Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 605
Offentligt
1662058_0001.png
Input fra
forbrugere og
interessenter
Evaluering af
Forbrugerrådet
Tænk Kemi
2015
18. marts 2016
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi – vurderinger fra interessenter
og borgere
Konklusion og anbefalinger ........................................................................................................ 3
Overordnet vurdering af Forbrugerrådet Tænk Kemi og dets rolle ............................ 4
Troværdighed .................................................................................................................................. 5
Kommunikation .............................................................................................................................. 5
FTK’s indflydelse på forbrugeres ’kemiangst’ ...................................................................... 8
Tests på Forbrugerrådet Tænk Kemis hjemmeside ........................................................10
Testresultaternes effekter på adfærd ...................................................................................12
Kemiluppen.....................................................................................................................................14
Mulige samarbejdspartnere .....................................................................................................17
Bilag 1 – Spørgeguide til fokusgruppeinterview med forbrugere ..............................18
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
1662058_0003.png
Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - vurderinger fra interessenter og
borgere
Forbrugerrådet Tænk Kemi (FTK) er blevet evalueret i perioden februar-marts 2016.
Evalueringen er afrapporteret i dette notat samt i et separat notat, der afrapporterer
indfrielsen af FTK’s succeskriterier.
I dette notat afrapporteres kvalitative vurderinger fra interessenter og forbrugere. Der
er gennemført 7 kvalitative interviews med eksterne interessenter. Dertil er der
gennemført to fokusgruppeinterviews med forbrugere med 6 deltagere i hver. En
fokusgruppe blev afholdt i København, den anden i Århus.
De interviewede interessenter er:
Anna-Maria Andersson, PhD, head of research and supervisor of the hormone-
and analytical chemical lab, Rigshospitalet
Isabelle Navarro, kontorchef, Miljøstyrelsen
Jakob Lamm Zeuthen, erhvervspolitisk chef, Dansk Erhverv
Lone Mikkelsen, kemikaliefaglig medarbejder, Det Økologiske Råd
Malene Teller Blume, nonfood kvalitetschef, COOP
Mette Holm, biolog, Fødevarestyrelsen
Nikolai Stubkjær, konsulent, Dansk Industri
Interviewguides fra både interessentinterviews og fokusgrupper er vedlagt som bilag.
Citater i notatet er let redigeret sprogligt for læsevenlighedens skyld. Der er ikke tale
om ændringer, der har indflydelse på indholdet af udsagnene.
Konklusion og anbefalinger
Forbrugerrådet Tænk Kemi er generelt velanset blandt borgere og interessenter for sin
troværdighed og evne til at informere og skabe debat. Kun erhvervsorganisationerne
udtrykker utilfredshed med FTK’s arbejde. Der er også overvejende ros til FTK for
deres formidling og kommunikation, men det påpeges, at man skal være varsom med
gøre formidlingen skræmmende og sensationspræget. FTK bruger i den forbindelse en
del ressourcer på dialog med journalister for at sikre sig, at testresultater bliver
formidlet på korrekt vis og uden sensationsprægede overskrifter. Generelt er borgere
og interessenter splittede, da nogle mener, at FTK skaber kemiangst i befolkningen,
mens andre ikke mener, at det er tilfældet.
Generelt set er der stor ros til appen Kemiluppen fra både borgere og interessenter på
grund af dens brugervenlighed og omfattende produktkatalog. Nogle interessenter
mener dog, at Kemiluppen forsømmer at give en egentlig risikovurdering af
produkterne.
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
Blandt flere interessenter og borgere ønskes der mere åbenhed omkring
testresultaterne, da flere finder det vanskeligt at gennemskue, hvad der ligger til
grund for en vurdering af et produkt. De interviewede borgere var dog generelt glade
for formidlingen på testsiderne.
På baggrund af den gennemførte evaluering gives følgende fremadrettede
anbefalinger til FTK. Det anbefales:
at FTK fortsat værner stærkt om troværdigheden og anvender
troværdighedskriteriet som pejlemærke for kommunikationen; ikke mindst i de
kontekster, hvor budskabet er i hård konkurrence som eksempelvis på
Facebook.
at FTK fortsat er meget opmærksomme på tonen i deres formidling, så de ikke
kan skydes i skoene, at de kører skræmmekampagner og sensationsjournalistik
og derigennem skaber kemiangst i befolkningen.
at FTK fortsat lægger en linje i deres kommunikation, hvor der både er
mulighed for et letlæseligt overblik samt et mere nuanceret indblik i tests og
testmetode.
at FTK forklarer tydeligere omkring risici ved produkterne samt
cocktaileffekter.
at FTK overvejer mulighederne for en eventuel nuancering af kolbe-
kategoriseringen, så man ikke blot har rød, gul eller grøn.
at FTK har fokus på at informere detaljeret om de gennemførte tests, så det
bliver tydeligere for forbrugerne, hvad der ligger til grund for vurderingen af
det enkelte produkt.
at FTK følger op på, hvorvidt forbrugerne ved, at der er tale om
deklarationstests.
at FTK følger op på, hvorvidt forbrugerne ved, hvad de forskellige farver på
kemikolberne betyder.
Overordnet vurdering af Forbrugerrådet Tænk Kemi og dets rolle
Forbrugerrådet Tænk Kemi får overordnet set en positiv vurdering af borgere og
interessenter. Evaluator konkluderer, at FTK indtager en relevant position som
uafhængig formidler af en kompleks problemstilling, og at det er positivt, at
organisationen både informerer og skaber debat. FTK modtager en vis mængde kritik
fra erhvervsorganisationerne, og det vurderes positivt af evaluator, at FTK inviterer de
kritiske organisationer til dialog gennem FTK’s følgegruppe.
FTK får generelt ros fra både interessenter og borgere for at være en uafhængig
stemme i debatten og en uafhængig formidler af information om kemikalier i
forbrugerprodukter. FTK vurderes generelt som værende saglige og uvildige. Det
pointereres fra flere, at det er vigtigt, at der gives rådgivning til forbrugerne fra en
organisation, der er uafhængig af både kommercielle interesser og politik.
FTK vurderes af flere som værende et godt supplement til eksisterende organisationer.
