Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 604
Offentligt
Klage i henhold til naturbeskyttelsesloven § 15:
Til
Natur- og Miljøklagenævnet
Rentemestervej 8
2400 København NV
Fra
Grundejerforeningen Vadum Møllegård
Att. Bestyrelsesmedlem Erik Kolding
Mail:
[email protected]
Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973 (VMG)
CVR-nummer 34130523
c/o Erik Kolding
Søbakken 7 A
8800 Viborg
Klage over:
Afslag fra Kystdirektoratet der giver afslag på ansøgning om dispensation i medfør af
naturbeskyttelseslovens
1
§ 65, stk. 1, jf. § 15, til etablering af et paddevandhul, åbning af dræn og opstilling af
skilt og to borde-bænkesæt på matr. nr. 1aq Vadum By, Lihme.
Kystdirektoratet. J.nr. 16/01630-5. Ref. Hanne Rungø Hilligsøe. 10-08-2016
VMG med giver gerne, at denne afgørelse er truffet efter/følger den meget restriktive administrations
praksis, der føres på dette område. Det gør dog ikke, at man i sin sagsbehandling kan tilsidesætte og ikke
vægte ønsket om på nationalt plan, at rede strandstudsen eksistens, ved at etablerer rastepladser og
sammenhængende biotoper, da den som art er på tilbage gang i Danmark, i sin sagsbehandling.
Dette er vist i DANMARKS BIODIVERSITET 2010, Status, udvikling og trusler,
Faglig rapport fra DMU nr. 815
2011. Uddrag herfra om strandtudsen er vedlagt som bilag 1.
I august 2015, så biolog Knud Rasmussen Skive Kommune en strandtudse ved udløbet af vort dræn nede på
forstranden. I denne Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets
bilag IV – til brug i administration og planlægning er udbredelsen af strandtudsen beskrevet, hvor også
Vestsalling er nævnt.
VMG vil gerne henstille, at det er
hele Klagenævnet,
der forholde sig til klagen og at der sker en
besigtigelse af området
inden nedenstående klagepunkter behandles. Da klagen går på en politisk
vægtning af forskellige interesser i den danske lovgivning: bevarelse af en uberørt kystlinje eller etablerer
små foranstaltninger, der vil mindske tilbage gangen af den truede standtudse. VMG klage over
Kystdirektoratet afslag på vores ansøgningen kan opstilles i følgende punkter:
1. Paradokset at, Planlovens strandbeskyttelseslinje intentioner forhindre at der kan gennemføres en
Forvaltningsplan for strandtudsen.
2. Udtalelse fra padde ekspert Lars Christian Adrados - Amphi Consult.
3. Forholde sig til, at det ansøgte område overskyldes med samme frekvens som Kåssø og derved står
under vand flere gange om året, og derved har et midlertidig vandspejl.
4. At grøftning af det dræn næsten ikke kan ses i området, da det består af høje græsser og siv. Selve
grøften/vandløbet vil kun være 50 cm dyb og bundprofil på 20 – 30 cm.
5. At gennemførelse af projektet vil bevirke at en bestående sti indover området også vil blive fjernet.
6. Ved at fjerne drænet (1 meter dybde nordlig placeret) vil grund vandstanden i hele området blive
hævet til mellem 30 – 40 cm i august mdr.
7. Fremsende afgørelser fra Skive Kommune vedr. rydning af § 3 området.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 604: Henvendelse af 25/8-16 fra Erik Kolding, Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973, om strandbeskyttelseslinjen og ønsket om biodiversitets hensyn
8. Arealet har i dag ingen landskabelig højværdi, da det ligger i en slugt inde i et gammelt
sommerhusområde (etableret fra 1965).
9. Formidle, hvilken natur man befinder sig i.
10. Planloven (strandbeskyttelseslinjen), som vil gerne forholde sig til at bygge katedraler, men ikke til
bevarelse af den truede standtudse.
1. Planloven har været og står overfor en nytænkning vedr. aktiviteter i vores kystområdet. Dette fremgår
klart af de politiske udtagelser, som er givet til dagspressen. Er vedlagt som bilag 2. Dette arbejde, er også
vist på Kystdirektoratets hjemmeside – Strandbeskyttelseslinjen – Under afsnittet: Der arbejdes for nye
lempeligere regler for strandbeskyttelse med ikrafttræden til januar 2017. Ud fra dette arbejde, kan man
ikke se, at man der har forholdt sig til biodiversitet. Det er her, at kæden falder af for os.
Derfor vil jeg gerne underbygge vores klage med henvisning til neden stående populationer, der på
glimmerende vis, belyser den alvorlige situation som strandtussen befinder sig i.
Dette fremgår af Naturstyrelsens hjemmeside: Strandtudsen er listet som opmærksomhedskrævende på
den danske gulliste 1997. Det er den, fordi den gennem de sidste 20 år er gået betydeligt tilbage i antal.
Søgeresultater: Strandtudse - Naturstyrelsen
Strandtudse - Naturstyrelsen
naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/padder/froeer-og./strandtudse/
Strandtudse. Latin: Epidalea calamita (tidl. Bufo calamita). Engelsk: Natterjack toad. Strandtudsen er lille og
tætbygget og har en tydelig gul stribe ned langs ...
[PDF]Strandtudse - Naturstyrelsen
naturstyrelsen.dk/media/.../strandtudse-biologi-og-forvaltning-lav-oploesning-2.pdf
Disse forvaltningsmæssige tiltag er beskrevet i håbet om, at de kan tjene som inspira- tion og vejledning for
den fremtidige forvaltning af arten. Strandtudse, Bufo ...
[PDF]Forvaltningsplan for strandtudsen - Naturstyrelsen
naturstyrelsen.dk/media/180809/strandtudse_181215.pdf
2 Forvaltningsplan for strandtudse. Forvaltningsplan for strandtudsen. Beskyttelse og forvaltning af
strandtudsen, Epidalea calamita og dens levesteder i ...
Ny miniguide hjælper strandtudser - Naturstyrelsen
naturstyrelsen.dk/nyheder/2015/mar/ny-miniguide-hjaelper-strandtudser/
2. mar. 2015 - Jammerbugt Kommune og Naturstyrelsen står bag udgivelsen, hvor man læse om
strandtudsens biologi, truslerne mod den, og hvordan man ...
Strandtudse - Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Strandtudse
Strandtudsen (Epidalea calamita, tidligere Bufo calamita) er en padde, der findes i Vesteuropa, Sydsverige,
det vestlige Rusland og Schweiz. I Danmark findes ...
Strandtudsen - NaturGuide.dk - Danmarks natur på nettet
naturguide.dk › Padder
Strandtudsen er en fin lille tudse, der først og fremmest er genkendelig på sin gule rygstribe og gulgrønne
øjne. Fra sidst i april ... Kåre Fog m. fl., Naturstyrelsen.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 604: Henvendelse af 25/8-16 fra Erik Kolding, Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973, om strandbeskyttelseslinjen og ønsket om biodiversitets hensyn
Strandtudse - Naturporten
naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/padder-og-krybdyr/item/strandtudse
Leksikon artikel om Strandtudse med fakta, billeder, video, quizzer, opgaver og kopiark til undervisning.
Gode links til videre arbejde med Strandtudse.
2. Lars Christian Adrados fra Amphi Consult har lavet vedhæftede udtalelse (bilag 1), som beskriver
strandtudsen tilstand.
Punkterne 3 til og med 9 omhandler det konkrete ansøgte projekt.
3. Området kan beskrives som en strandeng, som oversvømmes jævnlig i vinterhalvåret, når der er storm
fra vest. Dette fænomen er beskrevet af Skive Kommune i sin sagsbehandling af §12 miljøansøgninger fra
husdyrhold, hvis arealer afvander til Kåssø, som netop er forbundet med Limfjorden i længere perioder i
vinterhalvåret. Dette mener VMG godt kunne i møde komme indsigelse om, at der på kort kan ses
aftagninger af sø/vandhul på området, men det søger naturen selv for.
4. VMG mener ikke, at de to ansøgte aktiviteter (sø og grøftning af dræn) vil få nogen negativ landskabelig
virkning på området eller være et fremmed element i den bestående natur.
Dette skal ses i, at grøften & padehullet vil ikke er synlig, når man er på stranden eller befinder sig i en båd
på fjorden.
Da der er en grusvold (højde ca. 1,50 cm), at grøften/vandløbet kun vil være 50 cm dyb og bundprofil på 20
– 30 cm, at området er bevokset med siv og høje græsser som vil udviske anlæggene og at alt opgravet
materiale vil blive anbragt uden for strandbeskyttelseslinjen.
5. VMG vil begrænse den nuværende ”person” belastning af den del af vort fælles område, der ønsket
udlagt til paddeområde ved at, grøften vil virke som en beskyttende barriere og at placeringen af
padehullet er planlagt til at være der, hvor der i dag er en trampesti.
