MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 532: Notat om resultater af DCE’s opsamling på Naturstyrelsens landsdækkende opdatering af registreringen af § 3-beskyttede naturområder, samt DCE's rapport Ændringer i det § 3-beskyttede naturareal 1995-2014", fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 532
Offentligt

ÆNDRINGER I DET § 3-BESKYTTEDE

NATURAREAL 1995-2014

Resultater fra Naturstyrelsens opdateringsprojekt

Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 79

2016

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 532: Notat om resultater af DCE’s opsamling på Naturstyrelsens landsdækkende opdatering af registreringen af § 3-beskyttede naturområder, samt DCE's rapport Ændringer i det § 3-beskyttede naturareal 1995-2014", fra miljø- og fødevareministeren

[Tom side]

ÆNDRINGER I DET § 3-BESKYTTEDE

NATURAREAL 1995-2014

Resultater fra Naturstyrelsens opdateringsprojekt

Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 79

2016

Bettina Nygaard

Anders Juel

Jesper R. Fredshavn

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Institutioner:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Redaktion:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 79

Ændringer i det § 3-beskyttede naturareal 1995-2014

Resultater fra Naturstyrelsens opdateringsprojekt

Bettina Nygaard , Anders Juel & Jesper R. Fredshavn

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Maj 2016

April 2016

Tommy Asferg

Flemming Skov

Kirsten Bang

Naturstyrelsen

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Denne rapport beskriver de landsdækkende ændringer i den vejledende registrering af § 3-

beskyttede heder, overdrev, moser, enge, strandenge og søer/vandhuller i perioden 1995-

2014 som resultat af Naturstyrelsens opdateringsprojekt. Her er foretaget en systematisk gen-

nemgang af luftfotos fra 1995 til 2012 med henblik på at vurdere, om der er overensstemmel-

se mellem den vejledende registrering på Danmarks Miljøportal og de faktiske forhold. Luftfo-

totolkningen er suppleret med mere end 40.000 feltbesigtigelser i perioden 2011-2013 og som

en del af projektet har der været en dialog med kommunerne om arealernes beskyttelsessta-

tus frem til den endelige opdatering i Danmarks Miljøportal ved udgangen af 2014.

Rapporten påviser, at der findes overset natur uden for den vejledende registrering svarende

til en 4,5 % forøgelse og ny natur svarende til en 1,8 % forøgelse af det kendte areal med § 3-

beskyttet natur. Tilsvarende er påvist at 2,2 % af det vejledende registrerede naturareal po-

tentielt er gået tabt som følge af aktiviteter, der kan være i konflikt med § 3-beskyttelsen (fx

opdyrkning, omlægning, bebyggelse, råstofgravning og tilplantning), og at 0,16 % er groet til

med vedplanter. Der er gennemført en række tekniske ændringer af naturarealernes udbre-

delse, der samlet har ført til en forøgelse af det beskyttede naturareal med ca. 2 % og det er

vurderet, at 1,2 % af det oprindeligt vejledende registrerede naturareal er fejlkortlagt.

Samlet har Naturstyrelsens opdatering ført til, at den vejledende registrering af § 3-beskyttet

natur er forøget med 4,7 %. Det er dog ikke ensbetydende med, at der reelt er kommet mere

natur i Danmark, da registreringsprojektet blot har sikret, at den beskyttede natur, der allere-

de findes, er mere fuldstændigt registreret end tidligere. Der er også påvist en tilbagegang i

naturarealet på 0,6 % i perioden 1995-2014, da arealet med natur, der er gået tabt oversti-

ger arealet med nyudviklet natur.

Beskyttede naturtyper, naturbeskyttelse, biodiversitet, enge, moser, heder, overdrev,

strandenge, søer.

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

100

978-87-7156-201-9

2244-999X

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Peter Wind

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/TR79.pdf

Nygaard, B., Juel, A. & Fredshavn, J.R. 2016. Ændringer i det § 3-beskyttede naturareal 1995-

2014. Resultater fra Naturstyrelsens opdateringsprojekt. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, 100 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 79

http://dce2.au.dk/pub/TR79.pdf

Indhold

Forord

Sammenfatning

Indledning

Opdateringsprojektet

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Luftfotoregistrering

Feltregistrering

Høring i kommunerne

Kvalitetssikring og opdatering

Kommunerne i opdateringsprojektet

Arealer forvaltet af Naturstyrelsen og Forsvarsministeriet

Metoder

3.1

3.2

3.3

6.1

6.2

6.3

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

8.1

8.2

4.1

4.2

4.3

Potentielt overset natur

5.1

5.2

5.3

Potentielt tabt natur

Resultater

Fordeling på konflikttyper

Fordeling på kommuner

Fordeling på naturtyper

Feltbesigtigelser

Tekniske ændringer

Fejlregistreringer

Potentiel ny natur

Oversigt over ny natur

Ny natur fordelt på kommuner

Ny natur fordelt på naturtype

Oversigt over potentielt overset natur

Overset natur fordelt på kommuner

Overset natur fordelt på naturtyper

Feltbesigtigelser af potentielt ny og overset natur

§ 3-status og naturtype

Validering af ny og overset natur fordelt på kommuner

Tilstand på nye og oversete naturarealer

Tekniske ændringer og fejlregistreringer

Datagrundlag

Analyser af arealmæssige ændringer

Feltregistreringer

Ændringer i det § 3-beskyttede naturareal i perioden 1995-

2014

9.1

9.2

9.3

9.4

Sammenfatning af Naturstyrelsens opdateringsprojekt

Arealændringer og -udvikling fordelt på naturtype

Arealændringer og -udvikling fordelt på kommuner

Ændringer i den vejledende § 3-registrering i perioden

1996-2016

10 Diskussion

10.1 Arealmæssige ændringer

10.2 Årsager til potentielle arealtab

10.3 Naturtilstand

11 Referencer

12 Bilag 1

12.1

12.2

12.3

12.4

12.5

12.6

Beskyttede naturarealer fordelt på kommuner

Feltbesigtigede arealer fordelt på kommuner

Tabt natur fordelt på kommuner

Ny natur fordelt på kommuner

Overset natur fordelt på kommuner

Beskyttelsesstatus af ny og overset natur fordelt på

kommuner

12.7 Artsregistreringer fordelt på naturtype

100

13 Bilag 2

Forord

Denne rapport beskriver resultaterne af den landsdækkende opdatering af

den vejledende § 3-registrering, der er foretaget i Naturstyrelsens opdate-

ringsprojekt i perioden 2011-2013. I projektet er der foretaget en systematisk

gennemgang af luftfotos fra 1995 til 2012, feltbesigtigelser i perioden 2011-

2013 samt dialog med kommunerne, kvalitetssikring og opdatering på

Danmarks Miljøportal frem til udgangen af 2014.

Søren Bagger og Tine Nielsen Skafte har været ansvarlige for projektledelsen i

Naturstyrelsen. De har bistået med værdifuld indsigt i opdateringsprojektets

metoder mht. luftfototolkning, feltregistrering og datahåndtering samt faglig

kvalitetssikring, procedurer for høring af data i kommunerne, håndtering af

høringssvar og opdatering af data i Danmarks Miljøportals Arealinformation.

Det er Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, der har været ansvar-

lig for opdateringsprojektets gennemførsel og opdatering af den vejledende

§ 3-registrering i Danmarks Miljøportals Arealinformation. Naturstyrelsen

har endvidere været ansvarlig for udarbejdelsen af det GIS-tema, med in-

formationer om de luftfototolkede arealer, feltinventørernes vurderinger af

beskyttelsesstatus og kommunernes evalueringer, der har dannet grundlag

for beregningerne i denne rapport.

DCE har bistået med udviklingen af tekniske anvisninger og undervisning i

metoderne og været ansvarlig for beregningerne af de arealmæssige æn-

dringer og beskrivelserne af naturtilstanden på de besigtigede arealer, der er

dokumenteret i denne rapport.

Sammenfatning

Denne rapport beskriver resultaterne af den landsdækkende opdatering af

den vejledende § 3-registrering, der er foretaget i Naturstyrelsens opdate-

ringsprojekt i perioden 2011-2013. I projektet er der foretaget en systematisk

gennemgang af luftfotos fra 1995 til 2012, feltbesigtigelser i perioden 2011-

2013 samt dialog med kommunerne, kvalitetssikring og opdatering på

Danmarks Miljøportal frem til udgangen af 2014.

I denne rapport er foretaget en sammenstilling af arealudviklingen af de be-

skyttede heder, overdrev, moser, enge, strandenge og søer/vandhuller i pe-

rioden 1995-2014 ud fra Naturstyrelsens systematiske gennemgang af luftfo-

tos, feltregistreringer og dialog med kommunerne. Undersøgelsen bygger

primært på de § 3-beskyttede naturtypers arealmæssige udbredelse i de 83

kommuner, der helt eller delvist har indgået i opdateringsprojektet. Der er ef-

tersøgt ny og overset natur på godt 90 % og tabt natur på godt 80 % af Dan-

marks landareal. De resterende kommuner har selv forestået en hel eller delvis

opdatering af § 3-registreringen, og de arealmæssige ændringer, dette har ført

til, er ikke omfattet af opgørelserne i denne rapport, men fremgår af disse

kommuners § 3-registreringer i Danmarks Miljøportals Arealinformation. De §

3-beskyttede arealer på Naturstyrelsens og Forsvarsministeriets arealer indgår

ikke i opdateringsprojektet, da de tidligere er registreret i anden sammen-

hæng. Som en del af opdateringsprojektet er disse § 3-arealer blevet offentlig-

gjort i Danmarks Miljøportal. Sidst i rapporten er der samlet op på den lands-

dækkende udvikling i arealet af de § 3-beskyttede naturtyper.

I opdateringsprojektet er foretaget en systematisk gennemgang af de lands-

dækkende digitale luftfotos fra hhv. 2010 og 2012 med henblik på at vurdere,

om der er overensstemmelse mellem den vejledende registrering på Dan-

marks Miljøportal og de faktiske forhold. Hvor der forekommer afvigelser

mellem luftfoto og den vejledende registrering, og hvor der har været tvivl om

en uoverensstemmelses karakter, er luftfototolkningen suppleret med en felt-

besigtigelse af den aktuelle naturtilstand og beskyttelsesstatus. Der er foreta-

get en registrering af § 3-arealer, der potentielt er gået tabt, er fejlregistreret el-

ler unøjagtigt kortlagt samt arealer uden for de registrerede naturområder, der

har været overset siden naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992, og arealer,

der har udviklet en beskyttet naturtilstand siden 1995.

Naturstyrelsens opdatering har ført til, at den vejledende registrering af § 3-

beskyttet natur er forøget med 4,7 % i de dele af landet, der har været omfat-

tet af opdateringsprojektet (Figur 0.1). Det er dog ikke ensbetydende med, at

der reelt er kommet mere natur i Danmark, da registreringsprojektet blot har

sikret, at den beskyttede natur, der allerede findes, er mere fuldstændigt re-

gistreret end tidligere. De største ændringer i den vejledende registrering af

§ 3-beskyttet natur er sket for naturtyperne overdrev (+ 9,3 %) og ferske en-

ge (+ 7,7 %) (se Tabel 9.1). Arealændringerne omfatter både § 3-registrerede

arealer, der potentielt er gået tabt, nyudviklet natur, overset natur, der har

været til stede siden lovens ikrafttræden, samt tekniske justeringer af temaet,

der ikke er udtryk for en reel udvikling i det beskyttede naturareal. Samlet

giver det en tilvækst på 8,3 % (4,5 % overset natur, 1,8 % ny natur og 2 %

tekniske ændringer) og en tilsvarende reduktion på 3,6 % (2,2 % tabt natur,

0,16 % tilgroet natur og 1,2 % fejlregistreringer) i forhold til den vejledende

registrering på landsbasis i fht. opdateringsprojektets begyndelse.

Andel af den vejledende § 3-registrering (%)

-3

Tabt natur

-2

-1

Tilgroning

Ny natur

Overset natur

Tilretninger

Samlet udvikling

Samlet ændring

Opdateringsprojektet har også påvist en tilbagegang i naturarealet på 0,6 % i

perioden 1995-2014, da arealet med natur, der er gået tabt overstiger arealet

med nyudviklet natur (Figur 0.1). Den største arealudvikling er registreret

for naturtyperne fersk eng (en arealtilbagegang på 2,9 %), søer og vandhul-

ler (en arealfremgang på 2,3 %) (se Tabel 9.1). Udviklingen i det beskyttede

areal er fremkommet ved at sammenholde de naturarealer, der har udviklet

en beskyttet naturtilstand siden lovens ikrafttræden (1,8 % ny natur) med de

§ 3-beskyttede arealer, der er registreret som tabt i perioden (2,2 % tabt natur

og 0,16 % massivt tilgroet natur). Arealer med overset natur samt de fejlkort-

lagte og fejltilrettede naturarealer indgår ikke i beregningerne af den reelle

arealudvikling, da de afspejler en enten indledende mangelfuld registrering

og/eller en mangelfuld vedligeholdelse af den vejledende registrering

og/eller upræcise oprindelige registreringer og de er således ikke et udtryk

for en reel udvikling i det beskyttede naturareal.

Der er konstateret uoverensstemmelser med ændret arealanvendelse, som

potentielt er i konflikt med naturarealernes beskyttelse på 2,2 % af de vejle-

dende registrerede naturområder i de opdaterede kommuner, og desuden er

0,16 % groet ud af beskyttelsen ved tilgroning med vedplanter (Figur 0.1).

Den primære årsag til arealtabet er opdyrkning og omlægning. Undersøgel-

sen af potentielt ny og overset natur uden for den vejledende registrering vi-

ste, at der findes overset natur svarende til en 4,5 % forøgelse og ny natur

svarende til en 1,8 % forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur ved

Figur 0.1.

Oversigt over de arealmæssige ændringer i den vejledende registrering, der er

resultatet af opdateringsprojektet. Arealændringer, der har ført til en forøgelse af den

vejledende registrering, er vist på den positive y-akse, medens reduktioner af naturarealet

er vist på den negative y-akse. For den del af den vejledende § 3-registrering, der er

opdateret af Naturstyrelsen, er vist andelen af det beskyttede areal med hhv. tabt, tilgroet,

overset og ny natur samt tilretninger (tekniske ændringer og fejlregistreringer). Udviklingen

i det beskyttede naturareal er beregnet som forskellen mellem tabt/tilgroet natur og nyud-

viklet natur og er udtryk for de reelle ændringer i det beskyttede naturareal i perioden

1995-2013. Ændringerne i det beskyttede naturareal er beregnet som forskellen mellem

tilvæksten (overset og ny natur samt tekniske ændringer) og reduktionen (tabt og tilgroet

natur samt fejlregistreringer) og er udtryk for de ændringer opdateringsprojektet har ført til

i den vejledende § 3-registrering.

opdateringsprojektets begyndelse. Der er gennemført en række tekniske

ændringer af naturarealernes udbredelse, der samlet har ført til en forøgelse

af det beskyttede naturareal med ca. 2 %. Endelig er det vurderet, at 1,2 % af

det oprindeligt vejledende registrerede naturareal er fejlkortlagt.

Der er sammenlagt foretaget feltbesigtigelser af godt 40.000 potentielt tabte,

nye og oversete naturarealer. Feltregistreringerne peger på, at de nye og

oversete naturarealer har en noget ringere biologisk værdi end de beskyttede

naturarealer, der er besigtiget af kommunerne. Det hænger naturligt sammen

med, at en større andel af de nyudviklede og oversete naturarealer, er mar-

ginale i forhold til naturbeskyttelseslovens bestemmelser end de kendte na-

turarealer, men kan også forklares ved forskellige metoder i opdateringspro-

jektet og kommunernes besigtigelser.

Tilstanden af de tabte naturarealer er markant ringere end de § 3-beskyttede

arealer generelt, som det må forventes for arealer, der har undergået en mar-

kant ændret arealanvendelse eller en massiv tilgroning med vedplanter.

Indledning

Som et resultat af serviceeftersynet blev der i november 2010 indgået en afta-

le mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening, KL, om at for-

bedre den vejledende registrering af arealer omfattet af naturbeskyttelseslo-

vens § 3 (Miljøministeriet 2010, se desuden Bilag 2). I aftalen blev det nøje

præciseret, hvordan opdateringen af den vejledende § 3-registrering skulle

foretages. Således fremgår det af aftalen, at der skulle foretages en gennem-

gang af alle vejledende § 3-registrerede områder samt alle potentielle § 3-

områder, ved at sammenligne den eksisterende registrering i Danmarks Mil-

jøportal med de nyeste landsdækkende digitale luftfotos. Der skulle endvi-

dere gennemføres feltregistreringer af § 3-registrerede arealer, hvor der fo-

rekom afvigelser mellem luftfotos og den vejledende § 3-registrering (dog

ikke søer) og ikke-registrerede arealer, der fremtræder som natur på det ny-

este luftfoto. I aftalen var det yderligere præciseret, hvilke felter i § 3-

registreringsskemaerne, der skulle udfyldes i forbindelse med besigtigelser-

ne. Der skulle registreres basisregistreringer, strukturparametre samt en

planteliste med typiske arter for området, med henblik på at dokumentere

den aktuelle naturtilstand og beskyttelsesstatus. Der skulle ifølge aftalen ik-

ke foretages en registrering af plantearter i en 5 m dokumentationscirkel, og

det har derfor ikke været muligt at beregne et artsindeks efter tilstandsvur-

deringssystemet for de besigtigede arealer.

Opdateringen i pilotåret 2011 blev evalueret af den kommunale følgegruppe

til opdateringsprojektet, internt i Naturstyrelsen og af DCE (Nygaard m.fl.

2012). Som følge af evalueringen gennemførte Naturstyrelsen, i dialog med

DCE, en række justeringer i forhold til hvilke typer af lokaliteter, der blev

sendt til besigtigelse, samt hvilke data, der skulle samles ind ved feltbesigti-

gelserne. Det blev bl.a. besluttet ikke fortsat at besigtige uoverensstemmel-

ser, som var meget tydelige i luftfototolkningen – f.eks. opdyrkninger, infra-

struktur m.m. Her kunne besigtigelserne blot bekræfte luftfototolkningen

uden at give yderligere nyttig viden om områderne. Det blev også under-

streget, at registreringen af plantearter i alle tilfælde skulle udføres mere

omfattende, så vegetationen blev bedre beskrevet og ikke blot tilstrækkeligt

til at bekræfte naturtypen som § 3-beskyttet. Der skulle også samles oplys-

ninger om eventuelle negativ-arter, som bl.a. kan give information om area-

lets tilstand og hidtidige drift. Endelig blev datahåndteringen forbedret

I 2010 gennemførte Miljøministeriet et serviceeftersyn af naturbeskyttelseslo-

vens § 3. Som en del af serviceeftersynet blev der udført en stikprøveundersø-

gelse baseret på luftfotos af de arealmæssige ændringer af den beskyttede na-

tur siden lovens ikrafttræden i 1992 (Nygaard m.fl. 2011). Stikprøven dækkede

omkring 1 % af landets areal. Undersøgelsen viste, at den vejledende registre-

ring af beskyttede heder, overdrev, moser, enge, strandenge og søer/vand-

huller i Danmarks Miljøportal var mangelfuld, og at der var en uoverens-

stemmelse mellem registreringen og de faktiske forhold på 15-20 %. Knap 7 %

af arealet med beskyttet natur viste sig at være påvirket af aktiviteter såsom

opdyrkning og bebyggelse, der potentielt er i konflikt med deres beskyttelse.

Ydermere viste undersøgelsen, at der findes oversete naturarealer uden for

den vejledende registrering svarende til en 7-10 % forøgelse og nyudviklet na-

tur svarende til en 1-4 % forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur.

Stikprøveundersøgelsen blev udelukkende baseret på tolkning af luftfotos og

en kort høring i kommunerne, men der blev ikke foretaget feltbesigtigelser.

blandt andet ved en systematisk registrering af de vurderinger, der er fore-

taget for de enkelte arealer i forbindelse med luftfototolkning, feltregistre-

ring og kommentering i kommunerne.

Efter en forudgående høring i kommunerne er data ved opdateringsprojek-

tets afslutning blevet offentliggjort i Danmarks Miljøportal og overleveret til

kommunerne som myndighed for § 3-beskyttelsen. Kommunerne vil heref-

ter gennemgå de overleverede uoverensstemmelser fra Naturstyrelsen og

arbejde videre med datasættet over § 3-registreringerne. Ifølge aftalen mel-

lem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening om § 3-registrering

skal kommunerne fremover inden for en 10-årig periode opdatere og gen-

nemgå kommunens § 3-registreringer, og Naturstyrelsen skal årligt sam-

menstille disse data for at følge udviklingen i det beskyttede naturareal (se

Bilag 2).

Denne rapport beskriver en opsamling på de arealmæssige ændringer af den

vejledende § 3-registrering som følge af det samlede resultatet af Natursty-

relsens opdateringsprojekt. Et formål med opsamlingen er at kvantificere

den arealmæssige udvikling af de § 3-beskyttede heder, overdrev, moser,

enge, strandenge og søer/vandhuller i perioden 1995 til 2014. I undersøgel-

sen indgår analyser af:

•

arealer i den vejledende registrering, der potentielt er gået tabt i perioden

1995-2014 som følge af opdyrkning, omlægning, etablering af haver, par-

ker og golfbaner, bebyggelse, sommerhusområder, infrastruktur, råstof-

gravning og jorddeponering, tilplantning, tørlægning og dræning samt

naturlig tilgroning,

•

arealer, der er fejlregistreret eller unøjagtigt kortlagt,

•

arealer uden for de registrerede naturområder, der potentielt har været

overset siden naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992, og

•

arealer, der potentielt har udviklet sig til en beskyttet naturtilstand siden

1995.

Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af Naturstyrelsens opdateringsprojekt,

og i kapitel 3 beskrives metoder og datagrundlag for denne rapport. I kapitel

4 til 6 præsenteres resultaterne fra registreringerne af ny og overset natur. I

kapitel 7 gennemgås resultaterne fra registreringerne af naturarealer i den

vejledende § 3-registrering, der er gået tabt. Resultaterne af de tekniske æn-

dringer og fejlregistreringer i den vejledende registrering er afrapporteret i

kapitel 8. I kapitel 9 er ændringerne i det samlede areal af den vejledende §

3-registrering i perioden 1995-2014 sammenfattet på baggrund af resultater-

ne i kapitel 4-8. I kapitel 10 beskrives og perspektiveres udvalgte resultater

af særlig betydning.

Arealopgørelserne i denne rapport bygger på opdateringsprojektets data leve-

ret fra Naturstyrelsen i november 2014. På dette tidspunkt var den kommuna-

le høring inden den endelige opdatering af den vejledende § 3-registrering i

Danmarks Miljøportal ikke helt afsluttet i alle kommuner. Der kan derfor være

forskelle på denne rapports kommunevise opgørelser og de afsluttende rap-

porter, Naturstyrelsen har fremsendt til kommunerne ved projektets afslut-

ning. De landsdækkende opgørelser vil dog stort set ikke være påvirket heraf.

Ved opdateringsprojektets afslutning var kommunernes sagsbehandling af

de potentielt tabte, nye og oversete naturarealer ikke afsluttet. Der må derfor

forventes ændringer i beskyttelsesstatus for en del af de nye, oversete og tab-

te naturarealer, der indgår i opgørelserne i denne rapport, ligesom konkrete

afgørelser om arealers § 3-status fortsat vil medføre ændringer i arealerne.

Tallene i rapporten bør derfor ses som potentielt nye, potentielt oversete og

potentielt tabte arealer, og de reelle ændringer i den vejledende § 3-

registrering vil først være fuldt opdateret nogen tid efter projektets afslut-

ning. Af formidlingsmæssige hensyn vil der dog blive refereret til ”nye”,

”oversete” og ”tabte” naturarealer i denne rapport.

Opdateringsprojektet

Opdateringsprojektet er planlagt og ledet af Naturstyrelsen. Der er foretaget

en systematisk undersøgelse af de nyeste luftfotos sammenholdt med den da-

værende vejledende § 3-registrering i Danmarks Miljøportal fra 2010 med

henblik på at dokumentere, om de § 3-beskyttede naturarealer fremstår som

intakte naturarealer, og om der er nye eller oversete naturarealer, der bør ind-

gå i den vejledende registrering i Danmarks Miljøportal (afsnit 2.1) (Figur 2.1).

De luftfototolkede arealer med uoverensstemmelser er som udgangspunkt

besigtiget i felten i årene 2011-2013 for at fastslå beskyttelsesstatus og om ak-

tiviteter, der potentielt kan være i konflikt med naturbeskyttelseslovens be-

stemmelser, reelt er til stede på arealet (afsnit 2.2). Dog er tydelige uoverens-

stemmelser såsom bebyggelse og opdyrkning ikke besigtiget i felten i pro-

jektets sidste to år (2012 og 2013) som følge af en vurdering af, at der ikke

kunne opnås yderligere information ved feltbesigtigelse, når naturarealet på

luftfotos kunne konstateres at være forsvundet. Endelig er datasættet med

de potentielt tabte, nye og oversete naturarealer samt tekniske tilpasninger

og fejlkortlægninger sendt i høring i kommunerne med henblik på at ind-

hente lokal viden, inden den endelige opdatering af den vejledende § 3-

registrering blev foretaget i Danmarks Miljøportal (afsnit 2.3).

I denne rapport er resultaterne af opdateringsprojektet anvendt til at vurde-

re den arealmæssige udvikling af de § 3-beskyttede heder, overdrev, moser,

enge, strandenge og søer/vandhuller fra naturbeskyttelseslovens ikrafttræ-

den i 1992 til projektets afslutning i 2014. Luftfototolkningerne er foretaget

ud fra digitale ortofotos fra 1995 til 2012 for hovedparten af landet. I nogle

kommuner er tolkningen foretaget på basis af 2010 ortofotos og i andre er

inddraget forårsbilleder fra 2013 i eftersøgningen af nye, oversete og tabte

naturarealer. Og endelig har det i dele af landet været muligt at inddrage

digitale ortofotos tilbage til 1992 og 1993. Hovedparten af feltbesigtigelserne

er gennemført i 2012 og 2013. I forbindelse med feltbesigtigelserne i 2013 er

dokumenteret arealmæssige ændringer, der kan dateres efter 2012, og dialo-

gen med kommunerne har forløbet frem til udgangen af 2014.

Vejledende

§3-registrering

Luftfototolkning

• Tabt natur

• Overset natur

• Ny natur

• Tilretning

Besigtigelse

• Tilstand

• § 3-status

Evaluering

(kommuner)

Opdatering

(Miljøportal)

Figur 2.1.

Oversigt over de aktiviteter, der indgår i opdateringsprojektet.

2.1

Luftfotoregistrering

Udgangspunktet for luftfotoregistreringerne har været den vejledende § 3-

registrering i Danmarks Miljøportal, hvor data blev hentet umiddelbart før

opdatering blev påbegyndt for de enkelte kommuner. Luftfototolkningen

blev udført ved systematisk at gennemgå kvadrater i 1 km-gridnettet i Det

Danske Kvadratnet ud fra de to tekniske anvisninger, der er udviklet til

formålet:

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset § 3-natur

(Juel

og Nygaard 2011a) og

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt § 3-natur

(Juel og Nygaard 2011b). I hvert kvadrat er undersøgt, om der er overens-

stemmelse mellem den vejledende registrering og de faktiske forhold på det

nyeste sommerortofotos fra hhv. 2010 eller 2012 afhængig af, hvornår luftfo-

toregistreringen blev foretaget (se Foto 2.1).

Foto 2.1.

Undersøgelsen af de

beskyttede naturtypers areal-

mæssige udvikling bygger på en

gennemgang af kvadrater á 1 x 1

km. I kvadraterne er foretaget en

luftfotobaseret tolkning af dels

indskrænkninger og andre æn-

dringer i de vejledende registre-

rede naturarealers udbredelse

(tabte naturarealer vist med

orange signatur) og dels arealer

uden for de registrerede § 3-

områder, der fremtræder som

overset (lilla signatur) og ny natur

(grøn signatur).

Arealtype

Såfremt der blev konstateret uoverensstemmelser mellem et § 3-areals ud-

bredelse og det nyeste sommerortofoto, blev arealet undersøgt for tabt natur

som følge af en af de konfliktaktiviteter, der er listet i Tabel 2.1.

Tabel 2.1.

Arealtyper og konfliktaktiviteter, der indgår i Naturstyrelsens opdatering af den

vejledende registrering af § 3-beskyttede naturarealer.

Konfliktaktivitet

Bebyggelse

Sommerhusområder

Infrastruktur

Haver, parker og golfbaner

Tabt natur

Råstofgravning og jorddeponering

Opdyrkning

Omlægning

Tørlægning og dræning

Tilplantning

Tilgroning

Tilretning og kvalitetssikring

Ny natur

Overset natur

Fejlagtig kortlægning

Teknisk ændring

Ud fra det nyeste sommerortofoto er der desuden foretaget en gennemgang

af arealer uden for den vejledende registrering med henblik på at identifice-

re nye og oversete naturarealer, der burde være omfattet af § 3-beskyttelsen.

2.1.1 Luftfotoregistrering af potentielt ny og overset natur

Der er foretaget en luftfotobaseret registrering af arealer, der ikke har været

registreret som hede, overdrev, mose, eng, strandeng eller sø/vandhul i den

vejledende registrering ved projektets start, men hvor vegetationen på luft-

fotos fremtræder som natur og dermed kan være omfattet af naturbeskyttel-

seslovens § 3. Metoden til luftfotoregistrering af ny og overset § 3-natur er

beskrevet i Juel og Nygaard (2011b).

I registreringen skelnes mellem arealer, der fremtræder som natur på luftfo-

tos fra både 1995 og det nyeste ortofoto (typisk 2012) og dermed potentielt er

overset beskyttet natur (overset

natur),

og arealer, der kun er synlige på det

nyeste ortofoto og kan være vokset ind i en beskyttet tilstand siden lovens

ikrafttræden (ny

natur).

I den tekniske anvisning er der en beskrivelse af de

strukturer og farver, der kendetegner oversete og nye naturarealer. For hver

naturtype er en detaljeret beskrivelse og fotodokumentation af, hvordan na-

turtypen fremtræder på luftfoto.

2.1.2 Luftfotoregistrering af potentielt tabt natur

Der er foretaget en luftfotobaseret registrering af § 3-arealer i den vejledende

registrering, der potentielt er gået helt eller delvis tabt som følge af en række

aktiviteter, der kan være i konflikt med naturbeskyttelseslovens § 3. Der er

ikke skelnet mellem om arealerne kan være gået tabt som følge af lovlige el-

ler ulovlige ændringer i arealanvendelsen, idet dette oftest vil afhænge af

yderligere sagsbehandling i kommunen. En del af de konstaterede uover-

ensstemmelser kan således blive afkræftet som sådanne i den videre sagsbe-

handling hos kommunerne. Hertil kommer en kortlægning af naturlig til-

groning samt tilretning af fejlkortlagte og unøjagtige registreringer og for-

skydninger. Metoden til luftfotoregistrering af tabt § 3-natur er beskrevet i

Juel og Nygaard (2011a).

I luftfotokortlægningen er der foretaget en registrering af § 3-registrerede

enge, moser, heder, overdrev, strandenge og søer, hvor en række aktiviteter

vurderes potentielt at være i konflikt med naturbeskyttelseslovens bestem-

melser (se Tabel 2.2).

I kortlægningen blev anvendt digitale landsdækkende sommerortofotos fra

1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008, 2010 samt efterårsortofotos fra 2012. I de

geografiske områder, hvor data var tilgængelige, er endvidere anvendt ortofo-

tos fra foråret og sommeren 1992 og 1993. I den tekniske anvisning er beskre-

vet, hvorledes konfliktarealerne skal digitaliseres og dateres i forhold til de år-

gange af luftfotos, der stilles til rådighed i projektet. Det er kun det nyeste luft-

foto, der er systematisk gennemgået for uoverensstemmelser. Så i modsætning

til stikprøveanalysen (Nygaard m.fl. 2011) er det ikke muligt at opgøre, hvor-

når i perioden 1995-2014 de beskyttede naturarealer er gået tabt.

Endelig er der defineret en række kriterier for, hvilke arealer, der skal feltbe-

sigtiges (jf. Bilag 2).

Tabel 2.2.

Illustrationer af de konfliktaktiviteter, der er undersøgt i Naturstyrelsens opdateringsprojekt: bebyggelse, sommerhus-

områder, infrastruktur, haver, parker og golfbaner, råstofgravning og jorddeponering, opdyrkning, omlægning, tørlægning og

dræning samt tilplantning.

Opdyrkning anvendes, når registrerede § 3-områder er inddraget i det inten-

sivt dyrkede areal og fremstår med bar jord eller en afgrøde. Herunder gæl-

der både enårige og flerårige afgrøder, undtagen plantager af træer, der

hører under tilplantning. Eksempel på et opdyrket engareal (sydligst), mens

der på det nordlige areal er foretaget høslæt.

Omlægning defineres som en jordbehandling af arealet, ofte i på hinanden

ferske enge. Ferske enge kan ifølge lovens definitioner omlægges med 7-10

års mellemrum, såfremt dette er vanlig praksis, og blottet jord er derfor ikke

nødvendigvis tegn på konflikt med loven, når der er tale om ferske enge.

Eksempel på et omlagt engareal (sydligst). Den nordlige del af engarealet er

også tidligere omlagt.

Haver, parker og golfbaner omfatter haver på over 100 m

samt parker og

golfbaner, der alle kendetegnes ved intensiv pleje og kulturplanter. Haver,

end på naturområderne, ofte med enkeltstående træer og buske.

parker og golfbaner kan erkendes som en lavere og mere grøn vegetation

Bebyggelse omfatter alle bygninger, indkørsler, gårdspladser og øvrige

konstruktioner i forbindelse med huse. Haver på over 100 m

er registreret

under haver, parker og golfbaner, og sommerhusområder er anført som

sådanne.

ikke-efterfølgende år, uden tegn på plantning af afgrøder og ses typisk på

Sommerhusområder omfatter større samlinger af mindre huse med små

enkle haver og tilførende veje, inklusiv den i området mellemliggende natur

samt enkeltstående mindre naturarealer. For polygoner over 500 m

, hvor

sommerhuse er digitaliseret i større samlinger, er det tabte areal estimeret til

25 % af polygonen. I polygoner mindre end dette, oftest repræsenterende

enkeltstående sommerhuse, er hele polygonens areal regnet som tabt.

Infrastruktur omfatter veje med en bredde på minimum 4 meter i gennem-

snit, parkeringspladser og rundkørsler samt ikke-asfaltbelagt infrastruktur.

Der er ikke foretaget digitalisering af veje, der fandtes i 1995.

Råstofgravning og jorddeponering omfatter permanente eller midlertidige

anlæg i forbindelse med kalk-, ler-, grusgrave og lignende samt deponering

bygninger, haver eller sommerhusområder.

af jord. Dertil kommer anlægsarbejde, der ikke kan henføres til infrastruktur,

Tilplantning omfatter områder med vedplanter i ensartet sammensætning i

ling. I modsætning til naturlig tilgroning behøver tilplantningen ikke at have et

lukket kronedække før arealet defineres som tilplantet.

forhold til art, alder og størrelse, samt tydelig række- og/eller afstandsindde-

Tørlægning og dræning er anvendt på moser og søer, hvor der ikke kan

erkendes vandspejl eller tydelig fugtighed inden for det udpegede areal, eller

hvor det kan erkendes, at der er udlagt dræn. Der kan både være tale om

bevidste opfyldninger og naturlige tørlægninger. Kategorien er også anvendt

på enge, hvor der er direkte tegn på dræning, fx ved udlægning af drænrør.

Tabel 2.3.

Eksempler på arealer, der er registreret som massivt tilgroet i opdateringspro-

jektet.

Eksempel på digitaliseret, tilgroet areal (rød Eksempel på tilgroning (rød polygon) der

polygon), hvor der kan lægges en 30 m

indskreven cirkel inden for tilgroningen.

skal digitaliseres, selvom der ikke kan læg-

ges en cirkel på 30 m i diameter inden for

selve § 3-arealet.

2.1.3 Luftfotoregistrering af fejlkortlagte og unøjagtigt afgrænsede

arealer

Der er foretaget en luftfotobaseret registrering af § 3-arealer i den vejledende

registrering, der er fejlkortlagte og unøjagtigt afgrænsede. Metoden hertil er

beskrevet i Juel og Nygaard (2011a).

Naturlig tilgroning

I projektet er tilgroningsprocessen kvantificeret ved at sammenholde tilgro-

ningsgraden i 1995 med tilstanden i 2012. Tilgroning ved naturlig succession

kan erkendes på luftfoto som bevoksninger med vedplanter i naturlig varie-

ret sammensætning i forhold til art, alder og størrelse samt uden tydelig

række- og/eller afstandsinddeling. For at området betragtes som tilgroet,

skal der være tale om en sammenhængende og tæt vegetation med mulig-

hed for at lægge en indskreven cirkel på minimum 30 meter i diameter et

sted i tilgroningen. Hele tilgroningen og cirklen behøver ikke at være inden

for § 3-polygonen (Tabel 2.3). Der kan således forekomme en betydelig

spredt tilgroning som følge af græsningsophør, uden at denne medregnes i

denne undersøgelse.

Fejlagtig kortlægning

Fejlagtig kortlægning findes, hvor områder, der ikke er natur, er blevet ud-

peget på grund af en tidligere fejltolkning af kort- og luftfotomateriale. Ved

en fejlagtig kortlægning vil det ikke være muligt at genkende noget af poly-

gonens form i landskabet på nogen af de tilgængelige årgange af luftfotos.

Foto 2.2.

To § 3-overdrev i den vejledende registrering. Det ene overdrev (til venstre) kan anses for at være en fejlagtig kort-

lægning, da områdets form på intet tidspunkt kan genfindes i landskabets konturer. DDO

land 1995, 1999. 2008, COWI©.

En fejlkortlægning kan adskilles fra en teknisk ændring (se Foto 2.2) på, at der

ved en fejlkortlægning ikke kan erkendes noget eksisterende naturareal, hver-

ken på polygonens form eller på dens placering. Således vil der ikke ses nogen

indikationer på, at der skulle have eksisteret natur inden for registreringen.

Tekniske ændringer

En teknisk ændring udgør en korrektion af en eksisterende vejledende regi-

strering, hvor uoverensstemmelsen skyldes unøjagtigheder i kortlægningen

og ikke en egentlig ændring i arealanvendelsen. Unøjagtigheder kan opstå

som følge af forkert projektion eller ved manglende præcision af et areals af-

grænsning i digitaliseringen.

Ved en forkert projektion er det udpegede § 3-område blevet georefereret

forkert, og polygonen vil ligge forskudt i forhold til naturområdets udbre-

delse på de anvendte luftfotos. En vis grad af afvigelse kan dog accepteres i

de eksisterende registreringer og skal ikke ændres. For mindre polygoner

under 2.500 m

er en fejlmargen på +/- 5 meter acceptabel, mens fejlmarge-

nen for polygoner over 2.500 m

er +/- 10 meter.

En teknisk ændring kan adskilles fra fejlkortlægningen på, at det eksisteren-

de naturareal vil kunne erkendes i registreringen, enten på polygonens form

eller på dens placering, således at der ikke er tvivl om, hvilket område der er

blevet registreret.

I områder, hvor digitale luftfotos fra 1992 er tilgængelige, bør vurderingen

af, om et udpeget område er fejlkortlagt, baseres på, om området kan erken-

des som natur på luftfotos fra 1992. I flere landsdele vil disse kort dog ikke

være tilgængelige, og her kan vurderingen alene baseres på, om der med

landskabets konturer på 1995-billedet kan have ligget et naturområde på

stedet. Såfremt at der er tegn på, enten på luftfotos eller i højdemodellen, at

der kan have været et naturområde inden for registreringen, skal digitalise-

ringen henføres til en af de øvrige konfliktkategorier.

Tabel 2.4.

Oversigt over fejlkortlagte og unøjagtigt afgrænsede § 3-arealer, der er tilrettet som en del af opdateringsprojektet.

Eksempel på sø der er indtegnet upræ-

cist vha. et cirkelpolygon, der sandsyn-

ligvis også er forkert georefereret. Ved

den første § 3-registering, umiddelbart

efter 1992, blev mange mindre vandhul-

ler indtegnet med en cirkel. På de davæ-

rende kort og luftfotos var det ikke muligt

at foretage en mere præcis afgrænsning.

Eksempel på strandeng der er forkert

georefereret og bør korrigeres.

Eksempel på uoverensstemmelse, der

ikke skal betegnes som en teknisk æn-

dring, da uoverensstemmelsen ikke

skyldes unøjagtig kortlægning. Det ikke-

registrerede område skal derimod digita-

liseres som ny/overset natur (se teknisk

anvisning til luftfotoregistrering af ny og

overset § 3-natur (Juel & Nygaard

2011b)).

Der er foretaget feltbesigtigelser af de tabte, oversete og nye naturarealer,

der er registreret i forbindelse med luftfotokortlægningen. Metoden til felt-

registreringerne er beskrevet i

Teknisk anvisning til feltregistrering af tabt, ny og

overset natur

(Fredshavn m.fl. 2012).

Naturarealer, der er påvirket af konfliktaktiviteter, er besigtiget i felten for at

dokumentere, om aktiviteten er reel, og om arealet har en tilstand, der op-

fylder naturbeskyttelseslovens betingelser. Der foretages feltbesigtigelser,

hvis der ud fra luftfotos er tvivl om, hvorvidt konfliktaktiviteten er reel, og

om den har betydning for arealets § 3-status, om arealet har en aktuel til-

stand, der lever op til lovens bestemmelser eller om aktivitetens arealmæssi-

ge omfang. I de tilfælde, hvor det er vurderet, at det ikke er muligt at ind-

samle yderligere væsentlig information ved et feltbesøg fx ved bebyggelse,

vejanlæg eller opdyrkning af hele det registrerede, beskyttede område, er

der ikke foretaget feltbesøg. Således er der typisk foretaget besigtigelser af

ferske enge, der fremstår som omlagte med års mellemrum, men ikke enge,

der tydeligt er oppløjet og inddraget i omdriftsarealet.

Alle nye og oversete arealer er som udgangspunkt feltbesigtiget for at do-

kumentere, om arealerne lever op til beskyttelseskriterierne (Juel og Ny-

gaard 2011b). Søer og vandhuller er nemme at erkende på luftfotos og er

kun undtagelsesvis besøgt i felten (Miljøministeriet 2010). Der er heller ikke

foretaget besigtigelser af arealer, der er kortlagt som habitatnatur i forbin-

delse med Natura 2000-planlægningen (Fredshavn m.fl. 2011), eller hvor der

er lavet en aftale med kommunen om, at de selv foretager feltbesigtigelsen.

I aftalen mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening (Bilag 2) er

der nøje gjort rede for, hvilke elementer, der skal registreres i opdateringspro-

jektet. I felten er således foretaget en afgrænsning af lokaliteten, en vurdering

af naturtypen, en registrering af strukturindikatorer og en ikke-systematisk

opgørelse over arter fundet på naturarealet. Registreringsmetoden giver mu-

2.2

Feltregistrering

lighed for beregning af en strukturtilstand efter samme principper som i

kommunernes besigtigelser (Fredshavn m.fl. 2010a) og Naturstyrelsens kort-

lægning af habitatnaturtyper (Fredshavn m.fl. 2011). Da der ikke foretages en

systematisk registrering af artssammensætningen i et dokumentationsfelt, er

det dog ikke muligt at beregne en artstilstand og en samlet naturtilstand. Til-

standen for de besigtigede arealer er således baseret på strukturtilstand og

kvalitative vurderinger ud fra artslisterne. Resultaterne er feltbesigtigelserne

er rapporteret i kapitel 6 og afsnit 7.5 i denne rapport.

2.3

Høring i kommunerne

Høringsmaterialet blev fulgt af en vejledning til kommunerne om, hvordan

de skulle give den konkrete tilbagemelding (Naturstyrelsen 2014a) samt in-

spiration til, hvordan kommunerne kunne vælge at gribe høringsarbejdet an

(Naturstyrelsen 2014b).

2.4

2.4.1 Kvalitetssikring af metoder

De tekniske anvisninger har været revideret flere gange gennem projektets

forløb. Anvisningerne har været til kommentering i den kommunefølgegrup-

pe, der har rådgivet Naturstyrelsen i § 3-registreringsprojektet, samt hos Na-

turstyrelsens luftfoto- og feltinventører. Der har været stillet krav om relevant

faglig baggrund for de deltagende personer, og der har været afholdt kurser

efter de tekniske anvisninger dels om luftfototolkning flere gange i forløbet og

dels om feltbesigtigelser forud for hver feltsæson. Desuden har der været ud-

peget ansvarlige koordinatorer for luftfototolkningen og feltregistreringen,

som også kunne bistå ved tolkningsproblemer, og der har været benyttet

sidemandsoplæring ved inddragelse af nye medarbejdere.

For alle dele af projektet er der udarbejdet grundige vejledninger til de med-

arbejdere, som har deltaget i projektet. Vejledningerne har omfattet alt fra

udtræk og forberedelse af data, benyttelse af værktøjer til luftfototolkning og

feltarbejde, kvalitetssikring af data, håndtering af kommunale tilbagemel-

dinger, opdatering i Danmarks Miljøportal, udarbejdelse af kommunerap-

porter m.m.