Fra Miljøstyrelsen pointeres det, at det er relevant at have en forbrugerorganisation
inden for FTK’s fagområde, og at myndigheder og forbrugerorganisationer som
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
1662058_0005.png
udgangspunkt supplerer hinanden godt. Fra Det Økologiske Råd (DØR) vurderes det, at
også DØR og FTK supplerer hinanden godt. DØR arbejder med det politiske niveau, FTK
med forbrugerne.
Fra Dansk Erhverv er det holdningen, at FTK skal lægge sig på linje med Miljøstyrelsen i
sin formidling, når de formidler test for offentlige midler, så den bliver ensartet med
Miljøstyrelsens og sikrer, at forbrugerne får ensartet information, der ikke forvirrer
dem. Fra Dansk Industri får FTK ikke entydigt ros for sin indsats, men det bliver
fremhævet, at FTK evner at skabe debat.
Troværdighed
FTK’s troværdighed vurderes af evaluator som værende høj blandt borgere. Det er især
en følge af ophænget til Forbrugerrådet Tænk, som borgerne vurderer som en
uafhængig og troværdig afsender. Det anbefales, at FTK værner stærkt om
troværdigheden og anvender troværdighedskriteriet som pejlemærke for
kommunikationen; ikke mindst i de kontekster, hvor budskabet er i hård konkurrence
som eksempelvis på Facebook. Dette skal bl.a. ses i lyset af de input, interessenter og
borgere har givet til temaet kommunikation, hvor FTK opfordres til at være forsigtige
med at formidle i en skræmmende eller sensationel tone.
Deltagerne i de to fokusgrupper blev adspurgt om FTK’s troværdighed. Generelt
svarede alle, at de oplever FTK som troværdige. Baggrunden for den høje grad af
troværdighed angives primært som værende, at Forbrugerrådet Tænk Kemi ikke har
kommercielle interesser blandet ind i projektet, og at de generelt opfattes som
uafhængige.
” Det er noget, de gør for forbrugerne og ikke for virksomheder.”
Kvinde, 33 år
En anden vigtig parameter for troværdigheden er ophænget til Forbrugerrådet Tænk,
som deltagerne har stor tiltro til.
Den høje troværdighed skal der værnes om. Fokusgruppedeltagerne fortalte, at det er
vigtigt, at FTK ikke begynder at formidle via usaglige overskrifter, såkaldt ’click bait’,
men bibeholder en faglig tone.
Kommunikation
Kommunikation er en central aktivitet i FTK’s virke. Der gives generelt ros fra
interessenterne til FTK’s formidling og kommunikation. Der er dog også en række
bemærkninger til formidlingens tone. Det pointeres af flere, at FTK skal være forsigtige
med at gøre formidlingen skræmmende for forbrugeren, og at de bør afholde sig fra at
gøre overskrifter og tilsvarende ”sensationelle”. FTK kan dog kun kontrollere deres
egne tekster og pressemeddelelser, og kan derfor ikke ligges til last for
sensationshungrende overskrifter i pressen. Fra evaluators side anbefales det, at FTK
gør sig sit ansvar bevidst omkring dette, og det anses derfor som positivt, at FTK
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
afsætter ressourcer til at ’opdrage’ journalister, der skriver om FTK’s tests i medierne.
Blandt de interviewede borgere var der et ønske om mindre gentagelse og mere dybde
i FTK’s kommunikation. Det er dog evaluators opfattelse, at de interviewede borgere
tilhører en mindre målgruppe af personer, der ved rigtig meget om kemi i
hverdagsprodukter. Det anbefales derfor, at FTK fortsat lægger en linje i deres
kommunikation, hvor der både er mulighed for et letlæseligt overblik samt et mere
nuanceret indblik i deres tests.
Fra Miljøstyrelsens side får FTK ros for at være dygtige til at kommunikere på de
sociale medier og møde forbrugerne, der hvor de er. Også fra COOP får FTK ros fra
kommunikationen; det pointeres bl.a., at FTK balancerer interessevaretagelsen og
tonen i formidlingen:
”Det er vigtigt, at Forbrugerrådet Tænk Kemi ikke forsøger at få billige point
ved at være kontroversiel. De skal være der for sagen, men ikke for
opmærksomhedens skyld. Det er vigtigt, at deres information ikke bliver
populistisk. Den balancegang håndterer de meget fint.”
Malene Teller Blume, COOP
Dansk Erhverv kommenterer, at FTK skal være meget mere bevidste om at bidrage til
og sikre, at information og formidling om farer ikke mis- eller overfortolkes af
journalister. Ifølge Dansk Erhverv kan FTK ikke undsige sig det ansvar, der følger af at
udvikle og bruge egne metoder ved siden af den danske ansvarlige myndighed og de
effekter, de medfører i pressen, når det sker for offentlige midler. Fra både Dansk
Industri og Dansk Erhverv pointeres det i øvrigt, at FTK bør allokere flere midler til
faglige medarbejdere og gennemførsel af tests og færre til formidlingsopgaven.
FTK pointerer selv, at organisationen gør meget ud af at formidle på en troværdig og
saglig måde. Der anvendes ressourcer på at ’opdrage’ journalister på andre medier,
som skal skrive om deres tests, med det formål at søge at undgå, at artikler og
rubrikker fremstår sensationelle eller overdrevne.
Bemærkninger til formidlingen af tests er i øvrigt inddraget i afsnit 5.
Fra forbrugerne er der overvejende ros til FTK’s formidling. En fokusgruppedeltager
fremhæver, at Forbrugerrådet Tænk Kemi er et godt alternativ til meget af
dagspressen:
”Forbrugerrådet Tænk Kemi fungerer godt som en troværdig nyhedsplatform,
der bidrager med faktuel viden uden økonomisk bagtanke. De er et modspil til
eksempelvis Ekstra Bladet, der ofte også har fokus på sundhed, men som
forvirrer forbrugerne mere, end de gør gavn.”
Mand, 58 år
En anden fokusgruppedeltager mener, at kommunikationen er gentagende og ensidig:
6
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
1662058_0007.png
”Det er sjældent, jeg får ny viden. Det er som regel oplysning om produkter,
som man allerede godt ved, er problematiske. Der er for mange reposts, og
meget af det, de lægger op på Facebook, er skrift og billeder. Det kunne være
interessant for eksempel at se noget video om, hvordan de tester. Sådan lidt
bag scenen.”
