Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Natur og klimatilpasning
Ref. RUPET
Den 30. juni 2016
Til udvalgets orientering berigtiges hermed 1. afsnit, s. 2 i notat om forsøg med SIC-trykudligningsrør
som er oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget 25. maj 2016 (MOF alm. del bilag 469):
”Der var i 2010 drøftelser mellem den daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) og
Dansk Folkeparti om et evt. nyt forsøg. Der var forskellige lokaliteter til drøftelse i Vestjylland, i
Nordsjælland og på Nordfyn, men der blev ikke truffet en politisk beslutning om et nyt forsøg.”
Afsnittet korrigeres til:
”Der var i 2010 drøftelser mellem den daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) og
Dansk Folkeparti om et evt. nyt forsøg. Der var forskellige lokaliteter til drøftelse i Vestjylland, i
Nordsjælland og på Nordfyn. Der blev truffet politisk beslutning om et nyt SIC-forsøg ved Skallingen i
Vestjylland. Forsøget blev imidlertid indstillet af transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i
november 2011”.
Under samrådet den 15. juni 2016 henviste DF til en tidsplan for et nyt forsøg med SIC-rør i den
periode, hvor Transport- og Bygningsministeriet var det ansvarlige ressortministerium. Miljø- og
Fødevareministeriet var ikke bekendt med forsøget, som ikke indgik i udarbejdelsen af notatet
oversendt den 25. maj 2016.
Miljø- og Fødevareministeriet har efter samrådet fra Transport- og Bygningsministeriet fået udleveret
de akter, der ved en aktindsigt er udleveret til DF i 2012 og genfremsendt i maj 2016. En gennemgang
af disse akter viser, at der blev truffet politisk beslutning om et nyt SIC-forsøg ved Skallingen i
Vestjylland. Forsøget blev imidlertid indstillet af transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i
november 2011.
Når de pågældende akter ikke er kommet til Miljø- og Fødevareministeriets kendskab tidligere i
forbindelse med udarbejdelsen af notatet, der er oversendt den 25. maj 2016 om forsøg med SIC-
trykudligningsrør skyldes det, at søgningen af oplysninger om sagen ikke skulle være sket i
ministeriets elektroniske arkiv, men i stedet på ministeriets M-drev, hvor dokumenterne foråret 2014 i
forbindelse med ressortoverførslen af Kystdirektoratet blev placeret.
Jeg skal undskylde, at ovennævnte oplysninger i notatet oversendt den 25. maj 2016 om forsøg med
SIC-trykudligningsrør, og som også indgik i min samrådstale, ikke var korrekte.
Esben Lunde Larsen
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk