UDKAST - udsendt 19. september 2016
Forslag
til
Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
(Nye muligheder for visse anlæg og indretninger på klitfredede arealer og inden for
strandbeskyttelseslinjen samt inden for sø- og åbeskyttelseslinjen)
§1
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1.
Fodnoten til lovens titel affattes således:
” 1) ”Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af
21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, s. 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af
visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende
2013, nr. L 158, s. 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, s. 7, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse
direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende
2013, nr. L 158, s. 193.”
2.
§ 8, stk. 1
affattes således:
” § 8.
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må
f. eks. ikke placeres bebyggelse, etableres beplantning og ske terrænændringer, herunder
etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og arealerne må ikke afgræsses.
Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der
fastlægges skel.
3.
Efter
§ 8
indsættes:
”
§ 8a.
Forbuddet i § 8, stk. 1 gælder ikke for
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 20 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.svana.dk