Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 533
Offentligt
1649229_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 23. juni 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat om ændring af godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet
glyphosat i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag).
Der skal stemmes om forslaget i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder, sektion plantehelse
den 27. -28. juni 2016.
Forslaget vurderes at påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, og påvirke human
sundhedsbeskyttelse positivt.
Regeringen agter at stemme for Kommissionens forslag om ændring af godkendelsesvilkår for glyphosat.
Med venlig hilsen
Henrik Hedeman Olsen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 533: Notat om ændring af godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet glyphosat i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
1649229_0002.png
Pesticider og Genteknologi
MFVM 099
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Draft Commission Implementing Regulation (EU) No SANTE/10903/2016..
of … amending Implementation Regulation (EU) No 540/2011, as regards the
conditions of approval of the active substance glyphosate”. (Komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet glyphosat ændres i henhold til
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at
stoffets ændrede godkendelsesbetingelser bliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr.
540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Kommissionens forslag indebærer, at
hjælpestoffet POE-tallowamin vil blive forbudt i glyphosatholdige sprøjtemidler, at der skal tage
særligt hensyn til risikoen ved anvendelse i specielle områder herunder offentlige parker og, at der
skal tages særligt hensyn til anvendelsen af glyphosat før høst.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner. Der er
marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler
indeholdende hjælpestoffet tallowamin skal trækkes tilbage.
Der skal stemmes om forslaget i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder, sektion
plantehelse den 27. -28. juni 2016.
Forslaget vurderes at påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, og påvirke human
sundhedsbeskyttelse positivt.
Regeringen mener, at de ændrede godkendelsesbetingelser er acceptable.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag om ændring af godkendelsesvilkår
for glyphosat.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 533: Notat om ændring af godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet glyphosat i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
Baggrund
Et foreløbigt forslag til Kommissionsforordning “Draft Commission Implementing Regulation (EU) No
SANTE/10903/2016 of … amending Implementation Regulation (EU) No 540/2011, as regards the
conditions of approval of the active substance” er fremsendt til medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 21(3), som
fastlægger, at hvis Kommissionen konkluderer, at godkendelseskriterierne for aktivstoffer ikke
længere er opfyldt, skal Kommissionen vedtage en forordning om tilbagekaldelse eller ændring af
godkendelsen af det pågældende stof.
Forslaget er blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i Kommissionsregi den 6. juni 2016.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
forslaget. Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke
forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller
indenfor en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller
indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen vedtage forslaget.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om ændring af godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet glyphosat
iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Forslaget er stillet på baggrund af de bekymringer medlemslandene har haft til godkendelsen af
glyphosat. Kommissionen har vurderet, at det på baggrund af nuværende videnskabelig og teknisk
viden er passende at ændre godkendelsesbetingelserne især mht. at forbyde hjælpestoffet tallowamin i
sprøjtemidler indeholdende glyphosat. EFSA har udarbejdet en konklusionsrapport over
risikovurderingen for hjælpestoffet tallowamin. Rapporten konkluderer, at sammenlignet med
glyphosat er tallowamin betydeligt giftigere i mange af de forsøg, der ligger til grund for vurdering af
stofferne. Rapporten er tilgængelig på EFSA’s hjemmeside: http://www.efsa.europa.eu.
Glyphosat er godkendt til ukrudtsbekæmpelse under forordning nr. 540/2011
Forslaget om ændret godkendelse i henhold til Art. 21(3) af glyphosat indeholder som noget nyt ift. det
i marts 2016 fremsendte rammenotat om “Draft Commission Implementing Regulation (EU) No
SANTE/10026/2016.. of … concerning the renewal of approval of the active substance Glyphosate in
accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of the European Parliament and the Council
concerning the placing of plant protection products on the market, and amending the Annex to
Implementing Regulation (EU) No 540/2011 en række ændringer af de eksisterende
godkendelsesbetingelser:
Medlemslandene skal tage særligt hensyn til risikoen ved anvendelse i specielle områder jf. Artikel
12(a) i Direktiv 2009/128/EC: områder, der bruges af offentligheden eller udsatte, såsom
offentlige parker og haver, sportspladser, rekreative områder, skolegårde og legepladser samt i
umiddelbar nærhed af sundhedsfaciliteter
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 533: Notat om ændring af godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet glyphosat i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
Medlemslandene skal tage særligt hensyn til at anvendelsen af glyphosat før høst er i
overensstemmelse med god landbrugsmæssig praksis
Medlemslandene skal sikre, at de glyphosatholdige sprøjtemidler ikke indeholder hjælpestoffet
POE-tallowamin (CAS No 6791-26-2)
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har udgivet en resolution om glyphosat, hvor i Parlamentet fremsatte en række
henstillinger til Kommissionen med hensyn til restriktioner vedr. anvendelsen af glyphosat. Flere af
disse henstillinger er blevet imødekommet i form af de ændrede godkendelses vilkår, der nu foreslås
vedr. glyphosat.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Aktivstoffet glyphosat er godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler,
som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet fortsat, dog med ændrede godkendelsesvilkår, være optaget på
bilag til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår
listen over godkendte aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke
være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Der er godkendt plantebeskyttelsesmidler med glyphosat i Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da godkendelser af midler indeholdende
hjælpestoffet tallowamin (CAS No 61791-26-2) skal trækkes tilbage.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Fordi sprøjtemidler med tallowamin ikke
længere kan godkendes.