Som forvaltningsmyndighed af naturbeskyttelseslovens § 3 har kommuner-

ne fået tilsendt data fra luftfototolkninger og feltregistreringer og har med

baggrund i lokal viden haft mulighed for at gennemgå og give kommentarer

til Naturstyrelsens data, inden den endelige opdatering af den vejledende §

3-registrering blev foretaget i Danmarks Miljøportal. Det har været frivilligt

for kommunerne at kommentere på data inden opdatering. Kommunerne

har overordnet haft mulighed for 1) at acceptere de foreslåede konflikter el-

ler ændringer som reelle 2) at afvise de foreslåede konflikter eller ændringer

eller 3) at foreslå rettelser til de foreslåede konflikter eller ændringer eller 4)

at bede om mulighed for at foretage sagsbehandling inden en evt. opdate-

ring. Såfremt kommunen har afvist de foreslåede konflikter eller ændringer,

blev ændringen kun accepteret, såfremt kommunen kunne fremlægge mere

tungtvejende dokumentation end den, der blev opnået ifm. Naturstyrelsens

luftfoto- og felttolkninger. Ligeledes blev foreslåede ændringer gennemført,

såfremt kommunerne ikke har forholdt sig til det fremlagte.

Kvalitetssikring og opdatering

2.4.2 Kvalitetssikring af data

I projektet er der indføjet en række kvalitetssikrings- og kontrolprocedurer,

der i form af statusfelter i GIS-temaerne og automatiske overførsler af data

fra GIS til feltregistreringer sikrer at:

•

alle eksisterende § 3-lokaliteter blev gennemgået for konfliktaktiviteter,

og at koderne blev brugt korrekt,

•

hele landet blev gennemgået for ny og overset natur ved at inddele lan-

det i 1x1 km

-kvadrater,

•

alle arealer, der opfyldte kriterierne for feltbesigtigelse, blev besigtiget,

•

der er sammenhæng mellem registreringer på luftfoto og i felten.

Efter endt feltarbejde er der lavet en række kvalitets- og konsistenstjek af ek-

sempelvis arealstørrelser, overlappende polygoner, sammenhæng mellem

registreret konflikttype og naturtype.

Efter høring i kommunerne er alle kommunernes kommentarer gennemgået

af Naturstyrelsen. Her har været særlig fokus på de lokaliteter, hvor kom-

munerne har været uenige i Naturstyrelsens vurdering af beskyttelsesstatus.

Det har i disse situationer været nødvendigt for kommunerne at fremlægge

mere tungtvejende dokumentation end den, der blev opnået ifm. Natursty-

relsens luftfoto- og felttolkninger.

Kvalitetssikringsprocedurerne er opdateret flere gange undervejs i forløbet,

både som opfølgning på tilbagemeldinger fra kommunerne, i forbindelse

med Naturstyrelsens eget arbejde med data og særligt i forbindelse med

evalueringen af pilotforløbet i 2011.

2.4.3 Opdatering i Danmarks Miljøportal

Som afslutning på datahåndteringen er foretaget en opdatering af den vejle-

dende registrering af § 3-beskyttede arealer (temaet ’Beskyttede naturtyper’)

på Danmarks Miljøportal ud fra projektets vurderinger af naturarealernes

beskyttelsesstatus. Der er også lagt polygoner ind, som kræver yderligere

sagsbehandling i kommunerne for at blive endeligt be- eller afkræftet som

beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. De feltbesigtigede arealer er vist i

temaet ”Statslige § 3-besigtigelser”, og feltregistreringerne er lagret i map-

pen ”Statslige § 3 besigtigelser” i Danmarks Naturdata (www.naturdata.dk).

2.5

Naturstyrelsen har gennemført luftfototolkning og feltregistreringer af ny,

overset og tabt natur for hele eller dele af landarealet i 83 af landets 98

kommuner (Figur 2.2 og Tabel 12.1). De øvrige 15 kommuner har selv stået

for hele opdateringen af den vejledende § 3-registrering forud for projektets

start, og der er derfor ikke indsamlet viden om omfanget af ny, overset og

tabt natur, der kan indgå i arealopgørelserne i denne rapport.

Kommunerne i opdateringsprojektet

a) Tabt

b) Ny

Kommunen

Naturstyrelsen

Primært Naturstyrelsen

Figur 2.2.

Kort over de 98 danske kommuner og deres rolle i Naturstyrelsens opdateringsprojekt (se også Tabel 12.1).

A. Oversigt over forekomst af potentielt tabt natur. Med mørk blå signatur er vist de 41 kommuner, hvor Naturstyrelsen har

luftfototolket og feltbesigtiget tabt natur i hele kommunen. Med grøn signatur er vist de 32 kommuner, hvor Naturstyrelsen har

luftfototolket og feltbesigtiget tabt natur i hovedparten af kommunen. Med blå/grøn signatur er vist de 9 kommuner, hvor Natur-

styrelsen har luftfototolket og feltbesigtiget tabt natur i en mindre del af kommunen. Med lys blå signatur er vist de 16 kommu-

ner, der selv har opdateret den vejledende § 3-registrering og hvor den arealmæssige udvikling derfor ikke er med i denne

rapport.

B. Oversigt over forekomst af potentiel ny og overset natur. Med mørk blå signatur er vist de 79 kommuner, hvor Naturstyrelsen

har luftfototolket og feltbesigtiget ny og overset natur i hele kommunen. Med grøn signatur er vist den ene kommune, hvor Na-

turstyrelsen har luftfototolket og feltbesigtiget ny og overset natur i hovedparten af kommunen. Med blå/grøn signatur er vist de

3 kommuner, hvor Naturstyrelsen har luftfototolket og feltbesigtiget ny og overset natur i en mindre del af kommunen. Med lys

blå signatur er vist de 15 kommuner, der selv har opdateret den vejledende § 3-registrering, og hvor den arealmæssige udvik-

ling derfor ikke er med i denne rapport.

Naturstyrelsen har gennemgået hele det vejledende registrerede areal med §

3-beskyttet natur for tabt natur i 41 kommuner. I yderligere 32 kommuner har

Naturstyrelsen eftersøgt tabt natur på hovedparten af § 3-arealet og i 9 kom-

muner har kommunen selv eftersøgt tabt natur på hovedparten af det beskyt-

tede areal. I arealopgørelserne af tabt natur indgår således alle arealer i den

vejledende § 3-registrering for 41 kommuner og større eller mindre dele af

kommunens naturarealer i yderligere 41 kommuner, mens der mangler data

for konfliktaktiviteter i 16 kommuner.

Naturstyrelsen har eftersøgt ny og overset natur på hele landarealet i 79

kommuner. Naturstyrelsen har eftersøgt ny og overset natur på hovedpar-

ten af arealet i yderligere 3 kommuner, mens 1 kommune har opdateret den

vejledende registrering mht. ny og overset natur på hovedparten af kom-

munens areal. I arealopgørelserne af ny og overset natur indgår således alle

arealer i 79 kommuner og større eller mindre dele af kommunens arealer i

yderligere 4 kommuner, mens der mangler data for ny og overset natur i 15

kommuner.

Primært kommunen

2.6

Arealer forvaltet af Naturstyrelsen og Forsvarsministeriet

Det blev forudsat ved registreringsaftalens indgåelse, at der forelå registre-

ringer af de § 3-beskyttede naturarealer på de arealer, som forvaltes af hhv.

Naturstyrelsen og Forsvarsministeriet. I forbindelse med udarbejdelsen af

drifts- og plejeplaner for Naturstyrelsens og Forsvarsministeriets arealer er

alle lokaliteter besigtiget, og der er taget stilling til deres beskyttelsesstatus.

Dette arbejde blev afsluttet i 2008. Det har således ikke været en del af opda-

teringsprojektets opgaver at foretage luftfototolkninger eller feltregistrerin-

ger på arealer forvaltet af Naturstyrelsen og Forsvarsministeriet.

Naturstyrelsen forvalter knap 1.000 naturlokaliteter med et samlet areal på

knap 200.000 ha, hvilket svarer til 4,5 % af Danmarks landareal. Inden for

dette areal var 56.371 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 ved opdate-

ringsprojektets start, hvilket svarer til 13,8 % af det vejledende registrerede §

3-areal (se Tabel 12.1). Naturstyrelsen er ansvarlig for at vedligeholde regi-

streringen af beskyttet natur på egne arealer, og som en del af projektet er al-

le § 3-registreringer fra drifts- og plejeplanerne lagt ind i den vejledende § 3-

registrering i Danmarks Miljøportal.

Forsvarsministeriet forvalter arealer med et samlet areal på knap 29.000 ha

svarende til 0,7 % af Danmarks landareal. Inden for dette areal var 14.947 ha

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 ved opdateringsprojektets start, hvil-

ket svarer til 3,6 % af det vejledende registrerede § 3-areal (se Tabel 12.1). På

Forsvarsministeriets arealer er det kommunen, som er ansvarlig for at holde

registreringen af beskyttet natur vedlige, og data fra drifts- og plejeplanerne

er derfor kun opdateret for de kommuner, der ikke har foretaget opdaterin-

ger siden 2007.

Som en del af opdateringsprojektet er de § 3-beskyttede arealer på de stats-

ligt forvaltede arealer inkluderet i den vejledende § 3-registrering i Dan-

marks Miljøportals Arealinformation. Da disse ikke har været i høring i

kommunerne, forventes det, at der vil være behov for en række tilretninger

af de vejledende registrerede arealer i dialog mellem Naturstyrelsens lokale

enheder og kommunerne. I forbindelse med de løbende revisioner af drifts-

og plejeplanerne vil der ske en opdatering af den vejledende § 3-registrering.

Da opdateringsprojektet er gennemført med andre metoder og parametre

end drifts- og plejeplanlægningen, kan der ikke udarbejdes opgørelser over

ny, overset og tabt natur for arealet forvaltet af Naturstyrelsen og Forsvars-

ministeriet.

3.1

Metoder

Datagrundlag

Analyserne i denne rapport er foretaget på baggrund af følgende datasæt:

•

Oversigter over det § 3-beskyttede areal i 1996, der bygger på amternes

indberetninger til Skov og Naturstyrelsen (Skov og Naturstyrelsen 1996).

•

Et landsdækkende GIS-tema over den vejledende § 3-registrering fra

Arealanvendelseskortet i projektet ”Areal Informations Systemet (AIS)”

(Miljø- og Energiministeriet 2000). Her blev amternes første § 3-

registreringer i perioden 1997-1999 samlet i et GIS-tema.

•

Landsdækkende GIS-temaer over den vejledende § 3-registrering fra

Danmarks Miljøportal udtrukket årligt (1. januar) i perioden 2007 til 2016.

•

Kommunevise udtræk af § 3-registreringen fra Danmarks Miljøportal ved

projektets start og inden opdateringen i Danmarks Miljøportal.

•

GIS-temaer over arealer forvaltet af Naturstyrelsen og Forsvarsministeriet.

3.2

•

En beskrivelse af datastrukturen i Naturstyrelsens § 3 GIS-arbejdstema.

•

En beskrivelse af de koder, der er anvendt i GIS-arbejdstemaet for § 3-

registreringen. Feltregistreringerne er uploadet til Danmarks Naturdata i

slutningen af august måned 2015 og hentet herfra til analyserne i denne

undersøgelse. Feltregistreringerne omfatter besigtigelser af mere end

40.000 områder med et samlet areal på godt 54.000 ha.

•

Udtræk fra naturdatabasen af godt 37.000 feltbesigtigelser fra Natursty-

relsens opdateringsprojekt.

•

Udtræk fra naturdatabasen af knap 29.000 kommunale besigtigelser af §

3-beskyttet natur i perioden 2010-15.

Analyserne af de arealmæssige ændringer af det beskyttede naturareal i pe-

rioden 1995-2014 i denne rapport er baseret på Naturstyrelsen arbejdsdata-

sæt for de kommuner, hvor der er foretaget luftfototolkning og feltbesigti-

gelse efter de tekniske anvisninger, der er udviklet i opdateringsprojektet. I

forbindelse med feltbesigtigelserne og den efterfølgende dialog med kom-

munerne er der dog foretaget opdateringer af den vejledende § 3-

registrering helt frem til 2014.

•

Naturstyrelsens § 3 GIS-arbejdstema med ca. 308.000 arealer af eksiste-

rende registrerede arealer og registrerede uoverensstemmelser med den

vejledende registrering. Uoverensstemmelserne omfatter både tabte na-

turarealer registreret efter Juel & Nygaard (2011a) og nye og oversete na-

turarealer, registreret efter Juel & Nygaard (2011b) samt tekniske æn-

dringer og fejlregistreringer. I temaet indgik tillige feltinventørernes vur-

deringer af beskyttelsesstatus for de 41.588 besigtigede arealer og kom-

munernes vurderinger af de registrerede uoverensstemmelser.

Analyser af arealmæssige ændringer

Ændringerne i det beskyttede naturareal er beregnet i forhold til den vejle-

dende registrering i de enkelte kommuner umiddelbart før opdateringspro-

jektet startede. Arealer, der forvaltes af Naturstyrelsen eller Forsvarsministe-

riet indgår dog ikke i beregningerne.

3.2.1 Analyser af ny og overset natur

Beregningerne af hvor store naturarealer, der har været overset eller er ny-

udviklet i perioden 1995-2014, er foretaget på baggrund af en systematisk

gennemgang af arealer uden for de § 3-beskyttede naturarealer i 83 kommu-

ner efter de metoder, der er beskrevet i de tekniske anvisninger (Juel og Ny-

gaard 2011b). Naturstyrelsen har eftersøgt ny og overset natur på hele land-

arealet i 79 kommuner og på hovedparten af arealet i yderligere 3 kommu-

ner. En kommune har opdateret den vejledende registrering mht. ny og

overset natur på hovedparten af kommunens areal, og 15 kommuner har

selv stået for eftersøgning af ny og overset natur forud for projektets start. I

arealopgørelserne af ny og overset natur indgår således alle arealer i 79

kommuner og større eller mindre dele af kommunens arealer i yderligere 4

kommuner, mens der mangler data for 15 kommuner. Det undersøgte areal

omfatter 92,6 % af landets areal (Tabel 12.1).

I opdateringsprojektet er de nye eller oversete naturarealer fundet ved en

tolkning af luftfotos, en besigtigelse i felten (undtaget søer og vandhuller) og

en efterfølgende evaluering i kommunerne, hvor de ud fra lokalkendskab,

egne data, afgørelser, optegnelser mv. har haft mulighed for at vurdere area-

lernes beskyttelsesstatus. Her er eksempelvis arealer med 15 års genopdyrk-

ningsret generelt blevet betragtet som ikke-beskyttet natur.

I denne rapport har analyserne af ny og overset natur taget udgangspunkt i

de arealer, der efter feltbesigtigelser og høring i kommunerne fortsat er vur-

deret som ny eller overset natur. De anførte arealer må dog regnes som en

bruttomængde, da en del af de konstaterede nye eller oversete arealer må

forventes at blive afkræftet som sådanne i kommunernes videre sagsbehand-

ling, f.eks. på arealer med 15 års genopdyrkningsret, arealer med aftaler om

en særlig naturvenlig drift og arealer omfattet af tidligere dispensationer.

3.2.2 Analyser af potentielt tabt natur

Beregningerne af hvor store naturarealer, der potentielt er gået tabt i perio-

den 1995-2014, er foretaget på baggrund af en systematisk gennemgang af

de § 3-beskyttede naturarealer i 82 kommuner. I 41 kommuner er det samle-

de § 3-areal gennemgået, og for yderligere 41 kommuner er større eller min-

dre dele af § 3-arealet gennemgået, mens der mangler data for konfliktaktivi-

teter i 16 kommuner. Det undersøgte areal omfatter 81 % af landets samlede

areal med beskyttet natur forud for opdateringsprojektet (1. januar 2011) og

85 % af de beskyttede forekomster (Tabel 12.1).

Her er konstateret uoverensstemmelser med en ændret arealanvendelse, der

potentielt er i konflikt med naturbeskyttelseslovens bestemmelser, doku-

menteret efter de metoder, der er beskrevet i de tekniske anvisninger (Juel

og Nygaard 2011a). Således er alle indskrænkninger i naturarealernes ud-

bredelse som følge af opdyrkning, omlægning, etablering af haver, parker

og golfbaner, bebyggelse, sommerhusområder, infrastruktur, råstofgravning

og jorddeponering, tilplantning, tørlægning og dræning digitaliseret i for-

hold til nyeste tilgængelige luftfotos (hhv. 2010 og 2012).

I opdateringsprojektet er de tabte naturarealer i perioden 1995-2014 fundet

ved at sammenligne den vejledende § 3-registrering med det nyeste ortofoto.

Hvis der har været tvivl om de tabte naturarealers beskyttelsesstatus, eller

om uoverensstemmelserne med ændret arealanvendelse har været reel, er

der foretaget en besigtigelse i felten. Endelig har kommunerne haft mulig-

hed for at kommentere på beskyttelsesstatus og uoverensstemmelserne ud

fra det lokale kendskab til arealerne og administrationen.

Analyserne af tabt natur i denne rapport er foretaget for arealer, hvor den

endeligt vurderede konflikttype har medført, at arealet ikke længere opfyl-

der de biologiske kriterier for at være omfattet af naturbeskyttelseslovens §

3. Der er ikke skelnet mellem, om arealerne kan være gået tabt som følge af

lovlige eller ulovlige ændringer i arealanvendelsen, idet dette oftest vil af-

hænge af yderligere sagsbehandling i kommunen. En del af de konstaterede

uoverensstemmelser kan således blive afkræftet som sådanne i den videre

sagsbehandling hos kommunerne.

3.3

Feltregistreringer

3.3.1 Naturtilstandsvurdering

For en lang række besigtigelser har konklusionen i felten været, at arealet

ikke aktuelt havde karakter af at være beskyttet efter naturbeskyttelseslo-

vens § 3. For disse feltbesigtigelser har der ikke været krav om at registrere

vegetationsstruktur og artssammensætning, og de er ikke præsenteret i den-

ne rapport.

Strukturindeks

Strukturindekset bygger på en række indikatorer, der afspejler de trusler,

der påvirker naturtypen negativt, og relaterer sig til arealets vegetations-

struktur (højde, vedplantedækning osv.), hydrologiske forhold, drift og pleje

og påvirkninger af landbrugsdrift (Fredshavn & Ejrnæs 2007). For hver na-

turtype er endvidere identificeret en række naturtypekarakteristiske struk-

turer, der enten er til stede på veludviklede lokaliteter (positive strukturer)

eller på naturarealer, der har været gødsket, omlagt og/eller afvandet. Regi-

streringen angiver, om de positive og negative strukturer er hhv. vidt ud-

bredte, spredt forekommende eller ikke tilstede.

I denne rapport er foretaget en beregning af et strukturindeks for de feltbe-

sigtigelser af ny, overset og tabt natur, hvor der er indsamlet alle de nød-

vendige indikatorer for vegetationsstruktur, hydrologi, drift samt naturty-

pekarakteristiske strukturer.

Artsindeks

Der kan beregnes et artsindeks for alle artslister, der er indsamlet i et doku-

mentationsfelt (5 m cirkel) (se Fredshavn & Ejrnæs 2009). Udlægning af do-

For at sikre en ensartet og reproducerbar indsamling af information på na-

turarealerne er der udviklet en fælles metode til registrering af naturtilstan-

den på heder, overdrev, enge, moser, vandhuller, strandenge og klitter

(Fredshavn m.fl. 2010a). Metoden svarer i store træk til den, der er udarbej-

det til kortlægning af Habitatdirektivets naturtyper og kommunernes § 3-

besigtigelser. Tilstandsvurderingssystemet består af et strukturindeks og et

artsindeks, der kombineres i et samlet indeks for naturtilstanden. Alle tre

indices vurderes på en referenceskala fra 0 til 1, opdelt i fem tilstandsklasser

fra dårlig til høj naturtilstand (Fredshavn m.fl. 2010b).

kumentationsfelter har ikke været en del af opgaven i Naturstyrelsens opda-

tering (Miljøministeriet 2010). Det har derfor ikke været muligt at beregne et

artsindeks for feltbesigtigelserne.

3.3.2 Artslister

Ifølge den tekniske anvisning til feltbesigtigelser af de nye, oversete og tabte

naturarealer (Fredshavn m.fl. 2012) er indsamlet en usystematisk artsliste fra

det besigtigede areal. Denne artsliste skal ifølge anvisningen omfatte rødli-

stede arter og bilagsarter (arter på Habitatdirektivets Bilag II eller IV), lige-

som der er lagt vægt på at dokumentere forekomsten af karakteristiske arter

for naturtypen.

For hver besigtigelse er i denne rapport beregnet det totale antal arter, stjer-

nearter og problemarter (Fredshavn & Erjnæs 2007):

•

Alle arter er tildelt en artsscore fra 1 til 7, hvor højeste score tildeles arter,

der er meget følsomme overfor negative påvirkninger af naturtypen og

dermed først forsvinder fra et areal under negativ forandring.

Stjernearter

er arter med en artsscore på 4 eller 5, og

tostjernearter

er arter med arts-

score 6 eller 7. Disse arter er dermed de mest sarte arter og derfor typisk

også ganske sjældne arter.

•

Problemarter

er enten invasive arter eller arter, hvis forekomst i naturty-

pen tyder på en særlig negativ påvirkning, fx af udtørring, eutrofiering

eller tilgroning.

For hver af de overordnede grupper tabt, ny og overset natur er de struktu-

relle indikatorer i form af strukturindekset og artsindikatorerne i form af

artslisterne sammenholdt med de tilsvarende naturarealer i de kommunale

besigtigelser i perioden 2010-15. På grund af det store antal besigtigelser an-

tages kommunernes data at beskrive den generelle naturtilstand for § 3-

naturtyperne, og dermed er de et godt referencepunkt for vurderingen af

tabt, ny og overset natur i Naturstyrelsens opdatering.

Potentiel ny natur

Der er foretaget en systematisk registrering af arealer uden for den davæ-

rende vejledende § 3-registrering, der på luftfotos fremtræder som natur, der

kan være opstået i perioden 1995-2014 og dermed efter den indledende før-

stegangsregistrering af de § 3-beskyttede naturområder. De nyopståede § 3-

arealer er besigtiget i felten med henblik på at vurdere, om områderne lever

op til naturbeskyttelseslovens bestemmelser og dermed bør indgå i den vej-

ledende § 3-registrering. Der er sammenlagt eftersøgt ny natur på 92,6 % af

Danmarks landareal fordelt på 83 kommuner (Tabel 12.1). Dog er arealer

forvaltet af Naturstyrelsen og Forsvarsministeriet ikke eftersøgt for nye na-

turarealer, da det i opdateringsprojektet blev forudsat, at arealerne var op-

dateret i forbindelse med den løbende driftsplanlægning.

Ny natur

Tabel 4.1.

Oversigt over antal forekomster og areal (i ha) med potentielt nye § 3-arealer i

de 83 kommuner, hvor der er foretaget en systematisk eftersøgning af nye naturarealer

efter de tekniske anvisninger, der er udviklet i opdateringsprojektet. ”Luftfototolket” er

områder, der på luftfoto blev tolket som ny natur. ”Feltbesigtigelse” er de områder, der i

felten blev vurderet som § 3 samt arealer, der ikke blev feltbesigtiget. ”Evaluering” dækker

over den samlede vurdering fra luftfotos, feltbesigtigelse og kommunens lokalviden ift. om

et areal opfylder naturbeskyttelseslovens bestemmelser på et niveau, så det burde være

vejledende registreret. Den sidste kolonne viser den procentvise forøgelse af det vejle-

dende registrerede naturareal i de opdaterede kommuner (eksklusiv Naturstyrelsens og

Forsvarsministeriets arealer).

