MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 635
Offentligt

Kystanalyse

Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet

Tekst: Miljø- og Fødevareministeriet, Finansmini-

steriet, Erhvervs – og Vækstministeriet, Social-

og Indenrigsministeriet og Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet.

Forsidebillede: Vestkysten. Kilde: Colourbox

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Indhold

1.1

1.2

1.3

1.4

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Indledning og konklusion

Kortlægning af erosion og oversvømmelse

Hvor er behovet for kystbeskyttelse størst?

Er kystbeskyttelsen omkostningseffektiv?

Har kommunerne de rigtige værktøjer?

Kapitel 2: Udfordringerne

Erosionsdynamik

Oversvømmelsesdynamik

Klimaforandringer

Kapitel 3: Lovgivningen

Afvejning af hensyn

Mulighed for vilkår

Tilsyn og håndhævelse

Kommunale klimatilpasningsplaner

Øvrig relevant lovgivning

Kapitel 4: Metoder til kystbeskyttelse

Erosionsbeskyttelse

Oversvømmelsesbeskyttelse

Kystbeskyttelsen i dag

Kapitel 5: Analyse

Erosionsbeskyttelse i dag

Oversvømmelsesbeskyttelse i dag

Hvor er der størst behov for kystbeskyttelse?

Er kystbeskyttelsen omkostningseffektiv?

Kan værktøjer og regulering sikre en omkostningseffektiv

kystbeskyttelse, hvor der er behov?

Bilag 1.Kommissoriet for Kystanalysen

Bilag 2.Yderligere bilag i form af div. rapporter

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

1. Indledning og konklusion

7.300 kilometer kystlinje omkranser Danmark. Klimaforandringer

med havstigninger og øgede stormflodshøjder forventes at føre til

mere erosion og flere oversvømmelser fra havet. Denne kystana-

lyse kortlægger udviklingen og afdækker, hvor behovet for kyst-

beskyttelse forventes at være størst, og om indsatsen er omkost-

ningseffektiv.

Danmark er kendetegnet ved sin lange kystlinje (7.300 km), en af verdens længste i forhold til

landets størrelse, og sit relativt flade kystlandskab. Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 m

fra kysten. De danske kyster er i varierende grad udsat for erosion fra bølger og strøm og lejlig-

hedsvise oversvømmelser fra havet som følge af stormflodshændelser. Erosion og oversvøm-

melser er naturligt forekommende fænomener, der har formet det danske landskab i mange

millioner år, og menneskelige aktiviteter og værdier i kystområder har derfor altid været udsatte

ved disse hændelser.

Senest har stormene Bodil (2013) og Egon (2015) anskueliggjort, hvilke konsekvenser sådanne

hændelser i stor skala kan medføre. Samtidig kan klimaforandringer med havstigninger og

øgede stormflodshøjder i fremtiden forventes at føre til mere erosion og flere oversvømmelser

fra havet. Dermed kan der med tiden forekomme forøget risiko for tab og skader af såvel mate-

riel som immateriel karakter.

Indsatsen til kystbeskyttelse er i dag præget af mange individuelle løsninger. Den enkelte

grundejers beslutning om at beskytte mod oversvømmelse kan imidlertid have stor betydning

for bagvedliggende grunde, der også vil være udsatte ved stormfloder. Ved beskyttelse mod

erosion, kan individuelle løsninger samtidig flytte en stor del af problemet videre til nabogrunde

og medføre negative konsekvenser for den lokale kystdynamik alt afhængig af hvilken metode,

der anvendes.

En omkostningseffektiv indsats for kystbeskyttelse kræver derfor, at såvel grundejere som

kommuner og stat, har de rigtige værktøjer til at understøtte en helhedsorienteret, koordineret

løsning på udfordringerne.

Formål med analysen

Analysens hovedformål er at give et samlet nationalt billede af, hvor

der forekommer erosion og oversvømmelse, hvor der kan være behov

for kystbeskyttelse, og i hvor høj grad eksisterende regulering og værk-

tøjer understøtter en omkostningseffektiv kystbeskyttelsesindsats.

Kystanalysen er udarbejdet af en

tværministeriel arbejdsgruppe

bestående af Miljø- og Fødeva-

reministeriet (formand), Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Social- og Indenrigs-

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

ministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, i perioden 2014 til 2016. Den davæ-

rende regering (S og R) igangsatte analysen. Den nuværende regering (V) besluttede i efter-

året 2015 at fortsætte analysen med henblik på færdiggørelse i første halvår af 2016.

Kommissoriet, der danner grundlag for Kystanalysen, er beskrevet i bilag 1.

Analysen bygger på baggrundsmateriale og rapporter, der til dels er udarbejdet af arbejds-

gruppen, og til dels er udarbejdet af eksterne konsulenter. Baggrundsmaterialet fremgår af den

liste over bilag, som er medtaget i kystanalysen.

Analysens afgrænsning og forbehold

Kystanalysen beskæftiger sig med forhold, der er forbundet med en række usikkerheder, som

blandt andet knytter sig til omfanget af erosion og oversvømmelser og dermed påvirkning af

materielle og immaterielle værdier over tid. Kystanalysen skal således læses med forbehold

for de usikkerheder, der naturligt knytter sig til at beskrive fremtidige hændelser og effekterne

heraf.

Kystanalysen har som nævnt til formål at kortlægge de nationale udfordringer i forbindelse

med kystbeskyttelse mod erosion og oversvømmelse. Der er derfor gennemført en

screening

af, hvor i landet der kan forekomme erosion og oversvømmelse, samt de potentielle skader

forbundet hermed. Kortlægningen har primært haft til formål at opgøre, hvor kystbeskyttelses-

behovet er størst kommunerne imellem.

Screeningsmetoden giver ikke et detaljeret billede af den lokale erosion og oversvømmelse,

men i tråd med analysens kommissorium er metoden anvendelig i forhold til at kortlægge

erosion og oversvømmelse på et nationalt niveau og på tværs af kommuner. Mere detaljerede

og præcise beregninger af forekomsten af oversvømmelse og erosion forudsætter væsentligt

mere komplicerede og ressourcekrævende beregninger, der ligger uden for analysens opdrag.

Analysen har kortlagt de potentielle oversvømmelser med udgangspunkt i den metode, som er

anvendt ved gennemførelsen af første planperiode for EU’s oversvømmelsesdirektiv. Denne

metode tager udgangspunkt i de historiske, maksimale observerede vandstande, der i Dan-

mark er observeret i perioden 1536 til og med 2013. Til Kystanalysen er disse vandstande

opdateret til og med 2014. Metoden giver et billede af de potentielle skader, der forekommer

ved maksimale vandstandshændelser, samt den skønnede sandsynlighed herfor. Metoden

giver dermed ikke grundlag for at drage konklusioner om alle typer af oversvømmelseshæn-

delser. Det skal derfor understreges, at kortlægningen alene tjener til at give en

pejling

på,

hvor kystbeskyttelsesbehovet er størst, frem for at udgøre en egentlig opgørelse over de for-

ventede skader.

Analysen tager samtidig udgangspunkt i den gældende kystbeskyttelseslov, som definerer

behovet for kystbeskyttelse, når huse og infrastruktur potentielt kan udsættes for bare et mini-

mum af skade som følge af erosion eller oversvømmelse. Det betyder samtidig, at eksempel-

vis landbrugsjord ikke medtages, fordi det ikke er omfattet af definitionen på, hvor der er behov

for kystbeskyttelse. Behovet for erosionsbeskyttelse vurderes at være til stede, hvis huse eller

infrastruktur potentielt kan påføres skade som følge af erosion i løbet af en periode på 25 år.

Behovet for oversvømmelsesbeskyttelse vurderes at være til stede, såfremt den maksimalt

observerede vandstand kan påføre skade ved hel eller delvis oversvømmelse af huse eller

infrastruktur. Til beregning af potentielle skader tager analysen udgangspunkt i den nuværen-

de placering og teknisk beregnede værdi af huse og infrastruktur, som er opgjort i 2015 priser.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at analysen ikke udtaler sig om, hvorvidt det samfunds-

økonomisk vil kunne betale sig at foretage kystbeskyttelse på konkrete strækninger. Denne

vurdering vil afhænge af, om omkostningerne ved etablering og opretholdelse af erosionsbe-

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

skyttelse over en given årrække står mål med værdien af truede huse, infrastruktur m.m., og

det må i mange tilfælde også forudsættes, at risikoen for erosion og oversvømmelse er indreg-

net i priserne for de pågældende værdier.

Kystanalysen viser, hvor behovet for kystbeskyttelse er størst, og om der er etableret kystbe-

skyttelse de steder, hvor der er et behov. Men kystanalysen forholder sig ikke til, om den kyst-

beskyttelse, der er etableret, er tilstrækkelig.

Kystanalysen tager udgangspunkt i de gængse, internationalt anvendte metoder til kystbeskyt-

telse. I vurderingen af hvilke kystbeskyttelsesmetoder, der er mest omkostningseffektive, er det

yderligere forudsat, at effekten af indsatsen er den samme for de forskellige erosionsbeskyttel-

sesmetoder. Det samme gør sig gældende for de forskellige oversvømmelsesbeskyttelses-

metoder. For erosion er effekten sat som mål for, at kystens tilbagerykning helt standses. For

oversvømmelse er effekten sat som mål for, at oversvømmelse helt undgås. Omkostningen til

kystbeskyttelsen er opgjort i 2015 priser.

Metoderne til at beskytte mod erosion- og oversvømmelsesbeskyttelse er forskellige, da beskyt-

telse mod erosion kræver en kontinuerlig indsats, og dermed er en løbende udgift. Beskyttelse

mod oversvømmelse har mere karakter af en anlægsudgift med en relativt lille løbende udgift.

1.1

Kortlægning af erosion og oversvømmelse

Resultaterne af den landsdækkende kortlægning af erosion viser, at det meste af Danmarks

kystlinje er udsat for erosion. Analysen viser yderligere, at der i dag forekommer mest erosion

langs hele den jyske vestkyst, efterfulgt af Sjællands nordkyst og Bornholm. I fremtiden vil ero-

sionen forsat være størst i de vestjyske kommuner, samt i de nordsjællandske kommuner og

Bornholms Kommune.

Kortlægningen viser, at der i dag kan forekomme oversvømmelse mange steder i landet, men

at nogle områder kan blive hårdere ramt end andre. Det gælder fjordområder, det lavtliggende

Lolland-Falster og Køge Bugt-området inklusiv København, samt den jyske vestkyst.

Klimaforandringerne forventes at øge niveauet af erosion og oversvømmelser i fremtiden. Der

kan ske en betydelig stigning i erosionen specielt langs hele den jyske vestkyst

samt på Sjællands nordkyst og Bornholm. Med de anvendte klimascenarier vil sandsynlig-

heden for oversvømmelser ligeledes stige, som følge af havstigninger og øgede stormvand-

stande. Højvandshændelser, der statistisk set er sjældne i 2015, vil således ud fra disse scena-

rier forekomme hyppigere inden for de næste 100 år og kan potentielt forårsage betydelige

oversvømmelser, selv med den nuværende kystbeskyttelsesindsats.

1.2

Hvor er behovet for kystbeskyttelse størst?

Analysen fastsætter som nævnt behovet for kystbeskyttelse ud fra den i dag gældende praksis

efter kystbeskyttelsesloven, hvor behovet defineres således, at der er behov for kystbeskyttelse

i områder, hvor der kan ske skade på huse og infrastruktur. Samtidig suppleres denne definition

af en vurdering af, hvor det relative behov er størst kommunerne i mellem, baseret på en vurde-

ring af sandsynlighederne for henholdsvis erosion og oversvømmelse samt en opgørelse af

værdierne i disse områder. Produktet af sandsynligheden og opgørelsen af værdier forstås i

nærværende analyse som ’risikoen’. Det relative behov kommunerne imellem er således størst

i de områder, hvor risikoen er størst.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

SANDFODRING PÅ DEN JYSKE VESTKYST. KILDE: KYSTDIREKTORATET

Kortlægningen viser, at der allerede i dag potentielt kan forekomme skader på huse og infra-

struktur som følge af erosion og oversvømmelser.

Risikoen i forbindelse med erosion er størst for de nordlige og vestlige kyster, for både jyske

og sjællandske kommuner, samt for enkelte andre kommuner rundt i landet.

Risikoen i forbindelse med oversvømmelse optræder i flere tilfælde i store sammenhængende

områder. Risikoen er størst for Københavns kommune, efterfulgt af Tønder, Esbjerg, Ringkø-

bing-Skjern og Lemvig Kommuner.

