Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 603
Offentligt
Forslag til
Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
(Implementering af dele af Hong Kong-konventionen)
§1
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1616. af 10.december 2015, som ændret ved §
2 i lov nr. 1499 af 23. december 2014, § 2 i lov nr. 427 af 18. maj 2016 og § 3 i lov nr. 634 af 18. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel indsættes efter: "dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af
23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 57,": "som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/38/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2009/16/EF om
havnestatskontrol, EU-Tidende 2013, L 218, s. 1,”.
2.
I
§ 1
indsættes som
stk. 4:
"Stk.
4.
Loven skal herudover medvirke til at sikre, at ophugning af skibe kan ske på en miljømæssig
forsvarlig måde.”.
3.
Overskriften til
kapitel 10
affattes således:
”Kapitel 10
Anden forurening m.v.”
4.
Efter § 33 indsættes i
kapitel 10:
"§
33 a.
Miljø- og fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler om, at
skibe skal have en fortegnelse over farlige materialer om bord på skibet, samt et skibsspecifikt certifikat,
der bekræfter, at fortegnelsen overholder krav fastsat i internationale aftaler.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler om
gyldigheden og om tilsynsmyndighedens accept af certifikater som nævnt i stk. 1, der er udstedt af andre
lande.".
5.
Efter § 42 a indsættes:
Ӥ 42 b.
Miljø- og fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler advare eller udstede
forbud mod, at skibet fortsætter sejladsen, hvis skibet overtræder krav fastsat i internationale aftaler, der
skal sikre, at ophugning af skibe kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde.
§ 42 c.
Miljø- og fødevareministeren kan under de betingelser, der er nævnt i § 42 b, udstede forbud mod,
at et skib anløber danske havne. § 43 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.”.
6.
I § 51 a ændres ”§ 42 a, § 43” til: ”§§ 42 a – 42 c, 43”.
7.
I § 52, stk. 5, ændres ”§ 42 a, § 43” til: §§ 42 a – 42 c, 43”.
8.
I § 59, stk. 1, nr. 3, indsættes efter ”§ 42 a”: ", forbud efter §§ 42 b eller 42 c, forbud eller påbud efter”.
1
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
9.
I
§ 61, stk. 1,
indsættes efter "§ 33,": " § 33 a, stk. 1,".
10.
I
§ 63, stk. 1, 3. pkt.
erstattes: "eller ulovlig udledning til luften, jf. regler fastsat i medfør af § 32" med:
ulovlig udledning til luften, jf. regler fastsat i medfør af § 32, eller manglende certifikat, jf. regler fastsat i
medfør af § 33 a, stk. 1".
11.
Efter § 63 c indsættes:
"§
63 d.
Skibe kan i sager om manglende certifikater i strid med regler fastsat i medfør af § 33 a,
tilbageholdes af politiet, miljø- og fødevareministeren eller den, som miljø- og fødevareministeren
bemyndiger dertil.
Stk.2.
Tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde,
sagsomkostninger eller konfiskation, herunder værdikonfiskation, dog kun indtil de nævnte beløb er betalt
eller der er stillet sikkerhed herfor. Sker dette ikke inden for 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan
der søges fyldestgørelse i skibet.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan endvidere tilbageholde
dokumenter, papirer og andre beviser af lignende karakter
Stk. 4.
Ved iværksættelse af tilbageholdelse finder retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse
med de ændringer, der følger af stk. 1-3.
Stk. 5.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de i stk. 1-3 nævnte
beføjelser, herunder regler vedrørende sikkerhedsstillelse.".
§2
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, som ændret ved § 4 i lov nr.
132 af 16. februar 2016 og lov nr. 457 af 25. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 39 b indsættes:
"§ 39 c.
Miljø- og fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler, der i
nødvendigt omfang supplerer kravene til skibsophugningsanlæg og godkendelsesordningen efter EU-
forordningen om ophugning af skibe.”.
2.
I
§ 110, stk. 3,
indsættes efter "§ 39 b, stk. 2,": " § 39 c,".
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Miljø- og Fødevareministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 5-8.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.2 Lovforslagets baggrund
1.2.1. Hong Kong-konvention af 2009 om sikker og miljømæssig forsvarlig ophugning af skibe
1.2.2. Skibsophugningsforordningen
1.2.3. Plan for implementering af konventionen
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Regulering af skibe
2.1.1. Havmiljølovens formål og anvendelsesområde
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Krav til skibe, der sejler under en kontraherende parts flag
2.1.2.1. Konventionens krav
2.1.2.2. Gældende ret
2.1.2.3. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Kontrol med skibe, der sejler under en kontraherende parts flag, tilbageholdelse m.v.
2.1.3.1. Konventionens krav
2.1.3.2. Gældende ret
2.1.3.3. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4. Accept af certifikater
2.1.4.1. Konventionens krav
2.1.4.2. Gældende ret
2.1.4.3. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5. Håndhævelse
2.1.5.1. Konventionens krav
2.1.5.2. Gældende ret
2.1.5.3. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Regulering af skibsophugningsanlæg
2.2.1. Konventionens krav
2.2.2. Gældende ret
2.2.3. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Hong Kong-konventionen om sikker og miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe har til formål at
forhindre, reducere, minimere og - så vidt det er praktisk muligt - eliminere ulykker, skader og andre
negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet, der forårsages af skibsophugning. Konventionen
fastsætter krav til skibe, der sejler under en kontraherende parts flag samt skibsophugningsanlæg, der
drives under en kontraherende parts jurisdiktion.
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
Regeringen ønsker at tiltræde konventionen hurtigst muligt. Formålet med lovforslaget er at sikre, at det
nødvendige hjemmelsgrundlag er til stede, for at det kan ske.
Størstedelen af konventionen er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr.
1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og om ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006
og direktiv 2009/16/EF (herefter skibsophugningsforordningen).
De dele af konventionen, der ikke i tilstrækkelig grad er gennemført ved forordningen, og som er
nødvendige for, at Danmark vil kunne overholde konventionens krav fra dens ikrafttrædelsestidspunkt, vil
blive gennemført med dette lovforslag.
Der foreslås bl.a. bemyndigelser, hvorefter der kan fastsættes regler om, at skibe skal have en fortegnelse
over farlige materialer samt visse certifikater om bord, og at certifikater udstedt af andre landes
myndigheder skal accepteres af danske tilsynsmyndigheder. Der foreslås også indgrebsbeføjelser over for
skibe, der ikke har disse dokumenter om bord. Derudover foreslås en bemyndigelse til at fastsætte regler,
der i nødvendigt omfang supplerer kravene til skibsophugningsanlæg og godkendelsesordningen efter EU-
forordningen om ophugning af skibe.
De nye krav til skibe vil blive gennemført ved udmøntning af de foreslåede bemyndigelser i havmiljøloven
(lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015). De nye krav til
skibsophugningsanlæg vil blive gennemført ved udmøntning af de foreslåede bemyndigelser i
miljøbeskyttelsesloven (lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015).
I tillæg til bemyndigelserne foreslås havmiljølovens formålsbestemmelse udvidet, således af loven fremover
tillige skal medvirke til at sikre, at ophugning af skibe kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde. Dette
medfører, at skibsophugningsforordningens krav til skibe kan administreres efter havmiljøloven og regler
fastsat i medfør heraf, i det omfang der er behov for supplerende regler til forordningen.
Konventionen og forordningen stiller også krav til arbejdsmiljøet. Beskæftigelsesministeriet
(Arbejdstilsynet) har ansvaret for de dele af forordningen og konventionen, der vedrører arbejdsmiljø.
Beskæftigelsesministeriet har ikke fundet det nødvendigt at foretage ændringer til deres lovgivning som
følge af forordningen eller konventionens ikrafttrædelse.
Med vedtagelsen af dette lovforslag giver Folketinget tillige sin tilslutning til Danmarks tiltrædelse af
konventionen.
Konventionens engelske version er optrykt som bilag 1 og den danske oversættelse som bilag til 2 til
lovforslaget.
1.1. Lovforslagets baggrund
1.1.1. Hong Kong-konvention af 2009 om sikker og miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe
Hong Kong-konventionen blev vedtaget den 15. maj 2009 i regi af Den Internationale Søfartsorganisation
(IMO).
Når konventionen træder i kraft, er de stater, der har tiltrådt eller ratificeret konventionen (kontraherende
parter) forpligtet til at sørge for, at skibe, som sejler under deres flag, bliver ophugget på anlæg, der
overholder konventionens krav, og at skibsophugningsvirksomheder under deres jurisdiktion kun ophugger
skibe, der overholder konventionens krav. Dette gælder for de skibe, der er omfattet af konventionen.
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
Konventionen finder ikke anvendelse for krigsskibe, marinehjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller
drives af en kontraherende part, og som på det pågældende tidspunkt kun anvendes i statens tjeneste til
ikke-kommercielle formål. Konventionen omfatter heller ikke skibe på mindre end 500 bruttotonnage eller
skibe, der i hele deres levetid kun sejler i farvande, der hører under højhedsområdet eller jurisdiktionen for
det land, hvis flag skibet sejler under.
Et af de vigtigste elementer i konventionen er at begrænse brugen af farlige materialer på skibe i hele
skibenes levetid. Konventionen indeholder således et appendiks med forbud mod ny montering af
materialer indeholdende visse farlige stoffer.
Opbevaring af en fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib i hele dets levetid er ligeledes et
centralt krav i Hong Kong-konventionen. Fortegnelsen over farlige materialer skal være specifik for hvert
skib og skal som minimum identificere de farlige materialer, der er anført i appendiks 1 og 2 til
konventionen, og som indgår i skibets konstruktion eller udstyr, disses placering og omtrentlige mængder
samt præcisere, at skibet overholder forbuddet mod montering af materialer indeholdende visse farlige
stoffer.
Konventionen gælder både for eksisterende og nye skibe. Et nyt skib betyder et skib, for hvilket der er
afgivet en byggekontrakt på eller efter konventionens ikrafttrædelse, eller hvis køl, for så vidt der ligger en
byggekontrakt, er lagt, eller er på tilsvarende byggestadie, seks måneder efter konventionens
ikrafttrædelse, eller hvor levering sker af skibet 30 måneder efter datoen for konventionens ikrafttrædelse.
Et eksisterende skib er et skib, der ikke er et nyt skib.
Eksisterende skibe skal have en fortegnelse over farlige materialer senest 5 år efter konventionens
ikrafttrædelse og før skibet ophugges, hvis dette sker tidligere.
Skibene, som konventionen finder anvendelse på, er underlagt krav om syn og certificering. Et syn
indebærer, at skibet kontrolleres for, om fortegnelsen over farlige materialer er i overensstemmelse med
konventionens krav. Syn udføres af en myndighed i det land, under hvis flag skibet sejler, eller en anerkendt
organisation godkendt af myndigheden - typisk de såkaldte klassifikationsselskaber. Når synet er
gennemført korrekt, udsteder myndigheden eller den anerkendte organisation et fortegnelsescertifikat.
