Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 591
Offentligt
1660847_0001.png
Landemærket 10, 5.
Postboks 120
1004 København K
T. 3345 6510
[email protected]
www.eof.dk
Den 12. august 2015
Ref: mmj
Miljøbelastning ved manuel bilvask
DHI udarbejde i 2004 et Miljøprojekt for Miljøstyrelsen og ”vaskehalsbranchen” (olieselska-
ber, leverandører med flere). Miljøprojektet havde titlen ”Bilvask - Reduktion af spilde-
vandsbelastningen gennem renere teknologi” (Miljøprojekt nr. 887/2004). Projektet var en
opfølgning på Miljøprojekt 537 2000 ”Bilvaskehaller – Status og strategier”.
Som led i projektet blev der gennemført manuel vask af 40 biler. Vaskevandet fra den ma-
nuelle vask blev opsamlet og analyseret for samme parametre som vaskevandet fra vaske-
haller. Formålet var at sammenligne miljøbelastning ved manuel vask med vask i vaskehal-
ler.
Problemet ved manuel bilvask er, at en stor del af vaskevandet fra manuel vask ender uren-
set i naturen. I Miljøprojekt 876 er det vurderet, at cirka 75 % af vaskevandet fra manuel
vask ender urenset i naturen, enten via regnvandskloakkerne eller ved direkte nedsivning
hvor bilen vaskes. Kun 25 % ledes via spildevandskloakkerne til de offentlige rensningsan-
læg, hvor miljøfremmede stoffer fjernes og nedbrydes inden vandet i sidste ende ledes ud i
vandmiljøet. Alt spildevand fra vaskehaller ledes til offentlige rensningsanlæg.
I dette notat er resultaterne fra Miljøprojektet kort opsummeret. Der er på den baggrund
foretaget en vurdering af den samlede miljøbelastning ved manuel bilvask i forhold til vaske
i vaskehaller.
Hovedkonklusionen er, at der årligt udledes cirka 450.000 m
3
urenset vand fra manuel bil-
vask direkte ud i miljøet med:
Cirka 2 ton vaskemidler, blødgørere og lignende
Cirka 5 ton olie
Næsten 1,5 ton tungmetaller, herunder
o
120 kg bly
o
Mere end 1 kg Cadmium
Anbefalingen i miljøprojekt 876 er da også:
Det må frarådes at aflede spildevand fra manuel bilvask på steder, der ikke er tilsluttet
kommunale renseanlæg.
På baggrund af konklusionerne i Miljøprojekt 537 2000 valgte alle olieselskaberne at udfase
brugen af A- og B-mærkede stoffer i vaske- og rengøringsmidler. I alle oliebranchens vaske-
haller anvendes der derfor kun vaske- og rengøringsmidler, dokumenteret uden indhold af
A- og B-mærkede stoffer, eller produkter der er Svanemærket. A- og B-mærkede stoffer er
stoffer, der er uønskede eller ikke bør forekomme i spildevand, fordi de enten ikke kan
nedbrydes i rensningsanlægget eller har negativ indflydelse på rensningsanlæggets effekt.
Der er efter vores oplysninger ikke sket samme systematiske udfasning af disse stoffer i
vaske- og rengøringsmidler til manuel bilvask.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 591: Henvendelse af 14/8-16 fra BFR om miljømæssige konsekvenser af hjemmevask af biler
1660847_0002.png
Miljøprojekt 876 - 2004
DHI vaskede som led i Miljøprojekt 876/2004 i alt 40 biler manuelt.
Der blev vasket 20 biler om sommeren og 20 biler om vinteren. 10 biler blev vasket med
almindeligt vandtryk (haveslange) og 10 biler blev vasket med højtryk.
Vaskevandet blev samlet sammen, almindeligt vandtryk og højtryk for sig, og fra hver blev
der udtaget 1 prøve til analyse af miljøfremmede stoffer efter det samme analyseprogram
som for vaskehaller. Samlet blev der således analyseret 4 prøver.
I nedenstående tabel er resultaterne oplistet – der er kun medtaget de væsentligste para-
metre fra analyseprogrammet. Overskridelser af Miljøstyrelsens grænseværdier er marke-
ret med
fed.
Sommer
Vinter
Grænseværdi
Vandtryk
Almindeligt
Højt
Almindeligt
Højt
Antal biler
10
10
9
11
Vandforbrug per bil
105,4 l
71,7 l
98,6 l
79,4 l
DEHP*
6,8 µg/l
265 µg/l
19.000 µg/l
4.600 µg/l
7**/87
LAS***
3.700 µg/l
4.700 µg/l
2.700 µg/l
6.300 µg/l
700
Olie
5,6 mg/l
12 mg/l
14 mg/l
13 mg/l
10
Bly
45 µg/l
500 µg/l
320 µg/l
210 µg/l
100
Cadmium
0,81 µg/l
3,3 µg/l
3,9 µg/l
4,4 µg/l
3
Kobber
740 µg/l
3.800 µg/l
1.400 µg/l
1.800 µg/l
100****/500
Krom
74 µg/l
290 µg/l
250 µg/l
210 µg/l
100
Nikkel
29 µg/l
79 µg/l
74 µg/l
66 µg/l
250
Zink
650 µg/l
2.300 µg/l
3.800 µg/l
3.300 µg/l
3.000
*
Plastblødgører, kommer fra diverse plastmaterialer på bilen – kofanger, sidespejle, lister etc.
Resultat af analyserne fra ”vintervask” er sandsynligvis fejlbehæftede, og skyldes afsmitning
fra rummet hvor vasken foregik.
**
Tilsigtet værdi. I praksis ikke mulig at overholde på grund af afsmitning fra bilen. Derfor er
grænseværdien fastsat til 87 µg/l
***
Sæbestoffer
**** Tilsigtet værdi. Ikke muligt at overholde i praksis. Der er stor risiko for afsmitning fra vandrø-
rene. Grænseværdien for drikkevand er til sammenligning også 100 µg/l.
Som det fremgår af tabellen, ligger de fleste af parametrene væsentligt over Miljøstyrelsens
grænseværdier. Miljøprojektet bemærker selv, at de forhøjede koncentrationer af DEHP i
vaskevandet fra ”vinter” sandsynligvis skyldes afsmitning fra andre kilder i det område bi-
lerne blev vasket i. Tilsvarende er det vurderingen, at de forhøjede kobberkoncentrationer
skyldes afsmitning fra vandrørene – vandrørene på DHI består af kobber.
De øvrige analyseresultater vurderes derimod alene at skyldes selve vasken.
Antal bilvaske i alt
Det er behæftet med stor usikkerhed at fastslå det samlede antal bilvaske i Danmark. I de
omtalte Miljøprojekter er der foretaget forskellige skøn over det samlede antal bilvaske i
Danmark. Skønnene baserer sig på en række antagelser omkring hvor mange gange en bil
vaskes om året, antallet af vaskehaller i Danmark og det gennemsnitlige antal vaske per
vaskehal.
Udgangspunktet for skønnet var, at der i 2002 var cirka 1.000 vaskehaller i Danmark og de i
gennemsnit vaskede 13.000 biler om året. Derudover blev det skønnet, at cirka 1/3 af alle
vaske foregik manuelt. Det giver et samlet antal vaske i vaskehaller på cirka 13 millioner og
cirka 4,5 millioner manuelle vaske eller cirka 17,5 millioner bilvaske i alt.
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 591: Henvendelse af 14/8-16 fra BFR om miljømæssige konsekvenser af hjemmevask af biler
1660847_0003.png
I forbindelse med Miljøprojektet blev der foretaget en (uvidenskabelig) spørgeskemaunder-
søgelse. Konklusionen fra spørgeskemaundersøgelsen var, at de adspurgte i gennemsnit
vaske bilen 6 gange om året, manuelt og i vaskehal.
Det samlede antal vaske blev derfor skønnet ud fra, at biler i blev vasket 8 – 12 gange om
året.
I nedenstående tabel er skønnet over antal bilvaske i Danmark (i 2002) på den baggrund
opsummeret.
Antal vaske per bil
per år
8
10
12
Antal vaske i alt
millioner
15,0
18,7
22,5
Antal manuel vaske
millioner
5,2
6,6
7,9
Antal vaske
Vaskehal
millioner
9,8
11,9
14,6
EOF har siden 2004 indsamlet data fra medlemsvirksomhederne over samlede antal vaske i
vaskehaller. Resultatet er vist i figuren nedenfor.