Der er 34 glyphosatholdige sprøjtemidler på det danske marked, som vil skulle trækkes tilbage, da de
indeholder hjælpestoffet POE-tallowamin. Kun 5 af sprøjtemidlerne er blevet solgt i 2015. To af disse
midler sælges til private. Firmaerne kan søge om godkendelse af sprøjtemidler med glyphosat med en
ny sammensætning. De fleste sprøjtemidler med glyphosat er allerede i dag uden POE-tallowaminer i
Danmark.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Dette forslag vil påvirke beskyttelsesniveauet positivt for så vidt angår human sundhed i Danmark.
Ved en ændring af godkendelsesbetingelserne vil glyphosat sprøjtemidler, som indeholder
3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 533: Notat om ændring af godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet glyphosat i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
1649229_0005.png
hjælpestoffet tallowamin, som er problematisk for sundheden, blive forbudt. Forslaget vurderes at
påvirke miljøbeskyttelsesniveauet neutralt.
Høring
Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget 17. – 20. juni 2016.
Greenpeace opfordrer regeringen til ikke at godkende nogen glyphosat formuleringer, medmindre
deres sikkerhed er tilstrækkeligt bevist. Herudover fremfører Greenpeace, at så længe der er
videnskabelig usikkerhed omkring de risici, som brugen af glyphosat forårsager, bør EU – baseret på
forsigtighedsprincippet – ikke tillade brugen af stoffet.
3F fremfører, at flere kommuner igen begynder at anvende sprøjtemidler på offentlige arealer, hvorfor
den frivillige aftale ikke længere holder. 3F mener derfor ikke, at regeringen har opfyldt kravet vedr.
offentlige arealer, og at regeringen bør vedtage en lov, der forpligter alle i henhold til kravet fra
Kommissionen. Vedr. hjælpestoffet POE-tallowamin understreger 3F, at det er vigtigt, at
sprøjteføreren har den fornødne uddannelse, anvender beskyttelsesudstyr, som er testet til at kunne
beskytte mod glyphosatholdige midler, for derved at sikre, at sprøjteføreren ikke udsættes for unødig
sundhedsskadelig påvirkning.
DANVA mener ikke, at risikoen for sprækketransport er blevet vurderet tilstrækkeligt i forbindelse
med forlængelse af forlængelsen af godkendelsen, og kan derfor ikke anbefale, at Danmark støtter en
forlængelse af tilladelsen i sin nuværende form. DANVA fremfører, at det er sandsynligt, at glyphosat
udgør en særlig risiko ved anvendelse i perioder med en kombination af sprækketransport og store
nedbørsmængder.
Landbrug og Fødevarer kan tilslutte sig en udfasning af produkter, der indeholder POE-tallowamin.
Endvidere er L&F bekymret for, at ECHA klassificeringen af glyphosat ændres på sigt og derved vil
føre til en stigende pesticidafgift.
Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og NOAH foreslår, at det skal være tilladt for
medlemslandene at forbyde brug af Roundup i private haver og på offentlige arealer. Endvidere
foreslås det også, at det skal være muligt for medlemslandene at forbyde brud af Roundup lige før høst
(nedvisning). Og endelig foreslår organisationerne at der skal iværksættes langtidsforsøg med
glyphosat, og afsættes EU-midler hertil, hvilket kan give en mulighed for at ændre procedure indenfor
forbrug af Roundup i fremtiden.
Bryggeriforeningen anbefaler, at det er god landbrugsmæssig praksis ikke at anvende glyphosat før
høst til nedvisning af korn, der skal bruges til fremstilling af øl.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Danmark er bekendt med, at en række lande i EU støtter de foreslåede ændringer i
godkendelsesvilkårene.
Forudsat at en administrativ forlængelse af glyphosat er blevet vedtaget ved Appelkomite mødet d 24.
juni, forventes det, at også de ændrede godkendelsesbetingelser vedtages med kvalificeret flertal.
Regeringens foreløbige holdning
EU vurderingen har vist, at glyphosat opfylder betingelserne for at godkende stoffet i henhold til
pesticidforordningen 1107/2009.
4
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 533: Notat om ændring af godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet glyphosat i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
Regeringen er enig med Kommissionen i, at stoffet opfylder kriterierne for godkendelse iht. i artikel 4
stk. 1-4 i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, dvs. at der er vist sikker anvendelse for
så vidt angår human sundhed og miljø.