Skibe skal synes, inden de sættes i drift (førstegangssyn) og herefter mindst hvert femte år (periodisk syn).
Inden skibet tages ud af drift, er det underlagt et såkaldt endeligt syn, hvorefter der kan udstedes et
ophugningscertifikat. Certifikater udstedes kun, hvis skibet lever op til konventionens krav. Kontraherende
parter har pligt til at acceptere certifikater udstedt af andre kontraherende parter.
I henhold til konventionen skal kontraherende parter anvende konventionen krav, som det måtte være
nødvendigt for at sikre, at skibe, der ikke sejler under en kontraherende parts flag, ikke nyder større
begunstigelse.
Hvis det afsløres, at et skib overtræder konventionens krav, kan den part, der udfører inspektionen, træffe
foranstaltninger til at advare eller tilbageholde skibet, eller parten kan afvise eller udelukke skibet fra
partens havne.
Skibsophugningsvirksomheder, der ligger i en kontraherende parts land og som ønsker at ophugge skibe,
omfattet af konventionen, skal godkendes af en kompetent myndighed. Som led i
godkendelsesbehandlingen skal der udføres inspektion af anlægget. Formålet med inspektionen er
overordnet at tjekke, om den dokumentation om og beskrivelse af anlægget, som myndigheden har
modtaget, stemmer overens med virkeligheden. IMO's vejledning om godkendelse af
skibsophugningsanlæg (Resolution MEPC.211(63)) angiver mere præcist, hvad en inspektion omfatter.
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
De kontraherende parter skal klarlægge de vilkår som godkendelsen udstedes, trækkes tilbage,
suspenderes, ændres og fornys efter og formidle vilkårene til skibsophugningsvirksomheden. I henhold til
konventionen har skibsophugningsvirksomheden pligt til at underrette den kompetente myndighed, hvis
godkendelsens vilkår ikke længere er opfyldt. Hvis en skibsophugningsvirksomhed afviser inspektion af den
kompetente myndighed, skal godkendelsen suspenderes eller trækkes tilbage. Godkendelsen skal fornyes
mindst hvert femte år.
Forud for hver enkel ophugning skal skibsophugningsvirksomheden udforme en skibsspecifik
skibsophugningsplan, der skal godkendes af en kompetent myndighed.
Skibsophugningsvirksomheden skal give den kompetente myndighed meddelelse, når det gør klar til at
modtage et skib til ophugning. Hvis skibet har et internationalt ophugningscertifikat, skal meddelelsen om
planlagt start for skibsophugningen ske efter indberetningsformatet i konventionens appendiks 6 og skal
indeholde en kopi af ophugningscertifikatet. Virksomheden har endvidere pligt til at udstede en erklæring
om færdiggørelse af ophugningen til den kompetente myndighed.
Hong Kong-konventionen træder i kraft 24 måneder efter, at den er ratificeret/tiltrådt af mindst 15 lande,
hvis kombinerede handelsflåde repræsenterer mindst 40 % af den globale handelsflådes bruttotonnage, og
hvis kombinerede maksimale årlige ophugningsmængde i de foregående ti år udgør mindst 3 % af de
samme landes kombinerede handelsflådes bruttotonnage.
Denne ordning indebærer, at både de store flagstater og de store skibsophugningsstater skal tiltræde
konventionen, for at ikrafttrædelsesbetingelserne bliver opfyldt. Siden 2009 har kun 4 stater tiltrådt
konventionen. Kommissionen vurderede i 2012, at betingelserne for ikrafttræden af konventionen tidligst
kunne forventes opfyldt i 2020, og at konventionen derfor tidligst ville træde i kraft i 2022.
Kun stater, der er medlem af IMO kan tiltræde konventionen. EU kan dermed ikke blive en kontraherende
part.
Konventionen er udarbejdet i en original tekst på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, hvor
hver tekst er lige autentisk. I lovforslagets bilag 1 er den engelske tekst optrykt. Bilag 2 indeholder en
oversættelse til dansk af den engelske tekst. IMO har derudover udarbejdet en række vejledninger til
forståelse af konventionens enkelte dele. Vejledningerne kan findes på IMO’s hjemmeside.
1.1.2. Skibsophugningsforordningen
Forordningen har samme formål som konventionen nemlig at forebygge, reducere, minimere og så vidt
muligt undgå ulykker, skader og andre negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet, der
forårsages af skibsophugning. Formålet med forordningen er at øge sikkerheden, beskyttelsen af
menneskers sundhed og EU’s havmiljø i hele skibets livscyklus, navnlig for at sikre, at farligt affald fra en
sådan skibsophugning underkastes miljømæssig forsvarlig håndtering. Forordningen har ligeledes til formål
at sikre korrekt håndtering af farlige materialer på skibe samt lette EU- medlemsstaternes tiltrædelse til
konventionen. Forordningen gennemfører størstedelen af Hong Kong-konventionen.
Forordningen gælder for skibe, der sejler under en medlemsstats flag. Disse skibe skal have en fortegnelse
over farlige materialer om bord samt et certifikat, der bekræfter, at fortegnelsen er i overensstemmelse
med forordningens krav, dvs. at det som minimum identificerer de farlige materialer, der er anført i
forordningens bilag II, og som findes i skibets konstruktion eller udstyr, samt deres placering og omtrentlige
mængder. Skibe, der sejler under et tredjelands flag, skal, når de anløber en havn i EU, også have en
fortegnelse over farlige materialer om bord. Denne fortegnelse skal dog ikke identificere ligeså mange
6
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
farlige materialer som den fortegnelse, skibe, der sejler under EU-medlemsstaternes flag, skal identificere.
Skibe, der sejler under et tredjelands flag, skal også have et certifikat - i forordningen benævnt
overensstemmelseserklæring - der bekræfter, at fortegnelsen over farlige materialer overholder
forordningens krav. Forordningen og konventionens krav finder i øvrigt anvendelse på den samme slags
skibe.
Forordningen fastsætter, at skibe, der sejler under en medlemsstats flag, kun må blive ophugget på anlæg,
der er optaget på den europæiske liste over godkendte skibsophugningsanlæg. Både anlæg beliggende i EU
og uden for EU kan blive optaget på listen.
For at blive optaget på listen skal en skibsophugningsvirksomhed opfylde en række krav, der er
videregående end kravene, der stilles efter konventionen. F.eks. stiller forordningen, men ikke
konventionen, krav om, at virksomheden drives fra bygningsstrukturer, og at håndtering af farlige
materialer og farligt affald, der frembringes under skibsophugningsprocessen, udelukkende foregår på
uigennemtrængelige gulve med et effektivt afløbssystem. Forordningen fastsætter ydermere krav om, at
der etableres management- og overvågningssystemer. Derudover omfatter forordningen flere farlige
materialer end konventionen.
Forordningen sondrer ikke for nærværende mellem skibe, der sejler under tredjelands flag og skibe, der
sejler under en kontraherende parts flag. Når Hong Kong-konventionen træder i kraft, skal skibe, der sejler
under en kontraherende parts flag, overholde strengere regler, end de regler, der i forordningen gælder for
skibe, der sejler under tredjelands flag. For at overholde konventionens krav er det derfor nødvendigt at
supplere forordningens regler med krav til skibe, der sejler under en kontraherende parts flag, og som ikke
er en EU medlemsstat. Det indebærer, at der er behov for at fastsætte supplerende regler om, at skibe, der
sejler under en kontraherende parts flag, skal have en fortegnelsesliste over farlige materialer i
overensstemmelse med konventionens krav samt et internationalt fortegnelsescertifikat eller
ophugningscertifikat, der bekræfter dette. Der skal ligeledes suppleres med regler om, at danske
tilsynsmyndigheder skal acceptere disse certifikater, regler om certifikaters gyldighed og kontrol med disse
certifikater, samt indgrebsbeføjelser over for skibe, der ikke har det krævede certifikat.
I forhold til skibsophugningsvirksomheder er det nødvendigt at supplere forordningen med regler om, at
der som led i godkendelsesprocessen skal ske en inspektion af anlægget, vilkår for godkendelse af
virksomheden og underretningspligt for virksomheden i bestemte situationer.
Forordningen er udstedt med hjemmel i artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, hvilket indebærer, at de enkelte medlemsstater kan opretholde eller indføre strengere
beskyttelsesforanstaltninger, jf. samme traktats artikel 193.
Skibsophugningsforordningen er trådt i kraft, men finder ikke fuldt ud anvendelse endnu.
Størstedelen af forordningen finder således anvendelse fra den tidligste af følgende to datoer: 6 måneder
efter den dato, hvor det samlede maksimale årlige skibsophugningsoutput på de
skibsophugningsvirksomheder, der er opført på den europæiske liste, udgør mindst 2,5 mio. light
displacement tonnage (LDT), eller den 31. december 2018. Kommissionen forventer, at den samlede årlige
skibsophugningsoutput på de skibsophugningsvirksomheder, der er opført på den europæiske liste, vil nå
op på 2,5 mio. light displacement tonnage (LDT) inden udgangen af 2016. Størstedelen af forordningen
forventes derfor at finde anvendelse ca. 1. juli 2017, hvilket indebærer at skibe, der sejler under
medlemsstaters flag, skal overholde kravene fra det tidspunkt.
7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
Kravene til skibsophugningsvirksomheder og godkendelse heraf samt oprettelse af den europæiske liste
finder allerede anvendelse.
Forordningens krav til eksisterende skibe og til skibe, der sejler under tredjelands flag, finder først
anvendelse fra den 31. december 2020.
Frem til forordningens fulde anvendelsestidspunkt reguleres skibe, der udgør affald, og som er genstand for
grænseoverskridende overførsel med henblik på ophugning, af transportforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald). I transportforordningen er
der forbud mod eksport af farligt affald til lande, der ikke er medlem af OECD. Skibe vil som oftest blive
klassificeret som farligt affald og må derfor ikke eksporteres fra EU til ophugning på anlæg i lande, der ikke
er medlem af OECD.
Når skibsophugningsforordningen finder anvendelse fuldt ud, vil det være tilladt for et skib, der sejler under
en EU medlemsstats flag, at sejle til et land uden for OECD for at blive ophugget, forudsat at
ophugningsvirksomheden er opført på den europæiske liste. Skibe, der ikke er omfattet af
skibsophugningsforordningen, vil fortsat være omfattet af transportforordningen.
1.2.3. Plan for implementering af konventionen
Forordningen gennemfører som nævnt ikke alle konventionens bestemmelser. Forordningen fastsætter
dog, at Kommissionen skal tage forordningen op til revision senest 18 måneder inden datoen for
konventionens ikrafttræden og fremsætte, hvis det er hensigtsmæssigt, eventuelle passende
lovgivningsforslag med henblik herpå. Det er derfor sandsynligt, men ikke sikkert, at de dele af
konventionen, der endnu ikke er gennemført med forordningen, vil blive indarbejdet ved revisionen.
Hvis det ikke sker, vil der formentlig ikke være tid til at tilvejebringe de krævede hjemler i hhv.
havmiljøloven og miljøbeskyttelsesloven, før konventionen træder i kraft. Danmark risikerer således at
misligholde konventionen, når denne træder i kraft, hvis ikke de nødvendige hjemler etableres på et
tidligere tidspunkt. De nødvendige bestemmelser foreslås derfor indført på nuværende tidspunkt, hvor der
alligevel skal ændres i havmiljølovens formål for at kunne administrere skibsophugningsforordningens krav
til skibe (se afsnit 2.1.1.).
Alle nye bestemmelser, der har til formål at implementere de dele af konventionen, der ikke allerede er
gennemført ved forordningen, vil blive udformet som bemyndigelser, for ikke at komme i strid med EU-
retten, hvis forordningen senere hen gennemfører alle konventionens bestemmelser.
Håndhævelsesbestemmelserne vil ikke blive udformet som bemyndigelser, men vil først blive sat i kraft
samtidig med at konventionen træder i kraft, forudsat at de ikke er gennemført ved ændring af
forordningen.
Ingen af de foreslåede regler er i strid med forordningen, idet de enten kan anvendes til at fastsætte
strengere regler som f.eks. kravene til skibe, der sejler under en kontraherende parts flag, eller til at
supplere forordningens bestemmelser, som f.eks. accept af certifikater.
I henhold til konventionens artikel 16, stk. 6, skal et land, der tiltræder konventionen erklære, hvorvidt det
vil kræve udtrykkeligt eller stiltiende godkendelse af den skibsspecifikke skibsophugningsplan. I
overensstemmelse med kommunernes ønske vil Danmark ved tiltrædelsen erklære, at godkendelse af den
skibsspecifikke skibsophugningsplan sker ved stiltiende samtykke.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
8
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
Afsnit 2.1. og 2.2. gennemgår de dele af konventionen, der endnu ikke er hjemmel til at implementere,
samt hvor der er behov for at fastsætte supplerende regler til forordningen.
2.1. Regulering af skibe
2.1.1. Havmiljølovens formål og anvendelsesområde
2.1.1.1. Gældende ret
Det fremgår af bemærkningerne til havmiljøloven fra 1993, at loven skal regulere al forurening fra skibe
inden for lovens territoriale gyldighedsområde, og at miljøbeskyttelsesloven regulerer den landbaserede
forurening af havmiljøet.
Ved en lovændring i 1997 blev formålsbestemmelsen moderniseret, således at også fart, frekvensen af
gennemsejlinger og andre uønskede påvirkninger af naturen og miljøet – herunder havmiljøet – blev
omfattet af lovens reguleringsområde.
Også efter denne udvidelse vil der dog – medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser – skulle være
tale om aktiviteter på havet, der forårsager eller kan forårsage uønskede påvirkninger af naturen og
miljøet.
Havmiljøloven gælder for danske skibe (uanset hvor i verden de befinder sig) samt skibe, der befinder sig på
dansk søterritorium. Loven indeholder hjemmel til at autorisere klassifikationsselskaber til på ministerens
vegne at foretage syns- og certificeringsopgaver, ligesom havmiljøloven også allerede har gennemført de
dele af havnestatskontroldirektivet, der vedrører kontrol med skibes overholdelse af forskellige EU-regler.
Havmiljøloven finder ikke anvendelse på orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så
længe skibet udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste, jf. § 2, stk. 2.
2.1.1.2. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forordningens og konventionens definition af skibe er dækket af havmiljølovens begreb "skibe", jf.
Folketingstidende 1992-93, Tillæg A spalte 7314-7316.
Det vurderes endvidere, at havmiljølovens undtagelse af orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes
af en stat, så længe skibet udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste er i overensstemmelse
med forordningens og konventionens undtagelsesbestemmelser.
Som nævnt ovenfor har havmiljølovens regler sigte på påvirkning af naturen og miljøet fra aktiviteter på
havet, herunder eksempelvis udtømninger, afbrændinger og dumpninger fra skibe samt regulering af
hurtigfærger. Det vurderes derfor, at konventionens og forordningens regulering af skibe, der sigter på at
forebygge og reducere negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet, der forårsages af
skibsophugning, ikke kan rummes inden for havmiljølovens gældende formålsbestemmelse.
Det foreslås derfor, at havmiljølovens formålsbestemmelse (§ 1) udvides til også at kunne medvirke til at
sikre, at ophugning af skibe kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde. Med den foreslåede ændring vil
forordningens krav til skibe kunne administreres efter havmiljøloven og regler fastsat i medfør heraf, i det
omfang der er behov for supplerende regler til forordningen.
Havmiljøloven har allerede hjemmel til at strafsanktionere overtrædelser af bestemmelser fastsat i EU
forordninger vedrørende forhold omfattet af § 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 6, ligesom der i § 58 a er hjemmel til at
fastsætte de nødvendige regler for anvendelse af forordninger vedrørende forhold omfattet af loven.
9
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
Konkret stiller skibsophugningsforordningen bl.a. krav om, at medlemsstaterne skal fastsætte kadencen for
de periodiske syn og fastsætte gyldighedsperiode for fortegnelsescertifikater, hvilket herefter kan ske med
hjemmel i lovens § 58 a. Der kan endvidere fastsættes regler om, hvem der fører tilsyn, og hvordan tilsynet
skal føres, ligesom tilsynsmyndigheden vil have de beføjelser, der følger af loven, herunder om adgang
uden retskendelse.
Ligeledes vil ministeren med hjemmel i den gældende regel i lovens § 48 a kunne autorisere
klassifikationsselskaber til at udstede certifikater og foretage syn på skibe i overensstemmelse med
forordningens regler herom.
Det fremgår af forordningens artikel 6, stk. 5, at skibsrederen er ansvarlig for skibet og træffer
forholdsregler, der sikrer, at skibet til stadighed opfylder kravene i den medlemsstat, under hvis flag skibet
sejler, indtil det tidspunkt, hvor operatøren af skibsophugningsanlægget påtager sig ansvaret for det
pågældende skib. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at operatøren af anlægget kan afvise at
acceptere skibet til ophugning, hvis skibets tilstand ikke væsentlig svarer til oplysningerne i
fortegnelsescertifikatet, herunder hvis del I i fortegnelsen over farlige materialer ikke er korrekt
vedligeholdt og ajourført og ikke afspejler ændringer i skibets konstruktion og udstyr. Under sådanne
omstændigheder har skibsrederen fortsat ansvaret for det pågældende skib. Det foreslås, at havmiljølovens
regler gælder, så længe skibsrederen har ansvaret for skibet, og at miljøbeskyttelseslovens regler gælder,
når operatøren af et dansk skibsophugningsanlæg påtager sig ansvaret for skibet.
2.1.2. Krav til skibe, der sejler under kontraherende parters flag
2.1.2.1. Konventionens krav
I henhold til konventionen skal skibe, der sejler under en kontraherende parts flag, have en fortegnelse
over farlige materialer om bord, der som minimum identificerer de farlige materialer, der er anført i
konventionens appendiks 1 og 2 og indgår i skibets konstruktion eller udstyr, disses placering og
omtrentlige mængder. Skibene skal endvidere have et internationalt fortegnelses- eller
ophugningscertifikat om bord, der bekræfter, at fortegnelsen er i overensstemmelse med konventionens
krav.
Kontraherende parters skibe kan udsættes for inspektion af om skibet har de krævede dokumenter, når
skibet ankommer til en anden kontraherende parts havn eller offshoreterminal.
Konventionen fastætter endvidere at for skibe, der sejler under flag, der ikke hidrører konventionens
parter, skal parterne anvende konventionens krav, som det måtte være nødvendigt for at sikre, at sådanne
skibe ikke nyder større begunstigelse.
2.1.2.2. Gældende ret
Forordningens bilag I indeholder en liste med farlige materialer for hvilke montering eller brug på skibe
forbydes eller begrænses som angivet i bilaget. Det drejer sig konkret om asbest, ozonlagsnedbrydende
stoffer, PCB, PFOS, og antifoulingprodukter og -systemer. Forordningens bilag II indeholder en liste over de
farlige materialer, der skal fremgå af fortegnelsen over farlige materialer. Disse materialer udgør dels alle
de farlige materialer, der er omhandlet i bilag I, samt en række andre farlige materialer såsom cadmium,
bly, kviksølv, radioaktive stoffer m.fl. Skibe, der sejler under en medlemsstats flag, skal have en fortegnelse
om bord, der som minimum identificerer de farlige materialer, der er anført i forordningens bilag II, og som
findes i skibets konstruktion eller udstyr, samt deres placering og omtrentlige mængder. Skibe, der sejler
under tredjelands flag, skal som minimum have en fortegnelse over de farlige materialer, der er anført i
forordningens bilag I. Forordningens bilag svarer til konventionens bortset fra, at forordningens bilag
omfatter flere farlige materialer både på bilag I og II.
10
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
Ovenstående indebærer, at forordningens krav til skibe, der sejler under en EU medlemsstats flag, er
strengere end krævet efter konventionen. Til gengæld opfylder forordningen (endnu) ikke de krav, som
konventionen stiller til skibe, der sejler under kontraherende parters flag, der ikke også er en EU-
medlemsstats flag. Forordningens krav til skibe, der sejler under tredjelands flag er heller ikke tilstrækkelige
til at opfylde konventionens krav om, at sådanne skibe ikke må behandles gunstigere end et skib, hvis
flagstat er part til konventionen.
Ligesom i konventionen er det når skibet anløber en medlemsstat havn eller offshoreterminal at det kan
blive udtaget til inspektion.
2.1.2.3. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at sikre, at Danmark opfylder konventionens krav til skibe ved dens ikrafttrædelse, foreslås det, at
ministeren, til opfyldelse af internationale aftaler, får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at et skib, der
sejler under en kontraherende parts flag, som ikke er en EU medlemsstat, skal have et internationalt
fortegnelses- eller ophugningscertifikat om bord i overensstemmelse med konventionens krav, når det
anløber danske havne eller offshoreterminaler. Det internationale fortegnelsescertifikat eller
ophugningscertifikat bekræfter, at skibet overholder konventionens krav til fortegnelsen over farlige
materialer. Det foreslås endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om, at skibe, hvis flagstat ikke er part
til konventionen, ikke behandles gunstigere end et skib, hvis flagstat er part i konventionen. Sådanne skibe
vil derfor også skulle have en fortegnelse over farlige materialer om bord, samt et skibsspecifikt certifikat
der bekræfter at fortegnelsen overholder konventionens krav.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om straf for
overtrædelse af disse regler.
2.1.3. Kontrol med skibe, der sejler under kontraherende parters flag, tilbageholdelse m.v.
2.1.3.1. Konventionens krav
I henhold til konventionen kan et skib, der sejler under en kontraherende parts flag, blive underlagt
inspektion i en anden parts havn for at fastslå, om skibet er i overensstemmelse med konventionens krav.
Tilsyn med skibe er som udgangspunkt begrænset til at bekræfte, at der ombord på skibet findes et af de
certifikater, som konventionen kræver. Det kan dog også være nødvendigt at skulle foretage et detaljeret
tilsyn, hvis skibets tilstand eller tilstanden af dets udstyr ikke væsentlig svarer til oplysningerne i certifikatet
eller del I i fortegnelsen over farlige materialer eller i begge, eller der er god grund til at tro, at der ikke er
gennemført en procedure om bord på skibet til vedligeholdelse af del I i fortegnelsen over farlige
materialer.
Tilsyn med skibe omfattet af Hong Kong-konventionen udføres under hensyntagen til IMO's vejledning om
tilsyn med skibe under Hong Kong-konventionen (resolution MEPC.223(64)), jf. konventionens artikel 8, stk.
2.
Det følger af vejledningen, at tilsynsmyndigheden skal tjekke, om der er enten et internationalt
fortegnelsescertifikat eller et internationalt ophugningscertifikat - begge suppleret med en fortegnelse over
farlige materialer. Certifikatets gyldighed skal tjekkes, og det skal tjekkes om id nummeret på
fortegnelseslisten svarer til det på certifikatet.
Hvis certifikatet og fortegnelseslisten er gyldig, skal myndigheden begrænse sit tilsyn til eventuelt
indberettede mangler.
11
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
Hvis myndighedens generelle indtryk eller observationer om bord giver god grund til at tro, at skibets
tilstand eller tilstanden af dets udstyr ikke væsentligt svarer til oplysningerne i certifikatet eller fortegnelsen
over farlige materialer, kan myndigheden foretage detaljeret kontrol.
Der foreligger god grund, når:
1) der er bevis for, at der ikke foreligger et certifikat, eller det tydeligvis er ugyldigt
2) der er bevis for, at der ikke foreligger en fortegnelse over farlige materialer, eller at det tydeligvis er
ugyldigt
3) der ikke er identificeret farlige materialer i skibets konstruktion eller udstyr i del I i fortegnelsen over
farlige materialer
4) manglende angivelse af udstyr eller skibskonstruktion på del I i fortegnelsen over farlige materialer som
tilsynsmyndigheden mener indeholder farlige materialer som angivet i bilag 1 og 2
5) der ikke er gennemført en procedure om bord på skibet til vedligeholdelse af del I i fortegnelsen over
farlige materialer.
Hvis det afsløres, at skibet overtræder konventionen, kan den part, der udfører inspektionen, træffe
foranstaltninger for at advare, tilbageholde, afvise eller udelukke skibet fra partens havne. Flagstaten og
IMO skal i så fald underrettes.
Et skib kan tilbageholdes, hvis det ikke har enten et internationalt fortegnelsescertifikat eller et
internationalt ophugningscertifikat, eller hvis skibet ikke overholder de kontrolforanstaltninger med farlige
materialer, som er opført i konventionens appendiks 1. Manglende ajourføring af fortegnelsen over farlige
materialer bør ikke medføre tilbageholdelse, men enhver uoverensstemmelse i fortegnelsen over farlige
materialer bør indberettes til den pågældende flagstats myndighed og afhjælpes inden næste syn.
I henhold til konventionens artikel 3, stk. 4, må skibe, der ikke sejler under en kontraherende parts flag ikke
nyde større begunstigelse end skibe, der sejler under en kontraherende parts flag. Skibe, der ikke sejler
under en kontraherende parts flag kan dog ikke få udstedt et internationalt fortegnelses- eller
ophugningscertifikat. Det fremgår af IMO vejledningen om tilsyn med skibe under Hong Kong-konventionen
(resolution MEPC.223(64) at tilsynsmyndigheden i stedet skal tjekke, at skibet har tilsvarende
dokumentation, og at det har en fortegnelse over farlige materialer.
Af samme vejledning fremgår det at "procedures for Port State Control, 2011, resolution A.1052(27)" skal
supplere vejledningen.
2.1.3.2. Gældende ret
Forordningen har gennemført reglerne om kontrol med udenlandske skibe i to spor. Dels i selve
forordningen, og dels ved at ændre i havnestatskontroldirektivet.
Forordningen bestemmer i artikel 11, at medlemsstaterne skal anvende kontrolbestemmelser for skibe i
overensstemmelse med deres nationale lovgivning under henvisning til havnestatskontroldirektivet
(Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol). Inspektionen
er som udgangspunkt begrænset til en kontrol af, at der om bord findes et gyldigt fortegnelsescertifikat
eller et ophugningscertifikat. Forordningen indeholder endvidere de nødvendige regler om detaljeret
kontrol.
Skibe, der sejler under tredjelands flag, skal have en fortegnelse over farlige materialer om bord.
I forordningens artikel 28 gennemføres der en ændring af direktivet, således at der ved havnestatskontrol
også skal føres tilsyn med, om skibe, der udtages til kontrol, har enten et fortegnelsescertifikat eller en
12
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
overensstemmelseserklæring om bord i henhold til skibsophugningsforordningen. Dvs. at skibe, der sejler
under en EU-medlemsstats flag, bliver undersøgt for, om det har et fortegnelsescertifikat om bord, og
skibe, der sejler under et tredjelands flag, bliver undersøgt for, om de har en overensstemmelseserklæring.
Havnestatskontroldirektivet gælder for ethvert udenlandsk skib, der anløber en havn eller en ankerplads i
en medlemsstat, med henblik på at indgå i en grænseflade mellem skib og havn, og dets besætning.
Direktivet opstiller bl.a. et system for, hvordan inspektion skal foregå, og hvilke skibe der skal udtages.
Direktivet er primært gennemført i Erhvervs- og Vækstministeriets lovgivning om sikkerhed til søs. Som
følge af fordelingen af reguleringen mellem lov om sikkerhed til søs og havmiljøloven, er det havmiljøloven,
som indeholder de nødvendige administrative indgrebsbeføjelser inden for denne lovs område. Der
henvises bl.a. til lov nr. 1275 af 21. december 2011 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
(Implementering af dele af havnestatskontroldirektivet og ændring af regler om indgreb over for skibe).
Det følger af forordningen, at et skib, der sejler under en medlemsstats flag kan advares, tilbageholdes,
afvises eller udelukkes fra havne under en medlemsstats jurisdiktion, hvis det ikke på anmodning fra de
relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat indsender en kopi af fortegnelsescertifikatet eller
ophugningscertifikatet. Det samme gælder for et skib, der sejler under et tredjelands flag, såfremt det ikke
på anmodning fra de relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat indsender en kopi af
overensstemmelseserklæringen.
Ovenstående indebærer, at forordningens krav til kontrol og indgreb over for skibe, der sejler under en EU
medlemsstats flag, er tilstrækkelige til at implementere konventionen. Forordningen opfylder imidlertid
(endnu) ikke de krav, som konventionen stiller i forhold til skibe, der sejler under kontraherende parters
flag, der ikke også er en EU-medlemsstats flag.
Havmiljøloven indeholder i § 42 a og § 43 c bestemmelser, hvorefter miljø- og fødevareministeren bl.a. kan
tilbageholde et skib eller meddele forbud mod, at skibet anløber danske havne. Bestemmelserne kan
imidlertid ikke rumme indgreb over for skibe, der ikke har et af de efter konventionen krævede certifikater,
fordi manglende fortegnelses- eller ophugningscertifikater eller overensstemmelseserklæringer ikke
medfører fare for udtømning eller udledning.
Forordningen fastsætter at i tilfælde af force majeure eller bydende nødvendige sikkerhedshensyn eller for
at reducere forureningsfaren eller gøre den så lille som muligt, eller for at fejl og mangler kan afhjælpes,
give anløbstilladelse til en bestemt havn eller ankerplads, forudsat at skibsrederen eller skibsføreren har
truffet passende foranstaltninger, som opfylder de krav, som den relevante myndighed i den pågældende
medlemsstat har stillet, således at skibet kan anløbe havnen sikkert.
2.1.3.3. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forordningen sondrer (endnu) ikke mellem skibe, der sejler under tredjelands flag, og skibe, der sejler
under en kontraherende parts flag. Det medfører, at forordningens krav til kontrol med skibe, der sejler
under tredjelands flag, og indgrebsbeføjelserne over for disse ikke er tilstrækkelige i forhold til
konventionens krav i forhold til skibe, der sejler under en kontraherende parts flag, som ikke er en EU-
medlemsstats flag.
Det foreslås derfor, at der indsættes bestemmelser (§§ 42 b og 42 c), hvorefter miljø- og
fødevareministeren til opfyldelse af internationale forpligtelser kan advare eller meddele forbud mod, at et
skib fortsætter sejladsen, hvis skibet overtræder krav fastsat i internationale aftaler, der skal sikre, at
ophugning af skibe kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde. Det foreslås endvidere, at ministeren under
de samme betingelser kan meddele forbud mod, at et skib anløber en dansk havn. Bestemmelsen vil skulle
13
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
finde anvendelse over for skibe, der sejler under kontraherende parters flag, der ikke også er en EU
medlemsstat.
Som nævnt under afsnit 2.1.2 ovenfor foreslås indsat en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skibe
skal have de krævede certifikater om bord, når de kommer til en dansk havn eller offshoreterminal. Med de
foreslåede §§ 42 b og 42 c vil ministeren således blive tildelt de indgrebsbeføjelser, som kræves efter
konventionen.
Det foreslås samtidig, at ministeren trods anløbsforbud til en dansk havn kan give tilladelse til anløb af en
bestemt dansk havn, hvis skibets fortsatte sejllads indebærer risiko for tab af menneskeliv eller skade på
miljøet, hvis bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet eller det er med henblik på at
afhjælpe fejl og mangler, ved at indsætte en henvisning til § 43 c, stk. 3.
Tilsyn med skibene kan ske i henhold til den gældende § 45. Regler om tilsynet, herunder om detaljeret
tilsyn, jf. konventionens artikel 8, kan fastsættes med hjemmel i den gældende § 45 c.
Det forventes i øvrigt, at konventionen, når den træder i kraft, vil blive omfattet af
havnestatskontroldirektivet ved vedtagelse af en ændring af havnestatskontroldirektivet.
Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har en aftale med Søfartsstyrelsen om bistand i forbindelse med tilsyn
efter havmiljøloven med skibe. Det forventes at aftalen vil blive udvidet til også at dække dette område.
I lighed med lovens øvrige forbud mod fortsat sejlads og anløbsforbud foreslås det, at sådanne forbud kan
påklages til Ankenævnet for Søfartsforhold, og at klageberettiget er afgørelsens adressat, ligesom
overtrædelse af sådanne forbud kan straffes.
