Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 609
Offentligt
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af
havbrug)
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, som ændret
ved § 4 i lov nr. 132 af 16. februar 2016 og lov nr. 457 af 25. maj 2016, foretages følgende
ændringer:
§1
1.
I
§ 35
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om vilkår om etablering og drift
af kompenserende marine virkemidler ved godkendelse af havbrug.”
2.
I
§ 41
indsættes som
stk. 4:
"Stk.
4.
Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om kompenserende marine virkemidler
for havbrug, der er godkendt med vilkår herom efter regler udstedt i medfør af § 35, stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at meddele
påbud."
3.
I
§ 41 a, stk. 2, nr. 6,
ændres "virksomheder, eller" til: "virksomheder,".
4.
I
§ 41 a, stk. 2, nr. 7,
ændres " vandløb og søer" til: "vandløb og søer, eller".
5.
I
§ 41 a, stk. 2,
indsættes som
nr. 8:
"8) der er fremkommet nye oplysninger om virkningen af de kompenserende marine
virkemidler for havbrug.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Vækstplan for havbrugsproduktion
1
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
2.2. Miljømæssige begrænsninger for vækst i havbrugsproduktionen
2.3. Kompenserende marine virkemidler
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret
3.1.1. Kystvande: Vandrammedirektivet og vandområdeplaner
3.1.2. Åbne havområder: Havstrategidirektivet og dets regionale
koordinering
3.1.3. Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen
3.1.4. Havbrug
3.1.5. Muslingeopdræt
3.1.6. Tangdyrkning
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten og internationale forpligtelser
9. Hørte myndigheder
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Produktionen af fisk i havbrug, dvs. i flydende netbure forankret til havbunden, kan have
betydelige effekter på det omgivende miljø, og en vækst i havbrugsproduktionen kan derfor
være vanskeligt forenelig med lovgivning, der vedrører havmiljøet. EU’s
vandrammedirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober
2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger), der
er gennemført i dansk ret ved lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse nr. 1606 af 26.
december 2013), forpligter Danmark til at nå miljømål for god økologisk og kemisk tilstand
i kystvandene. EU’s havstrategidirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger), der er gennemført ved lov om havstrategi
(lovbekendtgørelse nr. 1582 af 10. december 2015), forpligter Danmark til at nå målet om
god miljøtilstand i havområderne. Der er i mange danske kystvande og havområder
opgjort et indsatsbehov for at reducere udledningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor)
for at kunne leve op til disse forpligtelser. I de kystvande og havområder, hvor der er
opgjort et indsatsbehov for at reducere næringsstofudledningen, er der ikke rum til
yderligere udledninger af næringsstoffer. Havbrug udleder næringsstoffer direkte til havet,
og begrænsningerne i adgangen til merudledning af næringsstoffer er en væsentlig
begrænsende faktor for fremtidig vækst i havbrugsproduktionen. Herudover er Danmark
efter EU's fuglebeskyttelsesdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF
af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle) og habitatdirektiv (Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter), som bl.a.
er gennemført med miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 1531 af 8. december 2015) og
habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016), forpligtet til at
opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er omfattet
af direktiverne.
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 med senere
ændringer) indeholder hjemmel til, at der i en miljøgodkendelse kan stilles vilkår om, hvor
meget en virksomhed må udlede af forurenende stoffer, dvs. en regulering ved kilden.
Nærværende lovforslag skaber hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at der i
en miljøgodkendelse til etablering af nye havbrug eller til ændring eller udvidelse af
eksisterende havbrug kan fastsættes vilkår om, at der i tilknytning til havbruget skal
etableres og sikres drift af kompenserende marine virkemidler, der, alt efter behovet, helt
eller delvist kompenserer for den øgede udledning af næringsstoffer, som havbruget er
årsag til. Dermed vil den nuværende havbrugsproduktion kunne øges samtidig med, at de
opgjorte indsatsbehov respekteres. Kompenserende marine virkemidler begrænser eller
renser ikke en udledning ved kilden. Virkemidlerne fjerner i stedet en tilsvarende mængde
næringsstoffer i de kystvande eller havområder, hvortil der sker en direkte eller indirekte
udledning fra havbruget.
Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at der tilsvarende kan meddeles påbud om
kompenserende marine virkemidler efter regler, der fastsættes af ministeren. Reglerne skal
muliggøre, at vilkår om kompenserende foranstaltninger i en meddelt miljøgodkendelse
kan revideres efter behov.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Vækstplan for havbrugsproduktion
Lovforslaget følger op på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke, hvor en Vækstplan for
akvakultur udgør et delelement. Den politiske aftale om en fødevare- og landbrugspakke
blev indgået den 22. december 2015 imellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti. Aftalen består af 30 initiativer på fem
hovedområder inden for fødevare- og landbrugssektoren. Aftalen om fødevare- og
landbrugspakken følger op på regeringsudspillet ”Vækst og udvikling i hele Danmark” fra
november 2015.
Det fremgår af aftalen, at Danmark har et stort potentiale og en lang tradition for
akvakulturproduktion. På verdensplan er akvakultur et betydeligt vækstområde, og
Danmark har alle forudsætningerne for at være en del af det marked. Dansk akvakulturs
vækst- og strukturudviklingsmuligheder er især begrænset af at der ikke kan tillades øget
udledning af kvælstof og fosfor. Ved indgåelsen af fødevare- og landbrugspakken var der
enighed om dels at skabe grundlag for at anvende et miljømæssigt råderum på 800 tons
kvælstof til havbrugsproduktion, og dels at give mulighed for at øge havbrugsproduktionen
ved at anvende kompensationsopdræt til fjernelse af den øgede udledning af kvælstof og
fosfor, som havbruget er årsag til. Herudover vil vækst for havbrug fremmes ved, at der
udpeges konkrete lokaliteter, hvor havbrug kan etableres under hensyn til andre aktiviteter
på havet, miljøet og vandplansområder.
Den 30. juni 2016 blev regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti enige om en vækstplan for dansk akvakultur. Heri fremgår det bl.a., at miljø- og
fødevareministeren skal fremsætte et lovforslag, således at der ved miljøgodkendelse af
havbrug kan fastsættes vilkår om etablering og drift af kompenserende foranstaltninger
med marine virkemidler til fjernelse af kvælstof og fosfor, f.eks. muslingeopdræt. Vilkår
skal kunne fastsættes, hvis der ikke inden for det eksisterende miljømæssige råderum kan
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
tillades en merudledning af næringsstoffer i det område, hvor havbruget ønskes etableret
eller udvidet.
2.2. Miljømæssige begrænsninger for vækst i havbrugsproduktionen
Havbrug udleder stoffer direkte til havet, herunder fiskefækalier og -affaldsstoffer, foder-
og medicinrester, samt kobberholdige forbindelser, som netburene behandles med for at
modvirke begroning. Der er i de seneste par årtier sket en reduktion i udledningerne fra
havbrug ved, at der bl.a. er udviklet mere effektivt foder med følgende reduceret udledning
af næringsstoffer. Samtidig benyttes der i stigende grad særlige typer net, som er tyndere
og stærkere end traditionelle nylonnet. Dermed kan anvendelsen af antibegroningsmiddel
reduceres eller helt undgås. Havbrugsfisk vaccineres i dag mod de mest udbredte
bakterielle sygdomme, hvorved forbruget af medicin forsøges reduceret. Den primære
hindring for fremtidig vækst i havbrugsproduktionen grunder i, at havbrugsdrift fører til
udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, og det er kun er få områder, hvor der i dag
kan tillades en øget udledning af disse næringsstoffer, jf. afsnit 3.1.1 og 3.1.2. Herudover er
placering af nye havbrug på kystnære lokaliteter ofte vanskeliggjort af, at de ikke må
forårsage en væsentlig negativ påvirkning på habitat- og fuglebeskyttelsesområder iht.
habitatbekendtgørelsen samt EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv.
2.3. Kompenserende marine virkemidler
Der findes ikke i dag teknologier, som kan bortrense stoffer fra havbrugenes udledning,
men næringsstoffer kan fjernes andetsteds i det marine miljø ved hjælp af kompenserende
marine virkemidler. Kompenserende marine virkemidler er foranstaltninger, som virker
ved at optage en mængde næringsstoffer (herunder især kvælstof og fosfor), og
virkemidlerne kompenserer dermed helt eller delvist for den mængde næringsstoffer, der
er blevet udledt fra et havbrug. Denne næringsstofkompensation modvirker nogle af
havbrugets negative miljøpåvirkninger. Et kompenserende marint virkemiddel er ikke en
direkte rensning af en specifik forureningskilde, såsom et havbrug, og er ikke direkte
koblet til selve havbruget. Virkemidlet kan være placeret langt fra havbruget, så længe det
er placeret i og har en effekt i et kystvand eller havområde, som havbruget påvirker ved
dets udledning.
I en rapport om marine virkemidler udgivet i 2016 af Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, blev det vurderet, at to typer af virkemidler i dag kan betragtes
som værende operationelt klar til anvendelse, dvs. virkemidlet er teoretisk og praktisk
dokumenteret til fjernelse af næringsstoffer i egnede områder, men der kan være behov for
tekniske afklaringer samt supplerende undersøgelser. De to virkemidler, der vurderes klar
til anvendelse, er muslingeopdræt og tangdyrkning. Det fremgår dog også af rapporten, at
tangdyrkning er forbundet med væsentligt større omkostninger og arealanvendelse end
muslingeopdræt, og opdræt af muslinger må dermed på nuværende tidspunkt anses som
det marine virkemiddel, der er mest praktisk og økonomisk anvendeligt som
kompensation i forbindelse med havbrugsproduktion.