Antal forekomster

16.546

12.595

12.141

Areal (ha)

15.830

8.868

7.343

1,8

Forøgelse af § 3-areal (%)

Luftfototolkning

Feltbesigtigelse

Evaluering

I luftfototolkningen er registreret godt 16.000 forekomster af ny § 3-natur

med et samlet areal på knap 15.000 ha (Tabel 4.1). Efter feltbesigtigelserne

blev foretaget, udgjorde antallet af nye naturområder mere end 12.000 for-

delt på knap 9.000 ha. Efter inddragelse af kommunernes lokale informatio-

ner blev det vurderet, at lidt mere end 12.000 af disse områder umiddelbart

lever op til naturbeskyttelseslovens bestemmelser og dermed bør indgå i

den vejledende registrering af § 3-natur. De nye naturarealer dækker godt

7.000 ha svarende til en forøgelse af det vejledende registrerede § 3-areal på

1,8 % i de opdaterede kommuner (Tabel 4.1). Kommunernes har i høringsfa-

sen vurderet, at 17 % af det nye § 3-areal ikke opfylder betingelserne for at

indgå i den vejledende registrering. Det må forventes, at flere af de nye na-

turarealer vil blive afregistreret, når kommunerne foretager yderligere un-

dersøgelser af de driftshistoriske betingelser samt andre forhold, der medfø-

rer at disse arealer ikke umiddelbart bliver omfattet af § 3-beskyttelsen, her-

under 15 års genopdyrkningsret og aftaler om naturvenlig drift.

4.1

Oversigt over ny natur

4.2

Ny natur fordelt på kommuner

Der er konstateret en betydelig variation i antallet og arealet af nye naturarea-

ler og den tilhørende arealmæssige forøgelse af den vejledende registrering i

de 83 kommuner (Figur 4.1, Tabel 12.4 og Figur 9.3). Det største antal nye na-

turarealer er fundet i Herning (834), Ringkøbing-Skjern (557) og Hjørring

Kommune (510) og det største samlede areal med ny natur er fundet i Herning

(645 ha), Faxe (437 ha) og Jammerbugt Kommune (416 ha). Den største for-

øgelse af det beskyttede naturareal er registreret i Greve (60 %), Faxe (30 %) og

Roskilde Kommune (15 %). I Rødovre, Fanø, Dragør og Lyngby-Taarbæk

kommuner er der ikke registreret ny natur, og i 30 kommuner har eftersøg-

ningen af nye naturarealer ført til en forøgelse af det beskyttede naturareal på

mindre end 1 %. Langt størstedelen af forøgelserne ligger dog mellem 0,5 og 4

% pr. kommune og med en medianværdi på 1,5 %.

Figur 4.1.

Oversigt over de poten-

tielle nye naturarealers forøgelse

af den vejledende registrering i de

83 kommuner, hvor der er foreta-

get en systematisk eftersøgning af

nye naturarealer efter de tekniske

anvisninger, der er udviklet i opda-

teringsprojektet. Arealet af de nye

naturarealer i de 83 kommuner er

vist i Tabel 12.4.

4.3

Ikke omfattet

< 0,5%

0,5-1%

1-3%

3-5%

>5%

Ny natur fordelt på naturtype

Med mere end 9.300 nye forekomster er naturtypen sø den hyppigst regi-

strerede naturtype i opdateringsprojektets eftersøgning af nye naturarealer

(77 % af de nye naturarealer), medens de nyregistrerede ferske enge udgør

den største andel af det nye naturareal (42 % af arealet) (Tabel 4.2). De nye

naturarealer har ført til den største relative forøgelse af naturarealet for na-

turtypen overdrev (3,4 %) efterfulgt af fersk eng (3,3 %).

Tabel 4.2.

Oversigt over nye enge, heder, moser, overdrev, strandenge og søer, der vurderes at være omfattet af naturbeskyt-

telseslovens § 3. For hver naturtype er angivet antal forekomster, areal (i ha) og den procentvise forøgelse af det vejledende

registrerede areal med naturtypen i de opdaterede kommuner.

Naturtype

Eng

Hede

Mose

Overdrev

Strandeng

Sø

Samlet

Antal

1.526

304

506

440

9.301

12.141

Andel af samlet antal

12,6

2,5

4,2

3,6

0,5

76,6

100,0

Areal (ha)

3.079

604

711

967

262

1.721

7.343

Andel af samlet areal Areal forøgelse ( %)

41,9

8,2

9,7

13,2

3,6

23,4

100,0

3,3

0,7

0,8

3,4

0,6

2,7

1,8

4.3.1 Ferske enge

Der er registreret 1.526 nye arealer med naturtypen fersk eng på sammenlagt

3.079 ha, svarende til en forøgelse af det registrerede § 3-beskyttede engareal

på 3,3 % i de opdaterede kommuner (Tabel 4.2). De ferske enge udgør 13 %

af de samlede antal nye § 3-arealer og 42 % af det samlede areal af natur, der

er udviklet i perioden 1995-2014.

Der er registreret 304 nye arealer med naturtypen hede på sammenlagt 604

ha, svarerende til en forøgelse af det registrerede § 3-beskyttede hedeareal

på 0,7 % i de opdaterede kommuner (Tabel 4.2). Hederne udgør kun 2,5 % af

de samlede antal nye § 3-arealer og 8,2 % af det samlede areal af natur, der

er udviklet i perioden 1995-2014.

4.3.3 Moser

Der er registreret 506 nye arealer med naturtypen mose på sammenlagt 711

ha, svarerende til en forøgelse af det registrerede § 3-beskyttede moseareal

på 0,8 % i de opdaterede kommuner (Tabel 4.2). Moserne udgør kun 4,2 % af

det samlede antal områder af ny natur og 9,7 % af det samlede areal af natur,

der er udviklet i perioden 1995-2014.

4.3.4 Overdrev

Der er registreret 440 nye overdrevsarealer på sammenlagt 967 ha, hvilket

svarer til en forøgelse af det registrerede § 3-beskyttede overdrevsareal på

3,4 % i de opdaterede kommuner (Tabel 4.2). De nye overdrevsarealer udgør

3,6 % af antallet af de samlede nye områder og 13,2 % af det samlede areal af

natur, der er udviklet i perioden 1995-2014.

4.3.5 Strandenge

Der er registreret blot 64 nye strandengsarealer på sammenlagt 262 ha, hvil-

ket svarer til en forøgelse af det registrerede § 3-beskyttede strandengsareal

på 0,6 % i de opdaterede kommuner (Tabel 4.2). De nye strandenge udgør

kun 0,5 % af de nye § 3-arealer, men da de er relativt store, udgør de 3,6 % af

det samlede areal af natur, der er udviklet i perioden 1995-2014.

4.3.2 Heder

4.3.6 Søer

Med over 9.000 forekomster udgør søer og vandhuller ca. tre-fjerdedele af de

nye områder med beskyttet natur (Tabel 4.2). I de opdaterede kommuner

omfattede den vejledende registrering forud for opdateringen 117.716 søer,

og antallet er derved forøget med 7,9 %. Dette kan ses som et udtryk for den

fokus, der i nyere tid har været på at yde støtte til at genskabe denne natur-

type i landskabet. Arealmæssigt udgør de nye søer dog kun 23,4 % af arealet

af nyopståede områder og en samlet forøgelse af arealet af § 3-søer på 2,7 %.

Søerne er kun undtagelsesvis besigtiget i felten, og beskyttelsesstatus er der-

for primært vurderet ud fra en tolkning af luftfotos.

Potentielt overset natur

Der er foretaget en systematisk registrering af arealer uden for den vejle-

dende § 3-registrering, der på luftfotos fremtræder som natur, der kan være

overset i perioden 1995-2014. De oversete § 3-arealer er besigtiget i felten

med henblik på at vurdere, om områderne lever op til naturbeskyttelseslo-

vens bestemmelser og dermed bør indgå i den vejledende § 3-registrering.

Der er sammenlagt eftersøgt overset natur på 92,6 % af Danmarks landareal

fordelt på 83 kommuner (Tabel 12.1). Dog er arealer forvaltet af Naturstyrel-

sen og Forsvarsministeriet ikke eftersøgt for oversete naturarealer, da det i

opdateringsprojektet blev forudsat, at arealerne var opdateret i forbindelse

med den løbende driftsplanlægning.

5.1

Oversigt over potentielt overset natur

Overset natur

Tabel 5.1.

Oversigt over antal forekomster og areal (i ha) med potentielt oversete § 3-

arealer i de 83 kommuner, hvor der er foretaget en systematisk eftersøgning af oversete

naturarealer efter de tekniske anvisninger, der er udviklet i opdateringsprojektet. ”Luftfoto-

tolket” er områder, der på luftfoto blev tolket som overset natur, og ”Feltbesigtigelse” er de

områder, der i felten blev vurderet som § 3 eller ikke blev feltbesigtiget. ”Evaluering” dæk-

ker over den samlede vurdering fra luftfotos, feltbesigtigelse og kommunens lokalviden ift.,

om et areal opfylder naturbeskyttelseslovens bestemmelser på et niveau, så det burde

være vejledende registreret. Den sidste kolonne viser den procentvise forøgelse af det

vejledende registrerede naturareal i de 83 opdaterede kommuner (eksklusiv Naturstyrel-

sens og Forsvarsministeriet arealer).

Antal forekomster

31.571

20.692

19.846

Areal (ha)

36.983

19.844

18.076

4,5

Forøgelse af § 3-areal (%)

Luftfototolkning

Feltbesigtigelse

Evaluering

I luftfototolkningen blev der registreret godt 31.500 områder med et samlet

areal på knap 37.000 ha, der er overset § 3-natur. Efter feltbesigtigelserne

udgjorde den oversete § 3-natur knap 21.000 naturområder med et samlet

areal på næsten 20.000 ha. På baggrund af luftfototolkningen, feltregistrerin-

ger af aktuel naturtilstand og kommunernes informationer blev det vurde-

ret, at knap 20.000 områder umiddelbart lever op til naturbeskyttelseslovens

bestemmelser og dermed bør indgå i den vejledende registrering af § 3-

natur. De oversete naturarealer dækker godt 18.000 ha svarende til en for-

øgelse af det vejledende registrerede § 3-areal på 4,5 % i de opdaterede

kommuner (Tabel 5.1). Kommunerne har i høringsfasen vurderet, at 9 % af

det oversete § 3-areal ikke opfylder betingelserne for at indgå i den vejle-

dende registrering. Det må forventes, at flere af de oversete naturarealer vil

blive afregistreret, når kommunerne foretager yderligere undersøgelser af de

driftshistoriske betingelser og andre forhold, der medfører at disse arealer

ikke umiddelbart bliver omfattet af § 3-beskyttelsen, herunder 15 års genop-

dyrkningsret og aftaler om naturvenlig drift.

5.2

Overset natur fordelt på kommuner

Der er konstateret en betydelig variation i antallet og arealet af oversete na-

turarealer og den tilhørende arealmæssige forøgelse af den vejledende regi-

strering i de 83 kommuner (Figur 5.1, Tabel 12.5 og Figur 9.3). Det største an-

tal oversete naturarealer er fundet i Tønder (1.907), Thisted (557), Herning

(893) og Ringkøbing-Skjern Kommune (811), og det største samlede areal

med overset natur er fundet i Tønder (786 ha), Hjørring (767 ha), Herning

(670 ha), Viborg (641 ha) og Bornholm Kommune (630 ha). Den største for-

øgelse af det beskyttede naturareal er registreret i Faxe (25 %), Tønder (20 %)

og Gribskov (13 %) kommuner. I Rødovre og Tårnby kommuner er der ikke

registreret overset natur, og i 16 kommuner har eftersøgningen af oversete

naturarealer ført til en forøgelse af det beskyttede naturareal på mindre end

1 %. Langt størstedelen af forøgelserne pr. kommune ligger dog mellem 1-10

% pr. kommune og med en medianværdi på 3,6 %.

Figur 5.1.

Oversigt over de po-

tentielle oversete naturarealers

forøgelse af den vejledende

registrering i de 83 kommuner,

hvor der er foretaget en systema-

tisk eftersøgning af oversete

naturarealer efter de tekniske

anvisninger, der er udviklet i

opdateringsprojektet. Arealet af

de nye naturarealer i de 83 kom-

muner er vist i Tabel 12.5.

5.3

Ikke omfattet

< 0,5%

0,5-1%

1-3%

3-5%

5-10%

> 10 %

Overset natur fordelt på naturtyper

Med mere end 9.000 oversete forekomster er naturtypen sø, den hyppigst re-

gistrerede naturtype eftersøgningen af oversete naturarealer (46 %), medens

oversete ferske enge udgør den største andel af det oversete naturareal (53 %

af arealet). De oversete naturarealer har ført til den største relative forøgelse af

naturarealet for naturtypen fersk eng (10,3 %), efterfulgt af overdrev (8,5 %).

Tabel 5.2.

Oversigt over potentielt oversete enge, heder, moser, overdrev, strandenge og søer, der vurderes at være omfattet

af naturbeskyttelseslovens § 3. For hver naturtype er angivet antal forekomster, areal (i ha) og den procentvise forøgelse af det

vejledende registrerede areal med naturtypen i de opdaterede kommuner.

Naturtype

Eng

Hede

Mose

Overdrev

Strandeng

Sø

Samlet

Antal

4.891

1.009

2.653

1.910

291

9.092

19.846

Andel af samlet antal (%)

24,6

5,1

13,4

9,6

1,5

45,8

100.0

Areal

9.491

2.041

2.537

2.425

891

691

18.076

Andel af samlet areal (%)

52.5

11.3

14.0

13.4

4.9

3.8

100.0

Areal forøgelse (%)

10.3

2.4

2.7

8.5

2.2

1.1

4.5

5.3.1 Ferske enge

Der er registreret 4.891 oversete ferske enge på sammenlagt 9.491 ha, hvilket

svarer til forøgelse af det registrerede engareal på 10,3 % i de opdaterede

kommuner (Tabel 5.2 og Foto 5.2). Dermed udgør de ferske enge ca. en fjer-

dedel af det samlede antal oversete § 3-arealer, men over halvdelen af det

samlede registrerede areal med overset natur. På marskjorderne i det sydlige

Jylland er opdateringen foretaget på grundlag af Lauritsen-udvalgets anbe-

falinger om særlige kriterier for § 3-beskyttede marskenge i Sønderjyllands

og Ribe Amter (Naturstyrelsen 2004). I definitionen af de beskyttede ferske

enge indgår den hidtidige drift som led i definitionen, og derfor kan der på

baggrund af lodsejeres oplysninger og kommunernes nærmere gennemgang

fortsat ske ændringer i de registrerede enge, og antallet forventes at blive

noget mindre over tid.

5.3.2 Heder

Der er registreret 1.009 oversete heder på sammenlagt 2.041 ha, hvilket sva-

rer til en 2,4 % forøgelse af det registrerede hedeareal i de opdaterede kom-

muner (Tabel 5.2). Hederne udgør kun ca. 5 % af det samlede antal oversete

§ 3-arealer, men godt 11 % af af det samlede registrerede areal med overset

natur.

5.3.3 Moser

Der er registreret 2.653 oversete moser på sammenlagt 2.537 ha, hvilket sva-

rer til en 2,7 % forøgelse af det registrerede moseareal i de opdaterede kom-

muner (Tabel 5.2). Moserne udgør ca. 13 % af det samlede antal oversete § 3-

arealer og 14 % af det samlede registrerede areal med overset natur.

5.3.4 Overdrev

Der er registreret 1.910 oversete overdrevsarealer på sammenlagt 2.425 ha,

hvilket svarer til en 8,5 % forøgelse af det registrerede overdrevsareal (Tabel

5.2 og Foto 5.1) i de opdaterede kommuner. Dermed udgør overdrevene,

næst efter de ferske enge, den naturtype med det største andelsmæssigt

oversete areal. Overdrevene udgør ca. 10 % af det samlede antal oversete §

3-arealer og 13 % af det samlede registrerede areal med overset natur.

5.3.5 Strandenge

Der er registreret 291 oversete strandenge på sammenlagt 1.153 ha, hvilket

svarer til en 2,2 % forøgelse af det registrerede strandengsareal i de opdate-

rede kommuner (Tabel 5.2). Strandengene udgør blot 1,5 % af det samlede

antal oversete § 3-arealer, men da de enkelte registrerede strandengsarealer

er ganske store, udgør de 5 % af det samlede registrerede areal med overset

natur.

5.3.6 Søer

Med over 9.000 forekomster udgør søer og vandhuller ca. halvdelen af de

oversete områder med beskyttet natur (Tabel 5.2 og Foto 5.1). Arealmæssigt

udgør de oversete søer dog kun 3,8 % af det samlede areal af overset natur

og en samlet forøgelse af arealet med § 3-søer på 1,1 % i de opdaterede

kommuner. Søerne er kun undtagelsesvis besigtiget i felten, da de i de fleste

tilfælde er nemme at genkende på luftfotos, og beskyttelsesstatus er derfor

primært vurderet ud fra en tolkning af luftfotos.

Foto 5.1.

Nyt større overdrevsområde samt søer, opstået som

Foto 5.2.

Potentielt overset engareal, der ved feltbesigtigelsen

følge af råstofgravning, der ved feltbesigtigelsen og af kommu- blev vurderet til ikke at være beskyttet efter naturbeskyttelses-

nen blev vurderet som værende beskyttet efter naturbeskyttel- lovens § 3. DDO

land 2012, COWI ©.

seslovens § 3. DDO

land 2012, COWI ©.

Feltbesigtigelser af potentielt ny og overset

natur

I de 83 kommuner, hvor der er foretaget en systematisk eftersøgning af ny

og overset natur, er der i luftfototolkningerne fundet 48.117 potentielt nye og

oversete naturarealer (se Tabel 4.1 og 5.1), heraf er der foretaget en feltbesig-

tigelse af 28.321 arealer med henblik på at afgøre § 3-status, vurdere natur-

typen og dokumentere tilstanden (Tabel 6.1 og 12.2).

6.1

§ 3-status og naturtype

Tabel 6.1.

Oversigt over overensstemmelsen mellem luftfoto- og feltvurderinger af potentiel ny og overset natur fordelt efter den

luftfotovurderede naturtype. For hver naturtype er angivet antal forekomster, der i luftfotoanalysen er blevet vurderet som

ny/overset natur og den efterfølgende vurdering af beskyttelsesstatus og naturtype i felten. Få arealer er ikke feltbesigtiget i

dette projekt, da de er besigtigede i forbindelse med habitatkortlægningen. Søer er markeret med *, da overensstemmelsespro-

centen ikke kan sammenlignes med de øvrige, grundet at søerne kun er besigtiget i særlige tvivlstilfælde.

Ny og overset natur

Feltbesigtiget

(antal)

15.083

2.027

4.527

4.547

387

1.319

431

28.321

(antal)

§ 3-status vurderet i felten

§3

(antal)

7.189

1.326

2.675

1.947

284

828

14.264

Ikke § 3

(antal)

7.894

701

1.852

2.600

103

491

410

14.057

(%)

Naturtype vurderet i felten

Andel korrekt

naturtype (%)

(antal)

6.052

1.109

2.196

1.582

207

776

11.922

Luftfototolket

15.639

2.120

4.744

4.766

488

19.871

489

48.117

Andel § 3 Korrekt naturtype

Naturtype

Eng

Hede

Mose

Overdrev

Strandeng

Sø*

Ikke angivet

Samlet

I forbindelse med luftfotoregistreringen af ny og overset natur er der foreta-

get en vurdering af, hvilken naturtype de naturarealer fremstår som på luft-

fotos. I 42 % af luftfototolkningerne af ny og overset natur har den formode-

de naturtype vist sig at stemme overens med den feltbaserede naturtypebe-

stemmelse (Tabel 6.1). Af de nye og oversete naturarealer, der i felten vurde-

redes at være omfattet af § 3 (14.264 arealer), var den luftfototolkede natur-

type korrekt for 84 % af områderne. Overensstemmelsen mellem den luftfo-

totolkede og felttolkede naturtype var højest for strandenge (53 %) og heder

(55 %) og lavest for overdrev (35 %) og enge (41 %). Da søerne kun er besig-

tiget i særlige tilfælde, kan overensstemmelsesprocenten for denne naturty-

pe ikke sammenlignes med de øvrige.

Der er besigtiget 26.571 nye og oversete enge, heder, moser, overdrev og

strandenge samt 1.319 ud af de ca. 20.000 nye og oversete søer (Tabel 6.1).

Omkring halvdelen af disse vurderes at være omfattet af § 3. Der er størst

overensstemmelse mellem luftfototolkningerne og feltbesigtigelserne af de

naturarealers beskyttelsesstatus for naturtyperne strandeng og hede, me-

dens det har vist sig at være vanskeligere at genkende § 3-enge og overdrev

udelukkende på luftfotos. Det er særligt vanskeligt at skelne beskyttede eng-

og overdrevsarealer fra græsmarker i omdrift med græsning eller slæt.

6.2

Validering af ny og overset natur fordelt på kommuner

Der ses store udsving mellem kommunerne ift. hvor store andele af det luft-

fototolkede areal, der i felten er blevet bekræftet som værende § 3-natur, va-

rierende fra 6-7 % i Køge, Stevns, Syddjurs og Tårnby kommuner til 100 % i

Fanø og Samsø kommuner (Tabel 12.6). Da hovedparten af søerne og vand-

hullerne ikke er feltbesigtiget, vil antallet af luftfototolkede søer dog forøge

denne andel.

Efter inddragelse af kommunens lokale informationer og indledende be-

handling af § 3-status vurderedes 25.419 ha at opfylde naturbeskyttelseslo-

vens bestemmelser på et niveau, så de bør være vejledende registreret (se

Tabel 12.6). Det svarer til 89 % af det areal, der på baggrund af luftfototolk-

ning og feltbesigtigelser vurderedes at være omfattet af § 3-beskyttelsen. Der

ses ligeledes store forskelle i hvor stor en andel af de overdragede områder,

der af kommunerne er vurderet som § 3-natur. Forskellene mellem kommu-

nerne skal nok primært ses som et udtryk for, at de ikke var lige langt med

evalueringerne af § 3-status for de nye og oversete naturarealer ved opdate-

ringsprojektets afslutning i november 2014.

6.3

Tilstand på nye og oversete naturarealer

100%

Mose

Strandeng

Fersk eng

Overdrev

Mose

Hede

Af de 14.264 besigtigede nye og oversete naturarealer, der er vurderet at væ-

re omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er indsamlet informationer om de

strukturelle levevilkår til beregning af et strukturindeks for sammenlagt

12.449 arealer fordelt på 2.728 nye og 9.721 oversete naturarealer. Ud over de

godt 800 feltbesigtigede søer er knap 1.000 feltregistreringer af ny og overset

natur med manglende dokumentation af vegetationsstruktur, hydrologi,

driftsforhold og/eller forekomst af naturtypekarakteristiske strukturer. Her

har det derfor ikke har været muligt at beregne et strukturindeks.

