MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 597: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler (nedsættelse af miljøbidrag), fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 597
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med

ophugning og skrotning af biler

(nedsættelse af miljøbidrag)

§1

I lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 867 af 3. juli 2015 foretages følgende ændring:

§ 3

ændres »101 kr.« til: »84 kr.«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1.

1.2.

Lovforslagets hovedindhold

Lovforslagets baggrund og formålet med skrotningsgodtgørelsen

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1.

Nedsættelse af miljøbidraget

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte virksomheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Fra 2014 til 2016 er der sket et markant fald i udbetalingen af skrotningsgodtgørelser, hvilket har

akkumuleret et overskud inden for bilskrotningsordningen, som skal nedbringes frem til og med

2020. Formålet med lovforslaget er derfor at foreslå en nedsættelse af miljøbidraget fra 101 kr. til

84 kr. Som et yderligere bidrag til at sikre den nødvendige økonomiske balance inden for

bilskrotningsordningen forventer miljø- og fødevareministeren at ændre bekendtgørelse om

opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse i forbindelse med ophugning og

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 597: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler (nedsættelse af miljøbidrag), fra miljø- og fødevareministeren

skrotning af biler, så skrotningsgodtgørelsen forhøjes fra 1.500 kr. til 2.200 kr. Herved forventes

andelen af biler, der skrottes lovligt, at stige op mod 90 %, hvilket øger andelen af miljømæssigt

korrekt behandlede skrotbiler.

1.2. Lovforslagets baggrund og formålet med skrotningsgodtgørelsen

Ved ordningens etablering i 2000 blev et miljøbidrag på 90 kr. og skrotningsgodtgørelse på 1.500

kr. indført. Miljøbidraget, som de danske bilejere betaler årligt sammen med den lovpligtige

ansvarsforsikring, finansierer ordningen og skrotningsgodtgørelsen, som udbetales til bilejeren, når

denne afleverer sit udtjente køretøj til en lovpligtig affaldsbehandling. Formålet med

skrotningsgodtgørelsen er at give den enkelte bilejer et økonomisk incitament og finansiere

omkostningen ved at aflevere sin udtjente bil hos en godkendt og miljø- eller kvalitetscertificeret

autoophugger med henblik på at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af den udtjente bil.

I 2007 blev der som følge af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september

2000 om udrangerede køretøjer indført producentansvar for både nye og gamle biler. Det betyder,

at enhver bilproducent/importør skal sikre, at en bilejer kan aflevere sin udtjente bil til en godkendt

ophugger uden omkostninger. De danske bilimportører har til dette formål etableret en kollektiv

ordning (Refero), som omfatter ca. 40 ophuggere ud af de ca. 220 godkendte ophuggere. Hos de

ophuggere, som indgår i Refero-ordningen, kan bilejere aflevere udtjente biler uden omkostninger.

Ophuggere, der ikke er en del af denne ordning, kan tage penge for at modtage udtjente biler.

Producentansvaret omfatter kun selve miljøbehandlingen og dækker derfor ikke omkostninger til

transport til ophuggeren og administration i forhold til afmelding i motorregisteret m.v. I dag koster

det typisk 500 kr. for transport af en udtjent bil til nærmeste ophugger og 250 kr. for administration i

forhold til afmelding i motorregisteret, indsendelse af anmodning om skrotningsgodtgørelse m.v.

Desuden kan ophuggeren opkræve betaling for affaldshåndteringen, hvis væsentlige dele mangler

på den udtjente bil. Dette følger af EU-direktivet om udrangerede køretøjer og er reguleret i § 18 i

bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.

Af bestemmelsen fremgår det, at beløbet højst må svare til materialeværdien af de manglende

komponenter, og at det højst må udgøre 300 kr. for en manglende motor, 100 kr. for en manglende

gearkasse og 100 kr. for en manglende katalysator. Bilejeren kan vælge selv at varetage

administrationen samt selv at transportere sin udtjente bil til ophuggeren.