Analysen viser samtidig, at der i dag overordnet set er etableret oversvømmelsesbeskyttelse,

hvor behovet er størst. Samtidig viser analysen, at der også er etableret oversvømmelsesbe-

skyttelse, hvor der ikke er et behov.

Der er endvidere kystbeskyttet mod erosion de fleste steder i Danmark, hvor behovet er størst.

Samtidig kan det også konstateres, at der er etableret meget erosionsbeskyttelse på stræk-

ninger, hvor der ikke er behov.

1.3

Er kystbeskyttelsen omkostningseffektiv?

Der findes forskellige metoder til at beskytte kysten mod erosion. En analyse af omkostnings-

effektiviteten for en række metoder viser, at strandfodring er den mest omkostningseffektive

metode til at forhindre erosion. Desuden viser analysen, at omkostningerne til erosionsbeskyt-

telse pr. meter kyst generelt falder, jo længere strækninger der foretages erosionsbeskyttelse

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

på. Det betyder, at det som hovedregel er mest omkostningseffektivt at foretage erosionsbe-

skyttelse på længere kyststrækninger. Den hidtidige kystbeskyttelsesindsats er primært sket

ved andre metoder end strandfodring. På Nordfyn anvendes strandfodring som kystbeskyttel-

sesmetode. På den jyske vestkyst benyttes sandfodring som den primære kystbeskyttelsesme-

tode, herunder som strandfodring, kystnær fordring og revlefodring.

I forhold til oversvømmelsesbeskyttelse er diger typisk den eneste metode, der kan anvendes

udenfor byområder, hvilket også hidtil har været den gængse beskyttelsesmetode. I byer er der

typisk anvendt lodrette mure pga. pladsmangel.

1.4

Har kommunerne de rigtige værktøjer?

Kystbeskyttelsesloven er indrettet med det afsæt, at det er grundejerens ansvar et beskytte sin

ejendom. Det er derfor i udgangspunktet grundejerens interesser og behov, som kystbeskyttel-

sen skal tilgodese, selvom der på en række punkter vil være behov for koordinering og regule-

ring fra offentlige myndigheder.

Selv om kystbeskyttelse virker mest hensigtsmæssigt, hvis den etableres sammenhængende

og over en større kyststrækning, så er hovedparten af de eksisterende kystbeskyttelsesforan-

staltninger opført som individuelle løsninger, og selvom lovens primære sigte er at fremme

helhedsløsninger, udføres hovedparten af kystbeskyttelsen i Danmark fortsat som individuelle

løsninger. Sådanne individuelle løsninger har en række negative konsekvenser især for nabos-

trækningerne, og analysen peger på, at den fremtidige indsats bør understøtte, at flere grund-

ejere i fællesskab og på længere, sammenhængende strækninger kan etablere kystbeskyttelse.

Kommunerne kan på opfordring af flere (uenige) grundejere eller af egen drift planlægge og

gennemføre (og finansiere) eller pålægge kystbeskyttelsesforanstaltninger for sammen-

hængende kyststrækninger med flere grundejere, de såkaldte helhedsløsninger.

For at belyse om kommunerne har de rigtige værktøjer, jf. kommissoriet, gennemførte Miljømi-

nisteriet i foråret 2015 en interessentinddragelse, hvor alle kystkommuner (78) blev spurgt, og

58 kommuner efterfølgende deltog. Som led i interessentinddragelsen samt ved gennemgang

af en række cases, der beskrev typiske forløb for kystbeskyttelsessager i kommunerne, har de

adspurgte kommuner peget på følgende problemstillinger:



Manglende overordnede planer for kystbeskyttelsesindsatsen, der udpeger områder, hvor der

er behov for en helhedsorienteret kystbeskyttelse.



Manglende vejledning i hvorledes nytteværdien af en helhedsorienteret kystbeskyttelse be-

regnes/defineres.



Processerne for kystbeskyttelsessager er ofte meget langvarige og ressourcetunge, primært

på grund af klageadgang to eller flere gange i processen samt klagesagsbehandlingstider,

som kan være længere end et år.



Der eksisterer i dag ingen standardmodel for fordeling af udgifter til kystbeskyttelse imellem

grundejere, som kommunerne kan anvende til at fastlægge hvem, der opnår en fordel af

kystbeskyttelsen, og som derfor kan pålægges at bidrage til finansieringen.



Manglende opbakning og uenighed blandt nogle af de implicerede grundejere bevirker, at

kommuner beslutter ikke at fremme kystbeskyttelsesprojekter, hvorved behov for kystbeskyt-

telse enten ikke dækkes eller sker som mindre omkostningseffektive enkeltløsninger.



Fastlæggelse af bidragspligt i sager om kystbeskyttelse inde i byer er kompliceret.



Manglende fordelingsnøgle ved tværkommunale projekter gør, at kommunerne finder det

vanskeligt at afgøre, hvordan kystbeskyttelsen udføres omkostningseffektivt. Det kan f.eks.

skyldes, at kystbeskyttelsen primært måske skal udføres i den ene kommune, men at den

kystbeskyttende effekt også kommer en anden kommunes grundejere til gode.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren



Begrænsede ressourcer til kommunal (med)finansiering. Kommunerne har i dag hjemmel til

at bidrage til finansiering af kystbeskyttelsen, men kommunerne skal fortsat prioritere opga-

ven med kystbeskyttelse sammen med en række andre kommunale opgaver.



Kommuner mangler viden inden for kystbeskyttelse og kystbeskyttelsesloven. Det er derfor

en udfordring for kommunerne at overskue kommunens rolle og muligheder i forbindelse

med gennemførelse af helhedsprojekter.

Analysen konkluderer, at de eksisterende værktøjer kan sikre, at der ikke opstår nye behov for

kystbeskyttelse som følge af nybyggeri. Endvidere vurderes det i analysen, at de eksisterende

værktøjer og den gældende regulering i princippet muliggør, at kystbeskyttelsen kan udføres

omkostningseffektivt, hvor behovet er størst.

Analysen konkluderer også, at eksisterende værktøjer og regler i praksis ofte ikke fungerer

efter hensigten. Kystbeskyttelsesloven blev i 2006 ændret for at gennemføre kommunal

reformen, hvor amternes opgaver med kystbeskyttelse blev lagt til kommunerne. Med en

præcisering af formålsbestemmelsen i kystbeskyttelsesloven ønskede man samtidig at frem-

me helhedsløsninger, da kommunerne som følge af kommunalreformen fik hjemlen til at

gennemføre helhedsløsninger. Lovændringen har imidlertid kun medført få tilfælde, hvor

kommunerne har gennemført helhedsløsninger. I praksis peger kommunerne på, at der er en

række barrierer for kommunernes anvendelse af værktøjerne.

Desuden rejser kommunerne et ønske om at regelforenkle og smidiggøre processerne for

kystbeskyttelsessager.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

2. Udfordringerne

Kystanalysen beskæftiger sig med to grundlæggende naturlige

udfordringer på kysterne, hhv. erosion, hvor der sker en nedbryd-

ning af kysterne, og oversvømmelse, hvor der sker en oversvøm-

melse af lavtliggende arealer.

2.1

Erosionsdynamik

Kysterne er naturligt eksponeret for havets kræfter. Bølger, strømme, stormflod og tidevand

giver anledning til forskellige processer, herunder ophvirvling og flytning af havbundens mate-

riale/sediment som sten, grus, sand og ler på langs og på tværs af kysten (sedimenttransport),

ændringer i kystens former (fx erosion) og eventuelt oversvømmelse af lavtliggende områder

ved ekstremt højvande. Processer og kræfter, der forandrer og virker på kysten over tid, kaldes

samlet kystdynamik.

Det sediment, der transporteres på langs af kysten, kaldes langstransporten. Langstransporten

fører ved en permanent proces sedimentet væk og aflejres på nedstrøms strækning. Denne

form for erosion kaldes kronisk erosion. I Figur 1 er området med kronisk erosion vist med

lyseblå farve. I såkaldte sedimentbudgetter opstilles regnskab for, hvor meget sediment, der

henholdsvis tilføres (vist med tynde orange pile parallelt med stranden) og føres væk fra en

given strækning (vist med tykke orange pile parallelt med stranden).

Desuden forekommer akut erosion, som typisk opstår ved storm i kombination med højvande

og kraftig bølgepåvirkning. Området med akut erosion er vist med brun farve i figur 1. Ved akut

erosion transporteres sedimentet fra strand og kystskrænt på tværs af kysten, hvor det aflejres

på havbunden.

Områder med kronisk og akut erosion betegnes tilsammen det aktive kystprofil og er således

den del af kysten, der påvirkes af fx bølger. Det inaktive kystprofil søværts disse områder er vist

med mørkeblå farve i figur 1.

Bølge- og stormflodsforhold varierer med vindforholdene over året, og i Danmark er der størst

hyppighed af storme og størst intensitet i efterårs- og vintermånederne, hvorved erosionspres-

set på kysterne varierer over året. Der er desuden over længere tid en sammenhæng mellem

kronisk og akut erosion.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 1 SEDIMENTBUDGET I DET AKTIVE KYSTPROFIL, SOM PÅVIRKES AF BØLGER OG STRØM.

På længere sigt vil den samlede virkning af akut og kronisk erosion ofte bevirke, at hele kyst-

profilet fra klit (brun farve) ud til den aktive dybde (overgang fra lyse- til mørkeblå farve) for-

skydes i takt med, at kystlinjen trækker sig tilbage (vist med stiplet linje). Ved denne forskyd-

ning vil der være en strand af en vis bredde.

Eksempler på kronisk og akut erosion i praksis er vist i figur 2.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 2: KRONISK OG AKUT EROSION

Der er som en del af analysen foretaget en kortlægning af erosionen i Danmark i 2015. Resulta-

tet er vist i figur 3. Såvel den årlige erosionshastighed og erosionen pr. meter kystlinje er angi-

vet i en grålig farve for hver kommune.

Kortlægningen viser, at der i dag forekommer erosion på størstedelen af de danske kyster,

mens der også samtidig findes kyster, hvor der forekommer aflejring. Mest erosion finder sted

på de nordlige og vestlige kyster, for både jyske og sjællandske kommuner, samt i enkelte

kommuner rundt om i landet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 3 EROSION I 2015.

* I DEN GRØNNE KATEGORI KAN DER OGSÅ FOREKOMME AFLEJRING.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

2.2

Oversvømmelsesdynamik

Oversvømmelse med havvand sker, når vandstanden overstiger højden af et område eller

højden af eventuelt foranliggende beskyttende elementer, fx klitter, strandvolde eller havne

kajer. Oversvømmelsen er afhængig dels af vandstands- og bølgeforhold og dels af baglandets

opbygning.

Oversvømmelser fra havet rammer normalt Danmark i forbindelse med vejrhændelser, hvor

havvandet presses ind mod kysten, fx i forbindelse med en storm. Herved kan der ske overskyl,

erosion og brud på klitter og diger og dermed oversvømmelser af land.

Hvis området skråner jævnt opad ind i land, vil oversvømmelsen som udgangspunkt ske til den

tilsvarende højde i terrænet. Hvis området varierer mere i højden, betyder stormens varighed

meget. Langvarig storm og høj vandstand over længere tid kan føre til nedbrydning af de højere

beliggende landdele fx klitter, og derved kan oversvømmelsen udbrede sig mere. Storme og

høje stormvandstande forekommer oftest i efterårs- og vintermåneder.

Der er i analysen foretaget en kortlægning af, hvor der potentielt kan ske oversvømmelse fra

havet i Danmark i dag. Effekten af den nuværende oversvømmelsesbeskyttelse er medtaget.

Resultatet er vist i figur 4. Hvor stor oversvømmelsens udbredelse kan blive ved de maksimale,

observerede vandstande er vist med mørkeblå farve. Med lyseblå farve er vist de områder, som

kan blive yderligere oversvømmet, hvis oversvømmelsesbeskyttelsen svigter ved tilsvarende

vandstande. Hvorvidt beskyttelsen svigter, vil primært afhænge af hændelsens varighed.

