MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 538
Offentligt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

EUDC2012.C-43/10

den ikke kan anvendes af lovgiver, forudsat miljøvurderingen

fortsat må anses for tidssvarende, men overlod det til den græske

domstol at afgøre, om disse betingelser var opfyldt. Derimod af-

viste EUD, at SMV-direktivets regler om miljøvurdering var re-

levante, da beslutningen ikke var omfattet af SMV-direktivets

artikel 2, da den ikke kunne anses for en retsakt, der fastlægger

kriterier og fremgangsmåder for arealanvendelse eller fastsætter

regler og kontrolprocedurer, som gennemførelsen af et eller flere

projekter er underlagt. Da omlægningen af Acheloos-floden be-

rørte Natura 2000 områder, var der tillige rejst spørgsmål om

fortolkning af habitatdirektivet. EUD lagde til grund, at habitatdi-

rektivets artikel 6(2)-(4) fandt anvendelse, da det græske parla-

ments beslutning var truffet to uger efter, at Kommissionen ved

beslutning 2006/613 havde udlagt Natura 2000 områder i Middel-

havsområdet. Beslutningen var derfor kun gyldig, hvis der forud

for Parlamentets beslutning var gennemført en konsekvensvurde-

ring i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6(3).

Denne betingelse var ikke opfyldt, hvis der mangler oplysninger

og troværdige opdaterede data vedrørende fuglelivet i de berørte

fuglebeskyttelsesområder (præmis 115). Men såfremt godkendel-

sen af projektet blev annulleret eller tilbagekaldt kunne de natio-

nale myndigheder efterfølgende foretage en sådan vurdering og

tage stilling til hvilke kompensationsforanstaltninger, der skal

træffes for at undgå skadelig virkning. Såfremt det på grundlag

af en konsekvensvurdering, der opfylder betingelserne i artikel

6(3), må konstateres, at projektet har skadelig virkning, kan

undtagelsen for bydende nødvendige samfundshensyn i artikel

6(4) anvendes. EUD fastslog, at kunstvanding og vandforsyning

falder under sådanne bydende nødvendige hensyn, der kan begrun-

de en fravigelse af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel

6(3). Når Natura 2000 området er hjemsted for en prioriteret na-

turtype kan vandforsyning og kunstvanding dog kun i nogle til-

fælde henføres som en foranstaltning begrundet i hensyn til mil-

jøet eller den offentlige sundhed. I forhold til de kompenserende

foranstaltninger, som kræves ved anvendelsen af undtagelsen i

artikel 6(4), fastslog EUD, at disse må afstemmes med omfanget

og størrelsen af projektet. Afslutningsvis afviste EUD, at kravet

om bæredygtig udvikling i habitatdirektivet udelukkede, at et

naturligt flod-økosystem blev forvandlet til et menneskeskabt

flod-sø-økosystem, hvis kravene i habitatdirektivets artikel 6(3)

og (4) blev overholdt.

EU-domstolen (EUD). Dom, afsagt den 11. september 2012 i sag

C-43/10 (Store afdeling)

MAD 2012.1904

Omlægning af Ancheloos-floden med henblik på

kunstvanding, vandforsyning og vandkraftværk bedømt i

forhold til habitatdirektivet, VVM-direktivet, SMV-direktivet

og vandrammdirektivet.

6.4.1 Vurdering af virkning på miljøet (VVM) - 6.4.8 Miljøvurdering

af planer - 6.5.2 Vandløb, søer og havet - 6.5.6 Beskyttelse af fauna

og flora

I 1991/1992 besluttede den græske regering ved to ministerielle

bekendtgørelser at omlægge Acheloos flodens øvre løb med

henblik på at etablere vandkraftværk samt kunstvanding og

vandforsyning i et større område. Beslutningen blev indbragt for

den øverste græske forvaltningsdomstol, der i 1994 annullerede

beslutningerne med henvisning til, at den gennemførte miljøvur-

dering var utilstrækkelig, da miljøvurderingen alene belyste

summen af de enkelte lokale virkninger, men ikke belyste den

samlede virkning af omlægningen, hvilket var i modstrid med

VVM-reglerne. De berørte ministerier iværksatte herefter en

fornyet miljøvurdering, hvilket førte til, at projektet blev ændret

således at den omledte vandmængde blev reduceret fra 1100 mio.

til 600 mio. m

. Denne beslutning blev igen indbragt for den

øverste græske forvaltningsdomstol, der i dom i 2000 annullerede

beslutningen med henvisning til manglende undersøgelse af alter-

nativer. De berørte græske ministerier iværksatte herefter en for-

nyet miljøvurdering med belysning af alternativer, hvorefter den

græske regering i marts 2003 udstedte en ny bekendtgørelse om

gennemførelse af projektet. Beslutningen blev på ny indbragt for

den øverste græske forvaltningsdomstol, der ved dom i 2005 an-

nullerede beslutningen med henvisning til, at beslutningen ikke

indgik i et program for bæredygtig vandforvaltning, hvilket

fandtes i modstrid med vandrammedirektivet. Herefter vedtog

det græske parlament ved lov i 2006 at gennemføre projektet,

men gyldigheden af beslutningen blev for femte gang indbragt

for den øverste græske forvaltningsdomstol, hvilket gav anledning

til 14 præjudicielle for EU-domstolen EUD), hvor sagen blev af-

gjort af Store afdeling. I forhold til vandrammedirektivet fastslog

EUD, at fristen i artikel 13(6) for offentliggørelse af vandplaner

senest i 2009 også er sidste frist for fastsættelse af vandkvalitets-

mål, men da det omhandlede projekt blev vedtaget af det græske

parlament i 2006, var beslutningen ikke begrænset af kriterierne

for miljømål i vandrammedirektivets artikel 4. I 2006 var van-

drammedirektivet derfor ikke til hinder for den græske beslutning,

medmindre gennemførelse af projektet efterfølgende kunne

bringe virkeliggørelsen af vandrammedirektivets artikel 4 i fare,

hvor der tillige måtte tages hensyn til, at visse skadelige virkninger

på vandmiljøet kan tillades efter artikel 4(7). I forlængelse heraf

fastslog dommen, at reglerne i vandrammedirektivets artikel 14

om offentlig høring forud for vedtagelse af vandplaner ikke finder

anvendelse på forvaltningsplaner for vandløbsoplande vedtaget

ved lov. I forhold til undtagelsen for anlægslove i VVM-direkti-

vets artikel 1(5) fastslog EUD med henvisning til bl.a.

Boxus-sa-

gen

(se MAD 2011.2060), at undtagelsen kun kan anvendes, når

loven har samme kendetegn som en tilladelse og indeholde en

stillingtagen til alle de elementer i projektet, som kan have væ-

sentlige miljømæssige virkninger, at der med loven er taget ende-

lig stilling til projektet, og at lovgiver skal have de i VVM-direk-

tivet krævede oplysninger om projektets miljøvirkninger, før

loven vedtages. Den omstændighed, at miljøvurderingen var til-

vejebragt forud for en senere ophævet retsakt, betyder ikke, at

Acheloos-floden

DOMSTOLEN (Store Afdeling)

sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene A.

Tizzano, J.N. Cunha Rodrigues, K. Lenaerts, J.-C. Bonichot og U.

Lohmus samt dommerne A. Rosas, E. Levits, A. O Caoimh, L. Bay

Larsen (refererende dommer), T. von Danwitz, A. Arabadjiev og

E. Jaraiunas,

generaladvokat: J. Kokott

justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,

har på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet

den 24. maj 2011, efter at der er afgivet indlæg af:

- Nomarchiaki Aftodioikisi Aitoloakarnanias, Dimos Agriniou,

Dimos Oiniådon, Emporiko kai Viomichaniko Epimelitirio Aitolo-

akarnanias, Enosi Agrotikon Synetairismon Agriniou, Aitoliki

Etaireia Prostasias Topiou kai Perivallontos, Elliniki Ornithologiki

Etaireia, Elliniki Etaireia gia tin prostasia tou Perivallontos kai tis

Politistikis Klironomias, Dimos Mesologiou, Dimos Aitolikou,

side 1

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

Dimos Inachou, Topiki Enosi Dimon kai Koinotiton Nomou Aito-

loakarnanias, Pagkosmio Tameio gia ti Fysi WWF Ellas ved diki-

goroi C. Rokofyllos, G. Christoforidis, V. Dorovinis, N. Alevizatos,

M. Asimakopoulou, E. Kiousopoulou og N. Chatzis

- Nomarchiaki Aftodioikisi Trikalon ved dikigoros A. Tigkas

- Nomarchiaki Aftodioikisi Magnisias ved dikigoros X. Kontiadis

- Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE (DEI) ved dikigoroi C. Sy-

nodikos og F.-A. Mouratian

- Nomarchiaki Aftodioikisi Karditsas ved dikigoros A. Kormalis

- Nomarchiaki Aftodioikisi Larisas, Topiki Enosi Dimon kai Ko-

inotiton tou Nomou Trikalon, Topiki Enosi Dimon kai Koinotiton

tou Nomou Larisis, Topiki Enosi Dimon kai Koinotiton tou Nomou

Karditsas, Techniko Epimelitirio Elladas - Perifereiako Tmima

Kentrikis kai Dytikis Thessalias ved dikigoroi S. Flogai'tis, A. Sinis

og G. Sioiuti

- den græske regering ved G. Karipsiadis, C. Mitkidis og K. Kar-

dakastanis, som befuldmægtigede

- den norske regering ved K. Moe Winther og I. Thue, som befuld-

mægtigede

- Europa-Kommissionen ved D. Recchia og S. Petrova samt ved

I. Chatzigiannis og P. Oliver, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i

retsmødet den 15. september 2011, afsagt følgende

(20) En grundvandsforekomsts kvantitative tilstand kan have

indvirkning på den økologiske kvalitet af overfladevand og terre-

striske økosystemer, der er knyttet til grundvandsforekomsten.

[…]

(25) Der bør fastlægges fælles definitioner for vands tilstand med

hensyn til kvalitet og, når det er relevant i forbindelse med miljøbe-

skyttelse, mængde. Der bør fastsættes miljømål, som kan sikre en

god tilstand for overfladevand og grundvand i hele Fællesskabet,

og som kan forebygge forringelse af vandets tilstand på Fællesskabs-

niveau.

[…]

(32) Der kan være grunde til undtagelser fra kravet om at undgå

yderligere forringelse eller at opnå en god tilstand under specifikke

forhold, hvis bestræbelserne mislykkes på grund af uforudsete eller

ekstraordinære omstændigheder, navnlig oversvømmelser eller

tørke, eller nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske ka-

rakteristika eller ændringer i grundvandsstanden af hensyn til væ-

sentlige samfundsinteresser. Men der må i så fald træffes enhver

rimelig foranstaltning for at afbøde den skadelige virkning på

vandområdets tilstand.”

4. Direktivets artikel 2 definerer følgende ord:

“[…]

10) “Overfladevandområde”: en afgrænset og betydelig mængde

overfladevand, såsom en sø, et reservoir, et mindre eller større

vandløb eller en kanal, en del af et mindre eller større vandløb eller

en kanal, et overgangsvand eller en kystvandsstrækning.

[…]

13) “Vandløbsopland”: landområde, hvorfra al overfladeafstrøm-

ning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt

søer ud til havet i én enkelt flodmunding eller ét enkelt delta.

14) “Delopland”: landområde, hvorfra al overfladeafstrømning

løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer

til et bestemt punkt i et vandløb (normalt en sø eller et vandløbs-

sammenløb).

15) “Vandområdedistrikt": et land- og havområde bestående af

et vandløbsopland eller flere tilstødende vandløbsoplande sammen

med det tilhørende grundvand og kystvand, som i artikel 3, stk. 1,

er fastlagt som hovedenhed for vandløbsoplandets forvaltning.

[…]

17) “Overfladevandstilstand”: det samlede udtryk for et overfla-

devandområdes tilstand bestemt ved enten vandområdets økologiske

tilstand eller dets kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

18) “God overfladevandstilstand”: den tilstand et overfladevand-

område har nået, når både dets økologiske tilstand og dets kemiske

tilstand i det mindste er “god”.

19) “Grundvandstilstand”: det samlede udtryk for en grundvands-

forekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative eller dens

kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

20) “God grundvandstilstand”: den tilstand en grundvandsfore-

komst har nået, når både dens kvantitative og dens kemiske tilstand

i det mindste er “god”.

21) “Økologisk tilstand”: et udtryk for kvaliteten af de med

overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion,

som klassificeret i henhold til bilag V.

22) “God økologisk tilstand”: tilstand for et overfladevandområde,

som klassificeret i henhold til bilag V.

[…]

24) “God kemisk tilstand for overfladevand”: den kemiske tilstand,

der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand i

artikel 4, stk. 1, litra a), dvs. den kemiske status, der er nået i et

overfladevandområde, hvori koncentrationerne af forurenende

stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt i bilag

side 2

Dom

1. Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. okto-

ber 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpoli-

tiske foranstaltninger (EFT L 327, s. 1), Rådets direktiv 85/337/EØF

af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projek-

ters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40), som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj

2003 (EUT L 156, s. 17, herefter “direktiv 85/337”), Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurde-

ring af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet

(EFT L 197, s. 30) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206,

s. 7).

2. Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med et annulla-

tionssøgsmål anlagt af Nomarchiaki Aftodioikisi Aitoloakarnanias

(departementet Aitoloakarnania Amtsforvaltning) samt af en række

andre juridiske personer mod Ypourgos Perivallontos, Chorotaxias

kai Dimosion ergon (ministeriet for miljø, fysisk planlægning og

offentlige arbejder) samt mod en række andre ministerier vedrøren-

de nogle retsakter vedrørende delvis omledning af vand fra det

øvre løb af floden Acheloos (Vestgrækenland) til floden Pineios i

Thessalien.

Retsforskrifter

EU-retten

Direktiv 2000/60

3. 19., 20., 25. og 32. betragtning til direktiv 2000/60 er affattet

som følger:

“(19) Dette direktiv tager sigte på at bevare og forbedre vandmil-

jøet i Fællesskabet. Dette formål vedrører hovedsagelig kvaliteten

af det pågældende vand. Vandmængden er et af de aspekter, der

må kontrolleres af hensyn til vandkvaliteten, og der bør derfor også

fastlægges foranstaltninger vedrørende mængden til støtte for målet

om at sikre en god kvalitet.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

IX og i medfør af artikel 16, stk. 7, eller anden relevant fællesskabs-

lovgivning, hvori der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabs-

plan.

