Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 63
Offentligt
1571813_0001.png
Bredgade 54
7480 Vildbjerg
97
13 19 11 fax 97 13 34 11
www.vildbjergdyrehospital.dk
Kaj Bank Olesen
Tiphedevej 10
7480 Vildbjerg
CHR 59544
Rådgivningsbesøg 18/10-2013
Vildbjerg d. 23/10-2013
Besætningen har ca. 4500 minktæver og har plasmacytose status A.
Besætningen er i kategorien ”almindelig rådgivning” og skal derfor
have 4 besøg i perioden 1. april 2013 - 1. april 2014.
Gennemgang af minkfarmens optegnelser om dødelighed og
medicinforbrug
Besætningen har optegnelser over døde mink. Der bliver noteret for
hver dag hvor mange der dør.
2013
26. - 31. Juli
August
September
Oktober til 17.
Tævehvalpe
0
4
54
37
Hanhvalpe
0
0
13
23
Til sammenligning indsættes resultaterne for september og oktober
2012 nedenfor.
2012
September
Oktober
Tævehvalpe
4
18
Hanhvalpe
7
48
Der ses tydelig forskel mellem de to år i dødelighed i september
måned. Især er der døde flere tæver, hvilket stemmer overens med at
de mange dødsfald / aflivninger skyldes bid, hvor det ofte er tæven
der bliver bidt. I oktober måned 2012 er har der været udbrud af
fedtlever, her er det ofte de største, tungeste hanner der dør og det ses
også i skemaet, at der er død flest hanner. Sammenligningen mellem
de 2 oktober måneder vanskeliggøres også af at hele oktober 2013
ikke er repræsenteret.
Medicinforbrug:
Ved sidste rådgivningsbesøg i juli blev der ordineret vaccinationer
mod hvalpesyge og virusenteritis, alle er brugt. Den 9/9 blev der holdt
det første møde ang. problemer med adfærd pga. vindmøllerne ved
Kajs hus og farm, i den forbindelse blev besætningsdiagnosen bid
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 63: Henvendelse fra Kaj Bank Olesen, Vildbjerg, om vindmøllers påvirkning på minkfarm.
1571813_0002.png
Bredgade 54
7480 Vildbjerg
97
13 19 11 fax 97 13 34 11
www.vildbjergdyrehospital.dk
oprettet og der blev ordineret noromox prolongatum og amoxinsol (se
også medicinopgørelses skema A). Den 16 oktober blev der
konstateret lungebetændelse på farmen og 2 mink blev sendt til
undersøgelse ved Veterinærinstituttet (mere om det under klinisk
gennemgang) i den forbindelse er der ordineret amoxinsol mod
lungebetændelse, der er også blevet ordineret amoxinsol mod
lungebetændelse ved dagens besøg.
Medicinforbruget er i øjeblikket noget højre end det plejer at være.
Ejer og dyrlæges optegnelser siden sidste rådgivningsbesøg er
gennemgået
Klinisk gennemgang af den aktuelle sundhedsstatus i alle afsnit af
besætningen
Farmen er præget af det forløb der har været siden møllerne blev
startet. Ved sidste rådgivningsbesøg, i juli, var der en meget lille
sygeafdeling med enkelte hvalpe med bid, handlingsplanen mod bid
var lykkedes og der var meget få bid på farmen. Efter møllerne er
startet er mink blevet skilt ad eller aflivet pga. bid, sygeafdelingen var
ved dagens besøg en side af halvdelen af længden af den ene nye hal
dvs. meget større en ved sidste besøg. De fraskilte mink med bid
findes i denne afdeling.
Som nævnt ovenfor blev der den 16. oktober konstateret
lungebetændelse, udbruddet har været i den store nye hal og ved
dagens gennemgang fandt vi yderligere 3 døde mink med blodigt flåd
fra næsen, alle fundet i den store nye hal. De to mink der er sendt til
Veterinærinstituttet er obduceret og undersøgt for bakterier og virus.
Der er ikke tale om Pseudomonas aeruginosa / hæmorrhagisk
pneumoni, der er dyrket hæmolytisk e-coli og influenza virus fra
minkene. Resistens undersøgelse viser at amoxinsol virker blandt
mange andre.
Besætningsdiagnosen lungebetændelse oprettes
der ordineres 3 x 750
gr. amoxinsol pr. dag til hele farmen, foreløbig er der ordineret til 3
dage 2 gange.
Der findes ikke nogen vaccine mod influenza hos mink og
behandlingen virker kun på sekundær bakteriel infektion.
Symptomerne er dødsfald og blodigt flåd fra næsen.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 63: Henvendelse fra Kaj Bank Olesen, Vildbjerg, om vindmøllers påvirkning på minkfarm.
1571813_0003.png
Bredgade 54
7480 Vildbjerg
97
13 19 11 fax 97 13 34 11
www.vildbjergdyrehospital.dk
Produktionsdata
Der er stadig ikke opgjort produktionsdata, der ventes til afregning
efter pelsning.
Vækstperiodens forløb
Minkene er ikke målt eller vejet endnu, men vil blive målt ved pelsning
i forbindelse med kategorisering af skindene. Det er ejers indtryk at
minkene pga. stress er vokset mindre end de plejer og det er også mit
indtryk i forhold til andre besætninger at minkene er mindre, der ses
ikke mange fede mink de fleste mink vi tjekker har huld 3 med enkelte
hanner i huld 4 indimellem.
Om minkene er mindre i år end sidste år vil kunne afgøres efter auktion
ved sammenligning af fordeling mellem størrelses kategorierne i år og
sidste år.
Smittebeskyttelse
Et skema produceret af Kopenhagen Fur ang. smittebeskyttelse er
gennemgået ved dagens besøg. Vi finder ikke nogle fejl og mangler og
der er ikke nogen forklaring på hvor influenza virussen kommer fra.
Syge eller skadede dyr
Dette emne blev også diskuteret ved sidste besøg og anbefalingerne
er de samme. Dog har problematikken omkring bid været højaktuel,
de dyr jeg har set aflivet har der ikke været nogen tvivl om, deres
læsioner har været meget omfattende og der har ikke været noget håb
om heling.
Dyr med nedsat ædelyst eller forstyrret almenbefindende skal
behandles og indsættes i sygeafsnit. Dyr der mistænkes for en smitsom
lidelse indsættes i syge afsnit, dog ikke ved besætningsudbrud som
eks. diarre hos hvalpe / tæver.
Dyr der ikke viser tegn på bedring efter 3 dages behandling skal
aflives. Tilskadekommende / bidte dyr aflives hvis de er lamme, hvis
de er bidt så knogle er blottet og hvis øjnene har taget skade. Dyr med
blokering af fødsels eller urinveje skal også aflives.
Dyr med sår over en 5 krones størrelse aflives.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 63: Henvendelse fra Kaj Bank Olesen, Vildbjerg, om vindmøllers påvirkning på minkfarm.
1571813_0004.png
Bredgade 54
7480 Vildbjerg
97
13 19 11 fax 97 13 34 11
www.vildbjergdyrehospital.dk
Ejer har hidtil behandlet bidsår med rensning med brintoverilte, men i
den nuværende situation er der udleveret noromox til behandling af
inficerede sår, Kaj oplyser at 41 hvalpe er behandlet med noromox, del
af dem er behandlet mere end en gang og der er i alt brugt 50 ml.
Denne behandlingsform var ikke nødvendig sidste år og ved sidste års
besøg i oktober blev der ikke fundet nogen mink med bid.
Valg af avlsdyr
Valg af avlsdyr er diskuteret, ejer udvælger dyr først efter pelskvalitet
herefter størrelse. Alle dyr med nogen former for fejl, sygdom eller
adfærdsproblemer pelses. Tæver skal have fået over 4 hvalpe per kuld
for at komme videre i avlen, tæver med under 4 hvalpe og dennes
hvalpe pelses. Der tages ekstra hanner fra så der er nok hvis nogen er
syge eller viser sig kun at have en testikel inden parring. Hannerne
undersøges for antal testikler en gang før parring.
Der blev købt ca. 100 avlsdyr ind til sidste sæson og Kaj regner med at
skulle købe avlsdyr ind igen til næste sæson.
Vurdering af bidmærker på skind
Skindene vurderes ved pelsning og der forventes at blive afregnet
mindre og dårligere kvalitets skind med flere fejl end sidste år da der
har været slåskampe, bid og stress. Denne sæsons resultater kan
sammenlignes med sidste års resultater når alle skind er
kvalitetsbedømt.
Punkt G bilag 2 bkg. 261 mv. (Sammendrag)
Der er udbrud af lungebetændelse på farmen og besætnings
diagnosen lungebetændelse oprettes. Besætningsdiagnosen diarre /
fedtede hvalpe nedlægges. Besætningsdiagnosen bid opretholdes.
Der har siden vindmøllerne blev startet været problemer med bid og
slåskampe blandt minkene. Som det fremgår af rapporten fra juli havde
vi begge store forventninger til resultatet af denne sæsons arbejde da
minkene trivedes i den nye hal og der havde været meget få bid.
Som det kan ses af de efterfølgende skrivelser ang. vindmøllerne
startede problemerne da møllerne tæt på kørte om natten og det kunne
høres på farmen. Herefter har der været problemer alt efter vejret,
men med samme mønster, når møllerne høres på farmen om natten
opstår der uro, slåskampe og bid. Der findes ingen forudgående
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 63: Henvendelse fra Kaj Bank Olesen, Vildbjerg, om vindmøllers påvirkning på minkfarm.
1571813_0005.png
Bredgade 54
7480 Vildbjerg
97
13 19 11 fax 97 13 34 11
www.vildbjergdyrehospital.dk
eksempler på så store vindmøller af denne type, så tæt på en
minkfarm, der er ikke nogen der på forhånd kan sige hvilke problemer
en ny avlssæson vil give. Det vi kan se nu er at der har været flere
døde / aflivede pga. bid end normalt og der har været flere behandlet
og isoleret pga. bid end normalt, man ved at stress hos mink
akkumuleres så det bliver umuligt at få dem dysset ned til
udgangspunktet igen. Frygten er at der i næste sæson også vil være
problemer med aggression og i næste sæson vil møllerne køre når
hvalpene bliver født, så der kan være aggressionsproblemer i hele
hvalpesæsonen. På baggrund af de problemer der har været siden
møllerne blev startet mener jeg, at der af dyreværnsmæssige årsager
skal være større afstand mellem møllerne og farmen.
Vi ser frem til at pelsningen er overstået, så alle dyr går enkeltvis og
ingen kan blive bidt.
Næste rådgivningsbesøg er planlagt til 30. januar og kan ændres hvis
der opstår problemer inden da.
Venlig hilsen
Rikke Vestergaard Ottesen
Ejer