Muslingeopdræt som kompenserende marint virkemiddel virker ved, at muslinger (typisk
blåmuslinger) dyrkes i det kystvand eller havområde hvortil et havbrug forårsager en
direkte eller indirekte udledning af næringsstoffer. Muslingers føde består primært af
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
planktonalger, og når muslingerne høstes, bliver de næringsstoffer, der er optaget i
muslingerne via planktonalgerne, fjernet fra vandområdet. Ved kompensationsopdræt af
muslinger fjernes næringsstoffer svarende til den mængde næringsstoffer, planktonalgerne
har optaget. En mindre procentdel af næringsstofudledningen fra havbrug forefindes som
organiske partikler, der kan optages direkte af muslinger. Langt størstedelen af de
næringsstoffer, der udledes fra havbrug, forefindes som opløst kvælstof og fosfor, der skal
optages i planktonalger, før det kan optages af muslinger. Kompensationsopdræt af
muslinger er derfor ikke at sidestille med direkte rensning, men er netop en kompensation
for en udledt forurening.
Tang optager næringsstoffer direkte fra det omgivende vand og næringsstofferne fjernes
fra vandet ved, at tangen høstes. Funktionen af tangdyrkning som kompenserende
virkemiddel minder således om funktionen af muslingeopdræt, dog med den forskel, at
tang optager opløste næringsstoffer direkte og ikke kan optage partikler fra vandet.
Tangdyrkning kan dermed heller ikke sidestilles med direkte rensning.
3. Lovforslaget
3.1. Gældende ret
3.1.1. Kystvande: Vandrammedirektivet og vandområdeplaner
Danmark er forpligtet til at nå miljømålene god økologisk tilstand og god kemisk tilstand i
kystvandene i henhold til vandrammedirektivet. Indsatser, som bidrager til opfyldelse af
disse mål, bidrager samtidig til opnåelse af gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet
og fuglebeskyttelsesdirektivet. Med henblik på at opnå målene i vandrammedirektivet har
Danmark vedtaget lov om vandplanlægning. Kystvandene er i bekendtgørelse nr. 795 af 24.
juni 2016 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster inddelt i 23
hovedvandoplande, som er underopdelt i et større antal vandområder. Afgrænsning af de
enkelte vandområder i kystvandene fremgår af tilhørende WEBGIS-kort
(http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016).
Vandområdeplaner for perioden 2015-2021 (anden planperiode) afløste i 2016 vandplaner
for første planperiode, som dækkede perioden 2009-2015. Vandområdeplanerne har
blandt andet til formål at opnå stofkoncentrationer i kystvandene inden for 1 sømil fra
basislinjen, som er tæt på baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer (god
økologisk tilstand)for derigennem at sikre et godt havmiljø. Der er i langt de fleste
vandområder opgjort indsatsbehov for reduktion af udledningen af kvælstof til
kystvandene. De til enhver tid identificerede behov for reduktion fremgår af
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (bekendtgørelse nr. 794
af 24. juni 2016). Disse indsatsbehov sætter begrænsninger for at tillade yderligere
udledninger fra havbrug direkte i eller indirekte til vandområderne. Efter § 8 i
bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter skal myndighederne
ved administration af lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af bl.a. kystvande og skal
sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i bekendtgørelsen om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Udledningen fra de havbrug, der eksisterede ved vandområdeplanernes vedtagelse, er
indarbejdet i den forudgående belastningsopgørelse i forbindelse med tilstandsvurdering
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
af de enkelte vandområder. Der er således ikke indarbejdet indsatsbehov overfor de
eksisterende havbrug i vandområdeplanerne.
3.1.2. Åbne havområder: Havstrategidirektivet og dets regionale koordinering
Danmark er efter havstrategidirektivet forpligtet til at nå målet om god miljøtilstand i
2020. Indsatser som bidrager til opfyldelse af dette mål bidrager samtidig til opnåelse af
gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. God
miljøtilstand i havområder omfatter efter havstrategidirektivet også udledning af kvælstof
og fosfor. Direktivet er gennemført i dansk ret ved lov om havstrategi. Lov om havstrategi
regulerer kun udledning af næringsstoffer til områder, der ikke er omfattet af lov om
vandplanlægning, dvs. åbne havområder der er beliggende mere end 1 sømil fra basislinjen
– herefter blot kaldet ’havområder’. Kilder til næringsstofbelastning er dels landbaserede
kilder, men havbaserede kilder som havbrug har også betydning for, om god miljøtilstand
kan nås.
Efter havstrategidirektivet er EU-landene forpligtede til at koordinere deres indsatser for
at sikre god miljøtilstand i de havområder, som landene grænser op til, jf.
havstrategilovens § 4, stk. 3.
Efter havstrategilovens § 18 er statslige, regionale og kommunale myndigheder ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af de miljømål og
indsatsprogrammer, der er fastsat efter havstrategiloven. Det danske udkast til
indsatsprogrammerne ventes sendt i offentlig høring i 2016, og dette vil indeholde en
beskrivelse af de danske indsatser for at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til
havmiljøet.
3.1.3 Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen
Efter EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, som bl.a. er gennemført med
miljømålsloven og habitatbekendtgørelsen, er Danmark bl.a. forpligtet til at opretholde
eller genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er omfattet af
direktiverne. Habitatbekendtgørelsen gennemfører bl.a. kravet i habitatdirektivets artikel
6, stk. 3, om forudgående vurdering af planer og projekter.
Det følger af habitatbekendtgørelsens § 6, at alle planer eller projekter, der ikke er direkte
forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i
forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt,
skal vurderes med hensyn til deres virkninger på området under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for dette. På baggrund af konklusionerne af denne vurdering
giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et
projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke vil skade det internationale
naturbeskyttelsesområde. Der gælder et særligt forsigtighedsprincip i forhold til disse
vurderinger.
Kompenserende marine virkemidler i forbindelse med miljøgodkendelse af havbrug kan
ikke anvendes i den habitatvurdering, som myndighederne skal foretage efter
habitatbekendtgørelsens § 6, fordi kompenserende marine virkemidler ikke mindsker
udledningen fra havbruget, men udelukkende kompenserer for udledte næringsstoffer.
6
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
3.1.4. Havbrug
Miljøbeskyttelsesloven sigter bl.a. mod forebyggelse af forurening af luft, vand og jord
samt støjulemper. Ved administration af loven skal der lægges vægt på, hvad der er
opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder mindre
forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende
foranstaltninger.
Havbrug er omfattet af godkendelsesordningen efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
Havbrug er optaget som en bilag 2-virksomhed på den liste over særlig forurenende
virksomhed, som miljø- og fødevareministeren har udfærdiget. Listen fremgår af
bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelse af listevirksomhed (herefter
godkendelsesbekendtgørelsen). Havbrug er indeholdt i listepunkterne I 203 og I 205.
Inden et havbrug anlægges eller påbegyndes, skal der være meddelt godkendelse heraf.
Loven giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om ansøgning og godkendelse,
herunder i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse kan meddeles. Der må efter
godkendelsesbekendtgørelsen ikke meddeles godkendelse, medmindre virksomheden har
truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved
anvendelse af bedst tilgængelig teknik, og virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden
at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes
sårbarhed og kvalitet.
Efter godkendelsesbekendtgørelsen skal der i godkendelsen stilles de vilkår om indretning
og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne
væsentlig forurening. For havbrug betyder det bl.a., at der stilles vilkår for de maksimale
årlige mængder af udledt kvælstof og fosfor. Udledningen af kvælstof og fosfor og en
eventuel videre tilstrømning til nærliggende områder kan ikke måles direkte. Omfanget af
udledningen eller tilstrømningen må derfor beregnes ved hjælp af modellering af
udledning og spredning foretaget for det enkelte havbrug og dets specifikke beliggenhed.
Der skal i godkendelsen også stilles vilkår om egenkontrol, således at tilsynsmyndigheden
og virksomheden kan kontrollere, at miljøgodkendelsen er overholdt.
For så vidt angår kystvandene, skal myndighederne efter § 8 i bekendtgørelsen om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, ved administration af lovgivningen
forebygge forringelse af disse og skal sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i
bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke
forhindres. Afgørelser som bl.a. miljøgodkendelser af havbrug, der indebærer en direkte
eller indirekte påvirkning af et vandområde, hvor miljømålet er opfyldt, kan kun træffes,
hvis den ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand. For vandområder, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, kan afgørelser, der direkte eller indirekte påvirker
vandområdet, kun træffes, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af vandområdets
tilstand, og hvis den ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål. Miljøgodkendelse om
oprettelse eller udvidelse af havbrug med eventuelt tilhørende vilkår om kompenserende
marine virkemidler, skal overholde de til enhver tid gældende konkrete vandområdeplaner
for området. Der kan altså ikke træffes afgørelser, herunder gives miljøgodkendelser til
havbrug, hvis det fører til forringelser af vandområdets tilstand eller hindrer opfyldelse af
miljømål.
For åbne havområder følger det af havstrategilovens § 18, at statslige, regionale og
kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af
7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
de miljømål og indsatsprogrammer, der er fastsat efter havstrategilovens § 12 og 13. Når en
ansøgning om miljøgodkendelse af et havbrug behandles, er godkendelsesmyndigheden
således forpligtet til at respektere de miljømål og indsatsprogrammer, der er fastlagt i
henhold til lovgivningen om vandplanlægning og havstrategi.
Herudover skal habitatbekendtgørelsen respekteres ved godkendelse af havbrug.