25) “God kemisk tilstand for grundvand”: den kemiske tilstand i

en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser i tabel 2.3.2

i bilag V.

26) “Kvantitativ tilstand”: et udtryk for, i hvilken grad en grund-

vandsforekomst er berørt af direkte og indirekte indvinding.

[…]

28) “God kvantitativ tilstand”: den tilstand, der er defineret i tabel

2.1.2 i bilag V.

[…]”

5. Samme direktivs artikel 3, stk. 1 og 4, bestemmer:

“1. Medlemsstaterne afgrænser de enkelte vandløbsoplande inden

for deres nationale territorium og henlægger dem med henblik på

dette direktiv under særskilte vandområdedistrikter. Små vandløbs-

oplande kan kombineres med større vandløbsoplande eller føjes til

tilstødende små vandløbsoplande, så de tilsammen danner et særskilt

vandområdedistrikt, hvor dette findes hensigtsmæssigt. I det omfang

grundvand ikke fuldt ud følger et bestemt vandløbsopland, afgræn-

ses og henlægges sådant grundvand under det nærmeste eller mest

hensigtsmæssige vandområdedistrikt. Kystvande afgrænses og

henlægges under det eller de nærmeste eller mest hensigtsmæssige

vandområdedistrikter.

[…]

4. Medlemsstaterne sikrer, at kravene i dette direktiv til opfyldelse

af de miljømål, der er fastsat i henhold til artikel 4, og især alle

indsatsprogrammer samordnes for hele vandområdedistriktet. […]”

6. Artikel 4 i direktiv 2000/60 er affattet som følger:

“i. Ved iværksættelsen af de indsatsprogrammer, der er angivet i

vandområdeplanerne, gælder følgende:

overfladevand

medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstalt-

ninger med henblik på at forebygge forringelse af til-

standen for alle overfladevandområder, med forbehold

af anvendelse af stk. 6 og 7, jf. dog stk. 8

ii)

medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer

alle overfladevandområder med forbehold af anvendel-

se af nr. iii) for kunstige og stærkt modificerede vand-

områder, med henblik på at opnå god tilstand for

overfladevand i overensstemmelse med bestemmelser-

ne i bilag V senest 15 år efter datoen for dette direktivs

ikrafttræden, med forbehold af eventuelle fristforlæn-

gelser i hen- hold til stk. 4 og anvendelse af stk. 5, 6

og 7, jf. dog stk. 8

[…]

grundvand

medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstalt-

ninger med henblik på at forebygge eller begrænse

udledning af forurenende stoffer til grundvand og at

forebygge forringelse af tilstanden af alle grundvands-

forekomster med forbehold af anvendelse af stk. 6 og

7, jf. dog stk. 8, og med forbehold af anvendelse af

artikel 11, stk. 3, litra j)

ii)

medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer

alle grundvandsforekomster, sørger for balance mellem

indvinding og grundvandsdannelse med henblik på at

opnå god grundvandstilstand i overensstemmelse med

bestemmelserne i bilag V senest 15 år efter datoen for

dette direktivs ikrafttræden, med forbehold af eventu-

elle fristforlængelser i henhold til stk. 4 og anvendelsen

af stk. 5, 6 og 7, jf. dog stk. 8, og med forbehold af

anvendelse af artikel 11, stk. 3, litra j)

[…]

4. Fristerne i stk. 1 kan med henblik på en gradvis opfyldelse af

målene for forekomster af vand forlænges, under forudsætning af

at der ikke sker yderligere forringelse af det pågældende vandom-

rådes tilstand, og følgende betingelser alle er opfyldt:

Medlemsstaterne afgør, at alle de nødvendige forbedringer

i vandets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden for

den tidsplan, der er fastsat i nævnte stykke af mindst en af

følgende årsager:

Der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske

årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider

tidsplanen.

ii)

Der ville være uforholdsmæssigt store omkostninger

forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne in-

den for tidsplanen.

iii) De naturlige forhold muliggør ikke en rettidig forbed-

ring af vandforekomstens tilstand.

Forlængelse af fristen er sammen med begrundelsen herfor

udtrykkeligt fastsat og forklaret i den vandområdeplan, der

kræves i henhold til artikel 13.

Fristforlængelser begrænses til højst to yderligere ajourførin-

ger af vandområdeplanen, bortset fra de tilfælde, hvor de

naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan

opfyldes inden for denne periode.

Vandområdeplanen indeholder en oversigt over de foranstalt-

ninger, der kræves i henhold til artikel 11 og anses for nød-

vendige for gradvis at bringe vandet i overensstemmelse med

den krævede tilstand inden udløbet af den forlængede frist,

grundene til enhver væsentlig forsinkelse i gennemførelsen

af disse foranstaltninger og den forventede tidsplan for deres

gennemførelse. En gennemgang af gennemførelsen af disse

foranstaltninger og en oversigt over alle yderligere foranstalt-

ninger medtages i ajourføringerne af vandområdeplanen.

5. Medlemsstaterne kan for specifikke forekomster af vand tilstræ-

be mindre strenge miljømål end krævet i henhold til stk. 1, såfremt

disse er påvirket af menneskelig aktivitet, som fastslået i overens-

stemmelse med artikel 5, stk. 1, eller deres naturlige betingelser er

sådanne, at opfyldelse af disse mål er uopnåelig eller forbundet

med uforholdsmæssigt store omkostninger, og følgende betingelser

alle er opfyldt:

De miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes

af sådanne menneskelige aktiviteter, kan ikke opfyldes med

andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning

og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.

Medlemsstaterne sikrer

med hensyn til overfladevand, at der opnås den bedst

mulige økologiske og kemiske tilstand i betragtning

af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne

være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters

eller forureningens karakter

med hensyn til grundvandsforekomster, at grundvan-

dets gode tilstand ændres mindst muligt i betragtning

af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne

være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters

eller forureningens karakter.

Der sker ikke yderligere forværring af tilstanden for det be-

rørte vandområde.

Fastsættelsen af mindre strenge miljømål er sammen med

begrundelsen herfor udtrykkeligt nævnt i den vandområde-

side 3

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

plan, der kræves i henhold til artikel 13, og målene revideres

hvert sjette år.

6. Midlertidig forringelse af vandforekomsternes tilstand er ikke

i modstrid med kravene i dette direktiv, hvis forringelsen skyldes

omstændigheder af naturlig art eller force majeure, som er ekstra-

ordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset,

navnlig voldsomme oversvømmelser og langvarig tørke, eller

skyldes omstændigheder som følge af ulykker, der ikke med rime-

lighed kunne have været forudset, såfremt føl- gende betingelser

alle er opfyldt:

Der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at forebygge

yderligere forringelse af tilstanden og for ikke at hindre op-

fyldelse af målene i dette direktiv i andre forekomster af

vand, der ikke er berørt af disse omstændigheder.

Vandområdeplanen redegør for de betingelser, hvorunder

omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rime-

lighed kunne have været forudset, kan påberåbes, herunder

fastlæggelse af passende indikatorer.

De foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraor-

dinære omstændigheder, indgår i indsatsprogrammet og vil

ikke bringe genoprettelsen af vandforekomstens kvalitet i

fare, når omstændighederne ikke længere foreligger.

Virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære

eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, gen-

nemgås årligt, og under hensyn til de årsager, der er fastsat

i stk. 4, litra a), træffes alle praktisk gennemførlige foranstalt-

ninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere

den tilstand, vandforekomsten havde, inden virkningerne af

disse omstændigheder viste sig.

En oversigt over virkningerne af omstændighederne og af

de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes i henhold

til litra a) og d), medtages i den næste ajourføring af vandom-

rådeplanen.

7. Medlemsstaterne misligholder ikke dette direktiv, hvis:

manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økolo-

gisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk poten-

tiale, eller manglende forebyggelse af forringelse af et over-

fladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand

skyldes nye ændringer af overfladevandområdets fysiske

karakteristika eller forandringer i grundvandsforekomsternes

niveau, eller hvis

manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forrin-

gelse fra tilstanden “høj” til tilstanden “god” skyldes nye

bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter

og følgende betingelser alle er opfyldt:

Der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske

den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand.

Grundene til disse ændringer eller forandringer er specifikt

angivet og forklaret i den vandområdeplan, der kræves i

henhold til artikel 13, og målene revideres hvert sjette år.

Ændringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige

samfundsinteresser, og/eller nyttevirkningerne for miljøet

og samfundet ved opnåelse af målene i stk. 1 er mindre end

de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller for-

andringer for befolkningens sundhed, opretholdelsen af

menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling.

De nyttige mål, der tilsigtes ved de nye ændringer eller for-

andringer af vandområdet, kan ikke på grund af tekniske

vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger

opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt

bedre løsning.

8. En medlemsstat, som anvender stk. 3, 4, 5, 6 og 7, sørger for,

at anvendelsen ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse

af målene i dette direktiv i andre forekomster af vand inden for

samme vandområdedistrikt, og at den er forenelig med gennemfø-

relsen af anden fællesskabslovgivning på miljøområdet.

9. Der skal tages skridt til at sikre, at anvendelsen af de nye be-

stemmelser, herunder anvendelsen af stk. 3, 4, 5, 6 og 7, garanterer

mindst det samme beskyttelsesniveau som den eksisterende fælles-

skabslovgivning.”

7. Artikel 5, stk. 1, i direktiv 2000/60 bestemmer:

“Hver medlemsstat sikrer, at der for hvert vandområdedistrikt eller

for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden

for dens område, foretages:

en analyse af dets karakteristika

en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på

overfladevandets og grundvandets tilstand samt

en økonomisk analyse af vandanvendelsen

i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag II og

III, og at disse analyser og vurderinger afsluttes senest fire år efter

datoen for dette direktivs ikrafttræden.”

8. Direktivets artikel 6, stk. 1, bestemmer:

“Medlemsstaterne sørger for, at der oprettes et eller flere registre

over alle områder inden for hvert vandområdedistrikt, der er udpeget

som områder, der af hensyn til beskyttelsen af deres overfladevand

og grundvand eller bevaringen af levesteder og dyre- og plantearter,

der er direkte afhængige af vand, kræver særlig beskyttelse i hen-

hold til konkrete fællesskabsretsakter. De sørger for, at registret

eller registrene er færdige senest fire år efter datoen for dette direk-

tivs ikrafttræden.”

9. Samme direktivs artikel 9, stk. 1, første afsnit, bestemmer:

“Medlemsstaterne tager hensyn til princippet om, at alle omkost-

ninger i forbindelse med forsyningspligtydelser, herunder miljø-

mæssige og ressourcerelaterede omkostninger, skal dækkes, under

hensyn til den økonomiske analyse, der foretages i henhold til bilag

III, og navnlig i overensstemmelse med princippet om, at forurene-

ren betaler.”

10. Artikel 11, stk. 7, i direktiv 2000/60 er affattet som følger:

“Indsatsprogrammerne opstilles senest ni år efter datoen for dette

direktivs ikrafttræden, og alle foranstaltningerne skal være opera-

tionelle senest 12 år efter denne dato.”

11. Direktivets artikel 13 bestemmer:

“1. Medlemsstaterne sørger for, at der udarbejdes en vandområde-

plan for hvert vandområdedistrikt, der som helhed ligger inden for

deres område.

[…]

4. Vandområdeplanen skal omfatte de oplysninger, der er nævnt

i bilag VII.

5. Vandområdeplaner kan suppleres ved udarbejdelse af mere

detaljerede programmer og områdeplaner for et delopland, en sektor,

et problem eller en type vand for at behandle særlige aspekter af

vandforvaltningen. Gennemførelsen af disse foranstaltninger fritager

ikke medlemsstaterne for nogen af deres forpligtelser i henhold til

den øvrige del af direktivet.

6. Vandområdeplanerne offentliggøres senest ni år efter datoen

for dette direktivs ikrafttræden.

7. Vandområdeplanerne revideres og ajourføres senest 15 år efter

datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år.”

12. Direktivets artikel 14 har følgende ordlyd:

“1. Medlemsstaterne tilskynder til, at alle interesserede parter

inddrages aktivt i gennemførelsen af dette direktiv, navnlig i udar-

bejdelse, revision og ajourføring af vandområdeplanerne. Medlem-

sstaterne sørger for for hvert vandområdedistrikt at offentliggøre

side 4

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

og gøre det muligt for offentligheden, herunder brugere, at fremsæt-

te bemærkninger til:

en tidsplan og et arbejdsprogram for udarbejdelse af planen,

herunder en redegørelse for høringsprocessen, mindst tre år

inden begyndelsen af den periode, planen vedrører

en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltnings-

mæssige problemstillinger, der har vist sig at berøre vand-

løbsoplandet, mindst to år inden begyndelsen af den periode,

planen vedrører

udkast til vandområdeplanen mindst et år inden begyndelsen

af den periode, planen vedrører.

Såfremt der anmodes herom, skal der gives adgang til de bag-

grundsdokumenter og oplysninger, der er anvendt ved udarbejdelsen

af vandområdeplanen.

2. Medlemsstaterne giver en frist på mindst seks måneder til

fremsættelse af skriftlige kommentarer til disse dokumenter for at

muliggøre aktiv deltagelse og høring.

3. Stk. 1 og 2 gælder også for ajourførte vandområdeplaner.”

13. Direktivets artikel 15 bestemmer:

“1. Medlemsstaterne sender senest tre måneder efter offentliggø-

relsen kopier af vandområdeplanerne og alle efterfølgende ajourfø-

ringer til Kommissionen og til de berørte medlemsstater efter føl-

gende regler:

for vandområdedistrikter, der udelukkende ligger inden for

en medlemsstats område, alle vandområdeplaner, der dækker

dette nationale område og er offentliggjort i henhold til artikel

for internationale vandområdedistrikter mindst den del af

vandområdeplanerne, der dækker medlemsstatens område.

