Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 548
Offentligt
1650933_0001.png
EVALUERING AF
KOMMUNERNES OPSÆTNING AF
ROTTESPÆRRER
Rapport, december 2015
1
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0002.png
1. HOVEDRESULTATER
Denne rapport sammenfatter resultaterne af en evaluering af kommunernes opsæt-
ning af rottespærrer, som NIRAS har foretaget for Naturstyrelsen i efteråret 2015. Eva-
lueringen foretages på baggrund af, at der i 2012 blev udsendt en bekendtgørelse 696
om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Bekendtgørelsen stiller krav om, at kommu-
nerne på de institutioner, hvor kommunen er grundejer, og hvor det er teknisk og hen-
sigtsmæssigt muligt, har pligt til at opsætte rottespærrer. 76 % af landets 98 kommu-
ner har svaret på det spørgeskema, som er evalueringens datagrundlag.
1.1.
Kommunerne har fokus på rottebekæmpelse
Evalueringen viser, at bekendtgørelsens krav om opsætning af rottespærrer har haft
flere effekter på rottebekæmpelsen.
Langt de fleste kommuner har øget deres indsats mod rotter og opsat flere rottespær-
rer, end de tidligere har gjort. Evalueringen peger samlet set på, at bekendtgørelsen
har givet kommunerne incitament til at komme i gang, og har fået langt de fleste til at
handle på området. Bekendtgørelsen har således skubbet til kommunernes arbejde
med rottespærrer, selvom man ikke kan konkludere en direkte årsagssammenhæng.
Evalueringen viser, at der er arbejdet med opsætning af rottespærrer langt de fleste
steder, dog i forskellig grad. Det er således kun ca. én ud af ti kommuner, der ikke har
opsat rottespærrer på nogle af deres institutioner. Næsten halvdelen af kommunerne
har opsat rottespærrer på mere end 80 % af deres skoler, plejehjem og daginstitutio-
ner, mens en lille del generelt har fravalgt opsætningen på alle deres institutioner. Det-
te skyldes blandt andet, at der ikke vurderes at være rotter. Det kan også skyldes, at
det vurderes uhensigtsmæssigt på grund af risikoen for opstuvning, hvilket er den of-
test angivne årsag til at fravælge opsætning af rottespærrer. Kommunerne har fokuse-
ret på de eksisterende institutioner, hvor kommunen har pligt til at opsætte rottespær-
rer.
Samtidig har bekendtgørelsen betydet et skærpet fokus på området for mange kom-
muner, og de fleste kommuner bakker op om kravet og finder det rimeligt, at der er et
krav om opsætning af rottespærrer.
Formålet med opsætning af rottespærrer er på længere sigt at reducere forekomsten
af rotter og dermed også de følgevirkninger og skader både bygninger og ledningsnet
kan lide på grund af skadedyrenes tilstedeværelse. Det er endnu for tidligt at kunne
dokumentere mere langsigtede effekter af indsatsen i form af færre rotter, da be-
kendtgørelsen kun er tre år gammel. Samlet set kan det konkluders, at i nogle kommu-
ner har bekendtgørelsens krav en stor betydning, mens det andre steder ikke betyder
så meget – endnu.
1.2.
Kravet betyder omkostninger og behov for prioritering
Evalueringen viser, at jo flere rottespærrer, man sætter op, jo billigere er opsætningen
per styk, hvilket selvfølgelig er en fordel for de store kommuner.
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0003.png
Tre ud af fire kommuner har oplevet stigende omkostninger på området som følge af
kravet. Færre end én ud af fem kommuner mener, at omkostningerne i forbindelse
med opsætning af rottespærrer står mål med effekten. Det er bemærkelsesværdigt, at
kommunerne er positive overfor bekendtgørelsens krav, selvom de ikke nødvendigvis
mener, at indsatsen står mål med effekten. At de ikke ser en sammenhæng mellem
omkostninger og effekt kan skyldes, at de ikke har erfaringer med effekten endnu eller
ikke tidligere har oplevet problemer.
Generelt er kommunerne relativt positive overfor kravet om opsætning af rottespærrer
og har fokus på området, men evalueringen peger også på, at bekendtgørelsens krav
potentielt kan have utilsigtede konsekvenser. Kravet betyder, at kommunerne er nødt
til at prioritere indsatsen og sætte sig ind i, hvordan de bedst muligt lever op til kravet.
Selvom kommunerne kan gebyrfinansiere opsætningen af rottespærrer, giver de allige-
vel udtryk for, at der ofte opstår en prioriteringskonflikt med andre områder såsom re-
paration af kloakken. Evalueringen peger således på, at gebyrfinansieringen ikke har
den ønskede betydning, og at kommunerne alligevel føler, at opsætning af rottespær-
rer giver dem yderligere udgifter.
Kommunerne kan tage kravet så alvorligt, at den bedste løsning nedprioriteres. Mangel
på ressourcer kan betyde, at der kun gøres det, der opleves som nødvendigt for at leve
op til lovkravet. Det kan f.eks. betyde uhensigtsmæssige prioriteringer i form af mang-
lende reparation af kloaknettet og manglende opstrømsundersøgelser i forbindelse
med opsætningen af rottespærrerne. Kun 15 % af kommunerne undersøger altid led-
ninger opstrøms for rottespærren i forbindelse med opsætning, og de oplever en bedre
sammenhæng mellem omkostninger og effekt. De er oftere enige i, at omkostningerne
står mål med effekten end kommuner, der sjældnere udfører opstrømsundersøgelser.
At opstrømsundersøgelser ikke udføres oftere kan betyde, at rottespærrerne ikke får
den ønskede effekt på længere sigt – at de ikke formår at reducere rottebestanden i
den pågældende kommune. Kommunerne oplever trods gebyrfinansiering, at mang-
lende ressourcer tvinger dem til at foretage en afvejning, og nogle steder falder det ud
til rotternes fordel.
1.3.
Der er behov for et samlet overblik, ressourcer og tid
Siden bekendtgørelsen trådte i kraft, har kommunerne løbende taget hul på arbejdet
med opsætning af rottespærrer, som kan være et vigtigt værktøj i den løbende sane-
ring af lednings- og kloaknettet.
Evalueringen peger på, at nogle kommuner ikke har et samlet overblik over deres ind-
sats – måske fordi indsatsen og dermed viden om indsatsen er spredt på mange hæn-
der; fra kommunens rotteansvarlige henover ejendomscenteret til kommunernes byg-
getekniske afdeling, som har et ansvar for implementering i 62 % af kommunerne. I 9 %
af kommunerne er det Kloakforsyningen, der er ansvarlig, hvilket kan forklare, at nogle
kommunale kontaktpersoner ikke har det fulde overblik over indsatsen.
Mange kommuners indsats er ad hoc-præget snarere end en samlet indsats, hvilket kan
skyldes manglende ressourcer. En tredjedel har separate registreringer af rotteproble-
mer til rådighed, men det er kun en mindre del af dem, der fokuseret anvender deres
registreringer til at prioritere indsatsen.
3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0004.png
Manglende ressourcer angives ofte som en grund til f.eks. at fravælge opstrømsunder-
søgelser i forbindelse med opsætning af rottespærrer. Det kan derudover være en
grund til at vælge den billigste type rottespærrer – 2-klap modellen – som også er den
oftest anvendte. De fleste kommuner angiver, at kravet ikke har betydning for, hvilken
type de anvender. Dog er det den billigste 2-klap model, der ikke dræber rotterne, som
er den oftest anvendte i syv ud af ti kommuner. Det kan skyldes, at denne model kan
være billigere i drift. Evalueringen viser, at selvom opstrømsundersøgelser er dyre og
ressourcekrævende udbedres fundne fejl i forbindelse hermed dog for det meste.
Samlet set har bekendtgørelsen betydet, at de fleste kommuner har fået mere fokus på
indsatsen mod rotter. De langsigtede effekter i form af færre rotter og færre udgifter til
rottebekæmpelse vil først vise sig på længere sigt. Tiden vil vise, hvorvidt rottebekæm-
pelsen er blevet styrket af bekendtgørelsens krav, samt hvorvidt kommunerne vil ople-
ve driftgener eller stigende udgifter som følge af vedligeholdelse og opsyn med rotte-
spærrerne.
Evalueringen viser, at bekendtgørelsens krav både har haft positive effekter i form af at
opfordre til handling og øge fokus, men at der også er udfordringer med ressourcer og
at prioritere arbejdet. De positive effekter og udfordringer vil højst sandsynlig også gø-
re sig gældende på de andre områder, man kunne overveje at udvide kravet til at gæl-
de. Det er derfor afgørende at have disse in mente, når man arbejder med en eventuel
udvidelse af kravet til andre områder. Endelig er det vigtigt af følge op på det endelige
formål i form af reduktion af rotteproblemer, når kommunerne er nået længere med
deres arbejde.
4
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0005.png
INDHOLD
1.
HOVEDRESULTATER.......................................................................................................2
1.1.
1.2.
1.3.
2.
Kommunerne har fokus på rottebekæmpelse .....................................................2
Kravet betyder omkostninger og behov for prioritering .....................................2
Der er behov for et samlet overblik, ressourcer og tid .......................................3
INDLEDNING ..................................................................................................................7
2.1.