Bekendtgørelsens § 6 gennemfører blandt andet habitatdirektivets artikel 6, stk. 3-4 og
beskyttelsen af bilag IV-arter, og stiller krav om forudgående vurdering af planer og
projekter, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et
Natura 2000-område væsentligt, jf. afsnit 3.1.3.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 41 kan tilsynsmyndigheden meddele en listevirksomhed,
der medfører væsentlig forurening, påbud om at nedbringe forureningen. Dette gælder alle
typer af listevirksomheder og dermed også havbrug. Indtil der er forløbet otte år efter
virksomhedens godkendelse, hvor dens retsbeskyttelse er udløbet, gælder § 41 med de
begrænsninger, der følger af § 41 a. Lovens § 41 a, stk. 2 og stk. 3, opregner således en
række tilfælde, hvor virksomhedens retsbeskyttelse gennembrydes, og hvor der om
nødvendigt gives påbud efter § 41, inden den otteårige retsbeskyttelse er udløbet. De
tilfælde, der nævnes, er blandt andet hvis der er fremkommet nye oplysninger om
forureningens skadelige virkninger, hvis forureningen medfører miljømæssige
skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, hvis
forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens
meddelelse, hvis der sker væsentlige ændringer i de krav der stilles til anvendelse af bedst
tilgængelig teknik eller hvor det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav eller andre
internationale forpligtelser. Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse,
kan tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b ændre vilkårene i
godkendelsen ved påbud eller ved at nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. § 41.
Tilsynsmyndigheden skal desuden i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 41 b, stk. 2 tage
godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41 i
blandt andet de tilfælde, som er nævnt i § 41 a, stk. 2.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3, kan tilsynsmyndigheden revidere vilkårene for en
virksomheds godkendelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening
(egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn.
Udover miljøgodkendelsen kræver havbrug tilladelse til opdræt af fisk efter fiskerilovens
kap. 13 (lovbekendtgørelse nr. 568 af 21. maj 2014). Denne tilladelse (placeringstilladelse)
sikrer, at anlæggets placering ikke er i konflikt med andre interesser, f.eks.
fiskeriinteresser, sejlruter, militære øvelsespladser, havvindmøller og fritidsinteresser.
Lovens kapitel 3 b indeholder regler til sikring af overholdelse af habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektiverne, herunder krav om, at der skal foretages en forudgående
vurdering af, om ønskede tilladelser til fiskeri og opdrætsaktiviteter kan påvirke
internationale naturbeskyttelsesområder, forinden tilladelse kan meddeles. Der kan
fastsættes vilkår for placeringstilladelsen, herunder om tidsbegrænsning, prøveudtagning
og sikkerhedsstillelse til dækning af udgifter ved anlæggets ophør. Placeringstilladelsen
meddeles af NaturErhvervstyrelsen efter bekendtgørelse nr. 122 af 1. marts 1991 om
etablering og drift af havbrug. Det er efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, en betingelse for at
imødekomme en ansøgning, at der foreligger en endelig miljøgodkendelse.
Placeringstilladelsen gives for 10 år og kan forlænges. Baggrunden for tidsbegrænsningen
8
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
er at sikre, at anlægget fjernes, når driften af anlægget ophører. I praksis forlænges
tilladelser typisk. Der stilles krav om en sikkerhedsstillelse på 200-300.000 kr., der skal
dække myndighedernes eventuelle omkostninger til at fjerne anlægget efter driftens ophør.
Tilladelsen skal efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, løbende udnyttes i forsvarligt omfang,
hvilket betyder, at der skal drives et aktivt havbrug. Tilladelsen kan inddrages af
NaturErhvervstyrelsen, såfremt der ikke drives et aktivt havbrug.
Havbrug er i dag omfattet af to forskellige VVM-regelsæt med hjemmel i henholdsvis
havmiljøloven (lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015) og planloven
(lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2016). VVM- og godkendelseskompetencen
for havbrug er delt, således at det for havbrug beliggende helt eller delvist længere end 1
sømil fra kysten (listepunkt I 205) er staten ved Miljøstyrelsen, som meddeler
miljøgodkendelser, foretager VVM-screening og træffer afgørelse om ikke-VVM-pligt eller
VVM-tilladelse. For havbrug beliggende inden for en afstand af 1 sømil fra kysten
(listepunkt I 203) er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om miljøgodkendelse
og VVM-tilladelse. Med lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering, der træder i kraft
den 16. maj 2017 med tilhørende konsekvensændringer af havmiljøloven, samles VVM-
reglerne for alle havbrug i det samme regelsæt. Der foretages ikke ændringer i fordelingen
af myndighedskompetencen for havbrug, der således fortsat vil være omfattet af to
separate listepunkter i godkendelsesbekendtgørelsen med deraf følgende adskilt
myndighedskompetence.
3.1.5. Muslingeopdræt
Et muslingeopdræt skal have tilladelse til etableringen efter fiskeriloven og bekendtgørelse
nr. 914 af 22. august 2011 om opdræt af muslinger m.m. i vandsøjlen. I tilladelsen, som
udstedes af NaturErhvervstyrelsen, stilles en række vilkår, herunder eventuelt om
udtagning af prøver for egenkontrol for undersøgelse af bundfaunaen og sedimentet under
og omkring anlæggene. Ansøgeren skal, inden anlægget tages i brug, udstede en
bankgaranti til dækning af myndighedernes eventuelle omkostninger til at fjerne anlægget
ved driftens ophør eller ved inddragelse af tilladelsen. Bankgarantiens størrelse er typisk
50.000-100.000 kr. Efter bekendtgørelsen lægges vægt på, om anlæggets placering er
hensigtsmæssig i forhold til andre aktiviteter og forhold i området, eller om andre forhold
kan have en negativ indflydelse på mulighederne for opdræt. Det indebærer, at anlæggets
placering vurderes i forhold til rekreativ sejlads, vindmølleparker, sejlruter,
fiskerinteresser, naturinteresser og lign.
Tilladelsen bortfalder efter 1 år, hvis den ikke er udnyttet, jf. bekendtgørelsens § 10. I
praksis gives en forhåndstilladelse, således at den endelige tilladelse først gives, når der er
stillet bankgaranti. Ansøgeren kan vente med at stille bankgaranti, indtil øvrige
nødvendige tilladelser er indhentet, således at fristen for at udnytte tilladelsen først løber
fra det tidspunkt, hvor øvrige tilladelser er givet. En tilladelse til overdragelse vil være
betinget af, at anlægget er i almindelig drift, og at den hidtidige indehaver af tilladelsen
kan dokumentere produktion i de seneste 2 år. Bestemmelsen udelukker ikke, at den
daglige drift af anlægget varetages af tredjemand, men indehaveren af tilladelsen vil bære
ansvaret for, at vilkårene i tilladelsen overholdes. Tilladelsen gives for en periode på 10 år
og kan forlænges. I praksis forlænges tilladelser typisk. I forbindelse med forlængelse kan
det vurderes, om størrelsen af bankgarantien fortsat er tilstrækkelig i lyset af
inflationsudviklingen.
9
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
I tilladelsen fastsættes krav om blandt andet opdrætsområdets maksimale størrelse,
anlæggets forankring og afmærkning, samt særskilte anlægs indbyrdes afstand. Den
maksimale størrelse af et muslingeanlæg er almindeligvis begrænset til 250 x 750 meter,
men der er ikke noget til hinder for, at der etableres flere muslingeanlæg i det samme
område, hvis de anlægges med mindst 150 meters indbyrdes afstand.
Muslingeopdræt foregår almindeligvis uden tilførsel af foder og er dermed at betragte som
ekstensivt akvakulturproduktion, som ikke er omfattet af krav om VVM-vurdering efter
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om ændring af direktiv
2011/92/EU vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet).
Der høstes i dag både vildtlevende og opdrættede muslinger til konsum fra danske
havområder. Høst af muslinger til konsum reguleres efter forordning nr. 853/2004 om
særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, forordning nr. 854/2004 om
særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske
produkter til konsum og forordning nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for
fødevarer. Forordningerne suppleres af bekendtgørelse nr. 978 af 26. august 2015 om
muslinger m.m. (muslingebekendtgørelsen). Forordningerne og bekendtgørelsen har til
formål at sikre, at de høstede muslinger opfylder kravene til fødevarehygiejne efter
fødevarelovgivningen.
Høst af muslinger til konsum må i udgangspunktet alene ske i de produktionsområder og
opdrætsanlæg, som Fødevarestyrelsen har udpeget, og som specifikt er åbnet for høst af
Fødevarestyrelsen. For at klassificere et produktionsområde med henblik på høst af
muslinger skal der udarbejdes et såkaldt ”sanitary survey”, som har til formål at vurdere og
undersøge sandsynlige kilder til forurening i produktionsområdet, samt udarbejdes et
program for prøveudtagning. Muslingebekendtgørelsen stiller krav til udtagning af
vandprøver til analyse for forekomst af giftige alger og til udtagning af prøver af levende
muslinger til analyse for algegifte. Der skal tillige tages prøver af levende muslinger til
analyse for mikrobiologiske og kemiske forureninger. Fødevarestyrelsen kan lukke
produktionsområder, indtil der foreligger prøveanalyser med tilfredsstillende resultater.
Fødevarestyrelsens udpegning af muslingeområder har naturligt været betinget af, hvor
der fandtes kommercielle interesser for muslingefiskeri eller muslingeopdræt.
Muslinger, der ikke anvendes til konsum, skal anvendes eller bortskaffes efter
forordningerne om animalske biprodukter, nr. 1069/2009 og nr. 142/2011. Forudsat, at
bestemmelserne i forordningerne om animalske biprodukter er opfyldt, kan muslinger
bl.a. forarbejdes til foder. Derudover skal muslinger, der anvendes til foder, leve op til
kravene i den øvrige lovgivning om foder, hvilket bl.a. betyder, at de skal overholde
grænseværdier for indhold af uønskede stoffer m.v. (bl.a. tungmetaller og dioxin samt
algetoksiner).
