen i stk. 2.
Stk. 2.
Fristen for at indsende bemærkninger efter
stk. 1 er 4 uger fra den dag, høringen blev
offentliggjort.
Stk. 3.
Det projekt, som kommunalbestyrelsen
sender i høring, skal indeholde en redegørelse for,
hvilke foranstaltninger, der skal gennemføres.
Redegørelsen skal endvidere indeholde oplysning
om, hvordan kystbeskyttelsesforanstaltningerne
skal udføres, samt hvorledes udgifterne skal
afholdes, herunder udgifterne til:
1) Sagens forberedelse, forundersøgelser,
projektering, udførelse og tilsyn.
2) Drift, vedligeholdelse og andre løbende
foranstaltninger.
3) Ekspropriation, jf. § 6.
4) Finansiering, jf. § 9.
Bidragsfordeling, jf. § 9a.«
§5
Hvis kommunalbestyrelsen efter det i § 3
nævnte møde beslutter, at sagen ikke skal
fremmes, skal begrundet meddelelse
herom sendes til de grundejere, der var indkaldt
til mødet, og meddelelsen skal tillige
offentliggøres i de blade, hvori indkaldelsen
blev annonceret.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at
fremme sagen, underrettes de grundejere, der
var indkaldt til mødet, skriftligt herom.
Underretningen skal indeholde en redegørelse
for kommunalbestyrelsens bestemmelse om,
9.
§ 5
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ
5.
Efter udløbet af fristen i § 4, stk. 2, træffer
kommunalbestyrelsen afgørelse om det konkrete
projekt.
stk. 2.
Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om det konkrete projekt, jf. stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen gennemføre mindre
ændringer i forhold til det projekt, der har været
sendt i høring. Berører ændringen på væsentlig
måde ejere af fast ejendom, eller interessenter, jf.
§ 18 a, end dem der ved indsigelse har
foranlediget ændringen, kan afgørelse ikke
træffes, før de pågældende har haft lejlighed til at
20
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
1668074_0021.png
hvilke foranstaltninger der skal gennemføres,
herunder at kystbeskyttelsesforanstaltningen
ikke kan gennemføres uden tilladelse fra miljø-
og fødevareministeren efter lovens § 16 eller §
16 a. Redegørelsen skal endvidere indeholde
oplysning om, hvordan og af hvem
kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal udføres,
samt hvorledes udgifterne skal afholdes,
herunder udgifterne til:
1) Sagens forberedelse, forundersøgelser,
projektering, udførelse og tilsyn.
2) Drift, vedligeholdelse og andre løbende
foranstaltninger.
3) Ekspropriation.
4) Finansiering.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan gennemføre
mindre ændringer i forhold til det forelagte
projekt uden afholdelse af nyt møde, hvis
grundejere, der berøres af ændringerne, har haft
mulighed for at udtale sig.
udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en
frist herfor. Hvis ændringerne er så væsentlige, at
der foreligger et nyt projekt, skal dette
offentliggøres efter reglerne i § 4.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om, at der ikke skal gennemføres et
konkret projekt, skal afgørelse sendes til de parter
og andre, som har fået sendt projektet i høring
efter § 4, og afgørelsen skal tillige offentliggøres.
Offentliggørelsen kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 4.
Hvis kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om, at det konkrete projekt skal
gennemføres, skal afgørelse sendes til de parter
og andre, som har fået projektet i høring efter § 4,
og afgørelsen skal tillige offentliggøres.
Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 5.
Efter udløbet af klageperioden, jf. § 18 a,
stk. 3, jf. § 5, stk. 4, ansøger
kommunalbestyrelsen om tilladelse til udførelse af
det konkrete projekt hos miljø- og
fødevareministeren, jf. § 16, stk. 1.«
§6
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om
ekspropriation til gennemførelse af
kystbeskyttelsesforanstaltninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
ekspropriere arealer med en offentlig myndighed
eller et lag som fremtidig ejer, hvis det af
hensyn til kystens pleje eller kystbeskyttelsen
må anses for at være af væsentlig betydning, at
myndigheden eller laget, jf. § 7, stk. 1, har
ejendomsret til strandbredden, forlandet foran
et dige eller en kyststrækning, hvor der ikke
findes sammenhængende grønsvær eller anden
sammenhængende landvegetation.