2. Medlemsstaterne forelægger sammenfattende rapporter om:

de i henhold til artikel 5 krævede analyser og

de i henhold til artikel 8 opstillede overvågningsprogrammer,

der er iværksat med henblik på den første vandområdeplan, senest

tre måneder efter deres færdiggørelse.

3. Medlemsstaterne forelægger senest tre år efter offentliggørelsen

af hver vandområdeplan eller ajourføring i henhold til artikel 13

en statusrapport om de frem- skridt, der er gjort med gennemførel-

sen af det planlagte indsatsprogram.”

14. I medfør af artikel 24, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2000/60

skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative

bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den

22. december 2003 og straks underrette Kommissionen herom.

En eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til na-

tional lovgivning eller praksis disses foreninger, organisationer eller

grupper.

Den berørte offentlighed:

Den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af

eller har en interesse i de beslutningsprocedurer på miljøområdet,

der nævnt i artikel 2, stk. 2; med henblik på denne definition anses

ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbe-

skyttelse, og som opfylder alle krav efter national lovgivning, for

at have en interesse.

[…]

5. Dette direktiv finder ikke anvendelse på projekter, der vedtages

i enkeltheder ved en særlig national lov, idet de mål, der forfølges

ved dette direktiv, herunder at stille oplysninger til rådighed, nås

gennem lovgivningsprocessen.”

16. Direktivets artikel 2, stk. 1, bestemmer:

“Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med

henblik på, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner

eller placering, kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives

en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse.

[…]”

17. Samme direktivs artikel 5, stk. 3, bestemmer:

“De oplysninger, som bygherren skal give i henhold til stk. 1, skal

mindst omfatte

en beskrivelse af projektet med oplysninger om placering,

art og dimensioner

en beskrivelse af påtænkte foranstaltninger med henblik på

at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere væsentlige

skadelige virkninger

de data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere de

væsentlige virkninger, projektet vil kunne få for miljøet

en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren

har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til

valget under hensyn til indvirkningen på miljøet

et ikke-teknisk resumé af de i de foregående led omhandlede

oplysninger.”

18. Artikel 6 i direktiv 85/337 bestemmer:

“1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til,

at myndigheder, som på grund af deres særlige ansvar på miljøom-

rådet kan blive berørt af projektet, får mulighed for at afgive udta-

lelse om de oplysninger, som bygherren har fremlagt, og om ansøg-

ningen om tilladelse. Medlemsstaterne udpeger i dette øjemed de

myndigheder, der skal høres, enten generelt eller i hvert enkelt til-

fælde. Disse myndigheder underrettes om de oplysninger, der er

indhentet i henhold til artikel 5. De nærmere regler for denne høring

fastsættes af medlemsstaterne.

2. Offentligheden informeres ved offentligt opslag eller andre

egnede midler såsom elektroniske medier, hvor det er muligt, om

følgende tidligt i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er

nævnt i artikel 2, stk. 2, og senest, så snart oplysningerne med ri-

melighed kan gives:

ansøgningen om tilladelse

det forhold, at projektet er omfattet af en procedure med

miljøkonsekvensvurdering, og eventuelt at artikel 7 gælder

de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at træffe

afgørelsen, hvorfra der kan indhentes relevante oplysninger,

hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes samt nærmere

oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger

eller spørgsmål

karakteren af eventuelle afgørelser eller udkastet til afgørel-

sen, hvis et sådant foreligger

Direktiv 85/337

15. Artikel 1 i direktiv 85/337 er affattet som følger:

“1. Dette direktiv vedrører vurderingen af indvirkningen på miljøet

af offentlige og private projekter, der er af en sådan beskaffenhed,

at de vil kunne påvirke miljøet væsentligt.

2. I dette direktiv forstås ved:

Projekt:

gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer

eller arbejder

andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder

sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i under-

grunden

Bygherre:

Enten den person, der ansøger om godkendelse af et privat projekt,

eller den offentlige myndighed, som tager initiativ til et projekt.

Tilladelse:

Afgørelse fra den eller de kompetente myndighed(er), som giver

bygherren ret til at gennemføre projektet.

Offentligheden:

side 5

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

hvorvidt de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel

5, er til rådighed

hvornår, hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til

rådighed

hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlig

deltagelse, jf. stk. 5.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed får adgang

til følgende inden for rimelige tidsfrister:

alle oplysninger, der er indhentet i henhold til artike l5

i overensstemmelse med national lovgivning de vigtigste

rapporter og anbefalinger, der er indgivet til den eller de

kompetente myndigheder på det tidspunkt, hvor den berørte

offentlighed informeres i henhold til stk. 2

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til

miljøoplysninger (EUT L 41, s. 26) andre end de i stk. 2

omhandlede oplysninger, som har relevans for afgørelsen i

overensstemmelse med artikel 8, og som først er til rådighed,

efter at den berørte offentlighed er blevet informeret i henhold

til stk. 2 i nærværende artikel.

[…]”

19. Direktivets artikel 8 bestemmer:

“Der skal tages hensyn til de i henhold til artikel 5, 6 og 7 foretag-

ne høringer og indhentede oplysninger i forbindelse med tilladel-

sesproceduren.”

20. Samme direktivs artikel 9, stk. 1, er affattet som følger:

“i. Når der er truffet beslutning om at give eller afslå tilladelse,

informerer den (de) kompetente myndighed(er) offentligheden

herom i overensstemmelse med de relevante procedurer og stiller

følgende information til rådighed for offentligheden:

indholdet af beslutningen og de betingelser, der eventuelt er

knyttet til beslutningen

efter at have undersøgt de betænkeligheder og synspunkter,

som den berørte offentlighed har givet udtryk for, de vigtigste

begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for beslut-

ningen, herunder information om proceduren for offentlig

deltagelse

om fornødent en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger

til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste

skadelige virkninger.”

for hvilke det på grund af den sandsynlige indvirkning på

lokaliteter er besluttet, at der kræves en vurdering i medfør

af artikel 6 eller 7 i direktiv 92/43/EØF.”

Direktiv 92/43

23. Det anføres i tredje betragtning til direktiv 92/43, at “da hoved-

formålet med dette direktiv er at fremme opretholdelsen af den bi-

ologiske diversitet under hensyntagen til økonomiske, sociale,

kulturelle og regionale behov, bidrager det til en bæredygtig udvik-

ling; for at opretholde denne biologiske diversitet er det i visse til-

fælde nødvendigt at opretholde eller endog at fremme udfoldelsen

af menneskelige aktiviteter”.

24. Direktivets artikel 2, stk. 3, bestemmer:

“De foranstaltninger, der træffes efter dette direktiv, tager hensyn

til de økonomiske, sociale og kulturelle behov og til regionale og

lokale særpræg.”

25. Samme direktivs artikel 3, stk. 1, har følgende ordlyd:

“Der oprettes et sammenhængende europæisk økologisk net af

særlige bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000. Dette

net, der består af lokaliteter, der omfatter de naturtyper, der er nævnt

i bilag I, og levesteder for de arter, der er nævnt i bilag II, skal

sikre opretholdelse eller i givet fald genopretning af en gunstig

bevaringsstatus for de pågældende naturtyper og levestederne for

de pågældende arter i deres naturlige udbredelsesområde.

Natura 2000-nettet omfatter ligeledes de særligt beskyttede områ-

der [(herefter “SBO'er")], som medlemsstaterne har udlagt i medfør

af [Rådets] direktiv 79/409/EØF [af 2. april 1979 om beskyttelse

af vilde fugle (EFT L 103, s. 1)].”

26. Artikel 4 i direktiv 92/43 bestemmer:

“1. På grundlag af kriterierne i bilag III (etape 1) og de relevante

videnskabelige oplysninger foreslår hver medlemsstat en liste over

lokaliteter, og det oplyses, hvilke naturtyper efter bilag I og hvilke

naturligt hjemmehørende arter efter bilag II der findes på disse lo-

kaliteter.

[…]

Listen sendes til Kommissionen inden tre år efter direktivets

meddelelse sammen med oplysninger om hver lokalitet. Disse op-

lysninger skal omfatte et kort over lokaliteten, dens navn, beliggen-

hed og udstrækning samt data fremkommet ved anvendelse af de

særlige kriterier i bilag III (etape 1) og indgives på en formular

udarbejdet af Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 21.

2. På grundlag af kriterierne i bilag III (etape 2) og for hvert af

de fem biogeografiske områder, der er nævnt i artikel 1, litra c),

nr. iii), og for hele det område, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, op-

stiller Kommissionen i forståelse med hver af medlemsstaterne og

på grundlag af medlemsstaternes lister et udkast til en liste over

lokaliteter af fællesskabsbetydning, hvoraf det fremgår, på hvilke

lokaliteter der findes en eller flere prioriterede naturtyper, eller

hvor der lever en eller flere prioriterede arter.

[…]

Den liste over lokaliteter, der er udvalgt som lokaliteter af fælles-

skabsbetydning, og som viser lokaliteter med en eller flere priorite-

rede naturtyper eller en eller flere prioriterede arter, vedtages af

Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 21.

3. Den i stk. 2 nævnte liste opstilles inden seks år efter direktivets

meddelelse.

4. Når en lokalitet af fællesskabsbetydning er udvalgt efter frem-

gangsmåden i stk. 2, udpeger den pågældende medlemsstat denne

lokalitet som særligt bevaringsområde hurtigst muligt og inden for

højst seks år, idet prioriteringen fastsættes i lyset af lokaliteternes

betydning for opretholdelse eller genopretning af en gunstig beva-

ringsstatus for en naturtype i bilag I eller en art i bilag II og for

Direktiv 2001/42

21. Artikel 2 i direktiv 2001/42 fastsætter:

“I dette direktiv forstås ved:

a) “planer og programmer”: planer og programmer, herunder så-

danne der medfinansieres af Det Europæiske Fællesskab, samt

ændringer deri:

som udarbejdes og/eller vedtages af en national, regional eller

lokal myndighed, eller som udarbejdes af en myndighed med

henblik på vedtagelse af parlament eller regering via en lov-

givningsprocedure, og

som kræves ifølge love og administrative bestemmelser

[…]”

22. Direktivets artikel 3, stk. 2, bestemmer:

“Med forbehold af stk. 3 gennemføres der en miljøvurdering for

alle planer og programmer:

som udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi,

industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, tele-

kommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanven-

delse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstil-

ladelser til de projekter, der er omhandlet i bilag I og II til

direktiv 85/337/EØF, eller

side 6

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

sammenhængen i Natura 2000 og i lyset af den fare for forringelse

eller ødelæggelse, som lokaliteterne er udsat for.

5. Så snart en lokalitet er opført på listen i stk. 2, tredje afsnit, er

den omfattet af artikel 6, stk. 2, 3 og 4.”

27. Direktivets artikel 6, stk. 2-4, bestemmer:

“2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at

undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de

særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke

områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige

konsekvenser for dette direktivs målsætninger.

3. Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med

eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv

eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en

sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger

på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på

lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente natio-

nale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt,

når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet,

og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden.

4. Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lo-

kaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende

nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af

social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ

løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsfor-

anstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura

2000 beskyttes. Medlemsstaten underretter Kommissionen om,

hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype

og/eller en prioriteret art, kan der alene henvises til hensynet til

menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige

gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissio-

nen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsin-

teresser.”

28. Samme direktivs artikel 7 er affattet som følger:

“Forpligtelserne i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i nærværende direktiv

træder i stedet for forpligtelserne i artikel 4, stk. 4, første punktum,

i direktiv 79/409/EØF, for så vidt angår de områder, der er udlagt

som særligt beskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller tilsvarende aner-

kendt efter artikel 4, stk. 2, deri, fra datoen for nærværende direktivs

iværksættelse eller fra den dato, hvor en medlemsstat har udlagt

eller anerkendt områderne efter direktiv 79/409/EØF, hvis denne

dato er senere.”

vådområderne, og især vådområder af international betydning, be-

skyttes.”

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

30. Tvisten i hovedsagen vedrører et projekt om delvis omledning

af det øvre løb af floden Acheloos til Thessalien (herefter “det i

hovedsagen omhandlede projekt”). Dette projekt, som ikke alene

tilsigter at opfylde behovet for kunstvanding og el-produktion i

regionen Thessalien, men ligeledes for vandforsyning i samtlige

byområder i regionen, har været genstand for en langvarig strid.

Der er blevet anlagt adskillige sager af miljøorganisationer, inter-

nationale ikke-statslige organisationer samt af de berørte regionale

myndigheder med påstand om annullation af de ministerielle be-

kendtgørelser, hvorved de forskellige successive udgaver af projek-

tet blev vedtaget.

31. Der var oprindeligt blevet godkendt nogle miljømæssige be-

tingelser for nogle særskilte tekniske projekter, som indgik i den

samlede plan for omledning af Acheloos-floden til Thessalien ved

to afgørelser af 9. oktober 1991 og 21. april 1992, som blev truffet

af de kompetente ministre, og som vedrørte en tunnel på 18,5 km,

der ledte floden Acheloos til Thessalien, samt nogle dæmninger

og vandreservoirer sammen med de med dette projekt forbundne

arbejder.

32. Disse to ministerielle bekendtgørelser blev annulleret henholds-

vis ved dom nr. 2759/1994 og dom nr. 2760/1994, der blev afsagt

af Symvoulio tis Epikrateias (den øverste forvaltningsret) med den

begrundelse, at de ikke var støttet på en fuldstændig undersøgelse

af det i hovedsagen omhandlede projekts miljøindvirkning. Denne

ret fandt, at omledningen af en del af floden Acheloos til Thessali-

ens slette udgjorde et komplekst teknisk projekt af stort omfang,

og hvis samlede indvirkning på miljøet i de berørte områder ikke

begrænsede sig til summen af rent lokale virkninger af hvert enkelt

arbejde isoleret set. Det var følgelig ikke tilstrækkeligt til måling

og bedømmelse af dette projekts virkninger at fremhæve indvirk-

ningen på miljøet af hvert enkelt arbejde isoleret set, men det var

tværtimod nødvendigt at foretage en samlet undersøgelse, hvori de

forskellige særskilte virkninger samt den efterfølgende miljømæs-

sige indvirkning i henhold til en passende videnskabelig metode

vurderes og bedømmes samlet.

