MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 538
Offentligt

Karnov Group

NMK2013.NMK 34-00131, NMK2013.NMK-501-00065,

NMK2013.NMK-31-00275 og NMK2013.NMK-600-00026

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

MAD 2013.1115

Ophævet VVM-tilladelse fra 2011 til omfartsvej gennem Natura 2000 område

meddelt på grundlag af en VVM-redegørelse, som Naturklagenævnet i 2006

fandt tilstrækkelig, da det ikke kunne udelukkes, at omfartsvejen vil skade

rigkærsarter, som er en del af udpegningsgrundlaget.

1.1.8 Trafikanlæg og anden infrastruktur - 1.2.1 Natura 2000

områder - 1.2.5 Beskyttede naturtyper - 1.2.11 Fortidsminder, diger

o.a. kulturhistoriske interesser - 1.4.2 VVM - 2.1.6 Officialmaksimen

- 2.1.8 Hjemvisning - 2.3.5 Klageret

I 1998/99 vedtog det daværende Roskilde Amt forslag til regionplantillæg for en omfartsvej mellem Køgevej og Stevnsvej, der bl.a. vil

gå gennem et Natura 2000 område. Beslutningen blev af lokal miljøgruppe (TSAB) påklaget til Naturklagenævnet, der i november 2000

afviste, at beslutningen var i modstrid med den daværende habitatbekendtgørelse (fra 1998). TSAB anlagde herefter sag mod Naturkla-

genævnet, men denne sag blev hævet, efter at Naturklagenævnet i 2004 ophævede det af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) i 2002

vedtagne regionplantillæg, fordi der ikke i VVM-redegørelsen var taget højde for det udvidede udpegningsgrundlag. Der blev herefter

udarbejdet en ny VVM-redegørelse og vedtaget nyt regionplantillæg for omfartsvejen, hvilket igen blev påklaget til Naturklagenævnet,

som i afgørelse af 16. maj 2006 afviste, at VVM-redegørelsen var mangelfuld. Som følge af kommunalreformen overgik kompetencen

til Stevns Kommune, der efter at COWI i 2010 havde gennemført en opdatering af Natura 2000 kortlægningen i september 2011 med-

delte VVM-tilladelse til omfartsvejen på grundlag af den tidligere VVM-procedure og den opdaterede Natura 2000 kortlægning. Afgø-

relsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og en lokal miljøgruppe, som bl.a. gjorde gældende, at VVM-redegørelsen

fra 2005 var forældet, og at tilladelsen var i modstrid med habitatbekendtgørelsen § 7, da omfartsvejen vil ødelægge et vigtigt område

med rigkær, som er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Stevns Kommune bemærkede hertil, at der ved COWI’s

undersøgelse ikke var konstateret rigkærsarter det sted, hvor omfartsvejen planlægges placeret, og at de to lokaliteter ville blive afregi-

streret som rigkærområder af Naturstyrelsen. I forbindelse med klagesagen indhentede Natur- og Miljøklagenævnet udtalelser fra Na-

turstyrelsen, der bl.a. oplyste, at de kommende registreringer først vil blive oplyst i efteråret 2012, og at såfremt det var nødvendigt

med kompenserende foranstaltninger, er det ikke kommunen, men Naturstyrelsen der har kompetencen, mens kommunen har kompetence

til at acceptere afværgende foranstaltninger. Natur- og Miljøklagenævnet lagde til grund, at selv om kommunen havde lagt til grund,

at der ikke var forekomst af rigkærsarter, hvor omfartsvejen skulle placeres, var rigkærsarterne fortsat anført på de to lokaliteter på

Miljøministeriets Natura 2000-Miljøgis, hvorfor klagenævnet ikke kunne udelukke, at de to lokaliteter aktuelt har karakter af rigkær.

Klagenævnet fandt derfor ikke, at det kunne lægges til grund, at den faktiske naturtilstand nu er den samme som ved Naturklagenævnets

afgørelse i maj 2006, hvor VVM-redegørelsen blev fundet tilstrækkelig. Uanset der ikke i planloven eller VVM-bekendtgørelsen er en

gyldighedsperiode for en VVM-redegørelse, fandt klagenævnet, at dens gyldighed må forudsætte, at VVM-redegørelsen fortsat er dæk-

kende, og da det ikke var tilfældet, blev VVM-tilladelsen og de meddelte dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16 samt fra

museumslovens § 28a ophævet.

relsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, natur-

beskyttelseslovens § 88, stk. 1, og museumslovens § 29 x.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i

lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelse af 10. april 2013, j.nr. NMK

34-00131, NMK-501-00065, NMK-501-00275 og NMK-600-00026

Afgørelse i sag om anlæg af omfartsvej over Trygge-

vælde Ådal i Stevns Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens

§ 11 g, stk. 4 (VVM-tilladelse), naturbeskyttelseslovens § 65, stk.

2, jf. § 16, stk. 1, (åbeskyttelseslinje), § 65, stk. 3, jf. § 3 (beskyttede

naturtyper), og museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. § 29 a (jord- og

stendiger).

Sagen handler om anlæg af en omfartsvej mellem Køgevej og

Stevnsvej syd for Strøby Egede.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Stevns Kommunes VVM-

tilladelse af 30. september 2011 til omfartsvejen og ophæver Stevns

Kommunes afgørelse af 9. november 2011 om dispensation fra

naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16 samt fra museumslovens § 29

a til omfartsvejen. Sagerne hjemvises til fornyet behandling i

kommunen.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om

Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgø-

1. Klagerne til Natur- og Miljøklagenævnet

1.1 Klagerne over Stevns Kommunes afgørelse af 30.

september 2011 (VVM-tilladelse)

Foreningen “Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse” (TSÅB)

og Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Stevns (DN)

har henholdsvis den 27. oktober 2011 og den 28. oktober 2011

påklaget Stevns Kommunes afgørelse af 30. september 2011 om

VVM-tilladelse til anlæg af omfartsvej over Tryggevælde Å.

I klagerne - der i vidt omfang angår samme forhold - gøres det

navnlig gældende, at der siden VVM-redegørelsen fra 2005 er er-

hvervet ny viden om hydrologi og natur. Desuden gøres det gæl-

dende, at omfartsvejen er i strid med habitatbekendtgørelsens § 7,

stk. 2, og at betingelserne for at kunne fravige beskyttelsen i medfør

af bekendtgørelsens § 10 ikke er opfyldt. Der mangler bl.a. en re-

degørelse for bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfund-

sinteresser.

side 1

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

Fugle og andre dyrearter udgør således ikke en del af udpegnings-

grundlaget for Natura 2000-området.

1.2 Klagerne over Stevns Kommunes afgørelse af 9.

november 2011 (naturbeskyttelseslov mv.)

TSÅB og DN har henholdsvis den 11. december 2011 og den 12.

december 2011 påklaget Stevns Kommunes afgørelse om tilladelse

efter vandløbsloven (§ 47), dispensation fra naturbeskyttelsesloven

(§§ 3 og 16) og museumsloven (§ 29 a) til omfartsvej over Trygge-

vælde Å. Natur- og Miljøklagenævnet har den 30. marts 2012 afvist

klagerne for så vidt angår tilladelsen efter vandløbslovens

§ 47. En klage fra ejerne af en ejendom i området er afvist ved

nævnets afgørelse af den 6. februar 2012.

Klagerne fra DN og TSÅB angår navnlig forholdet til habitatreg-

lerne og grundlaget for at meddele dispensation, vilkår om erstat-

ningsnatur og naturpleje samt vilkår om anlægsfasen. Bl.a. gøres

det gældende, at omfartsvejen vil gennemskære og herved direkte

ødelægge to lokaliteter med habitatnaturtypen rigkær (7230), samt

at det for en række forhold ikke med fornøden sikkerhed er godt-

gjort, at omfartsvejen ikke indirekte vil medføre skade på Natura

2000-området.

2.2 Det ansøgte projekt

Stevns Kommune, Teknik og Miljø, har den 8. februar 2011 søgt

om tilladelse til vejanlægget. Der henvises til, at der er udført en

VVM-redegørelse, som ifølge Naturklagenævnets afgørelse af 16.

maj 2006 opfylder de krav, der stilles efter VVM-reglerne.

Omfartsvejen planlægges anlagt i den nordlige del af Tryggevæl-

de Ådal, nær Strøby Egede. Omfartsvejen skal forløbe fra Køgevej

i vest over Tryggevælde Å til Stevnsvej i Strøby Egede i øst.

Samlet længde er 1,4 km. Hertil kommer 0,3 km ekstra forbindel-

sesvej imod Stevnsvej i øst. Vejen krydser Tryggevælde Å over en

bro. Broen bygges med åbne sidefag, således at der anlægges en

20 m bred fauna- og kreaturpassage på østsiden af åen. Vejen føres

gennem ådalen på en lav dæmning med skråningsanlæg på 1:4.

Skråningerne tilsås med græs. Der etableres yderligere en fauna-

og kreaturpassage gennem vejdæmningen midtvejs mellem åen og

Stevnsvej. Vejen opbygges med 8 m bred kørebane og 2 m brede

yderrabatter. Vejvandet afledes til åbne grøfter og/eller lukkede

systemer med afløbsregulerende og olieudskillende foranstaltninger.

Vejanlægget vil dække 8.000 m

§ 3-enge, der ligger i tilknytning

til Tryggevælde Å, herunder to arealer på i alt 1.430 m

, som har

været og fortsat er kortlagt som habitatnaturtypen rigkær(7230).

Vejanlægget, herunder tilslutningen til Køgevej, vil delvist ligge

inden for åbeskyttelseslinjen.

Vejanlægget forudsætter gennembrud i et beskyttet jorddige, der

forløber mellem Stevnsvej og Tryggevælde Å. Såvel omfartsvejen

som forbindelsesvejen planlægges ført gennem diget. Det er oplyst,

at 150 m af diget vil blive berørt af vejanlægget.

2. Det ansøgte område og projekt mv.

2.1. Beskrivelse af området

Tryggevælde Ådal fremstår som et af Stevns Kommunes mest

markante landskabstræk, og dalen deler groft sagt Stevns Kommune

op i en nordvestlig og en sydøstlig del. Længst mod nordvest er

terrænet blødt kruset med et antal mindre bakker og lavninger,

mens den største og sydøstligste del er et typisk morænelandskab,

overvejende fladt, med få markante landskabselementer. Denne

store moræneflade skyder sig ud i Østersøen, hvor den, 41 meter

over havet på det højeste sted, bliver til Stevns Klint. Stevns Klint

og Tryggevælde Ådal har begge international betydning i kraft af

både deres natur, geologi og kulturhistorie (Stevns Kommuneplan

2009).

Tryggevælde Ådal ligger i en gammel fjordarm og fremstår som

et stort vådområde domineret af enge, der oversvømmes i perioder

af vinterhalvåret. Stedvis er der store arealer med rigkær mellem

ånære enge og de landbrugsarealer, der afgrænser ådalen. På begge

sider af ådalen ligger parallelt med åen to mere eller mindre sam-

menhængende bræmmer af rigkær. Rigkærene er flere steder meget

artsrige og med mange sjældne og ualmindelige arter, bl.a. pukkel-

læbe, eng-ensian, engblomme, eng-troldurt, leverurt og forskellige

arter af orkideer. Ådalen er også en usædvanlig rig lokalitet for

engfugle. Ådalen krydses i dag kun relativt få steder af infrastruk-

turanlæg.

Området ligger inden for kystnærhedszonen og er i Kommuneplan

2009 for Stevns Kommune udlagt som særligt værdifuldt naturom-

råde, landskabeligt interesseområde, geologisk interesseområde,

lavbundsareal, område med kulturmiljø, område med kulturhistorisk

værdi og som kirkeomgivelse.

Tryggevælde Å er beskyttet som § 3-vandløb. Størstedelen af

arealerne langs åen er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens

§ 3. Den mest udbredte naturtype i ådalen er rigkær (ca. 78 ha).

Tryggevælde Å afkaster 150 m åbeskyttelseslinje, jf. naturbeskyt-

telseslovens § 16.

I området ved Strøby Egede ligger en række diger, som er beskyt-

tet efter museumslovens § 29 a.

Området er udpeget som Natura 2000-område (N149) bestående

af habitatområde H132 (Tryggevælde Ådal). Udpegningsgrundlaget

omfatter udover rigkær (7230) naturtyperne strandvold med enårige

planter (1210), strandvold med flerårige planter (1220), grå/grøn

klit (2130), næringsrig sø (3150), vandløb (3260), å-mudderbanke

(3270), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410), Urtebræmme

(6430), og elle- og askeskov (91E0) og arten mygblomst (1903).

2.3 Natura 2000-plan

Miljøministeriet har 8. december 2011 - dvs. efter kommunen har

truffet afgørelse - offentliggjort “Natura 2000-plan 2010-2015 for

Tryggevælde Ådal” (Naturplanen), som bl.a. indeholder bindende

målsætninger for området. Forslag til Natura 2000-planen var i

offentlig høring fra 4. oktober 2010 til 6. april 2011.

Det overordnede mål for Tryggevælde Ådal er:

at sikre de ekstremt artsrige rigkærsamfund og de sure

overdrev - særligt de såkaldte “knoldkær”, hvor urtedækket

trædes op i tuer af det græssende kvæg

områdets økologiske integritet sikres i form af en for natur-

typerne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næ-

ringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmulig-

heder for arterne.

Der er angivet følgende trusler mod områdets naturværdier:

“Arealreduktion/fragmentering

Der er en risiko for fragmentering af rigkærspartier visse steder

i ådalen, som er vanskelige at afgræsse, hvis der ikke inddrages

højereliggende, tørre områder uden for Natura 2000-området i

græsningsfoldene.

Næringsstofbelastning

…

Oversvømmelse af engene med næringsrigt vand er en trussel

mod områdets rigkær (7230) og levestederne for mygblomst.

Tryggevælde Å er belastet med organisk stof.

Tilgroning

En anden trussel mod de kortlagte lysåbne naturtyper vurderes

at være tilgroning. Især stigende problemer med for høj vandstand

vanskeliggør muligheden for afgræsning. Problemet med høj

side 2

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

vandstand betyder også, at græsningsperioden på nogle arealer er

så kort, at der ikke sker optimal afgræsning.

Uhensigtsmæssig hydrologi

Høj vandstand i sommerhalvåret er et problem, der vurderes at

være blevet større de senere år. En del af problemet skyldes sand-

synligvis, at opgravet materiale fra holmrender og selve åen hindrer

vandets afløb, når overløb fra åen har fundet sted. Den høje vand-

stand vanskeliggør den afgræsning, der er nødvendig for at sikre

optimal pleje af rigkærene.

Uhensigtsmæssig drift

…

Invasive arter

…”

I forslaget til naturplan for området var som trussel også angivet,

at en planlagt omfartsvej ved Strøby Egede ville krydse Natura

2000-området. Det var anført, at nogle mindre ikke særligt artsrige

rigkær på en kultureng ville forsvinde, men at der som kompensa-

tion på kulturengen langs med den nye vej ville blive skabt våde

arealer, der med stor sandsynlighed ville udvikle sig til rigkær.

Det fremgår, at de oplistede trusler forstås som påvirkninger af

naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000

området, og at trusler i den forbindelse er aktuelt forekommende

og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirke vil

kunne forhindre, at naturtyperne eller arterne opnår gunstig beva-

ringsstatus.

Prognosen for rigkær er i naturplanen angivet som ugunstig.

Af planens konkrete målsætninger fremgår bl.a., at udviklingen

i naturtilstanden af naturtyper med ugunstig prognose skal være i

fremgang, således at der opnås gunstig bevaringsstatus, såfremt de

naturgivne forhold giver mulighed derfor. Det samlede areal af

naturtypen skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene

tillader det.

Af planens indsatsprogram, der skal indarbejdes i kommunens

efterfølgende handleplan, fremgår bl.a. “Det samlede areal med

rigkær opretholdes og øges om muligt” (retningslinje 4.1.).

Det fremgår herudover bl.a. af de generelle retningslinjer i ind-

satsprogrammet, “At reduktion af kvælstof-deposition fra luften

på områdets habitatnaturtyper sker ved administration af husdyr-

godkendelsesloven, der med ændringen af 10. februar 2011 har

fastlagt et særligt beskyttelsesniveau af hensyn til bevaringsmålsæt-

ningen i Natura 2000-planlægningen. Den øvrige tilførsel af næ-

ringsstoffer til naturtyperne reduceres, herunder fra dræntilløb og

fodring. ..” (retningslinje 1.1) og “At der sikres den for naturtyperne

mest hensigtsmæssige hydrologi i området under ét” (retningslinje

1.2). Der er bl.a. en konkret retningslinje om, “At rigkær sikres

pleje samt om muligt inddragelse af højere liggende tørre arealer

i græsningsfoldene” (retningslinje 2.1).

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

habitatnatur for blot tilnærmelsesvis at opfylde Natura 2000-planens

målsætninger - generelle såvel som konkrete - , og

det vurderes

muligt at sammenkæde nogle af de små kortlagte habitatnaturtype-

forekomster ved at sikre drift mellem kortlagte forekomster, og at

behovet for udvidelse af området med habitatnatur vurderes at ligge

mellem 10-30 ha for at sikre, at små forekomster ikke går tabt i

løbet af en kort årrække.

3. Baggrund for sagen

3.1 VVM-redegørelse og VVM-tilladelse (2005)

Anlæg af omfartsvejen mellem Køgevej og Stevnsvej syd for

Strøby Egede har været en del af vejplanlægningen i Roskilde Amt

siden 1987. Formålet er at aflaste Strøby Egede for den gennemkø-

rende trafik og herved opnå en forbedring af de miljø- og sikker-

hedsmæssige forhold i byen samt en forbedring af fremkommelig-

heden for den gennemkørende trafik. Den egentlige planlægning

blev påbegyndt i 1998.

Naturklagenævnet opretholdt den 23. november 2000 Roskilde

Amts vedtagelse af regionplanforslag med VVM-redegørelse for

en omfartsvej. Nævnet fandt bl.a., at projektet ikke var i strid med

daværende habitatbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 782 af 1.

november 1998 om afgrænsning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder). TSÅB indbragte Naturklagenævnets

afgørelse for Østre Landsret.

Regionplankompetencen overgik 1. juli 2001 til Hovedstadens

Udviklingsråd (HUR), som den 20. juni 2002 vedtog regionplantil-

lægget endeligt. Vedtagelsen blev påklaget til Naturklagenævnet

med påstand om, at habitatbekendtgørelsen ikke var overholdt.

Naturklagenævnet ophævede ved afgørelse af 23. februar 2004 re-

gionplantillægget og hjemviste sagen til fornyet behandling i HUR,

fordi HUR på baggrund af en væsentlig udvidelse af udpegnings-

grundlaget gennemført efter Roskilde Amts vedtagelse af forslaget

til regionplantillæg burde have foretaget yderligere undersøgelser

og vurderinger. I Naturklagenævnets afgørelse er udtrykkeligt an-

ført, at nævnet herved alene tog stilling til, om HUR i forbindelse

med den endelige vedtagelse af regionplantillægget burde have

foretaget yderligere undersøgelser og vurderinger i anledning af

det udvidede udpegningsgrundlag. Bl.a. med henvisning til, at der

verserede en retssag herom, ville nævnet ikke på ny behandle for-

hold om VVM-redegørelsen og om regionplanforslagets forhold

til bestemmelserne om habitatbeskyttelse. Retssagen om Naturkla-

genævnets afgørelse af 23. november 2000 blev hævet efter nævnets

afgørelse om hjemvisning af sagen til HUR.

HUR traf den 25. oktober 2005 afgørelse om endelig vedtagelse

af Tillæg til Regionplan 2001 med retningslinjer og VVM-redegø-

relse for Omfartsvej ved Strøby Egede i Vallø Kommune. Det

fremgår bl.a. af regionplantillæggets planlægningsredegørelse,

under “Vurdering af projektets påvirkning af habitatområdet”, at

“De vigtigste trusler mod naturtypen [rigkær] i dag er tilgroning,

eutrofiering og ændrede hydrologiske forhold som følge af dræning

og vandindvinding. På forekomsterne vil disse faktorer derfor indgå

i vurderingen af gunstig bevaringsstatus. De fleste forekomster er

formentlig små arealer, hvorfor påvirkninger fra naboarealer gene-

relt vil have stor betydning.”

