Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 569
Offentligt
1654142_0001.png
NOTAT
Afrapportering
Kemikalier
J.nr. 001-14667
Ref. momwe
Den 16. juni 2016
Referat og resultater - UNEA2, anden session af FN’s
Miljøgeneralforsamling, Nairobi den 23.-27. maj 2016
Den anden session i den besluttende forsamling for FN’s miljøprogram, UNEA, fandt sted i
Nairobi den 23.-27. maj. Der var mere end 2.500 deltagere, heraf ca. 120 ministre, inklusiv den
danske miljø- og fødevareminister. Dertil kommer ledere af internationale organisationer,
civilsamfund og det private erhvervsliv. Kenyas præsident deltog i åbningen af
ministersessionen.
Hovedtema for UNEA2 var opfølgningen på den miljømæssige dimension af 2030 dagsordenen
og dens Verdensmål for bæredygtig udvikling. Det var også temaet for den ene af de to
ministersessioner. Den anden var om miljø og sundhed, og hvordan en integreret tilgang kan
bidrage til bedre resultater på begge områder. Der blev vedtaget 25 resolutioner, blandt andet
om følgende:
Implementering af den miljømæssige dimension af 2030 dagsordenen
Bæredygtig produktion og forbrug
Kemikalier og affald
Klima - implementering af Parisaftalen
Hav og marine områder
Marint plastik og mikroplast
Forebyggelse, reduktion og genanvendelse af madaffald
Natur og biodiversitet, herunder om ulovlig handel med dyr og naturkapital
Væbnede konflikter og relaterede miljøeffekter
I flere af resolutionerne spiller bæredygtig forbrug og produktion en vigtig rolle for løsning af
udfordringerne, hvilket afspejler sig i hyppige henvisninger til FN’s 10-års ramme for
programmer om bæredygtig forbrugs- og produktionsmønstre, 10 YFP (10-Year Framework of
Programmes on Sustainable Consumption and Production Patterns).
Derudover blev der vedtaget mere UNEP-specifikke resolutioner om, hvad UNEP skal arbejde
med, herunder UNEP’s strategi, arbejdsprogram og budget, og UNEP’s rolle i forhold til bedre
global miljøforvaltning gennem koordinering med globale miljøkonventioner. Det blev også
besluttet at ændre afholdelsen af UNEA’s sessioner til ulige år for at opnå bedre samspil med
den overordnede FN opfølgning på 2030 dagsordenen. Derfor bliver UNEA3 afholdt i 2017.
Det lykkedes ikke at blive enige om en ny politik for interessentinddragelse, da nogle lande
ønskede en mere restriktiv politik end nu, hvilket flertallet ikke kunne acceptere. Det lykkedes
heller ikke at få vedtaget en resolution om vurdering af miljøeffekter fra krige i Gaza, da teksten
var genstand for stor uenighed og lange diskussioner, hvilket forsinkede mødets afslutning.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 569: Referat fra UNEA2 i FN’s Miljøgeneralforsamling, Nairobi 23-27. maj 2016
Endelig måtte man også opgive at færdigforhandle et slutdokument, blandt andet fordi mødet
blev meget forsinket af diskussionerne om Gaza resolutionen.
I forhold til at involvere interessenter blev UNEA2 en succes, ikke mindst gennem afholdelsen af
et sideløbende ”Sustainable Innovation Expo”. Expo’en satte fokus på den private sektor, og
hvordan den helt konkret kan bidrage til at løse mange af de udfordringer, som verden står
overfor på miljøområdet, herunder i partnerskab med offentlige myndigheder og andre
interessenter.
For yderligere information om baggrund, UNEP og UNEA henvises til orientringsnotat af 12.
maj 2016, oversendt den 17. maj 2016.
