Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 572
Offentligt
13. juli 2016.
Lovforslag fremsat af Anja Schmidt.
Lovforslag om ens vilkår for dyrehold.
Indenfor konkurrence er det oprindeligt tænkt som, at konkurrence skal kunne sørge for, at alle kan
opbygge virksomhed, hvilket tilsvarende med loven om ikke at måtte danne karteller og aftalte priser
indenfor f. eks. en varegruppe, er lavet for, at den frie prisdannelse skal kunne sørge for, at alle står
lige til, at kunne opfinde og oprette virksomhed. Men oprindeligt var dette tænkt til små bymarkeder og
var et relativ til stavnsbåndsordningen, hvor godsejerne havde beslutningskompetencer over deres
arbejdere pga. langvarig og sommetider medfødt gældssættelse. Man ville, med Adam Smith og
mercantilisterne forklare om den mulighed det er, at fremfor anarki eller godsejer og kirkevællet, at
kunne etablere en samfundsform hvor alle kunne være frie til at rejse, bosætte sig, bygge huse,
etablere et liv, sælge og købe varer frit, at det kaldtes liberalismen og både er, at der er tale om et frit
marked og frihed for mennesker, tror jeg er en tilfældighed. Men at sætte mennesket frit til at handle
med natvægterstaten blev vedtaget som eneste åbenlyse samfundsform, som kunne sørge for, at folk
fik mad på bordet og tag over hovedet. Ved et evt. anarki eller laissez faire er der ikke inkluderet i
samfundsformen hvordan mennesker skal kunne købe varer og hvordan et "løbsk" samfund kunne
have regulerede priser på alle varer. Man mente at ved det frie marked og liberalismen som
samfundsform, at der derved ville danne sig priser; at hvis der kom for stort udbud af værktøj eller
byggematerialer, ville priserne balancere sig, da vi oprindeligt og som mennesker er innovative og vil
prøve igen (nicher, lokal udvikling).
Men denne prisregulering og valg af samfundsform havde dengang ikke i tankerne at dette skulle
indeholde dyreproduktion. Jeg mener ikke og har ikke fundet i nogle tekster dét, at der indenfor
dyrehold ville være en effekt og de tænkte ikke på dette. Jeg vil sige, at jeg hver dag ser mange
mennesker kæmpe imod dette prisdannelsespres vi alle er underlagt og at dyrene har det bedre end i
teorien og end i de velmenende journalisters grelle fremstillinger af enkeltsager. Men det er en meget
hårdt slid for landmændene.
Konkurrencefilosofisk kan det nævnes. at konkurrence er en del af mennesket, både for at skærpe
opfindsomheden og en del af denne samfundsform. Det er noget vi alle indeholder. Jeg vil meget
gerne beskrive dette nærmere. Men ved at man lovgiver ved, at alle landmænd og dyrehold som
dyrehandlere og andre, får de samme udgangspunkter, der behøver man da ikke at gå ind og ændre
grundlæggende på samfundets økonomiske strukturer, men udelukkende, som de gør det i Schweiz,
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 572: Henvendelse af 13/7-16 fra Anja Schmidt om ens vilkår for dyrehold
gøre burhøns forbudt, og derved har alle æggelandbrug samme vilkår og derved er det stadig den
samme konkurrence der gør sig gældende. Dette kunne gøres globalt, men man kan starte med
Danmark. Hvordan så med konkurrerende priser fra andre producenter? Jeg har med en formel en
forklaring på, at alle tiltag der forbedrer vilkår for andre, herunder dyr, vil forbedre BNP tilvæksten, da
det giver mere sindsro og velvære at vide, at andre har det godt. Derved styrkes den enkeltes
innovative tilgang til alting og velværet gør, at arbejdsløse såvel som folk med arbejde bliver, med det
lidt økonomisk slidte ord, mere effektive, i ethvert område, både med at være omsorgsfulde overfor
hinanden og ikke stressede og ved at være mere glade på arbejdspladsen og derved øge
produktiviteten på enhver arbejdsplads. Dette gælder også ved at beslutte ting som kampfly hvilket
gør folk dybt ulykkelige og stressede, ikke bare i de andre lande, men også i Danmark.
Det er vel vidst, at et menneske med mad i maven og tag over hovedet er mere innovativt og tilfreds,
og desuden mindre stresset og har færre indlæggelser. Dette kan anvendes til at forklare hvorfor det
kan betale sig at give borgerløn til alle mennesker i verden. Jeg har ved jeres eventuelle spørgsmål
mange svar til dette og ved at de svar jeg ikke har, har nogle andre. Men mht. dyrene, så vil dét at
lovgive for mere plads og bedre vilkår for dyr for alle i Danmark den konkurrencemæssige effekt, at
der ikke laves grundlæggende om på det økonomiske system, og alle landmænd etc. har det samme
udgangspunkt. Hvordan skal det så finansieres, både mht. konkurrerende priser fra andre lande og
mht. landmændenes udgifter til omlægningen af gårdene og andre dyrehold? Dette skal
statsfinansieres og vil som udgift komme tilbage ved en øget tilvækst i BNP da det er en daglig
bekymring for os alle. Desuden vil det skabe arbejdspladser, hvor det efter Keynes og politske tiltag til
arbejdpladser ikke har nogen forskel om man bygger skoler, broer eller landbrug eller ansætter flere
sagbehandlere til børnesager eller pædagoger etc. Deres løn indgår i cirkulationen af pengestrømme
som kommer producenterne til gode, butikker får mersalg og ansætter flere mennesker. Desuden vil
den sindsro det er, at der er nok ansatte rundt omkring skabe meget bedre arbedjsmiljø. Og det
handler om at have det godt og se idealistisk på samfundet og hvor man vil støtte, da husholdnings-
virksomheds- og samfundsøkonomi er tre forskellige ting, men de fleste beslutter og tænker ofte ud fra
virksomhedsøkonomi. Samfun dsøkonomi er noget helt andet og der kan ikke siges bare at det
handler om udgifter og indtægter, men om et pengene cirkulerer.
jeg vil meget gerne skrive dette grundigere og vil meget gerne holde foredrag om dette eller tale om
det på andre måde og vil så gerne inviteres. Men jeg vil også med dette skrive et forslag til, at man
giver alle landmænd penge til, at oprette bedre stalde, udeområder etc. og konkurrencemæssigt giver
landmændene de samme vilkår og der er derfor grænser for, hvor landmændene selv må presse
priser ved ansatte etc. Jeg vil meget gerne skrive dette meget grundigere, men har brug for at få at
vide, hvor tingene er beskrevet klart og hvor ikke. Hvis Danmark gør dette vil det også vise ideologisk
og samfundsteknisk, hvordan man kan ændre vilkår for dyrene i hele verden. Jeg er helt sikker på, at
alle mennesker gerne vil hjælpe med dette.
Glæder mig til at høre fra jer.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 572: Henvendelse af 13/7-16 fra Anja Schmidt om ens vilkår for dyrehold
Mange kærlige hilsener
Anja
Anja Schmidt
Stud. fil.øk.
Frederiksborgvej 169b
2400 Emdrup.
Tlf. 71562271.