6. Sløjfningen af drænet vil underbygge de tiltag som er beskrevet af Naturstyrelsen ved at hæve
grundvandsstanden fra 1 m dybde til mindst grøftens dybde på 50 cm. Grundvandsstanden er længst væk
fra drænet er 30 – 40 cm målt i august mdr. af Skive Kommune.
7. Den 7. december 2012 har VMG fået lov til en rydning af området:
Skovstjernevej 1 - tilladelse til rydning af strandoverdrev
Reference.: 779-2012-55718 140291
Vadum Møllegårds Grundejerforening har den 25. juni 2012 søgt om dispensation til årligt at rydde det
afmærkede område på nedenstående kort. Det drejer sig om opvækst af pil, rynket rose, tagrør m.v..
Kommunens afgørelse
Skive Kommune giver hermed dispensation til årlig rydning og fjernelse opvæksten på det pågældende
areal, hvoraf en del er strandoverdrev. Se figur 1 & 2.
VMG har så efterfølgende hvert år fået fjernet et slet ”græs” til hø/ensilage fra arealet, således at det nu er
et lysåben areal og nu fremstår som en god strandeng!!
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 604: Henvendelse af 25/8-16 fra Erik Kolding, Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973, om strandbeskyttelseslinjen og ønsket om biodiversitets hensyn
1661606_0004.png
Figur 1. Rydning af opvækster på det ansøgte padeareal.
Figur 2. Fjernelse af opvækster på det ansøgte padeareal.
8. Strandengen / fællesarealet må betegnes som et naturligt element af vores kystlinjen, som jævnlig
oversvømmes i vinterhalvåret, dog uden at bidrage med noget unikt. Så derfor mener VMG ikke, at et åben
grøft og et mindre vandspejl vil kunne være et forstyrrende element i dette. Dette skal også ses i, at før
2012 var det blot et tilgroet strandeng af siv, pil, eg og birk, se figur 1. Dette har VMG så ændret / passet
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 604: Henvendelse af 25/8-16 fra Erik Kolding, Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973, om strandbeskyttelseslinjen og ønsket om biodiversitets hensyn
efterfølgende, således at i dag er træerne væk og sivet er på tilbage gang og der er flere forskellige planter
der er begyndt at blomstre på arealet. Bare flot.
9. VMG ønsker med dette informations initiativ, at formidle, hvilken naurperle man befinder sig i, ved at
forbedre adgangsforholdene til området. Dette kunne gøres ved:
Stien ønskes etableret som en to meter bred gangsti med stabilgrus i bunden og stenmel oven på. Samtidig
med ønskes opsat to bord-bænkesæt og en informationstavle, som fortæller om området og projektet.
Hvorved alle der bruger stranden (camping gæster Ålbæk Camping, besøgende og fastboende) har
mulighed for, at holde et hvil og få indblik i, hvilken fin natur de befinder sig i.
Grundejerforeningen vil også gerne kunne videre formidle vores viden om dyrelivet i dette område med
især fokus på mindre dyr som sommerfugle og padder, samt vort fine bestand af rå- og dådyr. Det kunne
være i form af nogle stationær info tavler. Der kunne udarbejdes sammen med Skive Kommune og De
grønne organisationer.
Planloven skal gennem et grundigt eftersyn
10. VMG kan ikke se, at der i det politiske forarbejde til gennemsynet af planloven har været inde over
denne klages paradoks, at den nuværende administrations praksis faktisk forhindre, at der udføres
foranstaltninger inden for strandskyttelseslinjen til at mindske reduktionen/tilbage gangen af en truet
tudse. Så derfor vil VMG gerne have klagenævnets vurdering af dette paradoks.
Vores lille tiltag skal ses ind i det store sammenhæng, nemlig at vi også vil hjælpe de andre padder arter i
vort område, da der også er en pæn bestand af butsnudet frø syd for os (ca. 1 km) ved Ålbæk Camping og
nord for os ved Fodmosen, derved vil vores paddehul være et springbræt/korridor mellem de to kendte
paddeområder.
Vi har tilladt os, at vedlægge nogle politiske udtagelser i debatten omkring udformningen af den nye
planlov, bilag 2. Det er her, at vi savner en stilling tagging til, hvorledes bevaring i biodiversiteten kunne
foregå inden for strandbeskyttelseslinjen.
Derfor vil VMG gerne holde politikerne fast i denne udtagelse:
Miljøminister Kirsten Brosbøl understreger over for avisen, at naturen og kysterne
skal beskyttes, men at eventuelle »tåbelige barrierer« i loven skal fjernes.