Stk. 3. Ved ekspropriation i henhold til stk. 1 og
2 finder §§ 98-122 i lov om offentlige veje
tilsvarende anvendelse, idet
kommunalbestyrelsen træder i stedet for
vejbestyrelsen.
§7
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der under
kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et
digelag, kystsikringslag eller
kystbeskyttelseslag, som de bidragydende ejere
skal være medlem af.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udfærdiger en
vedtægt for laget. Den skal indeholde regler for
lagets styrelse og udførelsen af lagets
opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte
anlæg og udførelse af løbende foranstaltninger.
Stk. 3.
Forslag til vedtægt sendes til lagets
medlemmer. Beslutning om vedtægtens endelige
indhold kan tidligst træffes 4 uger efter, at
10.
I
§ 6, stk. 1
ændres »beslutning« til:
»afgørelse«.
11.
I
§ 6, stk. 2
ændres »beslutte« til: »afgøre«.
12.
I
§ 7, stk. 1
ændres »beslutte« til: »afgøre«.
13.
I
§ 7, stk. 3, 2. pkt.
ændres »Beslutning« til:
»Afgørelse«.
21
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
1668074_0022.png
forslaget er afsendt.
§8
Kommunalbestyrelsen lader for lagets regning
vedtægten tinglyse på de ejendomme, der hører
til laget.
Stk. 2.
Hvis en ejendom under laget udstykkes
eller i øvrigt afgiver areal, fordeler
kommunalbestyrelsen efter anmodning det
bidrag, der påhviler ejendommen. Det påhviler
ejerne at sørge for berigtigelse af tingbogen.
14.
I
§ 8, stk. 1
ændres »vedtægten« til:
»medlemspligt af laget«.
15.
Efter
§ 9
indsættes:
Ȥ
9 a.
Kommunalbestyrelsen kan i sin afgørelse
efter § 5 pålægge ejere af fast ejendom, som
opnår en beskyttelse eller anden fordel ved
foranstaltningen, en bidragspligt. Det enkelte
bidrags størrelse fastsættes af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Hvis en kommune bidrager med et beløb
ud over, hvad der måtte være pålagt kommunen i
henhold til stk. 1 kan miljø- og fødevareministeren
efter indstilling fra kommunen pålægge en anden
kommune, der er berørt af
beskyttelsesforanstaltningen, at bidrage med indtil
samme beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder
anvendelse på både anlægsudgifter, driftsudgifter
og andre udgifter.«
Kapitel 4 Klage
16.
Før § 18 indsættes som ny overskrift
»Klage
og søgsmål«
§ 18
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven
kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 2, stk.
2, kan dog kun påklages, for så vidt angår
retlige spørgsmål.
Stk. 2.
Afgørelser efter §§ 16, 16 a og 16 b, der
er truffet af miljø- og
fødevareministeren eller efter bemyndigelse fra
miljø- og fødevareministeren,
jf. § 19, stk. 1, kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk.
1, nr. 2, i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige
forhold.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om klage over afgørelser truffet
af kommunalbestyrelsen eller miljø- og
fødevareministeren efter regler udstedt i medfør
af loven. Miljø- og
fødevareministeren kan herunder bestemme, at
sådanne afgørelser kan påklages til Natur- og
17.
I § 18, stk. 1, 2. pkt. ændres: »§ 2, stk. 2«
til: »§ 2 a, stk. 2«.
18.
Efter
§ 18 stk. 1
indsættes som nyt stk. 2:
»Stk.
2.
Afgørelser efter lovens § 2 a, stk. 3 kan
ikke påklages.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
22
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 642: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse samt høringsbrev
1668074_0023.png
Miljøklagenævnet, eller at sådanne afgørelser
ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed.
19.
Efter
§ 18 a
indsættes:
Ȥ
18 b.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
loven eller de regler, der udstedes efter loven,
skal være anlagt inden 6 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Er
afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen
dog altid fra bekendtgørelsen.«
§ 20
Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 16, stk. 1,
2) overtræder § 16 a,
3) overtræder § 16 b, stk. 1,
4) tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 16,
stk. 1, § 16 a og § 16 b, stk. 2, eller vilkår
fastsat efter § 17, stk. 4, eller
5) undlader at efterkomme påbud efter §§ 19 a-
c og 19 e.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i henhold til
loven, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
20.
Efter
§ 20, stk. 3
indsættes som stk. 4:
»Stk.
4.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5
år for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1
og for overtrædelser af bestemmelser i regler
udstedt efter loven.«
23