Andel af besigtigelser

60%

Strandeng

Fersk eng

Overdrev

Hede

40%

20%

Strandeng

Fersk eng

Overdrev

Strukturklasse:

Figur 6.1.

Procentvis fordeling af feltregistreringer af naturarealer i de fem strukturtilstandsklasser: høj (klasse 1), god (2, mode-

rat (3), ringe (4) og dårlig (5). Tilstandsklasserne 1 og 2 angiver en gunstig tilstand. A) Fordeling af de 2.728 registreringer af ny

natur i Naturstyrelsens opdatering. B) Fordeling af de 9.721 registreringer af overset natur i Naturstyrelsens opdatering. C)

Fordeling af 28.680 registreringer af § 3-arealer i de kommunale besigtigelser i perioden 2010-15.

Mose

Hede

80%

De besigtigede naturarealers procentvise fordeling i høj, god, moderat, ringe

og dårlig strukturtilstand er vist i Figur 6.1. De nye (Figur 6.1.A) og oversete

naturarealer (Figur 6.1.B) adskiller sig ikke markant fra § 3-arealer, der er

besigtiget af kommunerne (Figur 6.1.C).

De naturtypekarakteristiske strukturer er særlige strukturer, der er karakteri-

stiske for de enkelte naturtyper. For hver naturtype er der fire positive og fire

negative strukturer, der i felten karakteriseres i kategorierne 1) ikke tilstede 2)

spredte eller 3) vidt udbredte. De positive strukturer er kendetegn, der er sær-

ligt udbredt på arealer i en veludviklet og gunstig tilstand. Tilsvarende er de

negative strukturer ofte udbredte på arealer, der er i en ugunstig og mangel-

fuld tilstand. I Tabel 6.2 og 6.3 er vist den procentvise fordeling af hhv. positi-

ve og negative strukturer i de tre kategorier for hhv. de nye og oversete natur-

arealer i Naturstyrelsens opdatering og kommunale besigtigelser af § 3-

beskyttet natur. Der er generelt en stor overensstemmelse mellem fordelingen

af positive strukturer for de nye og oversete naturarealer og de § 3-arealer, der

tidligere er blevet dokumenteret i kommunernes besigtigelser.

Tabel 6.2.

Procentvis fordeling af de positive naturtypekarakteristiske strukturer fordelt på § 3-naturtyperne for hhv. de 2.728

potentielt nye og 9.721 potentielt oversete naturarealer fra Naturstyrelsens opdatering og 28.680 kommunale besigtigelser af §

af nye (”N-ny”) og oversete naturarealer (”N-overset”) og i de kommunale besigtigelser (”K”). En høj andel af ”Ikke til stede” på

lokaliteten er udtryk for en lavere naturtilstand, og høj andel af ”udbredte” forekomster er udtryk for en højere naturtilstand.

3-arealer i perioden 2010-15. For hver naturtype er i parentes angivet antallet af registreringer i hhv. Naturstyrelsens opdatering

Ud-

Ikke

bredte

tilste-

Ny natur

Spred-

Ikke

tilste-

Overset natur

Spred-

Ud-

bredte

Ikke

tilste-

Kommunale

besigtigelser

Spred-

Ud-

bredte

Hovednaturtype Positive strukturer

Strandeng

(N-ny: 88)

(N-overset: 64)

(K: 778)

Hede

(N-ny: 233)

(K: 1885)

Lodannelser/ strandvolde

Store fritliggende sten

m. saltvand

bund

Tydelig zonering pga. oversvømmelser

Aldersvariation i hedelyng

Aldersvariation i klokkelyng

Forekomst af rensdyrlav

(N-overset: 336)

Dominans af dværgbuske

Overdrev

(N-ny: 589)

(N-overset: 724)

Stejle uopdyrkelige skrænter

(K: 5099)

Fersk eng

(N-ny:1464)

Nedbidte træer og buske med fodpose

Naturlig fugtig bund, ofte mosrig

Vegetation domineret af bredbl. urter og

halvgræsser

Fugtige artsrige kratpartier

Naturlig våd bund ofte sphagnum-

og/eller mosrig bund

Vegetation domineret af bredbl. urter og

halvgræsser

Fugtige, artsrige kratpartier

(N-overset: 2014)

Tuet ujævn vegetation/bund

(K: 10045)

Mose

(N-ny: 613)

(N-overset: 787)

Trykvandspåvirket bund

(K: 10367)

agre

planter

Store fritliggende sten, evt. højryggede

Urterig vegetation med mange roset-

Aktiv marskdannelse med blød, optrådt

Tabel 6.3.

Procentvis fordeling af de negative naturtypekarakteristiske strukturer fordelt på § 3-naturtyperne for hhv. de 2.728

potentielt nye og 9.721 potentielt oversete naturarealer fra Naturstyrelsens opdatering og 28.680 kommunale besigtigelser af §

3-arealer i perioden 2010-15. For hver naturtype er i parentes angivet antallet af registreringer i hhv. Naturstyrelsens opdatering

af nye (”N-ny”) og oversete naturarealer (”N-overset”) og i de kommunale besigtigelser (”K”). En høj andel af ”Ikke til stede” på

lokaliteten er udtryk for en højere naturtilstand, og høj andel af ”udbredte” forekomster af strukturerne er udtryk for en lavere

naturtilstand.

Ny natur

Hovednaturtype Negative strukturer

Strandeng

(N-ny: 88)

(N-overset: 64)

(K: 778)

Hede

(N-ny: 233)

(N-overset: 336)

(K: 1974)

Overdrev

(N-ny: 589)

(K: 5069)

Fersk eng

(N-ny:1.464)

Kørespor, evt tegn på gødningsudbringning

Tilgroet med tagrør/ pilekrat

Forekomst af diger og høfder

Brug af tilskudsfodring

Gamle, udgåede lyngpartier uden regenera-

tion

Dominans af græs, herunder blåtop

Bunden dækket af stjerne-bredribbe (inva-

siv mos)

Forekomst af gyvel/nåletræer

Kørespor, evt tegn på gødningsudbringning

Kraftig, mørkegrøn eutrofieret vegetation

Omsået med kulturgræsser/-kløver

Vegetation domineret af græsser

vende stauder

Ikke

tilstede

Spred-

Ud-

Overset natur

Ikke

Spred- Ud-

Kommunale

besigtigelser

Ikke

Spred-

Ud-

bredte

bredte tilstede

(N-overset: 724)

Anvendelse af tilskudsfodring

Tør bund domineret af høje næringskræ-

(N-overset: 2.014)

Omlagt/isået med kulturgræsser/-kløver

(K: 10.002)

Mose

(N-ny: 613)

Tegn på tilskudsfodring/gødskning

Vegetation domineret af græsser

vende stauder

Tør bund domineret af høje næringskræ-

(K: 10.375)

Tegn på tilskudsfodring/gødskning

(N-overset: 787)

Dybe kørespor

I Tabel 6.4 er vist det gennemsnitlige antal arter fundet på hele det besigti-

gede areal på hhv. den nye og oversete natur og kommunale besigtigelser af

§ 3-beskyttet natur. Der er registreret væsentligt færre arter på de nye og

oversete naturarealer end i besigtigelserne af den øvrige vejledende registre-

rede § 3-natur. Det hænger naturligt sammen med, at en større andel af de

nyudviklede og oversete naturarealer, er marginale i forhold til naturbeskyt-

telseslovens bestemmelser end de kendte naturarealer. Men forskellen i an-

tallet af registrerede arter kan også forklares ved, at formålet med feltregi-

streringerne i Naturstyrelsens opdateringsprojekt er, at af- eller bekræfte et

naturareals beskyttelsesstatus, mens kommunerne typisk indsamler data til

en vurdering af den aktuelle tilstand og derfor bruger mere tid på artsregi-

streringerne. Således følger kommunernes besigtigelser en lidt anderledes

teknisk anvisning (Fredshavn m.fl. 2010a) end Naturstyrelsens § 3-

besigtigelser (Fredshavn m.fl. 2012). Det er uvist hvor stor en del af forskel-

len i det registrerede antal arter, der kan tilskrives hhv. de forskellige formål

og metoder og reelle forskelle i den biologiske tilstand på nye, oversete og

kendte naturarealer.

Tabel 6.4.

Det gennemsnitlige antal arter, problemarter, stjernearter og tostjernearter i de 2.728 besigtigelser af ny natur (”Ny”)

og de 9.721 besigtigelser af overset natur (”Overset”) i Naturstyrelsens opdateringsprojekt og de 28.680 kommunale besigtigel-

ser af § 3-arealer i perioden 2010-15 (”Kendt”). Stjernearter er følsomme overfor kulturpåvirkning og tostjernearter er relativt

sjældne arter, der er særligt følsomme og fortrinsvis findes på uforstyrrede naturarealer.

Naturtype

natur

Strandeng

Hede

Overdrev

Fersk eng

Mose

17,7

15,3

20,6

16,3

14,3

Arter i alt

Overset

natur

16,4

15,4

20,3

15,9

15,0

Kendt

natur

31,6

26,7

33,4

30,2

29,9

natur

1,6

2,5

3,5

3,9

2,2

Problemarter

Overset

natur

1,3

2,4

3,1

3,5

2,2

Kendt

natur

2,6

3,7

6,0

6,5

4,1

natur

5,2

6,7

6,2

3,4

4,0

Stjernearter

Overset

natur

4,9

6,7

6,6

3,7

4,4

Kendt

natur

10,0

12,5

9,8

7,8

10,4

natur

0,1

0,6

0,3

0,1

Tostjernearter

Overset Kendt

natur

0,1

0,6

0,5

0,1

natur

0,4

1,3

0,9

0,2

0,4

De hyppigst registrerede engplanter er lav ranunkel, lyse-siv, fløjlsgræs og mo-

se-bunke, der alle er registreret på mere end halvdelen af både de besigtigede

nye og oversete og på de § 3-enge, kommunerne har registreret (se Tabel 12.7 i

Bilag 1). Kær-tidsel er den hyppigst registrerede art, der er følsom overfor for-

ringelser i tilstanden, og arten er fundet i knap halvdelen af de nye, oversete og

kendte ferske enge. Forskellen i de nye/oversete og § 3-registrerede enges

værdi som levested for følsomme arter bliver endnu tydeligere, når man kigger

arter såsom kær-snerre, sump-kællingetand, muse-vikke og græsbladet flad-

stjerne, og de særligt følsomme arter såsom tormentil og djævelsbid, der er re-

gistreret mere end dobbelt så ofte i kommunernes besigtigelser.

Feltregistreringerne tyder således på, at der ikke er væsentlige forskelle på

tilstanden af de nye og oversete enge, men at de forventeligt har en ringere

tilstand end de eksisterende § 3-enge, der som hovedregel vil have en læn-

gere kontinuitet.

Tilstanden på nye og oversete heder

Strukturtilstanden på de nye og oversete heder adskiller sig ikke væsentligt

fra de § 3-beskyttede heder, der er besigtiget af kommunerne. Hederne har

generelt en lavere strukturtilstand end de øvrige naturtyper, og det gælder

både de kendte § 3-heder i kommunernes besigtigelse og de nye og oversete

heder (Figur 6.1). Kun godt 10 procent af hederne har høj eller god struktur-

tilstand. I forhold til de § 3-beskyttede heder, der er besigtiget af kommu-

nerne, er vegetationen på de nye og oversete heder i højere grad domineret

af græsser, herunder blåtop, og der er mere udbredt forekomst af gyvel og

invasive nåletræer (Tabel 6.3). Til gengæld er gamle, udgåede lyngpartier og

Sammenlignet med kommunernes besigtigelser af § 3-enge, hvor der i gen-

nemsnit er registreret 30 arter, er der registreret halvt så mange arter på de nye

og oversete engarealer (16 arter). Der er registreret færre arter, der indikerer

negative påvirkninger (problemarter), men især færre arter, der er sjældne el-

ler følsomme overfor kulturpåvirkning (stjernearter) (Tabel 6.4).

Tilstanden på nye og oversete ferske enge

Strukturtilstanden på de nye og oversete ferske enge adskiller sig ikke væ-

sentligt fra de § 3-beskyttede enge, der er besigtiget af kommunerne. Således

er omtrent en tredjedel af arealerne i høj eller god strukturtilstand (klasse 1

eller 2) (Figur 6.1). I forhold til de § 3-beskyttede enge, der er besigtiget af

kommunerne, er de nye og oversete ferske enge mere udpræget dominerede

af græsser snarere end af halvgræsser og bredbladede urter (Tabel 6.3).

den invasive mosart stjerne-bredribbe (der primært findes på klitheder)

langt mindre udbredt.

Sammenlignet med kommunernes besigtigelser af § 3-hede, hvor der i gen-

nemsnit er registreret 27 arter, er der registreret halvt så mange arter på de nye

og oversete heder (15 arter). Der er registreret færre arter, der indikerer nega-

tive påvirkninger (problemarter), men især færre arter, der er sjældne eller føl-

somme overfor kulturpåvirkning (stjernearter) på de nye og oversete heder

(Tabel 6.4).

De hyppigst registrerede hedeplanter er hedelyng og bølget bunke, der er

fundet på stort set alle besigtigede arealer med nye og oversete heder samt

på § 3-heder generelt (se Tabel 12.8 i Bilag 1). Revling, blåtop, sand-star og

lyng-snerre er dokumenteret på omtrent halvdelen af hederne, dog er rev-

ling fundet på en lidt mindre andel af de nye og lyng-snerre på lidt færre

oversete heder. De øvrige dværgbuske (tyttebær, klokkelyng, mose-bølle

mfl.) er nogenlunde lige hyppige på de nye og oversete heder, men er fundet

i en større andel af kommunernes besigtigelser af § 3-heder. Forskellen i de

nye/oversete og § 3-registrerede heders værdi som levested for følsomme

arter bliver endnu tydeligere, når man kigger på arter såsom pille-star, fåre-

svingel, liden klokke og katteskæg og særligt følsomme arter såsom tormen-

til, tandbælg og djævelsbid, der typisk er registreret mindst dobbelt så ofte i

kommunernes besigtigelser. Der er fundet guldblomme på 2 nye og 11 over-

sete heder.

Feltregistreringerne tyder således på, at der ikke er væsentlige forskelle på

tilstanden af de nye og oversete heder, men at de som følge af manglende

kontinuitet eller anden påvirkning, har en ringere tilstand end de eksiste-

rende § 3-heder.

Tilstanden i nye og oversete moser

Strukturtilstanden på de nye og oversete moser er lidt ringere end de § 3-

beskyttede moser, der er besigtiget af kommunerne. Således har godt en tred-

jedel af de kendte § 3-moser en høj eller god strukturtilstand i kommunernes

besigtigelser, mod en fjerdedel af de nye og oversete moser (Figur 6.1). I for-

hold til de § 3-beskyttede moser, der er besigtiget af kommunerne, er tryk-

vandspåvirket og naturlig fugtig bund ikke så udbredt på de nye mosearealer

(Tabel 6.2). Og i både nye og oversete moser er vegetationen mere udpræget

domineret af græsser snarere end halvgræsser og bredbladede urter. Til gen-

gæld er der ikke registreret dybe kørespor og tilskudsfodring i samme omfang

som på de kendte § 3-moser i kommunernes registreringer (Tabel 6.3).

Sammenlignet med kommunernes besigtigelser af § 3-moser, hvor der i gen-

nemsnit er registreret 30 arter, er der i gennemsnit registreret færre arter på de

nye (14 arter) og oversete (15 arter) mosearealer. Der er registreret både færre

arter, der indikerer negative påvirkninger (problemarter) og væsentligt færre

arter, der er sjældne eller følsomme overfor kulturpåvirkning (stjernearter)

(Tabel 6.4). I kommunernes besigtigelser er registreret fire gange så mange

særligt følsomme plantearter end i de oversete og nye moser i Naturstyrelsens

opdateringsprojekt.

De hyppigst registrerede moseplanter er lyse-siv, stor nælde, grå-pil og mose-

bunke, der alle er registreret i omkring halvdelen af både de besigtigede nye

og oversete moser og i de § 3-moser, kommunerne har registreret (se Tabel

12.9 i Bilag 1). Kær-tidsel er den hyppigst registrerede art, der er følsom over-

for forringelser i tilstanden, og den er fundet i knap halvdelen af de nye, over-

sete og kendte moser. Moseplanter såsom kær-snerre, dynd-padderok, ange-

lik, almindelig star og næb-star samt de lidt mere sjældne arter såsom tormen-

til og djævelsbid er registreret mere end dobbelt så ofte i kommunernes besig-

tigelser. Dette peger på, at der er væsentlige forskelle i de nye/oversete og § 3-

registrerede mosers værdi som levested for arter, der er følsomme overfor for-

ringelser i form af næringspåvirkning, afvanding og tilgroning.

Feltregistreringerne tyder således på, at der ikke er væsentlige forskelle på

tilstanden af de nye og oversete moser, men at de forventeligt har en ringere

tilstand end de eksisterende § 3-moser.

Tilstanden på nye og oversete overdrev

Strukturtilstanden på de nye og oversete overdrev adskiller sig ikke væsent-

ligt fra de § 3-beskyttede overdrev, der er besigtiget af kommunerne. Således

er knap halvdelen af arealerne i høj eller god strukturtilstand (klasse 1 eller

2) (Figur 6.1). Dog er der er fundet færre nye overdrev på stejle skrænter ift.

de kendte og oversete overdrev (Tabel 6.2). I forhold til de § 3-beskyttede

overdrev, der er besigtiget af kommunerne, er der registreret eutrofiering og

tilskudsfodring på overraskende få nye og oversete overdrev (Tabel 6.2).

Sammenlignet med kommunernes besigtigelser af § 3-overdrev, hvor der i

gennemsnit er registreret 33 arter, er der registreret knap en tredjedel færre ar-

ter på de nye og oversete overdrev (20 arter). Der er registreret både færre ar-

ter, der indikerer negative påvirkninger (problemarter), og færre arter, der er

sjældne eller følsomme overfor kulturpåvirkning (stjernearter) (Tabel 6.4). Der

er registreret flere særligt følsomme og sjældne plantearter på oversete end

nye overdrev.

Almindelig hvene, håret høgeurt og almindelig kongepen er overdrevsplan-

ter, der er fundet på mindst halvdelen af besigtigelserne og er nogenlunde

lige hyppige på nye, oversete og kendte overdrev (se Tabel 12.10 i Bilag 1).

En række overdrevsplanter er registreret lige hyppigt i kommunernes besig-

tigelser og på oversete overdrev, men er fundet på væsentligt færre nye

overdrev. Det gælder almindelige overdrevsplanter som almindelig røllike,

liden klokke, vellugtende gulaks og gul snerre, men også særligt følsomme

arter som djævelsbid, tandbælg og hunde-viol. Endelig er rød svingel, lan-

cet-vejbred, almindelig hundegræs, almindelig syre, mark-frytle, græsbladet

fladstjerne samt eng-havre og knoldet mjødurt registreret i en væsentlig

større andel af kommunernes besigtigelser af § 3-overdrev end på de nye og

oversete arealer.

Feltregistreringerne tyder således på, at der ikke er væsentlige forskelle på

tilstanden af de nye og oversete overdrev, men at de forventeligt har en rin-

gere tilstand end de eksisterende § 3-overdrev.

Tilstanden på nye og oversete strandenge

Strukturtilstanden på de nye og oversete strandenge er væsentligt ringere

end de § 3-beskyttede strandenge, der er besigtiget af kommunerne. Således

har en tredjedel af strandengene i de kommunale registreringer høj eller god

strukturtilstand, mens det for de nye og oversete strandenge kun er tilfældet

for godt 10 procent af registreringerne, og der er ingen nye strandenge i en

høj strukturtilstand (Figur 6.1.A). Mere end halvdelen af de oversete strand-

enge har en ringe eller dårlig strukturtilstand (Figur 6.1.B), og der er mindre

veludviklede lodannelser og mindre tydelig zonering på de oversete strand-

enge end i kommunernes besigtigelser (Tabel 6.2). Og på både nye og over-

sete strandenge er vegetationen i højere grad tilgroet med tagrør og pilekrat

end i kommunernes besigtigelser af § 3-strandenge, og der foregår en mere

udbredt brug af tilskudsfodring på de græssede arealer (Tabel 6.3).

Sammenlignet med kommunernes besigtigelser af § 3-strandenge, hvor der i

gennemsnit er registreret 32 arter, er der i gennemsnit registreret væsentligt

færre arter på de nye (18 arter) og oversete (16 arter) strandengsarealer. Der

er registreret både færre arter, der indikerer negative påvirkninger (pro-

blemarter), og færre arter, der er sjældne eller følsomme overfor kulturpå-

virkning (stjernearter) på de nye og oversete strandenge (Tabel 6.4). I kom-

munernes besigtigelser er registreret fire gange så mange særligt følsomme

plantearter end på de oversete og nye strandenge.

I kommunernes besigtigelser er en lang række arter fundet på en væsentlig

større andel af de besigtigede strandenge end tilfældet for de nye og overse-

te arealer (se Tabel 12.11 i Bilag 1). Det gælder både typiske strandengsplan-

ter såsom rød svingel, gåsepotentil, harril, strand-trehage, strandasters og

strand-vejbred, arter fra strandrørsumpe (tagrør og strand-kogleaks) samt

arter, der trives på såvel opskyllet tang som næringsberigede voksesteder, fx

almindelig kvik, spyd-mælde, kruset skræppe, ager-tidsel og stor nælde. De

særligt følsomme plantearter er generelt ret spredt forekommende på

strandenge (Fredshavn m.fl. 2012). Der er ingen væsentlige forskelle i arter-

nes hyppigheder på nye og oversete strandenge. Dog er eksempelvis kveller

fundet i en langt større andel af de nye arealer, og gul snerre er registreret på

relativt mange oversete strandenge.

Feltregistreringerne tyder således på, at der ikke er væsentlige forskelle på

tilstanden af de nye og oversete strandenge, men at de forventeligt har en

ringere tilstand end de eksisterende § 3-strandenge.

7.1

Potentielt tabt natur

Resultater

Tabel 7.1.

Oversigt over de potentielt tabte naturarealer, der er resultatet af opdateringsprojektets luftfototolkninger og feltbesig-

tigelser samt høring i kommunerne. Arealerne er angivet ved antal forekomster, konfliktarealet (i ha) og arealandel af § 3-arealet

i den del af den vejledende § 3-registrering, Naturstyrelsen har gennemgået for konflikter. Da konflikttyperne er afgrænset ud fra

de enkelte årgange af luftfotos som uoverensstemmelsen optræder på, kan der være registreret flere områder med konfliktakti-

viteter på samme § 3-areal.

Areal

Aktivitet

Luftfototolkning

Konfliktaktiviteter

Antal forekomster

18.678

17.212

15.109

1.027

16.136

Areal (ha)

9.766

8.346

7.276

523

7.799

Andel af § 3 (%)

3,0

2,6

2,2

0,2

2,4

Luftfototolkning og feltbesigtigelse

Luftfototolkning, feltbesigtigelse og høring

Tilgroning

Tabt natur

Luftfototolkning

Luftfototolkning, feltbesigtigelse og høring

Omtrent en tredjedel af arealerne (6.522) blev besigtiget i felten (se Tabel 7.5).