Med venlig hilsen
Erik Kolding
Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973 (VMG)
CVR-nummer 34130523
c/o Erik Kolding
Søbakken 7 A
8800 Viborg
Tlf.: 86674959 / 20134959
Mail: [email protected]
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 604: Henvendelse af 25/8-16 fra Erik Kolding, Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973, om strandbeskyttelseslinjen og ønsket om biodiversitets hensyn
Bilag 1.
Fra:
Lars Christian Adrados [mailto:[email protected]]
Sendt:
23. august 2016 00:44
Til:
Erik Kolding
Cc:
Erik Kolding; 'Carsten Lund'; 'Bjarne Jeppesen'; 'Keld Buskbjerg'; 'Bente Sahl'
Emne:
Strandtudse - Skovstjernevej 1 7860 Spøttrup - udkast til klage
Hej Erik,
Jeg forholder mig her kun til ønskede tiltag for strandtudse.
Jeg hæfter mig ved at afslaget bl.a. begrundes med at det ansøgte ikke indgår i en samlet plan for
strandtudse i området. Ved dataarbejdet forund for skrivning af Forvaltningsplan for strandtudse,
fandtes ingen registreringer af strandtudse i det aktuelle kvadrat i perioden 2002 til 2012. Arten
fandtes derimod i kvadratet i peroden 1975 til 1986 (atlasregistreringen). Nærmeste registrering af
strandtudse ligger for perioden 2002-2012 mere end 10 km væk fra det ansøgte areal. Det virker
således usandsynligt at fund af arten i august 2015, kan begrundes med migration fra nærliggende
lokalitet. Der er snarere tale om, at strandtudsen har overlevet i området, men blot ikke har været
registreret i 2002 til 2012. Strandtudsens tilbagegang taget i betragtning, mener jeg det er
uhensigtsmæssigt at vente med indsats, til der foreligger samlet indsatsplan for området. Der bør
snarere så hurtigt som muligt søges skabt egnet ynglelokalitet. Senere undersøgelser kan så
fastlægge nøjere indsatsplan.
Noget af det arbejde der er gjort for strandtudse i Jammerbugt Kommune (formidlet i pjecen:
Strandtudse - Biologi og forvaltning) har med dispensation fundet sted på §3 strandeng indenfor
strandbeskyttelseslinjen. Der var i dispensationsansøgningen forelagt samlet plan for strandtudse i
de berørte områder. Denne samlede plan var en udmøntning af anbefalingerne i Forvaltningsplan
for strandtudse.
Umiddelbart synes jeg det vil være væsentligt at få en afgørelse på, om der bør kunne gives
dispensation fra §15 når indsats gælder bilag IV art i dokumenteret tilbagegang, også selvom der
ikke foreligger samlet indsatsplan for arten i det givne område OG at indsats for arten grundet
manglende data ikke har været medtaget i Forvaltnignsplan for strandtudse. Kås Sø er dog nævnt i
forvaltningsplanen, og ligger tæt ved.
Stie og bænk er ikke lige mit bord.
mvh,
Lars Christian Adrados
CV. Lars Christian Adrados (LCA)
LCA har fra 1. november 2015 orlov fra Amphi Consult på grund af ansættelse som EU-LIFE projektleder i
Thisted Kommune.
LCA er partner i Amphi Consult og har siden 1995 arbejdet med naturovervågning.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 604: Henvendelse af 25/8-16 fra Erik Kolding, Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973, om strandbeskyttelseslinjen og ønsket om biodiversitets hensyn
En af de første store opgaver som LCA varetog i firmaet var som biologisk rådgiver og produktionsleder på
"Skovsgaard -de fire årstider", en serie på 4 film produceret af Loke Film for TV2 i 1998.
Herefter fulgte en femårsperiode udstationeret på en række DANCEE projekter om padder og
faunapassager i Polen. Bosiddende i en rydning i urskoven Bialowieza havde LCA rig lejlighed til at opnå
erfaret viden om paddernes livsudfoldelse i primær natur. Erfaringer som LCA i dag benytter som
væsentlige referencer til at forstå paddernes dynamik i den danske natur. I Polen forestod LCA opførelsen
af landets to første faunapassager for padder og mindre pattedyr.
Returneret til Danmark grundet politiske ændringer og familieforøgelse fortsatte LCA sin ”karriere” med
EU-LIFE projekter. Først som herpetologisk konsulent på Skov- og Naturstyrelsens klithedeprojekt, siden
konsulent på et baltisk LIFE projekt vedr. stor vandsalamander samt international projektmanager på et
nordeuropæisk projekt vedr. sumpskildpadde. Netop fortsat LIFE arbejdet dels som dansk projektmanager
på et projekt vedr. stor kærguldsmed og dels som seniormanager på et polsk LIFE projekt vedr. lille
skrigeørn.