Desuden er den potentielle oversvømmelse i km for hver kommune angivet i en gråskala. Slut-

teligt er de områder med samme sandsynlighed for forekomst af en given stormvandstand

afgrænset af en stiplet linje. Eksempelvis er området på den centrale del af den jyske vestkyst

screenet for en vandstand med en middeltid på 60 år, mens Vadehavsområdet er screenet for

vandstande med en middeltid på mellem 100 og 400 år. Middeltid er den tid, der i gennemsnit

vil gå imellem vandstanden forekommer, beregnet ud fra en statistisk analyse af målte vand-

stande. Det vil sige, når middeltiden stiger, falder sandsynligheden for oversvømmelse tilsva-

rende. Middeltiden benævnes også retur perioden.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 4 OVERSVØMMELSE I 2015

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Oversvømmelseskortet viser, at der er stor variation i middeltiden for de forskellige kystområder

i Danmark. Det betyder, at der er stor variation i sandsynligheden for, at der vil forekomme

maksmalt observerede vandstande, og at oversvømmelsen vil ske. Mindst sandsynlighed er der

i Lillebælt, Smålandsfarvandet og Østersøen

2.3

Klimaforandringer

Klimaforandringer kan have effekt på kysterne gennem både erosion og oversvømmelse.

Forandringerne kan bl.a. medføre ændrede vindforhold og stigende middelvand-

stand/middelhavvandstand. De ændrede vindforhold kan medføre ændringer i bølge- og storm-

flodsforholdene, men disse ændringer skønnes i nærværende sammenhæng at være af mindre

betydning i forhold til virkningen af stigningen i havspejlsniveauet.

Til brug for Kystanalysen har DMI estimeret de absolutte, forventede ændringer i vandstanden

ved danske kyster i 2065 og 2115 i forhold til referenceperioden 1986-2005 på baggrund af det

laveste og det højeste emissionsscenarie for klimagasser i den femte og seneste rapport fra

FN’s klimapanel, IPCC (RCP 2.6 og RCP 8.5).

En stigning i middelvandstand vil have to principielt forskellige virkninger:



Øget kysterosion,



Hyppigere oversvømmelser

Virkning på erosionsforholdene på en åben kyst.

Når havspejlsniveauet stiger, øges tilbagerykningen af kysten. I denne rapport antages en stig-

ning i havspejlsniveauet frem til år 2065 på 0,45 og 0,35 meter for hhv. jyske vestkyst og de

indre kyster. Denne stigning er beregnet som gennemsnittet af middelstigningen omkring Dan-

mark for det lave klimascenarie (RCP2.6) og det høje klimascenarie (RCP8.5) på hhv. 0,3 og

0,4 meter, tillagt et bidrag for ændrede vindforhold på den jyske vestkyst på 0,1 meter. Dette

medfører følgende kysttilbagerykninger:



Vestkysten: 64 meter fra år 2015 til 2065, svarende til 1,3 m/år



Indre kyster: 35 meter fra år 2015 til 2065, svarende til 0,7 m/år

Den naturlige erosionsrate langs den jyske vestkyst er ca. 3,0 m/år, og den ovenstående havs-

pejlsstigning vil derfor medføre en forøgelse af den naturlige erosion på ca. 43 pct. frem mod

2065. Erosionsraten langs de indre kyster er ca. 1,0 m/år, og havspejlsstigningen vil medføre

en stigning af den naturlige erosion på ca. 70 pct. i samme periode. Den procentvise virkning af

havspejlsstigningen på kysterosionen er således større i de indre farvande end på den jyske

vestkyst. På nationalt plan forventes forøgelsen i 2065 at være på 50 pct. i det laveste klima-

scenarie og 90 pct. i det højeste.

Tabel 1 viser den forventede stigning i den gennemsnitlige årlige erosion i forhold til den gen-

nemsnitslige erosion i 2015 for det laveste og det højeste klimascenarie i hhv. 2065 og 2115.

2065

Laveste scenarie

Højeste scenarie

TABEL 1 STIGNING I DEN GENNEMSNITLIGE ÅRLIGE EROSION

2115

53 pct.

97 pct.

50 pct.

90 pct.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Der ses en betydelig forskel på den årlige erosionsrate afhængigt af hvilket klimascenarie, der

benyttes. Analysen for 2065 og 2115 viser, at erosionen i denne periode vil medføre et gen-

nembrud af klitbarrieren på jyske vestkyst, hvilket vil resultere i hyppige oversvømmelser af de

store, lavtliggende arealer bag klitbarrieren, såfremt dette ikke imødegås. Dette forhold er ikke

medtaget i analysen af udbredelsen af oversvømmelser og omkostninger forbundet hermed,

fordi der er anvendt et statisk øjebliksbillede, som ikke tager hensyn til, at der forekommer

erosion over tid.

Et eksempel på den forventede erosion i fremtidens klima, ses i figur 5 for det laveste klima-

scenarie i 2115.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 5 EROSION I 2115 FOR DET LAVESTE KLIMASCENARIE

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Mellem 2015 og 2115 vil der ikke forekomme store nye områder med erosion. Erosionen her

vil primært indebære tab af land, men efterhånden som kystlinjen rykker ind i landet, kan også

infrastruktur og huse blive ødelagt. I kommunerne, der vender ud mod Storebælt, forventes

erosionen også øget i fremtiden.

Virkning på oversvømmelse

Når vandstanden stiger som følge af klimaforandringerne, vil vandstanden forhøjes under

storm, ligesom hyppigheden af høje vandstande øges.

Kortlægningen (figur 4) viser, at der i dag kan forekomme oversvømmelse mange steder.

Klimaforandringerne kan betyde, at der vil kunne ske flere oversvømmelser frem mod 2115.

Med udgangspunkt i det laveste klimascenarie for 2115 vil sandsynligheden for oversvømmel-

se totalt set stige med 38 pct. i forhold til 2015 for hele Danmark. Ud over Vadehavsområdet

fordeler stigningen sig jævnt over hele landet. Det betyder, at de mest udsatte områder i dag

også forventes at være mest udsatte i 2115. Dette er illustreret i figur 6 for det laveste klima-

scenarie i 2115.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 6 OVERSVØMMELSE I 2115 FOR DET LAVESTE KLIMASCENARIE.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

3. Lovgivningen

Kystbeskyttelsesloven fra 1988 var en lovfæstelse af det hidtil

alment gældende udgangspunkt, at det er grundejerens ansvar at

etablere kystbeskyttelse. Administrationen af kystbeskyttelseslo-

ven varetages af Kystdirektoratet.

Kommunernes rolle i kystbeskyttelsessager er fastlagt i kapitel 1a i loven, som giver mulighed

for, at en eller flere grundejere kan bede kommunen om at rejse en sag om et fælles kystbe-

skyttelsesprojekt. Anmodningen til kommunen bunder ofte i en uenighed blandt grundejerne

om projektet, men der er ikke noget til hinder for, at enige grundejere også kan anmode kom-

munen om at rejse en sag, ligesom initiativet kan komme fra kommunen selv. Kommunerne

har samtidig mulighed for at beslutte, at kommunen vil medfinansiere kystbeskyttelsen.

Kommunen fungerer som procesmyndighed og har til opgave bl.a. at indhente interessetilken-

degivelser fra grundejerne og afholde møder, få udarbejdet skitse- og detailprojekter samt

træffe beslutninger om bidragsfordeling og oprettelse af lag. Endvidere kan kommunen på-

lægge grundejere at etablere og finansiere kystbeskyttelse. Sagerne er ofte kendetegnet ved

at omfatte længere kyststrækninger og flere grundejere og kan desuden have et element af

oprydning af ineffektiv kystbeskyttelse. Når processen efter kapitel 1a er tilendebragt, behand-

ler Kystdirektoratet projektet og træffer afgørelse om, projektet kan opnå tilladelse efter kyst-

beskyttelseslovens § 16.

Kystdirektoratet træffer afgørelse på baggrund af en konkret ansøgning, hvad enten der er tale

om en ansøgning på baggrund af en kapitel 1a proces, jf. ovenfor, eller der er tale om en indi-

viduel ansøgning, jf. Kystbeskyttelseslovens § 16. Kystdirektoratet kan ikke pålægge hverken

grundejer eller kommunen, at der skal udføres kystbeskyttelse.

3.1

Afvejning af hensyn

Formålet med kystbeskyttelsesloven, jf. § 1, er at beskytte mennesker og ejendomme mod

oversvømmelser og erosion. I bemærkningerne til lovforslaget fra1987, fremgår det, at ” be-

skyttelse skal dog ske under fornøden hensyntagen til de opregnede hensyn. I visse tilfælde er

det ikke kun et spørgsmål om at tilgodese en beskyttelse af bestemte ejendomme, men der

kan være tale om en ønskelig bevaring af kystlandskabet som sådant for at tilgodese et

videregående interessefelt. ”

Det følger direkte, at der kan være tilfælde, hvor en beskyttelse ikke kan foretages som ønsket

af ansøger ud fra en isoleret vurdering af den berørte ejendom, men må indgå i en helheds-

vurdering af eksempelvis en længere kyststrækning eller øvrige hensyn.

Formålet skal varetages gennem afvejning af en række konkrete hensyn i lovens § 1:

1) behovet for kystbeskyttelse,

2) økonomiske hensyn,

3) kystbeskyttelsesforanstaltningernes tekniske og miljømæssige kvalitet,

4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,

5) naturens frie udfoldelse,

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

6) rekreativ udnyttelse af kysten,

7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og

8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.

1) Behovet for kystbeskyttelse

foretages ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning

af kysten. Af bemærkningerne til lovforslaget fra 2006, hvor formålsbestemmelsen blev indsat i

kystbeskyttelsesloven, fremgår det, at ”ved risiko for oversvømmelse skal faren for tab af men-

neskeliv og omfanget af mulige skader vurderes ved anbefaling af et sikkerhedsniveau, som

typisk svarer til en hændelse med et tidsinterval på mindst 50 år (statistisk). En erosionsbeskyt-

telse vil som hovedregel kun kunne tillades, hvis der inden for en kortere periode, typisk 20-25

år, vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infra-

struktur”.

Definitionen af beskyttelsesværdige værdier omfatter fast ejendom og kritisk infrastruktur ud fra

den betragtning, at huse, skure mv. uden sokkel og installationer samt infrastruktur i form af

grusveje, trampestier mv. forholdsvis let kan flyttes ind i landet, og at omkostningerne ved flyt-

ningen vil være mindre end at etablere kystbeskyttelse.

Den konkrete afvejning af de forskellige hensyn, som fremgår af kystbeskyttelseslovens for-

målsbestemmelse, vil ofte betyde, at landbrugsjord, skove, rekreative arealer, haver og natur-

områder ikke i sig selv begrunder et behov for beskyttelse mod erosion, idet kystens naturlige

dynamik skal kunne udfolde sig frit, hvor der er mulighed for det.

2) Økonomiske hensyn

omfatter ifølge bemærkningerne til lovforslaget bl.a. en vurdering af

omkostningerne ved kystbeskyttelsesforanstaltningen sammenholdt med værdien af det, der

søges beskyttet. Hensynet giver ikke i sig selv adgang til afslag på en ansøgt løsning, alene

fordi en anden løsning i sig selv er mindre omkostningstung.

3) Kystbeskyttelsesforanstaltningernes tekniske og miljømæssige kvalitet

omfatter bl.a.

en vurdering af, om anlægget er teknisk velfunderet, og hvorvidt det har væsentlige miljømæs-

sige konsekvenser. Det fremgår direkte af lovforslagets bemærkninger, at ansøger i forbindelse

med en ansøgning skal redegøre for anlæggets indvirkninger på nabostrækninger, og at an-

læggets ejer er økonomisk ansvarlig for skader, som anlægget måtte påføre tredjemand. Selve

spørgsmålet om eventuel erstatning vil dog høre under domstolene efter de almindelige rets-

grundsætninger.

Hensynet til nabostrækninger vægtes tungt. Flere kystbeskyttelsesmetoder, eksempelvis høf-

der, kan flytte et problem med erosion til naboejendomme, som vil blive væsentlig mere udsat

efter etablering af et anlæg – såkaldt læsideerosion.

Med anlæggets tekniske kvalitet forstås, at en kystbeskyttelsesforanstaltning skal være egnet til

at varetage det ansøgte formål. Det betyder, at man ikke vil få tilladelse til anvendelse af en

kystbeskyttelsesmetode, som er påvist ikke at være egnet. Ikke alle typer kystbeskyttelsesfor-

anstaltninger er egnede til at løse alle udfordringer i forbindelse med nedbrydning fra havet, og

der vil derfor blive foretaget en konkret vurdering i Kystdirektoratet af, om anlægget formodes at

kunne imødekomme det ønskede formål.

4) Kystlandskabets bevarelse og genopretning

5) Naturens frie udfoldelse:

Ifølge lo-

vens bemærkninger varetages disse hensyn især ud fra bestemmelserne om fysisk planlæg-

ning i Planloven og naturbeskyttelse i Naturbeskyttelsesloven. Efter praksis tillægges kommu-

nernes høringssvar stor vægt til belysning af disse forhold. Bemærkningerne til lovforslaget

konkretiserer ikke yderligere, hvorledes hensynene skal inddrages i afvejningen, men bevarel-

sen af kystlandskabet kan tillægges vægt for at tilgodese hensynet til et videregående interes-

sefelt, eksempelvis bevarelse af synlige geologiske lag til formidling af geologi.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

6) Rekreativ udnyttelse af kysten

vedrører navnlig muligheden for at etablere eller bevare

strandarealer. Visse typer af kystbeskyttelsesanlæg, såsom skråningsbeskyttelser, har den

konsekvens, at stranden foran disse over tid eroderer bort. Kystbeskyttelsesforanstaltningens

indvirkning på stranden skal således, hvis det er relevant på den pågældende placering, ind-

drages i den samlede vurdering.

7) Sikring af eksisterende adgang til kysten

skal ses i relation til reglerne om adgang til

kysten i bl.a. naturbeskyttelsesloven. Således skal der ved etablering af kystbeskyttelses-

anlæg tages hensyn til passagemuligheder forbi anlægget, hvor færdsel før et anlægs etable-

ring er muligt.

8) Andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse

udgør en opsamlingsbe-

stemmelse, og der angives ikke konkrete eksempler i bemærkningerne. Bestemmelsen med-

fører, at Kystdirektoratet i konkrete sager kan inddrage andre saglige hensyn i vægtningen.

Således vil eksempelvis hensyn til beskyttede arter eller naturtyper udpeget efter habitatdirek-

tivet utvivlsomt kunne anses som saglige. Desuden vil hensyn til miljø og natur i øvrigt, som

ikke allerede følger af lovens øvrige hensyn formentligt være saglige. Rent visuelle eller æste-

tiske hensyn kan kun i begrænset omfang inddrages, udover i forbindelse med hensyntagen til

bevarelsen af det eksisterende (urørte) kystlandskab.

Der angives ikke en fordelingsnøgle eller andre redskaber til indbyrdes vægtning af de nævnte

hensyn. Ofte vil det være en afgørende forudsætning for at opnå tilladelse til kystbeskyttelse,

at der er et reelt kystteknisk behov til stede, således, at ejendom eller infrastruktur er konkret

udsat inden for en kortere tidsperiode. Hvis der kan konstateres et behov for kystbeskyttelse,

vil vægtningen af de øvrige hensyn, jf. den almindelige forvaltningsretlige grundsætning, bero

på et skøn efter en konkret og individuel vurdering.

Skønnet skal være baseret på saglige og lovlige hensyn. Inden for den eksisterende lovgiv-

nings rammer er der meget vide muligheder for at foretage det konkrete skøn.

Kystdirektoratet har i 2011 udsendt en kystbeskyttelsesstrategi, hvis formål er at redegøre for,

hvordan kystbeskyttelsesloven administreres.

3.2

Mulighed for vilkår

Det følger af kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 4, at der kan stilles vilkår i tilladelser til kystbe-

skyttelse, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse, vedligeholdelse m.v.

Listen er jf. bestemmelsens ordlyd ikke udtømmende. Det følger af bemærkningerne til be-

stemmelsen, som blev tilføjet i 2007, at der er tale om kodificering af praksis, og at bestem-

melsen har hjemmel i almindelige forvaltningsretlige principper. På den baggrund må det an-

tages, at Kystdirektoratet i tilladelser til kystbeskyttelse har mulighed for at stille ethvert sagligt

vilkår, som lovligt kan varetages inden for kystbeskyttelseslovens område. Der vil i den forbin-

delse udover de direkte nævnte vilkår om vedligeholdelse og sikkerhedsstillelse, kunne stilles

vilkår, der relaterer sig til kystens udvikling, kystbeskyttelsesanlæggets indvirkning på nabo-

strækninger, anlægstidspunkt af hensyn til sårbar natur, passagemuligheder og strandens

bevarelse, for at nævne de mest oplagte vilkår. Det afgørende er, at vilkårene, der stilles er

saglige, lovlige og proportionale i forhold til det, de skal imødegå.

Der vil i den forbindelse eksempelvis kunne stilles vilkår om kompenserende foranstaltninger

(sandfodring til imødegåelse af sandtab på en nabostrækning). Det er fast praksis at kræve

visse vilkår for kystbeskyttelsestilladelse tinglyst på ejendommen.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Hvis væsentlige vilkår ikke overholdes, vil tilladelsen i yderste konsekvens fortabes, og anlæg-

get vil kunne kræves fjernet for ejerens regning, jf. kystbeskyttelseslovens § 19 a, nr. 1.

3.3

Tilsyn og håndhævelse

Kystdirektoratet håndhæver de afgørelser, der træffes ved fx at følge op på anmeldelser om

ulovlige forhold. Kystbeskyttelsesloven indeholder ikke generelle bestemmelser om tilsyn og

Kystdirektoratet fører derfor generelt ikke tilsyn med kystbeskyttelsen. Der findes undtagelser

herfor for diger, som er helt eller delvist finansieret af staten. Her er det indskrevet i vedtægter-

ne for det særlige digelag, der er oprettet i tilknytning hertil, at Kystdirektoratet fører et teknisk

tilsyn, jf. kystbeskyttelseslovens § 7, stk. 2. Det gælder for havdigerne i Vadehavet, det

Falsterske dige, det Lollandske dige, samt Oksby og Varde diger. Kommunerne fører tilsyn med

de kystbeskyttelsesanlæg, som er etableret gennem kapitel 1a-sager og de tidligere land-

væsenskommissionssager, men har derudover ikke et generelt tilsyn med kystbeskyttelse.

Relevant lovgivning i kystzonen

Kystzonen i Danmark er underlagt en række nationale love (se figur 7), som påvirker forvaltnin-

gen af kystbeskyttelsesloven i varierende grad.

FIGUR 7 OVERSIGT OVER DEN LOVGIVNING I KYSTZONEN, DER HAR STØRST BETYDNING FOR

REGULERING AF KYSTBESKYTTELSE.

Planloven

Planloven indeholder bestemmelser om arealanvendelsen på land og visse vandområder ved

havne.

Formålet med loven er bl.a. at sikre, at den sammenfattende planlægning forener samfunds-

mæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø

herunder, at de åbne kyster forsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource.

Planloven indeholder bl.a. bestemmelser for kommunernes planlægning for arealanvendelsen,

herunder byggeri og byudvikling ved kysterne.

I kommuneplanen fastlægges retningslinjer for arealanvendelse, byudvikling, beliggenheden af

tekniske anlæg mv. Der er bl.a. et særligt krav om, at kommuneplanen skal indeholde retnings-

linjer for friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring

mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse.

I lokalplaner kan fastsættes detaljerede bestemmelser om et områdets anvendelse herunder

eventuel bebyggelses, omfang, placering herunder terrænhøjde, terrænregulering mv.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Et af formålene i planloven er, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og

landskabsressource. Landets kystområder skal derfor søges friholdt for bebyggelse og anlæg,

der ikke er afhængige af kystnærhed. Planloven fastlægger en ca. 3 km bred kystnærheds-

zone, der omfatter landzone og sommerhusområder. Loven indeholder særlige regler for

kommunernes planlægning og landzoneadministration i kystnærhedszonen.

I kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer til byzone eller planlægges for anlæg i

landzonen, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for

kystnær lokalisering. Der er ikke mulighed for udlæg af nye sommerhusområder og krav om at

eksisterende sommerhusområder fastholdes til ferieformål, ligesom offentlighedens adgang til

kysten skal sikres og udbygges. Erhvervs- og vækstministeren har mulighed for at give

tilladelse til 10 forsøgsprojekter for natur- og kystturismen.

Bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg, kan der kun i ganske

særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af

arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.

Kommunerne kan gennem den fysiske planlægning forebygge behovet for kystbeskyttelse og

medvirke til at sikre, at der i fremtiden bliver færre nye arealudlæg til byggeri og anlæg, der på

sigt medfører et behov for kystbeskyttelse.

Planloven åbner mulighed for i visse til fælde at ændre kommune- og lokalplaner, hvis der

efterfølgende viser sig problemer med erosion og oversvømmelse af bebyggelse og

infrastruktur.

3.4

Kommunale klimatilpasningsplaner

Af aftalen om kommunernes økonomi for 2013 fremgik, at alle kommuner skal udarbejde kli-

matilpasningsplaner, der indeholder kortlægning af risikoen for oversvømmelse fra havvand,

vandløb, søer, grundvand og kloak. Endvidere indgår de økonomiske tab i forbindelse med

oversvømmelse i klimatilpasningsplanerne. Klimatilpasningsplanerne skal derudover

indeholde en prioritering af indsatsen imod oversvømmelser, herunder sikring og beredskab.

Kommuner, der er udpeget efter EU’s oversvømmelsesdirektiv, har, ud over klimatilpasnings-

planen, også udarbejdet en risikostyringsplan. De tiltag, der fremgår af risikostyrings-planen,

skal indarbejdes i kommunernes fremadrettede arbejde med klimatilpasning og vil være sam-

menfaldende med klimatilpasningstiltag identificeret i klimatilpasningsplanen.

Der er igangsat en evaluering af den kommunale klimatilpasningsindsats, der forventes

afsluttet foråret 2016.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

3.5

Øvrig relevant lovgivning

Naturbeskyttelsesloven

§ 3 områder

En række områder er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om forbud mod at foretage til-

standsændringer af de beskyttede naturtyper, søer, vandløb, moser, enge, heder, overdrev,

strandenge og lignende. Disse naturtyper er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Dan-

mark. I konkrete tilfælde sker der en afvejning, og det kan bestemmes, at forbuddet i § 3 mod

tilstandsændringer ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver

tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

De beskyttede naturtyper kan have betydning for etablering af kystbeskyttelse eller medføre

tilpasninger i projektet, idet der kan være væsentlige naturinteresser tilknyttet de beskyttede

naturområder og nogle af de beskyttede naturtyper. Det er derfor vigtigt, at der tidligt i proces-

sen i en kystbeskyttelsessag sker en kortlægning af projektlokalitetens arealanvendelse og evt.

tilknyttede naturmæssige, landskabelige og rekreative beskyttelsesinteresser. Hvis naturens

gang, fx erosion, medfører en tilstandsændring eller en reduktion af et § 3-beskyttet område, vil

det dog ikke være i strid med naturbeskyttelsesloven.

Natura 2000-områder

Formålet med Natura 2000-udpegningen er at sikre eller genoprette en gunstig bevarings-

status, og forpligter medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at undgå

forringelse af de naturtyper og levesteder for arterne, som Natura 2000-områderne er udpeget

for at beskytte. I den forbindelse kan der opstå en pligt til at opretholde, evt. gennemføre ny

kystbeskyttelse, jf. nedenfor.

I forhold til sager om kystbeskyttelse er den relevante nationale lovgivning reguleret af be-

kendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt

beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr. 1828 af 16. december 2015) og bekendtgørelse

om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for

så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering

og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008).

SKALLINGEN I VADEHAVET. KILDE: HUNDERUP LUFTFOTO, KYSTDIREKTORATET.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Reglerne indeholder krav om, at den kompetente myndighed, det vil sige Kystdirektoratet i

sager om kystbeskyttelse og strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen, skal foretage en scree-

ning af, om planer og projekter i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan

påvirke udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område væsentligt. Hvis der ikke kan

udelukkes en påvirkning, skal der gennemføres en egentlig konsekvensvurdering.

De gældende Natura 2000-planer indeholder ikke krav om, at der skal gennemføres kystbe-

skyttelse. Natura 2000-planerne forudsætter derimod, at den naturlige dynamik fastholdes for

visse kystnaturtyper, hvilket er afspejlet i den nuværende administrationspraksis.

Klitfredede arealer (§ 8) og strandbeskyttelseslinjen (§15)

Inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjerne gælder et forbud mod tilstandsændringer

i form af bebyggelse, terrænændringer m.v. Klitfredningen skal endvidere sikre, at der ikke

opstår sandflugt. Klitfredning findes langs den jyske vestkyst, mens øvrige kyster er omfattet

af strandbeskyttelseslinjen.

Strandbeskyttelseszonen omfatter strandbredden og de arealer, der ligger mellem strandbred-

den og strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseszonen er i udgangspunktet 300 meter

(i sommerhusområder 100 meter), mens klitfredningszonen kan være noget bredere.