Det fremgår af planlægningsredegørelsen i regionplantillægget

fra 2005, at der ikke er konstateret forekomst af prioriterede arter

fra habitatdirektivets bilag II eller strengt beskyttede arter på direk-

tivets bilag IV. Det fremgår under “Naturtyper og arter i undersø-

gelsesområdet” (under “sammenfatning”): “Ud fra en samlet vur-

dering af plante- og dyreliv i ådalen er de botaniske og ornitologiske

værdier i undersøgelsesområdet således små sammenlignet med

2.4 Natura 2000-handleplan

Kommunen har i december 2012 vedtaget Natura 2000-handleplan

for Tryggevælde Ådal, som er en udmøntning af Natura 2000-pla-

nen.

Det fremgår bl.a., at forventede metoder og forvaltningstiltag for

så vidt angår lysåbne naturtyper er: rydning af uønsket opvækst

(ny indsats 4 ha), forbedring af hydrologi (ny indsats 35 ha),

græsning eller høslet (ny indsats 50 ha), afskrælning eller afbræn-

ding (ny indsats 1/2 ha). Det fremgår bl.a. af kommentarerne hertil,

på flere strækninger, hvor rigkær er kortlagt som fragmenter,

men hvor potentialet er til stede, er dræningen gennemgående for

intensiv,

forbedring af hydrologien indebærer både bedre sikring

mod sommeroversvømmelse og reduceret afvanding på stærkt

drænede enge,

der i forhold til den nuværende tilstand, hvor

maksimalt 25 ha habitatnatur er i drift, mangler drift på ca. 50 ha

side 3

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

en række andre områder i Tryggevælde Ådal. De nordlige linjefø-

ringer vurderes at ville påvirke ådalens naturværdier mindst”.

VVM-redegørelsen indeholder bl.a. et afsnit “Trafikudviklingen”,

hvor biltrafikken i 2004 sammenlignes med den beregnede trafik

i 2010, hvis omfartsvejen ikke bygges, vises (angivet i årsdøgnstra-

fik). Ligeledes vises den beregnede trafikfordeling i 2010 med en

omfartsvej.

VVM-redegørelsen indeholder et afsnit om luftforurening (side

44-45), hvoraf bl.a. fremgår:

“ Ved vurderingen, af de luftforureningsmæssige konsekvenser

af det omhandlede vejprojekt tages der udgangspunkt i en række

antagelser om trafikkens størrelse og sammensætning på det eksi-

sterende vejnet set i forhold til det nye vejnet med omfartsvejen

åben. Som det fremgår af afsnittet om trafikbelastning, er der i

dette afsnit anvendt nye trafiktal fra 2003 og foretaget en ny bereg-

ning af den forventede trafik i år 2010. Det er gjort for at give et

så realistisk billede af den forventede trafik som muligt. De nu

forventede trafiktal for år 2010 med det nye vejanlæg er noget la-

vere end de trafiktal, der lå til grund for de luftforureningsberegnin-

ger, der blev anvendt i den VVM-redegørelse, som Roskilde Amt

offentliggjorde i 1999. Det vurderes dog, at de nye tal ikke vil ændre

så meget på beregningen af emissionen af luftforurening, at der er

behov for at gennemføre nye beregninger. …

Der tages i beregningen af emissionen udgangspunkt i trafikken

i 1998. Støjforholdene sammenlignes med vejnettet i år 2010 - uden

og med en omfartsvej syd for Strøby Egede.

…

Emission - Driftsfasen

I driftsfasen vil trafikken på den nye omfartsvej medføre luftforu-

rening. Etablering af omfartsvejen vil påvirke vejnettet i området

i form af aflastning gennem Strøby Egede by og forøget trafik på

omfartsvejen med heraf følgende reduktion henholdsvis stigning i

emissionen fra trafikken.

Trafik- og emissionsberegningerne er udført for 0-alternativet…

i år 1998 og 2010 samt for hovedforslaget og alternativ 1, 2 og 3 i

år 2010. For hver linjeføring er emissionen beregnet for hele under-

søgelsesområdet, dvs. emission fra trafik gennem Strøby Egede by

samt henholdsvis den eksisterende landevej og den kommende

omfartsvej. Beregningsforudsætningerne er vist i bilag 6. Ændrin-

gerne i emissionen til luften fra trafikken som følge af etableringen

af omfartsvejen fremgår af tabel 6. Indekstal 100 er valgt for 0-

alternativet i år 2010.

Stigningen i emissionen til luften fra trafikken for 0-alternativet

fra år 1998 til år 2010 skyldes stigningen i det samlede antal kørte

kilometer. I modellen antages det, at stort set alle personbiler (95

%) både i år 1998 og år 2010 er forsynet med katalysator, mens

andelen af lastbiler med katalysator korrigeres i år 2010 med en

faktor 0,75 i forhold til år 1998.

Tabellen viser desuden, at emissionen vil falde væsentligt i for-

hold til 0-alternativet i år 2010 ved etablering af en omfartsvej.

Dette skyldes primært, at emissionen af de enkelte forurenende

stoffer er hastighedsafhængige, dvs. at emissionen af de forskellige

stoffer reduceres betydeligt ved at flytte bykørsel (gennemsnitsha-

stighed på ca. 50 km/t) til omfartsvej (gennemsnits hastig hed på

80 km/t). Forskellen mellem de fire vurderede linjeføringer skyldes

udelukkende en stigning i det samlede antal kørte kilometer, idet

hastighedsfordelingen antages at være identisk for de fire linjefø-

ringer.

Immission - Luftkvalitet

Immission er overførsel af luftforurenende stoffer fra luften til

en modtager, f.eks. et menneskes lunger. Omfartsvejen vil generelt

forbedre luftkvaliteten i Strøby Egede by, men vil give anledning

til øget immission langs Tryggevælde Å. Denne forøgelse er dog

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

ikke kritisk, da trafikbelastningen ad omfartsvejen er relativ lav,

og vejen desuden er beliggende i åbent terræn. Luftkvalitetsgræn-

seværdierne vil derfor ikke blive overskredet i forhold til de anbe-

falede, og der forventes ikke gener fra udledningen af luftforurening

fra den nye omfartsvej.”

HUR meddelte den 31. oktober 2005 VVM-tilladelse til anlæg

af omfartsvejen. Tilladelsen var betinget af, at “… der i overens-

stemmelse med VVM-redegørelsen blev gennemført kompenseren-

de foranstaltninger med henblik på at etablere et lavtliggende om-

råde syd for vejanlægget med optimale forhold for de rigkærsarter,

som er registreret i det område, der berøres direkte af vejanlægget.

Etableringen af vejen forudsættes herudover i al væsentlighed at

ske indenfor de rammer, der er angivet i VVM-redegørelsen fra

marts 2005, som lå til grund for den endelige vedtagelse”. VVM-

tilladelsen er efterfølgende bortfaldet, da den ikke blev udnyttet

inden for 3 år, jf. planlovens § 56, stk. 1.

3.2. Naturklagenævnets afgørelse (2006) om regionplan-

tillæg med VVM-redegørelse

HURs Vedtagelse af regionplantillægget blev af DN og TSÅB på-

klaget til Naturklagenævnet med påstand om, at vedtagelsen var i

strid med EUs habitatregler. Nævnet opretholdt ved afgørelse af

16. maj 2006 HURs afgørelse om endelig vedtagelse. Af afgørelsen

fremgår bl.a. følgende:

“Redegørelsen til regionplantillægget indeholder en beskrivelse

af forholdet til EF-habitatområde nr. 132 herunder det relevante

lovgrundlag med henvisning til de foran omtalte ændringer i udpeg-

ningsgrundlaget, samt en vurdering af projektets påvirkning af ha-

bitatområdet.

(…)

Habitatområdet 132 Tryggevælde Ådal er i henhold til Skov- og

Naturstyrelsens opgørelser af udpegningsgrundlaget udpeget for

en række naturtyper og arter: Mygblomst, enårig og flerårig vege-

tation på stenede strandvolde, vandløb med vandplanter, vandløb

med tidvis blottet mudder med enårige planter, *artsrige overdrev

eller græsheder på mere eller mindre sur bund, tidvis våde enge på

mager og kalkrig bund, ofte med blåtop, bræmmer med høje urter

langs vandløb eller skyggende skovbryn, rigkær, *elle- og askesko-

ve ved vandløb, søer og væld. (*-markeringen gælder prioriterede

typer).

Det fremgår af redegørelsen, at de fleste af naturtyperne ikke

indgår i det lokalområde, der påvirkes af projektet. Selve åen udgør

naturtyperne “vandløb med vandplanter” og “bræmmer med høje

urter langs vandløb”. De indeholder forholdsvis almindelige arter

og vil kun blive midlertidigt berørt. Når anlægget er etableret, vil

både vandløb og bredzone kunne etableres i fuldt omfang. Der

forventes ingen permanente virkninger, og den fremtidige beva-

ringsstatus vil være uændret.

Ved de supplerende botaniske undersøgelser er der fundet star

og håret star i det område hvor vejen krydser åen og de ånære en-

garealer. Planterne er karakteristiske for naturtypen “rigkær”. Ar-

terne er almindelige på fugtige dårligt drænede arealer og ikke kun

i naturtypen rigkær. Der er ikke fundet andre karakteristiske rigkær-

sarter i området eller konstateret forekomster af prioriterede arter

fra habitatdirektivets bilag II eller strengt beskyttede arter efter di-

rektivets bilag IV. Forekomsten af to almindeligt forekommende

star-arter ville næppe i sig selv føre til, at arealet kan karakteriseres

som rigkær. Men sammenholdt med områdets fysiske parametre

for hydrologi og jordbundsforhold har HUR fundet det rimeligt at

karakterisere området som rigkær. På denne baggrund er mulige

skader vurderet i medfør af habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

side 4

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

Det fremgår, at en del af rigkær-arealet i størrelsesordenen 1.500

vil blive permanent dækket af den planlagte vej, mens måske

yderligere ca. 500 m

vil blive midlertidigt berørt af anlægsfasen.

Påvirkningen kan kompenseres ved, at man i forbindelse med an-

lægsarbejderne skraber lidt jord af i en bræmme langs vejens

sydside, således at der fremkommer et permanent lavtliggende,

vådt areal med optimale muligheder for at vegetationen kan udvikle

sig i retning af rigkær. Det må antages, at i hvert fald de to nævnte

star-arter vil kolonisere arealet igen fra naboarealerne, svarende til

den hidtidige udvikling. Hvis denne naturgenopretning gennemføres

på den ca. 300 m brede engzone tættest på åen, kan den med en

bredde på ca. 8 m få et samlet areal på ca. 2.500 m

. Bevaringsstatus

for de arter der indgår i naturtypen rigkær, vil være gunstig og

kunne opretholde sig selv som en bæredygtig bestand, da levestedet

samlet er tilstrækkeligt stort til, at bestanden kan bevares. Natur-

genopretningsprojektet er indarbejdet i vejprojektet som derfor kan

gennemføres, uden at det indebærer forringelser for områdets na-

turtyper eller levesteder for arterne.

(…)

Habitatområdet strækker sig fra åmundingen og 12 km opstrøms.

I det naturmæssige kerneområde, der ligger syd for det omhandlede

område er de naturtyper, der angives i udpegningsgrundlaget til

stede i veludviklet tilstand. Den berørte del af habitatområdet er

både landskabeligt og med hensyn til flora og fauna en mere mar-

ginal del af det samlede område hvor områdets naturværdi overord-

net set er betinget af, at det indgår i en større helhed. Vejanlæggets

etablering vil ikke påvirke det øvrige områdes landskabelige eller

naturmæssige værdier i negativ retning og kan ikke siges at skade

det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet.

Vedrørende trafikstøj og luftforurening bemærkes, at ådalen under

alle omstændigheder vil blive påvirket af trafikken fra landevejene

514 og 529, der forløber langs ådalen. At en del af trafikken ledes

over ådalen ses ikke at kunne give anledning til forstyrrelser, der

har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

Sammenfattede vurderes vejprojektet ikke at ville skade habitat-

området. Bekendtgørelsens § 6, stk. 2, er derfor ikke til hinder for

projektets gennemførelse.

VVM-redegørelsen beskriver projektet og omgivelserne, herunder

forholdet til habitatområdet. Omfartsvejen udlægges som en

tosporet landevej uden cykelstier. Der er undersøgt 4 linjeførings-

forslag. Det valgte forslag er det oprindelige alternativ 1. Desuden

beskrives det oprindelige hovedforslag, alternativ 2 og 3 samt 0-

alternativet, idet der redegøres for fremskrivningen af trafikken i

forhold til det nuværende vejnet. … Hovedforslaget tilsluttes lan-

devej 529 længere mod nord end alternativ 1, alternativ 2 og 3 til-

sluttes sydligere.

…

Konsekvenserne af forslaget beskrives navnlig for så vidt angår

de trafikale forhold, plante- og dyreliv, kulturhistoriske interesser,

geologiske forhold, støjbelastning, luftforurening, landskabelige

forhold og miljøafledte socioøkonomiske forhold.

(…)

Naturklagenævnets afgørelse

(…)

Naturklagenævnet finder, at VVM-redegørelsen opfylder de krav,

der stilles i samlebekendtgørelsen (VVM-reglerne). Nævnet finder

således, at redegørelsen beskriver alle de relevante forhold, der

kræves oplyst efter samlebekendtgørelsen. Til klagepunktet vedrø-

rende manglende beskrivelse af 0-alternativet bemærkes, at det

fremgår af beskrivelser og skemaer, ligesom det direkte fremgik

af den tidligere godkendte VVM-redegørelse, at 0-alternativet er

en bevarelse at det eksisterende vejnet. Der er således ikke grund

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

til at antage, at ikke alle implicerede har været klar over dette for-

hold. Det er muligt, at den pågældende klager har tænkt på en af

samme klager anført indsigelse om en 0+ løsning i form af en ud-

bygning af det eksisterende vejnet. Denne løsning blev imidlertid

af HUR afvist som urealistisk.

Naturklagenævnet finder, at det må lægges til grund, at det om-

handlede anlæg er af relativt beskedne dimensioner og kun perifert

berører omhandlede habitatområde i den del af området, der i na-

turmæssig henseende anses som mindst interessant. Den skitserede

påvirkning kan ikke opfattes som væsentlig, således at projektet

kun kan etableres, såfremt der foreligger bydende nødvendige

hensyn til væsentlige samfundsinteresser, der tilsiger en tilladelse

i medfør af bekendtgørelsens § 7. Da påvirkningen ikke er anset

som væsentlig, har HUR ikke argumenteret med, at der foreligger

bydende nødvendige hensyn til samfundsmæssige interesser.

Det er desuden indgået i vurderingen, at Skov- og Naturstyrelsen,

der er særlig sagkyndig på området, og af HUR er anmodet om en

stillingtagen til vejprojektets forhold til habitatområdet, ikke har

haft bemærkninger til det valgte alternativ.

Sammenfattende er det således Naturklagenævnets opfattelse, at

det påklagede regionplantillæg opfylder kravene i gældende regler

såvel vedrørende VVM som vedrørende habitatområder.”

3.3. COWI Natura 2000-kortlægning (2010)

Til brug for Stevns Kommunes vurdering af, om der kan gives en

fornyet VVM-tilladelse til omfartsvejen, har COWI foretaget en

opdateret Natura 2000-kortlægning af den del af Natura 2000-om-

rådet Tryggevælde Å, der kan blive påvirket af en omfartsvej ved

Strøby Egede (“Omfartsvej ved Strøby Egede - Natura 2000 kort-

lægning”, oktober 2010).

Der fremgår bl.a. følgende om rapportens indledning og bag-

grund:

1.1. VVM-redegørelsen

…

Selve VVM-redegørelsen er dog ikke nødvendigvis forældet,

hvis der ikke i den mellemliggende periode er sket væsentlige æn-

dringer, enten i omgivelserne eller i den bagvedliggende praksis

og regelsæt, som kan ændre i konklusioner, der blev lagt til grund

for VVM-tilladelsen. Sagt med andre ord skal ændringerne have

betydning for, hvorvidt man i dag ville give VVM-tilladelse for

den valgte linjeføring eller vælge en anden.

1.2 Dette notat

Stevns Kommune har bedt COWI foretage en opdateret kortlæg-

ning af den del af Natura 2000 området Tryggevælde Å, der kan

blive påvirket af en omfartsvej ved Strøby Egede. På denne bag-

grund kan kommunen vurdere, om der kan gives en fornyet VVM-

tilladelse.

I kortlægningen har været særlig fokus på de arter og naturtyper,

der er beskyttede i henhold til habitatdirektivet… og udgør udpeg-

ningsgrundlaget (arter og naturtyper) for habitatområde H132

Tryggevælde Ådal (del af Natura 2000 området 149)…

Siden VVM-redegørelsen blev lavet, er der udarbejdet forslag

til Natura 2000 planer og foretaget en kortlægning i forbindelse

med DEVANO-programmet. Desuden har COWI i sommeren 2010

foretaget en registrering af arter og naturtyper lokalt i området. Det

er på dette grundlag, at kortlægningsnotatet er lavet.

Derudover er også de såkaldte bilag IV-arter… og deres leveste-

der blevet kortlagt. Bilag IV-arter er ikke undersøgt i forbindelse

med den oprindelige VVM.

Formålet med dette notat er at undersøge, om der er sket væsent-

lige ændringer i området, eller der er væsentlig forhold, der ikke

er behandlet i den eksisterende VVM, i forhold til flora, fauna og

side 5

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

biodiversitet og med særlig fokus på arter og naturtyper, der er

beskyttet af habitatdirektivet.

Der følger herefter følgende afsnit: Sammenfatning, Habitatom-

rådet H132, Kortlægning af biotyper, Kortlægning af bilag IV-arter,

Områdets fugleliv, Forekomst af naturtyper og arter på udpegnings-

grundlaget, Tilstand, trusler og målsætninger for habitatområdet

Tryggevælde Ådal, Foreløbig vurdering af påvirkninger, Afværge-

foranstaltninger og kompensationsforanstaltninger.

Det fremgår bl.a. af rapporten:

2. Sammenfatning

…

Habitatområdet

Kortlægningen har vist, at der (stadig) findes to områder med

habitatnaturtypen 7230 rigkær i linjeføringen. Tilstedeværelsen af

disse rigkær var også kendt i VVM-undersøgelsen, da de var blevet

kortlagt i forbindelse med DEVANO.

I det ene område er der betydelige værdier (nye arter i forhold

til den oprindelige VVM), der vil blive direkte påvirket af omfart-

svejen, da linjeføringen går hen over dem. Det drejer sig om ca.

780 m

rigkær. Hvordan dette rigkær vil blive påvirket, er endnu

ikke helt klarlagt og vil afhænge af, om rigkæret passeres på

dæmning eller bro (påvirkning enten gennem arealtab eller udskyg-

ning).

I det andet område er der mindre værdier (alle kortlagt i den op-

rindelige VVM, ingen nye tilføjelser), der vil blive direkte påvirket

af omfartsvejen, da linjeføringen går hen over dem. Det drejer sig

om ca. 650 m

rigkær.

Påvirkningen af disse to rigkær kan ikke afværges helt. Det er

derfor vurderet, at påvirkningen vil have en negativ indvirkning

på naturtypens bevaringsstatus på grund af tilbagegangen i mindre

eller større omfang.

Rigkærene har overordnet set ugunstig bevaringsstatus i området.

En forudsætning for, at rigkærene kan opnå gunstig bevaringsstatus

er, at de arealmæssigt er stabile eller i fremgang. En ny vejforbin-

delse vil - alt andet lige - betyde en tilbagegang for rigkærene. En

fremgang vurderes at kunne opnås ved pleje af rigkærene, da de er

truet af tilgroning, samt pleje af tilstødende arealer, der ved de

rigtige betingelser og den rette drift muligvis kan udvikle sig til

rigkær.

Det skal dog understreges, at det afgørende i denne sag er, om

plejen kan indgå som en del af projektet, og om dette accepteres

af EU-kommissionen ved en eventuel klagesag, eller om plejen er

en såkaldt kompenserende foranstaltning som følge af, at vejanlæg-

get vurderes at påvirke bevaringsstatus negativt. I sidstnævnte til-

fælde skal nedenstående være opfyldt.

Hvis habitatnaturtypen rigkærs gunstige bevaringsstatus påvirkes

negativt, skal det undersøges, om der er nogle alternativer, som

ikke påvirker habitatnaturtypen. Derudover skal der foreligge by-

dende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herun-

der af social eller økonomisk art. Fravigelsen skal indberettes til

EU-kommissionen, og der skal indarbejdes nødvendige kompensa-

tionsforanstaltninger.

…

Udover naturtypen rigkær findes naturtypen 3260 Vandløb med

vandplanter, som vil blive krydset af broen over Tryggevælde Å.

Ved bl.a. etablering af sandfang i anlægsfasen og passage af åen

på bro med banketter vurderes en negativ påvirkning af denne na-

turtypes gunstige bevaringsstatus helt at kunne undgås.