De seneste par år har LCA trådt mange nordjyske ”felt-kilometer” for registrering af padder og krybdyr
under NOVANA og DEVANO programmerne, samt når sæsonen er gået på hæld ledet opførelsen af
faunapassager for padder og mindre pattedyr i Danmark.CV
Bilag 2.
DANMARKS BIODIVERSITET 2010
Status, udvikling og trusler
Faglig rapport fra DMU nr. 815 2011
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET
Uddrag – strandtudsen.
Søer og vandløb
Tabet af biodiversitet er standset for de større søers vedkommende, mens det stadig går tilbage i
mindre søer og i vandløb. I de små søer rammer tilbagegangen især padderne strandtudse,
grønbroget tudse, løgfrø, spidssnudet frø og grøn frø. I vandløbene ser det værst ud for vandaks-
arterne, som i forlængelse af 100 års tilbagegang stadig forsvinder fra danske vandløb, samt fisk og
tykskallet malermusling.
For strandtudse og grønbroget tudse er strandengene vigtige levesteder. De er indikatorer for
græsning, rige forekomster af hvirvelløse dyr, naturlig hydrologi, bare sand- og grusflader samt
naturlig dynamik mht. oversvømmelse, erosion og dannelse af nye levesteder.
For strandtudse og grønbroget tudse er strandengene vigtige levesteder. De er indikatorer for
græsning, rige forekomster af hvirvelløse dyr, naturlig hydrologi, bare sand- og grusflader samt
naturlig dynamik mht. oversvømmelse, erosion og dannelse af nye levesteder.
Strandtudse og grønbroget tudse er begge i kraftig tilbagegang i kystområderne.
Strandtudse har sin primære udbredelse i de jyske kystområder, særligt langs vestkysten.
Den grønbrogede tudse findes ikke i Jylland, men er ligeledes i tilbagegang. Den trives især i
nygravede vandhuller, en habitat der naturligt fremkommer ved erosion, sandflugt og
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 604: Henvendelse af 25/8-16 fra Erik Kolding, Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973, om strandbeskyttelseslinjen og ønsket om biodiversitets hensyn
oversvømmelse. Begge arter trues af ændringer af vandhullerne, såsom overskygning, tilgroning,
ophør af græsning samt udsætning af fi sk eller ænder (Søgaard m.fl. 2008).
De fleste padder yngler i lysåbne småsøer og vandhuller med god vandkvalitet, tilstedeværelse af
vandplanter og fravær af fisk. En enkelt art, strandtudsen, foretrækker temporære vandhuller.
Uden for ynglesæsonen opholder padderne sig på land, hvor de kræver egnede skjul, tilstrækkeligt
med føde og overvintringspladser. Intensivt opdyrkede arealer omkring søerne er derfor stærkt
ugunstige. På grund af en nedgang i antallet af egnede levesteder har næsten samtlige 14 danske
arter haft betydelig tilbagegang gennem de sidste 100 år (Fog 2004).
Padder
Strandtudse (Bufo calamita) og løvfrø (Hyla arborea) er to paddearter, der er beskyttet af EU’s
Habitatdirektiv. Strandtudsen yngler i lavvandede midlertidige vandhuller, der findes på
næringsfattige strandenge og klitområder. Den er afhængig af områder med åben vegetation til at
søge føde. Løvfrøens foretrukne levested er lavvandede vandhuller uden fisk og uden forøget
tilførsel af næringsstoffer. Begge arter er, eller har været, i tilbagegang.
Strandtudsen, fordi de lavvandede midlertidige vandhuller er forsvundet sammen med egnede
områder til at overvintre og søge føde. Løvfrøen, fordi mange vandhuller er blevet drænet og fyldt
op gennem flere årtier samtidig med, at vegetationen, der fremmer løvfrøens vandringer mellem
vandhullerne, er blevet ødelagt. Begge artes genetiske struktur og diversitet forventes at være
påvirket af tilbagegangen. For strandtudsen har man hidtil antaget, at individer langs den jyske
vestkyst udgjorde en stor sammenhængende bestand. Man har derfor ikke vurderet at arten er
truet nationalt. De undersøgte bestande i henholdsvis Jylland og på Fyn og Sjælland viser sig dog
at være tydeligt genetisk forskellige (Allentoft m.fl. 2009). Desuden viser det sig, at strandtudserne
langs den jyske vestkyst ikke er én stor, sammenhængende bestand, som antaget. Den genetiske
diversitet er lav sammenlignet med strandtudser i Europa, og det kan måske skyldes at
strandtudsen i Danmark lever tæt på sin udbredelsesgrænse mod nord. Tre af de undersøgte
bestande har haft et målbart tab af genetisk diversitet som følge af et kraftigt fald i
bestandsstørrelsen (fl askehals). Den effektive bestandsstørrelse varierer, men der er ikke fundet
sammenhæng mellem den genetiske diversitet og den effektive bestandsstørrelse.