33. Efter disse domme blev der foretaget en supplerende undersø-

gelse af samtlige de arbejder, der skulle gennemføres inden for

rammerne af det i hovedsagen omhandlede projekt. De kompetente

ministre vedtog således ved deres fællesministerielle bekendtgørelse

de miljømæssige betingelser for den delvise omledning af det øvre

løb af floden Acheloos til Thessalien samt gennemførelsen og ar-

bejdet med de arbejder, der var forbundet med projektet, herunder

bl.a. hydroelektriske værker. Endvidere blev den samlede mængde

vand, der kunne omledes, ved en anden ministeriel bekendtgørelse

sat ned fra 1 100 mio. til 600 mio. m om året.

34. Disse afgørelser var genstand for et nyt annullationssøgsmål,

som blev taget til følge ved dom nr. 3478/2000 afsagt af Symvoulio

tis Epikrateias. Denne ret fandt, at det, henset til konklusionerne

og bedømmelserne i vurderingen af indvirkningen på miljøet (her-

efter “VVM-undersøgelsen”), fremgik, at denne undersøgelse inde-

holdt en grundig og dokumenteret vurdering af disse arbejders på-

virkning i forhold til de behov, som disse sidstnævnte skulle opfyl-

de, og navnlig i forhold til opretholdelse og styrkelse af produkti-

viteten på Thessaliens slette. Denne ret fandt imidlertid ligeledes,

at den pågældende undersøgelse ikke indeholdt en alternativ løs-

ning, der gjorde det muligt at undgå ødelæggelse af størstedelen af

de betydende monumenter i den pågældende region. De pågældende

afgørelser blev derfor annulleret i deres helhed.

side 7

Direktiv 79/409

29. Artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409 bestem- mer:

“1. For arter, som er anført i bilag 1, træffes der særlige beskyttel-

sesforanstaltninger med hensyn til deres levesteder for at sikre, at

de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde.

[…]

Medlemsstaterne udlægger som særligt beskyttede områder

navnlig sådanne områder, som med hensyn til antal og udstrækning

er bedst egnede til beskyttelse af disse arter, idet der tages hensyn

til behovet for at beskytte arterne i det geografiske sø- og landom-

råde, hvor dette direktiv finder anvendelse.

2. Under hensyn til beskyttelsesbehovene i det geografiske sø- og

landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse, træffer medlem-

sstaterne tilsvarende foranstaltninger med hensyn til regelmæssigt

tilbagevendende trækfuglearter, som ikke er anført i bilag I, for så

vidt angår de pågældende arters yngle-, fjerskifte- og overvintrings-

områder samt rasteområderne inden for deres trækruter. Med hen-

blik herpå er medlemsstaterne i særlig grad opmærksomme på, at

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

35. Efter Symvoulio tis Epikrateias' afsigelse af denne dom beslut-

tede ministeriet for miljø og offentlige arbejder at gennemføre en

“supplerende rapport om de miljømæssige konsekvenser af omled-

ningen af floden Acheloos til Thessalien”. Det fremgår af denne

rapport, der blev udfærdiget i 2002, at formålet med rapporten

navnlig var at afdække alternative fuldstændige projekter til denne

omledning, at fremlægge de nye miljømæssige oplysninger, der i

mellemtiden var fremkommet vedrørende de områder, der var på-

virket af arbejderne, samt at præcisere de miljømæssige konsekven-

ser og afhjælpningsforanstaltninger under hensyntagen til de særlige

tekniske undersøgelser, som blev foretaget for de pågældende om-

råder efter færdiggørelsen af den i 1995 foretagne undersøgelse af

indvirkningen på miljøet. Den pågældende supplerende undersøgel-

se blev vedtaget ved kulturministerens afgørelse af 13. marts 2003.

36. Efterfølgende vedtog de kompetente ministre deres fælles

bekendtgørelse af 19. marts 2003, hvorved de miljømæssige betin-

gelser, der skulle gælde for opførelse og drift af de anlæg, der del-

vist omleder det øvre løb af floden Acheloos til Thessalien.

37. Disse afgørelser blev annulleret ved Symvoulio tis Epikrateias'

dom nr. 1688/2005. I denne dom blev det fastslået, at gennemførel-

sen af arbejder, der udnytter vandressourcer, henset til de på det

tidspunkt gældende bestemmelser i lov nr. 1739/1987 (FEK A'

201/20.11.1987) og i lyset af såvel direktiv 2000/60 som princippet

om hensigtsmæssig vandforvaltning, alene kan tillades, såfremt

disse arbejder indgår i et program for en bæredygtig udvikling af

de pågældende ressourcer. Arbejderne vedrørende det i hovedsagen

omhandlede projekt blev imidlertid aldrig integreret i et sådant

program, der i øvrigt aldrig blev iværksat. Som følge af den pågæl-

dende annullationsdom annullerede Symvoulio tis Epikrateias ved

sin dom nr. 1186/2006 ligeledes en afgørelse af 18. marts 2005,

hvorved miljøministeren godkendte tilkendelsen af kontrakten

vedrørende “færdiggørelse af Sykia-dæmningen”.

38. Den 2. august 2006 blev lov nr. 3481/2006 (FEK A'

162/2.8.2006) vedtaget, hvis artikel 9 og 13, som godkendte det i

hovedsagen omhandlede projekt, i form af en ændring blev forelagt

det græske parlament den 6. juli 2006. Lovens artikel 9 bestemte,

at det indtil godkendelsen af det nationale program for forvaltning

og beskyttelse af landets vandressourcer samt af de regionale for-

valtningsplaner var muligt at godkende forvaltningsplaner for

særlige vandløbsoplande samt muligt at overføre vand til andre

vandløbsoplande, idet projekter vedrørende sådanne planer skulle

vedtages ved lov, når der var tale om omfattende projekter eller

projekter af national betydning. Ved lovens artikel 13 blev arbej-

derne forbundet med det pågældende projekt karakteriseret som

omfattende projekter af national betydning, og vandområdeplanen

for floderne Acheloos og Pineios blev godkendt i lighed med de

miljømæssige betingelser, der gjaldt for opførelse og drift af de

anlæg, der var forbundet med projektet.

39. Artikel 13, stk. 4, i lov nr. 3481/2006 bestemte, at offentlige

arbejder samt arbejder under selskabet Dimosia Epichirisi Ilektris-

mou (DEI), som er blevet udliciteret og opført eller er under opfø-

relse og vedrører omledning af det øvre løb af Acheloos-floden til

Thessalien, og værker til produktion af elektricitet kan tages i drift,

eller opførelsen af dem kan fuldføres, i overensstemmelse med en

godkendt forvaltningsplan og på de miljømæssige betingelser, der

er godkendt i henhold til samme artikels stk. 3. På grundlag af

denne bestemmelse blev det selskab, der var blevet tildelt kontrak-

ten, anmodet om at fortsætte de arbejder, som selskabet havde

suspenderet efter afsigelsen af dommen om annullation af tildelin-

gen af kontrakten.

40. Sagsøgerne i hovedsagen har nedlagt påstand om annullation

i sin helhed af det i hovedsagen omhandlede projekt. Sagerne er

rettet mod såvel artikel 13 i lov nr. 3481/2006 som mod de dertil

knyttede forvaltningsakter. Symvoulio tis Epikrateias har anført,

at såvel retsakterne om godkendelse af de miljømæssige betingelser

som de retsakter i henhold til hvilke de arbejder, der var forbundet

med projektet, skulle gennemføres, allerede var blevet annulleret

ved denne rets domme inden ikrafttrædelsen af lov nr. 3481/2006.

Ifølge den forelæggende ret foreligger der således forsøg på en

fornyet vedtagelse af disse gennem den ovennævnte forvaltnings-

plan, hvilken plan blev vedtaget på grundlag af denne lovs artikel

9. Hovedspørgsmålet, der rejses med tvisten i hovedsagen, er

spørgsmålet om foreneligheden af bestemmelserne i den pågælden-

de lovs artikel 9 og 13 med EU-retten.

41. I den forbindelse har Symvoulio tis Epikrateias besluttet at

udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle

spørgsmål:

“1) Fastsætter bestemmelsen i artikel 13, stk. 6, i direktiv

2000/60/EF […] blot en sidste frist (22.12.2009) for udarbejdelse

af forvaltningsplaner for vandressourcer, eller fastlægges der med

den ovennævnte dato en særlig frist for gennemførelse af de rele-

vante bestemmelser i artikel 3, 4, 5, 6, 9, 13 og 15 i dette direktiv?

2) Såfremt Domstolen finder, at der med den ovennævnte bestem-

melse i direktivet blot fastsættes en sidste frist for udarbejdelse af

forvaltningsplaner for vandressourcer, skal yderligere følgende

spørgsmål forelægges:

Er nationale bestemmelser, med hvilke det tillades at omlede vand

fra et konkret vandløbsopland til et andet vandløbsopland, uden at

der endnu er udarbejdet vandområdeplaner, inden for hvilke de

vandløbsoplande befinder sig, hvorfra og hvortil omledningen af

vandet skal foregå, i overensstemmelse med bestemmelserne i arti-

kel 2, 3, 4, 5, 6, 9, 13 og 15 i direktiv 2000/60/EF i betragtning af,

at hovedenheden for forvaltningen af vandløbsoplandet i henhold

til artikel 2, stk. 15, i dette direktiv, er det vandområdedistrikt, som

det tilhører?

3) I tilfælde af, at det foregående spørgsmål besvares be- kræften-

de, skal følgende spørgsmål forelægges:

Er det tilladt i henhold til artikel 2, 3, 4, 5, 6, 9, 13 og 15 i direktiv

2000/60/EF at overføre vand fra et vandområdedistrikt til et na-

bovandområdedistrikt? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræf-

tende, må formålet med overførslen da udelukkende være at dække

behovet for drikkevandsforsyning, eller kan det også være at forsyne

kunstvanding og energiproduktion? Kræves der i henhold til de

ovennævnte bestemmelser i direktivet under alle omstændigheder,

at forvaltningen giver en begrundet vurdering, byggende på den

nødvendige videnskabelige undersøgelse af, at det modtagende

vandområdedistrikt ikke kan dække de behov, det har for drikke-

vandsforsyning, kunstvanding osv. gennem sine egne vandressour-

cer?

4) Såfremt Domstolen med hensyn til spørgsmål i finder, at der

med bestemmelsen i artikel 13, stk. 6, i direktiv 2000/60/EF ikke

blot fastsættes en sidste frist (22.12.2009) for udarbejdelse af for-

valtningsplaner for vandressourcer, men at der med den ovennævnte

dato fastlægges en særlig frist for gennemførelse af de relevante

bestemmelser i artikel 3, 4, 5, 6, 9, 13 og 15 i dette direktiv, skal

desuden følgende spørgsmål forelægges:

Medfører nationale bestemmelser, som er fastsat inden for den

ovennævnte særlige gennemførelsesfrist, og som tillader overførsel

af vand fra et konkret vandløbsopland til et andet vandløbsopland,

så længe der ikke er udarbejdet planer for de vandområdedistrikter,

inden for hvilke de vandløbsoplande ligger, hvorfra og hvortil

vandoverførslen skal foregå, at den effektive virkning af det pågæl-

dende direktiv direkte bringes i fare, eller skal der, for at der kan

tages stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den effektive virkning

af direktivet bringes i fare, tages hensyn til kriterier såsom omfanget

af de planlagte indgreb og formålene med vandoverførslen?

side 8

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

5) Er en lovgivning, som vedtages af det nationale parla- ment,

og hvormed forvaltningsplaner for vandløbsoplande godkendes,

uden at der af relevante nationale bestemmelser foreskrives nogen

høring af offentligheden under proceduren i det nationale parlament,

og uden at det fremgår af indholdet i sagens akter, at den af [direktiv

2000/60] foreskrevne høringsprocedure foretaget af forvaltningen

er overholdt, i overensstemmelse med bestemmelserne i [det pågæl-

dende direktivs] artikel 13, 14 og 15 […], som vedrører procedu-

rerne med oplysning, høring og deltagelse af offentligheden?

6) Opfylder en rapport om de miljømæssige konsekvenser af op-

førelsen af dæmninger og overførsel af vand, som blev forelagt det

nationale parlament til godkendelse, efter at den retsakt, hvormed

rapporten allerede var godkendt, og for hvilken offentliggørelses-

proceduren var overholdt, var blevet annulleret ved dom, kravene

i artikel 1, 2, 5, 6, 8 og 9 [i direktiv 85/337/EØF] vedrørende oplys-

ning og deltagelse af offentligheden […], uden at denne procedure

på ny overholdes?

7) Henhører et projekt om omledning af en flod under anvendel-

sesområdet for [direktiv 2001/42/EF], når det:

vedrører opførelse af dæmninger og overførsel af vand fra

et vandområdedistrikt til et andet [fra Det vestlige kontinen-

tale Grækenland og Epirus til Thessalien]

henhører under anvendelsesområdet for [direktiv 2000/60/EF]

vedrører projekter under [direktiv 85/337/EØF]

kan påvirke miljøet i områder, der falder ind under [direktiv

92/43/EØF]?

8) I tilfælde af, at det foregående spørgsmål besvares be- kræften-

de, skal desuden følgende spørgsmål forelægges:

Kan retsakter, som vedrører det omhandlede projekt, og som er

blevet annulleret ved domme med tilbagevirkende kraft, i henhold

til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2001/42/EF anses for typiske forbe-

redende akter, der er udstedt før den 21. juli 2004, således at der

ikke består nogen forpligtelse til at udarbejde en strategisk miljø-

vurdering?

9) I tilfælde af, at det foregående spørgsmål besvares benægtende,

skal følgende spørgsmål forelægges:

Er de rapporter, der er udarbejdet på grundlag af direktiv

2000/60/EF og direktiv 85/337/EØF, såfremt projektet både falder

ind under anvendelsesområdet for direktiv 2001/42/EF og for di-

rektiv 2000/60/EF og direktiv 85/337/EØF, som begge ligeledes

kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af projektet,

i henhold til artikel 11, stk. 2, i direktiv 2001/42/EF tilstrækkelige

til, at kravene i dette direktiv er overholdt, eller skal der udarbejdes

en selvstændig strategisk miljøvurdering?