Sammenholdes opgørelsen fra Miljøprojekt 876 med antallet af vaske i vaskehaller hos
medlemmer af EOF, så indikerer det, at det samlede antal bilvaske i Danmark i 2002 lå på
omkring 15 millioner vaske, svarende til i gennemsnit 8 bilvaske per bil. Fra 2002 og frem til
2007 er antallet af biler steget med cirka 150.000. Det tilsiger alt andet lige, at det samlede
antal bilvaske skulle stige forholdsmæssigt tilsvarende. I 2007 vil det svare til et samlet antal
bilvaske på cirka 16 millioner, hvoraf cirka 3,5 millioner skete manuelt.
Siden 2007 er antallet af vaske i vaskehaller faldet dramatisk. Samtidig er antallet af per-
sonbiler steget med yderligere cirka 300.000 biler. Ud fra ovenstående forudsætninger, vil
det betyde, at det samlede antal bilvaske i dag er på cirka 18 millioner årligt, hvoraf cirka 10
millioner sker manuelt.
Dette tal er behæftet med stor usikkerhed, og anses næppe for realistisk. På trods af et
stigende antal biler, er det vurderingen i branchen, at det ikke har ført til et tilsvarende
3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 591: Henvendelse af 14/8-16 fra BFR om miljømæssige konsekvenser af hjemmevask af biler
1660847_0004.png
antal bilvaske. Den økonomiske krise efter 2007, generelt lavere priser på biler og et stigen-
de antal mikrobiler vurderes at have ført til et fald i hvor ofte den enkelte bil vaske – både
manuelt og i vaskehal. Derudover har vejret stor betydning for hvor ofte bilen vaskes. Ikke
mindst i perioder med omskifteligt vejr, vekslen mellem regn og tørvejr, sne/slud og
frost/tø, øger antallet af vaske, hvad enten det sker manuelt eller i vaskehal.
På den baggrund vurderer vi derfor, at der i dag vaskes i størrelsesordenen 6 millioner ma-
nuelle vaske om året. Det stigende antal biler sammenholdt med et faldende, dog i de sene-
ste antal år stagnerende antal vaske i vaskehaller, vurderer vi har ført til en mindre stigning
i antallet af manuelle bilvaske i forhold til 2002.
Spildevand fra vaskehaller
Over de seneste år er der sket en systematisk indsamling af de spildevandsanalyser, der er
udført på spildevandet fra vaskehallerne. Det er indsamlet data fra mere end 500 spilde-
vandsanalyser. Det er dog ikke alle parametre, der er målt på alle prøverne, men for de
væsentligste parametre foreligger der mere end 500 analyseresultater. I nedenstående
tabel er de gennemsnitlige analyseresultater oplistet.
Resultater
Grænseværdi
DEHP
74 µg/l
7/87
Olie
6,5 mg/l
10/20*
Bly
20 µg/l
100
Cadmium
1,1 µg/l
3
Kobber
270 µg/l
100/500
Zink
900 µg/l
3.000
*
Siden 2007 er der brugt en anden metode til analyse for olie. Ved brug af denne metode er
grænseværdien 20 mg/l.
Som tabellen viser, ligger analyseresultaterne for alle parametrene i gennemsnit under de
gældende grænseværdier. Det dækker dog over forholdsvis store udsving. Typisk ligger
mellem 5 til 10 procent af analyseresultaterne over de gældende grænseværdier.
Det skal bemærkes, at prøverne er taget efter sandfang og olieudskiller. En del af tungme-
tallerne, olien og andre miljøfremmede stoffer vil derfor være opsamlet i slam/sand i bun-
den af sandfang og olieudskiller. Olieudskilleren har dog kun en begrænset effekt på ind-
holdet af olie i spildevandet. På grund af sæben i vaskevandet vil olien være emulgeret i
vandet, og i væsentligst omfang ikke blive opsamlet i olieudskilleren.