Bilag IV arter

I forhold til bilag IV arter har kortlægningen ikke vist tilstedevæ-

relsen af arter, som ville medføre en ændret vurdering af linjeførin-

ger eller nødvendiggøre yderligere afværgeforanstaltninger.

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

2.1. Konklusion

Samlet set vurderes projektet Omfartsvej ved Strøby Egede at

kunne gennemføres også under hensyntagen til de krav, der er op-

stillet i habitatdirektivet.

Omfartsvejen vil påvirke ca. 1.430 m

rigkær, som er på udpeg-

ningsgrundlaget, denne påvirkning kan ikke afværges. Påvirkning

af de øvrige arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget samt bilag

IV-arter vurderes at kunne afværges, og der er ikke fremkommet

væsentlige ændringer i forhold til den eksisterende VVM som følge

af undersøgelsen af disse. Anbefalingen i den eksisterende VVM

var, at påvirkningen kunne afværges gennem etablering af nye

rigkær. Konklusionen i denne vurdering er den samme, bortset fra

at der ikke er tale om at afværge påvirkning, men derimod om at

kompensere for påvirkninger, der ikke kan afværges. Denne forskel

betyder, at der skal være bydende nødvendige hensyn til væsentlige

samfundsinteresser, som gør, at vejen skal bygges, og at der ikke

findes nogen alternativ løsning. Disse to forhold vurderes at være

belyst i VVM. Endelig skal kommissionen underrettes, og de nød-

vendige kompenserende foranstaltninger gennemføres, inden selve

projektet sættes i gang. Hvis dette bliver gjort, vurderes det at være

muligt at gennemføre projektet.”

…

4. Kortlægning af biotoper

I 2010 har COWI’s botanikere og zoologer gennemført feltunder-

søgelser med særlig fokus på eftersøgning af naturtyper og arter

på udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

…

4.2. Anvendte eksisterende kilder

Kortlægningen har - udover nye oplysninger indsamlet ved felt-

arbejde - også anvendt eksisterende kilder. Det drejer sig om basis-

analysen, som indeholder en beskrivelse af området (Roskilde Amt,

2006), suppleret med “Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisa-

nalyse for Tryggevælde Ådal” (Miljøministeriet, 2009) samt forslag

til Natura 2000-plan med målsætninger for området (Miljøministe-

riet, 2010, endnu kun et forslag, da den ikke har været igennem

offentlig høring, som forventes gennemført i efteråret 2010).

Øvrige kilder er inddraget i beskrivelsen af de eksisterende for-

hold i området. Det drejer sig om hjemmesiden fugleognatur.dk,

der indeholder oplysninger om dyr og planters udbredelse, og

Miljøportalen, der indeholder alle myndighedernes data for udbre-

delse af arter og naturtyper. Endelig er der foretaget kontakt til

personer med kendskab til området samt anvendt diverse publika-

tioner som f.eks. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag

IV.

…

4.3 Kortlægningens resultat

…

4.3.5 Rigkær øst for Tryggevælde Å

…

Lokalitet 11 er et langstrakt område med rigkær, områdets ud-

strækning stemmer fint overens med den afgrænsning, der er lavet

i forbindelse med DEVANO-kortlægningen.

Det er varierende, hvor højtvoksende vegetationen er, og derfor

hvor artsrig den er. Helt i nord op mod trærækken er stykket domi-

neret af høj sødgræs, med indslag af bl.a. engforglemmigej. Lige

syd for denne bevoksning, ca. 15 meter fra trærækken, begynder

et meget interessant rigkærsområde med bl.a. fladtrykt kogleaks,

alm. sumpstrå, strand-trehage, kær-trehage, jordbærkløver og harril.

Dette stykke vurderes at være værdifuldt (meget høj værdi) og

ligger lige i linjeføringen. Længere mod syd bliver vegetationen

mere højtvoksende og homogen og domineres af almindelige

græsser.

side 6

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

(…)

Artstilstanden vurderes ved besigtigelsen at være højere, end der

blev vurderet ved DEVANO kortlægningen, da yderligere (gode)

arter (fladtrykt kogleaks, kær-trehage og jordbærkløver) blev regi-

streret. At disse arter ikke blev fundet ved DEVANO kortlægningen,

kan skyldes, at dokumentationscirklen er udlagt i den sydlige ende

af rigkæret, mens arterne ved feltbesigtigelsen blev fundet i den

nordlige.

…

5. Kortlægning af bilag IV arter

De potentielt forekommende bilag IV arter i undersøgelsesområ-

det er:

Flagermus: bredøret flagermus, vandflagermus, brunflager-

mus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus og

dværgflagermus

Padder: stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø og

grønbroget tudse

Markfirben

Eremit.

Der er kun meget begrænset tilgængelig viden om disse arters

konkrete udbredelse. Der er således ikke kendskab til eksisterende

data, som påviser disse arters forekomst inden for undersøgelses-

området. De af arterne, hvor der findes mulige levesteder indenfor

projektområdet, er derfor blevet specifikt eftersøgt i forbindelse

med feltarbejdet.

5.1 Flagermus

…

5.2 Stor vandsalamander

…

5.3 Spidssnudet frø

…

5.4 Springfrø

…

5.5 Grønbroget tudse

…

5.6 Markfirben

…

5.7 Eremit

…

[der er for de nævnte arter angivet metode og kortlægning]

6 Områdets fugleliv

Tryggevælde Ådal er ikke udpeget som fuglebeskyttelsesområde.

Alligevel forekommer her arter, der er opført på bilag I i fuglebe-

skyttelsesdirektivet, og som derfor kunne betinge en udpegning.

Det er muligt, at disse arter ikke fandtes i området, dengang udpeg-

ningen blev lavet.

…

Oplysninger om tilstedeværelsen af bilag I arter i ådalen er efter-

søgt i DPFbasen, som viser de sidste 10 års registreringer i Trygge-

vælde Ådal, suppleret med oplysninger om ældre yngleforekomster

fra Dinesen og Romdal (2002).

…

7 Forekomst af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget

…

7.2 Naturtyper og arter der findes i undersøgelsesområdet

Vandløb med vandplanter (3260) (…)

Rigkær (7230). Der er kortlagt flere rigkærsområdet inden

for undersøgelsesområdet

Bræmmer med høje urter langs vandløb (6430)

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter (3150)

…

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

8 Tilstand, trusler og målsætninger for habitatområdet

Tryggevælde Ådal

…

8.1 Tilstand for området

…

Af de naturtyper, som har fået vurderet naturtilstand, har sø

(3150) og kalkoverdrev (6210) kun meget begrænset udbredelse

…

Rigkær, der er naturtypen med den største udbredelse, har på

størstedelen af arealerne gunstig bevaringsstatus, men der er også

store arealer (i alt 30,2 ha svarende til 44 %), der ikke lever op til

dette.

8.2 Trusler mod området

Trusselsvurderingen fra basisanalysen (Roskilde Amt, 2006) til-

læg til basisanalysen (Miljøministeriet, 2009) og den foreløbige

Natura 2000-plan (Miljøministeriet, 2010) indeholder følgende

trusler:

Kvælstofdeposition. Tålegrænsen for rigkær 15-25 kg

N/ha/år. En overslagsberegning viser, at kvælstofnedfaldet

på størsteparten i Tryggeælde Ådal ligger mellem 11,83 og

15,96 kg N/ha/år. Det vil sige, at den nederste ende af tåle-

grænseintervallet er overskredet for surt overdrev (6230) og

for nogle rigkær (7230) …

Tilgroning. Vurderes at være den største trussel mod alle

kortlagte naturtyper og skyldes, at tidligere drift i form af

høslæt og afgræsning finder sted i mindre omfang

Høj vandstand i sommerhalvåret. Den høje vandstand van-

skeliggør den afgræsning, der er nødvendig for at sikre rig-

kærenes værdier og ådalens rige fugleliv

Invasive arter. Kæmpe-bjørneklo forekommer flere steder,

en mindre forekomst af japan-pileurt i pilekrat ved Stolpehuse

og rynket rose på Odden

Arealreduktion/fragmentering. Der er en risiko for fragmen-

tering af rigkærspartier visse steder i ådalen, som er vanske-

lige at afgræsse, hvis der ikke inddrages højere liggende,

tørre områder i græsningsfoldene

En planlagt omfartsvej ved Strøby Egede vil krydse Natura

2000-området. Nogle mindre ikke særligt artsrige rigkær på

en kultureng vil forsvinde, men som kompensation vil der

på kulturengen langs med den nye vej blive skabt våde area-

ler, der med stor sandsynlighed vil udvikle sig til rigkær.

9. Foreløbig vurdering af påvirkninger

Vurderingen af påvirkninger er foreløbig, da projektet og anlægs-

metoden etc. ikke er kendt i detaljer. Formålet med vurderingen er

at lave en indledende screening af, om der er væsentlige detaljer,

der er udeladt i den eksisterende VVM-undersøgelse, og som kan

forhindre gennemførelsen af projektet.

De påvirkninger, der er beskrevet, er relateret til driftsfasen. I

forbindelse med anlægsperioden vil der være en midlertidig påvirk-

ning i form af øget arealinddragelse og øget støj. Barrierevirkningen

vurderes som udgangspunkt ikke at være større.

Arealinddragelse må ikke ske i habitatnaturtyper, og der vurderes

derfor ikke at være en øget påvirkning. Den øgede støjpåvirkning

i anlægsfasen kan umiddelbart påvirke fugle og flagermus, der er

konstateret i undersøgelsesområdet. Da påvirkningen er af midler-

tidig karakter vurderes den at være ikke-væsentlig. Midlertidig

påvirkning af vandløb kan afværges gennem etablering af sandfang.

9.1 Påvirkning af habitatområdets udpegningsgrundlag

Omfartsvejen ved Strøby Egede krydser Habitatområdet Trygge-

vælde Ådal og skal derfor i henhold til habitatdirektivets artikel 6,

stk. 3, vurderes i forhold til om den påvirker områdets bevarings-

målsætninger:

side 7

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

“Alle planer og programmer, der ikke er direkte forbundet med

eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv

eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en

sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger

på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på

lokaliteten, og med forbehold af stk. 4 giver de kompetente natio-

nale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt,

når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet,

og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden.”

For at kunne vurdere om der sker en påvirkning, er der udført en

kortlægning som har vist, at naturtyperne Rigkær (7230), Vandløb

med vandplanter (3260) og Bræmmer med høje urter langs vandløb

(6430) er den del af udpegningsgrundlaget, der potentielt kan blive

påvirket af projektet. Øvrige naturtyper og arter er vurderet at findes

så langt fra linjeføringen, at de hverken kan blive påvirket direkte

eller indirekte. De vil derfor ikke blive nærmere beskrevet her.

9.1.1 Rigkær (7230)

Direkte påvirkning

Linjeføringen krydser et rigkær som påvirkes direkte (lokalitet

11 i denne rapport) Rigkæret har ifølge DEVANO kortlægningen

naturtilstanden 3 (moderat) og lever dermed ikke op til gunstig

bevaringsstatus.

I forbindelse med det udførte feltarbejde, er der i dette rigkær

blevet fundet flere plantearter som ikke blev registreret ved DEVA-

NO kortlægningen. Arterne er blevet fundet udenfor dokumenta-

tionscirklen, og ikke på et nærmere defineret areal og det kan derfor

ikke vurderes endeligt, om rigkæret burde have været registreret

med en bedre artstilstand. Det vurderes dog, at tilstanden i rigkæret

er så god, at det vil være en negativ påvirkning af denne naturtype,

hvis det givne areal mindskes/forsvinder.

Endnu et rigkær, som ikke har fået selvstændig lokalitets nr.,

men som er registreret som en del af lokalitet 10, krydses også.

Rigkæret kan ses på figur 3. Rigkæret har ifølge DEVANO kort-

lægningen naturtilstanden 3 (moderat) og lever dermed ikke op til

gunstig bevaringstilstand. Dette rigkær vurderes at være mindre

floristisk værdifuldt end rigkæret på lokalitet 11. Det er dog beskyt-

tet på samme måde, da det er en udpeget habitatnaturtype og dermed

officielt værdsat lige så højt. Det er muligt, at en justering af linje-

føringen hvis muligt, vil kunne undgå rigkæret.

Hvor stort et areal af naturtypen rigkær, der påvirkes, og hvordan

denne påvirkning præcist sker, er uvist, da der ikke haves nok de-

taljer om udformningen af vejen, hvor den krydser rigkærene.

Uanset hvordan vejen bygges, vurderes det, at en påvirkning ikke

kan afværges 100 % gennem optimering af projektet. Enten vil

påvirkningen ske gennem etablering af en dæmning ovenpå rigkæ-

rene eller også gennem udskygning, hvis der laves en bro.

Umiddelbart vurderes det, at det vil være nødvendigt at sikre, at

rigkæret passeres på en bro, da dette vil mindske påvirkningen

(uden dog at fjerne den helt). Denne vurdering afhænger dog af de

konkrete udformninger. En broløsning vil også medvirke til at

mindske barriereeffekten for faunaen.

Påvirkningen, som vil medføre tab af et areal med rigkær, er i

direkte modstrid med sigtelinjerne for habitatområdet. Disse er

beskrevet i Natura 2000 planen for området (Miljøministeriet,

2010), hvor der står, at:

Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpe-

gede arter må ikke gå tilbage eller forringes

Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis bio-

geografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1 plan-

periode (Det samlede areal med rigkær opretholdes og øges om

muligt.)

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

Etablering af vejen vil således være med til at forringe chancen,

for at naturtypen rigkær samlet set opnår gunstig bevaringsstatus

i habitatområdet Tryggevælde Ådal.

Da påvirkningen af rigkær vurderes ikke at kunne afværges/mind-

skes tilstrækkeligt gennem optimering af selve projektet, vurderes

det at være nødvendigt at tage Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4,

i anvendelse for at kunne gennemføre projektet.

Indirekte påvirkning

Udover den direkte påvirkning af rigkær sker der muligvis en

indirekte påvirkning. Dette kan ske gennem påvirkninger, som i

Natura 2000 planen er nævnt som trusler mod habitatområdet,

nemlig fragmentering og næringsstofdeposition.

Anlæg af en vej på tværs af området vil bidrage til øget fragmen-

tering (påvirkningen kan mindskes gennem afværgeforanstaltninger

i form af faunapassager).

Fragmenteringen vurderes at være en væsentlig påvirkning i

Tryggevælde Ådal, som i dag er en af de mindst fragmenterede

lange ådale i Danmark, da kun få større veje krydser den (se Figur

1).

Strøby Omfartsvej vil krydse åen ca. 2 km syd for dens udløb.

På dette sidste stykke, som til en vis grad afskæres fra resten af

ådalen ved anlæg af vejen, er habitatområdet meget smalt og udgør

næsten kun selve åen. Der findes dog også fem områder med rigkær,

bl.a. rigkæret på lokalitet 8 og derudover tre større områder på

Odden ved selve udløbet. Rigkærene på Odden er allerede i dag

afskåret fra den øvrige del af Tryggevælde Ådal, da Stevnsvej (uden

faunapassage) krydser åen her. Disse må derfor allerede i dag vur-

deres at være ikke-sammenhængende med den resterende del af

ådalen

Fragmenteringen som følge af etablering af en ny vej (barriere)

vurderes at kunne mindskes så meget gennem optimering af projek-

tet (etablering af faunapassager), at der ikke er behov for egentlige

afværgeforanstaltninger og dermed anvendelse af habitatdirektivets

artikel 6, stk. 4.

Kvælstofdeposition i habitatområdet er allerede i dag så stor, at

den nederste del af tålegrænseintervallet er overskredet for 4 % af

arealet med rigkær. Ved etablering af vejen kan der forventes at

ske en yderligere kvælstofemmission (NOx) i nærheden af rigkæ-

rene fra udstødningen af de biler, der kører på vejen. Hvorvidt og

i hvilket omfang denne emission medfører en øget N-deposition

er (endnu) ikke undersøgt. Kvælstofdepositionen vurderes at kunne

mindskes så meget gennem optimering af projektet, at der ikke er

behov for egentlige afværgeforanstaltninger og dermed anvendelse

af Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.

9.1.2. Vandløb med vandplanter (3260)

Linjeføringen krydser naturtypen. Krydsningen vil blive lavet

som en bro, således at der ikke sker en direkte fysisk påvirkning

af vandløbet. Der vil dog være mindre påvirkninger som følge af

udskygning under broen og evt. tilførsel af forskellige stoffer med

vejvand. I anlægsfasen vil der skulle være fokus på mindskning af

påvirkning f.eks. gennem sedimenttransport.

Bevaringstilstand og prognose for naturtypen er ukendt, og der

er ikke opstillet deciderede målsætninger…

Naturtypen vurderes at have en vigtig funktion i forbindelse med

spredningsøkologiske forhold i området. Dens fortsatte funktion

som spredningskorridor skal derfor opretholdes.

Påvirkningen af denne naturtype vurderes at kunne undgås/mind-

skes så betydeligt gennem optimal udformning af projektet, at der

ikke er behov for afværgeforanstaltninger og dermed anvendelse

af Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.

9.1.3 Bræmmer med høje urter langs vandløb

Naturtypen er ikke kortlagt og dens præcise udbredelse i habita-

tområdet kendes derfor ikke. Naturtypen er relativ almindelig langs

side 8

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

de danske vandløb, og derfor vurderes det som sandsynligt, at den

forekommer mange steder i habitatområdet. Det er dog vurderet,

at naturtypen ikke findes langs Tryggevælde Å på det sted, hvor

linjeføringen krydser åen. Naturtypen vurderes derfor ikke at blive

påvirket direkte, ligesom det vurderes usandsynligt, at der vil ske

en indirekte påvirkning af naturtypen. Ofte vil naturtypen kunne

udvikle sig spontant uden plejetiltag, og der vurderes derfor ikke

at være behov for særlige tiltag i forhold til beskyttelse af denne

naturtype.

Bevaringstilstand og prognose for naturtypen er ukendt, og der

er ikke opstillet deciderede målsætninger for denne naturtype andet

end de generelle. Dvs. at naturtypens areal og tilstand ikke må

forværres.

9.2 Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4

Som beskrevet ovenfor, vurderes projektet at have en negativ

påvirkning af en naturtype på udpegningsgrundlaget (rigkær), som

ikke kan afværges i nødvendigt omfang gennem optimering af

projektet.

(…)

De kompensationsforanstaltninger, der vurderes nødvendige at

gennemføre, er pleje af eksisterende rigkær samt udvidelse af are-

alet med rigkær på øvrige lokaliteter i ådalen (bevare det samlede

areal af naturtypen rigkær).

Etablering af nye rigkær/pleje af eksisterende, som er under til-

groning, vurderes ikke at kunne kvalificere som en afværgeforan-

staltning, men som at være en kompensationsforanstaltning. Den

skal derfor i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, rappor-

teres til EU-kommissionen, inden projektet kan gennemføres.

9.3 Påvirkning af bilag IV-arter

9.3.1 Flagermus

Der er registreret flere flagermus i Ådalen. Aller arterne er om-

fattet af habitatdirektivet bilag IV. Der er udelukkende konstateret

fouragerende flagermus med sikkerhed, mens raste- og yngleloka-

liteterne er potentielle.

Fourageringslokaliteter

Ådalen er en vigtig fourageringslokalitet for flagermus, der jager

i de frie luftmasser og i nærheden af, men ikke tæt på f.eks. træer

og bygninger.

Områdets værdi som fourageringslokalitet vil blive påvirket dels

gennem øget støjpåvirkning og dels ved tab af det areal, der inddra-

ges til vej.

Påvirkningen gennem inddragelse af areal vurderes at være af

mindre betydning, da der findes mange det egnede areal i ådalen

er meget stort. Denne påvirkning vurderes således ikke at medføre

en væsentlig påvirkning af flagermusene.

Støj og flagermus

…

På baggrund af ovenstående vurderes den øgede støj ikke at

medføre en væsentlig påvirkning af de flagermus, der fouragerer i

ådalen.

Raste-ynglelokaliteter

… Dog er der enkelte piletræer tæt på Tryggevælde Å, som ligger

tæt på linjeføringen, og som er vurderet som måske egnede. Det

skal så vidt muligt undgås at fælde disse træer.

…

Ledelinjer

De potentielle ledelinjer, der krydses af linjeføringen, er

trærækken (lok 06), selve Tryggevælde Å samt skovkanten på den

bevoksningen der findes nord for søen på lokalitet 14.

Disse ledelinjer er vurderet til at have mindre værdi.