Det drejer sig typisk om uoverensstemmelser, som ikke kunne afgøres med

sikkerhed ud fra luftfotos. Arealer, der fremstod meget tydelige i luftfototolk-

ningen som eksempelvis en opdyrkning, bebyggelse eller vejanlæg, er ikke

blevet besigtiget. I forbindelse med feltbesigtigelserne blev der indsamlet

yderligere informationer om de luftfototolkede uoverensstemmelser. Her blev

nogle af de potentielle konfliktaktiviteter afvist (fx arealer med høslæt i stedet

for omlægning), og et mindre antal nye uoverensstemmelser blev opdaget.

Luftfototolkningerne, feltbesigtigelserne og kommunernes høringer har på-

vist, at 15.109 områder er omfattet af en arealanvendelse, der potentielt er i

konflikt med § 3-beskyttelsen. Sammenlagt er op til 7.276 ha (Tabel 7.1) helt

eller delvist gået tabt som følge af en konfliktaktivitet. Det svarer til 2,2 % af

den del af den vejledende registrering, der er gennemgået systematisk i op-

dateringsprojektet.

Luftfototolkningen har ført til en registrering af 18.678 uoverensstemmelser

med ændret arealanvendelse, med et samlet areal på 9.766 ha (Tabel 7.1).

Der er gennemført en systematisk gennemgang af 324.322 ha (Tabel 12.1)

med § 3-beskyttet natur med henblik på at kunne fastslå uoverensstemmel-

ser med ændret arealanvendelse, der potentielt er i konflikt med naturbe-

skyttelseslovens bestemmelser efter de metoder, der er beskrevet i de tekni-

ske anvisninger (Juel og Nygaard 2011a og Fredshavn m.fl. 2012). Det un-

dersøgte areal omfatter 81 % af landets samlede areal med beskyttet natur

forud for opdateringsprojektet (primo 2011) og 85 % af de beskyttede fore-

komster og er fordelt på 82 kommuner (Tabel 12.1). Inden for dette areal er

beskyttede naturområder ejet af Naturstyrelsen og Forsvarsministeriet dog

ikke eftersøgt for konfliktaktiviteter, da disse § 3-arealer ved opdaterings-

projektets start blev forudsat at være opdateret i forbindelse med den løben-

de driftsplanlægning. Kommunerne har i høringsfasen vurderet, at 13 % af

det potentielt tabte naturareal ikke reelt er i konflikt med naturbeskyttelses-

loven. Først i forbindelse med kommunernes efterfølgende gennemgang af

de konstaterede uoverensstemmelser vil der blive taget stilling til, om der er

tale om ulovlige forhold i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.

Tilgroning er ikke medregnet i de overordnede estimater af tabt natur, men

repræsenterer et tab af levesteder for planter og dyr knyttet til lysåbne arealer.

Det samlede tabte areal af den naturlige tilgroning og menneskeskabte aktivi-

teter udgør dermed 7.799 ha svarende til 2,4 % af den del af den vejledende §

3-registrering, der er gennemgået systematisk i opdateringsprojektet.

Hvor stor en andel af de registrerede aktiviteter, der reelt er i konflikt med na-

turbeskyttelseslovens bestemmelser, afventer yderligere vurdering og sagsbe-

handling i de respektive kommuner og bliver derfor ikke yderligere behandlet

i denne rapport. Det forventes, at en del af arealtabet er sket ved lovlige æn-

dringer, herunder især bebyggelse og omlægning. Det må endvidere forven-

tes, at kommunerne gennem sagsbehandling af de konstaterede uoverens-

stemmelser i en del af tilfældene vil kunne kræve naturområderne retableret.

7.2

Fordeling på konflikttyper

20,8%

51,4%

Figur 7.1.

Oversigt over de po-

tentielle konfliktarealer, der er

resultatet af opdateringsprojek-

tets luftfototolkninger og feltbesig-

tigelser samt kommunernes

høringer. Aktiviteternes andel af

det samlede areal med konfliktak-

tiviteter er vist.

1,6%

6,7%

6,2%

2,5%

1,9%

2,9%

Opdyrkning og omlægning

De hyppigste årsager til afvigelser i naturarealernes udbredelse er opdyrk-

ning og omlægning, der samlet står for mere end 70 % af de registrerede ak-

tiviteter, der potentielt er i konflikt med naturbeskyttelseslovens bestemmel-

ser. Mere end halvdelen af det tabte § 3-areal er forsvundet som følge af op-

dyrkning. Der er således registreret opdyrkning på godt 4.000 ha, svarende

til 1,2 % af det beskyttede naturareal i de dele af landet, der er gennemgået i

projektet.

Der er registreret omlægning på godt 1.600 ha, svarende til 0,5 % af § 3-

arealet. Ifølge naturbeskyttelsesloven kan ferske enge omlægges med 7-10

års mellemrum, såfremt dette er vanlig praksis, og enge, der før 1992 har

været omlagt hyppigere end hvert 7. år, er ikke omfattet af beskyttelsen. En

endelig vurdering af de omlagte naturarealers beskyttelsesstatus og lovlig-

heden af omlægningsaktiviteterne forudsætter derfor, at kommunerne i

tvivlstilfælde gennemfører en udredning af driftshistorien, blandt andet ved

gennemgang af luftfotos fra årene omkring naturbeskyttelseslovens ikraft-

træden og evt. suppleret af oplysninger fra lodsejeren.

3,4%

2,6%

De tabte naturarealers fordeling på konfliktaktiviteterne ses i Figur 7.1 og

Tabel 7.2.

Bebyggelse

Sommerhusområder

Infrastruktur

Haver, parker mm.

Råstofgravning mm.

Opdyrkning

Omlægning

Tørlægning

Tilplantning

Tilgroning

Bebyggelse og infrastruktur

Der er registreret bebyggelse, sommerhuse og veje (infrastruktur) på sam-

menlagt 0,16 % af det beskyttede naturareal. En væsentlig andel af de be-

byggede arealer i opdateringsprojektet (herunder sommerhuse) er registre-

ret som tekniske tilpasninger (se afsnit 8), hvorfor det reelle arealtab til be-

byggelse i perioden 1995-2014 må forventes reelt at være større. Hvis ind-

dragelsen af naturarealer til bebyggelse, sommerhuse og veje mv. er sket

som led i en realisering af en lokalplan eller lignende fra før 1992, er det ikke

i konflikt med § 3-beskyttelsen.

Øvrige konfliktaktiviteter

De øvrige aktiviteter er registreret på mellem 200 og 400 ha, svarende til

0,06-0,15 % af det gennemgåede beskyttede naturareal.

Knap 200 ha beskyttet natur er tabt som følge af udvinding af råstoffer. Der

er registreret arealinddragelse af 268 ha til haver, parker og golfbaner. Tyde-

lig tørlægning af enge, moser og vandhuller er sammenlagt registreret på

196 ha med vejledende registreret § 3-natur i den del af den vejledende § 3-

registrering, Naturstyrelsen har gennemgået for konfliktaktiviteter. Der er

dokumenteret tilplantning med træer og buske, herunder vildtplantninger,

juletræer og pyntegrøntbevoksninger samt egentlig skovrejsning på sam-

menlagt 484 ha.

gelser samt kommunernes evalueringer. Arealerne er opdelt efter de 9 registrerede konfliktaktiviteter samt naturlig tilgroning og

angivet ved antal forekomster, konfliktarealet (i ha), andel af det samlede konfliktareal og arealandel af den del af § 3-arealet,

Naturstyrelsen har gennemgået for konfliktaktiviteter.

Aktivitet

Bebyggelse

Sommerhusområder

Infrastruktur

Haver, parker mm

Råstofgravning mm.

Opdyrkning

Omlægning

866

168

609

821

567

Antal forekomster

Areal (ha)

124

149

222

268

199

4.011

1.622

196

484

7.276

Andel af konfliktareal (%)

1,6

1.9

2,8

3.4

2,6

51.4

20.8

2.5

6.2

100

Andel af § 3 (%)

0.04

0.05

0.07

0.08

0.06

1.24

0.50

0.06

0.15

2.24

Tørlægning og dræning

Tilplantning

Konflikter samlet

Tilgroning

Samlet

7.372

2.018

1.661

1.027

15.109

1.027

16.136

523

7.799

Tabel 7.2.

Oversigt over de potentielle konfliktarealer, der er resultatet af opdateringsprojektets luftfototolkninger og feltbesigti-

6.7

0.16

2.40

Naturlig tilgroning

Godt 1.900 områder er luftfotoregistreret som massivt tilgroet med vedplan-

ter i perioden 1995-2014. De tilgroede områder har en samlet dækning på

1.175 ha, svarende til 0,36 % af det beskyttede naturareal i den del af den vej-

ledende § 3-registrering, Naturstyrelsen har gennemgået for tabt natur. Her-

af blev vurderet, at 1.027 områder er så tilgroede, at de ikke længere lever op

til naturbeskyttelseslovens definitioner og dermed bør tages ud af den vejle-

dende § 3-kortlægning. Områderne dækker 523 ha, svarende til 0,16 % af det

beskyttede naturareal (Tabel 7.2).

7.3

Fordeling på kommuner

Der er konstateret en betydelig variation i arealet af tabte naturarealer og

den tilhørende arealmæssige reduktion af den vejledende registrering i de 82

kommuner (Figur 7.2.A, Figur 7.3 og Tabel 12.3). Det største areal med

uoverensstemmelser mellem den daværende vejledende § 3-registrering i

Danmarks Miljøportal og det nyeste luftfoto er fundet i Hjørring (737 ha),

Varde Kommune (620 ha), Jammerbugt (585 ha), Brønderslev Kommune

(562 ha) og Frederikshavn (382 ha) kommuner.

a) Tabt

b) Opdyrket

Ikke omfattet

< 1%

1-3%

3-5%

>5%

Ikke omfattet

< 0,5%

0,5-1%

1-3%

>3%

Figur 7.2.

Oversigt over andelen af det vejledende registrerede § 3-areal, der potentielt er omfattet af A) en af de 9 konfliktakti-

viteter og B) opdyrkning eller omlægning. Beregningerne er foretaget for de 81 % af den vejledende § 3-registrering, Natursty-

relsen har gennemgået for konflikter (se Tabel 12.1). Med hvid signatur er vist de 16 kommuner, der ikke er omfattet af opdate-

ringsprojektets gennemgang. Opgørelserne i denne rapport bygger på et datasæt fra november 2014, hvor høringen i nogle

kommuner ikke var afsluttet. Arealerne kan derfor afvige fra de rapporter kommunerne har modtaget fra Naturstyrelsen ved

opdateringsprojektets afslutning.

I 8 kommuner er der registreret potentielle konfliktaktiviteter på mere end 5

% af det vejledende registrerede naturareal (Figur 7.3). Der er forskel på

hvilke konfliktaktiviteter, der er mest udbredte i disse kommuner (se Tabel

12.3). Den største andel beskyttet natur, der er omfattet af potentielle kon-

fliktaktiviteter, er fundet i Københavns Kommune, hvor 13 % af § 3-arealet

er helt eller delvist gået tabt som følge af inddragelse af arealer til Ørestaden

og udbygning af infrastrukturen. I Brønderslev Kommune er 9,6 % af § 3-

arealet gået tabt, primært som følge af opdyrkning. I Bornholms Kommune

er 8 % gået tabt primært som følge af opdyrkning og inddragelse til parker

og haver. I Hjørring (7,2 %), Kolding (6,6 %), Vesthimmerland (5,4 %) og Re-

bild (5,4 %) kommuner er arealtabet primært som følge af opdyrkning og

omlægning. Endelig er godt 5 ha natur, svarende til 6,2 % af det opdaterede

§ 3-areal, i Stevns Kommune blevet drænet og tørlagt.

Den laveste arealandel med konfliktaktiviteter er registreret i Lyngby-

Taarbæk, Rødovre og Tårnby kommuner hvor mindre end 0,25 % af § 3-

arealet er gået tabt i perioden 1995-2014.

København

Brønderslev

Bornholm

Hjørring

Kolding

Stevns

Rebild

Vesthimmerland

Esbjerg

Jammerbugt

Holbæk

Varde

Nordfyns

Middelfart

Aabenraa

Frederikshavn

Odense

Mariagerfjord

Køge

Billund

Langeland

Odsherred

Faaborg-Midtfyn

Vejen

Hillerød

Nyborg

Ringsted

Slagelse

Herning

Aalborg

Sønderborg

Vejle

Viborg

Samsø

Kerteminde

Solrød

Haderslev

Gribskov

Norddjurs

Odder

Ringkøbing-Skjern

Dragør

Helsingør

Roskilde

Randers

Tønder

Greve

Faxe

Holstebro

Skive

Svendborg

Thisted

Kalundborg

Lolland

Sorø

Horsens

Allerød

Ikast-Brande

Silkeborg

Rudersdal

Morsø

Næstved

Egedal

Fanø

Syddjurs

Ærø

Favrskov

Lemvig

Struer

Læsø

Skanderborg

Hedensted

Frederikssund

Århus

Hørsholm

Fredericia

Furesø

Halsnæs

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Tårnby

Høje-Taastrup

Andel af den vejledende § 3-registrering (%)

10%

12%

14%

Tilgroning

Tilplantning

Tørlægning og dræning

Omlægning

Opdyrkning

Råstofgravning mm.

Haver, parker mm.

Sommerhusområder

Bebyggelse

Infrastruktur

Figur 7.3.

Oversigt over potentielt tabt natur i de 82 kommuner, hvor Naturstyrelsen har gennemgået hele eller dele af den

vejledende § 3-registrering for konfliktaktiviteter. For hver kommune er vist andelen af § 3-arealet, der er omfattet af bebyggel-

se, sommerhusområder, infrastruktur, haver, parker og golfbaner, råstofgravning og jorddeponering, opdyrkning, omlægning,

tørlægning og dræning, tilplantning samt tilgroning. Opgørelserne i denne rapport bygger på et datasæt fra november 2014,

hvor høringen i nogle kommuner ikke var afsluttet. Arealerne kan derfor afvige fra de rapporter, kommunerne har modtaget fra

Naturstyrelsen ved opdateringsprojektets afslutning. Dertil kommer, at ikke alle kommuner har kommenteret på Naturstyrelsens

data i høringsperioden. Kommunernes efterfølgende sagsbehandling vil vise, horvidt der er tale om egentlige overtrædelser af

lovgivningen. Arealopgørelsen pr. kommune er også vist i Tabel 12.3 i Bilag 1.

Opdyrkning og omlægning

Der er påvist tydelige tegn på opdyrkning på 1,24 % og hyppige omlægnin-

ger på 0,5 % af det samlede opdaterede naturareal. Den samlede største po-

tentielle andel af arealer med opdyrkning eller hyppige omlægninger blev

registreret i Brønderslev og Hjørring kommuner, hvor op mod hhv. 8,0 % og

6,3 % af naturarealet er gået tabt (se Figur 7.2.B). I Esbjerg, Jammerbugt,

Kolding, Nordfyns, Middelfart, Rebild og Vesthimmerland kommuner er

mellem 3 og 5 % af det beskyttede naturareal gået tabt til opdyrkning eller

hyppige omlægninger i perioden 1995-2014 (Figur 7.2.B).

De største arealtab til opdyrkning er registreret i Hjørring Kommune med

425 ha (4,2 % af det opdaterede naturareal), Jammerbugt Kommune med 420

ha (3,1 %), Brønderslev Kommune med 374 ha (6,4 %) og Varde Kommune

med 307 ha (2,1 %) beskyttet natur. Andelen af det beskyttede naturareal,

der er gået tabt som følge af opdyrkning er størst i Brønderslev, Hjørring,

Esbjerg (4,0 %), Nordfyns (3,6 %), Rebild (3,6 %), Vesthimmerland (3,5 %) og

Jammerbugt kommuner (Figur 7.3 og Tabel 12.3).

De største arealtab som følge af omlægningshyppigheder, der er i konflikt

med naturbeskyttelseslovens bestemmelser, er registreret i Hjørring Kom-

mune med 222 ha (2,2 % af det opdaterede naturareal) og Varde (0,7 %) og

Jammerbugt (0,6 %) kommuner, begge med 106 ha. Andelen af det beskytte-

de naturareal, der er gået tabt eller stærkt forringet som følge af hyppige

omlægninger er størst i Kolding (3,6 %), Hjørring, Brønderslev (1,6 %) og

Dragør (1,5 %) kommuner (Figur 7.3 og Tabel 12.3).

Bebyggelse og infrastruktur

Der er registreret bebyggelse, sommerhuse og veje (og anden infrastruktur)

på 0,16 % af den del af det beskyttede naturareal, der har været en del af op-

dateringsprojektet. De største arealtab til sommerhuse og anden bebyggelse

er registreret i Varde Kommune med 133 ha (0,9 % af det opdaterede natur-

areal), Frederikshavn Kommune med 56 ha (0,5 %) og Odsherred Kommune

med 18 ha (0,9 %) beskyttet natur (Figur 7.3 og Tabel 12.3). Det kan ikke ude-

lukkes, at der har været betydelige individuelle forskelle i, hvordan den tek-

niske anvisning er tolket i forbindelse med luftfotoregistreringerne (se Foto

7.1 og 7.2).

I hele landet er der dokumenteret inddragelse af 222 ha beskyttet natur til veje

og anden infrastruktur. De største arealtab er registreret i Københavns Kom-

mune med 56 ha (12,9 % af det opdaterede areal) og Herning Kommune, hvor

28,6 ha natur er inddraget til veje (0,3 %). Andelen af det beskyttede naturare-

al, der er gået tabt som følge af opdyrkning, er størst i København (1,3 %), Sol-

rød (1,3 %) og Nyborg (1,2 %) kommuner (Figur 7.3 og Tabel 12.3).

Øvrige konfliktaktiviteter

Af de knap 200 ha beskyttet natur, der er tabt som følge af udvinding af rå-

stoffer, er mere end 50 % af arealet registreret i Jammerbugt, Thisted, Ka-

lundborg, Kolding, Holbæk og Faaborg-Midtfyn kommuner. I 50 af de 82

undersøgte kommuner udgør arealtabet til råstofgrave mindre end 1 ha.

I de fleste kommuner er arealinddragelse til haver, parker og golfbaner me-

get begrænset. Men i Bornholms Kommune er der etableret en golfbane på

56 ha, der forud for opdateringen var vejledende registreret som § 3 over-

drev. Arealet repræsenterer 3,1 % af det opdaterede naturareal i kommunen.

Tydelig tørlægning af enge, moser og vandhuller er sammenlagt registreret

på 196 ha i den del af den vejledende § 3-registrering, Naturstyrelsen har

gennemgået for konflikter. I Lolland og Hjørring kommuner er der registre-

ret hhv. 24 og 23 ha tørlagt natur, medens der i 46 af kommunerne er regi-

streret mindre end 1 ha tabt natur som følge af denne aktivitet.

Der er dokumenteret tilplantning på sammenlagt 484 ha. Mere end 40 % af

det tilplantede areal er registreret i Varde, Brønderslev, Ringkøbing-Skjern,

Mariagerfjord, Hjørring og Viborg kommuner.

Naturlig tilgroning

Der er afregistreret 523 ha beskyttet natur, der ved fravær af naturlige for-

styrrelser er vokset så meget til med vedplanter, at det ikke længere lever op

til naturbeskyttelseslovens definitioner. De største arealtab er registreret i

Herning Kommune med 47 ha (0,4 % af det opdaterede areal), Ringkøbing-

Skjern Kommune med 33 ha (0,2 %), Norddjurs Kommune med 31 ha (0,6 %)

og Frederikshavn Kommune, hvor 31 ha (0,3 %) natur er massivt tilgroet.

Den største andel beskyttet natur, der er vokset ud af beskyttelsen, er regi-

streret i Samsø Kommune (1,3 % af § 3-arealet) efterfulgt af Bornholm og

Ringsted kommuner (begge 0,8 %) (Figur 7.3 og Tabel 12.3).

7.4

Der er registreret flest aktiviteter, der er i konflikt med naturbeskyttelseslovens

bestemmelser på naturtypen fersk eng (66,6 %), efterfulgt af overdrev (11,1 %),

mose (9,1), hede (8,6 %), sø (3 %) og strandeng (1,3 %) (Tabel 7.3 og Figur 7.4).

Fordeling på naturtyper

Foto 7.1 og 7.2.

Kort over beskyttede naturarealer, der i opdateringspro-

jektet er registreret som inddraget til sommerhuse i hhv. Fanø (venstre) og

Varde kommune. I begge sommerhusområder stammer hovedparten af

bebyggelserne fra før 1995. På Fanø udgør arealtab til sommerhuse og

anden bebyggelse 0,1 % af § 3-arealet mod 0,9 % i Varde kommune. Der

er hermed ikke taget stilling til, om disse sommerhusområder er bebygge-

de i overensstemmelse med lovgivningen, men blot at arealanvendelsen er

ændret.

Andel af den vejledende § 3-registrering (%)

Figur 7.4.

Oversigt over konflikt-

aktiviteternes omfang på § 3-

beskyttede enge, overdrev, he-

der, moser, søer og strandenge i

den del af den vejledende § 3-

registrering Naturstyrelsen har

undersøgt for potentielt tabt natur

(81 % af § 3-arealet).

Eng

Overdrev

Hede

Mose

Sø

Strandeng

Tilgroning

Tilplantning

Tørlægning

Omlægning

Opdyrkning

Råstofgravning mm.

Haver, parker mm.

Infrastruktur

Sommerhusområder

Bebyggelse

Tabel 7.3.

Oversigt over konfliktarealernes fordeling på de seks naturtyper: Eng, hede, mose, overdrev, strandeng og sø (inkl.

vandhuller). Arealerne er angivet ved det samlede areal i ha og antal forekomster (i parentes). De sidste rækker angiver kon-

fliktarealernes andel af det samlede areal med naturtypen i den vejledende registrering for de opdaterede kommuner og natur-

typens andel af det samlede areal med potentielle konfliktaktiviteter. Det samlede areal i den sidste kolonne omfatter også

arealer, der ikke kunne henføres til en naturtype. Værdierne i bokse markeret med * antages at være fejlregistreringer, da disse

Konfliktaktivitet

Bebyggelse

Sommerhusområder

Infrastruktur

Haver, parker mm.

Råstofgravning mm.

Opdyrkning

Omlægning

Tørlægning

Tilplantning

Eng

Hede

Mose

85 (295)

43 (54)

5 (105)

1 (9)

10 (135)

7 (23)

23 (78)

132 (97)

54 (92)

49 (124)

38 (229)

77 (108)

32 (98)

11 (29)

43 (116)

326 (1.420)

104 (304)

43 (124)

54 (160)

42 (67)

0 (1)*

134 (185)

1,0 %

8,6

0,9 %

9,1

3,6 %

11,1

66,6

265 (308)

31 (50)

0,44 %

0,04 %

0,70 %

udgør søer og moser kortlagt som tilgroede eller tørbundsnaturtyper markeret som tørlagte.

Overdrev

16 (175)

5 (15)

379 (999)

175 (337)

103 (283)

157 (259)

Strandeng

5 (54)

5 (23)

12 (25)

19 (57)

2 (9)

35 (115)

17 (25)

1 (2)

2 (10)

97 (320)

0,3 %

1,3

Sø

4 (100)

0 (1)

4 (84)

1 (19)

0,4 %

3,0

1 (2)

98 (322)

0,00 %

0,03 %

Samlet

124 (866)

149 (168)

222 (609)

268 (821)

199 (567)

82 (202)

74 (245)

57 (102)

13 (124)

53 (211)

3.080 (3.464) 124 (290)

55 (1.066) 4.011 (7.372)

10 (128)

80 (1.466)

1.622 (2.018)

196 (1.661)

484 (1.027)

Konfliktaktiviteter samlet

70 (65)

189 (369)

1.271 (1.152)

4.844 (5.789) 626 (1.110) 664 (2.591) 805 (2.062)

6,1 %

221 (3.199) 7.276 (15.109)

2,2 %

100,0

Andel af konfliktareal (%)

Tilgroning

Samlet

Arealandel af § 3 naturtype

54 (112)

14 (296)*

523 (1.020)

4.897 (5.901) 891 (1.418) 695 (2.641) 962 (2.321)

0,07 %

236 (3.495) 7.799 (16.136)

0,16 %

Tilgroningsandel af § 3 naturtype

7.4.1 Ferske enge

I de undersøgte kommuner udgør konfliktarealet for de ferske enge 4.897 ha,

svarende til 6,2 % af det beskyttede engareal i den del af den vejledende § 3-

registrering, som Naturstyrelsen har gennemgået for tabt natur. De ferske

enge udgør to-tredjedele af det samlede areal med konfliktaktiviteter (Tabel

7.3), hvor omlægning og opdyrkning er de hyppigst registrerede aktiviteter.

Samlet fremtræder 4.351 ha, svarende til 5,5 % af det gennemgåede registre-

rede areal med fersk eng, således som omlagt eller opdyrket på en eller flere

årgange af luftfotos i perioden 1995-2012. De omlagte ferske enge omfatter

både arealer, hvor omlægning bevisligt har indgået som en del af den hidti-

dige drift og arealer, hvor driften er blevet intensiveret. Nogle af de opdyr-

kede ferske enge kan være omfattet af en 15 års genopdyrkningsret eller ha-

ve vokset ind i en beskyttet tilstand pga. en aftale om en særlig driftsform

(undtagelsen i naturtypebekendtgørelsens § 2). Disse arealer kan helt lovligt

inddrages i omdriften. Generelt er arealer med anmeldt 15 års-

genopdyrkningsret blevet trukket ud af registreringen enten indlednings-

vist, hvis kommunerne har kunnet levere et digitalt lag med oplysningerne

til Naturstyrelsen, eller i forbindelse med høring af datasæt i kommunerne.

Bebyggelse, infrastruktur, råstofgravning, tørlægning, tilplantning samt na-

turlig tilgroning forekommer kun i meget begrænset omfang på ferske enge.

Der er foretaget feltbesigtigelse af 2.965 enge med konfliktaktiviteter (Tabel 7.4).

7.4.2 Heder

Konfliktarealet på hederne udgør 891 ha, svarende til 8,6 % af det samlede

areal med konfliktaktiviteter (Tabel 7.3) og 1,5 % af det gennemgåede regi-

strerede areal af hede. Bebyggelse (herunder sommerhuse), tilplantning, og

opdyrkning er de hyppigst registrerede aktiviteter (Figur 7.4). Det bebygge-

de hedeareal udgør 217 ha, svarende til 0,4 % af hedearealet, og der er kon-

stateret tilplantning på 134 ha hede (0,2 % af hedearealet).

Der er registreret en så omfattende tilgroning på 265 ha (0,4 %) af hedearea-

let, at disse arealer er taget ud af den vejledende § 3-registrering. Derved

udgør naturlig tilgroning af heder det største arealmæssige tab sammenlig-

net med øvrige naturtyper (se Figur 7.4) og et større arealtab end nogle af de

øvrige enkelte konfliktaktiviteter på naturtypen.

Der er foretaget feltbesigtigelse af 350 heder med konfliktaktiviteter (Tabel 7.4).

7.4.3 Moser

Moser udgør ca. 9 % af arealet med konfliktaktiviteter (Tabel 7.3). Samlet

fremtræder 695 ha med en konfliktaktivitet på en eller flere årgange af luft-

fotos i perioden 1995-2012. Det svarer til 0,9 % af mosearealet i den del af

den vejledende § 3-registrering, Naturstyrelsen har gennemgået for tabt na-

tur. Omlægning og opdyrkning er de hyppigst registrerede aktiviteter (Figur

7.4) og udgør tilsammen 430 ha af arealet med konfliktaktiviteter, svarende

til 0,6 % af mosearealet.

På 31 ha, svarende til 0,04 % af mosearealet, er der registreret en så omfat-

tende tilgroning, at disse er afregistreret i forbindelse med opdateringen.

Der er foretaget feltbesigtigelse af 1.118 moser med konfliktaktiviteter (Tabel

7.4).

7.4.4 Overdrev

Overdrev udgør ca. 11 % af arealet med konfliktaktiviteter (Tabel 7.3), med

omlægning og opdyrkning som de hyppigst registrerede aktiviteter (Figur

7.4). Samlet fremtræder 962 ha overdrev med en konfliktaktivitet på en eller

flere årgange af luftfotos i perioden 1995-2012, svarende til 4,3 % af det regi-

strerede overdrevsareal i den del af den vejledende § 3-registrering, Natur-

styrelsen har gennemgået i opdateringsprojektet. Da overdrev er den mindst

udbredte naturtype, udgør det tabte areal en relativ stor andel af det beskyt-

tede naturareal, kun overgået af de ferske enge.

På 157 ha, svarende til 0,7 % af overdrevsarealet, er der registreret en så om-

fattende tilgroning, at disse er afregistreret i forbindelse med opdateringen

(Figur 7.4).

Der er foretaget feltbesigtigelse af 920 overdrev med konfliktaktiviteter (Ta-

bel 7.4).

7.4.5 Strandenge

Strandenge udgør 1,3 % af arealet med konfliktaktiviteter (Tabel 7.3), med

græsplæner i sommerhusområder og på campingpladser samt opdyrkning

som de hyppigst registrerede aktiviteter, der er i konflikt med lovgivningen

(Figur 7.4). Samlet fremtræder 98 ha med en konfliktaktivitet på en eller flere

årgange af luftfotos i perioden 1995-2012. Det svarer til 0,3 % af det vejle-

dende registrerede areal med strandeng i den del af den vejledende § 3-

registrering, Naturstyrelsen har gennemgået for tabt natur.

Der er ikke registreret massiv tilgroning på de vejledende registrerede

strandengsarealer.

Der er foretaget feltbesigtigelse af 138 strandenge med konfliktaktiviteter

(Tabel 7.4).

7.4.6 Søer

Søer og vandhuller udgør omkring 3 % af arealet med konfliktaktiviteter

(Tabel 7.3), med tørlægning og opdyrkning som de hyppigst registrerede ak-

tiviteter (Figur 7.4). Samlet fremtræder 236 ha, svarende til 0,5 % af det vej-

ledende registrerede areal med søer, med en konfliktaktivitet på en eller fle-

re årgange af luftfotos i perioden 1995-2012.

Tabel 7.4.

Oversigt over feltbesigtigelserne på potentielt tabte naturarealer fordelt på naturtyper. For hver naturtype er vist antal

forekomster, der er registreret som tabt natur ud fra luftfotos og hvor mange af disse, der er besigtiget i felten (antal og andel). I

sumtallet inklusiv et mindre antal arealer, hvor naturtypen ikke er angivet. Endelig er vist antal besigtigelser fordelt på konfliktty-

per, hvor der i felten er indsamlet informationer om de strukturelle levevilkår til beregning af et strukturindeks.

Naturtype

Luftfototolket

Besigtiget

Andel besigtiget (%)

Omlægning

Opdyrkning

Tilgroning

Tilplantning

Råstofgravning

Tørlægning

Bebyggelse og infrastruktur

Øvrige konfliktaktiviteter

Samlet

Eng

Hede

889

191

Mose

3.392

1.297

257

Overdrev

2.833

1.233

116

379

Strandeng

468

148

Sø

4.424

1.608

Ikke angivet

Samlet

20.723

8.314

510

475

226

217

1.697

7.614

3.127

1.959

sidste kolonne er vist det samlede antal forekomster og registreringer. For antal luftfototolkede og besigtigede arealer er det

Besigtigelser med strukturindeks

306

315

841

I luftfototolkningen er 296 søer, med et samlet areal på 14 ha, kortlagt som

påvirket af tilgroning. Det drejer sig bl.a. om søer, der er omgivet af træer,

hvor det derfor kan være vanskeligt at vurdere udbredelsen af et åbent

vandspejl og dermed beskyttelsesstatus af naturarealerne. Derudover er ka-

tegorien tilgroning, for søernes vedkommende, blevet anvendt noget brede-

re end til tilgroning med vedplanter.

I henhold til aftalen mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsfor-

ening om § 3-projektet er der som udgangspunkt ikke foretaget feltbesigti-

gelse af søerne. Dog er godt 1.600 søer besigtiget med henblik på at vurdere,

om konflikterne også kunne bekræftes i felten (Tabel 7.4).

7.5

Feltbesigtigelser

Af de 8.314 besigtigede tabte naturarealer er der indsamlet informationer om

de strukturelle levevilkår til beregning af et strukturindeks for 1.697 lokalite-

ter. Der har i projektet ikke været krav om, at feltinventørerne indsamlede op-

lysninger om strukturparametre og arter på lokaliteter, der ikke aktuelt vurde-

redes at være omfattet af § 3-beskyttelsen. Der mangler således en dokumen-

tation af vegetationsstruktur, hydrologi, driftsforhold og forekomst af natur-

typekarakteristiske strukturer på fire ud af fem af de feltbesigtigede tabte na-

turarealer. Halvdelen af de 1.700 feltbesigtigelser, hvor der kan beregnes et

strukturindeks, er foretaget på ferske enge, og der er stort set ikke foretaget

registreringer af de strukturelle forhold på de tabte strandenge. Besigtigelser-

ne er primært fra omlagte, opdyrkede, tilgroede og tilplantede arealer, og der

er relativt få registreringer på naturarealer, der er gået tabt til bebyggelse og

infrastruktur. Der er indsamlet dokumentation af tilstanden på relativt mange

opdyrkede naturarealer. Af gode grunde er det ikke de opdyrkede arealer, der

er besigtiget. Der er i stedet foretaget en registrering af vegetationsstruktur og

artssammensætning på tilstødende arealer, der på luftfoto fremstår med en

sammenlignelig vegetation, med henblik på at sandsynliggøre om den for-

svundne vegetation opfyldte naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Lokaliteternes procentvise fordeling i de fem tilstandsklasser høj, god, mo-

derat, ringe og dårlig strukturtilstand er vist i Figur 7.5.A. Sammenlignet

med kommunernes § 3-registreringer i perioden 2010-2015 (Figur 7.5.B) har

den tabte natur, som forventelig, en noget ringere naturtilstand end § 3-

arealerne generelt. Således vil de strukturer, der er typiske for de enkelte na-

turtyper, meget ofte gå tabt i forbindelse med ændret arealanvendelse. Det

er uvist, om der var en bedre strukturtilstand på arealerne forud for den

ændrede arealanvendelse, men det formodes ofte at være tilfældet.

Der er foretaget feltbesigtigelser af de tabte naturarealer, der er registreret i

forbindelse med luftfotokortlægningen. Der er foretaget feltbesigtigelser,

hvis der ud fra luftfotos er tvivl om, hvorvidt den potentielle konfliktaktivi-

tet er reel, og om den har betydning for arealets § 3-status, om arealet har en

aktuel tilstand, der lever op til lovens bestemmelser eller om aktivitetens

arealmæssige omfang. Som det fremgår af Tabel 7.4, er 40 % af de tabte na-

turarealer fra luftfototolkningen (inklusiv tilgroning) efterfølgende besigti-

get i felten. Andelen af feltbesigtigede arealer er størst for heder og over-

drev, hvor en væsentlig andel af registreringerne er foretaget på tilgroede

arealer, og den er lavest for strandenge og søer.

100%

80%

Andel af besigtigelser

60%

40%

20%

Strandeng

Hede

Overdrev Fersk eng

Mose

Strandeng

Hede

Overdrev Fersk eng

Mose

Strukturklasse:

Figur 7.5.

Procentvis fordeling af feltregistreringer af naturarealer i de fem strukturtilstandsklasser: høj (klasse 1), god (2), mo-

derat (3), ringe (4) og dårlig (5). A) Fordeling af de 1.697 registreringer af potentielt tabt natur i Naturstyrelsens opdatering. B)

Fordeling af 28.680 registreringer af § 3-arealer i de kommunale besigtigelser i perioden 2010-15.

De naturtypekarakteristiske strukturer er særlige strukturer, der er karakte-

ristiske for de enkelte naturtyper. For hver naturtype er der fire positive og

fire negative strukturer, der i felten karakteriseres i kategorierne 1) ikke til-

stede 2) spredte eller 3) vidt udbredte. De positive strukturer er kendetegn,

der er særligt udbredt på arealer i en veludviklet og gunstig tilstand. Tilsva-

rende er de negative strukturer ofte udbredte på arealer, der er i en ugunstig

og mangelfuld tilstand. I Tabel 7.5 og Tabel 7.6 er vist den procentvise forde-

ling af hhv. de positive og de negative strukturer i de tre kategorier for hhv.

de tabte naturarealer i Naturstyrelsens opdatering og kommunale besigti-

gelser af § 3-beskyttet natur. De positive strukturer er forventeligt langt

mindre udbredte på de naturarealer, der er påvirket af konfliktaktiviteter,

end på de beskyttede naturarealer generelt. Det er ikke muligt på baggrund

af de foreliggende data, at påvise, om de positive strukturer var mere ud-

bredte på arealerne forud for ændringerne i arealanvendelsen. De negative

strukturer er særligt udbredte på de tabte ferske enge.

Tabel 7.5.

Procentvis fordeling af de positive naturtypekarakteristiske strukturer fordelt på § 3-naturtyperne for hhv. de 1.697

potentielt tabte naturarealer fra Naturstyrelsens opdatering og 28.680 kommunale besigtigelser af § 3-arealer i perioden 2010-

15. For hver naturtype er i parentes angivet antallet af registreringer i hhv. Naturstyrelsens opdatering (”N”) og i de kommunale

besigtigelser (”K”). En høj andel af ”Ikke til stede” på lokaliteten er udtryk for en lavere naturtilstand, og høj andel af ”udbredte”

forekomster er udtryk for en højere naturtilstand.

Tabt natur

Hoved-

naturtype

(N:29)

(K: 778)

Hede

(N: 181)

(K: 1885)

Overdrev

(N: 375)

(K: 5099)

Fersk eng

(N: 796)

(K: 10045)

Mose

(N: 240)

(K: 10367)

Positive strukturer

Ikke

tilstede

100

Spredte

Udbred-

Kommunale besigtigelser

Ikke

tilstede

Spredte

Udbred-

Strandeng

Lodannelser/ strandvolde

Store fritliggende sten

Tydelig zonering pga. oversvømmelser m. saltvand

Aktiv marskdannelse med blød, optrådt bund

Aldersvariation i hedelyng

Aldersvariation i klokkelyng

Dominans af dværgbuske

Forekomst af rensdyrlav

Store fritliggende sten, evt. højryggede agre

Urterig vegetation med mange rosetplanter

Stejle uopdyrkelige skrænter

Nedbidte træer og buske med fodpose

Naturlig fugtig bund, ofte mosrig

Vegetation domineret af bredbl. urter og halvgræsser

Tuet ujævn vegetation/bund

Fugtige artsrige kratpartier

Naturlig våd bund ofte sphagnum- og/eller mosrig bund

Vegetation domineret af bredbl. urter og halvgræsser

Trykvandspåvirket bund

Fugtige, artsrige kratpartier

Tabel 7.6.

Procentvis fordeling af de negative naturtypekarakteristiske strukturer fordelt på § 3-naturtyperne for hhv. de 1.697

potentielt tabte naturarealer fra Naturstyrelsens opdatering og 28.680 kommunale besigtigelser af § 3-arealer i perioden 2010-

15. For hver naturtype er i parentes angivet antallet af registreringer i hhv. Naturstyrelsens opdatering (”N”) og i de kommunale

besigtigelser (”K”). En høj andel af ”Ikke til stede” på lokaliteten er udtryk for en højere naturtilstand, og høj andel af ”udbredte”

forekomster af strukturerne er udtryk for en lavere naturtilstand.

Tabt natur

Hoved-

naturtype

(N: 213)

(K: 778)

Hede

(N: 1105)

(K: 1974)

Overdrev

(N: 2055)

(K: 5069)

Fersk eng

(N: 6285)

(K: 10002)

Mose

(N: 2378)

(K: 10375)

Negative strukturer

Ikke

tilstede

Spredte

Udbred-

Kommunale besigtigelser

Ikke

tilstede

Spredte

Udbred-

Strandeng

Kørespor, evt tegn på gødningsudbringning

Tilgroet med tagrør/ pilekrat

Forekomst af diger og høfder

Brug af tilskudsfodring

Gamle, udgåede lyngpartier uden regeneration

Dominans af græs, herunder blåtop

Bunden dækket af stjerne-bredribbe (invasiv mos)

Forekomst af gyvel/nåletræer

Kørespor, evt tegn på gødningsudbringning

Kraftig, mørkegrøn eutrofieret vegetation

Anvendelse af tilskudsfodring

Omsået med kulturgræsser/-kløver

Vegetation domineret af græsser

Tør bund domineret af høje næringskrævende stauder

Omlagt/isået med kulturgræsser/-kløver

Tegn på tilskudsfodring/gødskning

Vegetation domineret af græsser

Dybe kørespor

Tør bund domineret af høje næringskrævende stauder

Tegn på tilskudsfodring/gødskning

Det gennemsnitlige antal arter fundet på de tabte naturarealer og de kommuna-

le besigtigelser af tilsvarende naturtyper er vist i Tabel 7.7. Som forventeligt er

der registreret betydeligt færre arter på arealer klassificeret som tabt natur

sammenlignet med artssammensætningen i beskyttede naturarealer fra de

kommunale besigtigelser. Mens antallet af problemarter til en vis grad er sam-

menlignelig med de kommunale besigtigelser, er der for alle naturtyperne et be-

tydeligt lavere antal af stjernearter og tostjernearter på den tabte natur, der end-

nu engang understreger, at den tabte natur er af en betydeligt ringere naturkva-

litet end den tilsvarende § 3-natur. Selvom tilstanden er ringere på den tabte na-

tur, er der stadig forekomst af arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i

form af afvanding, eutrofiering eller tilgroning, og der er endda fundet relativt

sjældne og sårbare arter på en mindre del af de besigtigede tabte arealer. Der

kan evt. være tale om relikter af den tidligere naturtilstand.

Tabel 7.7.

Det gennemsnitlige antal arter, problemarter, stjernearter og tostjernearter i de 1.697 besigtigelser af potentielt tabt

natur i Naturstyrelsens opdateringsprojekt (”tabt natur”) i perioden 2012-2014 og de 28.680 kommunale besigtigelser af § 3-

arealer i perioden 2010-15 (”Kendt natur”). Forekomst af problemarter er tegn på en særlig negativ påvirkning (udtørring, eutro-

fiering eller tilgroning). Stjernearter er følsomme overfor kulturpåvirkning, og tostjernearter er relativt sjældne arter, der er særligt

følsomme og findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer.

Naturtype

Arter i alt

Problemarter

Stjernearter

Tostjernearter

Tabt natur Kendt natur

0,1

0,2

0,1

0,03

0,4

1,3

0,9

0,2

0,4

Tabt natur Kendt natur Tabt natur

Strandeng

Hede

Overdrev

Fersk eng

Mose

10,9

9,4

11,2

8,9

9,1

31,6

26,7

33,4

30,2

29,9

1,7

2,0

3,2

2,8

2,3

Kendt natur Tabt natur Kendt natur

2,6

3,7

6,0

6,5

4,1

2,3

2,7

2,0

1,2

1,7

10,0

12,5

9,8

7,8

10,4

Sammenlignet med kommunernes besigtigelser af § 3-enge er der registreret

en tredjedel så mange arter på de tabte engarealer og markant færre arter,

der er sjældne eller følsomme overfor kulturpåvirkning (stjernearter) (Tabel

7.7). Det er en naturlig følge af, at en væsentlig del af de tabte enge primært

er nyligt omlagte. De almindeligste engplanter i kommunernes § 3-

besigtigelser (fx lav ranunkel, lyse-siv, fløjlsgræs og mose-bunke) er registre-

ret halvt så ofte på de tabte enge (se Tabel 12.7 i Bilag 1). Kær-tidsel, der er

den hyppigst registrerede art, der er følsom overfor forringelser i tilstanden,

er fundet i knap halvdelen af de § 3-beskyttede ferske enge og kun på en

sjettedel af de tabte engarealer. Forskellen i de nye/oversete og § 3-

registrerede enges værdi som levested bliver endnu tydeligere, når man kig-

ger på følsomme arter såsom kær-snerre, sump-kællingetand, græsbladet

fladstjerne, almindelig star, engkarse, eng-forglemmigej og kær-dueurt, der

er registreret mere end ti gange så ofte i kommunernes besigtigelser.

Feltregistreringerne tyder således på, at de tabte enge, som forventeligt, har

en væsentlig ringere tilstand end § 3-beskyttede enge generelt.

Tilstanden på tabte heder

Strukturtilstanden på de potentielt tabte heder er ringere end de § 3-

beskyttede heder, der er besigtiget af kommunerne. Det hænger naturligt

sammen med, at hovedparten af besigtigede tabte heder er tilgroede eller

tilplantede. Der er ikke væsentlig forskel på andelen af heder i høj eller god

strukturklasse, der for begge registreringer udgør omkring 10 % af hede-

arealerne (Figur 7.5). Til gengæld har mere end halvdelen af de tabte heder

en ringe eller dårlig strukturtilstand mod en fjerdedel af de § 3-beskyttede

heder, kommunerne har besigtiget. De tabte hedearealer er karakteriseret

ved en sparsom forekomst af dværgbuske (herunder gamle lyngpartier) og

Tilstanden på tabte enge

Strukturtilstanden på de potentielt tabte enge er væsentligt ringere end de § 3-

beskyttede enge, der er besigtiget af kommunerne. Det hænger naturligt

sammen med, at en væsentlig del af de besigtigede tabte enge er nyligt omlag-

te. Men det tyder samtidig på, at de opdyrkede enge har haft en relativt lav til-

stand. Hvor det er en tredjedel af engarealerne generelt, der er i høj eller god

strukturklasse, er det for den tabte natur kun godt 10 % af engarealerne (Figur

7.5). Tilsvarende har mere end halvdelen af de tabte enge en ringe eller dårlig

strukturtilstand mod 20 % af de § 3-beskyttede enge, kommunerne har besig-

tiget. De tabte engarealer er karakteriseret ved en sparsom forekomst af natur-

lig fugtig og tuet bund samt udbredt forekomst af græsser i fht. halvgræsser

og bredbladede urter, omlægning og tegn på tilskudsfodring/gødskning.

stjerne-bredribbe samt udbredt forekomst af græsser (herunder blåtop), gy-

vel og invasive nåletræer. Der er endvidere registreret rensdyrlaver på en

større andel af de tabte heder end i kommunernes hederegistreringer. Dette

kunne tyde på, at tilgroning og tilplantning også rammer de biologisk vær-

difulde heder.