Muslingeskaller, hvor blødt væv og kød er fjernet, er ikke omfattet af forordningerne om
animalske biprodukter. Disse muslingeskaller kan anvendes til fremstilling af foder,
hvilket er omfattet af foderlovgivningen, men kan også anvendes som underlag på bl.a.
ridebaner, veje og stier, samt til drænfiltermateriale mv. Muslinger, der ikke finder
anvendelse til de nævnte formål skal håndteres efter reglerne i affaldslovgivningen. I
henhold til affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012) skal
10
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
affaldsproducerende virksomheder sikre, at væsentlige dele af deres kildesorterede
erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse bliver materialenyttiggjort. Dette kan blandt
andet sikres via ovennævnte anvendelsesmuligheder. Hvis materialenyttiggørelse ikke er
muligt, kan muslingerne behandles på anden vis i overensstemmelse med
affaldsbekendtgørelsens bestemmelser.
3.1.6. Tangdyrkning
Dyrkning af tang kræver en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 15
af 8. januar 2016). Kystdirektoratet er, jf. kystbeskyttelsesloven, myndighed for etablering
af tanganlæg og kan udstede tilladelser efter en forudgående vurdering af, om der skal
udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse nr. 896 af 21. juni 2016
om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af
visse anlæg på søterritoriet. Det skal samtidig afgøres, om tanganlægget kræver VVM-
redegørelse i henhold til bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og
foranstaltninger på søterritoriet (bekendtgørelse nr. 895 af 21. juni 2016). I forbindelse
med etablering af et privat tanganlæg vil der kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse i
størrelsesordenen 50.000-200.000 kr. til dækning af myndighedens eventuelle
omkostninger til at fjerne anlægget. Tilladelserne er typisk tidsbegrænsede, men kan
forlænges. I tilladelserne kan fastsættes krav om egenkontrol. En tilladelse til etablering af
et tanganlæg kan ikke overdrages til andre uden Kystdirektoratets tilladelse.
Dyrkning af tang, især sukkertang, er forholdsvis nyt i Danmark, og der foregår ikke i dag
produktion eller høst af tang til kommerciel udnyttelse i danske farvande i stor skala. Tang
vil muligvis kunne finde anvendelse til konsum, foder eller helseprodukter. Hvis en
produceret mængde tang ikke umiddelbart kan anvendes, vil den være omfattet af
affaldsbekendtgørelsen, ligesom det er beskrevet for muslinger ovenfor.
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som det fremgår af afsnit 3.1.1, 3.1.2, 3.1.3 og 3.1.4, skal godkendelsesmyndigheden ved
behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse af havbrug tage hensyn til, at de miljømål
der er fastlagt efter lovgivningen om vandplanlægning og havstrategi, ikke forhindres
opnået. Der skal endvidere foretages en vurdering af ansøgningens evt. påvirkning af et
Natura 2000-område og beskyttede arter. Som nævnt i afsnit 3.1.1. er der kun ganske få
områder, hvor der efter denne lovgivning kan tillades en øget udledning af kvælstof og
fosfor. Ved at skabe hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at stille vilkår om kompenserende
marine virkemidler for havbrug, åbnes mulighed for at godkende havbrug med vilkår om
kompenserende marine virkemidler i kystvande og havområder, hvor en ansøgning om
placering af et havbrug ellers måtte afslås under henvisning til lovgivningen om
vandplanlægning eller havstrategiloven.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder hjemmel til, at der i en miljøgodkendelse kan stilles
vilkår om, at en virksomhed begrænser eller renser en udledning ved kilden. For et
havbrugs vedkommende ville det betyde, at udledningen fra havbruget skulle renses,
hvilket ikke er teknologisk muligt, når fiskene opdrættes i åbne netbure. Et
kompenserende marint virkemiddel renser ikke en udledning fra selve havbruget, men
fjerner i stedet en tilsvarende mængde næringsstoffer fra det eller de kystvande og
havområder, hvortil der sker en udledning eller tilstrømning fra havbruget. Natur- og
11
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
Miljøklagenævnet har tidligere i en afgørelse (NMK 10-00807 og NMK-34-00371) ophævet
en miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til etablering af et havbrug med tilhørende
kompenserende muslingeopdræt og tanganlæg blandt andet med den begrundelse, at de
kompenserende marine virkemidler i den konkrete sag ikke kunne betragtes som en
forureningsbegrænsende foranstaltning, da muslingeopdræt og tanganlæg ikke havde en
effekt i forhold til den konkrete udledning fra havbruget. Miljø- og Fødevareministeriet har
på den baggrund vurderet, at kompenserende marine virkemidler generelt ikke kan anses
som forureningsbegrænsende foranstaltninger i miljøbeskyttelseslovens forstand i
forbindelse med godkendelse af havbrug, fordi virkemidlerne ikke fjerner forureningen ved
kilden.
Det foreslås derfor, at der i miljøbeskyttelseslovens § 35 indsættes en ny bestemmelse, som
giver miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, således at der ved
godkendelse af nye havbrug eller ved udvidelse eller ændring af eksisterende havbrug kan
fastsættes vilkår om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler. Vilkåret
skal kunne stilles for havbrug, der etableres efter ikrafttrædelse af en bekendtgørelse, der
vil blive udstedt med hjemmel i den foreslåede § 35, stk. 3. Vilkåret vil desuden kunne
stilles overfor eksisterende havbrug, der, efter bekendtgørelsens ikrafttræden, ønsker at
ændre eller udvide produktionen i et sådan omfang, at der efter miljøbeskyttelsesloven er
tale om en ændring, som skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i
medfør heraf. Vilkår om kompenserende marine virkemidler vil her kunne bruges i forhold
til den merudledning af næringsstoffer, som ændringen eller udvidelsen medfører. Vilkår
om kompenserende marine virkemidler skal kunne pålægges de nævnte havbrug, hvis
deres udledning indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et kystvand, for hvilket
det fastsatte miljømål er opfyldt, og hvor havbruget uden kompenserende marine
virkemidler ville forringe kystvandets tilstand. Vilkåret skal desuden kunne pålægges de
nævnte havbrug, hvis deres udledning indebærer direkte eller indirekte påvirkning af et
kystvand, hvor miljømålet ikke er opfyldt, og hvor havbrugets udledning ellers ville
medføre en forringelse af kystvandets tilstand og hindre opfyldelse af det fastlagte
miljømål. Endelig skal vilkåret kunne pålægges de nævnte havbrug, hvis de udleder i
havområder, hvor der af hensyn til opfyldelse af miljømålene jf. havstrategiloven ikke er
mulighed for en merudledning af fosfor og kvælstof.
Det er hensigten, at bekendtgørelsen, der vil blive udstedt med hjemmel i den foreslåede §
35, stk. 3, skal fastlægge, hvilke kompenserende marine virkemidler, der kan anvendes, og
det vil kun være de marine virkemidler, der fremgår af bekendtgørelsen, der vil kunne
stilles vilkår om i forbindelse med miljøgodkendelsen. I første omgang forventes
muslingeopdræt og tangdyrkning at blive optaget i bekendtgørelsen som kompenserende
marine virkemidler (jf. afsnit 2.3), men bemyndigelsen i den foreslåede § 35, stk. 3, giver
mulighed for, at der på længere sigt kan tilføjes andre virkemidler. For at kunne optage et
kompenserende marint virkemiddel i bekendtgørelsen skal der være en dokumenteret
effekt af virkemidlet til at fjerne kvælstof og/eller fosfor, og denne effekt skal kunne
kontrolleres ved en kombination af egenkontrol og tilsyn. Samtidig skal virkemidlets
eventuelle negative miljøeffekter være tilstrækkeligt belyst. En teoretisk sandsynliggørelse
af virkemidlets effekter og kontrollerbarhed vil ikke være tilstrækkelig til, at virkemidlet vil
kunne optages i bekendtgørelsen. For at kunne vurdere et nyt virkemiddels anvendelighed
skal det være afprøvet i praksis i stor skala og med fyldestgørende dokumentation.
Der skal desuden i bekendtgørelsen opstilles retningslinjer, der kan sikre, at egenkontrol
og tilsyn kan dokumentere en tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer i forhold til
12
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
havbrugets udledning, sådan at udledningen fra havbruget samlet set ikke overstiger den,
der tillades i miljøgodkendelsen. Tilsynsmyndigheden vil i henhold til
tilsynsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 518 af 27. maj 2016 om miljøtilsyn) skulle føre
tilsyn med, at de vilkår om kompenserende marine virkemidler, der er stillet i
godkendelsen af havbruget, er overholdt. Der kan føres fysiske såvel som administrative
tilsyn. Overtrædelse af vilkår i godkendelsen vil kunne håndhæves af tilsynsmyndigheden i
henhold til gældende regler.
Efter miljøbeskyttelseslovens
§ 41
kan der gives listevirksomheder påbud om at nedbringe
forureningen. Dette er helt sædvanlig fremgangsmåde, hvis der er behov for at justere
godkendelsen. Dette gælder alle typer af listevirksomheder og dermed også havbrug. For
havbrug, der bliver godkendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler, finder
lovens § 41 dog alene anvendelse for forureningen fra selve havbruget, såsom for
havbrugets udledning af næringsstoffer, organisk stof og hjælpestoffer. Som nævnt
nedbringer kompenserende marine virkemidler ikke forureningen fra selve havbruget,
men fjerner næringsstoffer i det vandmiljø, som havbruget udleder til. Da ordlyden i den
allerede gældende bestemmelse ikke kan udstrækkes til også at gælde for vilkår om
kompenserende marine virkemidler, foreslås det, at der som nyt stk. 4 i § 41 indsættes en
bestemmelse, der giver tilsynsmyndigheden hjemmel til at meddele påbud for havbrug, der
allerede som led i miljøgodkendelsen er pålagt vilkår om kompenserende marine
virkemidler. Miljø- og fødevareministeren fastsætter de nærmere regler om denne
påbudsadgang. Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at
tilsynsmyndigheden ved påbud kan justere omfanget af de kompenserende marine
virkemidler, hvis der fremkommer nye oplysninger om de marine virkemidlers virkning.
Som nævnt i afsnit 3.1.4. kan tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk.