Rapportens struktur ..............................................................................................8
3.
4.
OM UNDERSØGELSEN .................................................................................................10
RESULTATER .................................................................................................................12
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
4.6.
Store forskelle på kommunernes fremdrift .......................................................12
Løbende opstart og ad hoc indsats.....................................................................16
Varierende økonomiske omkostninger og indsatser .........................................19
Manglende prioritering af opstrømsundersøgelser ..........................................24
Nogle institutioner bliver fravalgt .......................................................................27
Bekendtgørelsens krav kan betyde mere end øget opmærksomhed ..............30
5.
UDVIKLINGSPERSPEKTIVER .........................................................................................34
5.1.
5.2.
5.3.
Krav skaber handling og fokus ............................................................................34
Krav skaber også behov for prioritering .............................................................34
Følg op og tag hensyn til effekter og udfordringer ............................................35
5
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0006.png
INDLEDNING
6
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0007.png
2. INDLEDNING
Placeringen af en rottespærrer i afløbssystemet sikrer, at rotter kun kan passere i
samme retning som spildevandet – det vil sige væk fra ejendommen. I forbindelse med
indførelse af bekendtgørelse 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i 2012 blev
der indført krav om, at kommunerne på de institutioner, hvor kommunen er grundejer,
og hvor det er teknisk og hensigtsmæssigt muligt, har pligt til at opsætte rottespærrer.
Kravet om opsætning af rottespærrer skyldes, at rotter er årsag til spredning af syg-
domme samt ødelæggelse af både bygninger og inventar. Rottespærrer vil derfor po-
tentielt kunne reducere udgifterne til bekæmpelse af rotter på institutioner samt op-
rydning efter rotteforekomster. Rottespærrer kan også i mange tilfælde minimere gift-
1
anvendelse i kloakkerne . Da der ikke tidligere var krav om opsætning af rottespærrer,
lovede daværende miljøminister ordførerne en evaluering af kravet 3 år efter bekendt-
gørelsens ikrafttræden. Kommunerne fik 3 år til at opfylde kravet dvs. til og med juni
2015.
Fokus i undersøgelsen har været på rottespærrer på de følgende fire områder:
1.
2.
3.
4.
Eksisterende kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner
Byggemodning af kommunale skoler, plejehjem, dagsinstitutioner og parcelhusom-
råder
Eksisterende hospitaler
Byggemodning af hospitaler
Når det gælder de to førstnævnte områder, skal kommunerne som grundejere, hvor
det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, opsætte rottespærrer. Når det gælder hospi-
taler og byggemodning af disse kan kommunerne vælge at opsætte rottespærrer, hvor
det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, med tilladelse fra grundejeren.
NIRAS har tilrettelagt en evaluering, der lægger vægt på at afdække, hvorvidt bekendt-
gørelsen lever op til hensigten og giver det forventede resultat. Det primæ-
re/langsigtede formål med at opsætte rottespærrer er naturligvis at reducere forekom-
sten af rotter og de følgeskader, rotter kan betyde. Dette primære formål er også det,
der er sværest at sige noget om, og det har derfor heller ikke været det primære for-
mål med denne evaluering. Da kommunerne har haft til og med juni 2015 til at imple-
mentere og opsætte rottespærrer, er det vanskeligt på nuværende tidspunkt at udtale
sig om effekten i form af en minimering af rotteanmeldelser eller udgifter på området.
NIRAS har gennemført en evaluering af kravet om opsætning af rottespærrer med fo-
kus på følgende emner:
Rottespærrernes virkning (forventet), herunder udvikling i rotteproblemer
Rottespærrernes pris og de økonomiske omkostninger ved rottespærrerne
Input til hvorvidt kravet om rottespærrer skal overføres til andre områder
1
Naturstyrelsen ”Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter” Feb. 2015, s. 33
7
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0008.png
Evalueringen samler endvidere op på nogle af de erfaringer, kommunerne indtil videre
har fået med rottespærrerne og opsætningen af disse.
2.1.
Rapportens struktur
Efter præsentation af hovedresultaterne og ovenstående indledning følger en gennem-
gang af evalueringens resultater med følgende overordnede emner: fremdrift, praksis i
forbindelse med opsætning, økonomi, opstrømsundersøgelser i forbindelse med op-
sætning, opsætning i forbindelse med byggemodning og kommunernes vurdering af
rottespærrernes virkning. Rapporten afsluttes med input til videreudvikling af kravet
om rottespærrer.
Tallene anvendt til grafikkerne i rapporten kan findes i bilagsrapporten.
8
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0009.png
OM UNDERSØGELSEN
9
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0010.png
3. OM UNDERSØGELSEN
Evalueringen af rottespærrerne er gennemført som en webbaseret, kvantitativ spørge-
skemaundersøgelse blandt alle danske kommuner. Undersøgelsen er gennemført ved
hjælp af online spørgeskemaværktøjet Enalyzer. Fokus i spørgeskemaet har især været
på at skaffe viden om rottespærrernes virkning, udvikling i rotteproblemer, pris og
økonomiske omkostninger.
De kommunale kontaktpersoner er udpeget af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har iden-
tificeret kontaktpersoner i kommunen, og kontaktet disse indledningsvis for at verifice-
re både deres kontaktoplysninger samt deres ansvarsområde. Det har som oftest været
kommunens rotteansvarlige eller en byggeteknisk konsulent, der har fået tilsendt spør-
geskemaet.
Målgruppen for undersøgelsen er således kommunalt ansatte, der har viden om rotte-
spærrer eller har mulighed for at skaffe oplysninger om brugen og opsætningen af rot-
tespærrer i den pågældende kommune. Målgruppen har således været adviseret om
undersøgelsen på forhånd.
Undersøgelsen er blevet tilsendt de kommunalt ansatte i form af et unikt link i en e-
mail. Det unikke link sikrer, at den enkelte kommune kun kan deltage i undersøgelsen
én gang.
Data er indsamlet i perioden 9. oktober – 4 .november 2015. I perioden er udsendt en
påmindelses-e-mail, og der er desuden gennemført en telefonisk påmindelse til de
kommuner, der i slutningen af dataindsamlingsperioden endnu ikke havde gennemført
2
undersøgelsen .
Svarprocenten i undersøgelsen er 75,5, hvilket betyder, at 74 ud af 98 kommuner har
deltaget i undersøgelsen. 3 kommuner har påbegyndt undersøgelsen, men har ikke
færdiggjort spørgeskemaet. Deres besvarelser er udeladt.
FAKTABOKS
Antal kommuner i Danmark: 98
Svarprocent: 76 % (74 kommuner)
Dataindsamlingsperiode: 9. oktober – 4 .november 2015
2
Den telefoniske påmindelse øgede svarprocenten markant og betød blandt andet, at undersø-
gelsen blev videresendt til en anden kontaktperson i 12 tilfælde. 5 kommuner kunne ikke påmin-
des telefonisk, da telefonnummeret ikke fremgik af de tilsendte oplysninger.
10
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0011.png
RESULTATER
11
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0012.png
4. RESULTATER
I dette afsnit præsenteres og analyseres resultaterne af evalueringen af kommunernes
opsætning af rottespærrer. Hensigten med evalueringen er at foretage en tværgående
opsamling på erfaringer og praksis. Evalueringen fokuserer derfor på det overordnede
billede, ikke på den enkelte kommunes indsats. Fordelen ved at udføre en tværgående
evaluering er, at det løfter evalueringen fra den enkelte kommunale indsats og gør det
muligt at se, hvilke overordnede konsekvenser, kravet har fået.
4.1.
Store forskelle på kommunernes fremdrift
Generelt er der stor forskel på, hvor langt kommunerne er nået med opsætningen af
rottespærrer, men kommunerne har primært brugt kræfter på at opsætte rottespær-
rer på eksisterende kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner. Kommunerne
har angivet, hvor stor en andel af følgende fire områder, de har opsat rottespærrer på:
1.
2.
3.
4.
Kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner
Eksisterende hospitaler
I forbindelse med byggemodning af hospitaler
I forbindelse med byggemodning af skoler, plejehjem, daginstitutioner og par-
celhusområder
Kommunerne er blevet bedt om at angive deres indsats før og efter bekendtgørelsen
trådte i kraft, og evalueringen viser, at bekendtgørelsen har haft den konsekvens, at
mange af kommunerne er begyndt at opsætte rottespærrer, selvom årsagssammen-
hængen ikke kan påvises endegyldigt. Som det fremgår af figur 1 havde næsten halvde-
len af kommunerne ikke opsat rottespærrer på nogle af deres institutioner, før be-
kendtgørelsen trådte i kraft. En tredjedel havde sat op på en mindre del (1-20 %) af de-
res institutioner.
Kun 14 % af kommunerne har i dag opsat rottespærrer på alle deres institutioner, og
lever dermed op til kravet i bekendtgørelsen. En tredjedel har dog sat op på langt stør-
stedelen, og er tæt på at være i mål. Samlet set har næsten halvdelen af kommunerne
altså sat rottespærrer op på mere end 80 % af deres institutioner.