Kvinde, 24 år
En enkelt fokusgruppedeltager var meget kritisk over for niveauet i formidlingen. Han
mener, at niveauet er for lavt, og at der bør være mere fokus på at formidle klart
omkring de skadelige kemikalier, og at det bør nævnes, hvilke stofgrupper de enkelte
kemikalier tilhører. Når ikke forbrugerne får mere indsigt i, hvilke typer kemikalier der
kan være farlige, bliver det ”kemi generelt”, som forbrugerne bliver bange for og
forsøger at undgå. Det er ifølge fokusgruppedeltageren unødvendigt og irrationelt, da
der anvendes masser af kemikalier i forbrugerprodukter, som ikke er skadelige, og
som tværtimod er afgørende for produkternes positive egenskaber:
”Generelt set er de troværdige, men kommunikationen bliver meget ensporet.
De kommunikerer, at kemi over en bred kam er dårligt, men kemi kan også
være insulin og andre gode ting, hvilket glemmes lidt. Man skærer dermed også
alle kemikerne som faggruppe over én kam. Kemiluppen er fin, men det er mere
de skrevne artikler, den er i vejen med.”
Mand, 44 år
Samme deltager mener, at FTK skal fokusere mere på det gode produktvalg, da
kommunikationen ellers kan blive lidt skinger og minde lidt om Peter og ulven, hvor
folk til sidst lukker ørerne for advarslerne.
Det generelle billede fra fokusgrupperne er dog, at FTK har lagt et godt niveau i
formidlingen, og at forbrugerne er meget tilfredse med balancen mellem
læsevenlighed og faglighed:
”Jeg kan godt lide det enkle overblik, hvor man har mulighed for at dykke
dybere ned i fakta. Jeg kan godt lide deres opslag på Facebook, hvor de har
sådan nogle små hurtige facts om nogle hverdagsting, man ikke nødvendigvis
selv tænker over.”
Kvinde, 33 år
Nogle fokusgruppedeltagere ønsker, at artikler suppleres med videoklip, mens andre
finder det overflødigt. De, der ønsker videoklip, pointerer, at de skal være tekstede, så
man kan se dem uden nødvendigvis at skulle have lyd til – eksempelvis hvis man
sidder i toget eller et andet offentligt sted.
Det må medtages i betragtningen, at sammensætningen af fokusgruppedeltagerne
ikke er repræsentativ for FTK’s samlede målgruppe, da næsten alle deltagere besad et
stort forhåndskendskab til miljø, forbrugerkemi og FTK’s arbejde. Derfor vil
fokusgruppedeltagerne formentligt i højere grad efterspørge et mere dybdegående
7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
niveau i formidlingen i sammenligning med den gennemsnitlige forbruger, der også er
modtager for FTK’s formidling.
FTK pointerer selv, at deres kommunikation både retter sig mod dem, der ved meget,
og dem hvor stoffet er nyt. Det skaber en fin balancegang mellem at være nemme at
forstå og samtidig levere nuancer og dybde i artiklerne. Det er samtidigt FTK’s
opfattelse, at størstedelen af deres brugere på kemi.taenk.dk og på deres Facebook-
side er tilfredse med måden, der kommunikeres på. Der bliver lyttet til de
tilbagemeldinger, der kommer, og FTK forsøger at udvikle de ideer, der er ressourcer
til. Har man stor viden om uønsket kemi, så kan FTK’s information virke gentagende,
men for at nå bredt ud, er det nødvendigt, at budskaberne gentages. Oftest er det dog
også ny viden, der præsenterer i form af tests eller artikler.
FTK’s indflydelse på forbrugeres ’kemiangst’
Borgere og interessenter er generelt splittede i spørgsmålet om, hvorvidt FTK bidrager
til at skabe kemiangst blandt forbrugerne. Nogle borgere lader sig ikke påvirke
synderligt i deres adfærd, mens andre bliver mere bange for at blive udsat for skadelig
kemi som følge af den viden de opnår gennem FTK’s kommunikation. Flere
interessenter gav udtryk for, at det er problematisk, at FTK ikke gør brug af egentlige
risikovurderinger, mens andre interessenter ikke ser et problem i dette. Fra evaluators
side anbefales det dog, at FTK forklarer tydeligere omkring risici ved produkterne samt
cocktaileffekter.
Som nævnt var alle deltagerne i de to fokusgrupper relativt miljøbevidste og er alle
opmærksomme på skadelig kemi i forbrugerprodukter. Det varierede meget, i hvor høj
grad deltagerne lader deres opmærksomhed på problemstillingen påvirke deres
adfærd; eksempelvis i relation til valg af produkter. Nogle lader sig ikke påvirke
synderligt i det daglige, mens enkelte gør et stort stykke arbejde for at finde produkter
uden skadelig kemi. Nogle lader sig guide af eksempelvis Blomsten og Svanen eller
Kemiluppen, mens andre selv finder information om de enkelte produkters indhold.
I Københavner-gruppen går de fleste deltagere meget op i at undgå skadelige
kemikalier. Der blev nævnt skadelige kemikalier i vandflasker, mikroplast og skadelige
stoffer i maling, samt belægning på overtøj og sko, som deltagerne forsøger at undgå i
hverdagen. En af deltagerne fortalte, hvordan det at undgå skadelige påvirkninger er
blevet en livsstil:
”Det er en livsstil: Mad, plejeprodukter, hvilken vej jeg kører til skole, så jeg
undgår mest partikelforurening fra trafik. Jeg har endda tjekket indholdet i et
klatrereb, da der stod på pakken, at det var coatet. Hvad var det coatet med?
Livsstilen kan virke begrænsende, men jeg mener, at det er besværet værd i
forhold til alle de her livsstilssygdomme, som ikke rigtigt kan forklares af
videnskaben.”
Kvinde, 24 år
8
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
1662058_0009.png
For nogle af deltagerne er det deres egen sundhed, der styrker interessen for
kemikalier i forbrugerprodukter, mens det for andre er deres børns sundhed. Enkelte
vil gerne undgå de miljøskadelige effekter, som nogle produkter har.