Det foreslås, at ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af de foreslåede §§ 42 b og 42 c. Dette
skal ske samtidig med, at konventionen træder i kraft. Hvis den reviderede forordning indarbejder de
nødvendige indgrebsbeføjelser over for skibe, der sejler under en kontraherende parts flag, og som ikke er
en EU medlemsstat, vil §§ 42 b og 42 c imidlertid ikke blive sat i kraft. Bestemmelsen vil i så fald blive
ophævet ved først givne lejlighed.
2.1.4. Accept af certifikater og certifikaters gyldighed
2.1.4.1. Konventionens krav
Konventionen fastsætter, at et certifikat, der udstedes med en kontraherende parts godkendelse, skal
accepteres af de øvrige parter og skal i alle henseender, der dækkes af konventionen, anses for at have
samme gyldighed, som hvis parterne selv havde udstedt certifikatet. Konventionen stiller endvidere krav
om at et internationalt fortegnelsescertifikat ikke længere er gyldigt ved skibets overførsel til et andet lands
flag.
2.1.4.2. Gældende ret
Forordningen fastsætter, at medlemsstaterne skal acceptere et ophugningscertifikat, udstedt af en anden
medlemsstat, og skal anse det for at have samme gyldighed, som et ophugningscertifikat, de selv har
udstedt. Der er dog ikke pligt til at acceptere fortegnelsescertifikater udstedt af en anden medlemsstat.
Efter forordningens nuværende ordlyd, er der heller ikke pligt til at acceptere certifikater udstedt af en
kontraherende part til konventionen. Havmiljøloven har ingen bestemmelser om accept af certifikater.
2.1.4.3. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
14
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
Der foreslås indsat en bemyndigelse til, at ministeren til opfyldelse af internationale aftaler, kan fastsætte
regler om tilsynsmyndighedens accept af certifikater og deres gyldighed i overensstemmelse med
konventionen.
2.1.5. Håndhævelse
2.1.5.1. Konventionens krav
I henhold til konventionens artikel 10, stk. 2 og 3, skal enhver overtrædelse af konventionen inden for en
parts jurisdiktion forbydes, og der skal etableres sanktioner i henhold til partens lovgivning. De sanktioner,
der følger af en parts lovgivning i henhold til denne artikel, skal være tilstrækkeligt alvorlige til at afskrække
overtrædelse af konventionen, hvor end disse måtte forekomme.
2.1.5.2. Gældende ret:
I henhold til havmiljølovens § 63, stk. 1, skal ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i loven
eller bestemmelser udstedt i medfør af loven ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om
ransagning i sager, som kan medføre frihedsstraf. Det følger endvidere af bestemmelsen, at miljø- og
fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan foretage ransagning i sager om ulovlig
olieudtømning fra platforme, ulovlig udtømning af ballastvand eller brug af ikke funktionsdygtigt anlæg til
behandling af ballastvand, ulovlig bortskaffelse af stoffer eller materialer, eller ulovlig udledning til luften,
efter retsplejelovens regler om ransagning.
I henhold til havmiljølovens § 63 b, stk. 1-3, og § 63 c, stk. 1-3, kan skibe i en række sager om udledning i
strid med loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven tilbageholdes af politiet, miljø- og
fødevareministeren eller den, som miljø- og fødevareministeren bemyndiger dertil. Tilbageholdelse kan
ske, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde, sagsomkostninger eller konfiskation,
herunder værdikonfiskation, dog kun indtil de nævnte beløb er betalt eller der er stillet sikkerhed herfor.
Sker dette ikke inden for 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.
Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rådighed over skibet, da udledningen fandt sted, var
uberettiget i besiddelse af skibet. Miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan
endvidere tilbageholde dokumenter, papirer og andre beviser af lignende karakter.
Det følger af stk. 8 i hhv. § 63 b og § 63 c, at ved iværksættelse af tilbageholdelse finder retsplejelovens
kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de ændringer, der følger af de foregående stykker.
Efter § 63 c, stk. 9, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de i stk. 1-3
nævnte beføjelser, herunder regler vedrørende sikkerhedsstillelse.
Både § 63 b og § 63 c, har i stk. 4-7 bestemmelser om, hvordan tilbageholdelse kan ske, hvis et skib fra
udlandet befinder sig i ydre territorialt farvand under passage eller i den eksklusive økonomiske zone, eller
hvis det udenlandske skib forfølges i umiddelbar forlængelse af overtrædelsen fra et havområde til et andet
havområde, der ligger længere væk fra den danske kyst.
2.1.5.3. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at overtrædelse af den foreslåede § 33 a, stk. 1, skal kunne strafpålægges.
Eftersom skibe bevæger sig globalt, og ikke nødvendigvis anløber en dansk havn igen, kan det være
nødvendigt at tilbageholde skibet, indtil myndigheden har sikret sit krav på betaling af bøde,
sagsomkostninger eller konfiskation.
Både § 63 b og § 63 c handler dog i modsætning til sager om manglende fortegnelsescertifikater eller
ophugningscertifikater om udledning. Endvidere er bestemmelser om tilbageholdelse uden for en
15
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
kontraherendes parts havn eller offshoreterminal ikke relevante for denne type af mangler, der konstateres
ved kontrol når skibet er i havn eller ved en offshoreterminal.
Det foreslås derfor, at indsætte en ny bestemmelse (§ 63 d) om tilbageholdelse for at sikre krav på betaling
af bøde m.m. for skibe, der ikke har det påkrævede certifikat. Det foreslås, hvor det er relevant, at bruge
samme ordlyd som § 63 c, dog vil § 63 c, stk. 4-7, ikke blive gentaget i den nye bestemmelse.
Endvidere foreslås den generelle ransagningsbestemmelse i havmiljølovens § 63, stk. 1, udvidet til også at
omfatte tilfælde, hvor et skib ikke har det efter konventionen krævede certifikat om bord.
2.2. Regulering af skibsophugningsanlæg
2.2.1. Konventionens krav
Konventionen stiller krav om, at skibsophugningsanlæg, der ophugger skibe, for hvilke konventionen finder
anvendelse skal godkendes af en kompetent myndighed i det land, ophugningsanlægget er beliggende.
Konventionen indeholder en række krav til anlægget og forudsætninger for at meddele godkendelse.
Blandt disse skal særskilt nævnes, at skibsophugningsvirksomheder for skibe, for hvilke konventionen finder
anvendelse, kun må acceptere skibe, der overholder konventionens krav samt have dokumentation for
godkendelsen tilgængelig, hvis sådan dokumentation kræves af en skibsreder, der overvejer at ophugge et
skib på det pågældende ophugningsanlæg.
Skibsophugningsvirksomheden skal endvidere underrette den kompetente myndighed i det land, hvor
anlægget ligger, når den gør klar til at modtage et skib til ophugning. Underretningen skal indeholde en
række oplysninger, herunder skibsspecifikke oplysninger, fortegnelse over farlige materialer samt udkast til
den skibsspecifikke skibsophugningsplan til myndighedens godkendelse. Hvis skibet, der skal ophugges, har
et internationalt ophugningscertifikat, skal virksomheden også indberette den planlagte start til den
kompetente myndighed. Indberetningen skal ske efter indberetningsformatet i konventionens appendiks 6
og skal som minimum indeholde en kopi af det internationale ophugningscertifikat. Ophugning af skibet må
ikke igangsættes, før indberetningen er indleveret. Derudover skal virksomheden underrette den
pågældende myndighed, når ophugning af skibet er færdiggjort.
Hvis hændelser eller handlinger på anlægget har den virkning, at godkendelsens vilkår ikke længere er
opfyldt, skal skibsophugningsvirksomheden endvidere underrette den kompetente myndighed, der kan
beslutte at suspendere eller trække godkendelsen tilbage eller kræve, at fejlene afhjælpes.
Det følger endvidere af konventionen, at en godkendelse forudsætter en inspektion af anlægget. I henhold
til IMO's vejledning om godkendelse af anlæg (resolution MEPC.211(63)), er inspektion som led i
godkendelsesprocessen kun påkrævet første gang et anlæg skal godkendes. Ved de efterfølgende
godkendelser, er det op til godkendelsesmyndigheden at vurdere, om der er behov for inspektion.
Hvis en ophugningsvirksomhede afviser en inspektion, skal en meddelt godkendelse suspenderes eller
trækkes tilbage.
2.2.2. Gældende ret
Skibsophugningsanlæg er reguleret efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om forurenende virksomhed,
hvilket bl.a. indebærer, at de ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er meldt godkendelse heraf. De
må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer
forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt, jf. lovens § 33, stk. 1.
16
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
Skibsophugningsforordningen bygger et system ovenpå, således at skibsophugningsvirksomheder, der
ønsker at ophugge en vis type skibe, skal opfylde bestemte krav, godkendes af en kompetent myndighed og
optages på den europæiske liste for skibsophugningsanlæg. Forordningen gennemfører langt de fleste krav
til skibsophugningsanlæg, som stilles efter konventionen.
Forordningen har dog ikke krav om, at et skibsophugningsanlæg kun må ophugge skibe, der, såfremt de er
omfattet af forordningen, overholder forordningens krav, eller at dokumentation for godkendelsen skal
gøres tilgængelig for en skibsreder, der overvejer at ophugge et skib på anlægget. Forordningen stiller
heller ikke krav om, at skibsophugningsvirksomheden skal underrette om hændelser eller handlinger, der
har medført, at godkendelsens vilkår ikke længere er opfyldt.
Endvidere indeholder forordningen ikke krav om, at en godkendelse forudsætter en inspektion af anlægget,
eller at en meddelt godkendelse skal trækkes tilbage, hvis en skibsophugningsvirksomhed modsætter sig
inspektion.
Efter forordningen skal den skibsspecifikke skibsophugningsplan godkendes af den kompetente myndighed
i det land, hvor anlægget ligger. En skibsspecifik skibsophugningsplan er en plan for, hvordan et specifikt
skib skal ophugges. Når planen er godkendt, skal operatøren af skibsophugningsanlægget sende den til
flagstaten og skibsrederen. Herefter kan det endelige syn af skibet foretages og skibsophugningscertifikat
kan udstedes. Skibsrederen giver en kopi af ophugningscertifikatet til skibsophugningsvirksomheden.
Herefter giver operatøren flagstaten besked om, at skibsophugningsvirksomheden er parat til at påbegynde
ophugning af skibet.
Det følger af miljøbeskyttelsesloven §§ 68 og 69, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold
lovliggjort og i så fald meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør.
Tilsynsmyndigheden kan i den forbindelse bl.a. meddele forbud mod fortsat drift.
Det følger endvidere af lovens § 87, stk.1, at tilsynsmyndigheden, hvis det skønnes nødvendigt, uden
retskendelse har adgang til ejendomme for at udføre tilsynsopgaver efter loven, regler udstedt i medfør af
loven eller forordninger på lovens område. Af § 87, stk. 3 fremgår, at politiet yder bistand ved
tilsynsmyndighedens udøvelse af beføjelser.