Som følge af det producentansvar, der trådte i kraft i 2007, fungerer ordningen med

skrotningsgodtgørelse i dag som supplerende incitament til at aflevere udtjente biler hos

godkendte ophuggere, fordi der oveni muligheden for at aflevere sin udtjente bil uden

omkostninger gives en økonomisk præmie, som kan dække eventuelle omkostninger til transport

m.v.

Behovet for nu at justere miljøbidraget er opstået, fordi et tidligere underskud på ordningen på 200

mio. kr., der nødvendiggjorde den seneste revision i 2013, er vendt til et overskud på 77,6 mio. kr.

primo 2016. Overskuddet forventes at vokse til ca. 176 mio. kr. ultimo 2016. Den hurtige afvikling

af underskuddet skyldes et markant fald i antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser siden 2014,

da der i perioden mellem 2012-2013 blev skrottet færre biler. Dette vender en tendens fra 2009-

2013, hvor antallet af skrotninger steg fra år til år. Det akkumulerede overskud skal nedbringes, og

det foreslås derfor, at miljøbidraget nedsættes fra 101 kr. til 84 kr. Der bør ikke opkræves et højere

miljøbidrag end nødvendigt for at sikre miljøhensynene bag ordningen, og ordningen bør ikke

generere overskud.

Skrotningsgodtgørelsens størrelse reguleres af miljø- og fødevareministeren via bekendtgørelse

om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og

skrotning af biler. Skrotningsgodtgørelsen forventes sat op fra 1.500 kr. til 2.200 kr. pr. 1. januar

2017 ved en bekendtgørelsesændring. Det er forbundet med relativt stor usikkerhed at vurdere,

hvordan udviklingen i antallet af skrottede biler vil være fremadrettet. De foreslåede satser

forventes at nedbringe det akkumulerede overskud over en fireårig periode (2017-2020).

2. Hovedpunkt i lovforslaget

2.1. Nedsættelse af miljøbidraget

2.1.1. Gældende ret

I 1999 vedtog Folketinget lov nr. 372 af 2. juni 1999 om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse

med ophugning og skrotning af biler, se L 216, FT 1998-1999, FF 6004, 7135, 7395, Till. A 5238,

Till. B 1026 og 1374, Tillæg C 820. Loven er senere ændret ved lov nr. 385 af 6. juni 2002, se L

132, FT 2001-2002, 2. samling, FF 2957, 6148, 6536, Till. A 3652, Till. B 467, Till. C 437, og lov nr.

428 af 6. juni 2005, se L 111, FT 2004-2005, 2. samling, FF 793, FF 3489, FF 3631, Till. A 4357,

Till. B 584 og Till. C 256, og lov nr. 1629 af 26. december 2013, se L 31, FT 2013-2014, og lov nr.

177 af 24. februar 2015, se L 71, FT 2014-15. Loven indførte en ordning, hvorefter alle ejere af en

person- eller varebil skal betale et årligt miljøbidrag til brug for finansiering af en

skrotningsgodtgørelse, som udbetales til bilejeren, når denne afleverer sit udtjente køretøj til en

godkendt ophugger.

Ifølge lovens § 3 udgør miljøbidraget, som ejeren af en person- eller varebil opkræves årligt via

den lovpligtige ansvarsforsikring, 101 kr. Det følger af lovens § 6, stk. 4, at ministeren fastsætter

størrelsen af godtgørelsen. Beløbet er i dag fastsat til 1.500 kr. i § 8 i bekendtgørelse om

opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og

skrotning af biler.