Generelt var deltagerne dog relativt nuancerede i deres tilgang til skadelige
kemikalier:
”Alt med måde. Man tager jo ikke skade af at smøre en parfumecreme på en
enkelt gang, men hvis man gør det mange gange, bliver det jo et problem”.
Kvinde, 33 år
”Hvis man løber tør for sin svanemærkede creme i Egypten, kan man jo være
nødt til at vælge, hvad der nu er at få. For alternativet her er at blive skoldet og
risikere at få hudkræft.”
Mand, 44 år
Der var ikke enighed blandt deltagerne om, hvorvidt FTK bidrager til en generel
”kemiangst” hos forbrugere. I Aarhus-gruppen fortalte en deltager, at FTK’s tests giver
hende en tryghed, da det hjælper hende til at træffe et bedre valg, når hun handler.
Adskillige af de andre deltagere mente, at FTK er med til at skabe mere angst og
opmærksomhed gennem deres formidling. Det blev dog ikke tolket af deltagerne som
ensidigt negativt, men de oplevede, at de var mere bange for at blive udsat for
skadelige kemikalier, når de fulgte med i FTK’s tests og nyheder.
Fødevarestyrelsen gav under interviewet udtryk for, at FTK skal være varsom med at
skabe ’kemiangst’:
Forbrugerrådet Tænk Kemi laver deres anbefalinger uden en egentlig
risikovurdering. Der har tidligere været tilfælde af, at for eksempel indhold af
pesticidrester, der holder sig langt under grænseværdien, har fået en rød kolbe.
Hvis der er indhold, der ikke er sundhedsmæssigt skadeligt, kan det være lidt
prætentiøst at advare mod det og kan være med til at skabe unødig frygt.
Forbrugerrådet Tænk Kemi er dog blevet opmærksomme på dette og tager nu
højde for eventuelle grænseværdier i deres tests.
Mette Holm, Fødevarestyrelsen
Disse udsagn er på linje med udsagn fra Dansk Erhverv, hvor det er holdningen, at FTK
skal skelne mellem farer og risici, hvilket Dansk Erhverv mener, giver anledning til
forvirring og frygt.
FTK pointerer selv, at deres formål er at oplyse forbrugerne om de uønskede
kemikalier, der i de produkter, der er i forbrugernes hverdag samt give dem et valg,
således at de kan minimere deres udsættelse. FTK oplyser altid om, at det er den
samlede eksponering, der kan være problematisk, og at de enkelte produkter bidrager
til dette. FTK påpeger, at de er opmærksomme på grænseværdier og lovgivning, men
indtil videre tager lovgivningen ikke højde for fx cocktaileffekter og lav-dosis effekter,
og derfor er det muligt, at en given grænseværdi ikke er tilstrækkelig.
9
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
Tests på Forbrugerrådet Tænk Kemis hjemmeside
Flere interessenter og borgere opfordrer til, at man nuancerer produkternes
kategorisering. Forbrugerne og visse interessenter mener generelt at rød, gul og grøn
kolbefarve fungerer godt. Blandt flere interessenter og borgere ønskes der mere
åbenhed omkring testresultaterne, da flere finder det vanskeligt at gennemskue, hvad
der ligger til grund for en vurdering af et produkt. Dette skal dog igen ses i lyset af, at
det er en meget vidende gruppe borgere, der har deltaget i denne evaluering.
Evaluator anbefaler, at FTK overvejer en nuancering af kolbe-kategoriseringen, så man
ikke blot har rød, gul eller grøn. Samtidigt anbefales det, at man har fokus på at
informere detaljeret om de gennemførte tests, så det er tydeligt for forbrugerne, hvad
der ligger til grund for vurderingen af det enkelte produkt.
FTK’s kerneaktivitet er at teste produkter og offentliggøre resultaterne. De
interviewede interessenter har forskellige indstillinger til, hvor egnede testene er til
deres formål, samt hvorvidt kommunikationen omkring resultaterne er tilstrækkelig.
Fra Dansk Industri er der et ønske om mere åbenhed omkring testresultaterne. Det
foreslås, at der gives en mere detaljeret gennemgang på hjemmesiden under
kolberne. COOP savner også mere information og mener, at FTK bør kunne fortælle,
hvilket batch-nummer de har testet.
Fødevarestyrelsen meddeler, at de har et godt samarbejde omkring testresultater,
som de har fået til kommentering inden offentliggørelse. De roser FTK for stor
åbenhed omkring testresultaterne og anbefaler, at FTK fortsætter i samme spor. Fra
Fødevarestyrelsen lyder det dog også, at testmetoder og grænseværdier kan være
emner til diskussion. Dansk Erhverv mener, at der bør være retningslinjer for
testmetoder på linje med dem den tyske Justitsminister har indført for tyske testere
kaldet ”Hvem tester testerne?”.
Deltagerne i de to fokusgrupper blev præsenteret for forskellige tests af produkter,
som ligger på FTK’s hjemmeside. Overordnet set var de alle tilfredse med formidlingen
på testsiderne. Det blev vurderet positivt, at teksten om testen kommer
før
testresultaterne, så brugerne selv skal gøre et aktivt fravalg, hvis de ikke vil læse
teksten. Det er vigtigt, at man ikke kan komme til at overse teksten. De fleste
deltagere tilkendegav, at de ville vælge at læse teksten. Kun få ville klikke på de links,
der en del af teksten. Flere ønskede dog at klikke sig videre til teksten, der forklarer
forskellen på kolbernes farve.
De testede produkter præsenteres med en rød, gul eller grøn kolbe afhængigt af, om
produktet indeholder uønskede kemikalier – og hvilken type. Der har været nogen
kritik i medierne af, at lovlige produkter kan risikere at få en rød kolbe. Blandt de
interviewede interessenter er der delte meninger om, hvorvidt markeringen
rød/gul/grøn er egnet til formidling af testresultaterne. Blandt de positive stemmer
tæller en forsker fra Rigshospitalet:
10
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
1662058_0011.png
”Det
er rigtig god forbrugerhjælp med kolberne, da man som forbruger kan
forholde sig til det. Man forstår som forbruger ikke nødvendigvis, hvad det
betyder, hvis der blot står, hvilke kemiske indholdsstoffer der er i.”