1, i de første otte år efter en godkendelse er meddelt til en listevirksomhed, ikke meddele
påbud eller forbud efter § 41 (otte års retsbeskyttelse). Efter lovens § 41 a, stk. 2, skal
tilsynsmyndigheden dog i retsbeskyttelsesperioden tage godkendelsen op til revurdering
og om nødvendigt meddele påbud eller forbud i de i bestemmelsen nævnte særlige tilfælde.
Ordlyden af den gældende § 41 a, stk. 2, kan ikke udstrækkes til at omfatte de
kompenserende marine virkemidler. I tilfælde af, at der fremkommer nye oplysninger om
de marine virkemidlers virkning, vil tilsynsmyndigheden derfor ikke efter den gældende
bestemmelse, i retsbeskyttelsesperioden skulle tage godkendelsen op til revurdering og om
nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41 om de kompenserende marine
virkemidler. I overensstemmelse med den almindelige ordning for listevirksomheder
foreslås det derfor, at der i § 41 a, stk. 2, indsættes et nyt nr. 8, således at
tilsynsmyndigheden også inden for retsbeskyttelsesperioden om nødvendigt skal meddele
påbud efter § 41, hvis der fremkommer nye oplysninger om virkningen af de
kompenserende marine virkemidler. De almindelige forvaltningsretlige principper,
herunder proportionalitetsprincippet skal iagttages ved administration af bestemmelsen.
Lovens § 41 b gælder generelt for listevirksomheder, og vil som konsekvens af den
foreslåede nye § 41, stk. 4, efter sin ordlyd også gælde for havbrug, der er godkendt med
vilkår om kompenserende marine virkemidler.
De foreslåede bestemmelser giver kun mulighed for at meddele påbud om kompenserende
marine virkemidler for havbrug, der ved miljøgodkendelsen har fået fastlagt vilkår om at
etablere og drive kompenserende marine virkemidler. Der er ikke hjemmel til at meddele
påbud om at etablere og drive kompenserende marine virkemidler for havbrug, der har en
13
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
miljøgodkendelse uden sådanne vilkår. Dette gælder også i forbindelse med en revurdering
efter den otteårige retsbeskyttelse.
Når der i en miljøgodkendelse stilles vilkår om kompenserende muslingeopdræt og/eller
tangproduktion, vil det være en forudsætning, at ansøgeren indhenter en tilladelse til
etablering af disse anlæg hos NaturErhvervstyrelsen eller Kystdirektoratet, jf. nærmere
afsnit 3.1.5 og 3.1.6. Der ændres således med dette lovforslag ikke i, at reguleringen af selve
muslingeopdrættet eller tanganlægget alene sker med hjemmel i de nævnte love og ikke
efter miljøbeskyttelsesloven. De nævnte myndigheder vil også have tilsynspligten med
placering og drift af anlæggene i forhold til de udstedte tilladelser. Det kan blive
nødvendigt at etablere flere særskilte anlæg for at overholde den maksimale størrelse af det
enkelte anlæg. Tilladelse til muslingeanlæg gives for en periode på 10 år. Det vil blive
overvejet, om der er grundlag for at ændre denne tidsbegrænsning.
Muslinger, der er opdrættet i et kompensationsanlæg, vil kunne anvendes til konsum, jf.
afsnit 3.1.5, men dette forventes ikke at blive den primære afsætningsmulighed grundet
deres forventelige forholdsvis ringe størrelse og kvalitet. Det vil være muligt at udpege nye
produktionsområder til høst af muslinger til konsum. Det vil i givet fald være
Fødevarestyrelsen, der skal udpege disse. I henhold til muslingebekendtgørelsens § 3, stk.
2, må der ikke foretages høst af muslinger m.m. på eller i nærheden af dumpning- og
klapningsområder, spildevandsudledninger samt i havneområder, marinaer og lignende
forureningskilder, der kan forårsage en forringelse af den hygiejniske og sundhedsmæssige
kvalitet af muslinger m.m.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil ikke i sig selv medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for
det offentlige, da der er tale om bemyndigelser. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at
muslingeopdræt er det marine virkemiddel, som vil være mest anvendeligt og rentabelt
som kompenserende virkemiddel i forbindelse med havbrugsdrift, og som der derfor
primært vil være interesse for. Ved en udmøntning af bemyndigelserne vurderer Miljø- og
Fødevareministeriet, at sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser af havbrug
med tilknyttede kompenserende marine virkemidler vil forøges i forhold til
miljøgodkendelse af havbrug alene. Godkendelse af et havbrug med tilknyttede
kompenserende marine virkemidler kræver en miljøgodkendelse, der indeholder særskilte
vilkår om fjernelse af næringsstoffer ved hjælp af høst af muslinger og/eller tang.
Efterfølgende tilsyn vil samtidig blive mere omfattende. Desuden forudsætter etablering af
opdrætsanlæg til muslinger, at NaturErhvervstyrelsen meddeler tilladelse til etablering,
udnyttelse og drift, og etablering af tanganlæg forudsætter, at der meddeles tilladelse fra
Kystdirektoratet. Der vil dermed skulle behandles flere af disse ansøgninger. Det vurderes,
at der vil indkomme ca. 1 ansøgning om året fra 2017. Hver ansøgning om
miljøgodkendelse forventes at blive ledsaget af 2 ansøgninger om placeringstilladelse (ét
havbrug + ét muslingeanlæg). Sagsbehandlingen forventes forøget, svarende til en
merudgift på ca. 0,4 mio. kr. årligt for staten, hvilket vurderes at kunne gennemføres
indenfor den nuværende ramme.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
14
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
Ved hjælp af kompenserende marine virkemidler, såsom muslingeopdræt, vil en
havbrugsvirksomhed kunne etablere eller udvide produktionen på lokaliteter, hvor der
ellers ikke kunne tillades en merudledning af næringsstoffer på grund af
vandområdeplanerne eller opnåelse af miljømålet om god miljøtilstand efter
havstrategiloven, forudsat at det i øvrigt ikke vil være i strid med habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet. Havbruget vil dermed kunne opnå forøget produktion.
Værdien af denne produktionsforøgelse vil delvist blive reduceret af udgifterne forbundet
med etablering og drift af kompenserende marine virkemidler. Drift af et havbrug med
tilknyttet kompenserende marine virkemidler vil ligeledes blive pålagt udvidede krav om
egenkontrol til dokumentation for den fjernede mængde næringsstoffer.
Den væsentligste udgift i forbindelse med kompenserende marine virkemidler vil være
etablering, herunder beregning af effekter, og drift af anlæggene. I en rapport fra Aarhus
Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, fra 2016 om marine virkemidler
anslås det på baggrund af to storskalaforsøg, at de budgetøkonomiske omkostninger til at
fjerne 1 kg kvælstof ved hjælp af kompensationsopdræt af muslinger er ca. 70-97 kr./kg
kvælstof (investering, løn m.v.). Omkostningerne vil afhænge af anlæggets beliggenhed og
vil kunne variere betragteligt fra år til år som følge af vejrlig mm. Et havbrug med en
produktion på 2.200 tons/år fisk vil ud fra ovenstående estimat have omkostninger på ca.
7-9,7 mio. kr./år, og muslingeopdrættet vil dække et areal på ca. 111 ha, hvis der
forudsættes 100 % kompensation for den udledte kvælstof (ca. 100 tons/år). En fuld
kompensation for kvælstofudledningen fra et havbrug vil kun give en delvis kompensation
for fosforudledningen, idet mængden af kvælstof i forhold til fosfor er højere i muslinger
end i udledningen fra et havbrug. Skal der kompenseres fuldt ud for fosforudledningen, vil
det derfor medføre en betydelig ’overkompensation’ for kvælstofudledningen. Afhængigt af
havbrugets placering vil der formentlig kun skulle kompenseres delvist for udledningen af
kvælstof og fosfor, hvorved omkostningerne bliver reduceret forholdsmæssigt. Det er
vanskeligt at vurdere, hvor stor en kompensationsgrad, der vil være praktisk mulig og
rentabel for et havbrug, da dette vil afhænge af havbrugets størrelse, beliggenhed m.v. En
fuld kompensation for de udledte næringsstoffer vil dog næppe være realiserbar. Dette
gælder i særdeleshed, hvis der ønskes kompenseret fuldt ud for den udledte fosfor. De
budgetøkonomiske omkostninger til at fjerne 1 kg kvælstof ved hjælp af tangdyrkning er i
ovennævnte rapport beregnet til 2.106-5.825 kr./kg kvælstof. Disse omkostninger må
forventes at skulle reduceres førend det kan blive rentabelt at kompensere væsentligt for
næringsstofudledningen fra et havbrug ved hjælp af tangdyrkning. Omkostningerne
forbundet med fuld kompensation for kvælstofudledningen fra et havbrug ved hjælp af
tangdyrkning alene er derfor ikke estimeret yderligere.
Ved produktion af muslinger til kompensationsopdræt er det nødvendigt at målrette
produktionen med fokus på at producere og høste en så stor biomasse som muligt. Denne
produktionsform fører typisk til små, tyndskallede muslinger, som har en ringe værdi på
konsummarkedet. Den primære anvendelse af kompensationsmuslinger må dermed
forventes at være forarbejdning af muslingerne til foder. Dette kræver, at muslingerne kan
anvendes til foder efter bestemmelserne i forordningerne om animalske biprodukter og
den øvrige foderlovgivning. Det må forventes, at der ikke vil være nogen væsentlig indtægt
forbundet med afsætning af kompensationsmuslinger, med mindre der etableres et nyt
marked for disse. Rentabiliteten af kompensationsopdræt af muslinger vil dermed være
betinget af, at udgifterne til muslingeopdræt opvejes af indtægten fra den forøgede
15
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
fiskeproduktion. I forbindelse med en placeringstilladelse til muslingeopdræt stilles der
vilkår om bankgaranti på 50-100.000 kr., jf. afsnit 3.1.5.
