Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 548
Offentligt
1650932_0001.png
NOTAT
Klimatilpasning, vandsektor
og grundvand
J.nr. NST-445-00275
Ref. kis
Den 6. juni 2016
Evaluering af kommunernes opsætning af rottespærrer
Med Naturstyrelsens bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 om forebyggelse og
bekæmpelse af rotter kom der et krav om, at kommunerne på de skoler, plejehjem
og institutioner, hvor kommunen er grundejer, skal opsætte rottespærrer, hvis det
er hensigtsmæssig og teknisk muligt. Samme krav gælder i forbindelse med
byggemodning af kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner samt
parcelhusområder. Derudover kan kommunerne efter aftale med grundejeren, og
hvor det er hensigtsmæssig og teknisk muligt, opsætte rottespærrer på hospitaler.
Formål
Formålet med opsætning af rottespærrer er at reducere rotters adgang til de
sikrede bygninger og således på længere sigt at reducere forekomsten af rotter.
Færre rotter betyder mindskelse af de negative effekter, som både personer,
bygninger og ledningsnet kan få på grund af skadedyrenes tilstedeværelse.
Kommunerne fik en frist på 3 år til at opfylde kravet, hvorefter opsætningen af
rottespærrer skulle evalueres. Efter fristens udløb 1. juli 2015 har Naturstyrelsen i
efteråret 2015 fået udarbejdet en uvildig evaluering hos Niras med det formål, at
undersøge udbredelsen af opsætning af rottespærrer på de ovennævnte
institutioner samt effekten af kravet.
Evalueringens hovedkonklusioner
Udbredelse
Evalueringen viser, at ud af de 74 kommuner, der har deltaget i evalueringen, har
90 % af kommunerne opsat rottespærrer og næsten halvdelen af kommunerne har
opsat rottespærrer på mere end 80 % af deres skoler, plejehjem og
daginstitutioner. Det er umiddelbart meget positivt, at rottespærrer er blevet sat
på en så stor andel af de kommunale institutioner. Dog mener hovedparten af
kommunerne ikke at indsatsen står mål med effekten.
De kommuner, der har opnået størst effekt ved opsætningen af rottespærrer, er de
kommuner, der har undersøgt ledningerne opstrøms for fejl og rotter samt
herefter udbedret eventuelle fejl og bekæmpet de rotter, der måtte være. Derfor vil
Naturstyrelsen fremover tydeliggøre nødvendigheden af rottebekæmpelse og
udbedring af fejl opstrøms i ledningsnettet i forbindelse med opsætning af
rottespærrer.
En anden positiv effekt er, at i godt 60 % af kommunerne er fokus på rotteområdet
blevet skærpet, ikke alene hos kommunens rotteansvarlige, men også i
kommunernes ejendomscentre og byggetekniske afdelinger.
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Orientering om evaluering af krav om rottespærrer, fra miljø- og fødevareministeren
Omkostninger
Tre ud af fire kommuner har oplevet stigende omkostninger på rotteområdet som
følge af kravet om opsætning af rottespærrer og den efterfølgende vedligeholdelse.
Selvom rottebekæmpelse kan gebyrfinansieres, er kommunerne uvillige til at hæve
borgernes samlede skattetryk. Dette har i nogle kommuner betydet, at opsætning
af rottespærrer har medført en prioriteringskonflikt med andre områder særligt
andre dele af rottebekæmpelsen og generel reparation af kloakkerne.
De udgifter, kommunerne måtte have i forbindelse med opsætning og
vedligeholdelse af rottespærrerne, skal ses i forhold til de udgifter, en forekomst af
rotter kan medføre. Der er set eksempler på 2 cifrede millionbeløb til udbedring af
skader efter besøg af rotter på en enkelt institution.
Kommunernes overblik
Evalueringen peger på at mange kommuners indsats er ad hoc-præget snarere end
en samlet indsats, hvilket kan skyldes manglende ressourcer, men også manglende
registrering af rotteproblemer. Dette skulle der gerne blive rådet bod på, når alle
kommuner begynder at indberette til Rottereden, som er kommunernes og
Miljøministeriets nye fælles database. De indberettede data vil sammen med
kommunernes handlingsplaner for rotteområdet give kommunerne et bedre
overblik over, hvor problemerne med rotter er og dermed give en mere systematisk
indsats med installation af rottespærrer som led i en mere effektiv
rottebekæmpelse.
Evalueringen peger på både positive og negative effekter i forbindelse med kravet
om opsætning af rottespærrer. En del kommuner er dog endnu ikke er færdige
med opsætningen af rottespærrer og mange har ikke udbedret de fejl og bekæmpet
de rotter, der måtte være opstrøms for rottespærrerne. Det er derfor endnu for
tidligt at kunne dokumentere mere langsigtede effekter af indsatsen i form af færre
rotter.
Konklusion og strategi
Set i forhold til formålet, er det umiddelbart tilfredsstillende at over 90 % af
kommunerne har opsat rottespærrer og at næsten halvdelen har opsat
rottespærrer på mere end 80 % af deres institutioner. Det er til gengæld
utilfredsstillende, at over halvdelen mener, at indsatsen ikke står mål med
effekten, men det kan ændre sig, når effekten for alvor slår igennem og når flere
kommuner får bekæmpet rotter opstrøms rottespærrerne, da det er afgørende for
en positiv effekt.
Det er endnu for tidligt med en egentlig effektmåling af opsætningen af
rottespærrer på kommunale institutioner. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at
justere på kravene på nuværende tidspunkt. Naturstyrelsen vil efter 4-5 år, når
effekten af opsætning af rottespærrer er slået igennem, tage fornyet kontakt til
kommunerne med henblik på at afdække effekterne. Herefter kan der lægges en
strategi for, om og i så fald hvordan kravet om opsætning af rottespærrer skal
justeres.
2