Bestemmelserne i § 8 og § 15 administreres af Kystdirektoratet. Der gælder en række undta-

gelser fra forbuddet mod tilstandsændringer, som giver mulighed for at opføre mindre anlæg

inden for strandbeskyttelseslinjen.

Reglerne gælder herudover ikke for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, der udføres

som led i beskyttelse af flere ejendomme langs kysten, og hvortil der på forhånd er meddelt

tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse, mens kystbeskyttelse af en enkelt ejendom, der

er omfattet af §§ 8 eller 15 i naturbeskyttelsesloven, altid kræver dispensation fra naturbeskyt-

telsesloven.

De nævnte sager om kystbeskyttelse på enkeltejendomme vil i mange tilfælde - men ikke alle -

dreje sig om lovliggørelse af ulovligt etablerede foranstaltninger, som fx ulovlige stensætnin-

ger, mure, store sten, træ eller andet, der er henlagt med henblik på bl.a. kystbeskyttelse af en

enkelt ejendom.

Oversvømmelsesloven

Hovedelementerne i loven er 1) foreløbig risikovurdering og udpegning af risikoområder, 2)

kort over faren for oversvømmelse og over risikoen for oversvømmelse, og 3) udarbejdelse af

risikostyringsplaner for hvert risikoområde.

Udpegning af risikoområder er sket i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Kystdirektoratet,

der i december 2011 offentliggjorde ”Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse

fra vandløb, søer, havet og fjorde”. Heri er udpeget 10 risikoområder, hvoraf ni er udpeget som

følge af oversvømmelsesrisiko fra havet og fjord, mens ét er udpeget som følge af oversvøm-

melsesrisiko fra vandløb.

De 10 risikoområder dækker 22 kommuner, og de har i 2015 udarbejdet risikostyringsplaner

for hvert risikoområde. Risikostyringsplanerne fastsætter mål for styring af oversvømmelses-

risiciene for de udpegede områder med særlig vægt på at mindske de potentielle negative

følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter.

Risikostyringsplanerne skal indeholde alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på fore-

byggelse, sikring og beredskab. Planerne skal anvendes i samspil med fremtidig planlægning,

idet kommunerne skal inddrage risikoen for oversvømmelse i den kommunale planlægning.

Planerne skal understøtte kommunernes beføjelser til at udarbejde helhedsorienterede kyst-

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

beskyttelsesløsninger efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1a. I tabel 2 er vist ansvar, roller og

den tilhørende lovgivning vist for hhv. grundejere, kommuner og stat.

Lovgivning

Grundejer

ansvar/rolle

Kystbeskyttelses-

loven

Ansøger om tilladel-

se på egen grund

og kan ansøge om

kystbeskyttelse over

flere grunde

Tager initiativ til at

etablere kystbe-

skyttelse

Driver proces, hvis

grundejere er enige

Finansierer kyst-

beskyttelse

Kommune

ansvar/rolle

Kan ansøge om

kystbeskyttelse, hvis

grundejere er

uenige

Kan tage initiativ til

at etablere kystbe-

skyttelse, herunder

via pålæg

Driver proces, hvis

grundejere er

uenige

Kan finansiere kyst-

beskyttelse

Foretager VVM-

screening for anlæg

på land

Planloven

Planlægger areal-

anvendelse ved

kyster

Naturbeskyttelses-

loven

Træffer afgørelse

om dispensation for

§ 3 for enkelte

grundejere

Træffer afgørelse om

dispensation for § 3 for flere

grundejere

Træffer afgørelse om

dispensation for klitfredning

og strandbeskyttelseslinjen

Klageinstans (Natur- og

Miljøklagenævnet)

Natura 2000

Foretager screening i for-

hold til Natura 2000 områder

Stat

Ansvar/srolle

Træffer afgørelse om kyst-

beskyttelse

Klageinstans

(Natur- og Miljøklage-

nævnet)

Foretager VVM-screening

for anlæg på søterritoriet

Finansierer visse kystbe-

skyttelsesanlæg, bl.a. via

fællesaftaler med kommuner

TABEL 2 ANSVAR, ROLLER OG LOVGIVNING FORDELT PÅ GRUNDEJERE, KOMMUNER OG STAT

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

4. Metoder til kystbeskyttelse

Der eksisterer en række forskellige metoder til at beskytte kyst-

strækninger mod erosion og oversvømmelse. Metoderne har

forskellige udformninger og virkemåder, ligesom nogle metoder

har negative effekter i forhold til eksponering af kysten.

4.1

Erosionsbeskyttelse

Erosionsbeskyttelse har til formål at begrænse eller forhindre erosion. Der findes to typer

metoder

1) passive

(hårde) og

2) aktive

(bløde) samt kombinationer af begge. Populært sagt

arbejder de passive metoder mod naturens kræfter, mens de aktive i højere grad arbejder med

naturens kræfter.

Passive kystbeskyttelsesmetoder

Erosionsmodvirkende metoder omfatter både metoder, der påvirker

erosionen ude i vandet og metoder, der helt lokalt på stranden beskyt-

ter mod erosion. De traditionelt anvendte passive metoder i Danmark

er høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse.

Høfder

En høfde er en konstruktion, typisk af sten eller cementblokke, som er opført fra stranden og

vinkelret på kystlinjen ud til en vis afstand fra kysten.

Høfden blokerer for den del af langstransporten, som foregår mellem strandlinjen og høfdens

afslutning. Derved fanges en del af langstransporten, og sandet aflejres opstrøms høfden i

forhold til transportretningen. Dermed fanges sand som kompensation for eksempelvis kronisk

erosion. Det fangede sand reducerer tilbagerykningen af kysten på en strækning opstrøms for

konstruktionen. Det sker dog på bekostning af den nedstrøms strækning, som så vil mangle

det fangede sand. En høfde flytter således erosionen nedstrøms, og medfører læsideerosion,

jf. figur 8.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 8 EN HØFDES PÅVIRKNING AF LANGSTRANSPORTEN

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Bølgebrydere

En bølgebryder er en konstruktion, typisk af sten eller cementblokke, som er opført i en vis

afstand fra stranden og parallelt med kysten. Bølgebryderen virker dels ved at mindske den

bølgeenergi, der når ind på kysten, og i højere grad ved, at den nedsætter den del af langs-

transporten, som foregår mellem strandlinjen og bølgebryderen. Derved fanges en del af

langstransporten, og sandet aflejres bag bølgebryderen. Dermed fanges sand som kompensa-

tion for eksempelvis kronisk erosion. Det fangede sand reducerer kysttilbagerykningen af

kysten på en strækning indenfor konstruktionen. Det sker dog på bekostning af den nedstrøms

strækning, som så vil mangle det fangede sand. En bølgebryder flytter således erosionen

nedstrøms og medfører læsideerosion, jf. figur 9.

FIGUR 9 BØLGEBRYDERS PÅVIRKNING AF LANGSTRANSPORTEN.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Skråningsbeskyttelse

En skråningsbeskyttelse (skræntfodsbeskyttelse) anlægges direkte på den eroderende strand

for at fastholde skrænten. Beskyttelsen udføres ofte af sten og anlægges på forsiden af klitter

og skrænter, og kan også etableres til beskyttelse af eksponerede diger.

Skråningsbeskyttelse virker direkte ved at hindre erosion af skråningen det sted, den er opført.

Frigivelse af sediment fra den øvre del af stranden og kystskrænten forhindres og modvirker

derfor også akut erosion. Skråningsbeskyttelsen griber ikke ind i langstransporten foran den og

har derfor ikke nogen umiddelbar virkning herpå. Dog reduceres sedimenttilførslen fra skrånin-

gen til langstransporten, hvilket ligesom for høfder og bølgebrydere forårsager øget erosion

nedstrøms.

FIGUR 10 EROSIONEN FORTSÆTTER FORAN SKRÅNINGSBESKYTTELSE, OG STRANDEN FOR-

SVINDER MED TIDEN.

Er kysten udsat for kronisk erosion, vil erosionen derfor fortsætte. Stranden vil med tiden blive

smallere for til sidst at forsvinde helt som ses på billedet figur 10. Erosionen fortsætter i stedet

foran beskyttelsen, som må forstærkes med jævne mellemrum for at holde funderingen intakt.

Desuden bliver kystprofilet med tiden stejlere. Skråningsbeskyttelse alene er derfor ikke veleg-

net som beskyttelse mod kronisk erosion.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Aktive kystbeskyttelsesmetoder

Til de aktive metoder regnes forskellige former for metoder hvor man

fodrer med sand eller ral.

Sandfodring

Grundlæggende virker sandfodring ved at tilføre kysten det sand, som normalt eroderes over

længere perioder. Sandfordring modsvarer så at sige tabet af sand på en strækning, jf. figur

11. Sandfodring kan i princippet også udføres, så den kompenserer for den akutte erosion.

Dette forudsætter, at der kan tilføres tilstrækkelige mængder sand, der således kan fungere

som en buffer mod den akutte erosion.

FIGUR 11 SANDFODRING KOMPENSERER FOR EROSIONEN SÅ KYSTTILBAGERYKNINGEN REDU-

CERES ELLER STANDSES AFHÆNGIGT AF MÅLSÆTNINGEN.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Der findes forskellige sandfodringsmetoder. Ved strandfodring tilføres sand til strandprofilet,

som modvirker erosion og gør stranden bredere. Når stranden på denne måde er tilført ekstra

sand, vil erosionen ske som på en naturlig strand.

Revlefodring er en sandfodringsmetode, som har vundet øget udbredelse, fordi den er billigere

pr. tilført kubikmeter sand. Sandet lægges ude i kystprofilet enten på en eksisterende revle eller

ved, at der opbygges en ny (kunstig) revle.

Ved en depotfodring placeres der en større mængde sand på kysten (sandfodring), svarende til

adskillige års langstransport på en enkelt lokalitet. Sandet vil så blive fordelt langs kysten ved

den naturlige transport, der gradvis vil udjævne den kunstigt dannede formation og føre sandet i

transportretningen.

Der kan også fodres med ral, hvor afvejningen af hensynene i kystbeskyttelsesloven tilsiger, at

dette er hensigtsmæssigt.

Infrastruktur

Havne og veje mv. kan også, selv om de ikke er opført med kystbeskyttelse som primært for-

mål, have en effekt som erosions- og oversvømmelsesbeskyttelse. De kan også have en effekt

på sedimentdynamikken. Fx. kan en havn blokere helt eller delvist for langstransporten på ky-

sten med betydelig læsideerosion og akkumulation på hver side af havnen til følge. Det vil dog

ikke blive uddybet nærmere her.

4.2

Oversvømmelsesbeskyttelse

Der findes forskellige metoder til at beskytte udsatte områder mod oversvømmelse som følge af

havets indtrængen. Diger og klitter i baglandet er en type af beskyttelse. Andre typer er mere

lokale løsninger, som typisk benyttes i byområder.

Klitter udgør en naturlig fleksibel beskyttelse af lavtliggende bagland, hvor det er truet af over-

svømmelse. Mange klitområder langs vestkysten udgør en vigtig beskyttelse mod oversvøm-

melse. Kunstige klitter eller forstærkning af naturlige klitter til at modstå gennembrud under

stormflod dimensioneres, så klitten ikke bliver gennembrudt ved erosion i klitfronten.

Diger bygges som beskyttelse mod oversvømmelse på steder som påvirkes af bølger, og hvor

der er plads til at anlægge diger, dvs. foran sommerhusområder og byer med strandenge foran.

Et dige er typisk bygget på strandengen og er derfor hverken eksponeret for påvirkning af tide-

vand eller af bølger under normale forhold. Denne form for diger er således kun eksponeret for

havvandet og for moderate bølger under stormflod. Diger bygges som sanddæmninger beklædt

med græsbevokset ler eller klæg (fed, lerblandet marskjord). Princippet for

opbygning af en typisk havdige er vist figur 12.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 12 OPBYGNING AF ET HAVDIGE SOM PÅVIRKES AF BØLGER.

Fronthældningen af et dige udføres typisk meget fladt for at reducere bølgeoverskyl og for at

øge styrken af græsskråningen.

Beskyttelse af byområder

Højvandsbeskyttelse af kystbyer er udfordrende, fordi der ofte er en ældre bykerne i tæt til-

knytning til byens havn. At hæve kajkanten yderligere kan forhindre en fornuftig benyttelse af

havnen og udgøre en barriere mellem by og vand. I sådanne tilfælde må andre beskyttelses-

løsninger overvejes fx: fast eller mobil (midlertidig) højvandsmur eller dæmning/barriere med

sluse.