Anna Maria-Andersson, Rigshospitalet
Miljøstyrelsen kender til eksempler på, at virksomheder har henvendt sig, fordi de er
er utilfredse med, at deres produkt har fået gul eller rød kolbe, når det er fuldt lovligt,
samt forbrugere, der bliver bekymrede over oplysninger om konkrete stoffers
farlighed. Miljøstyrelsen foreslår i forhold til stoplys-symbolikken, at der eventuelt
anvendes andre farver; det ville betyde, at forbrugerne selv skulle undersøge, hvad
farverne betød, hvilket kunne fordre lidt refleksion hos forbrugerne.
Også COOP er af den opfattelse, at farverne med fordel kunne ændres; de lægger dog
samtidig vægt på, at formidlingen af farvekoderne er det afgørende:
”Den røde farve i Kemiluppen burde laves om til orange – så ville den være
mindre hård. Men så længe Forbrugerrådet Tænk Kemi både har den hurtige
forklaring, som trafiklyset er – og den dybe, hvor man kan læse mere om det, er
det godt.”
Malene Teller Blume, COOP
Der er flere af interessenterne, der er af den samme opfattelse:
”Det er meget vigtigt, at der bag den umiddelbare information i form af
trafiklyset ligger noget tydelig information om, at den røde kolbe, i stort set alle
tilfælde, er givet til et lovligt produkt, men at det indeholder stoffer, som kan
være problematiske. Den information synes jeg dog allerede foreligger i dag.
Farvekodning kan man diskutere i lang tid, men den anvendte er let forståelig
for forbrugeren.”
Lone Mikkelsen, Det Økologiske Råd
Også Fødevarestyrelsen og Dansk Industri er inde på en lignende argumentation:
”Det er vigtigt, at trafiklyset bliver ledsaget af en grundig forklaring og en
nuancering, fordi der ikke er en risikovurdering bag.”
Mette Holm, Fødevarestyrelsen
”Der er behov for en nuancering af trafiklyset. Eksempelvis er controllere til
gaming blevet testet, og i vurderingen af indholdet af BPA blev det slet ikke
inddraget, hvordan produktet anvendes, og om der er en reel risiko for
eksponering. Produkter med BPA fik et gult trafiklys, uagtet at man må
formode, at hudeksponeringen af BPA via polycarbonat er minimal.
Forbrugerrådet Tænk Kemi tolker risikobegrebet meget stramt. De kigger for
visse stoffer ikke på anvendelse og sandsynlighed for eksponering, men
konkluderer på tilstedeværelsen.”
Nikolai Stubkjær, Dansk Industri
11
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
1662058_0012.png
FTK pointerer, at man altid forsøger at kommunikere troværdigt og sagligt, og det
oplyses altid i offentliggørelsen af tests, at der er tale om lovlige stoffer – med mindre
der er fundet ulovlige stoffer i et produkt. FTK lytter til kritikken og vil fremadrettet
gøre det endnu tydeligere for forbrugerne (også i Kemiluppen), at der er tale om
lovlige stoffer.
Forbrugerne i de to fokusgrupper beretter relativt enstemmigt, at systemet med rød,
gul og grøn kolbefarve virker godt. Der er simpelt, og der er umiddelbart ingen
forståelsesproblemer. Flere sagde dog samtidig, at de har lidt svært ved at vurdere,
hvad der ligger til grund for resultatet og på hvilket grundlag, vurderingen er udført.
Dertil kommer, at flere ønsker en yderligere nuancering af kolberne.
”Hvis nu der er mange deodoranter i en test, der har fået rød, er de så alle
sammen lige slemme? Min deodorant er rød ifølge testen, men jeg ved ikke, om
den er meget rød eller bare lidt rød. Det kunne være rart med en
underopdeling.”
Kvinde, 27 år
I Aarhus-gruppen diskuterede deltagerne, hvorvidt en skala fra 1-100 ville fungere
bedre, da den nuværende metode bliver for begrænsende. De oplever, at rigtig mange
produkter ender i den røde kategori. Også i København-gruppen var der flere, der
ønskede en nuancering af kategoriseringen.
Testresultaternes effekter på adfærd
De interviewede borgere var generelt glade for formidlingen på testsiderne. Borgerne
udtrykte, at testresultaterne påvirker deres generelle holdning til et brand, men de gav
samtidigt udtryk for, at testresultaterne ikke alene ville afgøre deres produktvalg. Her
vil kvalitet og funktion ofte veje tungere inden for nogle produktkategorier som fx
forbrugerelektronik. Ved andre produkttyper, herunder plejeprodukter og produkter til
børn, spiller kolbens farve en større rolle for borgerne, men er stadig ikke altafgørende
for deres valg. Det ser således ikke ud til, at en rød kolbe i udgangspunktet vil afholde
forbrugerne fra at vælge et produkt.
Deltagerne blev spurgt til, hvorvidt en grøn eller en rød kolbe påvirker deres generelle
oplevelse af et brand. Flertallet tilkendegav, at de får negativt indtryk af de brands,
der får en rød kolbe, mens de får et mere positivt indtryk af de, der opnår grøn.
12
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
1662058_0013.png
”Jeg tænker, at det siger noget om virksomhedens værdier. Hvis de bruger den
slags kemikalier i deres deodoranter, er der nok også noget i deres andre
produkter. Det er et valg, de har taget.”
Kvinde, 27 år
Det er et generelt indtryk fra fokusgrupperne, at forbrugernes eventuelle
adfærdsændringer på baggrund af testresultater afhænger af produkttyperne. Der er
en større tendens til, at forbrugeren vil følge testens anvisninger, hvis produktet skal
anvendes til et barn, eller hvis det er et plejeprodukt. I tilfældet med plejeprodukter
har det dog betydning, hvis forbrugeren oplever, at et grønt-markeret produkt har
mindre effekt end de øvrige – eksempelvis ved deodoranter.
Generelt tilkendegav flere af fokusgruppedeltagerne, at produktets kvalitet indgår i
deres vurdering af, hvorvidt de vil følge FTK’s anbefalinger. De vil ikke vælge en grøn-
markeret ble med dårlig sugeevne eller pasform, de vil ikke vælge en grøn-markeret
deodorant, hvis ikke den holder sved-lugt væk, og når det kommer til
forbrugerelektronik er det helt andre parametre, der har betydning. Her betyder FTK’s
resultater mindst. Fokusgruppedeltagerne så meget gerne, at tests af indholdsstoffer
kombineres med Forbrugerrådet Tænks kvalitetstests.