Kommissionen har dog i dette forslag om ændrede godkendelses betingelser fremsat en række
yderligere krav til medlemslandene om særlige hensyn ved godkendelsen af sprøjtemidler
indeholdende glyphosat.
Medlemslandene skal tage særligt hensyn til risici ved anvendelse i særlige områder; såsom
offentlige parker og haver, sportspladser, rekreative områder, skolegårde og legepladser samt i
umiddelbar nærhed af sundhedsfaciliteter.
Regeringen er enig i, at særligt følsomme områder og særligt udsatte grupper skal beskyttes. Dette er
en af grundene til, at der i Danmark helt tilbage i 1998 blev indgået en frivillig aftale mellem stat, amt
og kommuner, og efterfølgende en ny aftale i 2007 mellem stat, regioner og kommuner med henblik på
at udfase brugen af sprøjtemidler på offentlige arealer. Aftalen har medført, at pesticidforbruget på de
offentlige arealer er reduceret med 90 procent i perioden 1995 – 2013, og nu anvendes meget
begrænset herunder til bekæmpelse af invasive arter. Derfor mener Regeringen, at dette krav allerede
er opfyldt i Danmark for så vidt angår alle sprøjtemidler, ikke kun glyphosat.
Medlemslandene skal tage særligt hensyn til at anvendelsen af glyphosat før høst er i
overensstemmelse med god landbrugsmæssig praksis.
I Danmark anvendes glyphosat under særlige omstændigheder før høst i en række afgrøder, fx korn,
raps, ærter og hestebønner. Det er op til landmanden at vurdere, om og hvornår denne anvendelse,
som kan gælde både bekæmpelse af ukrudt og nedvisning, er nødvendig i betragtning af vejrforhold og
ukrudtsmængde. Denne vurdering udføres i henhold til gældende regler og god land brugsmæssig
praksis. Med hensyn til anvendelse til nedvisning (tvangsmodning) viser en redegørelse om emnet
udført af Miljøstyrelsen i 2014, at brugen af glyphosat før høst dels sker for at bekæmpe ukrudt i
afgrøden og dels sker for at nedvisning afgrøden. Der findes ingen opgørelse over mængden af
glyphosat der udbringes i afgrøder før høst, lige som der ikke findes data der viser i hvilken
udstrækning behandlingen sker med henblik på ukrudtsbekæmpelse, nedvisning eller begge dele.
I
forhold til god landbrugspraksis er anvendelsen acceptabel i situationer, hvor udgifterne til høst
og/eller tørring er så høje, at der en klar økonomisk gevinst ved at anvende glyphosat, eller der er en
reel risiko for, at afgrøden ellers ikke ville kunne høstes. Disse situationer optræder typisk i år med
usædvanligt meget nedbør i vækstsæsonen og/eller omkring høst.
Det vurderes sammenfattende, at
anvendelsen af glyphosat før høst ikke er i strid med principperne for IPM, såfremt behovet for
anvendelsen er sandsynliggjort. De mulige kemiske alternativer er enten mere miljø- og
sundhedsbelastende eller har ringere virkning over for ukrudtet
Endvidere viser redegørelsen, at der ikke nogen risiko for forbrugeren ved konsum af korn eller
kornprodukter efter denne anvendelse. Som udtryk for et forsigtighedsprincip foreligger der imidlertid
aftaler mellem landbruget og aftagerne om, at korn, der er sprøjtet før høst, ikke anvendes til malt eller
til brødkorn. Regeringen mener derfor, at der ikke er grund til at forbyde anvendelsen før høst i
Danmark, men støtter samtidig Kommissionens henstilling om, at denne anvendelse ikke bør finde
sted unødigt.
Medlemslandene skal sikre, at de glyphosatholdige sprøjtemidler ikke indeholder hjælpestoffet
POE-tallowamin (CAS No 6791-26-2)
5
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 533: Notat om ændring af godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet glyphosat i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag), fra miljø- og fødevareministeren
1649229_0007.png
EFSA vurderer i en særlig udtalelse om hjælpestoffet POE-tallowamin, at det har en højere toksicitet
end glyphosat, og at der er bekymring for POE-tallowaminers potentiale for skader på arveanlæg og
hormonforstyrrende egenskaber. Derfor foreslår kommissionen i deres udkast til ændring af
godkendelsesbetingelserne for glyphosat, at medlemslandene udelukker anvendelsen af POE-
tallowaminer i glyphosatholdige sprøjtemidler. Regeringen støtter dette forslag.
Regeringen agter på baggrund af ovenstående at støtte forslaget om ændrede godkendelsesbetingelser,
idet det konkluderes, at Kommissionens krav til medlems staterne allerede er opfyldt for så vidt angår
risiko på særlige områder og opfyldelse af god landbrugsmæssig skik ved anvendelse før høst.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6