./.
Til høringsparterne på vedlagte liste
(organisationer, foreninger mv.)
Naturforvaltning
J.nr. SVANA- 400-00019
Ref. LIM
Den 19. september 2016
Høring - forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven
Nye muligheder for visse anlæg og indretninger inden for klitfrednings- og
strandbeskyttelseslinjen og sø- og åbeskyttelseslinjen
./.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning fremsender hermed udkast til
forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven.
Lovforslaget er en udmøntning af den ”Aftale om Danmark i bedre balance –
Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”, som
regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti indgik den 9. juni 2016.
Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af
planloven, der også udmønter en del af aftalen, og som sendes i høring
samtidig med nærværende udkast til lovforslag.
De foreslåede justeringer af naturbeskyttelsesloven omfatter blandt andet
ændring af bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen med henblik på at
give borgerne flere muligheder i egen have og at give kommunerne,
turismevirksomheder og det lokale fritids- og foreningsliv bedre muligheder
for at skabe tidssvarende faciliteter og anlæg blandt andet på havne og langs
strandene. Den foreslåede lovændring vil også give muligheder for, at
kommunerne kan søge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på havne og
på arealer mellem by og havn. Enkelte dele af lovforslaget gælder også for
klitfredede arealer og arealer, der er omfattet af sø-og åbeskyttelseslinjen.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt
både
til Styrelsen for Vand- og
SVANA-400-00019
og
journalnummer: 16/02555.
Der gøres opmærksom på, at høringssvar oversendes til Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg.
Bemærkninger skal fremsendes
senest mandag den 17. oktober 2016
kl. 12.00.
Eventuelle spørgsmål kan sendes pr. mail til funktionsleder Nina Herskind
Med venlig hilsen
Nina Herskind
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 20 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 37606030 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.svana.dk