Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 595
Offentligt
1658617_0001.png
Aktstykke nr.
139
Folketinget 2015-16
139
Miljø- og Fødevareministeriet.
København, den 23. august 2016.
a.
Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til ved tekstanmærkning at
etablere en midlertidig tilskudsordning for små og mellemstore virksomheder til medfinansiering af
omkostninger forbundet med ansøgning om godkendelse af mindre belastende biocidprodukter og
aktivstoffer. Udgiften i 2016 på 2,0 mio. kr. afholdes af den på finansloven for 2016 opførte bevilling
på 298,9 mio. kr. til § 24.51.01. Miljøstyrelsen gennem omdisponering inden for kemikalieindsatsen.
Biocidprodukter (også kaldet hverdagsgifte) er produkter, der indeholder aktive stoffer, som er de-
signet til at hindre eller slå skadegørere ihjel, fx desinfektionsmidler, insektmidler, rottemidler og
træimprægneringsmidler.
Efter biocidforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj
2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter) kan mindre bela-
stende biocidprodukter godkendes efter en særlig ”forenklet procedure”. Godkendelsen giver adgang
til hele EU-markedet, således at der ikke skal søges om godkendelse i hvert enkelt land, som det er
tilfældet for ordinære biocidprodukter. Mindre belastende biocidprodukter er produkter, der kun in-
deholder aktive stoffer fra biocidforordningens bilag I, som er en liste over stoffer, der har en mere
favorabel profil for miljøet og menneskers og dyrs sundhed end ordinære aktivstoffer.
Ansøgning om godkendelse af et biocidprodukt eller godkendelse af et aktivstof til forordningens
bilag I kan være dyrt for særligt mindre virksomheder, fordi forordningen også under den forenklede
procedure kræver, at ansøger dokumenterer, at et biocidprodukt/aktivstof er effektivt, stabilt og sik-
kert for miljøet og menneskers og dyrs sundhed. Hertil kommer gebyret for behandlingen af ansøg-
ningen.
Med tilskudsordningen foreslår Miljø- og Fødevareministeriet, at små og mellemstore virksomhe-
der kan få tilskud til følgende omkostninger forbundet med godkendelsesproceduren:
Konsulenthjælp til ansøgningen og dokumentation ved godkendelse af biocidprodukter
efter den forenklede procedure (60-80 procent af udgifterne)
Konsulenthjælp og dokumentation ved ansøgning om godkendelse af nye aktivstoffer på
biocidforordningens bilag I (100 procent af udgifterne)
Ansøgningsgebyret til godkendelse af biocidprodukter efter den forenklede procedure
(kun mikrovirksomheder, 50 procent af udgifterne).
b.
CK000910
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 595: Orienterende aktstykke 138 fra Miljø- og Fødevareministeriet om godkendelse af relaksation af pant for lån i ejendom Agro Food Park og Aktstykke 139 fra Miljø- og Fødevareministeriet om tilskudsordning vedr. mindre belastende biocidprodukter og aktivstoffer
1658617_0002.png
2
En forudsætning for at give 100 procent støtte til udgifter til godkendelse af nye aktivstoffer til bi-
lag I vil være, at de data som virksomheden fremskaffer til godkendelsen af et aktivstof på bilag I,
bliver tilgængelige for alle virksomheder efterfølgende. Der afsættes i alt 2,0 mio. kr. til tilskudsord-
ningen, på baggrund af et skøn af, hvor mange midler der vil blive søgt.
Tilskudsordningen finansieres ved omprioritering af midler under Kemikalieindsatsen 2014-2017
fastlagt ved aftale mellem den daværende SRSF-regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti, En-
hedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. I forhold til biocidforordningen fremgår det af afta-
len, at Danmark ”skal klæde de danske virksomheder på til de nye skrappere regler. Det kræver en
markant indsats og en tæt dialog med virksomhederne”. Eventuelle uforbrugte tilskudsmidler i 2016
kan anvendes under kemikalieindsatsen.
Kommissionen har bekræftet, at en tilskudsordning til gebyrer for ansøgninger under biocidforord-
ningen ikke vil være en omgåelse af biocidforordningens bestemmelser om fuld gebyrdækning for
Miljøstyrelsens omkostninger ved at udstede godkendelser. For at sikre overensstemmelse med EU-
statsstøttereglerne ydes tilskud til virksomhederne som de minimis-støtte i overensstemmelse med
Kommissionens de minimis-forordning (Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. de-
cember 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde på de minimis-støtte). Det vil sige, at den samlede støtte til hver enkelt virksomhed ikke vil
overstige de minimis-forordningens maksimumsgrænse.
Tilskudsordningen udmøntes i form af tilsagn om støtte i 2016.
Der er endvidere behov for materiel hjemmel for at iværksætte tilsagnsordningen, og derfor søges
om optagelse af ny tekstanmærkning 171 på § 24. Miljø- og Fødevareministeriet.
c.
Aktstykket forelægges nu, således at godkendelse og udvikling af nye mindre belastende biocider
fremskyndes mest muligt, og således at der kan gives tilsagn om tilskud i 2016.
Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at etablere en midlertidig tilskudsord-
ning for små og mellemstore virksomheder til medfinansiering af omkostninger forbundet med an-
søgning om godkendelse af mindre belastende biocidprodukter og aktivstoffer. Udgiften i 2016 på
2,0 mio. kr. afholdes af den på finansloven for 2016 opførte bevilling på 298,9 mio. kr. til §
24.51.01. Miljøstyrelsen gennem omdisponering inden for kemikalieindsatsen.
I forbindelse med tilskudsordningens administration anmodes endvidere om tilslutning til, at der på
forslag til lov om tillægsbevilling for 2016 optages følgende tekstanmærkning under § 24. Miljø- og
Fødevareministeriet:
Materielle bestemmelser
»Nr.
171.
ad 24.51.01.
Miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at bestemme eller fastsætte regler om vilkår for ydelse
af tilskud til små og mellemstore virksomheder til medfinansiering af omkostninger forbundet med
ansøgning om godkendelse af mindre belastende biocidprodukter og godkendelse af aktivstoffer til
biocidforordningens bilag I, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 528/2012.
Stk. 2.
Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om ansøgning om projekter, ansøgnings-
frist, betingelser, modtagerkreds, prioritering mellem ligeværdige ansøgninger ved evt. manglende
økonomiske midler, kontrol, regnskab og revision mv.
Stk. 3.
Ministeren kan henlægge sine beføjelser efter stk. 1 og 2 til Miljøstyrelsen, og ministeren
kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over styrelsens afgørelser.«
e.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 595: Orienterende aktstykke 138 fra Miljø- og Fødevareministeriet om godkendelse af relaksation af pant for lån i ejendom Agro Food Park og Aktstykke 139 fra Miljø- og Fødevareministeriet om tilskudsordning vedr. mindre belastende biocidprodukter og aktivstoffer
1658617_0003.png
3
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 23. august 2016
E
SBEN
L
UNDE
L
ARSEN
/ Kasper Rise
Til Finansudvalget.