1. Ministersessioner
2030 dagsordenen og dens implementering, med fokus på den miljømæssige
dimension
Ministrene drøftede implementering af den miljømæssige dimension af 2030 dagsordenen og
Verdensmålene for bæredygtig udvikling. Der var stor enighed bl.a. medlemsstaterne om
UNEPs afgørende rolle i forsat at sikre balancen mellem de tre dimensioner af bæredygtig
udvikling. Derudover var blev der lagt vægt på, at UNEP bør spille en meget central rolle i
forhold til, at sikre at miljødimensionen får en central rolle i forhold til de årlige globale
opfølgningsmøder i High Level Political Forum i New York. Danmark lagde desuden i vægt på,
at UNEP skal arbejde målrettet på at inddrage den private sektor i forhold til, at sikre den
nødvendige finansiering til implementering af verdensmålene
Miljø og sundhed
Sessionen om miljø og sundhed blev indledt med en præsentation af rapporten “Healthy
Environment, Healthy People: Delivering on the environmental dimension of the 2030 Agenda
for Sustainable Development”. Rapporten redegør for centrale sammenhænge mellem
miljøkvalitet, sundhed og velfærd og for en række drivkræfter bag sammenhængene, herunder
ulighed, mangelfuldt planlagt urbanisering, migration samt forbrugs- og produktionsmønstre,
som ikke er bæredygtige. Ministrene drøftede, hvordan man kan bidrage til at finde løsninger på
udfordringerne, blandt andet gennem integrerede indsatser.
2. Resolutioner
De vedtagne resolutioner omfatter typisk indledende henvisninger til relevante centrale
dokumenter og beslutninger fra FN systemet og andre relevante fora samt væsentlige rapporter
om de pågældende emner. Det efterfølges af en operativ del, som beskriver dels hvad landene vil
eller opfordres til at gøre, hvad UNEP skal arbejde med, og hvad andre interessenter opfordres
til at bidrage med. Blandt de substantielle resolutioner er resolutionerne om ”bæredygtig
produktion og forbrug” og ”kemikalier og affald” særligt specifikke, hvilket afspejler, at UNEP
her spiller en central rolle i det globale arbejde. Nedenfor gennemgås resolutionerne på
prioriterede områder. Der vedlægges en liste over alle vedtagne resolutioner.
2.1 Levering på 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling
Resolutionen hat til formål at fastlægge UNEP og UNEA’s rolle i forhold til at implementere
2030 dagsordenen og at nå de nye Verdensmål. Med resolutionen tilkendegiver landene
overordnet, at de vil bidrage til den effektive implementering af den miljømæssige dimension af
2030 dagsordenen på en integreret måde, som vil omfatte at fastlægge den globale
miljødagsorden, vejlede om overordnede politikker og definere tilgange til nye udfordringer. Det
vil også indebære at overbringe de centrale budskaber fra UNEA sessionerne til High Level
Political Forum (HLPF), som er det globale forum for opfølgning af 2030 dagordenen, som
støtte til HLPF’s arbejde. Det slås fast, at UNEP er den ledende globale miljøautoritet, og at de
2
./.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 569: Referat fra UNEA2 i FN’s Miljøgeneralforsamling, Nairobi 23-27. maj 2016
har en central rolle i at sikre, at der sker en sammenhængende indsats for implementering af
2030 dagsordenens miljømæssige dimension på alle niveauer i hele FN. Dette skal ske i
samarbejde med andre FN organer, da det er vigtigt, at FN’s generalsekretær og centrale
koordinerende organer støtter op om det. Resolutionen fastsætter også, at UNEP skal:
- arbejde målrettet med partnerskaber med forskellige interessenter,
- sikre, at HLPF får den politik relevante information, der vil være vigtig for at følge
udviklingen i implementeringen af Verdensmålene,
- styrke sit arbejde med miljødata i forhold til implementering af miljødimensionen af
Verdensmålene, især gennem flagskibsrapporten ”Global Environment Outlook” om
verdens miljøtilstand, som udkommer med jævne mellemrum, og
- fremlægge en rapport på næste UNEA om dets bidrag til at implementering af 2030
dagsordenen med henblik på overlevering til HLPF.
2.2 Bæredygtigt forbrug og produktion
Resolutionen om bæredygtigt forbrug og produktion (Sustainable Consumption and Production
- SCP) har til formål at styrke den globale indsats og bakke op om og videreudvikle UNEP’s
arbejde på området især i forhold til implementering af Verdensmål 12 om SCP. Alle lande
opfordres til at gøre en indsats for at nå Verdensmål 12, blandt andet ved at arbejde for bedre
ressourceeffektivitet og afkobling af økonomisk vækst fra miljøbelastningen. Indsatsen bør ske i
overensstemmelse med 10YFP, som UNEP varetager sekretariatet for.
Tilgange der anbefales omfatter
- nationale politikker og handlingsplaner, separat eller som del af bæredygtighedsstrategier,
- inklusion i uddannelser og træningsforløb,
- bæredygtig offentlig indkøbspraksis,
- bæredygtig byudvikling med fokus på byggeri, energi, transport, affald og spildevand,
- bedre anvendelse og håndtering af næringsstoffer og
- offentlige-private partnerskaber
Mere konkret peges der på nyttige begreber og instrumenter som livscyklustilgang, vugge til
vugge, cirkulær økonomi, 3R (reduce, reuse, recycle), økonomiske incitamenter samt styrket
virksomhedsrapportering i forhold til bæredygtighed.