2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skrotbiler anses generelt for at være en værdifuld ressource pga. jern- og metalgenanvendelse og

genbrug af reservedele. De seneste mange år har jern- og metalpriserne været høje, hvilket

betyder, at skrotbiler har været en eftertragtet vare. Den tendens har nu ændret sig, da jern- og

metalpriserne er blevet væsentligt lavere. Konkurrencen på prisen på anskaffelse af skrotbiler

kombineret med et stort fald i jernprisen gør miljøbehandling af biler urentabel og har bragt den

lovlige ophuggerbranche i krise. Det ulovlige bilskrotmarked, som udgøres af alle andre måder at

bortskaffe skrotningsmodne biler på end ved korrekt miljøbehandling hos registrerede

autoophuggere, skaber konkurrence til det lovlige bilskrotmarked. Branchen har oplyst overfor

miljø- og fødevareministeriet, at den er trængt, og at mange ophuggerpladser må afvikles.

Formålet med skrotningsordningen er, at bilerne afleveres til skrotning hos de registrerede

autoophuggere, som skal udføre korrekt miljøbehandling af skrotbilerne. Derfor skal skrotbiler

ifølge lovgivningen skrottes hos de registrerede autoophuggere. Det vurderes, at

skrotningsgodtgørelsens størrelse har betydning for at fastholde, at skrotbiler afleveres hos

godkendte autoophuggere og ikke ender i illegale affaldsstrømme. For at imødekomme branchen

og fastholde arbejdspladser samt for at sikre, at biler bliver afleveret til en lovlig og miljømæssigt

forsvarlig affaldsbehandling, forventes skrotningsgodtgørelsen at blive sat op.

Ordningen er statsfinansiel neutral og skal balancere over en fireårig periode, jf. Finansministeriets

budgetvejledning. Miljøordningen er svær at styre økonomisk, da udgifterne typisk er svære at

forudsige, fordi flere faktorer påvirker økonomien, og antallet af skrottede biler varierer meget fra år

til år. Derfor er det tidligere end forudsat nødvendigt at justere miljøbidraget og

skrotningsgodtgørelsen for at opnå økonomisk balance i ordningen. Det er forbundet med relativt

stor usikkerhed at vurdere, hvordan udviklingen i antallet af skrottede biler vil være fremadrettet.

Ved nedsættelse af miljøbidraget og forhøjelse af skrotningsgodtgørelsen tilstræbes det, at det

akkumulerede overskud gradvist afvikles frem til udgangen af 2020, hvor det vurderes, at

ordningen vil være i balance.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, kan der dog senere ske en

regulering af skrotningsgodtgørelsens størrelse, hvis udviklingen i bilbestanden og antallet af

udtjente biler bliver anderledes end forudsat. Den foreslåede justering udgør en plan for

nedbringelse af det akkumulerede overskud over fire år fra 2017-2020, og der kan vise sig behov

for igen at justere bidraget i lyset af den relativt store usikkerhed, der er forbundet med at vurdere

udviklingen i antallet af biler, der skrottes.

Miljøbidraget udgjorde oprindeligt 90 kr., men blev ved lov nr. 385 af 6. juni 2002 om ændring af

lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler (se L 132, FT

2001-2002, 2. samling) nedjusteret til 60 kr. for at bidrage til at afvikle et akkumuleret overskud.

Overskuddet blev oparbejdet, idet der ikke blev skrottet så mange biler, som forventet ved

etablering af ordningen. På samme tidspunkt blev skrotningsgodtgørelsen opjusteret fra 1.500 kr.

til 1.750 kr., idet omkostningerne til affaldsbehandling blev øget som følge af skærpede EU-krav til

genanvendelse af glas og plast fra udtjente biler. Da der blev indført producentansvar i 2007

ændrede ordningen karakter og fungerede derfra som supplerende incitament til at aflevere

udtjente biler hos godkendte ophuggere. Skrotningsgodtgørelsen blev i forbindelse med indførelse

af producentansvar i 2007 fastholdt på 1.750 kr. I 2013 blev miljøbidraget og

skrotningsgodtgørelsen justeret, hvor miljøbidraget blev forhøjet fra 60 kr. til 101 kr. (se L 31, FT

2013-2014), og skrotningsgodtgørelsen blev sat ned til 1.500 kr. ved ændring af bekendtgørelsen.

Ved sidste justering af miljøbidraget i 2013 indgik det i overvejelserne, om ordningens ekstra

incitament var nødvendigt. Det blev overvejet, om producentansvar og lovpligtig aflevering til

korrekt miljøbehandling i tilstrækkelig grad varetog miljøhensynet. Vurderingen var dengang, at en

velfungerende skrotningsordning forebygger risikoen for, at flere ville vælge ulovlig ophugning,

eller at antallet af efterladte biler ville stige. Det blev derfor besluttet at justere satserne for at

opretholde en velfungerende skrotningsordning samt at evaluere ordningen efter et år, dvs. i 2015.

Endvidere gennemføres en grundig analyse af behovet for ekstra incitament på længere sigt.

Deloitte har på Miljøstyrelsens foranledning evalueret ordningen, herunder effekten af

skrotningsgodtgørelsen. Evalueringen konkluderer, at ordningen har opfyldt sit formål og bevirker,

at mange biler afleveres til lovlig skrotning. Men evalueringen forholder sig kritisk til

skrotningsgodtgørelses størrelse, idet der i perioden 2012-2013 er foretaget færre lovlige

skrotninger på grund af den lavere skrotningsgodtgørelse. Evalueringen peger på, at det sorte

marked har opnået et ganske betydeligt omfang, og risikoen ved en lav skrotningsgodtgørelse er,

at den mister sin kraft som incitament til, at bilejeren afleverer sin bil hos godkendte og

registrerede autoophugger.

Ifølge beregninger vil en skrotningsgodtgørelse på 2.200 kr. forventeligt bevirke, at op mod 90 % af

bilskrotningerne i Danmark vil blive udført af godkendte og miljø- eller kvalitetscertificerede

autoophuggere, hvilket vil øge kvaliteten af behandlingen af skrotbilen og må forventes at medføre

en fordel for miljøet. Det ulovlige marked forventes således at blive reduceret fra 20-25 procent til

10 procent. Beregningerne viser dog, at estimering af effekterne af en skrotningsgodtgørelse over

2.000 kr. er behæftet med stor usikkerhed. En forhøjelse af skrotningspræmien vil øge incitamentet

til at aflevere den udtjente bil til en godkendt ophugger og vurderes at gøre det attraktivt for

bilejeren at aflevere sin udtjente bil frem for at henstille den enten på privat grund, offentlig vej eller

i naturen eller aflevere den til en autoophugger uden godkendelse. Begrundelsen for forøgelsen af

skrotningsgodtgørelsen er således miljømæssig.

Ordningen vil blive evalueret et år efter lovens ikrafttræden med hensyn til økonomi og miljøeffekt.

Evalueringen vil blive finansieret over miljøbidraget. For desuden at styrke ordningens miljøeffekter

vil der fortsat blive afholdt informationskampagner om ordningen, så det sikres, at borgerne er

informeret om korrekt adfærd i forhold til håndtering af udtjente biler, herunder muligheden for at få

udbetalt skrotningsgodtgørelse. Det årligt forventede budget til informationskampagner skal

således også anvendes på at forebygge skrotning hos uautoriserede ophuggere. Dette kan dels

ske ved at oplyse forbrugerne om muligheden for skrotningsgodtgørelse og om, at det ikke er

lovligt at gøre brug af en ophugger, der ikke er miljøgodkendt efter reglerne i

miljøbeskyttelsesloven og ikke er certificeret efter reglerne i bilskrotningsbekendtgørelsen, og dels

ved at vejlede kommunerne nærmere om kommunernes håndhævelse af disse regler.

Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne via den lovpligtige ansvarsforsikring, jf. lovens §

4. Øvrige bestemmelser vedr. opkrævning af miljøbidraget fremgår af § 1 i bekendtgørelse om

opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse i forbindelse med ophugning og

skrotning af biler. En ændring af miljøbidraget kræver ændringer i forsikringsselskabernes

databaser og faktureringssystemer.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Nedsættelsen af miljøbidraget og forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil hverken have positive

eller negative økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.

Ordningen er statsfinansiel neutral og skal hvile i sig selv. Det skal, jf. Finansministeriets

budgetvejledning 2016, tilstræbes, at ordningen balancerer over en løbende 4-årig periode fra og

med regnskabsåret. I lovforslaget arbejdes med en nedbringelse af overskuddet fra 2017-2020.

Der er ingen offentlige udgifter, og alle udgifter til øget udbetaling afholdes af indsamlingsordning

for udtjente biler.

Den foreslåede nedsættelse af miljøbidraget og forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil have

negativ effekt på Miljø- og Fødevareministeriets udgiftsloft i årene 2017-2020. Primo 2016 er der

oparbejdet et overskud på bilskrotningsordningen på 77,6 mio. kr., som forventes at vokse

yderligere til ca. 176 mio. kr. ultimo 2016. De foreslåede justeringer sikrer en plan for at afvikle

overskuddet frem til og med 2020, hvorved Miljø- og Fødevareministeriets udgiftsloft reduceres

med gennemsnitligt 44 mio. kr. årligt de næste 4 år. Afviklingen af overskuddet forventes at kunne

holdes inden for Miljø- og Fødevareministeriets delloft for driftsudgifter ved et mindreforbrug på

øvrige områder i ministeriet.

Forsikringsselskaberne opkræver miljøbidraget hos bilejerne sammen med den årlige

forsikringspræmie. Det indbetalte miljøbidrag bliver overført til SKAT. Den proces er uændret,

hvorfor lovændringen ikke indebærer nogen administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner,

idet de ikke har opgaver efter loven.

Administrationen af udbetalingen af skrotningsgodtgørelser varetages fortrinsvis af den af miljø- og

fødevareministeren udpegede eksterne administrator, jf. lovens §§ 7 og 8. Det er i dag Dansk

Producentansvarssystem (DPA-System), som af miljø- og fødevareministeren er udpeget til

administrationen

producentansvarsområdet,

herunder

administrationen

godtgørelsesordningen under betegnelsen ”Miljøordning for Biler”. DPA-System er en privat

organisation oprettet med det formål at etablere, gennemføre og udvikle et effektivt system til

håndtering af producentansvaret for elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og biler.

Miljøstyrelsen varetager også administrative opgaver i forbindelse med ordningen, herunder

sagsbehandling af dispensationssager, samt træffer afgørelser i de sager, hvor DPA-system ikke

finder betingelserne for udbetaling af skrotningsgodtgørelse opfyldt, eller hvor der opstår tvivl om,

hvorvidt betingelserne er opfyldt, jf. § 13, stk. 3, i bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag

samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. Det fremgår af

lovens § 8, stk. 2, at Miljøstyrelsen skal være ankeinstans for DPA-Systems afgørelser, når Miljø-

og fødevareministeren sætter den pågældende bestemmelse i kraft.

Miljøbidraget forudsættes at skulle dække offentlige myndigheders omkostninger til opkrævning af

bidraget. Det er således forudsat, at miljøbidraget skal finansiere både omkostninger hos den

udpegede administrator, som i dag er DPA-system, samt omkostninger til Miljøstyrelsens

administration. De administrative omkostninger for ordningen udgør i dag 6,7 mio. kr. pr. år til

administrationen af ordning ”Miljøordning for Biler”. Endvidere er Miljøstyrelsen kompenseret med

0,7 mio. kr. årligt, der svarer til styrelsens anvendte tid til dækning af omkostningerne ved at

administrere ordningen. Hertil kommer et forventet årligt budget til informationskampagner på ca.