Umiddelbart vurderes trærækken ikke at blive påvirket, da den

ligger udenfor selv linjeføringen. En påvirkning i anlægsfasen kan

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

dog ikke udelukkes. Dette skal verificeres i forbindelse med, at der

opnås mere viden om udformning af det konkrete projekt.

Ådalen krydses, men dette vil ske på en bro, som visse arter af

flagermus kan flyve under. Flere af de arter, der er konstateret i

ådalen, flyver så højt, at værdien af ledelinjen for dem ikke vurderes

at blive væsentlig påvirket.

Padder

…

Da der ikke er konstateret bilag IV arter, og da der ikke vurderes

at ske en påvirkning af ynglelokaliteter eller en væsentlig påvirkning

rastelokaliteter og vandringsmuligheder, vurderes anlæg af vejen

således ikke at være problematisk i forhold til bilag IV padder.

9.3.3. Markfirben

Markfirben er ikke konstateret, og der er ikke fundet egnede le-

vesteder indenfor undersøgelsesområdet. Arten vurderes derfor

ikke at blive påvirket af anlæg af vejen.

9.3.4 Eremit

Eremit er ikke konstateret, og der er ikke fundet egnede levesteder

indenfor undersøgelsesområdet.

Arten vurderes derfor ikke at blive påvirket af anlæg af vejen.

9.4 Påvirkning af fugle

Der vurderes ikke at ske en væsentlig påvirkning af fugle ved

gennemførelse af omfartsvejen vel Strøby Egede.

…

De registrerede bilag I arter findes i langt overvejende grad syd

for undersøgelsesområdet…

Fuglemæssigt vurderes undersøgelsesområdet således at være

mindre interessant. Der foreligger ikke oplysninger om konkrete

observationer af bilag I arter, men det kan ikke udelukkes, at arterne

vil findes i området i nogle perioder.

10 Afværgeforanstaltninger og kompensationsforanstaltnin-

ger

10.1 Afværgeforanstaltninger

Følgende afværgeforanstaltninger vurderes nødvendige for at

gennemføre projektet:

Etablering af bro ved krydsning af Tryggevælde Ådal med

brede banketter på begge sider

Forlængelse af broen, således at den går over det ånære rig-

kær på lokalitet 11. Der må ikke nedsættes bropiller i rigkæret

Etablering af faunapassage ved rigkæret i den nordøstlige

ende af engen på lokalitet 10

Etablering af en yderligere faunapassage, således at der som

gennemsnit er 250 meter imellem faunapassager

Ændring af linjeføring, således at rigkæret på lokalitet 10

ikke påvirkes direkte

Eventuel etablering af 2-4 nye vandhuller i området som

kompensation for vejens barrierevirkning. 10.2 Kompensa-

tionsforanstaltninger

Følgende kompensationsforanstaltninger vurderes at være nød-

vendige for at gennemføre projektet:

Udvidelse af de eksisterende rigkær ved pleje og eventuelle

øvrige nødvendige tiltag i tilgrænsende områder. De præcise

tiltag skal fastlægges i de konkrete områder og kan derfor

ikke gøres på nuværende tidspunkt.

Pleje af eksisterende rigkær i ådalen. Tilgroning er en væsent-

lig trussel mod naturtypen, og den største naturgevinst vur-

deres at kunne opnås ved at sikre de eksisterende rigkær en

bedre pleje. Dette skal dog gøres under alle omstændigheder

- det vil dog kunne hjælpe spredningen af arter til nye områ-

der og vil derfor være en af forudsætningerne for, at ovenstå-

ende lykkes.

side 9

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

I samråd med lokale interessenter skal det afklares, hvor og

hvordan eksisterende rigkær kan udvides og plejes. Som udgangs-

punkt skal det areal, hvor der skabes/forbedres rigkær være 3 gange

så stort som det der påvirkes. Dette forholdstal er anvendt i forbin-

delse med A20 motorvejen i Tyskland, der krydser et habitatområde.

Det betyder, at der skal findes ca. 4.300 m

nyt areal i ådalen med

afvandings og jordbundsforhold svarende til de allerede registrerede

rigkær. Arealerne bør ligge i umiddelbart tilknytning til de, der

inddrages, og de bør ligge klar mindst året inden anlægsarbejderne

går i gang, alternativt skal overjorden fra de arealer, der nedlægges,

spredes over de nye arealer.

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

Tilsvarende vil støjen gennem Strøby Egede falde som følge af

mindre trafik. Det beregnes, at støjniveauet langs Stevnsvej på

strækningen nord for omfartsvejen vil blive reduceret med 4,0 dB.

COWI har derudover den 18. januar 2011 udarbejdet notat “VVM

for Omfartsvej ved Strøby Egede Etablering af rigkær i Tryggevæl-

de Ådal som afværgeforanstaltning”, som indeholder forslag til,

hvor og hvordan der kan etableres nye rigkær i Tryggevælde Ådal.

Etableringen sker som afværgeforanstaltning i henhold til habitat-

direktivet for de rigkær, der ødelægges i forbindelse med etablering

af omfartsvejen. Der er udvalgt to arealer som mulige nye rigkær

i Tryggevælde Ådal. Disse arealer er hverken omfattet af naturbe-

skyttelseslovens § 3 eller opdyrket og er udvalgt på baggrund af

ortofotos og høje målebordsblade. Det vurderes, at en række tiltag

vil være nødvendige for at kunne etablere rigkær, herunder afskr-

ælning af overfladejord og ændring af hydrologi.

COWI har den 16. marts 2012 udarbejdet rapporten “Hydraulisk

og hydrogeologisk vurdering af ny omfartsvej og bro syd for Strøby

Egede”, da kommunen har ønsket en vurdering af krydsningens

påvirkning af vandføringsevne og vandstand i Tryggevælde Å samt

en vurdering af vejdæmningens indvirkning på grundvandsstrøm-

ningen i området. Det fremgår bl.a. af rapporten:

3.2 Beregninger med den hydrauliske model

Der er udført beregninger med den hydrauliske model med basis-

modellen, hvor den nye bro endnu ikke er lagt ind samt med en

modifikation af modellen, hvor den nye bro er indlagt i Tryggevæl-

de Å’s station 11.000 m. Beregningerne er udført for hhv. perioden

juni 2007 - december 2009 og for en estimeret vandføring, der

svarer til situationen i januar 2011. Situationen i januar 2011 var

ekstrem grundet afsmeltning af store snemængder, og vandføringen

er estimeret til at have ligget på omtrent 32 m3/s.

På Figur 2 er den modellerede vandstand i Tryggevælde Å

umiddelbart opstrøms den nye bro vist med og uden effekten af

den nye bro.

Som det kan ses af figuren har den nye bro stort set ingen effekt

på vandstanden i åen for den viste periode. Ved at undersøge hele

den modellerede periode, juni 2007 - december 2009, er der fundet

en maksimal forøgelse af vandstanden på ca. 1 cm i Tryggevælde

Å umiddelbart opstrøms den nye bro. For ekstremsituationen i ja-

nuar 2011 er vandstanden her ligeledes fundet 1,2 cm højere med

den nye bro.

4 Hydrogeologisk vurdering af konsekvensen af brodæmnin-

gen for det terrænnære grundvand

Hvor brodæmningen skærer ådalen kan der, ifølge NOVANA-

modellen, findes en samlet kvartær lertykkelse på mellem 10 og

20 m. Grundvandspotentialet i det primære magasin (kalkmagasinet)

er undersøgt ved en synkronpejlerunde i april 2009, og dette ligger

langs brodæmningen mellem omtrent kote 1 m DVR9O og kote

2,5 m DVR9O, og ved krydsningen af Tryggevælde Å formentlig

omkring kote 1 m DVR9O. På Figur 3 er den samlede kvartære

lertykkelse og grundvandspotentialet i det primære magasin i april

2009 vist.

Som det kan ses på figuren falder grundvandspotentialet i det

primære magasin ned mod Tryggevælde Å og ud mod havet. Idet

den kvartære lertykkelse ved brodæmningen er så tyk vil der dog

formentlig være en meget begrænset kontakt mellem det terrænnære

grundvand og det grundvandet i det primære magasin.

Ifølge novanamodellen kan der langs brodæmningen findes

mellem 0 og 5 m kvartært øvre sand (sand 2) og mellem 5 og 7 m

kvartært nedre sand (sand 4), hvor der formentlig foregår en lokal

grundvandsstrømning til Tryggevælde Å og muligvis til havet.

Udbredelsen og tykkelsen af det øvre kvartære sand (Sand 2) kan

ses på Figur 4.

side 10

3.4 Øvrige supplerende rapporter m.v.

COWI har den 29. september 2010 udarbejdet notat “Omfartsvej

ved Strøby Egede - støjvurderinger”, hvoraf det bl.a. fremgår, at

VVM-redegørelsen fra 2005 var baseret på trafiktællinger tilbage

fra 1998 med fremskrivninger til 2010, og at nye trafiktællinger

generelt viser, at trafiktallene fra 2010 ligger inden for ca. 10 % af

de forudsatte i VVM-redegørelsen. Med ændringer på højst 10 %

i forhold til VVM vurderes konklusioner og vurderinger i VVM-

redegørelsen fortsat at være repræsentative. Hovedkonklusionen

er sålydende:

Selve omfartsvejen vil - uanset hvilken linjeføring der vælges -

ikke medføre, at samlede boligområder bliver belastet over støj-

grænsen på Lden 58 dB. Dele af boligområdet Bakkegårdskvarteret

vil med de nordligste linjeføringer blive belastet op mod støjgræn-

sen men ikke over. Som følge af mertrafikken på Køgevej gennem

Elverhøjområdet vil støjen for boliger her blive forøget med ca. 3

dB i forhold til nuværende situation. Til gengæld vil aflastningen

af trafikken på Stevnsvej gennem Strøby Egede by medføre, at

støjen her vil blive reduceret med mere end 3 dB.

Beregninger af SBT (støjbelastningstal), som er et mål for den

samlede støjgene i et område, viser, at etableringen af omfartsvejen

samlet set vil medføre en forbedring af støjforholdene for beboerne

i området, idet der vil være væsentlig flere boliger, som opnår for-

bedringer, end som oplever forringelser.

Etableringen vil således have en positiv effekt for støjforholdene

for boligerne i Strøby Egede området.

For de rekreative arealer langs Tryggevælde Å på strækningen

fra Stevnsvej til omfartsvejens krydsning vil etableringen af omfart-

svejen medføre, at støjen bliver forøget med ca. 3 dB og lige ved

krydsningen med mere i forhold til nuværende situation.

Afskærmninger langs dele af Køgevej og omfartsvejen eller ud-

lægning af støjreducerende belægning vil kunne afhjælpe denne

støjforøgelse.

Det anbefales dog, at der udføres en beregning af støjudbredelsen

med Nord2000 for den nordlige del af Køgevej og for selve omfart-

svejen for at se støjbelastningen for Tryggevælde Å og for Bakke-

gårdskvarteret.

COWI har den 8. februar 2011 udarbejdet rapporten “Strøby

Egede Omfartsvej Trafikstøj”. Der er foretaget beregninger af

støjbelastningen i en række punkter ud for facaderne af eksisterende

boliger i Bakkegårdskvarteret. Der er anvendt vejtrafiktal for 2010

baseret på tællinger fra kommunen, og på grundlag af disse oplys-

ninger og oplysningerne i VVM-redegørelsen er trafiktallene

fremskrevet til 2020 med en fremskrivningsprocent på 1,0 % pr.

år. Kommentarer/konklusioner i rapporten er således:

Det fremgår af beregningerne, at ingen boliger langs den nye

omfartsvej vil blive belastet over Lden 58 dB.

Støjniveauet gennem Elverhøj vil stige som følge af den nye

omfartsvej, idet trafikken vil øges. Det beregnes, at støjen langs

Køgevej gennem Elverhøj vil stige med 2,8 dB.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

Idet vejkonstruktionen ikke udføres med spunsvægge, der kunne

afskære vandførende sandlag, er det ikke sandsynligt, at vejkon-

struktionen vil påvirke det øvre grundvand. Det vurderes derved,

at der ikke vil være en forøget risiko for oversvømmelse fra det

terrænnære grundvand som følge af den nye omfartsvej.

4.1 Monitering af grundvandsstand

Det er muligt at etablere enkelte moniteringsboringer med data-

loggere til overvågning af vandstanden i det sekundære grundvand

før og under anlægsfasen således, at en eventuel udvikling i

grundvandsstanden registreres løbende. Det er således muligt at

gribe ind, hvis der mod forventning skulle være en negativ påvirk-

ning af grundvandsstanden i området.

5 Opsamling

Som følge af ovenstående analyse er det vurderet, at den nye

omfartsvej syd om Strøby Egede og broen over Tryggevælde Å

ikke har nogen nævneværdig effekt på vandføringsevnen i Trygge-

vælde Å og grundvandsstrømningen i det terrænnære og primære

grundvand. Der er derfor vurderet, at der ikke vil være forøget risiko

for oversvømmelse som følge af den nye omfartsvej.

Det fremgår bl.a. af kommunens (ikke daterede) notat “Bemærk-

ninger fra naturgruppen” (fremsendt til Natur- og Miljøklagenævnet

i forbindelse med kommunens høringssvar):

Kommunen har foretaget supplerende undersøgelser af bilag IV-

arterne stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø. Padder

er blevet grundig undersøgt i de nærmeste vandhuller indenfor 1/2

- 1 kilometer fra vejanlægget. Der er fundet skrubtudse, butsnudet

frø og grøn frø, men ingen bilag IV-padder. Nærmeste vandhul 1/2

kilometer syd for vejanlægget er vurderet egnet for padder. Vejen

ligger i så stor afstand fra vandhullet, at den ikke kan påvirke

vandhullet eller dets nære omgivelser som yngle- eller raste lokalitet

for padder.

Der er registreret flagermus i området. Vejprojektet påvirker

imidlertid ikke træer eller bygninger, der kan bruges af flagermus

som at raste eller ynglelokaliteter. Derfor vurderer kommunen, at

vejprojektet er uden betydning for flagermus i området.

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

Kommunen har herefter - som erstatning for tilladelsen af 10.

marts 2011 - meddelt den påklagede VVM-tilladelse af 30. septem-

ber 2011. Denne tilladelse er betinget af, at “… projektet placeres,

udformes og i al væsentlighed gennemføres i overensstemmelse

med Stevns Kommuneplan 09 og VVM-redegørelsen udarbejdet i

2005.” Tilladelsen indeholder samme begrundelse som tilladelsen

fra marts 2011. Derudover fremgår det, at “[d]enne tilladelse erstat-

ter VVM-tilladelse af 10. marts 2011, idet teksten under afsnittet

”Vilkår“ er rettet.”

3.6 Dispensation fra naturbeskyttelseslov mv. (2011)

Stevns Kommune har den 9. november 2011 meddelt tilladelse efter

vandløbslovens § 47 og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

§§ 3, 16 og 20 og museumslovens § 29 a. Heraf indgår afgørelserne

efter naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16 og museumslovens § 29

a i den aktuelle klagesag. Klager over vandløbslovens § 47 er som

nævnt afvist på grund af manglende klageberettigelse. Afgørelsen

efter naturbeskyttelseslovens § 20 om godkendelse af offentlige

anlæg i det åbne land kan ikke påklages til Natur- og Miljøklage-

nævnet.

Oprindeligt havde Stevns Kommune den 9. marts 2011 meddelt

tilladelse/dispensation efter vandløbslovens § 47, naturbeskyttelses-

lovens §§ 3 og 16 og museumslovens § 29 a. Kommunen havde

herved - i overensstemmelse med COWI’s rapport (oktober 2010)

- lagt til grund, at 1.430 m

rigkær (habitatnaturtype 7230) ville

blive dækket af vejanlægget, og på den baggrund fastsat vilkår om

udlæg af 4.290 m

nye engarealer som kompensation for rigkærsa-

realerne. Afgørelserne blev påklaget af DN og TSÅB. Stevns

Kommune oplyste efterfølgende, at afgørelserne ville blive erstattet

af nye berigtigede afgørelser, fordi det i afgørelsen anførte om ud-

læg af nye engarealer som kompensation for rigkær var fejlagtigt.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede på den baggrund Stevns

Kommunes afgørelser af 9. marts 2011.

Som vilkår for tilladelsen efter vandløbslovens § 47 er fastsat

følgende:

Broen etableres som lav betonbro med en bropille ved den

ene åbrink.

Brodækket over åen skal udføres, således at vandføringen i

åen ikke påvirkes.

Under arbejdets udførelse må åen ikke tilføres forurenende

stoffer, jord eller andet materiale.

Som vilkår for dispensationerne fra naturbeskyttelseslovens §§

3 og 16 og museumslovens § 29 a er fastsat følgende:

Der skal gennemføres naturpleje eller etableres erstatnings-

natur på 32.000 m

arealer i stedet for 8.000 m

enge, som

dækkes af vejen. Naturpleje kan gennemføres på § 3-enge i

ådalen, som er truet af tilgroning på grund af ophørt afgræs-

ning. Erstatningsnatur kan kun etableres på arealer, som ikke

er § 3-beskyttede.

Aftaler om naturpleje eller erstatningsnatur skal forelægges

Stevns Kommune, Natur og Miljø, til godkendelse og skal

desuden tinglyses på de pågældende matrikler.

Der etableres fauna- og kreaturpassage under broen på begge

sider af åen.

Der etableres fauna- og kreaturpassage gennem vejdæmnin-

gen midtvejs mellem åen og Stevnsvej i Strøby Egede.

Placering af arbejdsarealer, materielpladser, arbejdsskure og

lignende skal foregå på de dertil erhvervede arealer. Areal-

forbrug herudover må ikke ske inden for § 3-beskyttede

områder.

side 11

3.5 VVM-tilladelse (2011)

Stevns Kommune har den 10. marts 2011 meddelt en ny VVM-

tilladelse til anlæg af omfartsvejen. Ansøgningen skete med henvis-

ning til VVM-redegørelse fra 2005 samt den efterfølgende Natura

2000 kortlægning og støjvurdering fra 2010. Tilladelsen blev

meddelt på baggrund af regionplantillæg med VVM-redegørelse

og de supplerende undersøgelser fra 2010 og blev meddelt på føl-

gende vilkår: “… der udlægges nye engarealer som kompensation

for de enge, der beslaglægges… Herudover er det forudsat, at pro-

jektet i al væsentlighed gennemføres i overensstemmelse med

Kommuneplan 09 og VVM-redegørelsen fra 2005”. Tilladelsen

indeholdt følgende begrundelse:

“Der er tidligere meddelt VVM-tilladelse til etablering af en

omfartsvej ved Strøby Egede. Den blev meddelt af det tidligere

Roskilde Amt d. 31. oktober 2005. Da denne tilladelse forældes

efter 3 år, er den ikke længere gældende.

Forud for udstedelse af tilladelsen er det blevet undersøgt, om

der er sket væsentlige ændringer i projektet eller omgivelserne siden

2005, og om ændringerne er af en sådan karakter, at de har betyd-

ning for konklusionerne i VVM-redegørelsen.

For at undersøge dette er der bl.a. lavet supplerende undersøgelser

af bilag IV-arter og naturtyper beskyttet i henhold til habitatdirek-

tivet samt støjberegninger. På baggrund af disse undersøgelser er

det vurderet, at der ikke er væsentlige ændringer i projektet eller

omgivelserne, som kræver en ny VVM-redegørelse.”

Denne tilladelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet

af TSÅB og DN.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

Som begrundelse for afgørelsen er anført, at vejens samfunds-

mæssige og trafikmæssige betydning er så væsentlig, at det beretti-

ger de indgreb, der sker i forhold til natur og landskab. Vejprojektet

er placeret så langt mod nord i ådalen som muligt, når vejen på

grund af trafikstøjen ikke må komme for tæt på de nærmeste bolig-

områder. Ådalens vigtigste områder for planteliv og fugleliv findes

længere mod syd uden for det område, der berøres af vejen. Der

skal gennemføres naturpleje eller etableres erstatningsnatur i stedet

for enge, der dækkes af vejen.

Om sagens indhold er bl.a. nærmere oplyst, at der er udarbejdet

regionplantillæg med VVM-redegørelse for omfartsvejen (2005).

VVM-redegørelsen konkluderer, at virkningerne på natur og land-

skab minimeres ved at placere anlægget så langt mod nord i ådalen

som muligt, når der samtidig skal tages trafikstøjmæssige hensyn

til de nærmeste boligområder. Området er § 3-beskyttet kultureng.