Resolutioner beslutter også, at UNEP skal fortsætte og styrke sit arbejde på området og
koordinerede indsatser i forhold til implementering af de relevante Verdensmål og delmål samt
10 YFP. UNEP’s indsats skal også styrke partnerskaber med interessenter, herunder strategisk
samarbejde med andre globale initiativer, der demonstrerer relevante innovative
forretningsmodeller og metoder.
Endelig inviteres relevante fora, der arbejder med koblingen mellem viden og politik (science-
policy fora), herunder særligt UNEP’s internationale ressourcepanel (IRP), til at udarbejde
rapporter og præsentere dem for UNEA.
2.3 Kemikalier og affald
Resolutionen understreger vigtigheden af sikker kemikalie- og affaldshåndtering, og landene
anerkender, at sikker håndtering af kemikalier og affald er en af de essentielle forudsætninger
for bæredygtig udvikling. Affaldshåndtering ses som en prioritet, der med fordel kan
sammentænkes med klima, sundhed og hav. Lande opfordres til at inkludere kemikalier og
affald i deres nationale processer for bæredygtig udvikling og i relevante sektorpolitikker.
Resolutionen har fokus på at nå 2020 målet for sikker håndtering af kemikalier og affald, som
også er inkluderet i delmål 12.4 under Verdensmål 12. Man velkommer de retningslinjer for
indsatser, der vurderes at skulle til for at nå 2020 målet, som blev vedtaget under den globale
strategi for sikker kemikaliehåndtering, SAICM i efteråret 2015. Blyholdige batterier er særligt
fremhævet som en stigende udfordring i udviklingslande, og de opfordres til at udvikle nationale
strategier for at sikre indsamling og miljømæssig forsvarlig genanvendelse.
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 569: Referat fra UNEA2 i FN’s Miljøgeneralforsamling, Nairobi 23-27. maj 2016
I forhold til UNEP’s arbejde blev det besluttet, at UNEP skal
- udarbejde en oversigt over politikker og handlinger, som er relevante i forhold til at nå de
relevante Verdensmål, inden udgangen af 2017,
- bidrage til det internationale arbejde med at formulere anbefalinger til et regime for sikker
håndtering af kemikalier og affald efter 2020,
- støtte udviklingslande til at implementere den
integrerede tilgang
til finansiering af sikker
kemikaliehåndtering, som vedtaget under UNEP
- udarbejde opdateringer af sine rapporter
Global Chemicals Outlook
og
Global Waste
Management Outlook
med mere fokus på områdernes sammenhæng og udbyggede data,
- udarbejde en rapport om begrebet
bæredygtig kemi
og dets potentiale for at bidrage til
opnåelse af 2030 dagsordenen,
- arbejde med nye politisk prioriterede områder under SAICM, herunder miljøfremmede
lægemidler i samarbejde med WHO,
- facilitere demonstrationsprojekter for sikker affaldshåndtering og metoder for
bæredygtighedsvurdering af affaldsteknologier og
- støtte udviklingslande med implementering af regulering og systemer til genanvendelse for
blyholdige batterier og fortsætte sit arbejde med tungmetallerne bly og cadmium.
Endelig opfordres den private sekto, i overensstemmelse med den integrerede tilgang til at spille
en væsentlig rolle i forhold til finansiering af en mere sikker kemikalie- og affaldshåndtering
samt opbygning af relevant kapacitet i små og mellemstore virksomheder i relevante industrielle
sektorer.
2.4 Klima – støtte til Parisaftalen
Resolutionen om klima er kort, hvilket afspejler, at den var genstand for vanskelige
forhandlinger, da nogle lande foretrækker udelukkende at drøfte den globale klimaindsatsen
under klimakonventionen. UNEP er dog også aktiv på med viden på klimaområdet og i forhold
til klimatilpasning, og de er vel placeret til at identificere og udnytte synergier med de øvrige
områder, som UNEP arbejder med.