En ansøgning om miljøgodkendelse vil blive mere omfattende, hvis produktionen betinges
af, at der samtidigt drives kompenserende marine virkemidler, idet ansøgningen samlet set
bliver mere kompleks. Dette vil medføre øgede administrative udgifter til tilvejebringelse
af ansøgningsmaterialet, brugerbetaling til godkendelsesmyndigheden (jf. bekendtgørelse
nr. 515 af 27. maj 2016 om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om
miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug), og formodentlig øgede
udgifter til konsulentbistand. Der skal samtidig søges om placering af muslinge- og/eller
tanganlæg. Drift af et sådant havbrug vil ligeledes blive pålagt udvidede krav om
egenkontrol til dokumentation for den fjernede mængde næringsstoffer.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER
vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De
bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Den generelle situation i Danmark er, at der er opgjort et behov for at reducere
udledningen af kvælstof og fosfor for at kunne leve op til forpligtelserne i
vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne,
og de miljømål og indsatsbehov, der er fastsat på baggrund af lov om vandplanlægning.
Med kompenserende marine virkemidler fjernes en mængde næringsstoffer fra det eller de
kystvande og havområder, hvortil der sker en direkte eller indirekte udledning fra
havbruget.
Det vurderes på nuværende tidspunkt, at muslingeopdræt er det marine virkemiddel, som
vil være mest anvendeligt og rentabelt som kompenserende virkemiddel i forbindelse med
havbrugsdrift, og som der derfor primært vil være interesse for. Muslingeopdræt må derfor
være det kompenserende marine virkemiddel, som primært kan forventes at få
miljøkonsekvenser. De miljømæssige konsekvenser af muslingeopdræt er opsummeret i en
rapport fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, fra 2016 om
marine virkemidler. Det fremgår af rapporten, at der er flere positive miljøeffekter
forbundet med opdræt af muslinger. Disse effekter skal dog ses i forhold til
miljøpåvirkningen fra et tilsvarende havbrug uden kompensationsopdræt af muslinger.
Dvs. de beskrevne positive effekter skal reelt ses som en reduktion af de negative effekter,
der ellers ville forekomme. Først og fremmest resulterer muslingeopdræt i en reduceret
mængde planktonalger i vandet. Dette vil medføre øget lysgennemtrængelighed, hvilket vil
få positiv betydning for havbundens vegetation (tang og ålegræs). Den reducerede
algebiomasse fører samtidig til, at bundfældningen af døde planktonalger formindskes,
hvilket ligeledes vil have positiv betydning for bundens dyre- og planteliv. Herudover kan
der forekomme en lokal øgning af artsrigdommen af både fastsiddende organismer og fisk,
som tiltrækkes af muslingeanlæggets fysiske struktur, der er sammenlignelig med et
kunstigt rev. Denne effekt er dog endnu ikke dokumenteret videnskabeligt i forhold til
16
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
kompensationsopdræt. Ligeledes kan den ændrede bundfældning under et muslingeanlæg
i teorien føre til en øget dannelse af frit kvælstof, N
2
, og dermed en fjernelse af kvælstof fra
havmiljøet. Der eksisterer dog endnu ikke dokumentation, der sandsynliggør, at der er en
væsentlig gavnlig effekt af muslingeanlæg via dannelse af frit kvælstof.
Et kompenserende marint virkemiddel i form af et muslingeanlæg fjerner først og
fremmest opløste næringsstoffer fra havet, og vil kun i begrænset omfang fjerne
partikulært organisk stof. Det betyder, at et havbrug, selv hvis næringsstofudledningen
kompenseres fuldt ud ved hjælp af muslingeopdræt, stadigvæk vil have en negativ
påvirkning på miljøet, idet det vil medføre en udledning af organisk stof samt evt.
medicinrester og hjælpestoffer.
Muslingeanlæg i den størrelse, der er nødvendig for at kunne finde anvendelse som
kompenserende marint virkemiddel, vil også, jf. ovennævnte DCE-rapport, i sig selv have
nogle negative effekter på miljøet. I muslingeanlæggenes umiddelbare nærhed vil der
bundfældes organisk stof (muslingefækalier) med risiko for lokal påvirkning i form af
forøget iltforbrug og følgende iltsvind i havbunden. Øget bundfældning kan som nævnt øge
dannelsen af frit kvælstof under et muslingeanlæg, men bliver bundfældningen for
omfangsrig, vil denne proces kunne hæmmes pga. sulfiddannelse. Herudover vil der
umiddelbart under muslingeanlæg forekomme skygning, som kan have en lokal negativ
påvirkning på bundens vegetation. Denne negative effekt vil dog være begrænset både i
omfang og udbredelse og opvejes af en tilsvarende positiv effekt i form af en forøget
lysgennemtrængelighed i vandet omkring muslingeanlægget.
Anlæg til muslingeopdræt beslaglægger relativt store havarealer og kan være til gene for
andre brugere af havet, f.eks. sejlere og fiskere. Hvis der skal kompenseres for en årlig
udledning af 100 tons kvælstof fra et havbrug (svarende til en produktion på ca. 2.200 tons
fisk), vil produktionen af muslinger optage et areal på minimum ca. 111 ha. Selve
havbrugsområdet, hvor fiskene produceres, vil typisk optage et areal på ca. 25 ha.
Muslingeanlæggene vil være synlige indenfor en afstand af ca. 0,5-1 km og vil kunne anses
som en forringelse af landskabelige værdier. Selve høsten af muslinger opdrættet som
kompensation har ikke miljømæssige konsekvenser, idet opdrættet sker på liner eller
lignende, der løftes op af vandet, når muslingerne høstes.
De miljømæssige konsekvenser af tangdyrkning er også beskrevet i ovennævnte DCE-
rapport. Heraf fremgår det bl.a. at tanganlæg kan modvirke miljøpåvirkningerne fra et
havbrug på tilsvarende måde som muslingeopdræt for så vidt angår fjernelse af
næringsstoffer, øget lysgennemtrængelighed og potentiel øget artsrigdom omkring
anlæggene. Herudover kan dyrkningsanlæg med tang have negative påvirkninger ved at
skygge for naturlig bundvegetation i området, og de bør derfor anlægges i områder med
større dybder end den naturlige vegetations maksimale dybdegrænse i området. Ligeledes
vil løsreven tang kunne synke til bunds og potentielt føre til lokalt ophobning af materiale
og følgende iltsvind under anlæggene. Tanganlæg vil på grund af deres store arealmæssige
udbredelse kunne opfattes som en forringelse af landskabelige værdier. Fjernelse af en
given mængde kvælstof ved hjælp af tangdyrkning vil beslaglægge et havområde, der er ca.
10-20 fold større, end det areal et muslingeanlæg med en tilsvarende kvælstoffjernelse vil
beslaglægge.
8. Forholdet til EU-retten og internationale forpligtelser
17
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
Forslaget implementerer ikke EU-regler. Med lovforslaget skabes hjemmel til, at der kan
fastsættes vilkår om kompenserende marine virkemidler ved miljøgodkendelse af havbrug.
Vilkår kan fastsættes, hvis der ikke i det område, hvor havbruget ønskes etableret eller
udvidet, kan tillades en merudledning af næringsstoffer i henhold til lov om
vandplanlægning og lov om havstrategi. Disse love gennemfører Danmarks forpligtelser i
henhold til vandrammedirektivet og havstrategidirektivet. Efter vandrammedirektivet er
Danmark forpligtet til at opnå målene god økologisk og kemisk tilstand i bl.a. kystvandene.
Efter havstrategidirektivet er Danmark forpligtet til at nå målet om god miljøstilstand i
havene i 2020.
9. Hørte myndigheder, organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
De Økonomiske Råd, AutoBranchen Danmark, Aarhus Universitet, Dansk Miljøteknologi,
Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Danske Træindustrier, DS
Håndværk & Industri, FORCE Technology, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen af Vandværker i Danmark, Kommunalteknisk Chefforening, Dansk
Miljøteknologi, Orbicon, Rambøll Danmark, Advokatsamfundet, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Akademirådet, Altox A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Asfaltindustrien, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Biologforbundet,
Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål,
Bryggeriforeningen, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Byggesocietetet, Bæredygtigt
Landbrug, COOP Danmark A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i
Danmark (CO - Industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Cowi, DAKOFA,
DAKOFO, DANAK, DANVA, DASU (Dansk Automobil Sports Union), DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, DELTA,
DHI, DS Håndværk & Industri, DTU, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks
Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening,
Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Autogenbrug, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energi
Brancheforening (DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri,
Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Standard,
Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Havne, Danske
Krematoriers Landforening, Danske Maritime, Danske Mejeriers Fællesorganisation,
Danske Olieberedskaber (FDO), Danske Råstoffer (Dansk Byggeri), Danske
Svineproducenter, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd i Danmark,
Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Det danske
fjerkræraad, Det Økologiske Råd, Ekokem A/S, Endelavegruppen. Endelave Hav- og
dambrug – Nej tak, Energi og olie forum, Eurofins, Eurolab Danmark, Fagligt Fælles
Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Forbrugerrådet, Foreningen
Dansk Møbelindustri, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af
18
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
1662956_0019.png
Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af
Danske Varmforzinkere, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af
Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer (fusioneret til FSR),
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Skibs- og bådebyggere i Danmark,
Foreningen af Smede- og Maskinvirksomheder i Danmark (SMD), Foreningen af
Vandværker i Danmark (FVD), Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af miljø,
plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af speciallæger (ex.