I kystbyer vil strategisk placerede højvandsmure som oversvømmelsesforebyggende foran-

staltninger være en mulighed, hvis der ikke er plads til et dige. Sådanne foranstaltninger kan

integreres i den overordnede planløsning for det pågældende område med henblik på at opnå

hensigtsmæssig teknisk såvel som brugsmæssig og landskabelig funktionalitet. Figur 13 viser

opbygningen af en højvandsmur.

FIGUR 13 HØJVANDSMUR BESKYTTER LEMVIG UNDER STORMFLOD. KILDE: KYSTDIREKTORATET.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Mobil højvandsbeskyttelse kan benyttes i situationer, hvor stormflod kombineret med vand-

standsstigninger truer lavtliggende byområder/arealer. Mobile højvandsbeskyttelsessystemer

kræver ingen eller kun få faste installationer. Systemerne sættes op ved varsling af ekstra-

ordinært høje vandstande, som kan føre til oversvømmelse, og installationerne kan nedtages

umiddelbart efter varslingsophøret eller hændelsen.

I andre tilfælde kan det overvejes at beskytte hele byen imod højvande med dæmning/barriere.

Dæmnings- og sluseløsninger er aktuelt under overvejelse i flere danske

kommuner.

Præcise varslinger og effektive beredskaber er vigtige metoder til at begrænse oversvømmelser

og de deraf følgende skader samt gener for borgere, virksomheder og samfundet som helhed.

4.3

Kystbeskyttelsen i dag

Der er som led i analysen foretaget en kortlægning af den eksisterende kystbeskyttelse i Dan-

mark.

Anlæg til kystbeskyttelse ejes enten af staten, kommunerne eller af private lodsejere. I Tabel 3

ses et estimat af hhv. statslig, kommunal og private kystbeskyttelsesanlæg i Danmark fordelt på

ovenfor beskrevne metoder og hhv. indre kyster og jyske vestkyst.

Kystbeskyt-

telsesmetode

Enhed

Statslig

Indre kyster

Kommunal

Privat

Statslig

Jyske vestkyst

Kommunal

Privat

Erosions-

beskyttelse

- Høfder

- Bølgebrydere

- Sand-

fodring

- Skrånings-

beskyttelse

- Oversvømmel-

sesbeskyttelse

- Diger / mure

996

103

681

Stk.

1.000 m

270

12.390

590

743

110

100

23.665

877

TABEL 3 EKSISTERENDE KYSTBESKYTTELSE I DANMARK KILDE: KYSTDIREKTORATET

Kortlægningen af den eksisterende kystbeskyttelse viser, at der er bygget kystbeskyttelse på

store dele af landets kyststrækninger, selv i fjordene. Staten finansierer stort set kun kystbe-

skyttelse langs Jyllands vestkyst, hvilken er den hårdest eksponerede kysttrækning i landet,

samt ved Skagen. På resten af landets kyster er det primært de private grundejere, der har

udført kystbeskyttelse.

Anvendelsen af høfder som erosionsbeskyttelse i forhold til bølgebrydere er markant, og kan

forklares med, at anvendelse af bølgebrydere er af nyere dato. På den jyske vestkyst påbe-

gyndtes en udbygning på nogle delstrækninger i 1980’erne.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Sandfodring foregår primært på den jyske vestkyst, men er dog også udført nogle steder på

indre kyster. På Nordfyn har man siden 1999 sandfodret regelmæssigt i privat regi. Ellers har

der på andre strækninger været tale om engangsfodringer.

Den samlede værdi af den eksisterende kystbeskyttelse i landet har ikke tidligere være op-

gjort. I tabel 4 er kystbeskyttelsen værdisat ud fra den investering, der vurderes at ville skulle

foretages, hvis de pågældende anlæg skulle opføres på ny. Da der ikke er viden om graden af

vedligeholdelse eller mangel på samme, er der ikke taget hensyn til konstruktionernes aktuelle

stand, hvilket medfører en overestimering af værdierne. Tabellen viser den estimerede samle-

de værdi af kystbeskyttelsen fordelt efter lokalitet, og hvem der har finansieret kystbeskyttel-

sen.

Statslig

Indre kyster

Jyllands vestkyst

Sum

5.661

5.717

Kommunal

334

1.397

1.731

Privat

40.163

5.439

45.602

Samlet

53.050

TABEL 4 VÆRDIEN AF EKSISTERENDE KYSTBESKYTTELSE (MIO. KR.)

Af tabellen ses, at langt den overvejende del af kystbeskyttelsen er finansieret af private

grundejere, hvilket er i overensstemmelse med, at det er grundejerens ansvar at beskytte sin

ejendom.

I tabellen er den eksisterende kystbeskyttelse medtaget, uanset om den er etableret, hvor der

er et behov for kystbeskyttelse eller ej.

Anvendte kystbeskyttelsesmetoder i Tyskland, Holland og England

For at perspektivere indsatsen i Danmark sammenlignes denne med indsatsen i England

(Nordsøen), Tyskland (Nordsøen/Vadehavet, Østersøen) og Holland (Nordsøen/Vadehavet).

Der er såvel forskelle som ligheder mellem de kystbeskyttelsesmetoder, der anvendes i de 4

lande, jf. tabel 5. Metoderne er inddelt i erosions- og oversvømmelsesbeskyttelse.

Problematik

Kystbeskyttelsesmetode

England

Holland

Tyskland

Danmark

Erosion

Sandfodring

Høfder

Bølgebrydere

Skråningsbeskyttelse

Lodrette mure

(f.eks. seawalls)*

Oversvøm-

melse

Diger

Etablering klitter

Lodrette mure

(f.eks. seawalls)*

Dæmninger

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

TABEL 5 TYPISK ANVENDTE KYSTBESKYTTELSESMETODER.

* Benyttes undertiden også som værn mod oversvømmelse.

Sandfodring er en anerkendt løsning mod erosion i de aktuelle lande. I Holland er fodringsind-

satsen udvidet til 12 mio. m årligt, idet der kompenseres for profilerosionen ud til en større

dybde. På Tysklands nordsøkyst er sandfodring valgt som det bedste økonomiske alternativ.

Der udføres også sandfodring på den tyske østersøkyst.

Som hård beskyttelse mod skrænterosion anvendes typisk skråningsbeskyttelse. I England har

man dog gennem tiden anvendt såkaldte seawalls, som er mure med konkav udformning mod

havsiden.

Diger er den almindelige løsning mod oversvømmelse. I byområder, hvor der er begrænsning

på plads, kan lodrette mure eller spunsvægge være løsningen.

Der er ikke nogen fysiske forhold, som gør, at nogle metoder er mere velegnede i det ene land

frem for det andet. De forskelle, der måtte være, må betragtes som værende historisk betinget.

I tabel 6 er de årlige offentlige udgifter til kystbeskyttelse i de respektive lande anført. Det har

ikke været muligt at lave en opsplitning af udgifterne fordelt på henholdsvis erosions- og over-

svømmelsesbeskyttelse. For Danmark er alene de samlede udgifter til fællesaftalerne angivet,

herunder de kommunale bidrag. For England er udgifterne udledt af de samlede udgifter til

kystbeskyttelse og beskyttelse mod ferskvandsproblemer. Fordelingsnøglen herimellem er

45/55.

England

370 mio. euro ~

2.761 mio. kr.

Holland

327 mio. euro ~

2.440 mio. kr.

Tyskland

65-70 mio. euro ~

485-522 mio. kr.

Danmark

103 mio. kr.

TABEL 6 ÅRLIGE OFFENTLIGE UDGIFTER TIL KYSTBESKYTTELSE

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

5. Analyse

I dette kapitel gives en vurdering af, hvor behovet for kystbeskyt-

telse er størst, og om kommunerne har de rigtige værktøjer til at

sikre en omkostningseffektiv kystbeskyttelsesindsats, der foku-

seres der, hvor behovet er størst.

Vurderingen tager udgangspunkt i den gældende administration af kystbeskyttelsesloven, hvor

der vurderes at være behov for kystbeskyttelse, hvis huse og infrastruktur potentielt kan ud-

sættes for et minimum af skade som følge af erosion eller oversvømmelse.

5.1

Erosionsbeskyttelse i dag

Kystanalysen har kortlagt, hvor der i dag er et behov for erosionsbeskyttelse, og hvor der i dag

er etableret erosionsbeskyttelse, jf. figur 14. Behovet for erosionsbeskyttelse vurderes at være

til stede, hvis huse eller infrastruktur potentielt kan udsættes for skade som følge af erosion i

løbet af en periode på 25 år. I kortlægningen af behovet er det ikke vurderet, om den etablere-

de erosionsbeskyttelse er tilstrækkelig.

Det skal bemærkes, at behovet for etablering af kystbeskyttelse altid vil afhænge af en række

konkrete forhold, og at omkostningerne ved etablering og opretholdelse af erosionsbeskyttelse

over en given årrække ikke nødvendigvis står mål med værdien af truede huse, infrastruktur

m.m. Figur 14 skal derfor ses som et vejledende overblik over, hvor der potentielt er behov for

at sikre beskyttelse mod erosion fremadrettet.

Af figur 14 fremgår det, at behovet for erosionsbeskyttelse primært forekommer i bestemte

dele af landet. Der er stort set etableret erosionsbeskyttelse de fleste steder, hvor kystanaly-

sen har vurderet, at der er behov for erosionsbeskyttelse, dog undtaget Nordjylland. Samtidig

fremgår det også, at der flere steder er etableret erosionsbeskyttelse, hvor der ikke vurderes

at være et behov.

Selv om kortlægningen viser, at der ikke er behov for erosionsbeskyttelse visse steder – fx

foran det Lollandske dige og den jyske vestkyst – fungerer denne dog som oversvømmelses-

beskyttelse, som der er et behov for.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 14 BEHOV FOR EROSIONSBESKYTTELSE I 2015 OG DEN EKSISTERENDE EROSIONSBESKYTTELSE.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

5.2

Oversvømmelsesbeskyttelse i dag

Analysen har ligeledes kortlagt, hvor der vurderes at være et behov for oversvømmelsesbe-

skyttelse, jf. figur 15, og hvor oversvømmelsesbeskyttelsen finder sted i dag, i henhold til de

samme principper som er anvendt for erosionsbeskyttelse.

Resultatet af kortlægningen ses i figur 15. Der vil som udgangspunkt være behov for over-

svømmelsesbeskyttelse, såfremt den maksimalt observerede vandstand kan påføre skade ved

hel eller delvis oversvømmelse af huse eller infrastruktur.

Ligesom det er tilfældet for erosionsbeskyttelse, vil etableringen af oversvømmelsesbeskyttel-

se dog i sidste ende afhænge af en række konkrete faktorer, herunder særligt om den forven-

tede skade på grunden vurderes at stå mål med omkostningerne til etablering af oversvøm-

melsesbeskyttelse.

Af figur 15 fremgår det, at der vurderes at være behov for oversvømmelsesbeskyttelse over

det meste af Danmark. Kun langs vestkysten af Nordjylland, Nordsjælland og på dele af Jyl-

lands østkyst er der ikke identificeret et behov for oversvømmelsesbeskyttelse.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 15 BEHOV FOR OVERSVØMMELSESBESKYTTELSE I 2015 OG DEN EKSISTERENDE OVERSVØMMELSESBESKYTTELSE.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

5.3

Hvor er der størst behov for kystbeskyttelse?

I et samfundsperspektiv er det hensigtsmæssigt, at kystbeskyttelsen prioriteres i de områder,

hvor behovet er størst. Behovet er størst i områder, hvor risikoen for hhv. erosion og over-

svømmelse er størst. Risikoen vurderes ud fra de potentielle skader som erosion og over-

svømmelse kan medføre og sandsynligheden for, at oversvømmelse eller erosion finder sted.

Risikoen, og dermed behovet, kan opgøres for hver enkelt kommune.

Risikoen for erosion vil vise sig i områder, hvor erosion kan medføre skader på huse og infra-

struktur indenfor 25 år. Den årlige erosion beregnes ud fra målte ændringer i kystlinjen i de

områder, hvor der ikke findes kystbeskyttelse, samt ud fra den beregnede sedimenttransport

langs kysten i de områder, hvor der er kystbeskyttelse. Herud fra beregnes de forventede

omkostninger som følge af erosion og dermed behovet for erosionsbeskyttelse på tværs af

kommuner.