FTK påpeger, at de til hver en tid vil linke til en relevant funktionstest fra
Forbrugerrådet Tænk, fx de funktionstests af deodoranter og mobiltelefoner, der
findes på tænk.dk. I FTK er man dog udelukkende fokuseret på indholdet af kemiske
stoffer og laver derfor ikke funktionstests.
Test af deodoranter
Testen af deodoranter viser, at mange er blevet tildelt en rød kolbe.
Fokusgruppedeltagerne kunne i flere tilfælde genfinde deres egen deodorant. De
ønskede dog ikke at skifte den ud af den årsag. Én ønskede blot at bruge den færdig
for derefter at vælge et alternativt med færre skadelige indholdsstoffer, mens en
anden prioriterer effekt højere:
”Jeg ved, at den deodorant virker, så jeg vil ikke skifte den ud. Jeg har prøvet
andre slags, som er mere grønne, men de virkede ikke for mig.”
Mand, 27 år
Deltagerne blev spurgt til, hvorvidt de er af den forståelse, at deodoranter med grøn
markering er mindre effektive, og det kunne flere nikke genkendende til.
Test af bleer
Da fokusgruppedeltagerne blev vist testen af skadelige kemikalier i bleer, var der bred
enighed om, at det er en produktgruppe, hvor det en essentielt at undgå skadelige
stoffer. Det gælder ifølge deltagerne alle produkter til børn. Alle deltagerne ville
derfor som udgangspunkt gå efter den grønne kolbe. Dog påpegede flere, at der er en
række andre faktorer, som også spiller ind, og at det i sidste ende er en afvejning af
flere faktorer, der afgør valget af bleer. Eksempelvis vil en dårlig sugeevne på en ble
mærket med en grøn kolbe betyde, at de ville genoverveje valget.
13
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
Test af pizzabakker
Fokusgruppedeltagerne udtrykte generelt stor overraskelse over, at pizzabakker
indeholder skadelige kemikalier. Alle de testede pizzabakker har fået tildelt en rød
kolbe. De færreste ville dog vælge pizza fra eller finde en anden måde at transportere
pizzaen hjem på, men to nævner, at de ville tage den hurtigere ud af boksen, når de
kom hjem. En af deltagerne i København har allerede for vane at bede pizzeriaet
lægge stanniol under pizzaen. En anden deltager fandt den fremgangsmåde
problematisk, da brugen af stanniol giver miljømæssige problemer. Det gav anledning
til en diskussion af, hvordan man kan afveje miljø og sundhed, og de fleste var af den
overbevisning, at sundhed er vigtigst i de tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse.
Flere af deltagerne udtrykte forargelse over, at et firma har givet deres pizzabakke et
miljøvenligt udseende, samtidig med at den har fået tildelt en rød koble. Det giver,
ifølge deltagerne, forbrugerne en fornemmelse af falsk markedsføring.
Smartphones
Da fokusgruppedeltagerne fik testen af smartphones fremvist, udtalte flere bekymring
over, at der er skadelige stoffer i telefoner, da de bliver anvendt mange gange dagligt
og er i kontakt med brugerens hud.
Ingen af deltagerne mente dog, at testen af mobiltelefonerne vil få indflydelse på
deres køb af smartphones i fremtiden. Det er heller ikke noget, der vil påvirke deres
køb af telefoner til deres børn. Informanterne i Aarhus var enige om, at der er stor
forskel på bleer og smartphones. Spædbørnene har bleerne tæt ved kroppen stort set
hele tiden, og spædbørn opleves af deltagerne som meget modtagelige over for
skadelig kemi, mens en smartphone normalt først er noget, børn får i en langt senere
alder. Større børn oplevedes ikke som værende i en tilsvarende risikogruppe som de
små.
Deltagerne konkluderede alle, at valget af et produkt som en smartphone beror på
meget andet end produktets indholdsstoffer, og de ville gerne have, at
kemikalietesten var koblet til en kvalitetstest.
Kemiluppen
Generelt set er der stor ros fra både borgere og interessenter til Kemiluppen, der
opfattes som en meget brugervenlig hjælp til at undgå skadelig kemi i hverdagen.
Dansk Erhverv mener, at Kemiluppen giver et ukorrekt billede af produkternes risiko og
opfordrer desuden til, at man har en tættere kommunikation med de virksomheder,
hvis produkter FTK tester. Fra evaluators side ses det som et positivt tiltag, at FTK
fremover vil sende produkter, der får gul kolbe, i høring hos producenten forud for
offentliggørelse. Det anbefales at følge op på, hvorvidt forbrugerne generelt ved, at
der er tale om deklarationstests og forstår, hvad de forskellige farver på kolberne
betyder.
FTK’s app ”Kemiluppen” kan guide forbrugeren til produkter med mindre eller ingen
skadelige kemikalier.
14
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
1662058_0015.png
Interessenterne blev ikke spurgt direkte til Kemiluppen, men fra Dansk Erhverv blev
det meldt ud, at FTK ikke bør lave et sådan værktøj for offentlige midler, når de
forholder sig til fare på en unuanceret og ukorrekt måde i forhold til de lovpligtige
risikobetragtninger og viden om kemikalier. Dansk Erhverv mener desuden, at
Kemiluppen medfører opskræmmende og unuancerede budskaber om lovlige
produkter i pressen. Dansk Erhverv finder det blandt andet problematisk, at ikke alle
virksomheder, der medvirker i test, bliver hørt eller bliver hørt rettidigt, før tests
offentliggøres.
FTK påpeger dog, at alle virksomheder, hvis produkter bliver laboratorietestet, får
testen i høring. I forbindelse med deklarationstests, dvs. tests der bygger på
produkters indholdsdeklaration, har det været FTK’s praksis at høre virksomheder, der
har røde produkter, men ikke produkter der fx blot indeholder parfume. Fremover vil
FTK også høre virksomheder med gule produkter, mens de grønne blot orienteres.