Ådalens vigtigste områder for planteliv og fugleliv findes længere

mod syd, uden for det område, der berøres af vejen. Stevns Kom-

mune har i 2010 foretaget en supplerende undersøgelse af habitat-

naturtyper og bilag IV-arter. På baggrund af undersøgelsen vurderer

kommunen, at der ikke er sket væsentlige ændringer i projektet eller

omgivelserne, som kræver en ny VVM-redegørelse.

Om naturpleje og erstatningsnatur er bl.a. anført, at arealer, der

udlægges med erstatningsnatur ikke må gødes, sprøjtes, omlægges

eller tilplantes, og at de vil blive registreret som § 3-beskyttet natur,

når der har indfundet sig en tilstrækkelig naturkvalitet. Det fremgår,

at der ikke på afgørelsestidspunktet er fundet arealer til naturpleje

eller erstatningsnatur. Der har været afholdt møder med ejerne af

to ejendomme (Lønningaard og Myggegaard), men der er ikke

indgået bindende aftaler. Det er anført, at kommunens vejmyndig-

hed som ansøger har til opgave at sikre, at der indgås aftaler om

naturpleje eller erstatningsnatur, og at dette er en forudsætning for,

at vejprojektet kan gennemføres. Kommunen begrunder dispensa-

tionen fra § 3 med, at virkningen på naturen mindskes gennem

vilkår om naturpleje eller erstatningsnatur på 32.000 m

i stedet

for 8.000 m

, der dækkes af vejen.

Om landskabelige påvirkning af ådalen er nærmere anført, at det

ikke kan undgås, at vejanlægget med dæmninger og bro bliver

synligt i ådalen, jf. kommunens visualisering (figur 5). Kommunen

begrunder dispensation fra § 16 med, at projektet har almennyttig

karakter.

Om beskyttede jorddiger er anført, at vejen skal gennembryde

et beskyttet jorddige mellem matr.nr. [..1] og [..2] [bør være [..3]]

ved Strøby Egede, og at 150 m af diget bliver berørt af vejen.

Kommunen begrunder dispensationen fra museumslovens § 29 a

med, at projektet har almennyttig karakter.

Om Natura 2000 og bilag IV-arter er anført, at Tryggevælde Ådal

er udpeget som Natura 2000-område på grundlag af store sammen-

hængende arealer med naturtypen rigkær med en naturkvalitet, som

er særlig bevaringsværdig. Den nordlige del af ådalen, som omfart-

svejen føres gennem, er kultureng og dyndeng uden særlig botanisk

værdi. Den vigtigste del af ådalen for engflora- og fauna ligger

mellem Elbæk i nord og Lille Tårnby i Syd. Ådalen er af stor be-

tydning for fugle, bl.a. rørhøg, sivsanger, rødben, gul vipstjert med

flere. Ådalen er også levested for bilag IV-arter som springfrø,

spidssnudet frø, stor vandsalamander og flagermus.

Der er ikke rigkær i området for omfartsvejen. Området er i juli

2011 kortlagt af Naturstyrelsen. Der blev ikke fundet rigkærsarter.

To mindre rigkær fra forrige kortlægning 2004 registreres nu som

dyndeng. De to rigkær var udpeget på grundlag af plantearterne

håret star og harestar, som ikke betragtes som rigkærsarter i dag. I

den sammenhæng henvises til “Tekniske anvisninger NOVANA,

App. 4b habitatbeskrivelser”. Vejprojektet medfører derfor ikke

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

tilbagegang i det samlede areal med rigkær i ådalen. I habitatbeskri-

velserne er bl.a. anført følgende:

“7230 Rigkær

Moser og enge med konstant vandmættet jordbund, hvor grund-

vand er mere eller indre kalkholdigt, men næringsfattigt, således

at den særlige rigkærsvegetation opstår. (…)

Karakteristiske arter er:

sort skæne, rust-skæne, bredbladet

kæruld, og

mosserne

Cinclidium stygium, Tomenthypnum nitens

samt diverse især små

stararter (alm. star, hirse-star, loppe-star,

tvebo star, håret star, krognæb star, grøn star, høst-star, dværg-

star, gul star, stjerne-star, skede-star, blågrøn star, næb-star, top-

star og hare-star).

EU medtager håret star og hare-star som karak-

teristiske arter ud fra data fra bjerge i Sydeuropa, men i Danmark

er de normalt ikke tilknyttet rigkær og bør derfor ikke tillægges

afgørende vægt ved tvivl om naturtypen.

Ud over de karakteristiske arter er følgende planter med til at

definere naturtypen: butblomstret siv, kødfarvet gøgeurt, purpurgø-

geurt, mygblomst, pukkellæbe, sump-hullæbe, vibefedt, melet ko-

driver, fladtrykt kogleaks, fåblomstret kogleaks, tuge-kogleaks og

leverurt samt mosserne Campyllium Stellatum, Drepanocladus in-

termedius, D. revolvens, Cratoneuron commutatum, Calliergonella

(=Acrocladium) cuspidatum, Ctendium molluscum, Fissidens adi-

anthoides og Bryum pseudotriquetrum. (…)”

Indirekte påvirkning af rigkær i form af næringsberigelse fra bi-

lernes luftforurening (kvælstofoxider, NOX) er i regionplantillægget

med VVM-redegørelsen vurderet som ikke væsentlig. Der er i

forvejen påvirkning fra trafikken på landevejene Køgevej og

Stevnsvej langs ådalen, og denne påvirkning bliver ikke væsentlig

anderledes af, at en del af trafikken føres over ådalen på en ny

omfartsvej. Indirekte påvirkning fra vintersaltning af vejene bliver

heller ikke væsentlig anderledes som følge af en ny omfartsvej, da

vejsaltet fra vejene i oplandet til Tryggevælde Ådal i forvejen afle-

des gennem Tryggevælde Å. Arealet ved omfartsvejen er saltpåvir-

ket, fordi havvand fra Køge Bugt af og til strømmer ind i åen.

Umiddelbart syd for vejprojektet findes en mindre strandeng.

Kommunen har foretaget en supplerende undersøgelse af bilag

IV-arterne stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø. Ingen

af arterne blev fundet i området nær vejanlægget. Engen ved vejen

er mulig rastelokalitet for spidssnudet frø. Der etableres to fauna-

og kreaturpassager, som sikrer, at padder kan vandre fra engen syd

for vejen til engen nord for den. Kommunen har registreret flager-

mus i området. Projektet påvirker ikke træer eller bygninger, der

kan bruges af flagermus som raste- eller ynglelokaliteter. Ådalen

er ikke udpeget som fuglebeskyttelsesområde. De for fuglelivet

vigtigste områder findes længere mod syd uden for det område,

der berøres af vejen.

Stevns Kommune har på grundlag af bemærkningerne ovenfor

vurderet, at vejprojektet ikke medfører forringelse af de naturtyper

(rigkær), Natura 2000-området er udpeget for. Kommunen vurderer

ligeledes, at vejprojektet ikke beskadiger eller ødelægger yngle-

og rastelokaliteter for bilag IV-padder eller bilag IV-flagermus.

Projektet er således ikke i modstrid med habitatbekendtgørelsens

§§ 7 og 11.

I relation til godkendelsen efter naturbeskyttelseslovens § 20 er

anført, at offentlige anlæg i det åbne land skal placeres, således at

der i videst muligt omfang tages hensyn til landskabet og naturen.

Kommunen skal godkende anlæg af kommuneveje. Ved godken-

delsen af en vej gennem et Natura 2000-område skal det sikres, at

anlægget ikke medfører skade på de naturtyper og arter, området

er udpeget for, jf. § 4 i bekendtgørelse om godkendelse af offentlige

vejanlæg m.v. Godkendelsen af vejanlægget efter § 20 er begrundet

med, at virkningerne på natur og dyreliv mindskes gennem de

fastsatte vilkår, samt at projektet har almennyttig karakter.

side 12

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

Et anlæg, der forudsætter ændringer i tilstanden i et Natura 2000-

område, skal ligeledes godkendes af Naturstyrelsen, jf. bekendtgø-

relsens § 4, stk. 2. Stevns Kommunes har i senere bemærkninger

til sagen oplyst, at der, da der ikke sker skade på udpegningsgrund-

laget, ikke er tale om en tilstandsændring, som indebærer, at pro-

jektet skal godkendes i henhold til § 4, stk. 2. Kommunen henviser

i den forbindelse til, at Naturstyrelsen i e-mail af 17. oktober 2011

har bekræftet denne forståelse af bekendtgørelsen. Kommunen

anfører på den baggrund, at kommunen ved afgørelse af 9.

november 2011 har truffet endelig afgørelse i henhold til naturbe-

skyttelseslovens § 20.

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

trafikken forløber igennem byen, hvor der nemt kan foretages ind-

køb. Omfartsvejen vil ikke afhjælpe trafikale problemer med kø-

dannelse, da kødannelsen sker helt inde ved Køge og kun opstår i

Strøby Egede, når køen fra Køge når så langt tilbage.

Vilkår om erstatningsnatur og naturpleje. De fastsatte vilkår om

udlæg af erstatningsnatur og naturpleje på 32.000 m

i stedet for

8.000 m

§ 3-eng, der dækkes af vejen, er ikke egnede eller tilstræk-

kelige til at sikre naturværdierne som forudsat. Der er ikke udpeget

konkrete arealer til erstatningsnatur og naturpleje. Der foreligger

således ikke en vurdering af, om de pågældende erstatningsarealer

vil kunne udvikle sig til § 3-natur. Foreslåede erstatningsarealer er

på grund af tidligere opfyldning med flis/savsmuld markant ander-

ledes end den øvrige ådal og ikke egnede som erstatningsarealer.

Det fremgår heller ikke, hvor stor en andel af de 32.000 m

der

skal naturplejes. Naturpleje på arealer, som Stevns Kommune alle-

rede i medfør af Natura-2000-planen skal sikre plejet, bør ikke

(også) kunne indgå som vilkår for dispensationen til omfartsvejen.

Vilkår om anlægsfasen. Det fremgår ikke tydeligt af afgørelsen,

om anlægsfasen kan udgøre en risiko for negativ påvirkning af den

omkringliggende natur. Jordbundsforholdene i ådalen er af en sådan

karakter, at kørsel med maskiner i engområdet kan udrette stor

skade på de beskyttede naturtyper. Der bør fastsættes tydelige og

konkrete vilkår om afværgeforanstaltninger for at undgå eller

minimere alvorlig negativ påvirkning.

Åbeskyttelseslinjen. Ådalen som et vidtstrakt og naturligt land-

skabselement vil blive kraftigt berørt og forstyrret af vejanlægget.

Der foreligger ikke en tilstrækkelig begrundelse for at meddele

dispensation fra åbeskyttelseslinjen.

Beskyttede diger. Der er ikke udlagt nogen form for erstatning

for det beskyttede dige, som vejanlægget gennembryder. Beskyttel-

sen af diger sikrer ikke alene bevarelsen af kulturhistorie og land-

skabselementer, men også spredningskorridorer og levesteder for

planter og dyr. I forbindelse med en dispensation bør der i det

mindste fastsættes vilkår om udlæg af et erstatningsdige.

4. Klagerne

4.1 Klagerne over afgørelsen af 9. november 2011 (natur-

beskyttelseslov mv.)

Forholdet til habitatreglerne. I klagerne fra DN og TSÅB - der i

vidt omfang angår samme forhold - gøres navnlig gældende, at de

meddelte dispensationer til omfartsvejen er i strid med reglerne i

habitatbekendtgørelsen. Omfartsvejen vil gennemskære og herved

direkte ødelægge to lokaliteter med habitatnaturtypen rigkær (7230).

I Natura 2000-planen (december 2011) er lokaliteterne klassificeret

som rigkær. I COWI’s kortlægning (2010) er lokaliteterne tillige

klassificeret som rigkær. Stevns Kommune har ikke med en forud-

gående korrespondance med Naturstyrelsen om resultaterne af en

kortlægning af habitatnaturtyperne i sommeren 2011 haft grundlag

for at omklassificere lokaliteterne fra rigkær til dyndeng. Rigkær-

slokaliteterne har været der i mange år, og området er desuden et

potentielt område for rigkær. Sommeren 2011 var klimamæssigt

ekstrem, og styrelsens kortlægning dette ene år kan ikke begrunde

en omklassificering. Ødelæggelse af rigkær er i strid med Natura

2000-planens bindende målsætning om at opnå gunstig bevarings-

status for rigkær.

For en række forhold er det ikke med fornøden sikkerhed godt-

gjort, at omfartsvejen ikke indirekte vil medføre skade på Natura

2000-området. Vejanlægget vil påvirke de hydrologiske forhold

(øget oversvømmelse og forsumpning) i ådalen, vil medføre øget

fragmentering og vil medføre øget kvælstofdeponering på sårbare

naturarealer. På grund af oversvømmelse og forsumpning vil de

planlagte faunapassager i lange perioder ikke kunne anvendes, og

vejanlægget vil hindre dyrs og planters spredningsmuligheder på

langs af ådalen. Forsumpning og fragmentering vil også hindre eller

besværliggøre nødvendig pleje i form af høslet og afgræsning.

Kommunen har ikke taget højde for, at trafikken på omfartsvejen

vil foregå direkte over de pågældende naturarealer, og kommunen

har alene regnet med deponering ved normal kørsel og ikke ved

tomgang.

Afgørelsen er mangelfuld, fordi Stevns Kommune alene har be-

handlet rigkær og ikke de øvrige habitatnaturtyper, der indgår i

udpegningsgrundlaget.

Der er ikke udført tilstrækkelige undersøgelser af bilag IV-arter.

Undersøgelsen foretaget af COWI i 2010 omfatter ikke voksne bilag

IV-arters anvendelse af selve engområdet som rasteplads. Undersø-

gelsen er ikke repræsentativ for forekomst af flagermus, da 2010

generelt var et år med få flagermus.

Der foreligger ikke bydende nødvendige samfundshensyn, der

kan begrunde en dispensation, herunder en fravigelse fra habitatbe-

kendtgørelsens § 7, stk. 2. Stevns Kommunes befolkningsvækst er

faldende, og denne tendens forventes at fortsætte i en længere år-

række. Behovet for en omfartsvej vil være tilsvarende faldende. I

de senere år er tilkommet en række butikker i Strøby Egede, der

skaber mere trafik i byen, bl.a. fordi flere gennemkørende bilister

vil foretage deres indkøb her. Det er i almenvellets interesse, at

4.2 Klagerne over afgørelsen af 30. september 2011

(VVM-tilladelse)

I klagerne over VVM-tilladelsen - der i vidt omfang angår samme

forhold - gøres det gældende, at der siden VVM-redegørelsen fra

2005 er erhvervet ny viden om hydrologi og natur. Desuden gøres

det gældende, at vejanlægget er i strid med habitatbekendtgørelsens

§ 7, stk. 2, og at betingelserne for at kunne fravige beskyttelsen i

medfør af § 10 ikke er opfyldt. Der mangler bl.a. en redegørelse

for bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Klagerne er til dels enslydende med klagerne over dispensatio-

nerne fra naturbeskyttelsesloven mv. Det er bl.a. anført:

Hydrologi. Der er i forbindelse med kommunens helhedsplan

for Tryggevælde Ådal foretaget hydrologiske undersøgelser,

som er ny viden, der ikke er indarbejdet i den oprindelige

VVM-tilladelse. Denne nye viden bør inddrages, inden der

meddeles VVM-tilladelse, særligt da VVM-redegørelsen er

fra 2005, og da netop områdets hydrologi er afgørende for

at vurdere skadevirkning m.v. Der er endvidere i dag bedre

mulighed for at undersøge den faktiske barriereeffekt af en

dæmning i engen. Fra de to eksisterende vejovergange læn-

gere sydpå kan det iagttages, hvordan vandet altid samler

sig omkring dæmningerne, og dette viser tydeligt dæmnin-

gernes barrierevirkning for vandets frie bevægelse i ådalen.

Det anførte om dæmningens barriereeffekt er ikke medtaget

i VVM-tilladelsen. I bevaringsmålsætningen i udkast til na-

turplan for ådalen er det anført, at der skal sikres en hensigts-

side 13

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

mæssig hydrologi for naturtyperne samt for deres drift og

pleje, og en dæmning vil have en modsat effekt.

Kvælstofdeponering mv. Der er ikke foretaget beregninger

af den påvirkning en forøget kvælstofdeponering (NOX-ud-

slip) fra biler vil udgøre. Naturplanens konkrete målsætning

henviser til sikring af en lav næringsstofbelastning. Der er

heller ikke foretaget undersøgelser af vintersaltningens på-

virkning af åløb og enge, og rigkær vil som ferskvandsbiotop

lide stor skade ved tilførsel af for meget vejsalt.

Rigkær. Kommunen skal kunne dokumentere, at der etableres

erstatningsrigkær, og at de udpegede områder tillige kan

anvendes og lever op til kravene for rigkær. Det kræves, at

kommunen udfører dette, og der klages over, at det ikke

fremgår af planen. Kommunen har ikke dokumenteret, at der

er etableret erstatningsrigkær, og at de udpegede områder

kan anvendes og lever op til kravene for rigkær.

Forbelastning. En dæmning henover et engområde med ca.

16 meter til fast bund kræver en forbelastning, og det ses

ikke af tilladelserne, hvor og hvornår denne skal etableres.

Støj og trafik. Der er ikke regnet med accelerationsstøj i

forbindelse med etablering af rundkørslen, beregningerne er

desuden forudsat i 1,5 meters højde, men det fremgår ikke,

om de maksimale støjgener er målt i denne højde (en stor

del af dæmningen og broen ligger væsentligt højere). Støj-

og trafikundersøgelsen er generelt mangelfuld.

Almenvellet. Omfartsvejen er planlagt ud fra kriterier om,

at det er til gavn for almenvellet med mindre trafik igennem

Strøby Egede, hvilket skulle retfærdiggøre omfartsvejen

gennem Natura 2000-området; hensynet til almenvellet skal

vurderes på ny ud fra de nyeste kriterier, og dette skulle være

sket i forbindelse med VVM-tilladelsen.

Forholdet til habitatreglerne. Der er tale om natur af meget

høj kvalitet, og bevaringsmålsætningerne i udkast til Natura

2000-plan er klare, herunder for så vidt angår sikring af de

ekstremt artsrige rigkærssamfund. En vejdæmning ovenpå

rigkær er i strid med bevaringsmålsætningen både med hen-

syn til sikringen af rigkærene i ådalen og med hensyn til

sikringen af den økologiske integritet i området. En dæmning

vil øge fragmenteringen af rigkærene og afskære de fine

nordlige kær fra dem, der ligger længere mod syd. Desuden

vil dæmningen virke som en barriere og påvirke områdets

integritet yderligere negativt. Der er ikke på tilfredsstillende

vis i VVM-tilladelsen, VVM-redegørelsen og kortlægningen

fra COWI redegjort for, at en omfartsvej skal gennemføres

af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæs-

sige interesser. Habitatbekendtgørelsens § 10 er så vidt vides

ikke tidligere anvendt i Danmark. I andre lande har der været

tale om hurtigtogsbane, motorvej og oversvømmelsesdæm-

ninger. I sammenligning hermed synes det aktuelle projekt

af underordnet betydning.

Belysning af alternativer. Der er ikke en vurdering af alter-

nativer, herunder en 0-løsning og en 0+-løsning i VVM-re-

degørelsen. Det er væsentligt at have en vurdering, som tager

udgangspunkt i, at der ikke laves en omfartsvej, jf. den fal-

dende trafikbelastning. I henhold til EU-reglerne skal Dan-

mark kunne redegøre tilfredsstillende for, at der ikke findes

alternative løsninger, og en sådan redegørelse mangler helt.

Afværgeforanstaltninger og kompensationsforanstaltninger.

Det er afgørende hvilke afværge- og kompensationsforan-

staltninger, der medtages som vilkår i VVM-tilladelsen om

et projekt, som både direkte (linjeføring gennem rigkær) og

indirekte (barriereeffekt, øget fragmentering og øget kvæl-

stofdeponering) påvirker en udpeget naturtype. Der nævnes

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

i COWI’s rapport fra 2010 en række foranstaltninger, men

ingen af disse er medtaget som vilkår i VVM-tilladelsen.

VVM-tilladelsen opfylder ikke lovgivningens krav, når vilkår

og redegørelse mangler i tilladelsen. Hverken afværge- eller

kompensationsforanstaltninger vil dog være tilstrækkelige

til at forhindre en negativ påvirkning af rigkær, som er et af

de vigtigste udpegningsgrundlag.