Risikoen for oversvømmelse viser sig i områder, hvor den maksimalt observerede vandstand

medfører oversvømmelse og kan medføre skader på huse og infrastruktur. Sandsynligheden

for, at der vil forekomme oversvømmelse i et bestemt område, er i nærværende analyse be-

regnet med udgangspunkt i Kystdirektoratets højvandsstatistikker over de historisk observere-

de maksimale havvandstande. Herud fra beregnes risikoen for oversvømmelse og dermed

behovet for oversvømmelsesbeskyttelse på tværs af kommuner ved forekomst af de maksima-

le havvanstande. Det betyder, at vandstande under de historisk observerede maksimale ni-

veauer, ikke er medtaget.

Skader

Erosion og oversvømmelse udgør to forskellige udfordringer, der på forskellig vis forårsager

skader på materielle og immaterielle værdier. Ved erosion bliver skaderne permanente, da

erosion reelt fjerner immobile materielle værdier. Skaden kan derfor kun opstå én gang og

sker i en konstant løbende proces over alle år. Ved oversvømmelse, hvor vandet efterfølgende

trækker sig tilbage, bliver skaderne ikke nødvendigvis permanente.

De materielle værdier kan værdisættes i økonomiske termer, mens dette ofte er vanskeligt for

de immaterielle værdier. De værdier, der er medtaget i vurderingen af behovet for kystbeskyt-

telse, omfatter en værdisætning af de skader, der sker på huse og infrastruktur, enten gennem

oprydning og udbedring (ved oversvømmelse) eller ved etablering af ny infrastruktur (ved

erosion).

De materielle værdier kan også omfatte tab af afgrøder og husdyr, samt eroderede landarea-

ler. Disse værdier er ikke medtaget i behovsanalysen.

Ved erosion og oversvømmelse kan der også opstå skader på en række immaterielle værdier,

der er vanskelige at værdisætte. Eksempler herpå er rekreative værdier, kritisk infrastruktur,

forurenede grunde, risikovirksomheder, naturområder og kulturarv. Disse værdier er heller ikke

medtaget i Kystanalysen.

Der er også potentielle gevinster ved erosion og oversvømmelse, fx for naturen (fugle), bedre

naturoplevelser for borgerne (efter genskabelse af naturområder) eller for miljøet (reduceret

kvælstofudledning). Disse forhold er ikke medtaget, fordi der fokuseres på kystbeskyttelses-

indsatsen i denne analyse.

Ud fra risikovurderingen er kommunerne rangeret efter risikoen, med kommunerne med lavest

risiko nederst, og kommunerne med højest risiko øverst. Dernæst er risikoen summeret fortlø-

bende fra den laveste til den højeste risiko. Dernæst er kommunerne inddelt i fem risikogrup-

per afhængigt af, hvor stor risiko kommunen har i forhold til den samlede risiko for hele landet.

Kommuner, der er placeret i risikogruppe 5, har den største risiko.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Kommuner, der ligger i risikogruppe 2, har den laveste risiko. Endelig er kommuner, hvor der

ingen risiko er for oversvømmelser eller erosion placeret i risikogruppe 1. I tabel 7 er frem-

gangsmåden vist.

Kommune

Risiko

[kr./år]

Summeret

risiko

[ kr. / år ]

500

347

244

158

Summeret

risiko

[%]

100,0

69,4

48,8

31,6

18,2

6,8

2,8

1,4

0,6

0,2

0,0

Klassifikation

Risiko

gruppe

Kommune 1

Kommune 2

Kommune 3

Kommune 4

Kommune 5

Kommune 6

Kommune 7

Kommune 8

Kommune 9

Kommune x

Kommune y

153

103

Mere end 75 %

50 – 75 %

25 – 50 %

Mindre end 25 %

Ingen risiko

TABEL 7 FREMGANGSMÅDE FOR KLASSIFICERING AF RISIKO.

Erosion

Det er i figur 16 kortlagt i hvilke kommuner behovet for erosionsbeskyttelse er størst i 2015,

som anført ovenfor. For 2065 og 2115 er der i figur 18 og 19 foretaget en kortlægning for det

laveste klimascenarie.

Af figur 16 ses, at behovet for erosionsbeskyttelse vurderes at være størst i Helsingør og

Hjørring Kommuner, efterfulgt af Bornholm og Lemvig Kommuner.

Sammenlignes figur 14 og figur 16 fremgår det i hvor stort omfang, der beskyttes mod erosion

de steder, hvor der vurderes at være et behov. For de fleste kommuner gælder det, at der i dag

er etableret erosionsbeskyttelse, hvor behovet vurderes størst. Det skal i den forbindelse be-

mærkes, at erosionsbeskyttelsesbehovet i Hjørring Kommune kun delvist er dækket, og at

erosionsbeskyttelsesbehovet i Jammerbugt Kommune ikke er dækket i dag.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 16 BEHOV FOR BESKYTTELSE MOD EROSION I 2015.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Det kan konkluderes, at erosionsbeskyttelsen i dag primært er fokuseret der, hvor analysen

vurderer, at behovet er størst. At der er områder, hvor behovet ikke er dækket af erosions-

beskyttelse, kan skyldes flere forhold. Det kan være, at behovet endnu ikke er erkendt blandt

grundejerne eller stort nok til, at investeringer i kystbeskyttelse kan betale sig. Endvidere er der

eksempler på, at grundejere flytter huset væk fra kysten eller nedtage det i stedet for at etablere

kystbeskyttelse. Et eksempel på dette er vist for Nr. Lyngby i Hjørring Kommune, jf. figur 17.

FIGUR 17 3 HUSE NEDTAGET SOM FØLGE AF EROSION, NR. LYNGBY.

Der er også udført erosionsbeskyttelse, hvor der slet ikke er behov, eller hvor behovet er lille.

På figur 18 er vist, hvor behovet for erosionsbeskyttelse er størst i 2065 ved det laveste klima-

scenarie. Af figuren fremgår det, at Gribskov og Hjørring Kommuner har det største behov for

erosionsbeskyttelse. Derefter følger Bornholm, Helsingør, Ringkøbing-Skjern og Lemvig Kom-

muner.

I det højeste klimascenarie i 2065 vil der yderligere være behov for erosionsbeskyttelse i Jam-

merbugt og Varde Kommuner.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 18 BEHOV FOR BESKYTTELSE MOD EROSION I 2065 FOR DET LAVESTE KLIMASCENARIE.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

I figur 19 er vist, hvor analysen vurderer, at der er størst behov for erosionsbeskyttelse i 2115

for det laveste klimascenarie. Af figuren fremgår det, at Helsingør, Gribskov og Hjørring Kom-

muner har det største behov for erosionsbeskyttelse. Derefter følger Bornholm, Ringkøbing-

Skjern, Lemvig og Jammerbugt Kommuner. Ved det højeste klimascenarie i 2115 vil Esbjerg og

Frederikshavn Kommuner også have behov for kystbeskyttelse.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 19 BEHOV FOR BESKYTTELSE MOD EROSION I 2115 FOR DET LAVESTE KLIMASCENARIE.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Oversvømmelse

Det er i figur 20 kortlagt i hvilke kommuner behovet for oversvømmelsesbeskyttelse er størst i

2015, som anført ovenfor. For 2065 og 2115 er der i figur 21 og 22 foretaget en kortlægning for

det laveste klimascenarie.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 20 BEHOV FOR BESKYTTELSE MOD OVERSVØMMELSE I 2015.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Af figur 20 ses, at behovet for oversvømmelsesbeskyttelse vurderes at være størst i Køben-

havns Kommune, efterfulgt af Tønder, Esbjerg, Ringkøbing-Skjern og Lemvig Kommuner.

Overordnet set kan det derfor konkluderes, at der er etableret oversvømmelsesbeskyttelse,

hvor behovet er størst. For Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig Kommuner er det specielt,

at den del af oversvømmelsesbeskyttelsen som beskytter mod oversvømmelse fra Vesterhavet

er under konstant nedbrydning fra havets erosion. Oversvømmelsesbeskyttelsen vil derfor

gradvist forsvinde, såfremt der ikke foretages erosionsbeskyttelse.

Det kan endvidere konkluderes, at der også er etableret oversvømmelsesbeskyttelse, hvor der

ikke er det største behov. I de områder, hvor behovet er størst og behovet ikke er komplet

dækket af kystbeskyttelse, kan det skyldes, at havnekajer yder oversvømmelsesbeskyttelsen,

og/eller at risikoen for oversvømmelse er på et acceptabelt niveau. I havneområder udgør hav-

nekanten en beskyttelse mod oversvømmelse, men er ikke registreret som kystbeskyttelse, da

det ikke er det primære formål.

Af figur 21 ses, at behovet for oversvømmelsesbeskyttelse i 2065 for det laveste klimascenarie

er størst i Københavns og Ringkøbing-Skjern Kommuner, efterfulgt af Tønder, Esbjerg og Lem-

vig Kommuner. Af figur 22 ses, at behovet for oversvømmelsesbeskyttelse i 2115 for det lave-

ste klimascenarie er størst i de samme kommuner, undtaget Tønder kommune, samt for Aal-

borg Kommune.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 21 BEHOV FOR BESKYTTELSE MOD OVERSVØMMELSE I 2065 FOR DET LAVESTE KLIMASCENARIE.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 22 BEHOV FOR BESKYTTELSE MOD OVERSVØMMELSE I 2115 FOR DET LAVESTE KLIMASCENARIE.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

5.4

Er kystbeskyttelsen omkostningseffektiv?

En kystbeskyttelsesindsats eller -metode kan defineres som værende omkostningseffektiv, når

de samlede omkostninger ved at beskytte en given strækning minimeres. Med omkostninger

menes her udgifter til kystbeskyttelsen og et eventuelt værditab af ejendom. For erosions-

beskyttelse er forudsætningen, at kysttilbagerykningen af det aktive kystprofil standses. For

oversvømmelse er forudsætningen, at oversvømmelse undgås. Omkostningseffektiviteten ved

alternative metoder kan dermed sammenlignes indbyrdes.

Oversvømmelsesbeskyttelse

Hvis der ikke kystbeskyttes i et område, der er truet af oversvømmelser, kan konsekvensen

være, at der er ejendomme i området, som må opgives. I kystnære sommerhusområder kan

det således ofte være mere omkostningseffektivt at etablere diger end ikke at kystbeskytte, da

tabet af ejendomsværdier på en given kyststrækning i de fleste tilfælde vil overstige omkost-

ningerne ved at etablere et dige.

Erosionsbeskyttelse

Der findes forskellige metoder til at beskytte kysterne mod erosion, men der er forskel i deres

langsigtede effekt. De passive metoder reducerer kystilbagerykningen uden at standse kysttil-

bagerykningen helt. Anvendes de aktive metoder og foretages en indsats, der modsvarer

erosionen, vil kysttilbagerykningen blive standset. Hvis der ikke beskyttes mod erosion, vil det

med tiden give sig udslag i tab af land, dels arealer på selve den beskyttede strækning, dels

på forøget tilbagerykning på nedstrøms nabostrækning.

I figur 23 er der foretaget en sammenligning af omkostningseffektivitet for en række erosions-

beskyttelsesmetoder i en situation, hvor den årlige kysttilbagerykning er 0,4 m/år. Omkostnin-

gerne pr. løbende meter kysttrækning er angivet for forskellige længder på kyststrækningen.

Effekten af de fire metoder er at standse kysttilbagerykningen. For at opnå den ønskede ef-

fekt, skal de passive kystbeskyttelsesmetoder som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebry-

dere suppleres med sandfodring. Det er den samme mængde sand, som kræves for at stand-

se kysttilbagerykningen for de fire metoder. Analysen omfatter sandfodring, hvor sandet place-

res på stranden, såkaldt strandfodring. Sandet kan også placeres på den yderste revle, så-

kaldt revlefodring, hvilket ikke er medtaget i denne analyse,

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

FIGUR 23 OMKOSTNINGER VED FORSKELLIGE FORMER FOR EROSIONSBESKYTTELSE (KR/M KYST).

Som det ses i figur 23 vil strandfodring altid være den mest omkostningseffektive metode til at

foretage erosionsbeskyttelse. Dette skyldes, at kysttilbagerykningen reelt kun kan standses ved

anvendelse af aktive metoder. Det faktum er ikke alment kendt og accepteret blandt grundejere

langs de danske kyster.

Figuren viser desuden, at det altid vil være mest omkostningseffektivt at foretage erosions-

beskyttelse på længere strækninger ad gangen, da omkostningerne pr. løbende meter kyst

falder med længden på den strækning erosionsbeskyttelsen foretages på. Herved under-

streges behovet for koordination på tværs af grundejere, hvis der skal etableres en omkost-

ningseffektiv kystbeskyttelse.