Gennem resolutionen anerkender landene, at klimaforandring er en af de største udfordringer i
vor tid, som underminerer landes evne til at opnå bæredygtig udvikling og udryddelse af
fattigdom. Den velkommer vedtagelsen af Parisaftalen under Klimakonventionen. UNEP får
med resolutionen til opgave at bidrage til implementeringen af den globale præ-2020 indsats i
samarbejde med andre relevante organisationer og interessenter, særligt gennem
- styrket indsats i forhold til uddannelse og træning, fremme af folkelig bevidsthed og
deltagelse, adgang til information og samarbejde,
- styrket deltagelse i partnerskabsprogrammer og initiativer og samarbejde med relevante
FN-organer og interessenter på en effektiv måde i forhold til tilpasning og udslipreduktion,
- støtte til udviklingslandes opbygning af kapacitet til implementering af Parisaftalen og
- styrket UNEP støtte til det internationale klimapanel og andre globale klimarelaterede
vurderinger.
2.5 Hav og vandområder
I resolutionen om hav og vandområder anerkendes det marine miljø, (hav- og vandområder
samt tilhørende kystområder) som et integreret hele, der er en essentiel del af det globale
livsunderstøttende system og et aktiv med vigtige muligheder for bæredygtig udvikling. Der
udtrykkes stor bekymring for situationen på området og den sandsynlige forværring i den
nærmere fremtid, som blandt andet reflekteret i den første globale integrerede marine vurdering
(World Ocean Assessment I), den fjerde Global Biodiversity Outlook rapport samt i kapitel 30 af
den femte vurderingsrapport for det internationale klimapanel.
UNEP får med resolutionen til opgave i samarbejde med andre relevante fora, at
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 569: Referat fra UNEA2 i FN’s Miljøgeneralforsamling, Nairobi 23-27. maj 2016
-
-
-
-
-
-
inkludere havrelaterede aspekter i deres aktiviteter til implementering af 2030 dagsordenen
og i den strategiske plan for biodiversitet for 2011- 2020 og dens Aichi målsætninger,
fremme støtten til lande i brug af en økosystembaseret tilgang til marine områder,
fortsætte deltagelse i FN-processen om forhandlinger om en aftale under
havretskonventionen (UNCLOS) om bevarelse og bæredygtig brug af marin biologisk
diversitet i områder uden for national jurisdiktion,
formidle dokumentet Regional Seas Strategic Directions 2017-2020 til de relevante
regionale havkonventioner og handlingsplaner,
styrke samarbejde, koordination og udbredelse af bedste praksis og information mellem
eksisterende regionale havkonventioner,
bidrage med viden om pludselige, accelererende eller irreversible miljøforandringer med
potentielt væsentlige globale konsekvenser, fx ved permafrostens og gletschernes optøning,
vurdere effektiviteten af UNEP’s 2011 strategi for marine og kystområder (2011 marine and
coastal strategy) og fremlægge et forslag til en opdateret strategi til UNEA3.
2.6 Marint plastikaffald og mikroplast
I resolutionen henvises blandt andet til Verdensmål 12, delmål 14.1, om at forebygge og
væsentligt reducere forurening fra landbaserede aktiviteter, herunder marint affald, og
anerkender vigtigheden af andre Verdensmål og Aichi målene om biodiversitet.
Formålet med resolutionen er dels at følge op på UNEP rapporten Marine Plastic Debris and
Microplastics: Global lessons and search to inspire action an guide policy change (2016), som
blev udarbejdet på baggrund af beslutning fra UNEA1; dels at tilskynde til handling på området,
nationalt såvel som internationalt, i forskellige relevante fora, også på fiskeriområdet, hvor FAO
blandt andet er aktiv i forhold til udtjent fiskeriudstyr.
Resolutionen kalder alle interessenter til handling, separat eller i samarbejde, for at reducere
mængden og effekten af plastikaffald og mikroplast i havene. Den understreger, at forebyggelse
og miljømæssig forsvarlig håndtering af affald er centralt. Alle lande opfordres til at gennemføre
målrettede politikker og tiltag.
Konkret opfordres der blandt andet til at
-
identificere centrale kilder, distributionsveje og hot spots og samarbejde om oprensning af
hot spots, særligt hvor der er en umiddelbar trussel mod sårbare økosystemer eller
lokalsamfund,
foretage oprydning på en omkostningseffektiv måde under hensyn til forureneren betaler
princippet,
indgå partnerskaber, herunder offentlige- private partnerskaber, blandt andet i forhold til
pantsystemer og alternativer til plastikemballage,
fremme adfærdsændringer, blandt andet gennem uddannelse og oplysning,
fremme bæredygtig turisme, fx gennem 10YFP og
fremme videndeling og anvendelse af den bedste teknik og praksis i forhold til at reducere
affald fra fiskeindustrien.