1,3 mio. kr. i 2017 og 0,8 mio. kr. per år i årene 2018-2020. Merudgifterne i 2017 skyldes en øget

informationsindsats ift. de ændrede satser samt øget information om korrekt skrotning og

miljøbehandling af biler. Administrationsomkostningerne har og vil fortsat have marginal betydning

for miljøbidragets størrelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne via den lovpligtige ansvarsforsikring, jf. lovens §

4. Brancheforeningen Forsikring & Pension oplyser, at forsikringsselskaberne har behov for et

varsel på minimum 3 måneder til at kunne implementere det ændrede miljøbidrag i deres

administrative systemer. Forsikringsselskaberne vil derfor have administrative omkostninger

knyttet til at ændre satsen på miljøbidraget, idet der skal ændres i selskabernes administrative

systemer. Der vil være tale om engangsomkostninger af mindre omfang. Lovforslaget skønnes

ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har positive økonomiske konsekvenser for ophuggererhvervet.

Skrotningsgodtgørelsen vil være af en sådan størrelse, at incitamentet til at aflevere sin udtjente bil

hos en godkendt ophugger forøges. De godkendte ophuggere kan således fastholde, at bilejerne

afleverer deres udtjente bil hos dem, og der sker dermed ingen ændring i disse virksomheders

forretningsgrundlag. Udover de miljømæssige fordele ved at fastholde, at udtjente biler afleveres

hos godkendte ophuggere, forventes der fastholdelse af arbejdspladser i en

branche, der i høj grad beskæftiger ufaglærte. Branchen vurderer, at godkendt autoophug i dag

beskæftiger omkring 700 ansatte. Forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen forventes også at bidrage

til bekæmpelse af det ulovlige marked for skrotbiler.

Varebiler og firmabiler er også omfattet af reglerne for skrotningsgodtgørelse. En nedsættelse af

miljøbidraget vil derfor betyde en mindre økonomisk besparelse på 17 kr. for den del af

erhvervslivet, som anvender firma- og varebiler.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. Miljøbidraget bliver 17 kr. billigere

for bilejere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Den foreslåede nedsættelse af miljøbidraget kombineret med en opjustering af

skrotningsgodtgørelsen

vurderes

bringe

ordningen

økonomisk

balance.

Skrotningsgodtgørelsen vil have en størrelse, som vil gøre det mere attraktivt for bilejeren at

aflevere sin udtjente bil hos en godkendt autoophugger fremfor at henstille den enten på privat

grund, offentlig vej eller i naturen. Forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil således bidrage til at

bekæmpe det ulovlige marked for skrotbiler, og dermed forventeligt bidrage til at et øget antal

skrotbiler behandles miljømæssigt korrekt.

Bilskrotningsordningen har et miljømæssigt sigte, da ophugning og miljøbehandling hos

miljøcertificerede autoophuggere betyder, at der føres tilsyn med virksomheden via

miljøgodkendelsen samt årlige audits af miljø- eller kvalitetsledelsessystemet foretaget af en

uafhængig tredjepart. Desuden sikrer ordningen forsvarlig håndtering af farlige stoffer i forbindelse

med den såkaldte miljøbehandling, og at genanvendelses- og nyttiggørelsesmål i EU-direktivet

overholdes. Bilejerens incitament til at aflevere sin skrotbil hos en godkendt ophugger vurderes at

forstærkes, da godtgørelsen for at gøre det miljømæssigt rigtige forøges med 700 kr. ved

bekendtgørelsesændring. Forhøjelsen af skrotningsgodtgørelsen følger ikke af lovforslaget, men

der er sammenhæng mellem den forventede justering af skrotningsgodtgørelsen og den

foreslåede justering af miljøbidraget, som tilsammen skal medvirke til, at det oparbejdede overskud

på ordningen nedbringes til nul ultimo 2020.

Lovændringen har i sig selv ingen miljømæssige konsekvenser, men indgår som beskrevet i en

sammenhæng, der forventes at have en positiv indvirkning på miljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Der er tale om ændring af eksisterende lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med

ophugning og skrotning af biler.