I nedenstående tabel er resultaterne fra de indsamlede spildevandsanalyser sammenlignet
med gennemsnittet fra manuel vask i henhold til Miljøprojekt 876. For de indsamlede spil-
devandsanalyser er der tillige vist den maksimalt målte værdi.
Vaskehaller
Gennemsnit
74 µg/l
6,5 mg/l
20 µg/l
1,1 µg/l
270 µg/l
900 µg/l
Maksimum
10.000 µg/l
84 mg/l
1.100 µg/l
300 µg/l
4.600 µg/l
16.000 µg/l
Manuel vask
Gennemsnit
6.000 µg/l
11 mg/l
270 µg/l
3,1 µg/l
1.900 µg/l
2.500 µg/l
DEHP
Olie
Bly
Cadmium
Kobber
Zink
4
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 591: Henvendelse af 14/8-16 fra BFR om miljømæssige konsekvenser af hjemmevask af biler
1660847_0005.png
Miljøeffekt ved manuel vask
Ud fra ovenstående forudsætninger omkring antal manuel bilvaske, indholdet af miljø-
fremmede stoffer med mere, er der i den efterfølgende tabel opsummeret de miljømæssige
konsekvenser ved manuel bilvask – de viste tal er omtrentlige.
Følgende forudsætninger er anvendt:
Antal manuelle vaske: 6 millioner
Vand per vask: 100 liter
Direkte til miljøet: 75 procent – svarende til 450.000 m
3
spildevand
Via kloak til offentlig rensningsanlæg: 25 procent – svarende til 150.000 m
3
spildevand
Koncentrationer: Gennemsnit fra Miljøprojekt 876, dog er der for Kobber antaget 500 µg/l
og 100 µg/l for DEHP, da de fundne koncentrationer antages at skyldes andre kilder end
bilvasken.
Koncentration
DEHP
LAS
Olie
Bly
Cadmium
Kobber
Zink
100 µg/l
4.400 µg/l
11 mg/l
270 µg/l
3,1 µg/l
500 µg/l
2.500 µg/l
Samlet mængde kg
Direkte til miljøet
Til rensning
45
15
2.000
660
5.000
1600
120
40
1,3
0,5
230
70
1.100
380
I alt
60
2650
6600
160
1,9
300
1500
Til sammenligning er der i nedenstående tabel vist det samlede indhold i spildevandet fra
vaskehallerne. Der er taget udgangspunkt i den gennemsnitlige koncentration, og en anta-
gelse om 8 millioner vaske årligt og et gennemsnitligt vandforbrug på 100 liter per vask.
DEHP
Olie
Bly
Cadmium
Kobber
Zink
Koncentration
74 µg/l
6,5 mg/l
20 µg/l
1,1 µg/l
270 µg/l
900 µg/l
Samlet mængde kg
59
5.200
16
0,9
220
720
Samlet ligger mængden af miljøfremmede stoffer i vaskevandet fra vaskehaller på niveau
eller under den mængde miljøfremmede stoffer, der udledes direkte til miljøet ved manuel
bilvask. Specielt indholdet af miljøskadelige tungmetaller ligger langt under indholdet i
vaskevandet fra manuel vask.
Det skal understreges, at alt spildevandet fra vaskehaller ledes til offentligt rensningsanlæg,
hvor de miljøfremmede stoffer enten nedbrydes eller bundfælles i rensningsanlæggets slam
eller lignende, inden spildevandet i sidste ende ender i miljøet. Som følge af den stigende
nedbørsmængde arbejder de fleste kommuner med planer om separat kloakering, så regn-
vand ledes uden om de kommunale rensningsanlæg. På sigt vil en stigende mængde vand
fra manuel bilvask derfor blive ledt direkte til recipient uden om de kommunale rensnings-
anlæg.
5
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 591: Henvendelse af 14/8-16 fra BFR om miljømæssige konsekvenser af hjemmevask af biler
De nyeste vaskehaller med recirkulation og rensning af spildevandet i vaskeprocessen har et
vandforbrug på omkring 20 liter. Men på grund af koncentreringen af miljøfremmede stof-
fer under recirkulationen af spildevandet, så ændrer det ikke på den samlede mængde af
miljøfremmede stoffer i det spildevand, der i sidste ende ledes til kloak og offentligt rens-
ningsanlæg.
6