10) Var de områder, der indgik i de nationale lister over lokaliteter

af fællesskabsbetydning og endte med at blive optaget i fællesskabs-

listen over lokaliteter af

fællesskabsbetydning, i henhold til artikel 3, 4 og 6 i [direktiv

92/43/EØF], omfattet af beskyttelsen i direktiv 92/43/EØF før of-

fentliggørelsen af Kommissionens beslutning 2006/613/EF af 19.

juli 2006, hvormed listen over beskyttede lokaliteter af fællesskabs-

betydning i det mediterrane biogeografiske område [i henhold til

direktiv 92/43] blev vedtaget [(EFT L 259, s. 1)]?

11) Kan de kompetente nationale myndigheder i henhold til artikel

3, 4 og 6 i direktiv 92/43/EØF give tilladelse til gennemførelse af

et vandomledningsprojekt, som ikke er direkte forbundet med eller

nødvendigt for bevarelsen af et område, der er placeret i et særligt

beskyttelsesområde, når der i samtlige undersøgelser, der indgår i

dette projekts akter, konstateres en total mangel på oplysninger eller

et fravær af troværdige og opdaterede fakta vedrørende fuglelivet

i dette område?

12) Kan begrundelser, der hovedsagelig vedrører kunstvanding

og i anden række drikkevandsforsyning, for iværksættelse af et

vandomledningsprojekt i henhold til artikel 3, 4 og 6 i direktiv

92/43/EØF udgøre de væsentlige samfundsinteresser, som direktivet

kræver, for at gennemførelsen af det pågældende projekt kan tilla-

des, uanset den negative virkning, det har på de områder, der er

beskyttet af dette direktiv?

13) I tilfælde af, at det foregående spørgsmål besvares benægtende,

skal følgende spørgsmål forelægges:

Skal der i henhold til artikel 3, 4 og 6 i direktiv 92/43/EØF med

henblik på fastsættelsen af kravene til de kompenserende foranstalt-

ninger, der er nødvendige for at sikre beskyttelsen af den globale

sammenhæng af et Natura 2000-område, som skades af et vandom-

ledningsprojekt, tages hensyn til kriterier såsom omfanget af om-

ledningen og størrelsen af de arbejder, som projektet medfører?

14) Kan de kompetente nationale myndigheder i henhold til artikel

3, 4 og 6 i direktiv 92/43/EØF, når de fortolkes i lyset af princippet

om bæredygtig udvikling, således som det er knæsat i artikel 6 EF,

give tilladelse til inden for et Natura 2000-område at gennemføre

et vandomledningsprojekt, som ikke er direkte forbundet med eller

nødvendigt for bevarelsen af sammenhængen i dette område, når

det fremgår af [VVM-undersøgelsen] af det pågældende projekt,

at det resulterer i, at et naturligt flod-økosystem forvandles til et

menneskeskabt flod-og-sø-økosystem?”

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første spørgsmål

42. Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere

bestemt oplyst, om artikel 13, stk. 6, i direktiv 2000/60 udelukkende

fastsætter en frist for udarbejdelse af vandområdeplaner, eller om

den ligeledes indfører en særlig frist for gennemførelse af visse

bestemmelser i direktivets artikel 3-6, 9, 13 og 15.

43. I henhold til artikel 24, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2000/60

skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative

bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den

22. december 2003.

44. Den omstændighed, at artikel 13, stk. 6, i direktiv 2000/60

præciserer, at vandområdeplanerne skal offentliggøres senest ni år

efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, dvs. den 22. december

2009, kan ikke rejse tvivl om den dato, der er fastsat i direktivets

artikel 24, stk. 1, for gennemførelsen af dette direktiv.

45. Artikel 13, stk. 6, i direktiv 2000/60 vedrører nemlig ikke

fristen for gennemførelsen af direktivet, men begrænser sig til at

fastsætte en dato for gennemførelsen af en af de foranstaltninger,

som medlemsstaterne skal træffe i henhold til direktivet efter

medlemsstatens gennemførelse af dette.

46. Domstolen har i øvrigt allerede fastslået, at når den nationale

lovgivning, der var gældende i september 2004, ikke indeholder

definitioner på de i artikel 2 i direktiv 2000/60 anførte begreber og

ikke indeholder de frister for, hvornår vandkvalitetskravene skal

være overholdt, som er nævnt i direktivets artikel 4-6 og artikel 8,

er de forpligtelser, som følger af artikel 2, sammenholdt med

sidstnævnte bestemmelser, ikke blevet gennemført ved de bindende

regler, som er påkrævet (jf. i denne retning dom af 30.11.2006, sag

C-32/05, Kommissionen mod Luxembourg, Sml. I, s. 11323, præ-

mis 16, 17 og 65).

47. Henset til de ovenstående betragtninger skal det første

spørgsmål besvares med, at artikel 13, stk. 6, og artikel 24, stk. 1,

i direktiv 2000/60 skal fortolkes således, at de henholdsvis fastsætter

datoen for udløbet af fristen for medlemsstaterne til offentliggørelse

af vandområdeplanerne til den 22. december 2009 og datoen for

udløbet af den sidste frist, som medlemsstaterne råder over til

gennemførelse af direktivet, navnlig dets artikel 3-6, 9, 13 og 15,

til den 22. december 2003.

side 9

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

Det andet til det fjerde spørgsmål

48. Med det andet til det fjerde spørgsmål, der skal behandles

samlet, ønsker den forelæggende ret for det første oplyst, om direk-

tiv 2000/60 skal fortolkes således, at det er til hinder for en national

bestemmelse, med hvilken det inden den 22. december 2009 tillades

at omlede vand fra et vandløbsopland til et andet eller fra et vand-

områdedistrikt til et andet, når de kompetente nationale myndighe-

der endnu ikke har vedtaget vandområdeplaner for de berørte om-

råder. I benægtende fald ønsker den dernæst oplyst, om formålet

med en sådan omledning alene kan være at dække behovet for

drikkevandsforsyning, eller om omledningen ligeledes kan ske med

henblik på kunstvanding og energiproduktion. Endelig ønsker den

oplyst, om foreneligheden af en sådan omledning med direktivet

er betinget af den omstændighed, at det modtagende vandløbsopland

eller vandområdedistrikt ikke kan dække de eksisterende behov for

drikkevandsforsyning, kunstvanding og elproduktion ved sine egne

vandressourcer.

49. I den forbindelse bemærkes for det første, at det i hovedsagen

omhandlede projekt, for så vidt som det vedrører overførsel af vand

fra et vandløbsopland til et andet eller fra et vandområdedistrikt til

et andet, som generaladvokaten anførte i punkt 66 og 67 i forslaget

til afgørelse, kan være uforeneligt med de miljømæssige formål,

der er opregnet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/60.

50. Det bemærkes for det andet, at det i hovedsagen omhandlede

projekt blev vedtaget af den græske lovgiver den 2. august 2006.

51. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende med-

lemsstat var forpligtet til at overholde de miljømæssige formål i

henhold til artikel 4, stk.

1, i direktiv 2000/60 allerede på tidspunktet for vedtagelsen af det

pågældende projekt, bemærkes, at denne bestemmelse fastsætter,

at medlemsstaterne for så vidt angår overfladevand og grundvand

ved iværksættelsen af de indsatsprogrammer, der er angivet i van-

dområdeplanerne, skal iværksætte de nødvendige beskyttelsesfor-

anstaltninger.

52. Artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/60 skaber således en forbin-

delse mellem de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, som

medlemsstaterne i henhold til den pågældende bestemmelse skal

vedtage, og tilstedeværelsen af en forudgående vedtaget forvalt-

ningsplan for det pågældende vandområde.

53. Direktiv 2000/60 indeholder derfor ikke a priori et forbud

mod overførsel af vand fra et vandløbsopland til et andet eller fra

et vandområdedistrikt til et andet inden offentliggørelsen af de på-

gældende vandområdeplaner, som imidlertid i overensstemmelse

med direktivets artikel 13, stk. 6, skal ske senest den 22. december

2009.

54. Det er ubestridt, at der ikke på tidspunktet for vedtagelsen af

det i hovedsagen omhandlede projekt forelå vandområdeplaner for

de vandopløbslande, der var berørt af det pågældende projekt (jf.

dom af 19.4.2012, sag C-297/11, Kommissionen mod Grækenland,

præmis 17).

55. På datoen for vedtagelsen af det i hovedsagen omhandlede

projekt var Den Hellenske Republik således ikke forpligtet til at

udarbejde forvaltningsplaner for de vandområder, der var berørt af

projektet. Selv om den frist for gennemførelse af direktiv 2000/60,

som er fastsat i artikel 24, stk. 1, første afsnit, var udløbet, var fri-

sten i samme direktivs artikel 13, stk. 6, for offentliggørelse af

vandområdeplanerne nemlig endnu ikke udløbet.

56. Det i hovedsagen omhandlede projekt, der blev vedtaget af

den græske lovgiver den 2. august 2006 uden en forudgående udar-

bejdelse af vandområdeplaner for de vandopløbslande, der var be-

rørt af dette projekt, henhørte derfor ikke under artikel 4 i direktiv

2000/60.

57. Det skal imidlertid bemærkes, at de medlemsstater, som er

adressater for et direktiv, mens fristen for dets gennemførelse løber,

i henhold til Domstolens faste praksis skal afholde sig fra at vedtage

foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af det ved direkti-

vet foreskrevne resultat i alvorlig fare. En sådan undladelsespligt,

der påhviler samtlige nationale myndigheder, omfatter vedtagelsen

af enhver generel eller specifik foranstaltning, der kan fremkalde

en sådan fare (jf. dom af 18.12.1997, sag C-129/96, Inter-Environ-

nement Wallonie, Sml. I, s. 7411, præmis 45, og af 26.5.2011,

forenede sager C-165/09 - C-167/09, Stichting Natuur en Milieu

m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 78 og den

deri nævnte retspraksis).

58. Denne undladelsespligt påhviler i henhold til artikel 10, stk.

2, EF, sammenholdt med artikel 249, stk. 3, EF, også medlemssta-

terne i en overgangsperiode, i løbet af hvilken de fortsat må anvende

deres nationale ordninger, selv om de ikke er i overensstemmelse

med det pågældende direktiv (jf. i denne retning dommen i sagen

Stichting Natuur en Milieu m.fl., præmis 79 og den deri nævnte

retspraksis).

59. Det samme gælder, når et direktiv, såsom direktiv 2000/60,

indrømmer en overgangsperiode, i løbet af hvilken medlemsstaterne

ikke har pligt til at træffe alle de foranstaltninger, som direktivet

foreskriver.

60. Medlemsstaterne skal således, selv inden den 22. december

2009, der er datoen for udløbet af medlemsstaternes frist i henhold

til artikel 13, stk. 6, i direktiv 2000/60 for offentliggørelsen af

vandområdeplaner, afholde sig fra at vedtage foranstaltninger, der

kan bringe virkeliggørelsen af det ved direktivets artikel 4 foreskrev-

ne resultat i alvorlig fare.

61. Det skal for så vidt angår de miljømæssige mål, der er omhand-

let i artikel 4 i direktiv 2000/60, særligt bemærkes, at medlemssta-

terne i henhold til denne artikels stk. 1, litra a), nr. ii), “beskytter,

forbedrer og restaurerer alle overfladevandområder […], med

henblik på at opnå god tilstand for overfladevand i overensstemmel-

se med bestemmelserne i bilag V senest 15 år efter datoen for dette

direktivs ikrafttræden, med forbehold af eventuelle fristforlængelser

i henhold til stk. 4 og anvendelse af stk. 5, 6 og 7, jf. dog stk. 8”.

62. Gennemførelsen af et sådant formål må med visse undtagelser

ikke bringes i fare af en national foranstaltning, heller ikke selv om

denne foranstaltning blev truffet inden den 22. december 2009.

63. Da der ikke i de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, er

noget forhold, der henhører under de situationer, der er angivet i

artikel 4, stk. 4-6, i direktiv 2000/60, skal det bemærkes, at direkti-

vets artikel 4, stk. 7, fastsætter følgende:

“Medlemsstaterne misligholder ikke dette direktiv, hvis:

manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økolo-

gisk tilstand […] eller manglende forebyggelse af forringelse

af et overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts

tilstand skyldes nye ændringer af overfladevandområdets

fysiske karakteristika eller forandringer i grundvandsfore-

komsternes niveau, eller hvis

manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forrin-

gelse fra tilstanden “høj” til tilstanden “god” skyldes nye

bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter

og følgende betingelser alle er opfyldt:

Der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske

den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand.

Grundene til disse ændringer eller forandringer er specifikt

angivet og forklaret i den vandområdeplan, der kræves i

henhold til artikel 13, og målene revideres hvert sjette år.

Ændringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige

samfundsinteresser, og/eller nyttevirkningerne for miljøet

side 10

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

og samfundet ved opnåelse af målene i stk. 1 er mindre end

de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller for-

andringer for befolkningens sundhed, opretholdelsen af

menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling.

De nyttige mål, der tilsigtes ved de nye ændringer eller for-

andringer af vandområdet, kan ikke på grund af tekniske

vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger

opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt

bedre løsning.”

64. Selv om det, som det blev fastslået i denne doms præmis 56,

er korrekt, at det pågældende stk. 7 ikke i sig selv er anvendelig på

et anlægsprojekt, der blev vedtaget den 2. august 2006 uden en

forudgående udarbejdelse af vandområdeplaner for de vandop-

løbslande, der var berørt af projektet, kan projektet ikke undergives

strengere betingelser end dem, det ville være undergivet, såfremt

det var blevet vedtaget, efter at artikel 4 i direktiv 2000/60 var

blevet anvendelig på projektet.

65. Hvad angår et sådant projekt kan de kriterier og betingelser,

der er fastsat i artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60, i det væsentlige

anvendes analogt og i givet fald mutatis mutandis som de maksimale

begrænsninger for projektet.

66. Som det er anført i 15. betragtning til det pågældende direktiv,

er vandforsyning en forsyningspligtydelse. Hvad angår el-produk-

tion og kunstvanding fremgår det af samme direktivs artikel 4, stk.

3, litra a), nr. iii), at disse ligeledes principielt udgør væsentlige

samfundsinteresser.

67. Et projekt som det i hovedsagen omhandlede, der ikke henhø-

rer under artikel 4 i direktiv 2000/60, og som kunne have skadelige

virkninger for vand i henhold til artiklens stk. 7, kunne følgelig

tillades i det mindste såfremt

alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske projektets

skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand var blevet

taget

grundene til gennemførelsen af projektet var specifikt angivet

og forklaret

projektet var begrundet i samfundsinteresser, der bl.a. kunne

være vandforsyning, elproduktion eller kunstvanding,

og/eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved op-

nåelse af målene i artikel 4, stk. 1, var mindre end de nytte-

virkninger, der følger af det pågældende projekt for befolk-

ningens sundhed, opretholdelsen af menneskers sikkerhed

og en bæredygtig udvikling, og

de nyttige mål, der tilsigtedes ved projektet, ikke på grund

af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store

omkostninger kunne opnås med andre midler, som miljømæs-

sigt var en væsentligt bedre løsning.

68. Selv om den omstændighed, at et vandområdedistrikt eller et

vandopløbsland ikke kan dække de behov, det har for drikkevands-

forsyning, el-produktion eller kunstvanding gennem sine egne

vandres- sourcer, ganske vist på baggrund af direktiv 2000/60 kan

begrunde en overførsel af vand som den i hovedsagen omhandlede,

fremgår det ikke, at en sådan overførsel kan begrundes alene på

grund af en sådan manglende mulighed. Det kan nemlig ikke ude-

lukkes, at denne overførsel af vand, selv såfremt der ikke foreligger

en sådan manglende mulighed, kan anses for at opfylde de i foregå-

ende præmis nævnte betingelser og navnlig dels betingelsen om,

at den er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, og/eller nytte-

virkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af målene i

direktivets artikel 4, stk. 1, er mindre end de nyttevirkninger, der

følger af overførslen af vand for befolkningens sundhed, oprethol-

delsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, dels

betingelsen om, at de nyttige mål, der tilsigtes ved den pågældende

overførsel, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæs-

sigt store omkostninger ikke kan opnås med andre midler, som

miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.

69. Henset til ovenstående betragtninger skal det andet til det

fjerde spørgsmål besvares med, at direktiv 2000/60 skal fortolkes

således, at:

det principielt ikke er til hinder for en national bestemmelse,

med hvilken det inden den 22. december 2009 tillades at

omlede vand fra et vandløbsopland til et andet eller fra et

vandområdedistrikt til et andet, når de kompetente nationale

myndigheder endnu ikke har vedtaget vandområdeplaner for

de berørte områder.

en sådan omledning ikke må kunne bringe virkeliggørelsen

af det i direktivet foreskrevne resultat alvorligt i fare

den pågældende omledning, for så vidt som den kan medføre

skadelige virkninger for vand i henhold til samme direktivs

artikel 4, stk. 7, dog kan tillades, i det mindste såfremt betin-

gelserne i henhold til samme bestemmelses litra a)-d) er op-

fyldt, og

det forhold, at det modtagende vandløbsopland eller vandom-

rådedistrikt ikke kan dække de behov, det har for drikkevands-

forsyning, el-produktion eller kunstvanding gennem sine

egne vandressourcer, ikke er en ufravigelig betingelse for,

at en sådan omledning er forenelig med det pågældende di-

rektiv, såfremt de ovennævnte betingelser er opfyldt.

Det femte spørgsmål

70. Med det femte spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst,

om artikel 13-15 i direktiv 2000/60 skal fortolkes således, at de er

til hinder for et nationalt parlaments godkendelse af forvaltnings-

planer for vandløbsoplande som de i hovedsagen omhandlede, uden

at der er iværksat procedurer med oplysning, høring og deltagelse

af offentligheden?

71. Det bemærkes, at idet artikel 13 og 15 i direktiv 2000/60 ikke

indeholder forpligtelser vedrørende oplysning, høring og deltagelse

af offentligheden i forbindelse med udarbejdelsen af vandområde-

planer, skal spørgsmålet alene behandles på grundlag af direktivets

artikel 14, som fastsætter sådanne forpligtelser.

72. I den forbindelse bemærkes, at artikel 14, stk. 1, i direktiv

2000/60 bestemmer, at “[m]edlemsstaterne tilskynder til, at alle

interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af dette di-

rektiv, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring af vandom-

rådeplanerne. Medlemsstaterne sørger for for hvert vandområdedi-

strikt at offentliggøre og gøre det muligt for offentligheden, herun-

der brugere, at fremsætte bemærkninger til […] udkast til vandom-

rådeplanen mindst et år inden begyndelsen af den periode, planen

vedrører”.

73. Det bemærkes endvidere, at Domstolen i præmis 17 i dommen

i sagen Kommissionen mod Grækenland fastslog, at Den Hellenske

Republik havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13,

stk. 1-3 og stk. 6, og artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/60, idet den

ikke inden den 22. december 2009 havde udarbejdet vandområde-

planer for hverken de vandområdedistrikter, der i det hele er belig-

gende på dens nationale område, eller for de internationale vand-

områdedistrikter. Den Hellenske Republik gjorde i forbindelse med

dette traktatbrudssøgsmål ikke gældende at have udfærdiget en

vandområdeplan i henhold til samme direktiv på denne dato.

Navnlig henviste den ikke til den i hovedsagen omhandlede lov.

74. Forvaltningsplaner for vandløbsoplande som de i hovedsagen

omhandlede, der blev vedtaget den 2. august 2006, kan således ikke

anses for forvaltningsplaner, der henhører under artikel 13-15 i di-

rektiv 2000/60. Den forpligtelse, der følger af direktivets artikel

14, stk. 1, finder således ikke anvendelse på sådanne planer.

side 11

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

75. Det femte spørgsmål skal følgelig besvares med, at den om-

stændighed, at et nationalt parlament vedtager forvaltningsplaner

for vandløbsoplande såsom de i hovedsagen omhandlede, uden at

der er iværksat procedurer med oplysning, høring og deltagelse af

offentligheden, henhører ikke under anvendelsesområdet for artikel

14 i direktiv 2000/60 og navnlig ikke artiklens stk. 1.

anvendt i artikel 1, stk. 5, i direktiv 85/337, når loven ikke indehol-

der de nødvendige elementer til vurdering af projektets indvirkning

på miljøet eller gør det nødvendigt at træffe andre foranstaltninger

for at give bygherren ret til at gennemføre projektet (jf. dommen i

sagen WWF m.fl., præmis 62, Linster-dommen, præmis 57, dom-

men i sagen Boxus m.fl., præmis 40, og dommen i sagen Solvay

m.fl., præmis 34).

83. Hvad angår den anden betingelse fremgår det af artikel 2, stk.

1, i direktiv 85/337, at direktivets hovedformål er at sikre, at pro-

jekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering

kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives en vurdering

af deres indvirkning på miljøet, inden der gives tilladelse (jf. Lin-

ster-dommen, præmis 52, dommen i sagen Boxus m.fl., præmis

41, og dommen i sagen Solvay m.fl., præmis 35).

84. I sjette betragtning til direktiv 85/337 er det endvidere præci-

seret, at denne vurdering bør foretages på grundlag af relevante

oplysninger fra bygherren og eventuelt også fra de myndigheder

og den offentlighed, der vil kunne berøres af projektet (jf. dommen

i sagen WWF m.fl., præmis 61, Linster-dommen, præmis 53,

dommen i sagen Boxus m.fl., præmis 42, og dommen i sagen Solvay

m.fl., præmis 36).

85. Lovgiver bør derfor være i besiddelse af tilstrækkelige oplys-

ninger på tidspunktet for vedtagelsen af et projekt. Det fremgår af

artikel 5, stk. 3, i direktiv 85/337 og bilag IV hertil, at de oplysnin-

ger, som bygherren skal give, mindst skal omfatte en beskrivelse

af projektet med oplysninger om placering, art og dimensioner, en

beskrivelse af påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå,

nedbringe og om muligt neutralisere betydelige skadelige virkninger

og de data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere, hvilke

væsentlige virkninger projektet vil kunne få for miljøet (jf. dommen

i sagen Boxus m.fl., præmis 43, og dommen i sagen Solvay m.fl.,

præmis 37).

86. Der er imidlertid intet til hinder for, at en national lovgiver i

forbindelse med vedtagelsen af et projekt kan gøre brug af de op-

lysninger, som er indhentet under en forudgående administrativ

procedure og af den VVM-undersøgelse, der er foretaget herunder,

såfremt denne sidstnævnte er støttet på oplysninger og viden, der

stadig er tidssvarende. VVM-undersøgelsen, der skal foretages

meget tidligere i beslutningsprocessen, indebærer således en reali-

tetsprø-velse af de indsamlede oplysninger og en overvejelse af,

hvorvidt disse om nødvendigt bør suppleres med yderligere infor-

mationer (jf. dom af 3.3.20H, sag C-50/09, Kommissionen mod

Irland, endnu ikke trykt

i Samling af Afgørelser, præmis 40).

87. I den forbindelse er den omstændighed, at VVM-undersøgelsen

blev foretaget i forbindelse med den administrative procedure, der

lå til grund for vedtagelsen af en afgørelse, som i sidste ende blev

annulleret ad rettens vej, i sig selv uden betydning.

88. En lov, som ene og alene “stadfæster” en eksisterende admi-

nistrativ foranstaltning, og som blot henviser til tvingende almene

hensyn, uden at der i materiel henseende gennemføres en forudgå-

ende lovgivningsprocedure, hvorunder de i denne doms præmis 79

nævnte betingelser kan iagttages, kan imidlertid ikke anses for en

særlig lov i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, stk.

5, i direktiv 85/337, og den er således ikke i sig selv tilstrækkelig

til at udelukke projektet fra anvendelsesområdet for dette direktiv

(jf. dommen i sagen Boxus m.fl., præmis 45, og dommen i sagen

Solvay m.fl., præmis 39).

89. En lov, som er vedtaget, uden at den lovgivende forsamlings

medlemmer har haft adgang til de oplysninger, som er nævnt i

denne doms præmis 85, er ikke omfattet af anvendelsesområdet

for artikel 1, stk. 5, i direktiv 85/337 (jf. dommen i sagen Boxus

m.fl., præmis 46, og dommen i sagen Solvay m.fl., præmis 40).

side 12

Det sjette spørgsmål

76. Med det sjette spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere

bestemt oplyst, om direktiv 85/337 skal fortolkes således, at det er

til hinder for en lov såsom lov nr. 3481/2006, der blev vedtaget af

det græske parlament den 2. august 2006, hvormed et projekt om

delvis omledning af vand fra en flod såsom det i hovedsagen om-

handlede blev godkendt på grundlag af en VVM-undersøgelse af

projektet, som tjente som grundlag for en administrativ afgørelse,

der blev vedtaget efter en procedure i overensstemmelse med de

forpligtelser om oplysning og deltagelse af offentligheden, der er

fastsat i dette direktiv, og dette selv om denne afgørelse blev annul-

leret ad rettens vej.

77. Det bemærkes, at artikel 1, stk. 5, i direktiv 85/337 bestemmer,

at direktivet “ikke [finder] anvendelse på projekter, der vedtages i

enkeltheder ved en særlig national lov, idet de mål, der forfølges

ved dette direktiv, herunder at stille oplysninger til rådighed, nås

gennem lovgivningsprocessen”.

78. Det fremgår af denne bestemmelse, at direktivet ikke finder

anvendelse på det pågældende projekt, når direktivets mål, herunder

tilrådighedsstillelse af oplysninger, nås gennem lovgivningsproces-

sen (jf. dom af 19-9-2000, sag C-287/98, Linster, Sml. I, s. 6917,

præmis 51, af 18.10.2011, forenede sager C-128/09 - C-131/09, C-

134/09 og C-135/09, Boxus m.fl., endnu ikke trykt i Samling af

Afgørelser, præmis 36, og af 16.2.2012, sag C-182/10, Solvay m.fl.,

endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 30).

79. Denne bestemmelse fritager de af direktiv 85/337 omfattede

projekter fra vurderingsproceduren på to betingelser. Den første

betingelse er, at projektet skal vedtages i enkeltheder ved en særlig

lov. Den anden betingelse er, at direktivets formål, herunder det

formål, som består i at stille oplysninger til rådighed, nås gennem

lovgivningsprocessen (jf. dom af 16.9.1999, sag C-435/97, WWF

m.fl., Sml. I. s. 5613, præmis 57, samt dommen i sagen Boxus m.fl.,

præmis 37, og dommen i sagen Solvay m.fl., præmis 31).

80. Hvad angår den første betingelse indebærer den for det første,

at projektet skal være vedtaget ved en særlig lov. Det skal i denne

forbindelse bemærkes, at begreberne “projekt” og “tilladelse” er

defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/337. For at en lov, hvorved

der vedtages et projekt, kan anses for at være omfattet af anvendel-

sesområdet for direktivets artikel 1, stk. 5, skal den således være

særlig og frembyde samme kendetegn som en tilladelse. Den skal

bl.a. give bygherren ret til at gennemføre projektet (jf. dommen i

sagen WWF m.fl., præmis 58, dommen i sagen Boxus m.fl., præmis

38, og dommen i sagen Solvay m.fl., præmis 32).

81. Projektet skal desuden være vedtaget i enkeltheder, dvs. til-

strækkeligt præcist og endeligt, således at den lov, hvorved projektet

vedtages, i lighed med en tilladelse indeholder alle de elementer i

projektet, som er relevante for vurderingen af dettes indvirkning

på miljøet, efter at lovgiver har taget disse i betragtning (jf. dommen

i sagen WWF m.fl., præmis 59, dommen i sagen Boxus m.fl.,

præmis 39, og dommen i sagen Solvay m.fl., præmis 33). Det skal

således fremgå af loven, at formålet med direktiv 85/337 er nået

med hensyn til det pågældende projekt (jf. Linster-dommen, præmis

56, dommen i sagen Boxus m.fl., præmis 39, og dommen i sagen

Solvay m.fl., præmis 33).

82. Det følger heraf, at et projekt ikke kan anses for at være ved-

taget i enkeltheder ved en lov i den forstand, hvori udtrykket er

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

90. Det tilkommer den nationale ret at afgøre, om disse betingelser

er opfyldt. Den skal i denne forbindelse tage hensyn til såvel ind-

holdet af den vedtagne lov som hele den lovgivningsprocedure,

der førte til lovens vedtagelse, navnlig de forberedende retsakter

og de parlamentariske forhandlinger (jf. dommen i sagen Boxus

m.fl., præmis 47, og dommen i sagen Solvay m.fl., præmis 41).

91. Det sjette spørgsmål skal således besvares med, at direktiv

85/337 og navnlig direktivets artikel 1, stk. 5, skal fortolkes således,

at det ikke er til hinder for en lov såsom lov nr. 3481/2006, der

blev vedtaget af det græske parlament den 2. august 2006, hvormed

et projekt om delvis omledning af vand fra en flod såsom det i ho-

vedsagen omhandlede blev godkendt på grundlag af en VVM-un-

dersøgelse af projektet, som tjente som grundlag for en administrativ

afgørelse, der blev vedtaget efter en procedure i overensstemmelse

med de forpligtelser om oplysning og deltagelse af offentligheden,

der er fastsat i dette direktiv, og dette selv om denne afgørelse blev

annulleret ad rettens vej, såfremt den pågældende lov udgør en

særlig lov, således at direktivets målsætninger kan nås gennem

lovgivningsproceduren. Det tilkommer den nationale ret at efterprø-

ve, om disse to betingelser er blevet overholdt.

3481/2006, med hvilken projektet om delvis omledning af vand

fra floden Acheloos blev godkendt.

101. I den forbindelse bemærkes, at bevaringsforanstaltninger

som fastsat i direktivets artikel 6, stk. 24, i henhold til artikel 4,

stk. 5, i direktiv 92/43 kun er påkrævet i forhold til lokaliteter, som

i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 2, tredje afsnit,

er opført på den liste over lokaliteter, der er udvalgt som lokaliteter

af fællesskabsbetydning og vedtaget af Kommissionen i henhold

til proceduren efter direktivets artikel 21 (jf. dom af 13.1.2005, sag

C-117/03, Dragaggi m.fl., Sml. I, s. 167, præmis 25).

102. Det følger heraf, at den berørte medlemsstat efter meddelelsen

af beslutning 2006/613 havde pligt til at træffe de bevaringsforan-

staltninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 2-4, i direktiv 92/43.

103. Denne konklusion kan ikke drages i tvivl af den omstændig-

hed, at lovbestemmelserne i lov nr. 3481/2006 efter annullationen

i 2005 af de administrative afgørelser, hvormed det i hovedsagen

omhandlede projekt blev godkendt, blev forelagt det græske parla-

ment i form af en ændring den 6. juli 2006, mens beslutning

2006/613 blev meddelt den berørte medlemsstat den følgende 19.

juli. I et sådant tilfælde vedrører anvendelsen af artikel 6, stk. 2-4,

i direktiv 92/43 under alle omstændigheder en situation, som ikke

kan anses for allerede at være etableret.

104. Det skal imidlertid under alle omstændigheder bemærkes, at

medlemsstaterne også inden ikrafttrædelsen af beslutning 2006/613

skal beskytte lokaliteterne fra det tidspunkt, de foreslår disse loka-

liteter i medfør af artikel 4, stk. 1, i direktiv 92/43 til den nationale

liste, der tilsendes Kommissionen, som lokaliteter, der kan identi-

ficeres som lokaliteter af fællesskabsbetydning (jf. i denne retning

dommen i sagen Dragaggi m.fl., præmis 26). Medlemsstaterne er

nemlig i henhold til dette direktiv forpligtet til at træffe beskyttel-

sesforanstaltninger, der under hensyn til det bevaringsformål, der

forfølges med direktivet, er egnede til at sikre den økologiske inter-

esse, som disse lokaliteter har på nationalt plan (jf. dommen i sagen

Dragaggi m.fl., præmis 30) og kan derfor ikke give tilladelse til

indgreb, som risikerer at bringe de pågældende lokaliteters økolo-

giske kendetegn i alvorlig fare, bl.a. ved indgreb, der medfører ri-

siko for enten at formindske lokalitetens areal betydeligt, eller ved

at prioriterede arter, der findes på lokaliteten, forsvinder, eller en-

delig ved at lokaliteten ødelægges, eller dens repræsentative kende-

tegn tilintetgøres (jf. dom af 14-9-2006, C-244/05, Bund Naturs-

chutz in Bayern m.fl., Sml. I, s. 8445, præmis 46, og af 15.3.2012,

sag C-340/10, Kommissionen mod Cypern, endnu ikke trykt i

Samling af Afgørelser, præmis 44).

105. Henset til det ovenstående skal det tiende spørgsmål besvares

med, at de områder, der indgik i den nationale liste over lokaliteter

af fællesskabsbetydning, som blev fremsendt til Kommissionen i

henhold til artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 92/43, var omfat-

tet af beskyttelsen i dette direktiv før offentliggørelsen af beslutning

2006/613. Særligt skulle medlemsstaten efter meddelelsen af be-

slutningen til denne medlemsstat træffe de bevaringsforanstaltnin-

ger, der er fastsat i direktivets artikel 6, stk. 2-4.

Det syvende spørgsmål

92. Med det syvende spørgsmål ønsker den forelæggende ret nær-

mere bestemt oplyst, om et projekt om delvis omledning af vand

fra en flod såsom det i hovedsagen omhandlede skal anses for en

plan eller program, der henhører under anvendelsesområdet for

direktiv 2001/42.

93. I den forbindelse skal det bemærkes, at det for at afgøre, om

et projekt falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2001/42,

skal undersøges, omdette projekt er en plan eller et program i hen-

hold til direktivets artikel 2, litra a).

94. I henhold til artikel 2, litra a), andet led, i direktiv 2001/42 er

det alene planer og programmer, som kræves ifølge love og admi-

nistrative bestemmelser, der kan anses for “planer og programmer”.

95. Det pågældende projekt synes imidlertid ikke at udgøre en

retsakt, der fastlægger kriterier og fremgangsmåder for arealanven-

delse eller fastsætter regler og kontrolprocedurer, som gennemfø-

relsen af en eller flere projekter er underlagt (jf. i denne retning

dom af 22-3-2012, sag C-567/10, Inter-Environnement Bruxelles

m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 30).

96. Det syvende spørgsmål skal derfor besvares med, at et projekt

om delvis omledning af vand fra en flod såsom det i hovedsagen

omhandlede ikke kan anses for en plan eller et program, der henhø-

rer under anvendelsesområdet for direktiv 2001/42.

Det ottende og det niende spørgsmål

97. Henset til svaret på det syvende spørgsmål er det ikke fornødent

at besvare den forelæggende rets ottende og niende spørgsmål.

Det tiende spørgsmål

98. Med det tiende spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst,

om de områder, der indgik i den nationale liste over lokaliteter af

fællesskabsbetydning, som blev fremsendt til Kommissionen i

henhold til artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 92/43, var omfat-

tet af beskyttelsen i dette direktiv før offentliggørelsen af beslutning

2006/613.

99. Det skal bemærkes, at beslutning 2006/613, hvormed Kom-

missionen vedtog listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i

det mediterrane biogeografiske område i overensstemmelse med

artikel 254, stk. 3, EF, fik virkning ved sin meddelelse til medlem-

sstaterne.

100. Som Kommissionen uden at blive modsagt har anført, blev

denne beslutning rent faktisk meddelt Den Hellenske Republik den

19. juli 2006, dvs. inden vedtagelsen den 2. august 2006 af lov nr.

Det 11. spørgsmål

106. Med det 11. spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere

bestemt oplyst, om direktiv 92/43 skal fortolkes således, at det er

til hinder for, at et vandomledningsprojekt, som ikke er direkte

forbundet med eller nødvendigt for bevarelsen af et særligt beskyt-

telsesområde, men som kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt,

kan tillades, når der mangler oplysninger og troværdige og opdate-

rede data vedrørende fuglelivet i dette område.

107. Det bemærkes, at det fremgår af Domstolens faste praksis,

at artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409 pålægger medlemsstaterne

at udlægge områder som SBO'er på grundlag af de ornitologiske

side 13

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

kriterier, der er fastlagt i disse bestemmelser (jf. bl.a. dom af

13.12.2007, sag C-418/04, Kommissionen mod Irland, Sml. I, s.

10947, præmis 36).

108. Det følger af artikel 7 i direktiv 92/43, at artikel 6, stk. 2-4,

i dette direktiv træder i stedet for artikel 4, stk. 4, første punktum,

i direktiv 79/409 fra datoen for iværksættelsen af direktiv 92/43

eller fra datoen for en medlemsstats udlægning i henhold til direktiv

79/409, hvis denne dato er senere (jf. bl.a. dom af 13.12.2007 i sa-

gen Kommissionen mod Irland, præmis 173, og af 24.11.2011, sag

C-404/09, Kommissionen mod Spanien, endnu ikke trykt i Samling

af Afgørelser, præmis 97).

109. Det fremgår imidlertid af forelæggelsesafgørelsen samt af

Kommissionens mundtlige indlæg, at de SBO'er, der var berørt af

det i hovedsagen omhandlede projekt, var blevet udlagt inden

vedtagelsen af lov nr. 3481/2006. De forpligtelser, som følger af

artikel 6, stk. 2-4, i direktiv 92/43, gjaldt således for disse områder

på tidspunktet for godkendelsen af det pågældende projekt.

110. I den forbindelse bemærkes, at artikel 6, stk. 3, i direktiv

92/43 foreskriver en vurderingsprocedure, der ved hjælp af en for-

udgående kontrol skal sikre, at en plan eller et projekt, der ikke er

direkte forbundet med eller nødvendig for den pågældende lokalitets

forvaltning, men kan påvirke lokaliteten væsentligt, kun tillades,

for så vidt som den/det ikke skader lokalitetens integritet (jf. dom

af 7.9.2004, sag C-127/02, Waddenvereniging og Vogelbescherm-

ingsvereniging, Sml. I, s. 7405, præmis 34, og af 20.9.2007, sag

C-304/05, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 7495, præmis 56).

111. Vedrørende udtrykket “vurderes” i den forstand, hvori det

er anvendt i artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43, bemærkes, at sidst-

nævnte bestemmelse ikke definerer nogen særlig fremgangsmåde

for iværksættelsen af en sådan vurdering (dommen i sagen Kom-

missionen mod Italien, præmis 57).

112. Domstolen har imidlertid fastslået, at denne vurdering skal

opfattes således, at de kompetente myndigheder skal have vished

for, at en plan eller et projekt ikke har skadelige virkninger for den

omhandlede lokalitets integritet, idet nævnte myndigheder skal af-

vise den anmodede tilladelse, såfremt der er usikkerhed om, hvor-

vidt der foreligger sådanne virkninger (jf. dommen i sagen Kom-

missionen mod Italien, præmis 58).

113. For så vidt angår de dele, for hvilke de kompetente myndig-

heder kan opnå den nødvendige vished, har Domstolen præciseret,

at det bør udelukkes, at der ud fra et videnskabeligt synspunkt er

rimelig tvivl, idet nævnte myndigheder bør støtte sig til den bedste

videnskabelige viden på området (jf. dommen i sagen Waddenve-

reniging og Vogelbeschermingsvereniging, præmis 59 og 61, og

dommen i sagen Kommissionen mod Italien, præmis 59).

114. Kendskab til en plans eller et projekts påvirkninger af beva-

ringsmålsætningen for den pågældende lokalitet er endvidere en

nødvendig forudsætning for, at artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43

kan finde anvendelse, eftersom man i mangel heraf ikke kan vurdere

forudsætningerne for at anvende denne undtagelsesbestemmelse.

Undersøgelsen af eventuelle bydende nødvendige hensyn til væ-

sentlige samfundsinteresser og spørgsmålet om mindre skadelige

alternativer kræver nemlig en afvejning i forhold til den overvejede

plans eller det overvejede projekts påvirkning af lokaliteten. End-

videre skal påvirkningerne på lokaliteten identificeres præcist, for

at eventuelle kompensationsforanstaltninger kan fastlægges (jf. i

denne retning dommen i sagen Kommissionen mod Italien, præmis

83, og dommen i sagen Solvay m.fl., præmis 74).

115. Henset til det ovenstående kan det ikke antages, at en vurde-

ring er tilstrækkelig, såfremt der mangler oplysninger og troværdige

og opdaterede data vedrørende fuglelivet i det pågældende SBO.

116. For så vidt som godkendelsen af et projekt annulleres eller

tilbagekaldes som følge af en utilstrækkelig vurdering, kan det ikke

udelukkes, at de kompetente nationale myndigheder a posteriori

kan foretage en indsamling af troværdige og opdaterede data ved-

rørende fuglelivet i det pågældende SBO, og at de på grundlag af

disse data og af en således fuldstændig vurdering kan foretage en

bedømmelse af, om vandomledningsprojektet skader integriteten

af dette SBO, og i givet fald hvilke kompensationsforanstaltninger

der skal træffes til sikring af, at gennemførelsen af projektet ikke

indebærer en fare for beskyttelsen af den globale sammenhæng i

Natura 2000.

117. Det 11. spørgsmål skal derfor besvares med, at direktiv 92/43

og navnlig direktivets artikel 6, stk. 3 og 4, skal fortolkes således,

at det er til hinder for, at et vandomledningsprojekt, som ikke er

direkte forbundet med eller nødvendigt for bevarelsen af et særligt

beskyttelsesområde, men som kan påvirke en sådan lokalitet væ-

sentligt, kan tillades, når der mangler oplysninger og troværdige

og opdaterede data vedrørende fuglelivet i dette område.

Det 12. spørgsmål

118. Med det 12. spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere

bestemt oplyst, om direktiv 92/43 skal fortolkes således, at begrun-

delser, der dels er knyttet til kunstvanding, dels til drikkevandsfor-

syning, for iværksættelse af et vandomledningsprojekt kan udgøre

bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, der

kan begrunde gennemførelsen af et projekt, som skader integriteten

af de omhandlede lokaliteter.

119. Artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43 foreskriver, at i tilfælde,

hvor en plan eller et projekt trods negative konklusioner i vurderin-

gen, der er gennemført i overensstemmelse med dette direktivs ar-

tikel 6, stk. 3, første punktum, alligevel skal gennemføres af byden-

de nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder

af social eller økonomisk art, og fordi der ikke findes nogen alter-

nativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensa-

tionsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i

Natura 2000 beskyttes (jf. dommen i sagen Kommissionen mod

Italien, præmis 81, og dommen i sagen Solvay m.fl., præmis 72).

120. Som det fremgår af denne doms præmis 100, 101, 107 og

108, finder en sådan bestemmelse anvendelse såvel på SBO'er som

på de lokaliteter af fællesskabsbetydning, der er anført på Kommis-

sionens liste i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, i direktiv

92/43.

121. Den interesse, som i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv

92/43 kan begrunde gennemførelsen af en plan eller et projekt, skal

være både “samfundsmæssig” og “væsentlig”, hvilket indebærer,

at den/det har en sådan betydning, at der kan foretages en afvejning

med den målsætning om bevaring af naturtyper samt vilde dyr,

herunder fuglelivet, og planter, der forfølges med direktivet (jf. i

denne retning dommen i sagen Solvay m.fl., præmis 75).

122. Kunstvanding og drikkevandsforsyning opfylder principielt

disse betingelser og kan følgelig begrunde gennemførelsen af et

projekt om vandomledning, når der ikke findes nogen alternativ

løsning.

123. For så vidt angår lokaliteter af fællesskabsbetydning med en

prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der i henhold til

artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 92/43 alene henvises til

hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller

væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra

Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige

samfundsinteresser.

124. Eftersom Kommissionen ikke i den foreliggende sag har til-

kendegivet sin holdning, skal det undersøges, om kunstvanding og

drikkevandsforsyning falder ind under de betragtninger, der blev

anført i den foregående præmis.

side 14

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

125. Hvad angår kunstvanding synes det klart, at en sådan princi-

pielt ikke kan begrundes i hensynet til menneskers sundhed og den

offentlige sikkerhed. Det forekommer til gengæld mere plausibelt,

at kunstvanding under visse omstændigheder kan have væsentlige

fordelagtige virkninger for miljøet.

126. Derimod kan drikkevandsforsyning principielt begrundes i

hensynet til menneskers sundhed.

127. Under alle omstændigheder tilkommer det den forelæggende

ret at bedømme, om det i hovedsagen omhandlede projekt rent

faktisk skader integriteten af en eller flere lokaliteter af fællesskabs-

betydning med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art.

128. Henset til det ovenstående skal det 12. spørgsmål besvares

med, at direktiv 92/43 og navnlig direktivets artikel 6, stk. 4, skal

fortolkes således, at begrundelser, der dels er knyttet til kunstvan-

ding, dels til drikkevandsforsyning, for iværksættelse af et vandom-

ledningsprojekt kan udgøre bydende nødvendige hensyn til væsent-

lige samfundsinteresser, der kan begrunde gennemførelsen af et

projekt, som skader integriteten af de omhandlede lokaliteter. Når

et sådant projekt skader integriteten af en lokalitet af fællesskabs-

betydning med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art,

kan gennemførelsen af projektet principielt begrundes af hensyn

knyttet til drikkevandsforsyning. Under visse omstændigheder vil

gennemførelsen kunne begrundes med de væsentlige fordelagtige

virkninger, som kunstvanding kan have for miljøet. Derimod kan

kunstvanding principielt ikke begrundes i hensynet til menneskers

sundhed og den offentlige sikkerhed, som kan begrunde gennemfø-

relsen af et projekt såsom det i hovedsagen omhandlede.

knæsat i artikel 6 EF, kan gives tilladelse til, at et naturligt flodøko-

system forvandles til et menneskeskabt flod-og-sø-økosystem inden

for et område, der er en del af Natura 2000-nettet.

135. Selv om det antages, at omdannelsen af et naturligt flod-

økosystem til et menneskeskabt flod-og-sø-økosystem skader inte-

griteten af områder, der er en del af Natura 2000-nettet, følger det

ikke nødvendigvis heraf, at det projekt, der ligger til grund for en

sådan omdannelse, ikke kan tillades.

136. Som det blev fastslået i denne doms præmis 119, kan det

pågældende projekt i medfør af artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43,

som vedrører lokaliteter, der er en del af Natura 2000-nettet, tillades,

såfremt det opfylder de betingelser, der er omhandlet i denne be-

stemmelse.

137. Det følger af tredje betragtning til direktiv 92/43, at da ho-

vedformålet med direktivet er at fremme opretholdelsen af den bi-

ologiske diversitet under hensyntagen til økonomiske, sociale,

kulturelle og regionale behov, bidrager det til en bæredygtig udvik-

ling, hvilket er det overordnede mål. For at opretholde denne bio-

logiske diversitet er det i visse tilfælde nødvendigt at opretholde

eller endog at fremme udfoldelsen af menneskelige aktiviteter.

138. Artikel 6, stk. 4, første afsnit i direktiv 92/43 og navnlig be-

tingelsen om, at medlemsstaten skal træffe alle nødvendige kom-

pensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng

i Natura 2000 beskyttes, skal således anvendes i lyset af målsætnin-

gen om en bæredygtig udvikling, således som den er beskrevet i

tredje betragtning til direktivet og knæsat i artikel 6 EF.

139. Det 14. spørgsmål skal derfor besvares med, at der i henhold

til direktiv 92/43 og navnlig direktivets artikel 6, stk. 4, første afsnit,

fortolket i lyset af målsætningen om en bæredygtig udvikling, såle-

des som den er knæsat i artikel 6 EF, kan gives tilladelse til, at et

naturligt flod-økosystem forvandles til et menneskeskabt flod-og-

sø-økosystem inden for et område, der er en del af Natura 2000-

nettet, såfremt betingelserne i denne bestemmelse i direktivet er

opfyldt.

Det 13. spørgsmål

129. Med det 13. spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere

bestemt oplyst, om der ved fastlæggelsen af, hvad der udgør pas-

sende kompensationsforanstaltninger, i medfør af direktiv 92/43

skal tages hensyn til omfanget af vandomledningen og størrelsen

af de arbejder, som projektet medfører.

130. Det følger af artikel 6, stk. 4, første afsnit, første punktum,

i direktiv 92/43, at hvis en plan eller et projekt, på trods af at virk-

ningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres

af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser,

herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen

alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompen-

sationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i

Natura 2000 beskyttes.

131. Som det blev anført i denne doms præmis 114, skal projektets

påvirkninger på lokaliteten identificeres præcist, for at eventuelle

kompensationsforanstaltninger kan fastlægges.

132. Omfanget af vandomledningen og størrelsen af de arbejder,

som omledningen medfører, er forhold, det er nødvendigt at tage

hensyn til med henblik på en præcis identifikation af den skade,

som projektet forvolder på den pågældende lokalitet, og følgelig

ved fastlæggelsen af de kompensationsforanstaltninger, der er

nødvendige for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000

beskyttes.

133. Det 13. spørgsmål skal således besvares med, at der ved

fastlæggelsen af, hvad der udgør passende kompensationsforanstalt-

ninger, i medfør af direktiv 92/43 og navnlig af direktivets artikel

6, stk. 4, første afsnit, første punktum, skal tages hensyn til omfan-

get af vandomledningen og størrelsen af de arbejder, som projektet

medfører.

Sagens omkostninger

140. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør

et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer

det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra

nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse

med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afde-

ling) for ret:

1) Artikel 13, stk. 6, og artikel 24, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse

af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger skal

fortolkes således, at de henholdsvis fastsætter datoen for udløbet

af fristen for medlemsstaterne til offentliggørelse af vandområde-

planerne til den 22. december 2009 og datoen for udløbet af den

sidste frist, som medlemsstaterne råder over til gennemførelse af

direktivet, navnlig dets artikel 3-6, 9, 13 og 15, til den 22. december

2003.

2) Direktiv 2000/60 skal fortolkes således, at:

det principielt ikke er til hinder for en national bestemmelse,

med hvilken det inden den 22. december 2009 tillades at

omlede vand fra et vandløbsopland til et andet eller fra et

vandområdedistrikt til et andet, når de kompetente nationale

myndigheder endnu ikke har vedtaget vandområdeplaner for

de berørte områder

en sådan omledning ikke må kunne bringe virkeliggørelsen

af det i direktivet foreskrevne resultat alvorligt i fare

side 15

Det 14. spørgsmål

134. Med det 14. spørgsmål ønsker den forelæggen- de ret nærmere

bestemt oplyst, om der i henhold til direktiv 92/43 fortolket i lyset

af målsætningen om en bæredygtig udvikling, således som den er

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 538: Henvendelse af 23/6-16 fra Karsten Drøjdal vedr. vindmølleprojekt

MAD 2012.1904EU - EUDC201043

den pågældende omledning, for så vidt som den kan medføre

skadelige virkninger for vand i henhold til samme direktivs

artikel 4, stk. 7, dog kan tillades, i det mindste såfremt betin-

gelserne i henhold til samme bestemmelses litra a)-d) er op-

fyldt, og

det forhold, at det modtagende vandløbsopland eller vandom-

rådedistrikt ikke kan dække de behov, det har for drikkevands-

forsyning, el-produktion eller kunstvanding gennem sine

egne vandressourcer, ikke er en ufravigelig betingelse for,

at en sådan omledning er forenelig med det pågældende di-

rektiv, såfremt de ovennævnte betingelser er opfyldt.

3) Den omstændighed, at et nationalt parlament vedtager forvalt-

ningsplaner for vandløbsoplande såsom de i hovedsagen omhand-

lede, uden at der er iværksat procedurer med oplysning, høring og

deltagelse af offentligheden, henhører ikke under anvendelse-

sområdet for artikel 14 i direktiv 2000/60 og navnlig ikke artiklens

stk. 1.

4) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af

visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af

26. maj 2003, og navnlig direktivets artikel 1, stk. 5, skal fortolkes

således, at det ikke er til hinder for en lov såsom lov nr. 3481/2006,

der blev vedtaget af det græske parlament den 2. august 2006,

hvormed et projekt om delvis omledning af vand fra en flod såsom

det i hovedsagen omhandlede blev godkendt på grundlag af en

undersøgelse af de miljømæssige virkninger af projektet, som

tjente som grundlag for en administrativ afgørelse, der blev vedtaget

efter en procedure i overensstemmelse med de forpligtelser om

oplysning og deltagelse af offentligheden, der er fastsat i dette di-

rektiv, og dette selv om denne afgørelse blev annulleret ad rettens

vej, såfremt den pågældende lov udgør en særlig lov, således at

direktivets målsætninger kan nås gennem lovgivningsproceduren.

Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om disse to betingel-

ser er blevet overholdt.

5) Et projekt om delvis omledning af vand fra en flod såsom det

i hovedsagen omhandlede kan ikke anses for en plan eller et pro-

gram, der henhører under anvendelsesområdet for Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurde-

ring af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.

6) De områder, der indgik i den nationale liste over lokaliteter af

fællesskabsbetydning, som blev fremsendt til Europa-Kommissio-

nen i henhold til artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv

92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter, var omfattet af beskyttelsen i dette direktiv før offent-

liggørelsen af Kommissionens beslutning 2006/613/EF af 19. juli

2006, hvormed listen over beskyttede lokaliteter af fællesskabsbe-

tydning i det mediterrane biogeografiske område i henhold til Rå-

dets direktiv 92/43/EØF blev vedtaget. Særligt skulle medlemsstaten

efter meddelelsen af beslutningen til denne medlemsstat træffe de

bevaringsforanstaltninger, der er fastsat i direktivets artikel 6, stk.

2-4.

7) Direktiv 92/43 og navnlig direktivets artikel 6, stk. 3 og 4, skal

fortolkes således, at det er til hinder for, at et vandomledningspro-

jekt, som ikke er direkte forbundet med eller nødvendigt for beva-

relsen af et særligt beskyttelsesområde, men som kan påvirke en

sådan lokalitet væsentligt, kan tillades, når der mangler oplysninger

og troværdige og opdaterede data vedrørende fuglelivet i dette

område.

8) Direktiv 92/43 og navnlig direktivets artikel 6, stk. 4, skal for-

tolkes således, at begrundelser, der dels er knyttet til kunstvanding,

dels til drikkevandsforsyning, for iværksættelse af et vandomled-

nings-projekt kan udgøre bydende nødvendige hensyn til væsentlige

samfundsinteresser, der kan begrunde gennemførelsen af et projekt,

som skader integriteten af de omhandlede lokaliteter. Når et sådant

projekt skader integriteten af en lokalitet af fællesskabsbetydning

med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan gennem-

førelsen af projektet principielt begrundes af hensyn knyttet til

drikkevandsforsyning. Under visse omstændigheder vil gennemfø-

relsen kunne begrundes med de væsentlige fordelagtige virkninger,

som kunstvanding kan have for miljøet. Derimod kan kunstvanding

principielt ikke begrundes i hensynet til menneskers sundhed og

den offentlige sikkerhed, som kan begrunde gennemførelsen af et

projekt såsom det i hovedsagen omhandlede.

9) Ved fastlæggelsen af, hvad der udgør passende kompensations-

foranstaltninger, skal der i medfør af direktiv 92/43 og navnlig af

direktivets artikel 6, stk. 4, første afsnit, første punktum, tages

hensyn til omfanget af vandomledningen og størrelsen af de arbej-

der, som projektet medfører.

10) I henhold til direktiv 92/43 og navnlig direktivets artikel 6,

stk. 4, første afsnit, fortolket i lyset af målsætningen om en bære-

dygtig udvikling, således som den er knæsat i artikel 6 EF, kan der

gives tilladelse til, at et naturligt flod-økosystem forvandles til et

menneskeskabt flod-og-sø-økosystem inden for et område, der er

en del af Natura 2000-nettet, såfremt betingelserne i denne bestem-

melse i direktivet er opfyldt.

side 16