Bilag: Kronologisk sagsfremstilling
År
2008
Sagsfremstilling
Nyt luftkvalitetsdirektiv vedtages med mulighed for udsættelse af overholdelse af grænseværdien for
NO2 fra 2010 til 2015, hvis der udarbejdes en luftkvalitetsplan, der viser, at man overholder
grænseværdien hurtigst muligt og senest i 2015. Kommissionen har ret til at gøre indsigelse imod planen.
Miljøstyrelsen sender luftkvalitetsplan for NO2 i offentlig høring og til udvalget, jf. MPU alm. del –
bilag 245 (samling 2010-11). Planen indeholder tiltag til at nedbringe NO2, som f.eks. krav om grønne
taxier indført i 2009, samt med en forventning om, at Danmark vil overholde grænseværdien fra 2015
med disse tiltag.
EU-Kommissionen afviser en ansøgt fristforlængelse til 2015, fordi nyeste målinger viser en NO2-
koncentration, der er 8 µg/m
3
større end det, der vises i luftkvalitetsplanen (2009 data).
Aarhus Universitet, DCE, gennemfører en ny analyse. De konkluderer, at stigningen i NO2 er midlertidig
grundet aktiviteter tæt på målestationen (primært vejomlægninger i forbindelse med metrobyggeri på
Rådhuspladsen), og at grænseværdien kan nås i 2015 med de planlagte tiltag.
Der er opstået yderligere usikkerhed om forurening fra dieselbiler. Lastbiler og busser har vist
forbedringer, men personbilers forurening ligger betydeligt over de grænseværdier, der gælder ved test.
En lang række potentielle tiltag bliver analyseret af DCE til at reducere NO2-koncentrationen.
2013
Det står klart, at problemet med stigning i NO2-koncentrationen på H.C. Andersens Boulevard ikke er
midlertidig. Efter at have gennemført grundige undersøgelser, bl.a. i form af parallelle målinger 3 meter
længere væk fra vejen over 3-4 måneder, konkluderer Aarhus Universitet, DCE, at forhøjelsen i 2010
skyldtes, at vejbanerne blev flyttet tættere på målestationen, i forbindelse med at en busbane blev
nedlagt. Forhøjelsen er på ca. 8 µg/m
3
på H.C. Andersens Boulevard.
Bred politisk aftale om ren luft-pakke, hvor der bl.a. afsættes 74 mio. kr. til eftermontering af renseudstyr
på 300 busser i København og på Frederiksberg, hvilket er beregnet til at give en reduktion i
luftforureningen på 2 µg/m3 på H.C. Andersens Boulevard. Der afsættes endvidere 75 mio. kr. til andre
tiltag til reduktion af partikelforureningen. Aktstykke om sagen tilgår udvalget, jf. MIU alm. del – bilag
460 (samling 2013-14).
Miljøstyrelsen ansøger Københavns Kommune om lov til at flytte målestationen 3 meter længere væk fra
vejen, så afstandsforholdet reetableres, og målingerne igen bliver retvisende i forhold til tidligere
måleforudsætninger, så måledata for udviklingen over tid kan sammenlignes.
Kommissionen sender en pilotsag om overskridelsen af NO2-grænseværdien, som den tidligere regering
besvarer med udgangspunkt i ovenstående og herudover anfører, at der er en ny luftkvalitetsplan
undervejs.
Den nye luftkvalitetsplan for NO2 sendes til Kommissionen og til udvalget, jf. MIU alm. del – bilag
321(samling 2014-15).
Installation af rensesystemer på knap 300 busser i København og på Frederiksberg påbegyndes i august
måned.
Københavns Kommune protesterer mod planerne om at flytte målestationen, jf. svar på MOF alm. del.-
spm. 150 (samling 2015-16).
Busprojektet implementeres fuldt ud i 1. halvdel af 2016.
Efter Københavns Kommune blev underkendt af Vejdirektoratet, beslutter Københavns Kommunes
Borgerrepræsentation den 26. maj 2016 at give tilladelse til, at luftmålestationen på H.C. Andersens
Boulevard flyttes, jf. Miljøstyrelsens ansøgning. Den praktiske flytning forventes at kunne ske i løbet af
efteråret 2016.
2010
2012
2014
2015
2016
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk