Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 567
Offentligt
1654014_0001.png
Nordsjælland den 8. juli 2016
Kære medlem af Miljø- og Fødevareudvalget
Vi - borgmestrene i Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød kommuner – vil gerne vise dig
rundt i en del af det, der kan blive Danmarks femte nationalpark. Kongernes Nordsjælland er for os at se
fremtidens nationalpark, som over 200 private jordejere frivilligt har valgt at ville være en del af.
Forslaget er på plads, og da forligskredsen mødes den 30. august 2016, skal du også forinden have
mulighed for at høre om værdierne og historien bag nationalparken, samt opleve noget af mangfoldigheden
i områdets natur med de store søer, skovene og de naturværdier kulturlandskabet imellem dem også
rummer. Forslaget falder meget fint i tråd med den nye ”Aftale om Naturpakke” fra maj 2016.
Derfor vil vi gerne invitere dig til en rundtur på 4 timer med naturoplevelser i høj klasse. Du vil blive
afhentet kl. 09.00 fra Christianborgs trappe. Turen sammen med de 5 borgmestre inkluderer sejltur med
Bådfarten på Esrum sø og kørsel gennem Gribskov, hvorefter der afsluttes med frokost på Esrum Kloster.
Herefter er der transport til Christiansborg, så du er tilbage kl. 13.00.
Vi foreslår følgende datoer:
Mandag den 15.august 9.00-13.00
Tirsdag den 16. august 9.00-13.00
Onsdag den 17. august 9.00-13.00
Tirsdag den 23. august 9.00-13.00
Mandag den 29. august 9.00-13.00
Vi håber, at du har lyst til at deltage, og vil bede dig give besked om hvilke datoer, der passer dig.
Tilmelding senest den 1. august 2016 til Lisbeth Ekstrand, mail: [email protected],
tlf. 49282012. Du vil hurtigst muligt derefter modtage besked om den endelige dato for turen.
Der er vedlagt en kort version af vores forslag til Kongernes Nordsjælland.
På vegne af borgmestrene i Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød kommuner.
Benedikte Kiær
Borgmester i Helsingør