2.2.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Konventionen stiller ikke som forordningen krav om, at anlæg skal optages på en liste, men godkendelse
efter såvel konventionen som forordningen adskiller sig alligevel på flere punkter fra en miljøgodkendelse
efter miljøbeskyttelsesloven. Som eksempel gælder konventionen kun for ophugning af visse typer af skibe,
og en godkendelse efter konventionen er kun gyldig i maksimalt fem år, men kan fornys - hvorimod en
miljøgodkendelse ikke som udgangspunkt har en begrænset gyldighedsperiode og kan gælde for andre
typer af skibe end de, der er omfattet af konventionen.
Det foreslås på denne baggrund, at de få konventionsbestemmelser i relation til skibsophugningsanlæg, der
ikke er gennemført med forordningen, gennemføres i dansk ret med særskilte bestemmelser i stedet for at
gøre dem til en integreret del af miljøgodkendelsen af skibsophugningsanlæg.
Det foreslås således, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler i relation til
skibsophugningsanlæg, der implementerer de dele af konventionen, som ikke er gennemført med
forordningen. Der kan ikke fastsættes supplerende regler, der ikke er nødvendiggjort af konventionen. Der
vil kunne fastsættes regler med generelle krav til anlægget såvel som regler, der fastsætter, hvilke vilkår en
godkendelse skal indeholde, alt efter, hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt.
17
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
I regler fastsat med hjemmel i den foreslåede § 39 c vil der således kunne fastsættes regler, der sikrer, at et
anlæg ikke må ophugge skibe, der er omfattet af konventionen, hvis skibet ikke opfylder konventionens
krav.
Der vil tillige med hjemmel i bemyndigelsen kunne fastsættes regler, der sikrer, at dokumentation for
godkendelsen er tilgængelig for en skibsreder, der overvejer at ophugge et skib på det pågældende anlæg,
hvis dette kræves af skibsrederen.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler, der sikrer, at en skibsophugningsvirksomhed skal indsende visse
informationer til godkendelsesmyndigheden sammen med udkast til den skibsspecifikke
skibsophugningsplan, herunder skibets fortegnelse over farlige materialer. Ligesom at der vil kunne
fastsættes regler, der sikrer, at en skibsophugningsvirksomhed skal underrette tilsynsmyndigheden, når
den er klar til at ophugge et skib og når ophugningen er afsluttet.
Der vil også kunne fastsættes regler, der sikrer, at skibsophugningsvirksomheden skal underrette om
handlinger eller hændelser, hvorved godkendelsens vilkår ikke længere er opfyldt. En sådan
underretningspligt skal forstås med respekt af de begrænsninger, som lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven) § 10 opstiller. Der
henvises herom til de specielle bemærkninger til bestemmelsen.
Som nævnt ovenfor følger det af konventionen, at den kompetente myndighed i så fald kan reagere ved
enten at suspendere godkendelsen, trække den tilbage eller udstede påbud om, at virksomhede afhjælper
fejlene, jf. forskrift 16. Det vurderes, at forordningen og miljøbeskyttelseslovens regler i §§ 68 og 69 er
tilstrækkelige til at opfylde dette krav.
Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at en godkendelse efter EU-forordningen ikke må meddeles
første gang, førend anlægget er inspiceret, og at godkendelsesmyndigheden skal vurdere behovet for
inspektion ved senere godkendelser. Målet med inspektionen er at tjekke, at den dokumentation, som
skibsophugningsvirksomheden har indsendt til godkendelsesmyndigheden er i overensstemmelse med de
faktiske forhold.
I forhold til danske anlæg, der - inden konventionen finder anvendelse - allerede er optaget på den
europæiske liste, vil inspektionskravet være opfyldt, hvis disse anlæg har haft besøg af tilsynsmyndigheden
i den mellemliggende periode, og det ikke har givet anledning til forbud mod fortsat drift.
Bemyndigelsen vil i det hele kunne anvendes, hvis der viser sig behov for at fastsætte andre krav til
skibsophugningsvirksomheden og den kompetente myndighed, hvis konventionen stiller krav, der ikke
fremgår af forordningen.
Bemyndigelsen kan kun udmøntes, hvis disse krav ikke bliver gennemført i forordningen.
Som nævnt fastlægger konventionen, at en godkendelse skal suspenderes eller trækkes tilbage, hvis
skibsophugningsvirksomheden afviser en inspektion. I lyset af miljøbeskyttelseslovens almindelige regler i §
87 om adgang til ejendom for at udføre tilsynsopgaver m.v. efter loven eller regler i henhold til loven,
vurderes det, at der ikke er behov for at indføre en sådan regel om suspension eller tilbagetrækning af en
meddelt godkendelse.
Det vurderes endelig, at der ikke er behov for hjemmel til at tiltvinge sig adgang til en ejendom med henblik
på at inspicere anlægget forud for godkendelse eller fornyelse af godkendelse. Retsvirkningen af, at
18
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
skibsophugningsvirksomheden nægter adgang til ejendommen vil således være, at
skibsophugningsanlægget ikke kan få meddelt en godkendelse eller fornyelse af godkendelsen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Udvidelse af havmiljølovens anvendelsesområde sikrer, at der er hjemmel til at administrere den del af
skibsophugningsforordningen, der stiller krav til skibe. Ansvaret for forordningen er allerede placeret hos
Miljøstyrelsen/Miljø- og Fødevareministeriet, ligesom der ved forhandlingen af forordningen allerede er
vurderet, hvilke konsekvenser forordningen har for Danmark. Udvidelse af havmiljølovens
anvendelsesområde har derfor i sig selv ikke nogen økonomisk eller administrativ konsekvens for det
offentlige.
De indgrebsbeføjelser, der kan sættes i kraft samtidig med at konventionen finder anvendelse, forudsat at
de ikke er blevet indarbejdet i forordningen, vil ikke medføre en ekstra udgift for det offentlige, fordi der
allerede er en tilsynspligt med udenlandske skibe i henhold til skibsophugningsforordningen. Efter
forordningen er det bare et andet dokument skibe skal fremvise. Lovforslaget indebærer ikke, at der kan
fastsættes regler om at flere skibe skal udtages til tilsyn, eller at tilsynet skal være mere omfangsrigt.
En dansk myndigheds anerkendelse af udenlandske certifikater har ingen økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Det vurderes herefter, at lovforslaget og dets udmøntning ikke vil have væsentlige konsekvenser for det
offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
De foreslåede bemyndigelser til havmiljøloven vil ved deres udmøntning alene have konsekvenser for
udenlandske skibe, der anløber danske havne eller offshoreterminaler. Udvidelse af havmiljølovens
anvendelsesområde har ikke konsekvenser for erhvervslivet, idet kravene til erhvervslivet følger direkte af
forordningen.
Skibsophugningsanlæg kan ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i miljøbeskyttelsesloven blive
underlagt forskellige underretningskrav. I nogle situationer vil der være tale om ny information, som f.eks.
overtrædelse godkendelsens vilkår, og i andre situationer er der tale om at allerede tilgængelig
information, som efter forordningen skal sendes til flagstaten, også skal sendes til en anden myndighed.
Der findes pt. fem skibsophugningsvirksomheder i Danmark. Det vurderes herefter, at lovforslaget og dets
udmøntning ikke vil have væsentlige konsekvenser for dansk erhvervsliv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke har konsekvenser for borgere.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vil ikke i sig selv have miljømæssige konsekvenser. Hong Kong-konventionen og forordningen
om skibsophugning vil globalt set bidrage til en forbedring af beskyttelsesniveauet for både miljø og
arbejdsmiljø i ophugningsnationer udenfor EU – pt. primært i Kina, Indien, Bangladesh og Tyrkiet.
Ophugningsfaciliteter i Danmark forventes i langt overvejende omfang allerede at leve op til forordningens
krav, hvorfor forslaget forventes at have en neutral påvirkning af det miljømæssige beskyttelsesniveau i
Danmark.
7. Forholdet til EU-retten
19
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
1661498_0020.png
Lovforslaget sikrer, at skibsophugningsforordningens krav til skibe kan administreres efter havmiljøloven og
regler fastsat i medfør heraf, i det omfang der er behov for supplerende regler til forordningen.
Lovforslaget sikrer endvidere, at der efter miljøbeskyttelsesloven kan fastsættes de nødvendige krav til
skibsophugningsanlæg og til godkendelsesordningen, i det omfang der er behov for at supplere
forordningens bestemmelser herom.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
…..
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommune og regioner
Administrative konsekvenser for stat,
kommune og regioner
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Lovforslaget vil ikke i sig selv have miljømæssige konsekvenser. Hong Kong-
konventionen og forordningen om skibsophugning vil globalt set bidrage til en
forbedring af beskyttelsesniveauet for både miljø og arbejdsmiljø i
ophugningsnationer udenfor EU – pt. primært i Kina, Indien, Bangladesh og Tyrkiet.
Ophugningsfaciliteter i Danmark forventes i langt overvejende omfang allerede at
leve op til forordningens krav, hvorfor forslaget forventes at have en neutral
påvirkning af det miljømæssige beskyttelsesniveau i Danmark.
Lovforslaget sikrer, at skibsophugningsforordningens krav til skibe kan administreres
efter havmiljøloven og regler fastsat i medfør heraf, i det omfang der er behov for
supplerende regler til forordningen.
Lovforslaget sikrer endvidere, at der efter miljøbeskyttelsesloven kan fastsættes de
nødvendige krav til skibsophugningsanlæg og til godkendelsesordningen, i det
omfang der er behov for at supplere forordningens bestemmelser herom.
JA
NEJ
X
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt x)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at noten til titlen opdateres med de seneste ændringer til havnestatskontroldirektivet, der er
gennemført i direktivform. Ændringer, der er gennemført ved forordninger anføres ikke, idet disse
ændringer ikke skal implementeres.
Til nr. 2
Det foreslås at udvide havmiljølovens formål, således at skibsophugningsforordningens krav til skibe, kan
administreres efter loven. Det indebærer, at loven vil komme til at omfatte krav til skibe, der stilles med
20
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
henblik på at sikre, at skibet kan ophugges miljømæssigt forsvarligt. Det indebærer endvidere, at Hong
Kong-konventionens krav til skibe, der ikke er gennemført ved skibsophugningsforordningen kan
implementeres med hjemmel i havmiljøloven.
Til nr. 3
Det foreslås at overskriften til havmiljølovens kapitel 10 formuleres mere bredt, således at det kommer til
at dække "anden forurening m.v.". Den foreslåede ændring er en konsekvens af at den forslåede § 33 a, se
punkt 4 nedenfor.
Til nr. 4
Der foreslås som noget nyt en bemyndigelse i havmiljøloven til miljø- og fødevareministeren, hvorefter
ministeren til opfyldelse af internationale aftaler kan fastsætte regler om, at skibe skal have en fortegnelse
over farlige materialer om bord, samt et skibsspecifikt certifikat, der bekræfter, at fortegnelsen overholder
krav fastsat i internationale aftaler. Endvidere foreslås det at ministeren kan fastsætte regler om
gyldigheden af certifikaterne samt tilsynsmyndighedens accept af dem.