-
-
-
-
-
Endelig får UNEP med resolutionen til opgave at gennemføre en undersøgelse af effektiviteten
af relevante internationale og regionale regulerings- og forvaltningsmæssige instrumenter til at
bekæmpe marint plastikaffald og mikroplastik og identificere eventuelle mangler og muligheder
for at adressere dem. Undersøgelsen skal fremlægges på UNEA3.
2.7 Forebyggelse, reduktion og genanvendelse af madaffald
Resolutionens formål er at reducere mængden af mad, der ender som affald og optimalt at
udnytte den mad, der produceres med fokus på de negative miljømæssige, sociale og
økonomiske effekter af madspild. Der peges på, at fødevareproduktion bruger store mænger af
begrænsede ressourcer såsom land, energi og vand. Der henvises til delmål 12.3 of madaffald
under Verdensmål 12.
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 569: Referat fra UNEA2 i FN’s Miljøgeneralforsamling, Nairobi 23-27. maj 2016
Man anerkender UNEP’s indsats på området, særligt ”Think. Eat. Save” initiativet og
programmet om bæredygtige fødevaresystemer (Sustainable Food Systems Programme) under
10YFP, begge udviklet af UNEP og FAO i samarbejde.
Regeringer opfordres til at gøre en indsats for, at
- reducere madaffald på alle stadier af værdikæden og fremme genanvendelse af mad, som
ellers ville blive spildt,
- fremme miljømæssig forsvarlig håndtering af madaffald og bruge rester, der ikke er egnet til
føde til fx biogas og kompostering og
- samarbejde med relevante organisationer og andre interessenter på forskellige områder,
herunder bedre metoder til måling af madspild og metoder til at undgå forurening i
produktionsfasen.
UNEP får med resolutionen til opgave, at
- udnytte de eksisterende programmer på området optimalt og støtte udviklingen af nye
initiativer for en bred vifte af interessenter,
- styrke samarbejdet med andre relevante FN-organer, især FAO og UNIDO og øge
bevidstheden om de miljømæssige dimensioner af madaffald og mulige løsninger og bedste
praksis for forebyggelse og reduktion.
2.8 Resolutioner om natur og biodiversitet, herunder ulovlig handel med dyr og
naturkapital
Følgende fire resolutioner om området blev vedtaget:
I) Integration af biodiversitet for velfærd
II) Styrkelse af UNEP’s arbejde med facilitering af samarbejde og synergier blandt de
biodiversitetsrelaterede multilaterale miljøaftaler
III) Bæredygtig forvaltning af naturkapital for bæredygtig udvikling og udryddelse af
fattigdom
IV) Ulovlig handel med vilde dyr og planter samt produkter heraf
Den første resolution skal i væsentligt omfang ses som optakt til den 13. partskonference for
Biodiversitetskonventionen, som finder sted i Mexico til december under titlen ”Mainstreaming
of biodiversity for well-being”. Resolutionen understreger vigtigheden af partskonferencen som
en anledning til at tilpasse arbejdet under konventionen i forhold til implementering af
relevante dele af 2030 dagsordenen og Verdensmålene samt konventionens centrale planer og
dens Aichi mål for biodiversitet. Den integrerede tilgang i 2030 dagsordenen ses som den rigtige
tilgang, og man peger på den tætte sammenhæng mellem biodiversitet og diverse Verdensmål,
og lande opfordres til at fremme den integrerede tilgang i deres nationale politikker.
Formålet med den anden er generelt at forbedre implementeringen af de multilaterale aftaler på
området, så de kan opfylde deres formål. Midlet er en bedre koordineret tilgang mellem
aftalerne og mellem dem og UNEP som også arbejder med området. UNEP har mulighed for at
påvirke FN-systemet, så implementering også forbedres derigennem. Resolutionen tager
udgangspunkt i Rio+20 slutdokumentet ”The Future We Want”, hvor verdenssamfundet
opfordres til at styrke samarbejde og koordination mellem de forskellige konventioner og aftaler
på området på samme måde, som man tidligere har gjort på kemikalieområdet. Man
anerkender, at de forskellige konventioner er folkeretligt uafhængige og styres af de lande, der
er parter til konventionerne, men med resolutionen giver man UNEP, som også varetager
sekretariatsfunktionen for nogle af aftalerne, en rolle i at fremme en koordineret og dermed
bedre implementering. Det omfatter også UNEP’s arbejde og giver dem en rolle i at fremme det
samlede FN arbejde med at nå målsætningerne.
6
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 569: Referat fra UNEA2 i FN’s Miljøgeneralforsamling, Nairobi 23-27. maj 2016
Den tredje resolution har til formål at gøre opmærksom på vigtigheden en god forvaltning af
naturkapital/naturressourcer for bæredygtig udvikling, ikke kun for miljøområdet, men også for
de sociale og økonomiske dimensioner. Det er derfor vigtigt for lande at tage nationale hensyn
til dette, blandt andet gennem en passende værdisætning af dem. Da begrebet naturkapital ikke
er klart defineret, er der behov for at arbejde videre med det. UNEP skal derfor fortsætte og
styrke sin indsats på området, herunder i samarbejde med andre FN organer, både i forhold til
viden, data og trends på området, forskning og udvikling og relevant teknologi og gennem
kapacitetsopbygning i lande, blandt andet så de bliver i stand til at bruge FN’s system for miljø-
økonomisk regnskab (System of Environmental-Economic Accounting). Lande opfordres til at
integrere naturkapital analyser i nationale regnskaber og planlægning, herunder gennem brug af
FN-systemet, for en bæredygtig udnyttelse af naturresso0urcerne.
Den fjerde resolution følger op på en UNEA1 resolution og en resolution fra FN’s
generalforsamling, og landene tilkendegiver deres vilje til at implementere dem. Lande
opfordres til at styrke indsatsen nationalt såvel som internationalt, herunder gennem strategier
og handlingsplaner samt konkret styrkelse af centrale institutioner og tværgående koordination
mellem myndigheder. Lande opfordres også til at vedtage lovgivning, der gør ulovlig handel med
dyr og planter, der involverer organiseret kriminalitet til en alvorlig forbrydelse, i
overensstemmelse med FN konventionen mod transnational organiseret kriminalitet. UNEP
skal fortsætte sit arbejde på området i samarbejde med partnerne i det internationale
konsortium for bekæmpelse af kriminalitet vedrørende vilde dyr (International Consortium on
Combating Wildlife Crime), herunder støtte berørte landes indsatser. UNEP skal også fortsat
arbejde med at fremme opmærksomhed om problemerne og støtte relevante aktiviteter. Endelig
får UNEP til opgave at udarbejde en analyse af bedste praksis internationalt i forhold til
involvering af lokalsamfund i kampen mod illegal handel. Den skal leves i samarbejde med
andre relevante organisationer, såsom UNDP og forelæggelse FN’s generalforsamling til
overvejelse. En statusredegørelse skal fremlægges til UNEA3.
2.9 Væbnede konflikter og miljøeffekter
Resolutionen skal se i lyset af tidens væbnede konflikter i Ukraine og Mellemøsten, herunder
flygtningestrømmen relateret til konflikten i Syren. Resolutionen henviser til FN
generalforsamlingens resolution 47/37 om beskyttelse af miljø under væbnet konflikt og andre
relevante generalforsamlingsresolutioner. Resolution omfatter en kraftig opfordring til lande
om at overholde alle relevante internationale forpligtelser i forhold til beskyttelse af miljøet
under perioder med væbnet konflikt. Den opfordrer lande til tæt samarbejde om forebyggelse,
minimering og begrænsning af negative konsekvenser på miljøet fra væbnede konflikter,
herunder gennem udvikling og implementering af relevante programmer og politikker. UNEP
anmodes om at fortsætte med at yde assistance til lande berørt af væbnede konflikter i
samarbejde med andre FN organer, regeringer og øvrige interessenter, og til at samarbejde med
den internationale lovkommission i forhold til dens arbejde på området.
Der var også foreslået en separat resolution om miljømæssig vurdering af effekterne fra krige i
Gaza striben. Forhandlingerne om denne resolution var meget vanskelige og præget af parterne
på begge sider af Israel-Palæstina konflikten og med et bagtæppe af lignende resolutioner, som
de arabiske lande har støtte i forskellige FN-sammenhænge. Der kunne ikke opnås enighed om
resolutionen, som derfor blev krævet til afstemning. Dette kunne dog ikke gennemføres, da man
først nåede frem til afstemning på et sent tidspunkt, hvor mange delegationer havde forladt
møde, og der derfor ikke var et kvalificeret quorum.
7