Lovforslaget indeholder ingen direkte EU-retlige aspekter. Loven understøtter dog en efterlevelse

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede

køretøjer, EF-Tidende 2000, nr. L 269, side 34, idet skrotningsgodtgørelsen giver bilejerne

yderligere incitament til at anvende de miljøgodkendte og certificerede autoophuggere. Det

betyder, at lovforslaget således giver incitamenter til, at direktivets miljømålsætninger efterleves og

til, at der i overensstemmelse med direktivet udstedes en skrotningsattest, når et udtjent køretøj

afleveres til miljøbehandling. Skrotningsattesten fungerer i dag som ansøgning om udbetaling af

skrotningsgodtgørelse.

8. Hørte virksomheder og organisationer m.v..

9. Sammenfattende skema

Positive

Negative

Direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer

konsekvenser/mindre udgifter

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske og administrative Ingen.

konsekvenser for det offentlige:

Det vil have negative effekt

for udgiftsloftet i MFVM,

men det er en teknikalitet,

der

løses

ved

mindreforbrug andre steder i

ministeriet. Herudover vil

ændringen hverken have

positive

eller

negative

konsekvenser, da de øgede

udgifter til udbetalingen af

skrotningsgodtgørelse

finansieres

inden

for

bilskrotningsordningen.

Økonomiske og administrative Miljøbidragets størrelse bliver

konsekvenser for erhvervslivet lavere

antallet

miljøbehandlinger

hos

registrerede

ophuggere

forventes at stige. Derudover

vil

bekendtgørelsesændringen

medføre

øget

skrotningsgodtgørelse

ved

skrotning af biler.

Administrative

konsekvenser Miljøbidragets størrelse bliver Ingen

for borgerne

lavere.

Derudover

vil

bekendtgørelsesændringen

medføre

øget

skrotningsgodtgørelse

ved

skrotning af biler. Selve

ændringen

har

ingen

administrative konsekvenser

for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovændringen vil ikke i sig Ingen

selv medføre miljømæssige

konsekvenser. Lovforslaget

hænger dog sammen med en

påtænkt

bekendtgørelsesændring,

som

vil

hæve

skrotningsgodtgørelsen med

700 kr. fra det nuværende

niveau. Dette forventes at

medføre et lettere forbedret

miljøbeskyttelsesniveau.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at beløbet i lovens § 3 nedsættes fra 101 kr. til 84 kr.

Ved denne nedsættelse af miljøbidraget og den påtænkte ændring af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse

om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og

skrotning af biler, således at skrotningsgodtgørelsen forhøjes fra 1.500 kr. til 2.200 kr., tilstræbes

det, at det akkumulerede overskud gradvist kan afvikles frem til udgangen af 2020. Her vurderes

det akkumulerede overskud på ordningen at være nedbragt. Det er dog forbundet med relativt stor

usikkerhed at vurdere, hvordan udviklingen i antallet af skrottede biler vil være fremadrettet, og

dermed usikkert, i hvilket tempo overskuddet vil blive nedbragt.

Baggrunden for de foreslåede satser

er et forventet fortsat fald

i antallet af udtjente biler, jf. afsnit

2.1.2 i de almindelige bemærkninger. Såfremt udviklingen i bilbestanden og antallet af udtjente

biler bliver anderledes end forudsat, kan der skabes balance i ordningen ved at regulere

skrotningsgodtgørelsens størrelse med hjemmel i bemyndigelsen i lovens § 6, stk. 4, eller justere

miljøbidraget ved en ny lovændring.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende ret

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse

med ophugning og skrotning af biler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 867 af 3. juli 2015

foretages følgende ændring:

§ 3.

Ejeren af en bil, der er omfattet af § 2 og

indregistreret i Danmark, skal årligt betale et

miljøbidrag på 101 kr.

§ 3

ændres »101 kr.« til: »84 kr.«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.