Det tyder på, at der er andre vigtige faktorer end bare nedgang i bestanden, der påvirker
bestandenes nuværende genetiske profil. Bestandene er mere eller mindre isolerede, dvs. der er
lille udveksling af gener mellem dem, hvilket meget sandsynligt kan skyldes tilbagegangen i
antallet af de midlertidige vandhuller. Den manglende udveksling af individer er en trussel mod
overlevelsen af bestandene på længere sigt.
Trusler mod genetisk diversitet
Fragmentering af naturområder
Forringelse og ødelæggelse af levesteder fører til stadig større fragmentering (Madsen m.fl. 2002).
Fragmenteringen medfører, at bestande inden for de enkelte arter splittes op i mindre bestande,
og den genetiske diversitet mindskes. Der bliver også større afstand mellem de små bestande, og
arten kan dermed trues af uddøen. Fragmenterede bestande er sårbare over for hurtige og
ekstreme forandringer af miljøet, fordi de er små, har en lav genetisk diversitet og har en
begrænset mulighed for at undslippe eller tilpasse sig forandringerne (Andersen m.fl. 2005)
Eksempler på arter i denne kategori er ensianblåfugl, hedepletvinge, strandtudse, løvfrø, lækat,
brud og grævling.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 604: Henvendelse af 25/8-16 fra Erik Kolding, Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973, om strandbeskyttelseslinjen og ønsket om biodiversitets hensyn
Bilag 3.
Regeringen har torsdag indgået en bred aftale om en ny planlov.
Socialdemokrater og Konservative glæder sig over beskyttelse af danske kyster.
Efter længere forhandlingerne har regeringen torsdag morgen landet en aftale om modernisering
af den noget bedagede planlov, og dermed også en ændring af reglerne for at bygge tæt på de
danske kyster.
Med opbakning fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative gør erhvervs- og
vækstminister Troels Lunde Poulsen det nemmere for husejere tæt ved kysterne at bygge om, og
lettere for butikker udvide.
Samtidig fastholdes strandbeskyttelseslinjen, så kommuner som udgangspunkt skal søge om
dispensation, hvis de vil bygge eller opsætte ting inden for zonen. Reglerne bliver dog justeret, så
borgere får flere muligheder i egen have og med henblik på at give kommuner,
turismevirksomheder og det lokale fritids- og foreningsliv bedre muligheder for – »i moderat
omfang« som det hedder i aftalen – at skabe tidssvarende faciliteter, der »ikke skæmmer de åbne
strande og kyster«.
Også kystnærhedszonen, hvor kommunerne skal tage særligt hensyn til natur og landskab,
overlever trods trusler om aflivning. Zonen strækker sig som regel fra strandkanten og ca. tre km.
ind i landet.
Det bliver dog muligt for kommunerne at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen,
hvor der større frihed til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til bygge nyt, hvis
kommunen ansøger om det.
Men trods en række kompromiser og udvandinger var det en tilfreds Troels Lund Poulsen, som i
dag præsenterede en aftale:
»Vi moderniserer planloven og giver en lang række frihedsgrader til kommunerne, som de ikke har
i dag,« sagde han til TV 2, da han sammen med de øvrige aftalepartier præsenterede aftalen foran
Erhvervs- og Vækstministeriet torsdag morgen. Ministeren fremhævede blandt andet, at aftalen vil
hjælpen væksten på vej i alle dele af Danmark.
Socialdemokraterne og De Konservative lagde blandt andet vægt på beskyttelsen af de smukke,
danske kyster.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 604: Henvendelse af 25/8-16 fra Erik Kolding, Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973, om strandbeskyttelseslinjen og ønsket om biodiversitets hensyn
1661606_0010.png
DF taler dunder om strandbeskyttelse:
Regeringen lytter ikke til os
Hjalte Kragesteen
|
3 kommentarer Print
PLANLOV: DF er meget utilfreds med regeringens kurs i de verserende planlov-forhandlinger. Der
skal lempes langt mere på strandbeskyttelsen, og det er et kardinalpunkt for os, siger partiets
miljøordfører. LA deler kritikken.