Embedslægeforeningen), Foreningen af statsautoriserede revisorer, Foreningen
Muslingeerhvervet, Friluftsrådet, Fyrværkeribrancheforening, GTS (Godkendt Teknologisk
Service), Genvindingsindustrien, Glasindustrien (GI), Grafisk Arbejdsgiverforening, Green
Network, Greenpeace, Danmark, HK-Kommunal Miljøudvalg, Horesta, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark (ITD), KL
(kommunernes landsforening), Kalk- & Teglværksforeningen af 1893, Københavns
Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen
af danske mælkeproducenter, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Lægemiddelindustriforeningen, Marine Ingredients Denmark, Mærsk Olie og Gas A/S,
NOAH, Nordsøenheden, Novo Nordisk, Oil Gas Denmark, Plastindustrien i Danmark, SPT
- brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, Spildevandsteknisk
forening, SEGES, Syddansk Universitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Visit
Denmark, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og re-
gioner (Eksklusiv den
økonomiske virkning af de
administrative
konsekvenser)
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet (Eksklusiv
den økonomiske virkning af
de administrative
konsekvenser)
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ca. 0,4 mio. kr. årligt fra
2017 for staten.
Mulighed for at forøge
indtjeningen som følge af
den øgede havbrugsproduk-
tion.
Evt. indtægt fra salg af
muslinger som forarbejdes
til foder.
De budgetøkonomiske
omkostninger til at fjerne
kvælstof ved
muslingeopdræt er ca. 7,0-
9,7 mio. kr. pr. 100 tons
kvælstof (investering, løn
mv.).
Sikkerhedsstillelse på 50-
100.000 kr. per
placeringstilladelser for
muslingeanlæg.
Øgede krav til egenkontrol.
19
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
1662956_0020.png
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Øgede byrder i forbindelse
med ansøgning om
miljøgodkendelse samt
placeringstilladelse(r).
Ingen
De negative effekter af en
øget havbrugsproduktion vil
delvist kunne blive neutrali-
seret ved, at kompenserende
marine virkemidler
medvirker til:
Fjernelse af planktonalger
og dermed fjernelse af
næringsstoffer svarende helt
eller delvist til udledningen
fra tilknyttet havbrug.
Øget lysgennemtrængelig-
hed i vandet.
Forbedrede forhold for
bunddyr og -planter.
Mulig lokal øgning af
artsrigdom.
Ingen
Vækst i havbrugsproduktio-
nen vil som udgangspunkt
føre til øget udledning af
næringsstoffer og organisk
stof med forringet lysgen-
nemtrængelighed i vandet
og forringede forhold for
bunddyr og -planter til
følge.
Herudover må forventes en
forøget udledning af
hjælpestoffer (kobber) samt
eventuelle medicinrester.
Etablering af kompenseren-
de marine virkemidler vil
isoleret set medføre:
Beslaglæggelse af havom-
råder.
Mulig forringelse af land-
skabelige værdier.
Øget udledning og bund-
fældning af organisk stof.
Lokal påvirkning af bund-
dyrsamfund.
Forslaget implementerer ikke EU-regler.
JA
NEJ
X
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige
minimumsforpligtelser
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
20
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i miljøbeskyttelseslovens § 35, således at miljø-
og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der ved miljøgodkendelse
af havbrug kan stilles vilkår om kompenserende marine virkemidler. Ved kompenserende
marine virkemidler forstås marine virkemidler, der er placeret i et kyst- eller havområde,
som et havbrug påvirker ved dets udledning, og som helt eller delvist kan fjerne
næringsstoffer, svarende helt eller delvist til den mængde, der er udledt fra havbruget.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder hjemmel til, at der i en miljøgodkendelse bl.a. kan stilles
vilkår om, at en virksomhed begrænser eller renser en udledning ved kilden. De vilkår, der
på nuværende tidspunkt kan stilles i forbindelse med en miljøgodkendelse, har til formål at
nedbringe forureningen fra den virksomhed, som godkendes, og således reducere
forureningen ved tiltag, der iværksættes ved kilden til forurening. Kompenserende marine
virkemidler reducerer ikke udledningen fra selve havbruget, men fjerner næringsstoffer
andetsteds i det marine miljø. Det følger derfor af den afgørelse fra Natur- og
Miljøklagenævnet, der er nævnt under de almindelige bemærkninger, at der er behov for
en bemyndigelse til at udstede regler, der giver mulighed for at stille vilkår om
kompenserende marine virkemidler.
Det forventes, at der i en bekendtgørelse fastsættes regler om vilkår om kompenserende
marine virkemidler i forbindelse med miljøgodkendelse af et havbrug, der med sin
udledning indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et vandområde, for hvilket det
fastsatte miljømål er opfyldt, og hvor udvidelsen eller etableringen af havbruget uden
kompenserende marine virkemidler ville forringe vandområdets tilstand. Vilkåret skal
desuden kunne fastsættes i tilfælde, hvor et nyetableret eller udvidet havbrug direkte eller
indirekte vil påvirke et kystvand, hvor miljømålet ikke er opfyldt, og hvor havbrugets
udledning ellers ville medføre en forringelse af vandområdets tilstand og hindre opfyldelse
af det fastlagte miljømål. Endelig skal vilkåret kunne fastsættes for havbrug, der etableres
eller udvides med udledning i eller til havområder, hvor der ikke af hensyn til opfyldelse af
de danske havstrategier kan tillades merudledning af fosfor og/eller kvælstof.
Der vil derimod ikke kunne fastsættes regler om anvendelse af kompenserende marine
virkemidler i andre tilfælde, medmindre det sker til opfyldelse af EU-regler.
Om forholdet til habitatdirektivet henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.
Den foreslåede bemyndigelse til at udstede regler, der giver hjemmel til at fastsætte vilkår
om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler, åbner mulighed for at
godkende havbrug i kystvande og havområder, hvor en ansøgning om placering af et
havbrug ellers måtte afslås som følge af lovgivningen om vandplanlægning eller
havstrategi. Ved kystvande forstås de vandområder, som Danmarks kystvande er inddelt i
efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Ved havområder forstås kystvande og åbne havområder, som er omfattet af lov om
havstrategi.
Formålet med at etablere og drive kompenserende marine virkemidler er at fjerne en
mængde næringsstoffer, der helt eller delvist svarer til den udledning af næringsstoffer,
havbruget er årsag til. Der skal være mulighed for, at alene en mindre mængde af den
kvælstof og/eller fosfor, som et havbrug udleder, fjernes, hvis delvis kompensation er
tilstrækkelig. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, vil i første omgang
muslingeopdræt og tangdyrkning blive optaget i bekendtgørelsen som kompenserende
21
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
marine virkemidler. Tangdyrkning er dog forbundet med væsentligt større omkostninger
og arealanvendelse end muslingeopdræt. Det forventes derfor, at opdræt af muslinger på
nuværende tidspunkt vil være det marine virkemiddel, der er mest praktisk og økonomisk
anvendeligt som kompensation i forbindelse med havbrugsproduktion, og som der derfor
primært vil være interesse for. Den foreslåede bemyndigelse rummer mulighed for, at der
senere kan åbnes for at anvende andre kompenserende marine virkemidler til fjernelse af
kvælstof og fosfor. Herved er ordningen fremtidssikret, således at andre kompenserende
marine virkemidler potentielt vil kunne finde anvendelse i forbindelse med
havbrugsproduktion under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at de har en
tilstrækkelig effekt til at fjerne næringsstoffer fra havet, og at denne effekt kan kontrolleres
ved bl.a. vilkår om egenkontrol. Disse betingelser for brug af kompenserende marine
virkemidler stilles bl.a. under hensyn til, at der skal kunne føres tilsyn med, at havbruget
ikke samlet set udleder mere kvælstof og fosfor, end hvad miljøgodkendelsen tillader.
Det forventes for nærværende, at der i bekendtgørelse opstilles regler for, bl.a. hvordan der
i miljøgodkendelsen stilles vilkår, som sikrer en tilstrækkelig kompensation for havbrugets
samlede udledning af næringsstoffer, sådan at udledningen fra havbruget samlet set ikke
overstiger den, der tillades i miljøgodkendelsen. For nærværende forventes fastsat regler,
hvorefter der i miljøgodkendelsen stilles vilkår om, hvor stor en nettoudledning af kvælstof
og fosfor, havbruget må give anledning til. Ved nettoudledning forstås her
bruttoudledningen fra havbruget fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der høstes via
kompensationsopdræt af muslinger eller tangdyrkning.
Vilkår for et havbrugs udledning baseres i dag på dets bruttoudledning, dvs. hvor meget
kvælstof og fosfor, der tilføres med foderet fratrukket den mængde, der fjernes ved høst af
fiskene. Dette kan estimeres forud for produktionen, hvilket forventes præciseret i den
kommende bekendtgørelse. Etablering og drift af muslinge- eller tanganlæg er reguleret i
gældende lovgivning, og er ikke omfattet af godkendelsesordningen efter
miljøbeskyttelsesloven. Reglerne, der forventes fastsat i bekendtgørelsen, skal sikre, at
nettoudledningen af kvælstof og fosfor ikke overstiger, hvad der er tilladelse til i
miljøgodkendelsen. Dvs. at vilkår om fjernelse af næringsstoffer ved hjælp af
kompenserende marine virkemidler bliver integreret i miljøgodkendelsen for havbruget, og
der skal stilles vilkår om, at det skal dokumenteres ved egenkontrol, at de kompenserende
marine virkemidler (dvs. høst af muslinger eller tang) i løbet af produktionssæsonen (dvs.
det pågældende kalenderår) fjerner en tilstrækkelig mængde kvælstof og fosfor i de
relevante kystvande og/eller havområder. Lovforslaget ændrer ikke ved de øvrige krav til
virksomhedens udledninger eller for reglerne om håndhævelse.
Den foreslåede bemyndigelse rummer også mulighed for at fastsætte andre regler om
kompenserende marine virkemidler f.eks. på baggrund af ny viden eller erfaringer, der
opnås i forbindelse med drift og etablering af kompenserende marine virkemidler.