Opsamlende kan det siges, at der er gang i en proces og en bevægelse, hvor kommu-
nerne overordnet set har handlet – og stadig handler – på bekendtgørelsens krav. Det
ses, idet en faldende del af deres institutioner ikke har rottespærrer opsat og en sti-
gende andel af kommunerne har opsat rottespærrer på størstedelen af deres instituti-
oner.
12
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0013.png
Andel af kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner med
rottespærrer
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0%
1-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-99 %
Før juni 2012
Siden juni 2012
I alt
100 % Ved ikke
12%
11%
19%
16%
15%
3%
3% 4%
1% 3% 0%
0%
9%
1%
19%
14%
9%
0%
8% 9%
45%
34%
34%
31%
Figur 1 Spørgsmål: ”Hvor stor en andel af jeres kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner
er der opsat rottespærrer på …?” Antal kommuner: 74
Ikke alle kommuner er i stand til at give et estimat på, hvor mange rottespærrer de har
sat op på de forskellige områder. De kommuner, der har opsat rottespærrer, har gen-
nemsnitligt opsat 87 rottespærrer på skoler, plejehjem og daginstitutioner. Det er selv-
sagt beregnet på de 65 kommuner, der har kunnet give et estimat på, hvor mange rot-
tespærrer de har sat op.
Generelt set er der få tilbagemeldinger fra kommunerne om opsatte rottespærrer på
hospitalerne. På de eksisterende hospitaler har kun én enkelt kommune opsat fire rot-
tespærrer. Hospitaler drives af regionerne, og kommunerne er således ikke ansvarlige
for opsætning af rottespærrer på hospitaler. Alligevel har kommunerne jf. bekendtgø-
relsen mulighed for at opsætte rottespærrer efter tilladelse fra grundejeren. Kommu-
nerne har dog ingen forpligtelse hertil. 33 af kommunerne (45 %) har hospitaler belig-
gende i kommunen, hvor de altså potentielt kunne opsætte rottespærrer. De 33 kom-
muner har oftest et enkelt hospital – 2 kommuner har 3. Enkelte kommuner ved ikke,
hvor mange hospitaler, der er i kommunen.
Kommunerne er mindre opmærksomme på hospitalerne, og det opleves som uden for
deres ansvarsområde, hvilket flere giver udtryk for. Som figur 2 illustrerer, har største-
delen af kommunerne ikke kendskab til, hvorvidt der er opsat rottespærrer på deres
hospitaler. At så stor en andel af kommunerne angiver ikke at have viden om opsæt-
ning på hospitalerne kan indikere, at de ikke opsætter rottespærrer på hospitalerne, da
kommunen ikke er forpligtet til dette. Det er under alle omstændigheder meget få, der
angiver, at der er opsat rottespærrer på hospitalerne.
13
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0014.png
Andel af hospitaler med rottespærrer
80%
60%
40%
20%
0%
0%
1-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-99 % 100 % Ved ikke
Før juni 2012
Siden juni 2012
I alt
30%
27% 27%
3%
0%
0%
0%
0%
0%
6%
0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3%
67%
70% 67%
Figur 2 Spørgsmål: ”Hvor stor en andel af hospitalerne er der opsat rottespærrer på …?” Antal
kommuner: 33
At kommunerne ikke har viden om opsætning af rottespærrer på hospitalerne afspejler
sig også i, at 67 % ikke ved, hvor mange steder de har fravalgt opsætning, fordi det ikke
var hensigtsmæssigt eller teknisk muligt. Lidt færre end én ud af fem kommuner angi-
ver ikke at have fravalgt nogle steder, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har op-
sat rottespærrer – de kan have fravalgt af andre årsager eller blot ikke have overvejet
opsætning. En enkelt kommune lader til at have undersøgt det, og fravalgt opsætning
af rottespærrer på hospitaler på grund af for lille fald på ledningerne og tilslutningerne
til brønden, der gør, at det ikke er muligt at opsætte. En anden kommune har fravalgt
det, fordi der i forvejen er en pumpestation. Mestendels handler fravalg dog om, at
kommunerne ikke er grundejer, og at hospitalerne ejes og drives af regionerne. Kom-
munen har således blot almindeligt myndighedsansvar, når det gælder rottebekæm-
pelse på hospitalerne.
Når der ikke er krav til at opsætte rottespærrer, har kommunerne som hovedregel ikke
brugt ressourcer på dette. Det afspejler sig også i opsætningen af rottespærrer i for-
bindelse med byggemodninger af hospitaler. I 3 kommuner er der siden juni 2012 ble-
vet gennemført byggemodning af hospitaler, men der er ikke blevet opsat rottespærrer
i nogle af tilfældene. I et af tilfældene er det fravalgt, fordi der er en pumpestation. De
to andre har ikke oplyst årsagen til fravalget. Som figur 3 viser, er det mere varieret,
hvorvidt rottespærrer sættes op i forbindelse med byggemodninger af kommunale sko-
ler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder – hvor de jf. bekendtgørelsen er
forpligtet til det – men kun 16 % af kommunerne gør det konsekvent på alle deres byg-
gemodninger af denne art. Igen er der en relativt stor del af kommunerne, der ikke
ved, hvor mange af deres byggemodninger, der er opsat rottespærrer i forbindelse
med (32 %). 13 kommuner har opsat gennemsnitligt 12 rottespærrer i forbindelse med
byggemodning af kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder,
mens ingen af kommunerne har opsat rottespærrer i forbindelse med byggemodning
3
af hospitaler. Generelt bliver der ikke gennemført så mange byggemodninger , og op-
3
De 37 kommuner, der har gennemført byggemodninger af kommunale skoler, plejehjem, dag-
institutioner og parcelhusområder har i gennemsnit gennemført 3 byggemodninger af denne art.
De 3 kommuner, der har gennemført byggemodninger af hospitaler, har i gennemsnit gennem-
ført 1 byggemodning af denne type.
14
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0015.png
sætning af rottespærrer er ikke en naturlig del af denne proces, ligesom der ikke lader
til at være fokus på dette område. Kommunerne har haft mere travlt med at opsætte
på eksisterende institutioner og har prioriteret denne indsats. Det kan handle om, at
byggemodninger forventes at være karakteriserede af gode og intakte ledninger, så
rotterne ikke kan bygge rede i ledningsnettet. Det kan være en årsag til, at der ikke er
fokus på dette område.
Andel af byggemodninger, hvor rottespærrer er opsat, siden juni
2012
100%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
0%
1-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-99 %
100 % Ved ikke
Kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder
Hospitaler
Figur 3 Spørgsmål ”Hvor stor en andel af jeres byggemodninger af [kommunale skoler, plejehjem,
daginstitutioner og parcelhusområder
eller
hospitaler] er der opsat rottespærrer på siden juni
2012? Antal kommuner: 37 (gennemført byggemodning af kommunale skoler, plejehjem, dagin-
stitutioner og parcelhusområder) & 3 (gennemført byggemodning af hospitaler)
19%
22%
0%
5%0%
3%0%
0% 0%
3% 0%
32%
16%
0%
0%
En stor del af kommunerne ved ikke, om opsætning af rottespærrer er med som et krav
i det materiale, der skal anvendes i forbindelse med fremtidig byggemodning. I 27 % af
kommunerne er opsætningen taget med som et krav i forbindelse med fremtidig byg-
gemodning af kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner, og i 7 % af kommu-
nerne i forbindelse med fremtidig byggemodning af hospitaler, hvilket figur 4 illustre-
rer. Den manglende viden om, hvorvidt opsætning af rottespærrer er et krav, kan skyl-
des, at viden om dette område er spredt på flere hænder, og kommunerne ikke har det
det fulde overblik over den komplette indsats.
Opsætning af rottespærrer som krav i forbindelse med fremtidig
byggemodning
100%
51%
64%
50%
0%
27%
Ja
7%
22%
30%
Nej
Ved ikke
Kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner
Hospitaler (offentlige og/eller private)
Figur 4 Spørgsmål: ”Har kommunen taget opsætning af rottespærrer med som et krav i det ma-
teriale, der skal anvendes i forbindelse med fremtidig byggemodning af…?” Antal kommuner: 74
15
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0016.png
4.2.
Løbende opstart og ad hoc indsats
Kommunerne har siden juni 2012 løbende taget hul på arbejdet med at opsætte rotte-
spærrer. Over halvdelen af kommunerne påbegyndte arbejdet i 2014 eller 2015. De
kommuner, der er kommet senest i gang, begyndte arbejdet med opsætning i august
2015. Næsten 11 % har ikke påbegyndt vurdering og opsætning af rottespærrer som
følge af kravet. Det skyldes blandt andet, at kommunerne ikke oplever rotteproblemer
(f.eks. Fanø og Læsø Kommune). Nogle kommuner arbejder dog med opsætning af rot-
tespærrer, hvilket kan aflæses af deres svar på andre spørgsmål i evalueringen, selvom
de angiver, at arbejdet ikke er påbegyndt. Det kan skyldes, at de ikke anser deres ar-
bejde som en følge af kravet, men blot som en del af deres daglige arbejde med rotte-
bekæmpelse.