Bemyndigelsen foreslås indsat for at kunne implementere dele af Hong Kong-konventionen, der vedrører
skibe, som ikke er gennemført ved skibsophugningsforordningen.
Med hjemmel i den foreslåede § 33 a, stk. 1, vil der således kunne fastsættes regler om, at skibe omfattet
af Hong Kong-konventionen, der ikke sejler under en EU medlemsstats flag, skal have et internationalt
fortegnelsescertifikat over farlige materialer eller et internationalt ophugningscertifikat om bord når det
anløber en dansk havn eller offshoreterminal. Der vil også kunne fastsættes regler om, at skibe, hvis
flagstat ikke er part til konventionen, og som heller ikke er en EU medlemsstat, også skal have en
fortegnelse over farlige materialer om bord samt et certifikat, der bekræfter at fortegnelsen overholder
konventionens krav.
I skibsophugningsforordningen er det skibsrederen, der har ansvar for at skibet har de krævede
dokumenter om bord. Tilsvarende foreslås at gælde for krav til skibe, der fastsættes med hjemmel i § 33 a,
stk. 1.
Med hjemmel i den foreslåede § 33 a, stk. 2, vil der kunne fastsættes regler om, at certifikater udstedt til
skibe omfattet af Hong Kong-konventionen, mister deres gyldighed, ved skibets overførsel til et andet lands
flag. Dette er en gennemførelse af konventionens forskrift 14, stk. 2.
Bestemmelsen vil endvidere kunne bruges til at fastsætte regler om, at et certifikat, der udstedes med en
kontraherende parts godkendelse, skal accepteres af danske myndigheder, hvilket er en gennemførelse af
konventionens forskrift 11, stk. 12. Bestemmelsen vil endvidere kunne bruges til at fastsætte regler om, at
danske myndigheder skal acceptere skibsspecifikke certifikater udstedt af relevante myndigheder i
flagstater, der ikke parter til konventionen
I den udstrækning at disse dele af konventionen vil blive gennemført ved revision af forordningen, vil
bemyndigelsen ikke blive udmøntet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren med hjemmel i den foreslåede
§ 42 b
til opfyldelse af
internationale aftaler, for skibe, der sejler under en kontraherende parts flag, hvor den kontraherende part
ikke er en EU medlemsstat, kan advare eller nedlægge forbud mod fortsat sejlads, hvis det afsløres, at de
21
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
overtræder krav fastsat i internationale aftaler om krav til skibe, der skal sikre miljømæssigt forsvarlig
ophugning af dem. Samme indgrebsmuligheder gælder overfor skibe, hvis flagstat ikke er en kontraherende
part, idet konventionen fastsætter, at sådanne skibe ikke skal behandles gunstigere end skibe, hvis flagstat
er part til konventionen.
Forbud mod fortsat sejlads skal forstås i overensstemmelse med konventionens begreb tilbageholdelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren med hjemmel i den foreslåede
§ 42 c
kan udstede
forbud mod, at et udenlandsk skib, der sejler under en kontraherende parts flag, som ikke er en EU
medlemsstats flag, anløber danske havne, hvis det har afsejlet i strid med et forbud efter § 42 b. Det
foreslås dog at § 43 c, stk. 3 finder også anvendelse i sådan en situation, hvilket indebærer, at miljø- og
fødevareministeren kan give tilladelse til anløb af en bestemt dansk havn, hvis skibets fortsatte sejllads
indebærer risiko for tab af menneskeliv eller skade på miljøet, hvis bydende nødvendige sikkerhedshensyn
gør det påkrævet eller det er med henblik på at afhjælpe fejl og mangler.
Søfartsstyrelsen forventes at bistå Miljø- og Fødevareministeriets tilsyn med skibe. Afholdelse af
Søfartsstyrelsens udgifter til tilsyn på havmiljølovens område, vil blive fastlagt i den eksisterende aftale, der
nærmere regulerer samarbejdet mellem Miljø- og fødevareministeriet og Søfartsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3. i de almindelige bemærkninger.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter ved bekendtgørelse, hvornår §§ 42 b og 42 c træder i kraft, således
at ikrafttrædelse kan ske samtidig med at konventionen træder i kraft. Hvis bestemmelserne bliver
indarbejdet i forordningen ved dennes revision, vil de ikke blive sat i kraft men i stedet ophævet ved først
givne lejlighed. Der henvises i øvrigt til den foreslåede ikrafttrædelse i § 3.
Til nr. 6
Det foreslås, at forbud efter §§ 42 b og 42 c kan påklages til Ankenævnet for Søfartsforhold.
Til nr. 7
Det foreslås, at et forbud efter §§ 42 b og 42 c skal kunne påklages af afgørelsens adressat.
Til nr. 8
Det foreslås, at overtrædelser af forbud mod at et skib fortsætter sejladsen samt forbud mod at et skib
anløber danske havne kan strafbelægges således at den primære sanktion er bødestraf og at fængsel kan
komme på tale under nærmere angivne omstændigheder. Udvidelsen af straffebestemmelsen for så vidt
angår krav til skibe i konventionen, er nødvendig for at overholde konventionens artikel 10, stk. 2. Det
følger af denne artikel, at parterne skal fastlægge sanktioner for overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der gennemfører konventionen. Sanktionerne skal tilstrækkelig alvorlige til at afskrække
overtrædelse af konventionen.
Til nr. 9
Det foreslås, at regler der udstedes i medfør af den foreslåede § 33 a, stk. 1, kan strafpålægges således at
den primære sanktion er bødestraf og at fængsel kan komme på tale under nærmere angivne
omstændigheder og af tilsvarende årsager som beskrevet under nr. 8.
Til nr. 10
Det foreslås, at ransagning i sager om manglende certifikater kan udføres af miljø- og fødevareministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil, efter retsplejelovens regler om ransagning.
22
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
Til nr. 11
Det foreslås at skibe i sager om manglende certifikater skal kunne tilbageholdes, hvis det er nødvendigt for
at sikre et krav om betaling af bøde m.v.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren til opfyldelse af internationale aftaler kan fastsætte regler, der
i nødvendigt omfang supplerer kravene til skibsophugningsanlæg og godkendelsesordningen efter skibs-
ophugningsforordningen.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er hjemmel til at fastsætte regler i relation til
skibsophugningsanlæg, der implementerer de dele af konventionen, som ikke er gennemført med
forordningen.
Der kan kun fastsættes supplerende regler, der er nødvendiggjort af konventionen.
Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse (§ 39 c) vil der kunne fastsættes regler om at
skibsophugningsvirksomheder kun må acceptere skibe, for hvilke konventionen finder anvendelse, der
overholder konventionens krav og at virksomheden skal have dokumentation for godkendelse tilgængelig,
hvis sådan dokumentation kræves af en skibsreder. Dette vil være en gennemførelse af konventionens
forskrift 17, stk. 2.
Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil der for at gennemføre konventionens forskrift 16, stk. 2,
kunne fastsættes regler om, at godkendelse af om en skibsophugningsvirksomhed kan komme på EUs liste
over godkendte anlæg kræver en forudgående inspektion af anlægget.
Endvidere kan ministeren for at overholde konventionens forskrift 16, stk. 6, fastsætte regler om, at
skibsophugningsvirksomheden skal underrette godkendelsesmyndigheden, hvis hændelser eller handlinger
på skibsophugningsanlægget har den virkning, at godkendelsens vilkår ikke længere er opfyldt.
Indberetningspligten vurderes ikke at være i strid med hverken EMRK art. 6 eller retssikkerhedslovens § 10
om retten til ikke at inkriminere sig selv. En virksomhed kan således ikke påberåbe sig § 10 i en situation,
hvor den selv ved, at den har overtrådt reglerne, og derfor ikke ønsker at indsende oplysningerne, men
hvor myndigheden ikke har oplysninger, der giver grundlag for en konkret mistanke. En myndighed må
gerne afkræve oplysninger, hvis myndigheden ikke har en konkret mistanke. Konkret mistanke kræver, at
man har nogle objektive kendsgerninger, der med en vis sandsynlighed tyder på, at der er foregået noget
strafbart. Hvis der er tale om et hændeligt uheld, dvs. hvor der hverken er handlet forsætligt eller
uagtsomt, og dermed ikke foregået noget strafbart, finder § 10 ikke anvendelse. Hvis myndigheden
vurderer, at § 10 finder anvendelse, og virksomheden er pålagt at afgive oplysninger, skal myndigheden
meddele virksomheden, at den ikke er forpligtet til at afgive dem.
Det foreslås, at manglende underretning strafpålægges, jf. § 2, nr. 2, om den foreslåede ændring til § 110,
stk. 3.
Med bestemmelse kan der også fastsættes regler om, at skibsophugningsvirksomheden, når den gør klar til
at modtage et skib til ophugning, udover den skibsspecifikke skibsophugningsplan, der skal sendes til den
kompetente myndighed til godkendelse, også skal give den kompetente myndighed en række oplysninger
om skibet i overensstemmelse med forskrift 24, stk. 2. Der kan endvidere, fastsættes regler om, at hvis
23
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
1661498_0024.png
skibet har et internationalt ophugningscertifikat, skal indberetningen ske efter indberetningsformatet i
konventionens appendiks 6 og skal som minimum indeholde en kopi af ophugningscertifikatet i
overensstemmelse med forskrift 24, stk. 3.
Endvidere kan der til gennemførelse af konventionens forskrift 25 fastsættes regler om, at den erklæring
om færdiggørelse, som skibsophugningsvirksomheden skal sende til skibets flagstat i henhold til
forordningen, også skal sendes til den kompetente myndighed, og at den skal udarbejdes som angivet i
konventionens appendiks 7.
Udmøntning af bestemmelsen vil medføre, at skibsophugningsvirksomheden skal sende informationen
både til skibets flagstat og til kommunalbestyrelsen. Det antages at virksomheden kan sende informationen
elektronisk, og at det derfor ikke vil være en væsentlig byrde for dem.
Bemyndigelsen vil i det hele kunne anvendes, hvis der viser sig behov for at fastsætte andre krav til
skibsophugningsvirksomheden og den kompetente myndighed, hvis konventionen stiller krav, der ikke
fremgår af forordningen.
Det foreslås, at manglende underretning strafpålægges, jf. § 2, nr. 2, om den foreslåede ændring til § 110,
stk. 3
Til nr. 2
Det foreslås, at der i regler udstedt i medfør af den foreslåede § 39 c, stk. 2 og 3 kan fastsættes straf af
bøde, og at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2017, idet det forventes, at forordningen vil finde anvendelse fra
det tidspunkt. Der vil herefter med samme ikrafttrædelsestidspunkt kunne fastsættes de nødvendige regler
til at supplere konventionens krav, hvor dette ikke fuldt ud måtte være sket som led i den kommende
revision af forordningen.
Det foreslås dog, at miljø- og fødevareministeren kan bestemme, hvornår § 1, nr. 5, skal træde i kraft. Dette
skyldes, at det endnu ikke vides, om forordningen indarbejder indgrebsbeføjelser overfor skibe, der sejler
under kontraherende parters flag, og som ikke er en EU medlemsstats flag, herunder om dette sker
rettidigt i forhold til konventionens ikrafttrædelsestidspunkt. Hvis dette sker, vil § 1, nr. 5, om de foreslåede
§§ 42 b og 42 c i havmiljøloven ikke blive sat i kraft.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Da havmiljøloven kan sættes i kraft for
Grønland, foreslås det, at også de foreslåede ændringer af havmiljøloven kan sættes i kraft for Grønland
med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
24
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
1661498_0025.png
§1
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1616. af 10.december 2015,
som ændret ved § 2 i lov nr. 1499 af 23. december
2014, § 2 i lov nr. 427 af 18. maj 2016 og § 3 i lov nr.
634 af 18. juni 2016, foretages følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206,
side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende
2006, nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv
94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og
standarder for organisationer, der udfører
inspektion
og
syn
af
skibe,
og
for
søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse
dermed, EF-Tidende 1994, nr. L 319, side 20, som
senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/84/EF af 5. november 2002, EF-
Tidende 2002, nr. L 324, side 53, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27.
juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og
trafikinformationssystem
for
skibsfarten
i
Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv
93/75/EØF, EF-Tidende 2002, nr. L 208, side 10, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/17/EF af 23. april, EU-Tidende 2009, nr. L 131,
side 101, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed
for offentlig deltagelse i forbindelse med
udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse,
EU-Tidende 2003, nr. L 156, side 17, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-
Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF
af 15. marts 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 102, side
15, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra
skibe og om indførelse af sanktioner for
overtrædelser, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 11,
25
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
1661498_0026.png
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/123/EF af 21. oktober 2009, EU-
Tidende 2009, nr. L 280, side 52, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23.
april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009,
nr. L 131, side 57, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009
om beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave),
EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12.
juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af
direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178,
side 66.
1.
I
fodnoten
til lovens titel indsættes efter: "dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF
af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende
2009, nr. L 131, side 57,": "som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/38/EU af 12.
august 2013 om ændring af direktiv 2009/16/EF om
havnestatskontrol, EU-Tidende 2013, L 218, s. 1,”.
§ 1.
Loven skal medvirke til at værne natur og miljø,
så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt
grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2. Med denne lov tilsigtes at forebygge og
begrænse forurening og anden påvirkning af natur
og miljø, herunder særligt havmiljøet, fra
aktiviteter, der kan1)bringe menneskets sundhed i
fare,
2)skade natur- og kulturværdier på og i havet,
herunder havbunden,
3)være til gene for den retmæssige udnyttelse af
havet eller
4)forringe rekreative værdier eller aktiviteter.
Stk. 3. Loven skal endvidere sikre opretholdelsen af
et beredskab til indsats mod forurening på havet,
på kyster og i havne.
2.
I
§ 1
indsættes som
stk. 4:
"Stk.
4.
Loven skal herudover medvirke til at sikre,
at ophugning af skibe kan ske på en miljømæssig
forsvarlig måde.”
Kapitel 10
Anden forurening
3.
Overskriften til
kapitel 10
affattes således:
”Kapitel 10
Anden forurening m.v.”
4.
Efter § 33 indsættes i
kapitel 10:
"§
33 a.
Miljø- og fødevareministeren kan til
26
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
1661498_0027.png
opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler
om, at skibe skal have en fortegnelse over farlige
materialer om bord på skibet, samt et skibsspecifikt
certifikat, der bekræfter, at fortegnelsen overholder
krav fastsat i internationale aftaler.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan til
opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler
om gyldigheden og om tilsynsmyndighedens accept
af certifikater som nævnt i stk. 1, der er udstedt af
andre lande."
5.
Efter § 42 a indsættes:
Ӥ 42 b.
Miljø- og fødevareministeren kan til
opfyldelse af internationale aftaler advare eller
udstede forbud mod, at skibet fortsætter sejladsen,
hvis skibet overtræder krav fastsat i internationale
aftaler, der skal sikre, at ophugning af skibe kan ske
på en miljømæssig forsvarlig måde.
§ 42 c.
Miljø- og fødevareministeren kan under de
betingelser, der er nævnt i § 42 b, udstede forbud
mod, at et skib anløber danske havne. § 43 c, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.”
§ 51 a.
Forbud eller påbud efter § 42 a, § 43 eller §
43 c, stk. 1 eller 2, over for skibe og platforme kan
påklages til Ankenævnet for Søfartsforhold, der er
nedsat i medfør af lov om sikkerhed til søs.
Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2.
I forbindelse med behandling af en klagesag
efter stk. 1 indhenter Ankenævnet for
Søfartsforhold en udtalelse om sagen fra en af
miljø- og fødevareministeren udpeget sagkyndig.
Stk. 3.
Klage efter stk. 1 indgives til Ankenævnet for
Søfartsforhold.
Stk. 4.
Klage efter stk. 1 skal være indgivet inden 4
uger fra afgørelsens meddelelse. Når offentlig
annoncering finder sted, jf. § 49, stk. 2, regnes
klagefristen dog altid fra annonceringens dato. Hvis
klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag,
forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
6.
I § 51 a ændres ”§ 42 a, § 43” til: ”§§ 42 a – 42 c,
43”.
§ 52.---
Stk. 2-4.----
27
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
1661498_0028.png
Stk. 5. Et forbud eller påbud efter § 42 a, § 43 eller §
43 c, stk. 1 eller 2, kan påklages af afgørelsens
adressat.
Stk. 6.---
7.
I § 52, stk. 5, ændres ”§ 42 a, § 43” til: §§ 42 a –
42 c, 43”.
§ 59.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1-2)---
3)undlader at efterkomme et forbud eller påbud
efter § 42 a eller § 43, stk. 1 og 2, 164 forbud efter §
43 c, stk. 1 og 2, eller § 45 d, stk. 2, eller påbud efter
§ 34 a, stk. 2 og 3, eller § 47 e,
4-7)--
Stk. 2-4.---
8.
I § 59, stk. 1, nr. 3, indsættes efter ”§ 42 a”: ",
forbud efter §§ 42 b eller 42 c, forbud eller påbud
efter”.
§ 61.
I regler, der udstedes i henhold til § 11, stk. 3,
§§ 14 og 17-19, § 19 b, stk. 2-5, § 20, stk. 2 og 3, §
22, stk. 2 og 3, § 23, stk. 2, § 24, § 24 a, stk. 2-5, §§
28 og 30, § 31, stk. 4, §§ 32, og 33, § 34 a, stk. 3, §§
39-41 og 47, § 47 g, stk. 2, § 55, stk. 2 og 3, 169 § 55
a og § 58 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det
kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til
fængsel i indtil 2 år under tilsvarende
omstændigheder som anført i § 59, stk. 3. For
overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan det
dog alene fastsættes, at straffen kan stige til
fængsel i indtil 2 år under tilsvarende
omstændigheder som anført i § 59, stk. 4.
Stk. 2. ---
9.
I
§ 61, stk. 1,
indsættes efter "§ 33,": " § 33 a, stk.
1,".
§ 63.
Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser
udstedt i medfør af loven skal ske i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om
ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf. Ransagning i sager om ulovlig
olieudtømning fra skibe, jf. kapitel 2, kan udføres af
forsvarsministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, efter retsplejelovens regler om
ransagning. Ransagning i sager om ulovlig
olieudtømning fra platforme, jf. kapitel 2, ulovlig
udtømning af ballastvand eller brug af ikke
funktionsdygtigt anlæg til behandling af
ballastvand, jf. kapitel 5 a, ulovlig bortskaffelse af
stoffer eller materialer, jf. § 30, eller ulovlig
10.
I
§ 63, stk. 1, 3. pkt.
erstattes: "eller ulovlig
udledning til luften, jf. regler fastsat i medfør af §
32" med: ulovlig udledning til luften, jf. regler
fastsat i medfør af § 32, eller manglende certifikat,
jf. regler fastsat i medfør af § 33 a, stk. 1"
28
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
1661498_0029.png
udledning til luften, jf. regler fastsat i medfør af §
32, kan udføres af miljø- og fødevareministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil, efter
retsplejelovens regler om ransagning.
Stk. 2-7.---
11.
Efter § 63 c indsættes:
"§
63 d.
Skibe kan i sager om manglende certifikater
i strid med regler fastsat i medfør af § 33 a,
tilbageholdes af politiet, miljø- og
fødevareministeren eller den, som miljø- og
fødevareministeren bemyndiger dertil.
Stk.2.
Tilbageholdelse kan ske, hvis det er
nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde,
sagsomkostninger eller konfiskation, herunder
værdikonfiskation, dog kun indtil de nævnte beløb
er betalt eller der er stillet sikkerhed herfor. Sker
dette ikke inden for 2 måneder efter sagens
endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i
skibet.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, kan endvidere
tilbageholde dokumenter, papirer og andre beviser
af lignende karakter
Stk. 4.
Ved iværksættelse af tilbageholdelse finder
retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse
anvendelse med de ændringer, der følger af stk. 1-
3.
Stk. 5.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om udøvelsen af de i stk. 1-3
nævnte beføjelser, herunder regler vedrørende
sikkerhedsstillelse."
§2
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1317 af 19. november 2015, som ændret ved § 4 i
lov nr. 132 af 16. februar 2016 og lov nr. 457 af 25.
maj 2016, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 39 b indsættes:
"§ 39 c.
Miljø- og fødevareministeren kan til
opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler,
der i nødvendigt omfang supplerer kravene til
skibsophugningsanlæg og godkendelsesordningen
efter EU-forordningen om ophugning af skibe.”
§ 110.---
Stk. 2.---
Stk. 3.
I regler og forskrifter, der udstedes i medfør
2.
I
§ 110, stk. 3,
indsættes efter "§ 39 b, stk. 2,": " §
29
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 603: Udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
1661498_0030.png
af §§ 7-10, §§ 12-16, § 17, stk. 3, § 18, § 19, stk. 5-7,
§ 19 a, § 27, stk. 3, § 31, stk. 3, § 32 a, stk. 2 og 3, §
35, § 35 a, § 35 b, § 35 c, § 37 b, stk. 2, § 39, stk. 4, §
39 b, stk. 2, § 44, § 45, stk. 2, 4, 5 og 7, § 45 b, § 45
d, § 46 a, stk. 2, § 46 b, § 47, stk. 2,§ 48, § 50 a, stk.
3, § 50 c, § 50 d, § 51, § 53, § 53 c, stk. 3, § 55 c, stk.
2, § 56, stk. 3, § 72 a, stk. 3, § 89, stk. 2, og § 89 a,
kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere
fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2
år under tilsvarende omstændigheder som anført i
stk. 2.
Stk. 4-11.---
39 c,".
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Miljø- og Fødevareministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 5-8..
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §
1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
30