Opfiskning af muslinger, tang eller lignende fra naturlige bestande vil ikke kunne betragtes
som kompenserende marint virkemiddel og kan ikke indregnes i næringsstofregnskabet.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om vilkår om kompenserende marine virkemidler vil
kun kunne angå miljøgodkendelser til havbrug, der etableres efter bekendtgørelsens
ikrafttræden eller for havbrug som efter bekendtgørelsens ikrafttræden ændres eller
udvides på en måde, der udløser godkendelsespligt efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven
og regler udstedt i medfør af loven. Vilkår om kompenserende marine virkemidler vil her
22
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
kunne bruges i forhold til den merudledning af næringsstoffer, som ændringen eller
udvidelsen medfører. Om regulering af bestående havbrug henvises til bemærkningerne til
nr. 2 nedenfor.
Den foreslåede bemyndigelse supplerer § 35, stk. 2, hvorefter ministeren har hjemmel til at
udstede nærmere regler om godkendelse af listevirksomhed. Havbrug er listevirksomhed i
henhold til listepunkt I 203 og I 205 på bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen.
Godkendelsesbekendtgørelsens bestemmelser om proceduren ved ansøgning om
godkendelse vil således også finde anvendelse for havbrug med vilkår om kompenserende
marine virkemidler.
Det følger af den gældende bestemmelse i lovens
§ 110, stk. 3,
at der i regler udstedt efter
lovens § 35 kan fastsættes regler om straf. Der vil således i bekendtgørelsen udstedt efter
den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om straf for overtrædelse af
bekendtgørelsens bestemmelser.
Til nr. 2
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 4
i § 41, der giver tilsynsmyndigheden hjemmel til
at meddele påbud om kompenserende marine virkemidler for havbrug, som er godkendt
med vilkår herom efter regler udstedt med hjemmel i den foreslåede nye § 35, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Det foreslås samtidig, at miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om denne
påbudsadgang. Påbud kan dermed kun udstedes i overensstemmelse med disse nærmere
regler.
Lovens § 41, stk. 1, vedrører påbud til listevirksomheder, men vedrører efter sin ordlyd
alene påbud om nedbringelse af forurening. Kompenserende marine virkemidler
nedbringer, som det fremgår af afsnit 2.3., ikke forurening ved kilden, men virker ved at
fjerne en mængde næringsstoffer fra det eller de kystvande og havområder, hvortil der sker
en udledning eller tilstrømning af næringsstoffer fra havbruget.
For havbrug, der godkendes med vilkår om kompenserende marine virkemidler, giver den
gældende § 41, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven alene mulighed for at udstede påbud til
nedbringelse af forureningen fra selve havbruget, såsom reduktion af havbrugets
udledning af næringsstoffer, organisk stof og hjælpestoffer.
Med det nye stk. 4 i § 41 foreslås det derfor, at tilsynsmyndigheden også skal kunne
meddele påbud vedrørende de kompenserende marine virkemidler efter regler fastsat af
miljø- og fødevareministeren.
Den foreslåede adgang til at meddele påbud giver kun mulighed for at meddele påbud om
kompenserende marine virkemidler for havbrug, der ved miljøgodkendelsen har fået
fastlagt vilkår om at etablere og drive kompenserende marine virkemidler. Der er ikke
hjemmel til at meddele påbud om at etablere og drive kompenserende marine virkemidler
for havbrug, der har en miljøgodkendelse uden sådanne vilkår, heller ikke i forbindelse
med en regelmæssig revurdering.
23
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
Med det foreslåede nye stk. 4 i § 41 (og den foreslåede ændring af § 41 a, jf. lovforslagets §
1, nr. 3, 4 og 5) sikres det, at der i overensstemmelse med den almindelige ordning for
listevirksomheder, vil være mulighed for at meddele påbud efter lovens §§ 41, 41 a og 41 b
for havbrug, der er godkendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler. Dermed
ligestilles havbrug med vilkår om kompenserende marine virkemidler med andre typer af
listevirksomheder.
Reglerne om påbud om marine virkemidler skal følge de regler, der fastsættes efter den
foreslåede bemyndigelse i § 35, stk. 3.
Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at tilsynsmyndigheden ved påbud
kan justere omfanget af de kompenserende marine virkemidler, hvis der fremkommer nye
oplysninger om de marine virkemidlers virkning. Det er således hensigten, at
tilsynsmyndigheden bl.a. skal kunne udstede påbud om omfanget af de kompenserende
marine virkemidler, hvis der fremkommer oplysninger, som viser, at de kompenserende
marine virkemidler ikke har den virkning, som var forudsat ved godkendelsen. Som
yderligere eksempel kan desuden nævnes, at det er hensigten, at der med påbud skal
kunne justeres på vilkår om dokumentation for en tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer i
forhold til havbrugets udledning. Justering af påbud efter § 41, stk. 4, kan ske i det omfang
justeringen ikke allerede er dækket af § 72, stk. 3, hvorefter tilsynsmyndigheden kan
revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse for at forbedre virksomhedens kontrol
med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn.
I forhold til tilsynsmyndighedens mulighed for at meddele påbud i
retsbeskyttelsesperioden henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, samt de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.
Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 110, stk. 1, nr. 2, at undladelse af at
efterkomme påbud efter loven kan straffes. Overtrædelse af et påbud efter den foreslåede §
41, stk. 4, vil således kunne straffes efter den gældende bestemmelse i loven.
Til nr. 3
Det foreslås at konsekvensrette § 41 a, stk. 2, nr. 6, som konsekvens af, at det foreslås at
indføre et nyt nr. 8 i § 41 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 4
Det foreslås at konsekvensrette § 41 a, stk. 2, nr. 7, som konsekvens af, at det foreslås at
indføre et nyt nr. 8 i § 41 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 5.
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 8
i § 41 a, stk. 2, hvorefter den otteårige retsbeskyttelse
gennembrydes, hvis der er fremkommet nye oplysninger om virkningen af de
kompenserende marine virkemidler.
24
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
Med det foreslåede nr. 8 skal tilsynsmyndigheden meddele påbud til et havbrug, der i
forbindelse med miljøgodkendelsen har fået vilkår om kompenserende marine
virkemidler, hvis det er nødvendigt, fordi der er fremkommet nye oplysninger om
virkningen af de kompenserende marine virkemidler. Bestemmelsen vil blandt andet
kunne bringes i anvendelse, hvis der fremkommer nye oplysninger, som viser, at de
kompenserende marine virkemidler ikke har den virkning, som var forudsat ved
godkendelsen, og der derfor er behov for at ændre omfanget af de kompenserende marine
virkemidler. Ved påbud, der ændrer omfanget af de kompenserende marine virkemidler,
vil tilsynsmyndigheden skulle fastsætte en passende frist for opfyldelse af påbuddet og i
den forbindelse tage hensyn til, at etablering af tangdyrkning og muslingeopdræt kræver
tilladelse efter anden lovgivning, se afsnit 3.1.5 og 3.1.6.
Den foreslåede bestemmelse giver alene adgang til at meddele påbud om kompenserende
marine virkemidler til havbrug, der som led i miljøgodkendelsen har fået vilkår om
etablering og drift af kompenserende marine virkemidler. Bestemmelsen giver ikke
hjemmel til et påbud om at etablere kompenserende marine virkemidler til et havbrug, der
er miljøgodkendt uden vilkår herom. Ved administration af bestemmelsen skal de
almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet, iagttages.
Proportionalitetsprincippet betyder, at påbuddet skal være nødvendigt, egnet, og mindst
muligt bebyrdende.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2017.
25
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
§ 35 ---
Stk. 2. ---
§1
1.
I
§ 35
indsættes som
stk.3:
”Miljø-
og fødevareministeren kan fastsætte
regler om vilkår om etablering og drift af
kompenserende marine virkemidler ved
godkendelse af havbrug.”
§ 41 ---
Stk. 3.
2.
I
§ 41
indsættes som
stk. 4:
"Stk.
4.
Tilsynsmyndigheden kan meddele
påbud om kompenserende marine
virkemidler for havbrug, der er godkendt
med vilkår herom efter regler udstedt i
medfør af § 35, stk. 3. Miljø- og
fødevareministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at meddele påbud."
§ 41 a ---
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden skal dog tage
godkendelsen op til revurdering og om
nødvendigt meddele påbud eller forbud
efter § 41, hvis
1) der er fremkommet nye oplysninger
om forureningens skadelige virkning,
2) forureningen medfører miljømæssige
skadevirkninger, der ikke kunne forudses
ved godkendelsens meddelelse,
3) forureningen i øvrigt går ud over det,
som blev lagt til grund ved
godkendelsens meddelelse,
4) væsentlige ændringer i den bedst
tilgængelige teknik skaber mulighed for
en betydelig nedbringelse af
emissionerne,
5) det af hensyn til driftssikkerheden i
forbindelse med processen eller
aktiviteten er påkrævet, at der anvendes
3. I
§ 41 a, stk. 2, nr. 6,
ændres
"virksomheder, eller" til: "virksomheder,".
4. I
§ 41 a, stk. 2, nr. 7,
ændres " vandløb og
søer" til: "vandløb og søer, eller".
5. I
§ 41 a, stk. 2,
indsættes som
nr. 8:
"8) der er fremkommet nye oplysninger om
virkningen af de kompenserende marine
virkemidler for havbrug."
26
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 609: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
andre teknikker,
6) der er fremkommet nye oplysninger
om sikkerhedsmæssige forhold på
virksomheder, der er omfattet af regler
fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede
processer m.v. eller om
sikkerhedsmæssige forhold ved de
stoffer, som oplagres på disse
virksomheder, eller
7) der i øvrigt er kommet nye oplysninger
om behovet for afgitringer på
ferskvandsdambrug af hensyn til
beskyttelsen af faunaen i vandløb og
søer.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
27