Hvornår kommunen tog hul på arbejdet som følge af
bekendtgørelsen
40%
30%
20%
10%
0%
24%
7%
2012
2013
2014
2015
31%
23%
4%
Ved ikke
11%
Ikke
påbegyndt
Figur 5 Spørgsmål: ”§7 i bek. 696 trådte i kraft i juni 2012. Hvornår tog kommunen hul på arbej-
det med at opsætte rottespærrer som følge af bekendtgørelsen?” Antal kommuner: 74
Som figuren ovenfor illustrerer er der for de fleste kommuners vedkommende gået et
par år, inden de har taget hul på indsatsen. Selvom kommunerne er påbegyndt arbej-
det med opsætningen, betyder det ikke nødvendigvis, at der konkret er opsat rotte-
spærrer på de kommunale institutioner. En kommune har eksempelvis fået foretaget
en forundersøgelse forud for etableringen, har truffet aftale med en rottespærrerleve-
randør og påbegynder arbejdet med opsætning i oktober/november 2015 (hvor under-
søgelsen er gennemført). En anden kommune oplyser blandt andet, at de endnu ikke er
færdige med at screene institutionerne, og derfor ikke anser projektet for at være i mål
endnu. En tredje kommune har prioriteret opsætning af rottespærrer i forbindelse med
renovation eller der, hvor der er oplevet problemer og fortsætter opsætningen i 2016.
Separat registrering af rotteanmeldelser kan være et godt udgangspunkt for at priori-
tere indsatsen og vide, hvor man højst sandsynlig får den bedste effekt af at opsætte
rottespærrer. En ud af tre kommuner registrerer rotteanmeldelser separat for de
kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og hospitaler. Det betyder, at disse
kommuner har overblik over, hvilke af deres institutioner, der oplever udfordringer
med rotter.
16
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0017.png
Registrering af rotteanmeldelser separat
60%
40%
20%
0%
Ja
Nej
Ved ikke
32%
18%
50%
Figur 6 Spørgsmål: ”Har I i kommunen løbende registreret rotteanmeldelser separat for de kom-
munale skoler, plejehjem, daginstitutioner og hospitaler?” Antal kommuner: 74
32 % af kommunerne har således mulighed for at bruge deres registrering til at priori-
tere deres indsats ud fra. Det er dog langt fra alle disse kommuner, der gør dette – kun
33 % anvender i høj grad registreringen til at prioritere indsatsen. 29 % anvender slet
ikke denne registrering til at prioritere deres indsats. Nogle kommuner har udfordrin-
ger med at registrere og foretage prioritering herudfra, fordi de har fået et nyt system,
der besværliggør udtræk og som nogle steder gør, at der ikke kan sammenlignes med
tidligere.
Anvendelse af registrering til at prioritere indsatsen
40%
30%
20%
10%
0%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
4%
33%
21%
29%
13%
Figur 7 Spørgsmål: ”I hvilken grad har kommunen anvendt erfaringen fra registreringen til at pri-
oritere indsatsen i forbindelse med opsætning af rottespærrer” Antal kommuner: 24
En af forudsætningerne for, at kommunerne kan leve op til kravet om opsætning af rot-
tespærrer er i første omgang at placere ansvaret for implementeringen. Som det frem-
går af figuren nedenfor er det oftest kommunens byggetekniske afdeling, der er an-
svarlig for implementeringen af kravet. Dernæst er det i 35 % af kommunerne kommu-
nens rotteafdeling, der er ansvarlig. Kloakforsyningen (9 %) og den enkelte kommunale
institution (5 %) har også et ansvar for opsætningen i en mindre del af kommunerne.
Ejendomscentre- eller afdelinger i kommunerne er oftest nævnt under andre ansvarli-
ge aktører.
Placering af ansvaret er således ikke ens i alle kommunerne, og flere kommuner deler
ansvaret mellem forskellige aktører – en fjerdedel af kommunerne angiver mere end
én ansvarlig for, at kravet implementeres.
17
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0018.png
Ansvarlig for implementering af kravet om opsætning af
rottespærrer
0%
Kommunens byggetekniske afdeling
Kommunens rotteafdeling
Kloakforsyningen
9%
5%
18%
35%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
62%
Den enkelte kommunale institution
Anden aktør (skriv hvem):
Figur 8 spørgsmål: ”Hvem er ansvarlig for, at kravet om opsætning af rottespærrer i kommunen
implementeres, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt? (Kan være flere)” Antal kommu-
ner: 74
Det delte ansvar kan være en af årsagerne til, at der er mange oplysninger, kontaktper-
sonen ikke har haft, selvom de er blevet opfordret til at kontakte kolleger og indhente
de rigtige oplysninger. Evalueringen illustrerer generelt, at mange af kommunerne har
vist sig ikke at have overblik over deres indsats, når det gælder rottebekæmpelse. Flere
kommuner ved ikke, hvor mange af deres institutioner, de har sat rottespærrer op på
eller hvor store deres omkostninger er på området. Naturstyrelsen har identificeret og
bekræftet de kommunale kontaktpersoner, så undersøgelsen kunne blive besvaret af
den rette. Alligevel tyder det på, at kontaktpersonerne ikke altid ligger inde med svar
på de ønskede spørgsmål. På baggrund af evalueringen er det svært at udtale sig om
den bagvedliggende årsag til dette. Det kan skyldes, at ansvaret for de forskellige ele-
menter af opsætning enten er delt på flere hænder eller udliciteret.
At kommunerne har svært ved at svare på spørgsmålene viser sig også i inkonsistens i
svarene. Denne inkonsistens medfører en vis usikkerhed ved det endelige resultat. In-
konsistente svar er dog også et interessant resultat, da det indikerer manglende over-
blik over indsatsen og måske endda også en diskrepans mellem teori og praksis – for-
stået som Naturstyrelsens forventninger og den oplevede praksis i forbindelse med im-
plementering af kravet.
18
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0019.png
4.3.
Varierende økonomiske omkostninger og indsatser
Der findes overordnet set 3 typer rottespærrer til liggende kloakledninger på marke-
det:
2-klap modeller
(ca. 1.500-3.000 kr.)
Rottespærrer-
brønde
(ca. 5.000 kr.)
4
Dræbende fælder
(ca. 15.000 kr.)
Figur 9 Oversigt over rottespærrertyper
2-klapmodellerne kan placeres i eksisterende brønde og er umiddelbart den mest sim-
ple og omkostningseffektive rottespærre, da de koster mellem 1.500 og 3.000 kr. Sam-
tidig vurderes den type rottespærre at kræve mindst vedligehold sammenlignet med
de to andre typer. Rottespærrebrønde koster ca. 5.000 kr. plus de udgifter, der måtte
være til montering og tilslutning i forbindelse med opgravning af brønd. Nogle rotte-
spærrebrønde har indbygget vandlås.
I modsætning til disse to typer rottespærrer er de elektroniske rottespærrer dræbende
fælder, da de f.eks. via udløsning af spyd eller strøm dræber rotter, der måtte passere
5
fælden. En elektronisk rottespærrer koster i omegnen af 15.000 kr.
Økonomien kan være en forklarende årsag til, at den billigste af modellerne, 2-klap
modeller anvendes oftest og mest. Det fremgår af figur 10, idet langt størstedelen af
kommunerne anvender denne type, og den samtidig er den mest anvendte type rotte-
spærrer. Selvom de dræbende fælder er de mest effektive til at udrydde rotterne, an-
vendes de kun af 28 % af kommunerne og er i 11 % af kommunerne den mest anvend-
te fælde.
4
5
Billeder tilsendt af Naturstyrelsen
Prisestimater tilsendt af Naturstyrelsen per mail d. 15.09.2015.
19
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0020.png
Anvendte og mest anvendte rottespærrer
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
2-klap modeller
Rottespærrerbrønde
Dræbende fælder (f.eks. Wise Trap eller…
Vi anvender ikke rottespærrer
Ved ikke
3%
11%
28%
70%
72%
11%
7%
5%
9%
5%
5%
Anden type (skriv hvilken):
Anvendes
Mest anvendt
Figur 10 Spørgsmål: ”Hvilke typer rottespærrer anvendes i kommunen? (Kan være flere)” &
”Hvilken af følgende rottespærrer er den mest anvendte i kommunen?” Antal kommuner: 74 &
65
For 17 % af kommunerne, der anvender rottespærrer, har bekendtgørelsens krav om
opsætning af rottespærrer haft betydning for, hvilke typer rottespærrer de anvender.
Det handler blandt andet om, at nogle kommuner vælger de billigere løsninger på
grund af kravet om, at der skal opsættes spærrer alle steder. Det er således relevant at
være opmærksom på, at selve kravet om opsætning kan betyde, at kommunerne af
økonomiske årsager ikke kan gøre det så godt som ønsket, fordi kravet omfatter alle
6
deres institutioner. Selvom opsætningen af rottespærrer kan finansieres af gebyrer ,
giver kommunerne udtryk for, at kommunens økonomi sætter grænser for indsatsen.
Spærrerens driftssikkerhed nævnes dog også eksplicit af en kommune som havende
haft betydning for, hvilken rottespærrer, der anvendes: Det skal dog siges, at syv ud af
ti kommuner, der anvender rottespærrer, angiver, at kravet om opsætning ikke har
haft betydning for, hvilke rottespærrer de anvender.