Det var bestemt ikke uden dramatik, da Folketingets partier forhandlede om en ny planlov torsdag i
sidste uge.
Dansk Folkeparties miljøordfører, Pia Adelsteen, var meget frustreret over det udkast til aftaletekst,
som regeringen præsenterede for partierne. Så frustreret, at hun midt i det hele simpelthen rejste sig
op og gik.
”Det var som om, at vi skulle starte forfra i torsdags, og det irriterede mig grænseløst. Jeg rejste mig
op og sagde, at jeg må hjem og finde mine ønsker frem. De måtte jo åbenbart være bortkommet et
eller andet sted,” siger Pia Adelsteen.
I sidste uge blev forhandlingerne om en ny planlov intensiveret, hvor blå blok og
Socialdemokraterne deltager. Og ifølge DF lægger regeringen op til en alt for lille liberalisering af
strandbeskyttelseslinjen, der i dag sætter strenge krav for byggeri fra vandkanten og 300 meter ind i
landet.
Citat
Vi støtter fuldt ud Dansk Folkepartis kritik af udspillet, og vi arbejder for at trække det mest muligt i
liberal retning.
Carsten Bach (LA)
Miljøordfører
LINKS PÅ ALTINGET
1.
Regeringen pønser på at udskyde kystbyggeri
2.
Kyster, købmænd og billige boliger: Her står de sidste slag om planloven
3.
Liberalt opråb: Kysterne skal ud af statens jerngreb
4.
Connie Hedegaard advarer: Kysterne er arvesølvet
DF er utilfreds med, at forhandlingsteksten lægger op til, at borgerne skal søge om dispensation til
eksempelvis fritliggende terrasser, skure og drivhuse på op til 10 m2. Og at der ikke bliver åbnet
mere op for posen i forhold til mulige bygge og anlægsprojekter for private grundejere inden for
strandbeskyttelseslinjen.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 604: Henvendelse af 25/8-16 fra Erik Kolding, Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973, om strandbeskyttelseslinjen og ønsket om biodiversitets hensyn
Noget andet under Kjer
Ifølge Pia Adelsteen er aftaleteksten langt mere rigid, end det de blå partier har drøftet, da
forhandlingerne blev ledet af tidligere miljøminister Eva Kjer Hansen (V).
”Her ville vi sikre, at folk får meget større ret til sin egen have. Men det er næsten helt væk nu. Det
undrer mig såre, for det er noget, vi ellers virkelig har talt meget om tidligere i forløbet. At folk ikke
skal bede om lov til at sætte en gynge op på sin egen grund,” siger Pia Adelsteen og fortsætter:
”Det er underligt, at man ikke må lave en lille terrasse og et drivhus nede i den anden ende af haven,
hvis man har lyst til det. Jeg forstår slet ikke Socialdemokraterne.”
Er det Socialdemokraternes skyld?
”Ja, det tror jeg. Det må jeg indrømme. Inden vi genoptog forhandlingerne i sidste uge, havde jeg
det klare indtryk, at de fire borgerlige partier var enige om, at vi skulle give folk meget mere ret til
at benytte egen matrikel,” siger Pia Adelsteen.
Et kardinalpunkt
Skal der slet ikke være nogle særlige regler, selvom man har sin grund inden for
strandbeskyttelseslinjen?
”Nej, det mener jeg ikke."
Skal man kunne bygge en carport, hvis man vil det?
”Ja, selvfølgelig. Man skal bare overholde de byggeregler, der også gælder for alle andre borgere i
Danmark. Jeg har lidt svært ved at forstå, at man ikke lave en ny garage, hvis man har to biler.”
Hvor vigtigt er det for jer i forhold til den samlede aftale?
”Det er meget vigtigt. Vi har nogle vigtige kardinalpunkter, og det her er et af dem. Og jeg kender
jo Danmarks Naturfredningsforening, så jeg vil lige påpege, at nej, det her handler ikke om, at jeg
vil bygge huse helt ned til strandkanten. Det er ikke intentionen,” siger Pia Adelsteen.
S trækker den modsatte vej
DF's kurs er i stærk kontrast til Socialdemokraterne, som i sidste uge udtrykte meget stærke
bekymringer for regeringens udspil i forhold til det de danske kyster. Planerne om at lempe
strandbeskyttelsen, ophævelse af kystnærhedszonen og flere store turisme-projekter ved kysterne
fik en hård medfart.
Erhvervsordfører Morten Bødskov (S) afviser at kommentere konkrete papirer fra forhandlinger,
men gentager partiets kritikpunkter. I forhold til strandbeskyttelsen forklarer han:
”Det regeringen har foreslået omkring strandbeskyttelsen er alt, alt for vidtrækkende. Der er tale om
et særligt følsomt område, som generationer før os har nydt godt af og bevaret. Og så skal man
huske på, at der allerede i dag er mulighed for at få dispensation til en række ting,” siger han.
LA klar til DF-parløb
Hos Liberal Alliance modtages meldingen fra Dansk Folkeparti med stor glæde. Her er
miljøordfører Carsten Bach enig i, at der skal liberaliseres langt mere, end udkastet lægger op til.
”Vi støtter fuldt ud Dansk Folkepartis kritik af udspillet, og vi arbejder for at trække det mest
muligt i liberal retning. De nuværende regler er en enorm indskrænkning af almindelige menneskers
muligheder,” siger Carsten Bach.
Selvom der er tale om enkelte lempelser, så har aftaleteksten forsat alt for meget fokus på
dispensationer, mener han. Eksempelvis til at opstille en bænk uden for egen have. Også selvom der
åbnes op for, at der fremover skal være bedre muligheder for det.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 604: Henvendelse af 25/8-16 fra Erik Kolding, Vadum Møllegaards Grundejerforening af 1973, om strandbeskyttelseslinjen og ønsket om biodiversitets hensyn
1661606_0012.png
For Carsten Bach handler det også om ligestilling af landets borgere:
”Der er eksempelvis slet ikke muligt at lave en tilbygning på 30 kvadratmeter, hvis man skulle
ønske det. Det kan man ikke engang få dispensation til, i det regeringen har lagt frem,” siger
Carsten Bach.
Ifølge Venstres miljøordfører Erlings Bonnesen arbejder regeringen på at lande en aftale om
forbedringer af strandbeskyttelsen, men vil ikke uddybe, hvad det betyder.
”Vi er midt i forhandlingerne, så jeg har ikke nogen kommentar på nuværende tidspunkt,” siger han.
Regeringen har indkaldt partierne til forhandlinger onsdag eftermiddag.
[email protected]
Planloven skal gennem et grundigt eftersyn
Et udvalg skal nu granske planloven og forsøge at forenkle den til fordel for især kommuner
med lange kyststrækninger.
Tirsdag d. 21. oktober 2014, kl. 02.59
Lisbeth Quass, Berlingske Nyhedsbureau
Det skal være lettere at være både borger, politiker og virksomhed i danske kommuner med
lange kyststrækninger. Det mener Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeriet,
der vil have den omdiskuterede planlov gået efter i sømmene, skriver Jyllands-Posten.
Et udvalg med deltagelse af KL og hele fem ministerier er blevet nedsat til at se på blandt
andet støjgrænser, den såkaldte kystnærhedszone og strandbeskyttelseslinjen.
Udvalget skal senest 1. marts næste år komme med anbefalinger til miljøminister Kirsten
Brosbøl (S), som derefter vil tage stilling til eventuelle lovændringer.
Det er ikke mindst en lang række kommuner i Danmarks yderområder, der har kritiseret
planlovens snærende bånd, når de for eksempel vil bygge boliger tæt på vandet.
Formand for KL og borgmester i Kalundborg Martin Damm (V) er tilfreds med, at der nu
sker noget på området.
»Vi håber, at dette arbejde vil give ændringer i lovgivningen, men også i hvordan man
forvalter den. I dag er der meget skøn i forvaltningen, og hver gang vi har forsøgt at rejse en
diskussion om reglerne, er det blevet affærdiget med skrækscenariet om, at vi jo ikke skal
ende med at ligne Sydeuropas overplastrede kyststrækninger,« siger Martin Damm til
Jyllands-Posten.
Miljøminister Kirsten Brosbøl understreger over for avisen, at naturen og kysterne skal
beskyttes, men at eventuelle »tåbelige barrierer« i loven skal fjernes.
»På mine ture rundt i landet har jeg set mange eksempler på, at planlovgivningen står i vejen for gode
projekter. Kommunerne skal derfor have større frihed til at skabe udvikling, og derfor får de nu blandt meget
andet bedre mulighed for at styrke erhvervsudviklingen i det åbne land og turismen langs kysterne,« siger
Troels Lund Poulsen.
Mandag d. 23. november 2015, kl. 14.55