5. Stevns Kommunes bemærkninger til klagerne

5.1 Kommunens bemærkninger til klagen (VVM-tilladel-

sen)

Kommunen har den 22. marts 2012 fremsendt sine bemærkninger

til klagerne:

Forholdet til habitatreglerne. Ved den seneste kortlægning af

områdets naturtyper (Naturstyrelsen, sommeren 2011) er der ikke

konstateret rigkærsarter på det sted, hvor omfartsvejen planlægges

placeret, og de to omtalte lokaliteter vil blive afregistreret som

rigkær. Det fremgår af Naturstyrelsens e-mail af 6. oktober 2011,

at de nye oplysninger vil blive offentliggjort på naturdatabasen i

løbet af 2012. Det fremgår tillige, at Naturstyrelsen har fundet, at

der ikke er grundlag for at afgive en udtalelse i henhold til habita-

treglerne, da der ikke sker beskadigelse af beskyttede habitatnatur-

typer.

COWI’s Natura 2000-kortlægning (oktober 2010) er for så vidt

angår forekomsten af rigkær i projektområdet ikke længere repræ-

sentativ. Da vejen ikke vil påvirke eksisterende rigkær i området,

finder kommunen ikke, at der er krav om etablering af erstatnings-

arealer til udvikling af rigkær.

I forhold til påvirkning af bilag IV-arter har kommunen henvist

til VVM-redegørelsen og COWI’s Natura 2000-kortlægning. Des-

uden er henvist til, at kommunen har foretaget supplerende under-

søgelser. Kommunen vurderer, at der er foretaget tilstrækkelige

undersøgelser og kortlægning, og at der ikke er konstateret en på-

virkning af arterne, som bringer projektet ind under anvendelses-

området for habitatbekendtgørelsens § 11.

Kommunen har vedrørende hydrologi og vandgennemstrømning

bl.a. anført, at COWI i forbindelse med udarbejdelsen af en helheds-

plan for Tryggevælde Ådal blev anmodet om at vurdere vandfor-

holdene i ådalen (rapport, december 2011). Til brug for vurderingen

har COWI opstillet en hydraulisk model. Der er ikke i vurderingen

taget højde for etablering af omfartsvejen henover ådalen. Til brug

for belysning af klagepunkterne vedrørende vandgennemstrømning

og oversvømmelser i ådalen ved etablering af omfartsvejen er der

udarbejdet et tillæg til rapporten (notat af 16. marts 2012).

Det er generelt om faunapassager bemærket, at der ikke ved

etablering af omfartsvejen ændres på ådalens nuværende gennem-

strømningsareal, at ådalen er bred på det sted, hvor omfartsvejen

planlægges placeret, og at de områder i ådalen, som normalt over-

svømmes, er placeret på andre strækninger af ådalen. Kommunen

mener derfor, at faunapassagerne vil virke efter hensigten.

Den samfundsmæssige begrundelse for vejanlægget. Kommunen

har bl.a. anført, at trafikfordelingen henholdsvis med og uden den

nye omfartsvej er illustreret ved kortbilag i VVM-redegørelsen

(side 27-28), hvoraf fremgår, at det forventes, at årsdøgnstrafikken

gennem Strøby Egede vil falde fra ca. 11.650 til en ca. 5.825 biler

(forventet ca. 6.400 biler i døgnet). En trafiktælling fra 2010 be-

kræfter, at de trafikfremskrivninger, som ligger til grund for VVM-

redegørelsen, stemmer overens med den faktiske udvikling, således

at fremskrivningerne svarer til den faktiske trafik i dag. Opførelsen

af dagligvarebutikker i Strøby Egede ændrer ikke på behovet for

at føre pendlertrafikken uden om byen. I dag anvendes vejstræknin-

gen gennem Strøby Egede af pendlere primært fra Stevns, som skal

side 14

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

videre nordpå. Indkøbsmulighederne i Strøby Egede har næppe

væsentlig betydning for pendlertrafikken, da der er mange andre

indkøbsmuligheder i området, og opførelse af dagligvarebutikker

i Strøby Egede betyder ikke, at der er en samfundsmæssig interesse

i at føre trafikken gennem Strøby Egede. I øvrigt fandtes der også

på tidspunktet for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen dagligvare-

butikker i Strøby Egede. I forhold til alternative løsninger er der i

VVM-redegørelsen redegjort nærmere for den proces, der er gået

forud for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen.

Kvælstofdeponering mv. Der er i VVM-redegørelsen foretaget

en vurdering af belastningen af naturområdet som følge af luftforu-

reningen fra udstødning m.v., og det er vurderet, at belastningen

af området ikke vil blive anderledes ved, at trafikken ledes henover

ådalen. Der sker jævnligt indstrømning af havsalt fra Køge Bugt,

ligesom de eksisterende broforbindelser saltes, hvorfor påvirkningen

på grund af den nye vej alene vil være perifer.

Forbelastning. Kommunen har anført, at dette er beskrevet i

VVM-redegørelsen og i øvrigt er en sædvanlig og nødvendig del

af det samlede anlægsarbejde.

Støj og trafik. Der er i VVM-redegørelsen vurderinger af støjbe-

lastningen for de omkringliggende beboelser i forhold til den

planlagte linjeføring og tre andre linjeføringer (side 39-44). Det

blev vurderet, at antallet af støjbelastede boliger ville falde - der

er således taget tilstrækkeligt hensyn til de omkringliggende bebo-

elser.

Belysning af alternativer. Der er i VVM-redegørelsen vurderet

alternative linjeføringer med udgangspunkt i en placering henover

ådalen, og der er forud for VVM-redegørelsen tillige vurderet alter-

nativer til en linjeføring over ådalen. Der er i VVM-redegørelsen

redegjort for vurderinger af alternative linjeføringer udenom ådalen

samt alternativer i form af styrkelse af kollektiv trafik. Der er såle-

des foretaget tilstrækkelig belysning af alternative linjeføringer.

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

naturpleje. Kommunen stiller ikke krav om erstatningsnatur med

samme naturindhold som de enge, de erstatter. Det skal blot være

et lavtliggende fugtigt areal på tidligere agerjord, som efter 10 år

med permanent græs får status af § 3-beskyttet eng.

Vilkår om anlægsfasen. Anlægsfasen kommer ikke til at involvere

andre arealer end de, som har ligget til grund for VVM-redegørel-

sen, og de andre vurderinger, som ligger til grund for tilladelsen.

Der er i VVM-redegørelsen (s 44) foretaget vurderinger af emission

i anlægsfasen. Kommunen finder på den baggrund, at der er foreta-

get tilstrækkelige undersøgelser og beskrivelser af en eventuel på-

virkning af naturen i anlægsfasen. Kommunen vil i øvrigt i forbin-

delse med indgåelsen af aftaler for anlægsfasen fastsætte retnings-

linjer, som sikrer, at der tages behørigt hensyn til, at arbejderne

gennemføres i et særligt naturområde.

Åbeskyttelseslinjen. Kommunen har generelt søgt at minimere

vejprojektets indflydelse på landskabet, men det er ikke muligt at

etablere en vej, som ikke bliver synlig i landskabet. Kommunen

har ved dispensationen lagt vægt på vejprojektets almennyttige

karakter i form af sikring af tilstrækkelige og hensigtsmæssige

vejforbindelser i området. Hensynet hertil kræver, at omfartsvejen

føres hen over ådalen.

Beskyttede diger. Kommunen har ved dispensationen efter mu-

seumsloven lagt vægt på vejprojektets almennyttige karakter i form

af sikring af tilstrækkelige og hensigtsmæssige vejforbindelser i

området. Kommunen finder ikke, at der ved digegennembruddet

sker forringelser af dyre- eller planteliv, som kræver dispensation

efter naturbeskyttelsesloven eller anden relevant regulering af be-

skyttelsen af arter og naturtyper. På den baggrund har kommunen

ikke fundet grundlag for at etablere et erstatningsdige.

5.2 Kommunens bemærkninger til klagerne (naturbeskyt-

telseslov mv.)

Stevns Kommune har ligeledes den 22. marts 2012 fremsendt be-

mærkninger til disse klager. Bemærkningerne angår i vidt omfang

samme forhold som i bemærkningerne til klagen over VVM-tilla-

delsen. Det er yderligere bl.a. anført:

Forholdet til habitatreglerne. Kommunen har for så vidt angår

øvrige habitatnaturtyper bemærket, at Naturstyrelsen ved den sene-

ste kortlægning af naturtyper i området ikke fandt beskyttede

planteforekomster i det relevante område i ådalen.

Ved VVM-redegørelsen blev der foretaget en grundig vurdering

af konsekvenserne for naturområdet, og ud fra en samlet vurdering

af plante- og dyreliv blev det vurderet, at de botaniske og ornitolo-

giske værdier i undersøgelsesområdet, hvor vejen planlægges pla-

ceret, er små sammenlignet med en række andre områder i ådalen.

Ved Natura 2000-kortlægningen (oktober 2010) er der foretaget

en opdatering af kortlægningsgrundlaget, og der blev ikke konsta-

teret væsentlige afvigelser i de konstaterede naturtyper i forhold

til den kortlægning, som ligger til grund for VVM-vurderingen.

Vilkår om erstatningsnatur og naturpleje. Dispensationen efter

naturbeskyttelsesloven er givet under forudsætning af, at virkningen

på naturen kan mindskes gennem vilkår om naturpleje eller erstat-

ningsnatur på 32.000 m

(4 gange det engareal, der indgår til

vejprojektet). Naturbeskyttelseslovens §§ 19 a-f, hvorefter kommu-

nen kan pålægge naturpleje mod erstatning, vil kun blive anvendt

på særligt værdifulde kerneområder i et Natura 2000-område, hvor

mangel på pleje vil medføre uoprettelige tab af naturværdier. Ho-

vedparten af engene i ådalen ligger uden for sådanne kerneområde.

Der er altså tale om arealer, hvor der ellers ikke vil blive foretaget

6. Klagernes supplerende bemærkninger

6.1 Klagernes supplerende bemærkninger (VVM-tilladel-

sen)

DN og TSÅB har ved supplerende bemærkninger af 10. april 2012

fastholdt de oprindelige klagepunkter og kommenteret kommunens

bemærkninger af 22. marts 2012:

Forholdet til habitatreglerne. De to omtalte lokaliteter ligger på

niveau med og har samme hydrologi som de øvrige rigkærsarealer

i ådalen. Der er en frøbank i jorden, og området vil i mange år frem

være et potentielt område for rigkær. I tvivlstilfælde bør forsigtig-

hedsprincippet anvendes. Klagerne har fremsendt en udtalelse af

19. marts 2012 fra Dansk Botanisk Forening. I udtalelsen er bl.a.

anført, at de væsentligste rigkær i Tryggevælde Ådal ikke ligger i

det område, som vil blive direkte berørt af den planlagte omfartsvej,

men at området rummer rigkærsvegetation samt den hydrologi,

som er en forudsætning herfor, og at floraen med en optimal pleje

vil kunne udvikle sig yderligere i positiv retning. Klagerne har vi-

dere bemærket, at naturtypen rigkær er i tilbagegang, og at Danmark

skal sørge for, at denne tilbagegang ikke fortsætter. Rigkær, som

er mange hundrede år om at blive etableret, skal derimod fremmes.

Rigkærene og mulighederne for yderligere rigkær er en central del

af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Tryggevælde

Ådal. Vejanlægget er i strid med målsætningerne for området og

kan danne en uheldig præcedens.

COWI’s rapport om vandet i ådalen (december 2010) viser, at

vandet er stigende, og at der fremover vil være flere regnskyl om

sommeren, hvilket vil medvirke til oversvømmelse af passagerne.

Tryggevælde Ådal ligger desuden på en længere strækning i kote

Den samfundsmæssige begrundelse for vejanlægget. Stevns

Kommune og tidligere Vallø Kommune har selv medvirket til at

øge trafikken i Strøby Egede ved at tillade to dagligvarebutikker

side 15

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

og et torv med butikker m.v. De alternative indkøbsmuligheder

ligger mere end 7-10 kilometer væk. Det er ikke korrekt, at pendlere

ikke handler i byen. Desuden skal der tages højde for, at der på

længere sigt vil ske en betydelig ændring af trafikmønsteret med

bl.a. flere elbiler, udbygget kollektiv trafik, mere sydlig trafik som

følge af Femernbroen og flere hjemmearbejdspladser.

En aflastning af trafikken gennem byen lever ikke op til de krav,

der stilles i EU for at tillade projekter af denne karakter i et habita-

tområde, hvor en negativ påvirkning ikke kan udelukkes. Derudover

har kommunen ikke en sammenhængende langsigtet plan for den

udvikling, hvori omfartsvejen er en nødvendighed.

Hydrologi. COWIs notat (16. marts 2012) er ikke tilstrækkeligt

omfattende, og resultaterne kan ikke anvendes. Tallene er ikke ka-

librerede, og der foreligger ikke usikkerhedsberegninger. Målesta-

tionerne ligger langt fra området, hvor omfartsvejen planlægges

placeret, og de lokale forhold er derfor ikke medtaget i rapporten.

Rapporten beskæftiger sig heller ikke med forholdene omkring

overfladevand i engene, vandgennemstrømning i engene og even-

tuelt påvirkning af trykvand, som sikrer gunstige vilkår for rigkær.

Beskrivelsen af de geologiske forhold er forskellig fra beskrivelsen

i Danmarks Geologiske Undersøgelser (undersøgelser fra 1908),

hvor det bl.a. er beskrevet, at der er 15 m ned til fast bund. En

dæmning på knap 5 meters tykkelse vil trykke meget hårdt på un-

derlaget og vil kunne formindske eller standse vandgennemstrøm-

ningen i engområdet. Hydrologien påvirkes herved langt omkring

til skade for de i forvejen trængte biologiske forhold. Der er ofte

og i stigende omfang oversvømmelse, hvor omfartsvejen planlægges

placeret.

Belysning af alternativer. En 0+-løsning kan mindske trafikmæng-

den og ulempen fra trafikken og være relevant i fremtiden, da en

række forhold kan medvirke til at lette trafikmængden gennem

Strøby Egede (elbiler, kollektiv trafik, samlingspunkter i tilknytning

til tog til København, Femernbroen vil generere mere trafik sydpå,

flere hjemmearbejdspladser og lokale arbejdspladser). Der er desu-

den tidligere udarbejdet forslag til 0+-løsning med forbedring af

den offentlige transport, hvilket ikke er belyst i rapporten.

Forbelastning. Hvis der sker anlæg af en forbelastning på området

for omfartsvejen, og denne er ødelæggende for engene og naturen,

kan skaden vanskeligt rettes op igen.

Støj og trafik. Kommunens svar er ikke fyldestgørende - omfart-

svejen vil have en stigning fra Køgevej til Stevnsvej, og i forhold

til de eksisterende veje bliver der både stigninger og rundkørsler,

hvilket giver mere støj og forurening.

Emissioner. De eksisterende undersøgelser er lavet ud fra bereg-

ninger om en glidende trafikafvikling og tager ikke stilling til den

øgede næringsstofbelastning, som emissionen betyder for engene,

ligesom der ikke tages forbehold for tung trafik og køudvikling,

selv om der er tale om en mindre trafikeret vej, som munder ud i

en vej med langt mere trafik ved en rundkørsel.

Afværgeforanstaltninger og kompensationsforanstaltninger. Det

er svært at se, at kommunens tilsagn om pleje af arealer, som ifølge

bevaringsmålsætningen i Natura 2000 planen og naturbeskyttelses-

lovens § 19 f skal plejes, kan være afværge- eller kompensations-

foranstaltning.

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

planen om at sikre områdes økologiske integritet i form af bl.a.

gode sprednings- og etableringsmuligheder.

Erstatningsarealer og naturpleje. Erstatningsarealerne skal udpe-

ges og plejes, før projektet sættes i gang, og det skal kunne bevises,

at de kan udvikle sig til § 3 natur. Der kan ikke udpeges erstatnings-

arealer for de tabte rigkær. Uden entydigt formulerede krav til

pleje eller erstatningsarealer er vilkåret ikke tilstrækkeligt i forhold

til de krav, der stilles i forbindelse med habitatområdet. Derudover

forholder vilkåret om naturpleje sig heller ikke til bevaringsmålsæt-

ningen for området.

Kommunen har ikke pålagt ejerne at pleje de pågældende områ-

der, selv om dette er foreskrevet i naturbeskyttelseslovens § 19 f.

At kommunen fortsat vil undlade dette med udtagelse af de mest

bevaringsværdige områder er i strid med Natura 2000-planens

sigtelinjer om sikring af pleje af rigkær (2.1) og om, at det samlede

areal af rigkær skal opretholdes eller øges (4.1).

Vilkår om anlægsfasen. De særlige retningslinjer i arbejdsbeskri-

velsen for den enkelte entreprenør skal være nøjagtigt beskrevet,

inden projektet påbegyndes, således at naturen lider så lidt skade

som muligt. Der mangler endvidere regler for, at der kun må ske

færdsel i engområderne i det omfang, det er absolut nødvendigt.

7. Høring af Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen

7.1 Høring af Naturstyrelsen

Natur- og Miljøklagenævnet har den 1. juni 2012 foretaget høring

af Naturstyrelsen med henvisning til bl.a. korrespondance mellem

Naturstyrelsen og Stevns Kommune om de kortlagte naturtyper i

området og om forholdet til naturbeskyttelseslovens § 20 om god-

kendelse af offentlige anlæg i det åbne land. Nævnet har bl.a. bedt

Naturstyrelsen oplyse, om der er offentliggjort en ændret kortlæg-

ning af habitatnaturtyperne i området, hvorved de nævnte to loka-

liteter er “afregistreret” som rigkær, og om styrelsen - eventuelt på

andet grundlag - finder, at det ved en vurdering af projektet efter

habitatreglerne kan lægges til grund, at vejanlægget ikke vil med-

føre indgreb i rigkæret.

Naturstyrelsen har ved mail af 6. oktober 2011 til Stevns Kom-

mune fremsendt det foreløbige - ikke kvalitetssikrede - resultat af

en genkortlægning af områdets naturtyper, som Naturstyrelsen har

foretaget tidligere i 2011. Det er heri bl.a. anført, at de to rigkærs-

forekomster, som i 2004 blev kortlagt med en meget ringe naturtil-

stand, og som skæres af forslaget til vejforløb, åbenbart ikke i dag

lever op til definitionen af rigkær, men er mere normal § 3-eng.

Det er videre anført, at de nye oplysninger kan have betydning for

kommunens arbejde med vejen og i forbindelse med VVM og

konsekvensvurderinger, idet de forventes at blive kvalitetssikrede

og offentliggjort til foråret på Naturdatabasen. Som følge af denne

udvikling i sagen fandt styrelsen ikke, at der var grundlag for at

afgive en udtalelse i relation til habitatreglerne, idet sagen måtte

kunne løses ved passende afværgeforanstaltninger, så skade på

habitatområdets udpegningsgrundlag og integritet undgås.

Naturstyrelsen har ved mail af 17. oktober 2011 til Stevns

Kommune oplyst, at kortlægningsresultaterne fra 2011 som nyeste

viden kan fremlægges, beskrives og indarbejdes i sagen. Styrelsen

har desuden anført, at kommunen med fokus på, at der er tale om

et Natura 2000-område, skal redegøre for konsekvenserne af de

nye kortlægningsresultater i forbindelse med afgørelsen, såvel

konsekvenserne for projektet som for berørte parter. Endvidere er

det anført, at, hvis der i forbindelse med et projekt er tale om, at

afværgeforanstaltninger medfører, at der ikke sker skade på udpeg-

ningsgrundlaget for et Natura 2000-område, så er det kommunen,

som har kompetencen efter bekendtgørelse 782/2010, da der så

ikke sker en tilstandsændring. Såfremt der er tale om foranstaltnin-

side 16

6.2 Klagernes supplerende bemærkninger (dispensation

fra naturbeskyttelsesloven mv.)

Bemærkningerne angår i vist omfang de samme forhold som i for-

hold til VVM-tilladelsen. Der er yderligere anført bl.a.:

Forholdet til habitatreglerne. Fragmentering af rigkærsarealerne,

som dæmningen over åen vil betyde, er ikke behandlet i tilladelsen

og er i direkte modstrid med de overordnede mål i Natura 2000-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

ger, der kompenserer for en skade, som et konkret projekt indebærer

(altså kompenserende foranstaltninger og ikke afværgeforanstalt-

ninger), vil der være tale om en tilstandsændring og dermed et

projekt, som vil kræve, at betingelserne i habitatbekendtgørelsens

§ 10 er opfyldt.

Naturstyrelsen har i høringssvar af 8. juni 2012 oplyst, at registre-

ringer foretaget i 2011 først bliver frigivet i efteråret 2012, og at

der ikke er foretaget nye registreringer i området. Desuden er anført,

at Naturstyrelsen ikke har noget andet grundlag for at vurdere

vejanlæggets betydning, men kan henvise til Stevns Kommunes

oplysninger til nævnet.

Stevns Kommune har på baggrund af høringssvaret anmodet

Naturstyrelsen om at forholde sig til de nævnte mails af 6. oktober

2011 og 17. oktober 2011. Naturstyrelsen har i svar af 12. juni 2012

bemærket, at det over for nævnet oplyste svarer til det i mail af 6.

oktober 2011 oplyste, dvs. at de to områder ikke medtages på

kortmaterialet, når det frigives til efteråret 2012.

Stevns Kommune har den 15. juni 2012 supplerende bemærket,

at kommunen umiddelbart finder, at Naturstyrelsens høringssvar

af 8. juni 2012 er ufyldestgørende. På den baggrund har kommunen

opfordret Natur- og Miljøklagenævnet til at overveje, om der kan

være behov for at anmode Naturstyrelsen om specifikt at forholde

sig til de udtalelser, som styrelsen har afgivet over for kommunen

i forbindelse med forberedelsen af sagen.

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

udpegningsgrundlaget, er den aktuelle tilstand i området som

registreret af Naturstyrelsen samt den aktuelle forståelse af,

hvorledes et bestemt plantesamfund defineres. Udtalelsen

fra Botanisk Forening om betingelserne for udvikling af

rigkær er ikke relevant, da projektet ikke indebærer tab af

rigkær. De habitatnaturtyper, som DN har omtalt, vil ikke

blive påvirket af projektet. “Vandløb med vandplanter” er

selve åløbet, som ikke påvirkes, da vejen føres over åen.

“Tidvis våde enge” forekommer ikke i området.

Erstatningsarealer og naturpleje. Der sker ikke beskadigelse

af arter omfattet af udpegningsgrundlaget. Der skal gennem-

føres naturpleje eller etableres erstatningsnatur til erstatning

for engarealer, der dækkes af vejen. Der vil være tale om

erstatningsnatur og naturpleje, som ligger ud over, hvad der

skal ske af naturgenopretning og naturpleje i ådalen i medfør

af Natura 2000-planen og kommunens handleplan til gennem-

førelse heraf. Godkendelse af erstatningsnatur og naturpleje,

jf. vilkår nr. 4 i afgørelsen af 9. november 2011, vil blive

meddelt som en afgørelse, der kan påklages til Natur- og

Miljøklagenævnet. Klager har også med muligheden for at

rette henvendelse til kommunaltilsynet den fornødne hånd-

hævelsesmulighed og sikkerhed for, at kommunen opfylder

de krav, som følger af de fastsatte vilkår.

Faunapassager, barriereeffekt og fragmentering. Ådalen er

ofte oversvømmet på visse strækninger i forbindelse med

tøbrud og særlig nedbørsrige perioder i sommer og efterår

(sammenlagt 1-2 måneder om året). Dette er naturlige for-

hold, som ikke hindrer dyr og planter i at bevæge sig eller

sprede sig gennem ådalen. Kommunen vurderer, at 5 meter

faunapassage på den ene side af åen, 35 meter på den anden

og selve åløbet på 20 meters bredde er tilstrækkeligt til at

sikre, at dyr og planter kan bevæge sig eller sprede sig langs

ådalen. Den ene passage er i øvrigt planlagt placeret, hvor

den naturlige terrænhøjde bringer den uden for oversvømmel-

sesrisko selv i tilfælde af ekstreme oversvømmelser. På den

måde sikres passage for bl.a. heste og kvæg. Kommunen er

således uenig i, at periodevis oversvømmelse af de planlagte

fauna- og kreaturpassager er til hinder for spredning af dyr

og planter i ådalen. Botanikken afhænger overvejende af

andre faktorer end langdistancespredning såsom pleje, pas-

sende næringsfattigdom og trykvand kontra stillestående

vand. Mange engplanter spreder kun frø ganske få meter fra

moderplanten. Engplanter, som spreder frø med vand, vind

eller dyr, kan dog sprede sig over større afstande. Den mere

end 60 meter brede faunapassage under vejbroen sikrer, at

padder og andre dyrearter kan vandre fra engen syd for vejen

til engen nord for vejen.

Vandgennemstrømning og hydrologiske undersøgelser.

Kommunen har indhentet bemærkninger fra COWI. På den

baggrund har kommunen supplerende bemærket, at vandgen-

nemstrømningen i åen, som konkluderet i notatet “Hydraulisk

og hydrogeologisk vurdering af ny omfartsvej og bro syd

for Strøby Egede” (COWI, marts 2012), reelt ikke ændres

ved etablering af den planlagte bro og vejdæmning (vandstan-

den stiger ca. 1 cm efter etablering af broen). COWI’s hydro-

logiske model er ikke kalibreret, da der ikke er lokale data

at kalibrere modellen op imod. Desuden vurderer COWI, at

en kalibrering af modellen ikke vil have en væsentlig betyd-

ning for konklusionerne baseret på de beregninger, som er

foretaget. En kalibrering af modellen kunne give en større

sikkerhed for de aktuelle vandstandsniveauer, der er beregnet,

men ikke relativt på beregningen af forskellen mellem

vandstandsniveauet før og efter etablering af broen. Usikker-

side 17

7.2 Høring af Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen har den 11. maj 2012 oplyst, at det omtalte dige er

et ejendomsskel, sandsynligvis fra udskiftningens tid. Styrelsen

har anført, at den i forbindelse med omfartsvejen, som styrelsen

går ud fra er nødvendig, ikke vil modsætte sig et gennembrud af

diget, men anbefaler, at digestrukturen stadig kan fornemmes i

landskabet. Idet stykket, der ønskes fjernet, er 150 m, anbefaler

styrelsen, at man kun fjerner de nødvendige stykker for selve vej-

forløbet. Styrelsen har endvidere tilkendegivet, at det er muligt

uden dispensation at fjerne mindre stykker af diger, hvis det er

nødvendigt for anlægsarbejdet, og efterfølgende genopføre det og

herunder genopføre stykket mellem de to vejforløb (vejgaflen).

8. Kommunens supplerende bemærkninger (VVM-

tilladelse og naturbeskyttelseslov mv.)

Natur- og Miljøklagenævnet har den 18. juli 2012 bl.a. anmodet

om kommunens bemærkninger til Kulturstyrelsens udtalelse, om

bemærkninger til hvorvidt VVM-redegørelsen fra 2005 stadig er

dækkende i forhold til projektets påvirkning på omgivelserne, og

om bemærkninger til en broløsning hen over Natura 2000-området

af hensyn til naturinteresser (jf. COWI’s rapport afsnit 9.1.1 og

10.1)

Kommunen har fremsendt supplerende bemærkninger i hørings-

svar af 16. oktober 2012, der vedrører alle de påklagede afgørelser.

Kommunen henviser i høringssvaret til tidligere bemærkninger og

tidligere omtalte undersøgelser. Supplerende anføres bl.a. følgende:

Forholdet til habitatreglerne. Kommunen kan fortsat tilslutte

sig Naturstyrelsens botaniske kortlægning og vurdering,

hvorefter der på de ansøgte anlægsarealer ikke længere er

natur, der opfylder definitionen på rigkær. Plantesamfundene

har ikke ændret sig i det pågældende område siden kortlæg-

ningen i 2004, men to mindre plantesamfund blev ved kort-

lægningen i 2011 omklassificeret til dyndeng, da plantearter-

ne håret star og harestar er fjernet fra listen over rigkærsarter.

I VVM-redegørelsen (s. 14) er anført, at tilstedeværelsen af

de to arter næppe i sig selv er nok til at klassificere arealerne

som rigkær. Det afgørende for, om der nu er en konflikt med

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

heden på modelberegningerne med de angivne forudsætnin-

ger er under 1 cm, og beregningerne viser, at der ikke er en

betydende forskel på afstrømning/vandstand før og efter

etablering af broen. En af DN omtalt situation, hvor der ved

højvande presses havvand op i engene fra Køge Bugt, er ikke

en normalsituation, da slusens funktion er at lukke, lige så

snart strømmen vender. Den største påvirkning af strømnings-

forholdene fra broen vil ske i en situation med maksimal

strømning og vandhastighed, da det er her, det indsnævrede

tværsnit kan have betydning og give anledning til opstuvning.

COWI’s notat omhandler ikke forhold omkring overflade-

vand i engene, da der ikke forventes at være risiko for påvirk-

ning af disse forhold.

Afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsarbejde. I

forbindelse med indgåelse af aftaler for anlægsfasen vil

kommunen sikre, at der fastsættes særlige retningslinjer i

arbejdsbeskrivelsen for de enkelte entreprenører, som sikrer,

at der tages behørigt hensyn til, at anlægsarbejderne gennem-

føres i et særligt naturområde. Kommunen er således enig i,

at der eventuelt kan fastsættes vilkår om, at der kun må ske

færdsel i engområderne i forbindelse med anlægsfasen i det

omfang, det er absolut nødvendigt, ligesom der eventuelt

kan tilføjes yderlige vilkår om, at maskiner i anlægsfasen

skal arbejde på et udlagt og godkendt underlag til sikring

mod skader. En eventuel risiko for påvirkning i anlægsfasen

vil kunne håndteres i det kontraktgrundlag, som indgås forud

for anlægsfasen.

Emissioner fra trafikken. Kommunen henviser til tidligere

bemærkninger og VVM-redegørelsens afsnit om luftforure-

ning (s. 44-45). På den baggrund er kommunen uenig i, at

en omlægning af trafikken vil medføre øget næringsstofbe-

lastning af engene eller øget støj i forhold til nærliggende

boliger.

Samfundsmæssig betydning. Strøby Egede har udsigt til

også i fremtiden at være belastet af en meget høj årsdøgnstra-

fik, som giver anledning til de nuværende væsentlige trafikale

og sikkerhedsmæssige problemer. De af klagerne nævnte

mulige tendenser for samfundsudviklingen og forbedret of-

fentlig transport mv. kan ikke afhjælpe de trafikale problemer

for Strøby Egede. Kommunen henviser til tidligere bemærk-

ninger samt for så vidt angår trafiksikkerhed til VVM-rede-

gørelsen (s. 17).

Diger. Kommunen er indstillet på, at der alene fjernes de

dele af diger, som er nødvendig for selve vejforløbet.

VVM-redegørelsen. Med henvisning til Natur- og Miljøkla-

genævnets høring af 18. juli 2012 bemærker kommunen, at

den fortsat finder VVM-redegørelsen dækkende i forhold til

projektets påvirkning af omgivelserne. Kommunen har i af-

gørelsen af 9. november 2011 redegjort for de ændringer,

der er sket siden 2005. Den vigtigste ændring er omklassifi-

ceringen af de to rigkær, der betyder, at VVM-redegørelsens

omtale af rigkær og vejprojektets betydning for disse udgår.

Kommunen har endvidere i 2010 foretaget en supplerende

undersøgelse af habitatnaturtyper og bilag IV-arter. På bag-

grund af VVM-redegørelsen, omklassificeringen af de to

påvirkede plantesamfund og den supplerende undersøgelse

af habitatnaturtyper og bilag IV-arter vurderer kommunen,

at der ikke er sket væsentlige ændringer i projektet eller

omgivelserne, som kræver en ny VVM-redegørelse.

Alternativ broløsning. Med henvisning til Natur- og Miljøkla-

genævnets høring bemærker kommunen, at projektet allerede

omfatter en 60 meter lang bro over åen og de ånære enge,

og at der desuden er vejdæmninger, som går hen over 300

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

meter med § 3 beskyttede enge. Med henvisning til tidligere

bemærkninger herom anføres, at der ikke er rigkær i anlægs-

området, samt at vilkår om naturpleje og erstatningsnatur

skaber sikkerhed for, at der tages hensyn til naturen, og at

projektet samlet set ikke skader naturen i ådalen.

9. Klagernes yderligere kommentarer (VVM-tilladelse

og naturbeskyttelseslov mv.)

Klagerne har ved breve af henholdsvis den 8. november 2012 og

den 12. november 2012 kommenteret Stevns Kommunes supple-

rende bemærkninger. Supplerende anføres bl.a. følgende:

Rigkærenes udbredelse. De omhandlede to lokaliteter er i

kortbilaget til Stevns Kommunes egen Natura 2000-handle-

plan angivet som rigkærsområder. COWI fandt ved kortlæg-

ningen i 2010 en forbedring af naturtilstanden for området

og flere gunstige arter end registreret tidligere. TSÅB har

bemærket, at der på lokaliteterne findes Kær-trehage, som

er en rigkærsart. Der er under alle omstændigheder tale om

et potentielt rigkærsområde, som med den rette pleje kan

udvikle sig til mere artsrige plantesamfund med flere af de

typiske rigkærsarter. Ådalen er ikke bare et enestående Na-

tura 2000-område, men også et værdifuldt geologisk og

kulturhistorisk landskab med mange tusind års dyrknings-

og landbrugshistorie. Det fremgår bl.a. af Stevns Kommunes

landskabsanalyse fra 2012, at landskabet er sårbart over for

selv ganske små ændringer i terrænet, som kan forstyrre

landskabet, og det fremhæves, at den planlagte omfartsvej

vil “kunne komme til at påvirke området visuelt og tilføre

området støj fra færre biler. Vejen skal ligge på en dæmning

med bro henover åen. Det kommer til at spærre for det visu-

elle flow i ådalen og muligvis spærre udsigten over ådalen

fra eksisterende vej.”

Faunapassage, barriereeffekt og fragmentering. At placere

faunapassager højere i ådalen er næppe tilstrækkeligt til at

forhindre fragmentering. Problemet i ådalen er ikke bare den

høje vandstand, men også det 8-10 meter dybe fjordlag, der

ligger lige under mulden. Hvis dette lag vandmættes, har det

ingen bærekraft, og bunden er ofte så blød, at passage er

umulig for tungere dyr som græssende kvæg. Der har de se-

nere år været store problemer med høj vandstand, hvor

jordbunden var umulig at færdes på i længere perioder, selv

om den ikke var oversvømmet. Det er ikke korrekt, at slusen

løser problemet med forhøjet vandstand. I forbindelse med

store regnmængder forhindrer den lukkede sluse vandet i at

løbe ud af ådalen, hvilket medfører opstuvning bagud i et

område, hvor stigningen er meget lille. Botanikken afhænger

af plejeforhold, men derudover findes der andre engplanter,

herunder orkideer, som spredes med vinden, hvor en dæm-

ning vil være en barriere.

Hydrologiske undersøgelser. TSÅB har bemærket, at hele

ådalen det pågældende sted ligger i kote 0. En vandstands-

stigning på 1 1/2 cm vil således være 1 1/2 cm over niveau

i engen, hvilket betyder våde enge til skade for flora og fauna.

Selv en mindre, yderligere stigning af vandet i ådalen vil

være til fare for hele ådalen. Hvis ådalen skal bevares som

et værdifuldt engområde, må der ikke foretages anlæg, der

kan give yderligere opstuvning af vand. Ved den eneste ek-

sisterende vejoverføring længere sydpå ses i regnfulde peri-

oder oversvømmede enge omkring dæmningen. Ådalen af-

vander et meget stort område og har en meget kompleks hy-

drologi, da ådalen rummer en række væld, hvor grundvandet

bringes op til overfladen og flyder ud i det metertykke

side 18

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

fjordlag, som hermed vandmættes, hvis åen ikke kan absor-

bere vandet. Der foregår også en vandgennemstrømning

gennem selve engjorden. En dæmning vil indebære en barri-

ere, hvis virkninger ikke er kendt, og relevante hydrologiske

forhold er således stadig ikke undersøgt. TSÅB har desuden

bemærket, at en ny rapport fra Naturstyrelsen bl.a. viser, at

der er høj grundvandsrisiko, netop hvor omfartsvejen ønskes

placeret. Disse oplysninger er ikke indarbejdet i planen for

vejen.

Samfundsmæssig betydning. Det fremgår af tidligere og

igangværende byplanlægning, at formålet med omfartsvejen

i højere grad er at skabe mulighed for yderligere byudvikling

inden for kystnærhedszonen, hvor hele Strøby Egede befinder

sig. DN har tillige bemærket, at der bør foreligge en model

for de ændrede trafikmønstre, som bl.a. tager højde for

etableringen af nye butikker i Strøby Egede og trafikken til

og fra skole og sportshal syd for byen.

Diger. Klagerne bakker op om Kulturstyrelsens udtalelse

om, at mindst muligt af diget fjernes, men ser samtidig gerne

muligheden for erstatningsdiger undersøgt. Der er i den

sammenhæng henvist til Vejdirektoratets praksis.

Broløsning. Med henvisning til Stevns Kommunes bemærk-

ning om, at projektet allerede omfatter en broløsning på 60

m, har TSÅB anført, at en eventuel alternativ broløsning skal

omfatte hele ådalen.

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

vejningen, om der foreligger væsentlige samfundsmæssige hensyn,

og om der er acceptable alternativer til det pågældende projekt.

Ved afgørelsen tages også hensyn til sagens betydning for andre

lignende sager, også i andre områder.

Det følger af habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1,

nr. 1, og § 8, stk. 3, nr. 1, at der, før der kan meddeles tilladelse

efter regler udstedt i medfør af planlovens § 11 g, stk. 4, (VVM-

tilladelse) eller dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 3 (be-

skyttede naturtyper) og 16 (å-beskyttelseslinje), skal foretages en

vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre

planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt

(væsentlighedsvurdering). Hvis myndigheden vurderer, at projektet

kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages

en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura

2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det på-

gældende område, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt. (konsekvensvurdering).

Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbe-

skyttelsesområde, kan der ikke meddeles godkendelse til det ansøg-

te, jf. habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2, 2. pkt.

Bestemmelsen i habitatbekendtgørelsens § 7 implementerer bl.a.

habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, der lyder:

Stk. 3. Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet

med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig

selv eller i forbindelse med forvaltning af Natura 2000-områder

med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væ-

sentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten

under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund

af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten,

og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndig-

heder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har

sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de -

hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden.

EU-domstolen fortolker bestemmelsen sådan, at myndigheden

skal foretage en vurdering af, om det kan udelukkes, at projektet i

sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvir-

ke den udpegede lokalitets gunstige bevaringsstatus væsentligt.

Hvis en sådan påvirkning på baggrund af objektive kriterier ikke

kan udelukkes, skal der foretages en nærmere vurdering (konse-

kvensvurdering), hvis projektet ønskes fremmet. Denne vurdering

skal omfatte alle aspekter af projektet, som kan påvirke den om-

handlede lokalitet, og vurderingen skal bedømmes på grundlag af

den bedste videnskabelige viden på området. Det betyder, at der

kun kan gives tilladelse, hvis der er opnået vished for, at aktiviteten

ikke har skadelige virkninger for den omhandlede lokalitet. Det

forholder sig således, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt

uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke har skadelige

virkninger for den omhandlede lokalitets integritet.

Efter praksis gælder således et særligt forsigtighedsprincip og et

krav om bedste videnskabelige viden ved konsekvensvurderingen.

Vurderingen skal fremgå af myndighedens afgørelse, jf. habitatbe-

kendtgørelsens § 7, stk. 3, og skal være begrundet. I Miljøministe-

riets Vejledning til habitatbekendtgørelsen er anført, at det ikke er

tilstrækkeligt blot at medtage en konklusion fra en vurdering af en

plan eller et projekt uden nærmere argumentation eller redegørelse.

Det følger af habitatbekendtgørelsens § 11, jf. § jf. § 8, stk. 1,

nr. 1, og § 8, stk. 3, nr. 1, at der ikke kan meddeles VVM-tilladelse

eller dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16, hvis det

ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i

det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i

habitatdirektivets bilag 4a (bilag IV-arter).

I tilfælde, hvor der foreligger bydende nødvendige hensyn til

væsentlige samfundsinteresser, kan der dog undtagelsesvist og

under visse nærmere angivne betingelser ske fravigelse af beskyt-

side 19

10 Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og

afgørelse

10.1 Indledning

Efter planlovens § 11g, stk. 4, kan miljøministeren fastsætte regler

om, at anlæg, der er omfattet af § 11 g, stk. 1 (VVM-pligt), ikke

må påbegyndes uden kommunalbestyrelsens eller ministerens tilla-

delse. De nærmere regler herom findes i VVM-bekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af

visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i

medfør af lov om planlægning), herunder § 2, stk. 4, nr. 2, hvorefter

et anmeldt anlæg ikke må påbegyndes, før den kompetente myndig-

hed skriftligt har meddelt tilladelse (VVM-tilladelse) til at påbegyn-

de anlægget efter en vurdering af anlæggets virkning på miljøet

(VVM-procedure) i henhold til bestemmelserne i § 9, stk. 1, jf. §

3, stk. 1 eller 2.

Efter naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændringer

i tilstanden af vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som

beskyttede, eller i tilstanden af ferske enge, der enkeltvis eller

sammen med andre naturtyper har et sammenhængende areal større

end 2.500 m

Efter naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, må der ikke placeres

bebyggelse, campingvogne eller lignende eller foretages beplantning

eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer

eller registrerede vandløb.

Efter museumslovens § 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring

i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende.

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra naturbeskyt-

telseslovens § 16 (åbeskyttelseslinjen), jf. § 65, stk. 2, og kan i

særlige tilfælde meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens

§ 3 (beskyttede naturtyper), jf. § 65, stk. 3, og museumslovens §

29 a (jord- og stendiger), jf. § 29 j, stk. 2.

Det beror på et konkret skøn, om der er tilstrækkeligt grundlag

for at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16

samt fra museumslovens § 29 a. Ved afgørelsen kan der lægges

vægt på, om der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud

for den generelle beskyttelsesinteresse. Det kan således indgå i af-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

telsen af Natura 2000-området som fastsat i habitatbekendtgørelsens

§ 7, jf. § 10, og af den generelle beskyttelse af bilag IV-arter som

fastsat i habitatbekendtgørelsens § 11, jf. § 12.

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

2012, og at der ikke er foretaget nyere registreringer i området.

Desuden er anført, at styrelsen ikke har noget andet grundlag for

at vurdere vejanlæggets betydning, men kan henvise til Stevns

Kommunes oplysninger til nævnet.

Natur- og Miljøklagenævnet har ved opslag på Miljøministeriets

Natura 2000-Miljøgis (miljoegis.mim.dk) - senest den 9. april 2013

- konstateret, at de to lokaliteter fortsat er kortlagt som rigkær (ha-

bitatnaturtype 7230).

Natura 2000-kortlægningen er ikke i sig selv afgørende for, om

en lokalitet skal betragtes som rigkær. Det afgørende er, om det

må lægges til grund, at lokaliteten faktisk har karakter af rigkær.

Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse må der dog gælde

en formodning om, at Miljøministeriets officielle kortlægning af

habitatnaturtyperne er retvisende, således at den aktuelle kortlæg-

ning må lægges til grund, hvis ikke der foreligger kvalificerede

oplysninger, der kan godtgøre et andet resultat.

På det foreliggende grundlag finder Natur- og Miljøklagenævnet

ikke at kunne udelukke, at de to lokaliteter aktuelt har karakter af

rigkær. Nævnet finder herunder ikke at kunne lægge til grund, at

den faktiske naturtilstand af de to lokaliteter er den samme som

ved Naturklagenævnets afgørelse af 18. maj 2006. Der er herved

bl.a. lagt vægt på, at der siden 2005 er angivet forskellige oplysnin-

ger om og vurderinger af lokaliteternes vegetation og jordbundsfor-

hold, hydrologi mv. Bl.a. at COWI i 2010 registrerede yderligere

arter på den nordlige del af den ene lokalitet. Der er også lagt vægt

på karakteren af Naturstyrelsens oplysninger, som ligger til grund

for Stevns Kommunes opfattelse af, at lokaliteterne ikke skal be-

tragtes som rigkær, selv om de har været og fortsat er angivet som

rigkær i den officielle kortlægning af habitatnaturtyper. Det bemær-

kes i den forbindelse, at styrelsen i mail af 6. oktober 2011 har an-

ført, at der er tale om foreløbige og ikke kvalitetssikrede resultater,

og at der ikke efterfølgende er foretaget en ændring i den officielle

kortlægning for så vidt angår de to lokaliteter. Desuden bemærkes,

at der ikke med de påklagede afgørelser eller i øvrigt foreligger en

nærmere redegørelse for resultatet af besigtigelsen i 2011 set i

forhold til oplysninger om, at der er tale om et potentielt rigkær,

hvor der andre år har været registreret yderligere arter.

10.2 Særligt om eventuel forekomst af rigkærslokaliteter

i projektområdet

TSÅB og DN har som et centralt klagepunkt gjort gældende, at

omfartsvejen gennemskærer og ødelægger to rigkær, der indgår i

udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Tryggevælde Ådal.

Stevns Kommune er af den opfattelse, at lokaliteterne ikke kan

karakteriseres som habitatnaturtypen rigkær (7230).

I HURs VVM-redegørelse fra 2005 er de to lokaliteter karakteri-

seret som rigkær. Der henvises i redegørelsen til, at der ved botani-

ske undersøgelser er konstateret star og håret star, samt at forekom-

sten af disse to almindeligt forekommende star-arter næppe i sig

selv ville føre til, at lokaliteterne kan karakteriseres som rigkær,

men at HUR ved at sammenholde dette med områdets fysiske pa-

rametre for hydrologi og jordbundsforhold har fundet det “rimeligt”

at karakterisere området som rigkær. Det fremgår, at der ved de

forudgående botaniske undersøgelser ikke blev fundet andre karak-

teristiske rigkærsarter end star og håret star.

I COWI’s rapport fra 2010 er de to lokaliteter karakteriseret som

rigkær. Den ene af de to lokaliteter betegnes som et værdifuldt

rigkærsområde. Det fremgår af rapporten, at artstilstanden af dette

rigkærsområde vurderes højere, end det var vurderet ved den tidli-

gere kortlægning (DEVANO), fordi COWI ved besigtigelse i 2010

havde registreret “yderligere (gode) arter” (fladtrykt kogleaks,

kærtrehage og jordbærkløver). At disse arter ikke blev fundet ved

den tidligere kortlægning, kan ifølge rapporten skyldes, at den an-

vendte dokumentationscirkel var udlagt i den sydlige ende af rig-

kæret, mens arterne ved COWI’s feltbesigtigelse blev fundet i den

nordlige.

Stevns Kommune har i afgørelsen af 9. november 2011 anført,

at der ikke er rigkær i området for omfartsvejen. Som grundlag

herfor er oplyst, at området i juli 2011 er kortlagt af Naturstyrelsen,

og at der ikke blev fundet rigkærsarter. Videre er anført, at de to

lokaliteter (“to mindre rigkær fra forrige kortlægning år 2004”) nu

registreres som dyndeng. Ifølge kommunen var de to rigkær udpeget

på grundlag af plantearterne håret star og harestar, som ikke længere

betragtes som rigkærsarter.

I forbindelse med klagesagen har Stevns Kommune nærmere

henvist til to mails af henholdsvis den 6. oktober 2011 og den 17.

oktober 2011 fra Naturstyrelsen til kommunen. I mail af 6. oktober

2011 er anført, at styrelsen fremsender “det foreløbige - ikke kvali-

tetssikrede - resultat” af en genkortlægning af områdets naturtyper,

og at de to rigkærsforekomster, som i 2004 blev kortlagt med en

meget ringe naturtilstand “åbenbart ikke i dag lever op til definitio-

nen af rigkær.” Det er videre anført, at oplysningerne forventes at

blive kvalitetssikret og offentliggjort på Naturdatabasen i foråret

2012. I mail af 17. oktober 2011 har styrelsen bl.a. anført, at kort-

lægningsresultaterne fra 2011 som nyeste viden kan fremlægges,

beskrives og indarbejdes i kommunens sag. Det er videre anført,

at der med fokus på, at der tale om et Natura 2000-område “i sa-

gen/kommunens tilladelser [skal] redegøres for konsekvenserne af

de nye kortlægningsresultater”.

Natur- og Miljøklagenævnet har den 1. juni 2012 forespurgt

Naturstyrelsen, om der er offentliggjort en ændret kortlægning af

habitatnaturtyperne i området, hvorved de nævnte to lokaliteter er

“afregistreret” som rigkær, samt om styrelsen - eventuelt på andet

grundlag - finder, at det ved en vurdering af projektet efter habita-

treglerne kan lægges til grund, at vejanlægget ikke vil medføre

indgreb i rigkær. Naturstyrelsen har ved brev af 8. juni 2012 oplyst,

at registreringer foretaget i 2011 først bliver frigivet i efteråret

10.3 Om grundlaget for de påklagede afgørelser i øvrigt

Cowi-rapporten fra 2010 indeholder en opdateret kortlægning af

den del af Natura 2000 området, som kan blive påvirket af omfart-

svejen med det formål at undersøge, om der er sket væsentlige

ændringer i området, eller om der er væsentlige forhold, der ikke

er behandlet i VVM-redegørelsen. Rapportens vurderinger, som

er foretaget i relation til driftsfasen, angives som en indledende

screening af, om der er udeladt væsentlige detaljer i den eksisteren-

de VVM-undersøgelse fra 2005, som kan forhindre projektets

gennemførelse.

Det er for så vidt angår bilag IV-arter vurderet, at områdets

værdi som fourageringslokalitet for flagermus vil blive påvirket

dels gennem øget støjpåvirkning og dels gennem tab af det areal,

der inddrages til vej, men at inddragelsen er af mindre betydning.

Den øgede støj vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning

af flagermus, der fouragerer i ådalen. For så vidt angår ledelinjer

kan en påvirkning i anlægsfasen ikke udelukkes, hvilket dog skal

verificeres. Der er ikke konstateret bilag IV padder, markfirben og

eremit. For så vidt angår fugle er det anført, at der yngler enkelte

fuglearter, som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I

i ådalen, men i langt overvejende grad syd for undersøgelsesområ-

det, hvorfor det aktuelle område er vurderet at være mindre interes-

sant. Det kan dog ikke udelukkes, at arterne vil findes i området i

nogle perioder.

side 20

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

Rapporten peger desuden på en række trusler (på baggrund af

basisanalyse fra Roskilde Amt, 2006, Miljøministeriets tillæg til

basisanalyse, 2009, og foreløbig Natura 2000-plan) mod området:

kvælstofdisposition (tålegrænsens nederste grænse er over-

skredet for 4 % af rigkærene)

tilgroning (da tidligere drift finder sted i mindre omgang)

høj vandstand i sommerhalvåret (vanskeliggør afgræsning,

som er nødvendig for at sikre rigkærenes værdier og det rige

fugleliv)

invasive arter

arealreduktion/fragmentering (risiko for fragmentering af

rigkær visse steder, som er vanskelige at afgræsse, hvis hø-

jereliggende områder ikke inddrages i græsningsfoldene)

planlagt omfartsvej.

Fragmentering og kvælstofdeposition er vurderet at kunne

mindskes så meget gennem optimering af projektet, at der ikke er

behov for egentlige afværgeforanstaltninger.

I den endelige Natura 2000-plan er truslerne mod områdets na-

turværdier angivet til:

arealreduktion/fragmentering (som ovenfor)

næringsstofbelastning (oversvømmelse af engene med næ-

ringsrigt vand er en trussel mod områdets rigkær)

tilgroning (trussel mod kortlagte lysåbne naturtyper, især

problemer med for høj vandstand vanskeliggør afgræsning)

uhensigtsmæssig hydrologi (del af problemet skyldes sand-

synligvis, at opgravet materiale fra holmrender og åen hindrer

vandets afløb; den høje vandstand vanskeliggør afgræsning,

der er nødvendig for optimal pleje)

uhensigtsmæssig drift

invasive arter

Natura 2000-planen indeholder både en overordnet målsætning

for områdets udvikling og konkrete målsætninger for de langsigtede

mål i udviklingen for de enkelte naturtyper m.v., ligesom der er et

indsatsprogram med generelle retningslinjer, som skal sikre den

eksisterende naturtilstand, og konkrete retningslinjer, som bl.a. skal

sikre særligt truede naturtyper.

Natur- og Miljøklagenævnet vurderer samlet set, at der både i

forbindelse med rapporten fra 2010 og ved Natura 2000-planen er

fremkommet en række nye oplysninger, herunder om næringsstof-

belastning, tilgroning og hydrologi, om det aktuelle områdes tilstand

og sårbarhed, som ikke - eller i hvert fald ikke i samme omfang -

er behandlet i VVM-redegørelsen fra 2005. Derudover indeholder

Natura 2000-planen både generelle og konkrete tiltag for områdets

fremadrettede udvikling og mål.

Kommunen har derudover fået udarbejdet en støjrapport i sep-

tember 2010, hvor det bl.a. fremgår, at der højst vil være ændringer

i trafikken på 10 % i forhold til det forudsatte i VVM-redegørelsen,

og det konkluderes, at vejen ikke vil medføre, at det samlede bolig-

område bliver belastet over støjgrænse Lden 58 dB, dog anbefales

en beregning af støj for den nordlige del af Køgevej og for selve

vejen for at se støjbelastningen for Tryggevælde Å og et boligkvar-

ter. Den supplerende rapport fra februar 2011 viser, at støjniveauet

langs Køgevej gennem Elverhøj vil stige med 2,8 dB, mens niveauet

gennem Strøby Egede vil falde, og støjniveauet langs Stevnsvej

nord for omfartsvejen vil blive reduceret med 4,0 dB.

På baggrund af klagerne har kommunen i marts 2012 tillige fået

udarbejdet en hydraulisk og hydrogeologisk vurdering af omfarts-

vejen (påvirkning af vandføringsevnen og vandstand i Tryggevælde

Å og vejdæmningens indvirkning på grundvandsstrømningen),

hvor det vurderes, at der ikke vil være en nævneværdig effekt på

vandføringsevnen i åen og grundvandsstrømningen i grundvandet,

og derfor ingen forøget risiko for oversvømning.

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

Det fremgår af sagens oplysninger, at kommunen desuden har

foretaget supplerende undersøgelser at bilag IV arterne stor

vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø, men at der ikke er

fundet bilag IV-padder 1/2 - 1 kilometer fra vejanlægget (“Bemærk-

ninger fra naturgruppen”). Det fremgår endvidere af afgørelserne

efter naturbeskyttelsesloven og kommunens bemærkninger til kla-

gerne, at engen ved vejen er mulig rastelokalitet for spidssnudet

frø.

Kommunen har således, især efter udarbejdelsen af COWI rap-

porten i oktober 2010, fundet anledning til tillige at foretage nær-

mere undersøgelser af trafikniveauet og trafikstøjen, undersøgelse

af de hydrologiske forhold (under sagens behandling i Natur- og

Miljøklagenævnet) samt yderligere undersøgelser af bilag IV-arter.

10.4 VVM-tilladelse

Det kan ikke på baggrund af planloven eller VVM-bekendtgørelsen

med sikkerhed udledes, hvor lang en gyldighedsperiode en VVM-

redegørelse har. VVM-vejledningen giver heller ikke noget entydigt

svar herpå. En ny VVM-tilladelse vil kunne meddeles på grundlag

af en VVM-redegørelse, som er gennemført for flere år siden, i det

omfang denne stadig er gyldig og dækkende.

Oven for er gennemgået de undersøgelser, som kommunen har

foretaget som grundlag for vurderingen af, om der kunne meddeles

VVM-tilladelse på grundlag af VVM-redegørelsen fra 2005. Disse

undersøgelser omfatter såvel påvirkninger på habitatområdet, bilag

IV-arter og trafik/støj. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at der

hermed samlet set er fremkommet en række nye oplysninger og

vurderinger om det aktuelle områdes tilstand og sårbarhed i forhold

til VVM-redegørelsen fra 2005, ligesom der i Natura 2000-planen

både generelt og konkret er tiltag for områdets fremadrettede ud-

vikling og mål. Dette må efter nævnets opfattelse medføre, at VVM-

redegørelsen ikke længere er tilstrækkeligt dækkende. Den kan

herefter ikke danne grundlag for meddelelse af en VVM-tilladelse.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at der ikke foreligger en

samlet vurdering, der opfylder kravene til en konsekvensvurdering

efter habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Som det fremgår, er der

i de påklagede afgørelser henvist til rapporter og undersøgelser

med forskellige oplysninger og vurderinger uden en nærmere rede-

gørelse for hvilke dele af disse, der lægges vægt på, og der forelig-

ger desuden en række senere oplysninger, vurderinger og målsæt-

ninger for området, som ikke ses at være inddraget i kommunens

vurdering af vejprojektets forhold til habitatreglerne, eller som ikke

indgår i en samlet vurdering.

På baggrund af det anførte om den eventuelle forekomst af rig-

kærslokaliteter i projektområdet finder Natur- og Miljøklagenævnet

tillige, at det ikke med fornøden sikkerhed kan fastslås, at omfarts-

vejen ikke har skadelige virkninger for Natura 2000-området, alle-

rede fordi det ikke kan udelukkes, at to rigkær vil blive ødelagt ved

anlæg af omfartsvejen på disse arealer.

Sammenfattende er det Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse,

at Stevns Kommunes VVM-redegørelse fra 2005 ikke længere kan

danne grundlag for en ny VVM-tilladelse, og at afgørelsen af 30.

september 2011 om VVM-tilladelse er i strid med habitatbekendt-

gørelsens § 7.

10.5 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 18

samt fra museumslovens § 29 a

Natur- og Miljøklagenævnet har ligeledes ved afgørelserne om

dispensation fra naturbeskyttelsesloven mv. fundet, at det ikke med

fornøden sikkerhed kan fastslås, at omfartsvejen ikke har skadelige

virkninger for Natura 2000-området, allerede fordi det ikke kan

udelukkes, at to rigkær vil blive ødelagt ved anlæg af omfartsvejen

side 21

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Karnov Group

på disse arealer. Det er ligeledes nævnets opfattelse, at der ikke i

forbindelse med afgørelserne af 9. november 2011 foreligger en

samlet vurdering, der opfylder kravene til en konsekvensvurdering

efter habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Som anført er der i de

påklagede afgørelser henvist til rapporter og undersøgelser med

forskellige oplysninger og vurderinger uden en nærmere redegørelse

for, hvilke dele af disse der lægges vægt på, og der foreligger des-

uden en række senere oplysninger, vurderinger og målsætninger

for området, som ikke ses at være inddraget i kommunens vurdering

af vejprojektets forhold til habitatreglerne, eller som ikke indgår i

en samlet vurdering.

Det er således Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at Stevns

Kommunes afgørelser af 9. november 2011 er i strid med habitat-

bekendtgørelsens § 7.

MAD 2013.1115NMK - NMK2013.NMK.34.00131

10.6 Sammenfatning og afgørelse

Som det fremgår ovenfor, er det Natur- og Miljøklagenævnets op-

fattelse, at VVM-redegørelsen fra 2005 ikke længere kan danne

grundlag for en VVM-tilladelse, og at afgørelsen af 30. september

2011 om VVM-tilladelse er i strid med habitatbekendtgørelsens §

7, samt at Stevns Kommunes afgørelser af 9. november 2011 om

dispensation fra naturbeskyttelsesloven mv. er i strid med habitat-

bekendtgørelsens § 7.

En gennemførelse af projektet vil således forudsætte, at der udar-

bejdes en ny VVM-redegørelse som grundlag for en VVM-tilladel-

se, og at der udarbejdes en ny konsekvensvurdering med samlede

opdaterede oplysninger, som med tilstrækkelig sikkerhed kan

fastslå, at vejprojektet ikke vil skade Natura 2000-området. Hvis

skade ikke kan afværges, må Stevns Kommune i givet fald vurdere,

om der er grundlag for undtagelsesvist at fravige habitatbekendtgø-

relsens § 7, stk. 2. Det bemærkes, at det er en forudsætning for at

fravige § 7, at der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsent-

lige samfundsinteresser. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke taget

stilling til, om betingelserne for at fravige § 7, stk. 2, kan være op-

fyldt.

Det kan tilføjes, at de nærmere oplysninger om de samfundsmæs-

sige interesser i omfartsvejen samt vurderingen af, om der findes

mindre indgribende løsninger og udformninger, bør indgå i en

eventuel skønsmæssig vurdering af, om der bør meddeles dispen-

sation fra de relevante bestemmelser i naturbeskyttelsesloven og

museumsloven mv. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse

kan der i givet fald være behov for at tilføje og skærpe vilkår for

de omhandlede dispensationer. I det omfang udlæg af erstatnings-

natur og naturpleje vurderes at være en afgørende forudsætning for

dispensationerne, bør det overvejes at fastsætte præcise vilkår for

arealer og plejeforanstaltninger. I forbindelse med en dispensation

fra museumsloven bør der desuden konkret tages stilling til, hvordan

det sikres, at der fjernes mindst muligt af jorddiget.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver på denne baggrund Stevns

Kommunes VVM-tilladelse af 30. september 2011 og ophæver

Stevns Kommunes afgørelse af 9. november 2011 om dispensation

fra naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 18 samt fra museumslovens §

29 a. Sagerne hjemvises til fornyet behandling i kommunen.

side 22