Blandt fokusgruppedeltagerne er der blandet kendskab til Kemiluppen. Nogle havde
godt kendskab til den, mens andre først lige havde stiftet bekendtskab med den. De
fleste har kendskab til app’en fra Facebook, mens andre har fået den anbefalet.
Kemiluppen er generelt populær blandt fokusgruppedeltagerne. De deltagere, der har
anvendt den, oplever den som brugervenlig. Alle, der har anvendt den, har fået
resultater med det samme. En enkelt har oplevet at skulle sende en forespørgsel, men
var tilfreds med den mulighed.
”Det er en fed idé. Jeg troede, det var en joke, men blev meget lettet over, at
jeg nu kan slippe for selv at undersøge produkterne.”
Kvinde, 24 år
En enkelt deltager mente, at FTK skulle have afholdt sig fra at anvende midler på en
app og i stedet have forlænget den tid, hvor de kan lave tests og informere
forbrugerne.
Nogle af deltagerne lader sig i høj grad styre af Kemiluppen, når de skal købe
produkter, og flere har gennemgået deres eksisterende, eget udvalg af produkter og
15
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
har ’ryddet ud i skabet’ på baggrund af resultaterne. En deltager anvender den som et
opslagsværk, når hun skal finde produkter uden skadelig kemi. Enkelte mente ikke, at
Kemiluppen har afgørende betydning for deres købsadfærd.
Flere efterlyste en tydelig vejledning i, hvad kolbernes farve betyder; underforstået
hvad produkterne vurderes på baggrund af. Deltagerne var i overvejende grad
bevidste om, at der var tale om lovlige produkter, uanset at de fik en rød kolbe. Til
gengæld fandt flere det forvirrende, at der er tale om en deklarationstest, og at
mængderne er uden betydning, og det fik deltagerne til at efterlyse en graduering af
kolberne.
En enkelt deltager efterlyste et opslagsværk i app’en, hvor man kan søge efter
indholdsstoffer og læse om deres betydning. Flere deltagere tilsluttede sig idéen.
Forslag til fremadrettede aktiviteter
Både de interviewede interessenter og fokusgruppedeltagerne er blevet spurgt til,
hvilke fremadrettede aktiviteter FTK bør tage fat på. Generelt er der dog enighed om,
at FTK bør fortsætte med deres nuværende aktiviteter, men blot rette lidt til på nogle
områder.
Blandt fokusgruppedeltagerne var der en overvejende nysgerrighed i forhold til at
lære mere om de skadelige indholdsstoffer og deres effekter – især i forbindelse med
Kemiluppen. DØR er på linje med forbrugerne og mener, at FTK med fordel kunne lave
en side med en række guides til de typiske skadelige indholdsstoffer i forskellige
produktgrupper (fx elektronik og flammehæmmere), så man derigennem er med til at
uddanne forbrugerne om indholdsstoffer og deres effekter, i stedet for blot at guide
dem via testresultater og farvekodning. Dermed kan man bidrage til, at de forbrugere,
der ønsker denne viden, selv kan træffe konklusioner på baggrund af indholdsstoffer,
blandt andet i forbindelse med produktkategorier som FTK ikke har testet.
FTK meddeler i denne forbindelse, at der på deres hjemmeside findes undersider med
beskrivelser af forskellige stoffer samt råd med, hvad man som forbruger skal kigge
efter inden for forskellige produktgrupper. Disse sider udbygges løbende, og der er
FTK’s ønsker, at informationerne på sigt bliver implementeret i Kemiluppen, så man
her kan læse mere om de enkelte stoffer.
COOP ønskede desuden, at FTK brugte flere forbrugerpaneler, så man i højere grad får
en fornemmelse af, hvad der bekymrer forbrugerne.
En informant foreslår, at Kemiluppen suppleres med en positivliste over alle de
produkter, som bærer den grønne koble, da det gør det nemmere for forbrugeren at
vælge uskadelige produkter. Der blev ligeledes stillet forslag om at lave et
kemikalieleksikon, så forbrugerne selv kan læse om indholdsstoffer og deres miljø- og
sundhedseffekter.
16
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
1662058_0017.png
Slutteligt blev tøj og inventar nævnt som potentiellet kandidater til fremtidige
testområder, da der i forvejen er meget fokus på fødevarer og plejeprodukter.
Mulige samarbejdspartnere
Flere interessenter efterlyser, at FTK får et tættere samarbejde med de virksomheder,
hvis produkter de tester. COOP foreslår, at man kigger på den svenske NGO ChemSec
som eksempel på, hvordan man kan gå i dialog med virksomhederne og hjælpe dem i
stedet for blot at ”udstille” dem og deres produkter, når de ikke har styr på det. Dvs.
indgå i mere proaktivt samarbejde med virksomheder og hjælpe dem med at tage
ansvar så tidligt som muligt, fx ved ”early warnings” om, hvad der bekymrer
myndigheder, NGO’er og forbrugere. Kan FTK tilføje denne dimension til deres
arbejde, så man både hjælper og tester virksomhederne, kan det også tænkes at have
en yderligere effekt i forhold til grøn udvikling hos virksomhederne.
Anna-Maria Andersson fra Rigshospitalet foreslår desuden, at man fokuserer mere på
de grønne produkter end produkterne med skadelige indholdsstoffer. Dermed kan
man være med til at styrke og belønne de producenter, der gør en ekstra indsats for at
lave gode alternativer uden skadelig kemi.
FTK påpeger i den forbindelse, at man generelt prøver at lægge vægt på de gode valg
og synliggøre, at der er mange virksomheder, der ikke har problematiske kemikalier i
deres produkter. Bl.a. er 27% af alle kosmetikprodukter grønne, hvoraf størstedelen er
fra danske producenter. FTK oplever desuden, at mange virksomheder er glade for
indsatsen og bruger FTK til sparring i forhold til problematisk kemi.
Derudover mener flere interessenter, at FTK bør arbejde tættere sammen med
Miljøstyrelsen, blandt andet i forhold til testmetoder så FTK ikke efterfølgende kan
modtage kritik på baggrund af dette. COOP nævner desuden, at man i højere grad bør
samarbejde med Miljøstyrelsen omkring risikovurderinger, så FTK’s kommunikation
altid er afbalanceret. Det pointeres dog, at det ikke er fordi Miljøstyrelsen skal
godkende FTK’s arbejde, men et samarbejde kan være med legitimere FTK’s arbejde
overfor industrien.
