Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 555
Offentligt
1651932_0001.png
Europa-Kommissionen
Rue de la Loi 170
Bruxelles, Belgien
Europaudvalget
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Politisk udtalelse om to forslag til direktiver om cirkulær økonomi
30. juni 2016
Ref. 15-001382-2
Europaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget afgiver hermed en udtalelse
om henholdsvis affaldsdirektivet KOM (2015) 0595 og direktivet om embal-
lage og emballageaffald KOM (2016) 0596, der indgår i Kommissionens
pakke om cirkulær økonomi.
I denne forbindelse bemærker Europaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget
følgende:
Målsætning
Udvalgene anerkender, at den cirkulære tanke er rigtig og nødvendig, fordi
det både kan styrke erhvervslivet, imødekomme problemer med knappe res-
sourcer samt give miljøgevinster.
Affald skal betragtes som en ressource, der kan bruges igen og igen, og det
er derfor nødvendigt at gentænke den måde, vi producerer og forbruger varer
på. Der er behov for at producere og forbruge smartere – ikke blot mere effek-
tivt. Der skal tænkes rundt om hele cirklen fra produktion til genanvendelse.
Bedre produktionsdesign er nøglen til at fremme genanvendelse og medvirker
til, at der fremstilles produkter, der er lettere at reparere eller holder længere.
Udvalgene finder derfor generelt, at Kommissionens meddelelse om cirkulær
økonomi samt forslagene til ændringer af affaldsdirektiverne er et vigtigt skridt
på vejen mod en cirkulær økonomi. Meddelelsen sætter rammerne for en helt
nødvendig nytænkning af vores ressourcesyn.
Reducer mængden af affald
Cirkulær økonomi er udtryk for bevægelse fra affald til ressource. Arbejdet
med cirkulær økonomi og målsætningerne bør derfor også forholde sig til mu-
lighederne for at reducere mængden af affald, der skal håndteres. Det er
godt, at der stilles mål for genanvendelse, men det bør samtidigt være muligt
at vurdere i hvor høj grad mængden af affald reduceres. I den forbindelse er
fokus på forbedring af virksomhedernes produktionsprocesser og industriel
Kontakt
Christian Willer/
Christine Margit Løvig Sidenius
EU-konsulenter
Dir. tlf. +45 3337 5526/
+45 3337 3356
[email protected]/
[email protected]
1/3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Politisk udtalelse om to forslag til direktiver om cirkulær økonomi
symbiose, så f.eks. de affaldsfraktioner, der kan anvendes i en anden virk-
somhed som en ressource, bliver anvendt. Til gavn for virksomheden og for
miljøet.
Udfordringer for en øget genanvendelse
Der er en række barrierer for at øge genanvendelsen. Udvalgene noterer sig
særligt følgende:
Produktdesign
Fremtidens produkter skal designes, så de har en lang holdbarhed, så de
kan repareres og i sidste ende genanvendes.
Nye forretningsmodeller
Nye forretningsmodeller, der kan understøtte en cirkulær økonomi f.eks.
et skift fra produkt til service, genfremstilling og industriel symbiose skal
undersøges nærmere.
Efterspørgsel på sekundære råvarer
Sekundære råvarer og materialer skal gøres interessante, teknisk som
økonomisk. Effektive markeder for sekundære råvarer skal understøttes
og efterspørgslen af sekundære råvarer samt varer produceret af sekun-
dære råvarer skal stimuleres.
Genanvendelse med kvalitet
Der skal sikres en øget og korrekt sortering så ressourcerne kan genan-
vendes i den rigtige kvalitet.
Udfasning af farlige stoffer
Genanvendelse vanskeliggøres i dag af, at en række produkter indeholder
problematiske stoffer. Udvalgene finder det afgørende, at de problematiske
stoffer fra fortidens produkter ikke genanvendes i nye produkter. Vi skal for-
pligte os til at fjerne disse stoffer fra affaldsstrømmen, så forbrugerne ikke risi-
kere at støde på farlige stoffer i genanvendte materialer.
Halvmiljø og plast
Udvalgene værdsætter, at havmiljøet har fået plads i strategien. En stadig sti-
gende mængde plast havner i vores vandmiljø. Det er efter udvalgenes opfat-
telse centralt at forholde sig til, hvordan vi kan nedbringe mængden af mikop-
last i vores miljø, både ved at se på alternativer i anvendelsen og ved at
styrke rensningen af spildevand for mikroplast m.m.
2/3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Politisk udtalelse om to forslag til direktiver om cirkulær økonomi
1651932_0003.png
Partnerskaber
Udvalgene opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at op-
rette industrisamarbejder omkring nogle af de største udfordringer i forhold til
genanvendelse; f.eks. plastik/emballage, tekstiler, madaffald og andet orga-
nisk materiale.
Internationalt samarbejde
En stor del af vores affald kommer fra produkter, der ikke er produceret i Eu-
ropa. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi stiller krav til os selv – vi skal stille krav til
vores samhandelspartnere. EU bør arbejde for, at der også hos vores sam-
handelspartnere er fokus på produkternes mulighed for at genindgå i kredslø-
bet.
Med venlig hilsen
Pia Adelsteen
Formand for Miljø- og Fødevareudvalget
Mette Gjerskov
Formand for Europaudvalget
3/3