Analysen viser, at den mest omkostningseffektive metode til at forhindre erosion er, når der

foretages strandfodring på en kyststrækning af en vis længde.

Det er tidligere kortlagt, at hovedparten af erosionsbeskyttelsen i Danmark er udført som

passiv kystbeskyttelse, hvilket ikke er den mest omkostningseffektive erosionsbeskyttelses-

metode.

5.5

Kan værktøjer og regulering sikre en omkostningseffektiv

kystbeskyttelse, hvor der er behov?

I dette afsnit suppleres analysen med en vurdering af, hvorvidt reguleringen understøtter, at

kystbeskyttelsen er omkostningseffektiv og fokuseret der, hvor behovet er størst. Vurderingen

er lavet på baggrund af interessentinddragelse og en workshop, hvor alle kystkommuner (78)

blev spurgt om deres erfaringer og udfordringer. 58 kommuner deltog. Resultatet af interessent-

inddragelsen og workshoppen er opsamlet i en rapport ”Interessentinddragelse i forbindelse

med Kystanalysen”, ligesom der er udarbejdet en konsulentrapport ”Cases til brug i Kystanaly-

sen”, som indeholder en række cases, der beskriver typiske forløb af kystbeskyttelsessager i

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

kommunerne.

Analysen viser, at der er et behov for kystbeskyttelse mange steder i landet bl.a. på grund af

byggeri og anlæg tæt på kystområder med erosion og i områder truet af oversvømmelse.

Naturbeskyttelsesloven indeholder regler, der begrænser byggeri helt tæt på kysten og på den

måde begrænser behovet for kystbeskyttelse.

Planloven giver kommunerne mulighed for at gennemføre en planlægning, der forebygger

behovet for kystbeskyttelse eller sikrer, at der ikke er behov for kystbeskyttelse. Der er bl.a. et

særligt krav om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for friholdelse af arealer for

ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er

i væsentlig risiko for oversvømmelse.

Kystbeskyttelsesloven

Kystbeskyttelsesloven giver mulighed for at beskytte eksisterende ejendom og infrastruktur

mod erosion og oversvømmelse. Det er ifølge loven den enkelte grundejers ansvar at etablere

kystbeskyttelse. Kommunerne kan desuden på eget initiativ gennemføre kystbeskyttelse.

Kommunerne kan således på opfordring af flere (uenige) grundejere eller af egen drift plan-

lægge og gennemføre (og finansiere) kystbeskyttelsesforanstaltninger for sammenhængende

kyststrækninger med flere grundejere, som det er beskrevet i kapitel 3.

Kommunerne anvender ikke beføjelserne særligt ofte. Kommunerne har i forbindelse med

interessentinddragelsen i Kystanalysen anført, at dette skyldes, at de er i tvivl om processen i

disse sager, herunder de forskellige aktørers roller og kommunernes handlemuligheder. End-

videre anfører kommunerne, at en proces efter kapitel 1a ofte er meget langvarig og dermed

ressourcetung. Det skyldes især, at kommunens afgørelser (fx om fordelingen af udgifterne og

den enkelte grundejers bidragspligt) kan påklages af de berørte grundejere to eller flere gange

i løbet af processen, og at behandlingen af klager kan være langvarig.

Kommunerne oplever yderligere, at kapitel 1a-sager kan være svære at gennemføre, og der er

eksempler på, at nogle kystbeskyttelsesprojekter er strandet på grund af stor lokal modstand.

De adspurgte kommuner ønsker derfor en mere konkret vejledning i, hvorledes nytteværdien

af en kystbeskyttelse beregnes, idet uklarhed om hvordan man beregner nytteværdien, ses

som en barriere for gennemførelse af omkostningseffektive helhedsløsninger over en længere

kyststrækning. Problemstillingen rummer en række forskellige elementer, herunder:



Manglende opbakning og uenighed blandt de implicerede grundejere:

På erosionskyster har grundejere i første række mod havet et behov for kystbeskyttelse,

som de bagvedliggende grundejere ikke har. Det giver ofte uenighed om, hvorvidt der i det

hele taget skal etableres kystbeskyttelse, og hvem der skal finansiere den.



Langvarig klagesagsbehandling (oftest over bidragsfordeling):

De grundejere, der potentielt bliver inddraget i en sag om kystbeskyttelse og derfor potentielt

skal bidrage, har alle klageadgang to gange i løbet af en kystbeskyttelsessag. Hvis bare én

klager, skal klagen behandles. Kommunernes erfaring er, at klageinstansen bruger op til fle-

re år på at behandle klagerne.



Bidragsfordeling er kompliceret i større byer:

Det er som udgangspunkt grundejerne, der skal finansiere kystbeskyttelsen.

I større byer er der både private og offentlige anlæg, hvorfor kommunerne finder det vanske-

ligt at fastsætte en bidragsfordeling.



Begrænsede ressourcer i kommunerne (viden, økonomi mv.):

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Kommunerne skal prioritere opgaven med kystbeskyttelse sammen med en række andre op-

gaver. Samtidig er der heller ikke den nødvendige viden i alle kommuner, fordi antallet af

kystbeskyttelsessager er få. Nogle kommuner er derfor tilbageholdende med at

iværksætte processen med en helhedsløsning på en længere kyststrækning.

Flere kommuner har derudover givet synspunkter til kende omkring fordelingen af statslige

midler til kystbeskyttelse og statslig finansiering af kystbeskyttelse:



Fordeling af statslige kystbeskyttelsesmidler, som (med)finansierer kystbeskyttelse på Vest-

kysten i de såkaldte fællesaftaler, opleves uretfærdig.



Klimasikring af kysterne er generelt en for vigtig og økonomisk tung byrde at pålægge den

enkelte grundejer eller kommune.



Der efterspørges øget statslig finansiering af kystbeskyttelse.

Langt de fleste ansøgninger om kystbeskyttelse mod erosion, er ansøgninger, der alene omfat-

ter enkelte matrikler, og hvor ansøgningen udelukkende dækker den enkelte grundejers behov.

Dette bevirker som oftest, at den ansøgte erosionsbeskyttelsesmetode ikke er omkostningsef-

fektiv, hvilket også i vidt omfang er gældende for den allerede etablerede erosionsbeskyttelse.

Den enkelte grundejer har fokus på at beskytte sin egen ejendom, hvor hensynet til passive

kystbeskyttelsesmetoders negative effekt på naboejendomme ikke tillægges stor betydning,

ofte på grund af manglende viden herom. Efterfølgende kræver ansøgningen derfor ofte en

langvarig dialog med grundejeren.

Der er et bredt ønske fra kommunerne om, at der udarbejdes overordnede planer for kystbe-

skyttelsesindsatsen. Ved en sådan langsigtet planlægning og prioritering på landsplan, er det

kommunernes forventning, at det vil fremme deres mulighed for at gennemføre større, helheds-

orienterede kystbeskyttelsesprojekter. Et yderligere element er, at ekspertisen samles, hvilket

medfører en ensartethed i kystbeskyttelsen. Kommunerne efterspørger desuden videndeling og

værktøjer til bedre at kunne håndtere deres rolle i forhold til proces og dialog med aktørerne.

Analysen konkluderer, at de eksisterende værktøjer kan sikre, at der ikke opstår nye behov for

kystbeskyttelse, som følge af nybyggeri. Endvidere vurderes det i analysen, at de eksisterende

værktøjer og gældende regulering i princippet muliggør, at kystbeskyttelsen kan udføres om-

kostningseffektivt, hvor behovet er størst.

Analysen konkluderer også, at eksisterende værktøjer og regler i praksis ofte ikke fungerer efter

hensigten. Kystbeskyttelsesloven blev i 2006 ændret for at gennemføre kommunalreformen,

hvor amternes opgaver med kystbeskyttelse blev lagt til kommunerne. Med en præcisering af

formålsbestemmelsen i kystbeskyttelsesloven ønskede man samtidig at fremme helhedsløsnin-

ger. Lovændringen har imidlertid kun medført få tilfælde, hvor kommunerne har gennemført

helhedsløsninger. I praksis peger kommunerne på, at der er en række barrierer for kommuner-

nes anvendelse af værktøjerne.

Endelig rejser kommunerne et ønske om at regelforenkle og smidiggøre processerne for kyst-

beskyttelsessager.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 1. Kommissoriet for

Kystanalysen

Følgende kommissorium danner grundlag for Kystanalysen:

Det grundlæggende princip for kystbeskyttelsesindsatsen i dag er, at grundejeren har ansvaret

for at beskytte sin ejendom mod havet. Dette indebærer, at hovedparten af kystbeskyttelsen

udføres som individuelle anlæg.

Den individuelle indsats understøttes af kommunerne, som har mulighed for at planlægge og

gennemføre kystbeskyttelse lokalt i større, sammenhængende områder. Kommunernes udgif-

ter til kystbeskyttelse prioriteres inden for kommunernes anlægsbudget.

Herudover yder staten af bl.a. historiske årsager tilskud til kystbeskyttelsesindsatsen gennem

flerårige aftaler om kystbeskyttelse på Vestkysten. Senest blev der i december 2013 indgået

en flerårig aftale mellem Kystdirektoratet og de fire kommuner på strækningen mellem Lod-

bjerg og Nymindegab om kystbeskyttelsen frem til 2018. I alt er der gennemsnitligt afsat 90

mio. kr. årligt i perioden 2014-2018 til kystbeskyttelse langs Vestkysten.

De nuværende rammer og principper skal overordnet sikre, at grundejere har incitament til at

gennemføre kystsikring på deres ejendom, og at kystsikring indgår i den tværgående kommu-

nale prioritering.

Der igangsættes en analyse af kystbeskyttelsen.

Formål og opgaver

Analysen af kystbeskyttelsen indeholder følgende elementer:



Kortlægning af den eksisterende regulering og indsats for kystbeskyttelse, herunder de

eksisterende virkemidler og udgifterne i stat, kommunerne og blandt grundejere.



Afdækning af, hvor risikoen for erosion, oversvømmelser og potentielle skadesomkostninger

er størst.



Vurdering af, om kommunerne har de rigtige værktøjer til at sikre en omkostningseffektiv

kystbeskyttelsesindsats,



Vurdering af om den eksisterende regulering understøtter, at indsatsen for kystbeskyttelse

fokuseres der, hvor behovet er størst.

Der kan på baggrund af ovennævnte opstilles forslag til justeringer af kystbeskyttelsesindsat-

sen. Justeringerne skal i givet fald sigte efter at styrke grundlaget for en omkostningseffektiv,

lokal kystbeskyttelsesindsats.

Udgangspunktet for forslag til eventuelle justeringer er, at grundejeren fortsat har ansvaret for

at beskytte sin ejendom mod havet.

Proces og organisering

Analysen gennemføres af en arbejdsgruppe bestående af Miljøministeriet (formand), [Økono-

mi- og Indenrigsministeriet] og Finansministeriet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Der nedsættes herudover en styregruppe bestående af Miljøministeriet (formand), Finansmini-

steriet samt [Økonomi- og Indenrigsministeriet].

Analysen igangsættes i efteråret 2014 og afsluttes med udgangen af 2015

I analysen inddrages kystkommuner og KL.

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 2. Yderligere bilag i

form af div. rapporter

Kystdynamik og kystbeskyttelse

Naturlige erosions- og oversvømmelsesprocesser – beskyttelsesmetoders virkning

og økonomi, DHI, Hasløv & Kjærsgaard

Notat om havvandstand

Middelvandstand i Danmark. DMI

Regulering i kystzonen

Oversigt over regulering hvad angår kystzonen, Kystdirektoratet

Regulering i England, Tyskland og Holland

Kystregulering i England, Tyskland og Holland, Atkins

Udgifter til kystbeskyttelse i England, Tyskland og Holland

Udgifter til kystbeskyttelse i England, Tyskland og Holland, Atkins

Kortlægning af erosion og oversvømmelse

Metoderapport for kortlægning af erosion og oversvømmelse, samt de potentielle skadesom-

kostninger i disse områder, Kystdirektoratet

Interessentinddragelse

Interessentinddragelse i forbindelse med Kystanalysen, Fonden Teknologirådet

Case-beskrivelser

Cases til brug i Kystanalysen, Fonden Teknologirådet

Immaterielle værdier

Immaterielle værdier i forbindelse med kystbeskyttelse; COWI

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse

Definition og beregnings af omkostningseffektiv kystbeskyttelse, Kystdirektoratet

Miljø- og Fødevareministeriet / Kystanalyse - 2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Kystanalysen, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K