FTK påpeger i forhold til ovenstående, at de ikke laver risikovurderinger, men
kortlæger den problematiske kemi og sammenholder den med grænseværdier mv.
FTK koordinerer løbende deres indsats med Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen og
sparrer med dem i forhold til testresultater.
Dansk Industri pointerer dog, at det er vigtigt, at FTK ikke kommer for tæt på
Miljøstyrelsen, da man skal huske på, at de er en NGO.
17
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
Bilag 1 – Spørgeguide til fokusgruppeinterview med forbrugere
Kendskab til Forbrugerrådet Tænk Kemi
Er I medlem af Forbrugerrådet Tænk? Hvorfor?
Hvorfra kender I Forbrugerrådet Tænk Kemi?
Hvad er jeres umiddelbare mening om Forbrugerrådet Tænk Kemi?
Adfærd
Hvor meget tænker I over kemi i dagligdagen – er der nogle ting, I generelt gør/prøver
at undgå?
Hvordan orienterer I jer om kemi, hvor får I viden fra?
Er I bange for skadelige kemikalier i forbrugerprodukter?
Synes I, at det er let eller svært at undgå skadelig kemi?
Har I eksempler på produkter eller kemikalier, I prøver at undgå?
Platforme
Hvilke af Forbrugerrådet Tænk Kemis ’platforme’ anvender I?
Disse bringes i spil, til hvert enkelt medie spørges der ind til hyppighed, overordnet
vurdering, hvilken sammenhæng det anvendes og eventuel efterfølgende adfærd.
App’en spørges der ikke indgående til her, da den bringes op senere
- Bladudgivelse (”Tænk”)
- Facebookgruppe
- Hjemmeside
- Twitter
- Presse
Spørgsmål til app’en Kemiluppen
Kilde til kendskab, vidensniveau, bevæggrunde
Hvor kender I app’en fra?
Hvilken information fik I om app’en derfra?
Hvorfor valgte I at downloade den?
Hvad er jeres grundlæggende mening om app’en, som den er udformet i dag?
Vil I anbefale den til andre?
Forventninger til- og brug af app’en
Hvor ofte bruger I app’en?
Hvad bruger I app’en til?
18
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
1662058_0019.png
Hvad var jeres forventninger til, hvad app’en kunne?
Hvor ofte oplever I at få svar med det samme i scanner? På mail efter noget tid?
Er jeres forventninger til app’ens funktionaliteter blevet indfriet? Hvorfor/hvorfor ikke
Er der funktionaliteter, I havde forventet, som ikke er opfyldt? Hvilke
Er jeres brug øget eller faldet over tid?
Hvordan forventer I, at jeres brug af app’en vil udvikle sig fremadrettet?
Hvad er jeres grundlæggende mening om app’en som idé?
(hvis de har slettet app'en: hvad skal der til for at du downloader app’en igen og
genoptager scanning af produkter?)
Scanninger
Hvilke produkter vil I vurdere, I oftest scanner?
Hvor godt fungerer selve scannerfunktionen? Både som idé og som funktionalitet
Er app’en brugervenlig?
Svar
Hvordan reagerede I på de(t) svar, I fik? i) følelsesmæssigt, ii) konkrete handlinger
Hvordan forholder I jer til de produkter, der markeres med gul eller rød?
Gør det jer forskrækkede?
Hormonforstyrrende stoffer er ofte lovlige at bruge i kosmetik, og producenterne har
vurderet at produktet er sikkert. Men det kan bidrage til den samlede udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer, som måske samlet set er for høj. Synes I, at det er OK at
lovlige produkter får rød kolbe?
Er I klar over at det er en deklarations-test, dvs den tager ikke højde for om der er lidt
eller meget af stofferne i?
Hvis nej, har I gode ideer til hvordan der kan gøres opmærksom på det?
Fremadrettet
(Bredt:) Har I forbedringsforslag?
Har I forslag til funktionalitet?
Har I ønsker til den information, man får ved brug af app’en?
Har I ønsker ift. de varegrupper, der kan scannes?
Har I forslag til svarfunktionen?
Hvordan ville I foretrække at få information om indholdsstoffer i de produkter, I
køber?
Har I ønsker til app’ens design?
Brugen af testresultater og effekt på adfærd
Hvordan anvender I testresultaterne?
Har I til- eller fravalgt produkter som følge af testene?
Var I i så fald glade for valget?
Hvad tænker I om de produkter, der opnår gode vurderinger?
Hvad tænker I om de produkter, der får dårligere vurderinger?
Hvordan tolker I rød/gul/grøn-markeringerne?
Kan testresultaterne forskrække jer?
Disse eksempler vises:
Kemi i deodoranter
Kemi i bleer
Kemi i pizzabakker
19
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Evaluering af Forbrugerrådet Tænk Kemi - interessenter og borgere, fra Forbrugerrådet
Kemi i smartphones
For hvert eksempel diskuteres lay out, sprog i konklusionen, følelsesmæssig reaktion,
praktisk reaktion (handling), mening om det opnåede vidensniveau (er der tilstrækkelig
information, savner de efterfølgende mere viden)
Tilfredsheden med den hidtidige indsats
Hvad er jeres samlede indtryk af Forbrugerrådet Tænk Kemis hidtidige indsats?
Hvad er jeres indtryk af deres tests?
Er I tilfredse med valget af produkter, der testes?
Hvis I skal fremhæve det bedste ved Forbrugerrådet Tænk Kemis arbejde, hvad vil I så
nævne?
Ønsker til fremtidig indsats og værktøjer
Har I ønsker til den fremtidige indsats?
Er der ting, I mener, kan gøres bedre/anderledes?
Har I forslag til produktgrupper, der bør testes?
Har I forslag til værktøjer eller app’s, Forbrugerrådet Tænk Kemien kunne stå bag?
Ønsker og forslag til fokusområder
Har I forslag til, hvad Tænk Kemi kan fokusere på fremadrettet (inden for emnet ’kemi
i forbrugerprodukter’)?
20