”Idet der er krav om opsætning af spærrer på alle matrikler, har vi af økonomiske årsa-
ger været nødsaget til at opsætte de billigere to-klap-modeller. Havde dette krav ikke
eksisteret, havde vi nok valgt at bekæmpe med "wisetrap" og i højere grad reparere hul-
ler i kloaksystemet.”
”Vi har valgt den mest økonomiske model fordi der skulle opsættes et så stort antal rot-
tespærrer. Men der er naturligvis også blevet kigget på kvalitet og på hvor effektiv fæl-
den er”.
”Den skal være "bedst i test". Vi ønsker ikke at have tilstoppede kloakker, eller skulle ud-
skifte dem tidligt pga. dårlig byggekvalitet ift miljøet i kloakken”.
Når der ses på de omkostninger, kommunerne har haft til vurdering og opsætning af
rottespærrer, varierer de – fra 15.000 kr. til 7.000.000 kr.. Nogle af forskellene kan
selvsagt forklares i kommunernes størrelse. I gennemsnit har de kommuner, der har
haft udgifter på området, brugt små 600.000 kr. på at vurdere og opsætte rottespær-
6
Jf. § 32 i bekendtgørelse 696 fra 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter
20
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0021.png
rer. Her skal det dog understreges, at en ud af tre kommuner ikke kender omfanget af
deres omkostninger eller ikke har haft omkostninger på området.
Kommunernes økonomiske omkostninger siden juni 2012
0%
Under 100.000 kr.
100.000-299.999 kr.
300.000-599.999 kr.
600.000-999.999 kr.
1.000.000 kr. eller mere
Ved ikke/ingen omkostninger
9%
5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
9%
18%
24%
5%
34%
Figur 11 Spørgsmål: ”Hvad har kommunens samlede omkostninger til vurdering og opsætning af
rottespærrer været siden juni 2012 (i kr.)? (De samlede omkostninger og ikke de årlige omkost-
ninger)” Antal kommuner: 74
For at se udgifterne i forhold til kommunens størrelse har NIRAS anvendt indbyggertal-
let anvendt som indeks. Antallet af kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner i
kommunen stiger ikke nødvendigvis direkte proportionalt med indbyggertallet, men
der kan alligevel formodes at være en vis sammenhæng mellem antallet af indbyggere
og antallet af institutioner. Sættes kommunens omkostninger i relation til kommunens
7
størrelse har de to kommuner, der har flest penge per indbygger , brugt henholdsvis 43
og 20 kr. per indbygger siden juni 2012 på at vurdere og opsætte rottespærrer.
To af kommunerne har brugt under 1 kr. per indbygger, men de to kommuner er heller
ikke nået så langt med opsætningen og fortsætter i 2016. Blandt de kommuner, der har
kunnet estimere deres omkostninger, er der i gennemsnit brugt 8 kr. per indbygger si-
den juni 2012. Kommunerne har dog gennemført vidt forskellige indsatser for at leve
op til kravet. Ses der på nedenstående figur har ca. én ud af fire kommuner brugt mere
end 10 kr. per indbygger. De resterende kommuner fordeler sig ligeligt mellem at have
anvendt under 5 kr. og 5-10 kr. per indbygger.
Kommunernes omkostninger per indbygger siden juni 2012
40%
30%
20%
10%
0%
37%
37%
27%
Under 5 kr. per
indbygger
5-10 kr. per indbygger
Mere end 10 kr. per
indbygger
Figur 12 Spørgsmål: ”Hvad har kommunens samlede omkostninger til vurdering og opsætning af
rottespærrer været siden juni 2012 (i kr.)? (De samlede omkostninger og ikke de årlige omkost-
ninger)” Antal kommuner: 49
7
Danmarks Statistik FOLK2015K3
21
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0022.png
Foruden udgifter til vurdering og opsætning vil kommunen også have udgifter til tilsyn,
hvilket Naturstyrelsen anbefaler sker med 6 måneders mellemrum, da det påhviler
8
grundejeren . Kravet om opsætning af rottespærrer vil således også betyde fremtidige
udgifter, der rækker udover omkostninger til vurdering og opsætning. Rottespærrer
kan også potentielt betyde udgifter til at rense ledninger, fordi de tilstoppes, hvilket en
kommune påpeger, at de allerede har erfaret. Potentielle udfordringer med opstuvning
i forbindelse med rottespærren er således en relevant driftserfaring at tage hensyn til,
når man som kommune skal overveje, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opsætte rot-
tespærrer samt budgettere de forventede udgifter til tilsyn og vedligehold.
Evalueringen viser, at jo flere rottespærrer, man sætter op, jo billigere er opsætningen
per styk. Det skyldes især omkostninger til opstart og vurdering, hvilket flere kommu-
ner også angiver, at de primært har brugt ressourcer på indtil videre. 24 af kommuner-
ne (32 %) har angivet både, hvor mange antal rottespærrer, de har sat op på alle fire
9
områder, samt hvor mange omkostninger de har haft til dette . På baggrund af dette
kan der regnes en gennemsnitligt stykpris på en rottespærre siden juni 2012. Her skal
der dog tages forbehold for, at kommunerne i denne periode højst sandsynligt har haft
markant flere udgifter til vurdering end til reel opsætning, hvilke må formodes at falde.
I kommuner, der har sat 100 eller flere rottespærrer op, er den gennemsnitlige pris per
enhed ca. 3.200 kr. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige pris i kommuner, der
har sat under 100 rottespærrer op, på ca. 8.000 kr. – altså mere end det dobbelte. Igen
skal det understreges, at kommunerne har angivet deres omkostninger til både vurde-
ring og opsætning, og at de to ting ikke nødvendigvis sker sideløbende. Men prisen per
rottespærrer er markant højere de steder, hvor der ikke er sat nær så mange rotte-
spærrer op. Denne beregning er baseret på ca. en tredjedel af de deltagende kommu-
ner (24). Figur 13 viser sammenhængen mellem antal opsatte rottespærrer og gen-
nemsnitsprisen per rottespærrer (ca.) i kommunerne. Figuren viser en tendens til, at jo
flere rottespærrer, kommunen har sat op (x-aksen), jo lavere er gennemsnitsprisen per
rottespærrer (y-aksen). Hvert punkt i figuren repræsenterer en kommune.
8
9
Naturstyrelsen ”Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter” Feb. 2015, s. 34
Hvis kommunerne har svaret ’Ved ikke’ til blot et af spørgsmålene vedrørende antal opsatte
rottespærrer, er de ikke medtaget i denne beregning, da usikkerheden er for stor. Hvis kommu-
nen ikke har angivet, hvor store omkostninger, de har haft på området, er de selvsagt heller ikke
medtaget.
22
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0023.png
Sammenhængen mellem antal opsatte rottespærrer og
gennemsnitspris per rottespærre
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
0
50
100
150
200
250
Figur 13 Spørgsmål: Antal opsatte rottespærrer på de fire områder og ca. gennemsnitspris. Antal
kommuner: 24
For langt de fleste kommuner har kravet betydet en stigning i deres omkostninger til
vurdering og opsætning af rottespærrer (76 %). Dette kan tyde på, at kravet rent faktisk
betyder en ændret praksis i kommunerne, og at meget få kommuner brugte de samme
ressourcer på vurdering af institutioner og opsætning af rottespærrer før juni 2012. For
mere end en tredjedel er der i høj grad tale om en stigning i omkostninger (36 %).
23
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0024.png
4.4.
Manglende prioritering af opstrømsundersøgelser
Når en rottespærrer opsættes, er det meningsfuldt samtidig at undersøge ledningerne
opstrøms for rottespærren for at sikre, at rotterne ikke lever opstrøms for spærren el-
ler at der er fejl på ledningsnettet opstrøms, som forringer effekten af rottespærren.
Det kan blandt andet gøres via tv-inspektion eller ved hjælp af røgprøver, der kan loka-
10
lisere utætheder eller huller i kloaksystemet . Naturstyrelsen understreger, at installa-
11
tion af rottespærrer altid bør følges af en kontrol af anlæg og eventuelle utætheder .
Kun 15 % af kommunerne undersøger altid ledningerne opstrøms inden eller i forbin-
delse med opsætning. At ansvaret nogle gange er fordelt på flere hænder kan være en
årsag til, at en stor del af kontaktpersonerne i kommunen ikke har viden om procedu-
ren i forbindelse med opsætning af rottespærrerne (24 %). Det kan endvidere skyldes,
at kommunerne udliciterer opgaven, og dermed ikke har kendskab til proceduren er i
forbindelse med opsætning af rottespærren.
Undersøgelse af ledningerne opstrøms inden/i forbindelse med
opsætning
30%
25%
20%
15%
10%
15%
9%
24%
16%
11%
24%
5%
0%
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Ved ikke
Figur 14 Spørgsmål: ”Hvor ofte undersøges ledningerne opstrøms for rottespærren inden/i for-
bindelse med opsætningen?” Antal kommuner: 74
Som andre af evalueringens resultater også har indikeret, kan manglende ressourcer
spænde ben for kommunernes arbejde. Det gælder også årsagen til, at kommunerne
ikke undersøger ledningerne opstrøms oftere inden eller i forbindelse med opsætning.
Manglende ressourcer (37 %) og at det er for dyrt (32 %) gør, at kommunerne ikke fo-
retager undersøgelser af ledningerne så ofte, som ville være oplagt. At der simpelthen
ikke vurderes at være rotter gør også, at opstrømsundersøgelser fravælges (16 %).
Når der udføres undersøgelser opstrøms for rottespærren, er det som oftest ved brug
af tv-inspektion (55 %). 18 % anvender også røgprøver. Lidt under halvdelen af de
kommunale kontaktpersoner i kommuner, der undersøger ledningerne opstrøms, ved
ikke, hvordan ledningerne undersøges eller hvor ofte der findes fejl, når ledningerne
undersøges. I tre ud af ti kommuner findes der nogle gange fejl i forbindelse med un-
dersøgelserne, mens 9 % ofte finder fejl.
10
11
Naturstyrelsen ”Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter” Feb. 2015, s. 95
Naturstyrelsen ”Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter” Feb. 2015, s. 33
24
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0025.png
Hvor ofte fejl findes ved opstrømsundersøgelser
50%
40%
30%
42%
30%
20%
10%
0%
0%
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Ved ikke
18%
9%
0%
Figur 15 Spørgsmål: ”Når ledningerne opstrøms for rottespærrerne undersøges, hvor ofte finder
I så fejl?” Antal kommuner: 66
Selvom kommunerne kan være pressede på ressourcer, er der ingen af kommunerne
der sjældent eller aldrig udbedrer de fejl, de finder på ledningerne. Lidt mere end en
ud af tre kommuner udbedrer altid de fejl, de finder. Igen er der dog en stor del af
kommunerne, der ikke har viden om, hvor ofte fejlene udbedres. Her skal det dog un-
derstreges, at kommunerne ikke indgår i undersøgelsen anonymt, hvilket kan påvirke,
hvorvidt de ”tør” angive, at de ikke udbedrer fundne fejl.
Hvor ofte fundne fejl udbedres
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
36%
32%
26%
6%
0%
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
0%
Aldrig
Ved ikke
Figur 16 Spørgsmål: ”Når I finder fejl opstrøms for rottespærren, hvor ofte udbedres fej-
len/fejlene?” Antal kommuner: 66
Foruden at undersøge ledningerne opstrøms for rottespærren i forbindelse med op-
sætning af, kan der være fordele ved at gennemføre en rottebekæmpelse samtidig
med opsætningen af rottespærrer. Det gør én ud af fem kommuner altid, hvilket figur
17 viser. Ca. én ud af fire gør det aldrig, hvilket betyder, at der potentielt kan leve rot-
ter bag rottespærrerne i disse tilfælde.
25
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0026.png
Gennemførsel af bekæmpelse i forbindelse med opsætning
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Ved ikke
4%
19%
11%
19%
24%
23%
Figur 17 Spørgsmål: ”Hvor ofte gennemføres der i forbindelse med opsætning af rottespærren
en bekæmpelse for at udrydde rotterne opstrøms for rottespærren?” Antal kommuner: 74
Økonomi er en væsentlig årsag til at fravælge bekæmpelse. Hvis der ikke er konstateret
rotter opstrøms for rottespærren er det også en væsentlig årsag til ikke at udføre be-
kæmpelser i forbindelse med opsætningen. Kommuner, der kun nogle gange, sjældent
eller aldrig gennemfører bekæmpelser, angiver primært nedenstående årsager til det-
te:
1.
2.
3.
4.
Manglende ressourcer (37 %)
Der er ingen rotter opstrøms for rottespærren (29 %)
Kloaksystemet opstrøms er uden fejl (20 %)
Det er for dyrt (14 %)
Manglende viden om årsagen til fravalg af bekæmpelse kan også skyldes udlicitering af
opgaven. En kommune nævner f.eks., at de autoriserede kloakentreprenører foretager
en faglig vurdering ud fra egne kriterier, og har derfor ikke viden om, hvad årsagen er
til, at bekæmpelser ikke udføres oftere.
26
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0027.png
4.5.
Nogle institutioner bliver fravalgt
Langt de fleste kommuner fravælger at opsætte rottespærrer på en større eller mindre
del af deres institutioner. Kommunerne er blevet spurgt, hvor stor en andel det fravæl-
ges på, fordi det ikke har været teknisk muligt og/eller hensigtsmæssigt. Ses der på
sammenhængen med de øvrige spørgsmål tyder svarene på, at nogle kommuner fra-
vælger opsætning af rottespærrer af årsager, som de ikke vil kategorisere som havende
relation til tekniske muligheder eller hensigtsmæssighed.
5 % har fravalgt opsætning på samtlige kommunale skoler, plejehjem og daginstitutio-
ner – altså 100 % af institutionerne. Ca. én ud af fem har ikke fravalgt institutioner, for-
di det ikke er teknisk muligt eller hensigtsmæssigt. De kommunale kontaktpersoner har
dog ikke nødvendigvis viden om, hvorvidt dette sker, idet 24 % ikke kender svaret på
dette spørgsmål.
Andel kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner, hvor
opsætning af rottespærrer er fravalgt
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
43%
24%
19%
0%
0%
3%
3%
3%
5%
1-20 % 21-40 % 41-60 % 61-80 % 81-99 %
100 %
Ved ikke
Figur 18 Spørgsmål: ”Hvor stor en andel kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner på
kommunalt ejede grunde har I fravalgt at opsætte rottespærrer på, fordi det ikke har været tek-
nisk muligt og/eller hensigtsmæssigt?” Antal kommuner: 74
For de 4 kommuner (5 %), der konsekvent har fravalgt at opsætte spærrer på alle deres
institutioner, fordi det ikke er hensigtsmæssigt eller teknisk muligt, handler det pri-
mært om, at man ikke oplever problemer med rotter. For én af kommunerne handler
det om risikoen for opstuvning:
”Kommunen har valgt at prioritere lavskyldstoiletter, og dette er ikke foreneligt med
rottespærre grundet høj risiko for opstuvning”.
27
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0028.png
For én ud af tre kommuner er risikoen for opstuvning, og dermed store udgifter til at
udbedre dette, en årsag til, at de fravælger at opsætte rottespærrer. Det handler også
ofte om for lille fald på ledningen eller tilslutninger på brønden, der gør det umuligt at
opsætte rottespærrer. Flere kommuner har altså problemer med faldet på ledninger-
ne, som gør det teknisk umuligt at opsætte rottespærrer, og meget flade kommunale
landskaber kan således gøre det en udfordring at leve op til bekendtgørelsens krav. At
der slet ikke er en brønd at opsætte i eller at den er problematisk gør også ofte, at
kommunerne fravælger opsætning af rottespærrer. At 22 % af kommunerne ikke ved,
hvorfor de fravælger at opsætte rottespærrer kan skyldes, at de har udliciteret opga-
ven, og derfor ikke har kendskab til årsagerne til fravalg.
Årsager til at fravælge opsætning af rottespærrer
0%
Der er ikke en brønd at opsætte rottespærren i
Brønden er problematisk at opsætte rottespærrer i…
Der er for lille fald på ledningen
10%
20%
30%
27%
27%
30%
30%
40%
Ikke teknisk
muligt
Tilslutningerne til brønden gør det ikke muligt at…
Ingen problemer med rotter i det pågældende område
Stor risiko for, at rottespærren vil skabe opstuvning
Der er pumpestation
10%
32%
27%
10%
Ikke hensigts-
mæssigt
De eksisterende installationer er rottesikrede
Det er for dyrt
Ved ikke
Anden årsag (skriv venligst):
5%
22%
15%
Figur 19 Spørgsmål: ”Hvorfor har det ikke været teknisk muligt eller hensigtsmæssigt at opsætte
rottespærrer på kommunale skoler, plejehjem eller daginstitutioner? (Kan være flere)” Antal
kommuner: 60
Tre kommuner angiver, at det er for dyrt. To ud af tre svarer på, hvorfor det er vurde-
ret at være for dyrt:
”Da midlerne skal tages ud af almindelig vedligeholdelses budget og det er i forvejen
næsten for lille til at kunne sikre at bygningerne er tætte for vejrlig. Samtidig er de eksi-
sterende ledningsnet ikke gennemgået og sikre at der ikke er flere muligheder for rot-
terne at komme rundt i systemet og derved ikke hensigtsmæssigt at benytte penge på
noget som muligvis ikke har den rigtige virkning og måske kan skabe nogle andre pro-
blem som f.eks. opstemning m.m..”
”Der er ikke driftsmidler til udbedringer, hvis udgiften ligger højere end 50.000,-”
Andre årsager kan være manglende kloakplaner for institutionerne. En anden kommu-
ne nævner, at de slet ikke er gjort bekendt med bekendtgørelsen. En kommune har en
ordning med Spildevandsselskabet, som har mere fokus på drift og flow i ledningerne,
28
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0029.png
hvilket giver udfordringer i forhold til at leve op til bekendtgørelsen, og en anden
kommune er i tvivl om, hvorvidt der skal opsættes rottespærrer i regnvandssystemet:
”I [kommunen] er alle stikledninger på de kommunale ejendomme er overdraget til Spil-
devandsselskabet. En ret unik ordning, der også er tilbudt alle de private grundejere.
