25/10-15
Kære Eva Kjær Hansen
Efter at have sundet mig oven på din udmelding torsdag aften, må jeg undre mig over, at du
som minister kan gå med til at reducere fiskernes indtjeningsmuligheder på denne måde. Jeg
må indrømme at din udtalelse om, at udfaldet af forhandlingerne er fornuftigt, virker en
smule arrogant, da du jo udmærket er klar, over at en stigning i rødspætte- og sildekvoten
ikke nødvendigvis kommer de ramte torskefiskere til gode på grund af omsættelige kvoter i
Danmark.
Der er ingen tvivl om, at udgangspunktet for forhandlingerne ikke var gode, og at der er lagt
mange kræfter i for at komme frem til et resultat.
Da man indførte discard forbud i 2015 lå det ligesom i kortene, at vores aprilstop ville blive
ophævet i 2016, og at vi som minimum vil få en roll-over på kvoten.
At nedskære torskekvoten med 20 % rammer meget hårdt, men når man yderligere lukker
fiskeriet i 6 uger i højsæsonen er det katastrofalt for kystfiskeriet, et fiskeri hvor mange er
låst fast i Østersøen, og på en årstid hvor vejret begrænser dagene på vandet for de fleste.
Mange kystfiskere fisker efter stenbider i februar og marts måned, men med et 6 ugers fiske
stop bliver dette fiskeri også taget fra dem. Det er vel dokumenteret, at fiskeri efter
stenbider har en minimalt bifangst af torsk, og bør derfor fritages for lukkeperioden.
Så at kalde aftalen for fornuftig er mildes talt noget af en fejlopfattelse da jeg ikke er
bekendt med at der er andre firmaer i Danmark der kan lukkes ned i 6 uger uden risiko for at
gå konkurs - så hvordan har ministeren fået den opfattelse at det kan gøres inde for
fiskeriet?
Man hører jævnlig, at politikere udtaler at det danske kystfiskeri skal bevares og du udtalte
også selv i samrådet den 21/10, at kystfiskeriet har gunstige forhold - nok noget af en
overdrivelse da der ikke er tvivl om, at denne aftale vil sende kystfiskeriet til tælling.
Regeringen snakker meget om jobs i yderområderne, og her er der nok nogle af fiskeriets
følgevirksomheder der har svært ved at se fornuften i at bruge millioner på at skabe
virksomheder samtidig med at man lukker de allerede eksisterende.
Kystfiskeriet er presset og med disse tiltag har jeg svært ved at se hvordan man kan undgå
afvikling af det og dets følgevirksomheder.
Jeg vil hermed opfordre ministeren til at gå tilbage til forhandlings bordet for som et
minimum at få fjernet den seks ugers lukke periode, for denne aftale er langt fra fornuftig,
men nok snare en kraftig øretæve med sandsynlige firmalukninger til følge for Østersøens
kystfiskere.
På vegne af ( FSK ) Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
Formand Max Christensen