Ordningen betyder at Spildevandsselskabet står for drift og vedligehold af ledningen,
hvilket sikrer at ledningsnettet holdes I god stand fordi den enkelte grundejer ikke selv
skal betale for undersøgelse og vedligehold af stikledningen. Det giver dog nogle udfor-
dringer I forhold til rottespærrer, fordi spildevandsselskabet, der naturligt nok har fokus
på driften og dermed flowet, ikke ønsker spærrere I deres ledninger. Det levner så os
den mulighed at sætte en spærrer på indersiden af den sidste brønd før huset. På f.eks.
en skole, vil dette betyde rigtig mange spærrere og dermed store udgifter til indkøb og
service på dem. Vi har dog forsøgsvist opsat spærrere på nogle skoler og institutioner af
forskellig karakter og hvor der tidligere har været rottesager. Erfaringerne fra disse for-
søg vil vi bruge til sammen med spildevandsselskabet, at finde en løsning for resten af
vores bygninger.”
”De er uklart om der skal opsættes rottespærrer i regnvandssystemet og fagpersoner er
ikke enige på området.”
29
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0030.png
4.6.
Bekendtgørelsens krav kan betyde mere end øget opmærksom-
hed
Det er umiddelbart iøjnefaldende, at kravet om opsætning af rottespærrer, der i teori-
en er en god måde at minimere rotteproblemer på, ikke nødvendigvis vurderes at have
stor betydning for kommunens rotteproblemer. Kun 12 % vurderer, at kravet har afgø-
rende eller stor betydning på kommunens rotteproblemer. Hvilken virkning opsætning
af rottespærrerne har på kommunens rotteproblemer, kan på nuværende tidspunkt
kun tage udgangspunkt i kommunernes forventninger og midlertidige erfaringer. En ud
af tre ved ikke, hvilken betydning kravet om opsætning har på kommunens rottepro-
blemer.
At så mange ikke ved, hvilken betydning det har, kan skyldes, at de endnu ikke har erfa-
ring med rottespærrerne og derfor ikke kan sige, om kravet har betydning. Gennem-
snitligt vurderer kommunerne, at rottespærrerne har nogen betydning for deres rotte-
problemer (2,7 på en skala fra 1-5, ’Ved ikke’ fraregnet).
Kravets betydning for rotteproblemerne
40%
30%
20%
10%
0%
22%
4%
Afgørende
betydning
8%
Stor
betydning
Nogen
betydning
Mindre
betydning
28%
5%
Ingen
betydning
Ved ikke
32%
Figur 20 Spørgsmål: Hvilken betydning har kravet om opsætning af rottespærrer på kommunens
rotteproblemer?” Antal kommuner: 74
I 10 kommuner er mængden af rotteproblemer faldet (jf. figur 21). Ca. en tredjedel op-
lever ingen forskel sammenlignet med før kravet. At kommunerne endnu ikke har haft
særlig lang tid til at kunne se effekten af rottespærrerne på udviklingen i rotteproble-
mer, afspejler sig også i, at over halvdelen af dem ikke ved, om rottespærrerne har haft
en effekt på antallet af rotteproblemer. Det skyldes også, at mange af kommunerne ik-
ke lever op til kravet, og sjældent har opsat rottespærrer på 100% af institutionerne.
Antallet af rotteproblemer nu sammenlignet med før kravet
60%
40%
20%
0%
Mængden af
Mængden af
Mængden af
rotteproblemer er rotteproblemer er rotteproblemer er
faldet
uændret
steget
Ved ikke/ikke
relevant
14%
30%
1%
55%
Figur 21 Spørgsmål: ”Hvad er dit indtryk af antallet af rotteproblemer på de omtalte steder i
kommunen i dag sammenlignet med før kravet om opsætning af rottespærrer?” Antal kommu-
ner: 74
30
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0031.png
Uanset den fremtidige effekt af bekendtgørelsen betyder kravet, at de fleste kommu-
ner har fået mere fokus på indsatsen mod rotter. Hele 62 % af kommunerne er helt el-
ler delvist enige i, at kravet har betydet, at kommunen har fået større fokus på indsat-
sen mod rotter (jf. figur 22). 16 % af kommunerne er dog helt uenige i, at kravet har
betydet større fokus. Det kan skyldes, at kommunerne i forvejen mener, at de har stort
fokus på indsatsen, men det kan også dække over, at de endnu ikke er påbegyndt ar-
bejdet med opsætning og derfor ikke har fået større fokus på indsatsen som konse-
kvens af kravet. Kravet i bekendtgørelsen betyder, at kommunerne skal tage stilling til,
hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opsætte rottespærrer på deres institutioner. Hvad
enten resultatet er, at rottespærrer fravælges eller opsættes, betyder kravet, at kom-
munerne skal forholde sig til deres institutioner og undersøge, hvorvidt rottespærrer
med fordel kan opsættes. Det betyder mange steder et øget fokus på rottebekæmpel-
sen.
Kravet kan dermed heller ikke undgå at betyde en stigning i ressourcebrug på området
medmindre kommunerne konsekvent fravælger at opsætte rottespærrer, hvilket kun
gælder en meget lille del af kommunerne (5 % jf. figur 18). En stor del af kommunerne
er enige eller delvist enige i, at kravet om opsætning af rottespærrer bør beholdes (64
%), mens langt færre er enige i, at omkostningerne står mål med effekten eller forven-
ter, at kommunens rotteproblemer fremover vil blive mindre som følge af kravet om
opsætning af rottespærrer. Det er interessant, at kommunerne er relativt positive over-
for bekendtgørelsens krav, der trods alt pålægger dem udgifter og kræver en indsats,
selvom de ikke nødvendigvis mener, at indsatsen står mål med effekten. At det kun er
en mindre del (19 %), der mener, at omkostninger står mål med effekten kan blandt
andet skyldes, at kommunerne endnu ikke har gjort sig nogle erfaringer med rotte-
spærrerne, og derfor ikke ved, hvad de kan forvente, eller at de ikke oplever nogle sær-
lige udfordringer i forvejen. Kun 8 % er i en eller anden grad uenige i, at kravet bør be-
holdes.
Kommunernes forventninger til rottespærrernes effekt
”Kravet om opsætning af rottespærrer betyder, at
rotteproblemerne i kommunen fremover vil blive
mindre”
”Omkostningerne i forbindelse med vurdering og
opsætning af rottespærrer står mål med effekten”
”Kravet om opsætning af rottespærrer har betydet, at
kommunen har fået større fokus på indsatsen mod
rotter”
”Kravet om opsætning af rottespærrer bør beholdes”
0%
Helt enig
Delvist enig
Hverken/eller
Gns.
8%
20%
20%
8% 9%
34%
3,1
3,0
8%
11%
32%
14% 5%
30%
3,5
19%
43%
12%
3% 16%
7%
3,8
23%
20%
Delvist uenig
41%
40%
60%
18%
4% 4%
11%
80%
Ved ikke
100%
Helt uenig
Figur 22 Spørgsmål: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om kravet om rottespærrer?”
Antal kommuner: 74
31
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0032.png
Blandt de kommuner, der prioriterer en mere helhedsorienteret indsats – og altid eller
ofte undersøger ledningerne opstrøms for rottespærren i forbindelse med opsætning –
vurderes kravet også at have større betydning for kommunens rotteproblemer end
blandt de resterende kommuner. Noget tyder således på, at en helhedsorienteret ind-
sats potentielt kan have en større effekt på rotteproblemerne.
I forlængelse af ovenstående er de kommuner, der altid undersøger ledningerne op-
strøms i forbindelse med opsætning af rottespærrer, de mest positive, når det gælder
sammenhængen mellem omkostninger og effekt. Selvom de således potentielt har fle-
re omkostninger til opsætning, kan det tyde på, at de også oplever en større effekt. Det
er dog relevant at være opmærksom på, at der også kan være andre faktorer, der spil-
ler ind, som det ikke er muligt at afdække i denne evaluering.
Kommunerne giver også på andre måder udtryk for, at omkostningerne ikke nødven-
digvis står mål med effekten, hvilket nedenstående citater blandt andet illustrerer.
”[Kommunen] er af den opfattelse at kravet om opsætning af rottespærre kan være en
"sovepude" for yderligere tiltag og vedligeholdelse af afløbsinstallationen. Dertil kom-
mer, at økonomien ifm. opsætning, tilsyn og vedligeholdelse af rottespærrerne ikke står
mål med gevinsten”
”Det er endnu for tidligt at sige noget om rottespærrernes effekt og holdbarhed, i det de
har siddet der i så kort tid. Der har været ganske få registreringer af rotter på de kom-
munale ejendomme førhen, i det der har været vane for, at man håndterede proble-
merne lokalt. Derfor er det svært at sige, om der er sket en ændring på rotte-bestanden.
Det er vores erfaring, at vi hovedsageligt har rotteproblemer, hvor der er huller/brud i
kloakledningerne. Så indsatsen skulle med fordel være, at reparere kloaknettet, fremfor
at sætte spærrer op”
”Vi har endnu ikke mærket effekter af opsætningen af spærrer og da der ikke specielt
har været rottetryk på de forskellige ejendomme, vil vi nok ikke fornemme meget for-
skel. Desuden er det interessant om der bliver driftsmæssige udfordringer efterfølgen-
de”
Bekendtgørelsens krav kan således komme til at betyde mere end øget opmærksom-
hed og få en effekt på rotteproblemerne, hvilket tiden vil vise. Nogle steder har det al-
lerede givet pote, men det er svært at udtale sig kategorisk om rottespærrernes virk-
ning på nuværende tidspunkt med det tilstedeværende erfaringsgrundlag i kommuner-
ne.
32
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0033.png
UDVIKLINGSPERSPEKTIVER
33
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0034.png
5. UDVIKLINGSPERSPEKTIVER
Det langsigtede formål med at opsætte rottespærrer er at reducere forekomsten af
rotter. Det er endnu ikke muligt at dokumentere rottespærrernes effekt på dette om-
råde, da kommunerne ikke er nået særlig langt med arbejdet og opsætningen af rotte-
spærrer, men evalueringen viser alligevel en positiv udvikling. Hvorvidt bekendtgørel-
sens krav om opsætning af rottespærrer får en effekt i form af færre rotter og færre
følgeskader vil først vise sig på længere sigt. På baggrund af evalueringen er det allige-
vel muligt at pege på udviklingsperspektiver for opsætning af rottespærrer og komme
med input til, hvad man skal være opmærksom på, hvis kravet skal overføres til andre
områder. Samlet set peger evalueringen nemlig både på nogle positive effekter af og
udfordringer med at leve op til bekendtgørelsens krav.
5.1.
Krav skaber handling og fokus
Evalueringen viser, at bekendtgørelsen i stigende grad får kommunerne til at handle på
området og have fokus på rottebekæmpelsen. Kravet gør, at kommunerne er nødt til at
prioritere indsatsen og sætte sig ind i, hvordan de bedst muligt lever op til kravet. Et
stigende fokus på rottebekæmpelse i kommunen er med til underbygge kravets beret-
tigelse.
En tredjedel af kommunerne har registreret rotteproblemerne separat og ved dermed,
hvor i kommunen der er flest og færrest udfordringer med rotter. To ud af tre kommu-
ner ville således have gavn af at registrere deres rotteproblemer for dermed at være i
stand til at prioritere indsatsen og få den bedste effekt af omkostninger på opsætnin-
gen. At registrere rotteproblemer i tilknytning til DAS (Database for Afløbssystemer)
kunne være en måde for kommunerne at skabe et overblik over udfordringerne. Evalu-
eringen indikerer, at en helhedsorienteret kommunal indsats, hvor man altid undersø-
ger ledningerne opstrøms, giver en bedre effekt og kan gøre, at kommunerne føler en
bedre sammenhæng mellem omkostninger og effekt.
Selvom kravet skaber handling og fokus kan en forankring af kravet i allerede eksiste-
rende strukturer støtte og opfordre til handling. Opsætning af rottespærrer kunne
eventuelt tilføjes Bygningsreglementet, hvilket ville skabe mere fokus på, hvordan rot-
tespærrerne er et godt værktøj til at reducere antallet af rotteproblemer. Evalueringen
viser, at krav af denne art får kommunerne til både at handle samt fokusere på områ-
det.
5.2.
Krav skaber også behov for prioritering
Med krav risikerer man, at fokus bliver på at leve op til kravet frem for at anvende løs-
ninger, der bedst muligt sikrer, at det endegyldige mål opnås – at rotteproblemerne
reduceres.
I Naturstyrelsens videre arbejde kan det overvejes, hvorvidt kravet skal række endnu
videre, og her er det vigtigt at være opmærksom på de udfordringer, kommunerne har
oplevet de seneste tre år. Evalueringen viser netop, at der er mange udfordringer for-
bundet med at opsætte rottespærrer, hvis eksempelvis faldet ikke gør det hensigts-
34
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0035.png
mæssigt eller risikoen for opstuvning er stor. I kommuner med ledninger uden fald sy-
nes det mere hensigtsmæssigt at fokusere på og prioritere ledningsnettets stand og
sanering af dette frem for at opsætte spærrer, der kan skabe udfordringer og utilsigte-
de konsekvenser.
Det er afgørende, at det opleves meningsfyldt for kommunerne for at sikre, at indsat-
sen er helhjertet og dermed får den ønskede effekt. At rottespærrerne kun skal opsæt-
tes, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, giver kommunerne en vis form for
albuerum i forhold til at leve op til bekendtgørelsen. Dette forbehold i bekendtgørelsen
gør, at kommunerne kan målrette deres indsats til kun at omfatte de steder, hvor ind-
satsen er mest hensigtsmæssig, og ikke nødvendigvis skal bruge ressourcer på at op-
sætte, hvis det vurderes uhensigtsmæssigt eller teknisk umuligt. På baggrund af de ud-
fordringer, kommunerne oplever, er dette forbehold relevant at have, så kravet stadig
opleves meningsfuldt.
Det betyder dog samtidig, at kommunernes indsats er meget varieret. Forbeholdet kan
betyde, at kommunerne helt undlader at agere på området. Der er dog ikke noget i
evalueringen, der tyder på, at dette er et stort problem, men det kan betyde, at indsat-
sen er mindre intensiv end Naturstyrelsen kunne ønske. Kravets forbehold er altså
dobbeltsidet, hvilket er relevant at være opmærksom på.
Kommunerne er udfordret af både tekniske omstændigheder og af deres økonomi.
Hvis der ikke er ressourcer til at gøre det korrekt og helhedsorienteret – f.eks. ved at
undersøge ledningerne opstrøms i forbindelse med opsætning – kan det i sidste ende
betyde, at opsætningen af rottespærrer ikke har en effekt, men blot har været en unø-
dig omkostning for at leve op til et lovkrav. Opstrømsundersøgelser i forbindelse med
opsætning kan med fordel øges. At kravet omfatter alle eksisterende kommunale sko-
ler, plejehjem og dagsinstitutioner kan få betydning for det økonomiske råderum,
kommunerne har til at gennemgå ledningsnettet og sætte ind de nødvendige steder.
Det er vigtigt at have in mente, at kommuner oplever, at bekendtgørelsens krav tvinger
dem til at prioritere deres opgaver, og at der derved er en risiko for, at indsatsen ikke
er helhedsorienteret.
Hvis kommunerne ikke tidligere har oplevet store problemer med rotter, kan det også
synes omkostningstungt at skulle opsætte rottespærrer på alle kommunens institutio-
ner. Der vil i disse tilfælde også være mindre effekt at spore end steder, hvor der tidli-
gere har været flere problemer med rotter. Det samme vil højst sandsynligt gøre sig
gældende på andre områder også.
5.3.
Følg op og tag hensyn til effekter og udfordringer
De positive effekter og udfordringer vil højst sandsynligt også gøre sig gældende på de
andre områder, man kunne overveje at udvide kravet til at gælde. Det er derfor afgø-
rende at have disse in mente, når man arbejder med en eventuel udvidelse af kravet til
andre områder.
Det er vigtigt at sikre, at de aktører, man afkræver en handling, også er opmærksomme
på den endelige og ønskede effekt af en given bekendtgørelse. Det kan være med til at
sikre, at aktørerne – i dette tilfælde kommunerne – også har fokus på dette i arbejdet
35
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
1650933_0036.png
med at leve op til stillede krav. Generelt viser evalueringen, at der kan være grænser
for, hvor langt en kommune kan nå ud. Kommunen kan have svært ved at nå private
grundejere såsom hospitaler. Grundejerne er generelt ansvarlig for ledningsnettet på
deres egen grund. Det kan derfor være en fordel at følge en bekendtgørelse af denne
art med en oplysningskampagne, der sikrer, at de aktører, man ikke når gennem kom-
munen, stadig bliver inspireret og opfordret til at handle på området.
Det er relevant at følge op med undersøgelser af effekten på længere sigt for dermed
at skabe et bedre vidensgrundlag til fremtidig prioritering af indsatser samt bedre at
kunne vurdere, hvorvidt kravet bør udvides til andre områder. Et krav om opsætning af
rottespærrer skal gennemtænkes uanset, hvilket område der er tale om. Der bør tages
hensyn til kommunernes eller potentielt andre aktørers økonomi og interesser. Et krav
kan blive meningsløst, hvis der opsættes rottespærrer uden, at de nødvendige under-
søgelser foretages samtidig. På baggrund af de nuværende erfaringer er det svært at
sige noget om, hvorvidt opsætningen får den ønskede effekt på længere sigt, og hvor-
vidt effekten kan forsvare udgifter og ressourcer på at opsætte spærrerne. Det er vig-
tigt at følge op på området og hvilke effekter bekendtgørelsen får på længere sigt. I de
tilfælde, hvor kommunerne har udliciteret ansvaret til eksempelvis kloakforsyningen el-
ler den enkelte kommunale institution, er det ekstra vigtigt med opfølgning.
36