Sammenlignet med kommunernes besigtigelser af § 3-heder er der registreret

en tredjedel færre arter på de tabte hedearealer og markant færre arter, der er

sjældne eller følsomme overfor kulturpåvirkning (stjernearter) (Tabel 7.7).

De hyppigst registrerede hedeplanter er hedelyng og bølget bunke, der er

fundet på stort set alle de § 3-heder, kommunerne har besigtiget, men på kun

halvdelen af de tabte heder (se Tabel 12.8 i Bilag 1). Revling er dokumenteret

tre gange så ofte i de kommunale besigtigelser, mens de øvrige dværgbuske

(tyttebær, klokkelyng, mose-bølle mfl.) er registreret på væsentlig færre tabte

heder. Det hænger naturligt sammen med, at hovedparten af besigtigede tabte

heder er tilgroede eller tilplantede. Forskellen i de tabte og § 3-registrerede

heders værdi som levested for følsomme arter bliver endnu tydeligere, når

man kigger på arter såsom pille-star, fåre-svingel, liden klokke og katteskæg

og særligt følsomme arter såsom tormentil, tandbælg og djævelsbid, der er

fundet på en langt større andel af hederne i kommunernes besigtigelser.

Feltregistreringerne tyder således på, at de tabte heder, som forventeligt, har

en væsentlig ringere tilstand end § 3-beskyttede heder generelt.

Tilstanden i tabte moser

Strukturtilstanden i de potentielt tabte moser er, som forventet, væsentligt

ringere end de § 3-beskyttede moser, der er besigtiget af kommunerne. Hvor

det er en tredjedel af mosearealerne generelt, der er i høj eller god struktur-

klasse, er det for den tabte natur kun knap 20 % af mosearealerne (Figur 7.5).

Tilsvarende har mere end halvdelen af de tabte moser en ringe eller dårlig

strukturtilstand mod godt 20 % af de § 3-beskyttede moser, kommunerne

har besigtiget. De tabte mosearealer er karakteriseret ved en sparsom fore-

komst af naturlig våd, mosrig bund, trykvandspåvirkning og fugtige krat

samt en mere udbredt forekomst af græsser i fht. halvgræsser og bredblade-

de urter samt kørespor og tegn på tilskudsfodring/gødskning end på de § 3-

beskyttede moser generelt.

Sammenlignet med kommunernes besigtigelser af § 3-moser er der registreret

en tredjedel så mange arter på de tabte mosearealer og markant færre arter,

der er sjældne eller følsomme overfor kulturpåvirkning (stjernearter) (Tabel

7.7). Lyse-siv, der er den hyppigst registrerede moseplante, og kær-tidsel, der

er den hyppigst registrerede følsomme moseplante, er begge registreret dob-

belt så ofte i de § 3-moser, kommunerne har registreret, end i de tabte moser

(se Tabel 12.9 i Bilag 1). De øvrige arter er registreret mere end tre gange så of-

te i kommunernes mose-besigtigelser. Forskellen i de tabte og de § 3-

registrerede mosers værdi som levested bliver endnu tydeligere, når man kig-

ger på arter såsom kær-snerre, dynd-padderok, angelik, almindelig star og

næb-star samt de lidt mere sjældne arter såsom tormentil og djævelsbid, der er

fundet på en langt større andel af moserne i kommunernes besigtigelser.

Feltregistreringerne tyder således på, at de tabte moser, som forventeligt, har

en væsentlig ringere tilstand end § 3-beskyttede moser generelt.

Tilstanden på tabte overdrev

Strukturtilstanden på de potentielt tabte overdrev er væsentligt ringere end

de § 3-beskyttede overdrev, der er besigtiget af kommunerne. Det hænger

naturligt sammen med, at en væsentligt del af de besigtigede tabte overdrev

er nyligt omlagte eller tilgroede med vedplanter. Hvor det er halvdelen af

overdrevsarealerne generelt, der er i høj eller god strukturklasse, er det for

den tabte natur kun 20 % af overdrevsarealerne (Figur 7.5). Tilsvarende har

30 % af de tabte overdrev en ringe eller dårlig strukturtilstand mod godt 10

% af de § 3-beskyttede overdrev, kommunerne har besigtiget. De tabte over-

drevsarealer er karakteriseret ved en sparsom forekomst af urterig vegetati-

on med rosetplanter, fritliggende sten og tegn på tilskudsfodring/gødskning

samt udbredt forekomst af kørespor efter gødningsudbringning og omså-

ning med kulturafgrøder. Der er relativt få tabte overdrev på stejle skrænter.

Det fremgår særligt tydeligt, at en væsentlig andel af de besigtigede tabte

overdrev er nyligt omlagte.

Sammenlignet med kommunernes besigtigelser af § 3-overdrev er der regi-

streret en tredjedel så mange arter på de tabte overdrevsarealer og markant

færre arter, der er sjældne eller følsomme overfor kulturpåvirkning (stjerne-

arter) (Tabel 7.7). Dette er en naturlig følge af, at en væsentlig del af de be-

sigtigede tabte overdrev er nyligt omlagte eller tilgroede med vedplanter og

tyder på, at tilstanden på de opdyrkede overdrev har været relativt lav. Al-

mindelig hvene, almindelig røllike, rød svingel, lancet-vejbred, fløjlsgræs og

almindelig hundegræs er alle registreret mellem to og tre gange så ofte på de

§ 3-overdrev, kommunerne har registreret, end på de tabte overdrev (se Ta-

bel 12.10 i Bilag 1). De øvrige arter er registreret på væsentligt færre tabte

overdrev end på overdrev generelt. Det gælder almindelige overdrevsplan-

ter som håret høgeurt, liden klokke, blåhat, vellugtende gulaks, gul snerre

og mark-frytle, men især de særligt følsomme arter som djævelsbid, tand-

bælg, hunde-viol, eng-havre og knoldet mjødurt. Stor nælde er til gengæld

registreret lige så hyppigt på de tabte overdrev som på § 3-beskyttede over-

drev generelt.

Feltregistreringerne tyder således på, at de tabte overdrev, som forventeligt,

har en væsentlig ringere tilstand end § 3-beskyttede overdrev generelt.

Tilstanden på tabte strandenge

Strukturtilstanden på de ganske få besigtigede potentielt tabte strandenge er

væsentligt ringere end de § 3-beskyttede strandenge, der er besigtiget af

kommunerne. Det hænger naturligt sammen med, at hovedparten af de be-

sigtigede tabte enge er nyligt omlagte. Hvor det er en tredjedel af strand-

engsarealerne generelt, der er i høj eller god strukturklasse, er det for den

tabte natur kun 10 % af strandengsarealerne (Figur 7.5). Til gengæld er der

ikke væsentlig forskel på andelen af strandenge i ringe eller dårlig struktur-

klasse, der udgør 20-30 % af strandengsarealerne. De tabte strandengsarealer

er karakteriseret ved fravær af veludviklede lodannelser og tydelig zonering

og mere udbredt forekomst af tagrør og pilekrat. Til gengæld er der registre-

ret færre tabte strandenge med tegn på tilskudsfodring/gødskning end i

kommunernes besigtigelser af § 3-strandenge.

Sammenlignet med kommunernes besigtigelser af § 3-strandenge er der regi-

streret en tredjedel så mange arter på de tabte strandengsarealer og markant

færre arter, der er sjældne eller følsomme overfor kulturpåvirkning (stjernear-

ter) (Tabel 7.7). De to hyppigst registrerede arter på strandengene, tagrør og

rød svingel samt ager-tidsel, er registreret på omtrent dobbelt så mange § 3-

strandenge i kommunernes besigtigelser som på de tabte arealer (se Tabel

12.11 i Bilag 1). De øvrige arter er registreret på væsentligt færre tabte natur-

arealer end på § 3-strandenge generelt. Det gælder både typiske strandengs-

planter såsom gåsepotentil, strand-kogleaks, harril, strand-trehage, strand-

asters og strand-vejbred, samt arter, der trives på såvel opskyllet tang som næ-

ringsberigede voksesteder, fx almindelig kvik, spyd-mælde, kruset skræppe

og stor nælde. Stor nælde er til gengæld registreret lige så hyppigt på de tabte

strandenge som på de § 3-beskyttede strandenge generelt.

Feltregistreringerne tyder således på, at de tabte strandenge, som forventeligt,

har en væsentlig ringere tilstand end § 3-beskyttede strandenge generelt.

8.1

Tekniske ændringer og fejlregistreringer

Tekniske ændringer

Ved luftfototolkning og feltbesigtigelser blev foreslået 102.462 tekniske æn-

dringer af de beskyttede arealer, og efter kommunernes evalueringer blev

94.805 korrektioner af den vejledende registrering gennemført. De tekniske

ændringer er i den tekniske anvisning (Juel og Nygaard 2011a) defineret som

rettelser af den vejledende registrering, der ikke afspejler en reel udvikling i

det beskyttede naturareal. Det er eksempelvis forkerte projektioner, upræcise

afgrænsninger, overlappende polygoner og tydeligt forkerte naturtyper.

Af praktiske hensyn i Naturstyrelsens håndtering af kommunernes hørings-

svar og opdateringen af den vejledende § 3-registrering i Danmarks Miljøpor-

tal er mindre restarealer fra digitaliserede konfliktaktiviteter og en del af de

tabte naturarealer registreret som tekniske ændringer i stedet for en af tabska-

tegorierne. Det gælder eksempelvis tilgroet natur, forskellige dispensationer

fra § 3-beskyttelsen og naturarealer i byzoner og sommerhusområder fra før

1992, der lovligt er inddraget til infrastruktur og bebyggelse (herunder som-

merhuse). Men også naturarealer, der er gået tabt som følge af ulovlige aktivi-

teter, kan være registreret som tekniske ændringer, hvis kommunen har vur-

deret, at overtrædelsen ikke kan forfølges pga. forældelse.

Opgørelserne over tekniske ændringer i denne rapport omfatter således bå-

de ny-registreringer af arealer, der har været omfattet af § 3-beskyttelsen si-

den 1992, og afregistreringer af arealer, der ikke burde være vejledende regi-

streret, men også § 3-beskyttet natur, der er gået tabt. Dette forhold vanske-

liggør tolkningen af de tekniske ændringer i fht. udviklingen i det beskytte-

de naturareal.

I et forsøg på at estimere hvilke tekniske ændringer, der er udtryk for hhv.

en ny-registrering og en afregistrering af beskyttet natur, har vi sammen-

holdt de tekniske ændringer med den vejledende § 3-registrering i Dan-

marks Miljøportal henholdsvis før og efter Naturstyrelsens opdatering (hhv.

1. januar 2014 og 1. januar 2015). Herved er givet et bedste bud på hvilke

tekniske ændringer, der har ført til en forøgelse af det beskyttede naturareal

og hvilke, der har reduceret § 3-arealet. Denne analyse har vist, at knap 8.000

ha er nyregistreret i den vejledende § 3-registrering, og at knap 1.600 ha er

afregistreret. Ud fra det tilgængelige datamateriale har det ikke været muligt

at estimere, hvor stor en andel af det afregistrerede areal på 1.600 ha, der var

i en beskyttet tilstand ved lovens ikrafttræden og dermed reelt er gået tabt i

perioden. De tekniske ændringer vurderes samlet at have ført til en forøgel-

se af det beskyttede naturareal på ca. 6.300 ha, svarende til en 2 % af den del

af den vejledende registrering, som Naturstyrelsen har gennemgået syste-

matisk i opdateringsprojektet (Tabel 8.1).

Der er foretaget feltbesigtigelser af knap 4.000 unøjagtigt kortlagte § 3-

arealer udpeget under luftfotoanalysen. Disse feltbesigtigelser er ikke analy-

seret i denne rapport.

Tabel 8.1.

Oversigt over arealer, der har ændret beskyttelsesstatus som følge af opdate-

ringsprojektets tekniske ændringer. For hver naturtype er angivet det samlede areal (i ha)

uden for den vejledende registrering, der er nyregistreret som § 3 natur, og et estimeret

samlet areal inden for den vejledende registrering, der er vurderet til ikke at være § 3-

natur og dermed afregistreret. Endelig er vist den samlede ændring i det beskyttede areal

(i ha) og den procentvise ændring af det vejledende registrerede areal med naturtypen i

de opdaterede kommuner.

Ny registrering

Naturtype

Eng

Hede

Mose

Overdrev

Strandeng

Sø

I alt

(ha)

1.613

973

1.884

745

875

1.826

7.917

Afregistrering

(ha)

323

195

377

149

175

365

1.583

Ændring

(ha)

1.290

778

1.507

596

700

1.461

6.333

Andel af § 3

(%)

1,6

1,3

2,0

2,6

2,0

2,8

2,0

8.2

Fejlregistreringer

Naturtype

Eng

Hede

Mose

Overdrev

Strandeng

Sø

Ikke angivet

I alt

Tabel 8.2.

Oversigt over fejlkortlagte § 3-arealer. For hver naturtype er angivet antal fore-

komster og areal (i ha), der er vurderet som fejlkortlagt efter hhv. luftfototolkning og feltbe-

sigtigelser samt kommunernes evaluering. I den sidste kolonne er vist den procentvise

ændring i det vejledende registrerede areal med naturtypen i de opdaterede kommuner

(ekskl. Forsvarsministeriets og Naturstyrelsens arealer).

Luftfototolkning og

feltbesigtigelse

Antal

2.132

378

1.802

570

174

3.244

264

8.564

Areal (ha)

1.214

457

514

258

786

1.081

4.356

Antal

1.980

327

1.674

468

167

3.012

256

7.884

Kommunernes evaluering

Areal (ha)

1.051

392

472

196

783

1.057

3.993

Andel § 3 areal (%)

1,3

0,6

0,9

2,3

2,1

1,2

Der er foretaget feltbesigtigelser af omtrent 650 fejlregistrerede § 3-arealer

udpeget under luftfotoanalysen. Disse feltbesigtigelser er ikke analyseret i

denne rapport.

Fejlregistreringer er typisk arealer, der ikke kan erkendes på de tilgængelige år-

gange af luftfotos og dubletter af den samme indtegning. Også arealer, der i for-

bindelse med feltbesigtigelserne er vurderet ikke at være omfattet af § 3-

beskyttelsen på besigtigelsestidspunktet og heller ikke ved lovens ikrafttræden

er kvalificeret som fejlregistreringer. I forbindelse med luftfotoregistreringerne

og feltbesigtigelserne er identificeret 8.564 arealer, der er fejlkortlagt i den vejle-

dende registrering (Tabel 8.2). Efter kommunernes evalueringer er 7.884 arealer

vurderet som ikke omfattet af § 3-beskyttelsen. Denne tilretningen af fejlkortlag-

te arealer har ført til en reduktion af det vejledende registrerede areal på 3.993

ha, svarende til 1,2 % af den del af den vejledende registrering, som Naturstyrel-

sen har gennemgået systematisk i opdateringsprojektet (Tabel 8.2).

Ændringer i det § 3-beskyttede naturareal i

perioden 1995-2014

Sammenfatning af Naturstyrelsens opdateringsprojekt

9.1

9.1.1 Arealændringer og -udvikling

I Naturstyrelsens opdateringsprojekt er gennemført en systematisk gennem-

gang af godt 324.000 ha med § 3-beskyttet natur, fordelt på 82 kommuner,

med henblik på at vurdere, om der er overensstemmelse mellem den vejle-

dende registrering i Danmarks Miljøportal og de faktiske forhold på luftfoto

i perioden 1995-2014. Dette areal svarer til 81 % af landets samlede areal med

§ 3-beskyttet natur og 85 % af de beskyttede forekomster. Der er endvidere

foretaget en systematisk registrering af nye eller oversete naturarealer på

92,6 % af Danmarks landareal fordelt på 83 kommuner. Efterfølgende er

40.205 områder på sammenlagt 54.414 ha blevet feltbesigtiget i årene 2011-

2013 for at supplere og validere luftfotovurderingerne. I 2014 er der foregået

en efterfølgende høring i kommunerne og en række kvalitetssikringsproce-

durer, samt inddatering i Danmarks Miljøportal. På denne baggrund er der

foretaget en sammenstilling af arealudviklingen af de beskyttede heder,

overdrev, moser, enge, strandenge og søer/vandhuller.

Samlet har 2,2 % af de vejledende registrerede naturområder i de gennem-

gåede kommuner været udsat for aktiviteter, som potentielt er i konflikt

med deres beskyttelse. Den primære årsag til denne arealændring er op-

dyrkning og omlægning. Udover et tab af natur på 2,2 % som følge af de

menneskeskabte konflikter er der registreret massiv tilgroning på 0,16 % af

det vejledende registrerede § 3-areal. Det samlede areal med tabt natur ud-

gør således 2,4 % af den vejledende § 3-registrering forud for projektet start.

Eftersøgningen af potentielt ny og overset natur uden for den vejledende re-

gistrering førte til en registrering af overset natur svarende til en 4,5 % for-

øgelse af det kendte areal med beskyttet natur i de kommuner, der har været

en del af opdateringsprojektet. Desuden blev der registreret ny natur sva-

rende til en 1,8 % forøgelse af det kendte areal af beskyttet natur.

Der er gennemført en række tekniske ændringer af naturarealernes udbredel-

se, der samlet har ført til en forøgelse af det beskyttede naturareal på 2 % på

landsbasis. Endelig er det vurderet, at 1,2 % af det oprindeligt vejledende regi-

strerede naturareal i de opdaterede kommuner oprindelig var fejlkortlagt.

Arealændringer

Opdateringsprojektet har ført til en forøgelse af det vejledende registrerede

areal med beskyttet natur på 4,7 % i de dele af landet, Naturstyrelsen har ef-

tersøgt for tabt, ny og overset natur (Tabel 9.1 og Figur 9.1). Denne ændring i

det beskyttede areal dækker over tidligere registrerede § 3-arealer, der er gå-

et tabt, og ny natur, der har udviklet sig til en beskyttet tilstand, men også

ændringer, der ikke er udtryk for en reel udvikling i det beskyttede natur-

areal. Det gælder ikke-registrerede naturarealer, der har været til stede siden

lovens ikrafttræden (overset natur), samt diverse justeringer af den vejle-

dende § 3-registrering (tekniske ændringer og fejlregistreringer), der har ført

til, at nogle arealer er blevet afregistreret, og andre arealer er nyregistreret.

Samlet giver disse ændringer en tilvækst på 8,3 % (4,5 % overset natur, 1,8 %

ny natur og 2 % tekniske tilpasninger) og en tilsvarende reduktion på 3,6 %

(2,2 % tabt natur, 0,2 % tilgroet natur og 1,2 % fejlkortlagt natur) i forhold til

den vejledende registrering på landsbasis.

Tabel 9.1.

Oversigt over arealmæssige ændringer og arealudvikling af § 3-beskyttede enge, moser, heder, overdrev, stranden-

ge og søer/vandhuller i perioden 1995-2014. For hver naturtype er vist andelen af det beskyttede areal med hhv. ny natur, tabt

natur og tilgroet natur samt den samlede arealudvikling (ny natur minus tabt og tilgroet natur). Endvidere er vist andelen af det

beskyttede areal med overset natur, tekniske ændringer og fejlregistreringer samt den samlede arealændring (summen af alle

kategorier). I sidste række er vist de vigtigste årsager til de arealmæssige tab (jf. Tabel 7.3). I den sidste kolonne er vist de

samlede ændringer for alle naturtyper. (-): reduktion af den vejledende registrering, (+): forøgelse af den vejledende registrering.

Fersk eng

Ny natur (%)

Tabt natur (%)

Tilgroning (%)

Arealudvikling

Overset natur (%)

Tekniske ændringer (%)

Fejlregistrering (%)

Arealændring

Årsager til tab

3,3 (+)

6,1 (-)

0,07 (-)

↓

2,9%

10,3 (+)

1,6 (+)

1,3 (-)

↑

7,7%

Opdyrkning

Tilplantning

Hede

0,7 (+)

1,0 (-)

0,44 (-)

↓

0,7%

2,4 (+)

1,3 (+)

0,6 (-)

↑

2,4%

Tilgroning

Tilplantning

Mose

0,8 (+)

0,9 (-)

0,09 (-)

↓

0,2%

2,7 (+)

2 (+)

0,6 (-)

↑

3,9%

Opdyrkning

Tilplantning

Overdrev

3,4 (+)

3,6 (-)

0,70 (-)

↓

0,9%

8,5 (+)

2,6 (+)

0,9 (-)

↑

9,3%

Opdyrkning

Omlægning

Tilgroning

Strandeng

0,6 (+)

0,3 (-)

↑

0,3%

2,2 (+)

2 (+)

2,3 (-)

↑

2,2%

Opdyrkning

Haver

Sø/vandhul

2,7 (+)

0,4 (-)

0,03 (-)

↑

2,3%

1,1 (+)

2,8 (+)

2,1 (-)

↑

4,1%

Tørlægning

Opdyrkning

Samlet

1,8 (+)

2,2 (-)

0,16 (-)

↓

0,6%

4,5 (+)

2,0 (+)

1,2 (-)

↑

4,7%

Opdyrkning

Omlægning

Tilgroning

Omlægning Sommerhuse Omlægning

Figur 9.1.

Oversigt over de are-

almæssige ændringer i den vej-

ledende registrering, der er resul-

tatet af opdateringsprojektet. For

naturtyperne fersk eng, mose,

hede, overdrev, strandeng og

sø/vandhul er vist andelen af det

beskyttede areal med hhv. tabt,

tilgroet, overset, ny natur samt

tekniske ændringer og fejlregi-

streringer. Arealændringer, der

har ført til en forøgelse af den

vejledende registrering, er vist på

den positive y-akse, medens

reduktioner af naturarealet er vist

på den negative y-akse.

Sø/vandhul

Strandeng

Fersk eng

Overdrev

Hede

Samlet

Mose

Andel af den vejledende § 3-registrering (%)

-5

-10

Arealændringerne kan imidlertid ikke tages som udtryk for, at vi har fået

knap 5 % mere natur i Danmark, siden naturbeskyttelsesloven trådte i kraft.

Arealudvikling

Hvis man alene sammenholder de naturarealer, der har udviklet sig til en

beskyttet naturtilstand, med de § 3-beskyttede arealer, der er gået tabt siden

naturbeskyttelseslovens ikrafttræden, får man et mere retvisende billede af

den reelle udvikling i det § 3-beskyttede naturareal. Således kan der på bag-

grund af Naturstyrelsens opdatering af den vejledende § 3-registrering fast-

slås en arealtilbagegang på 0,6 % i den del af landarealet, der har været om-

fattet af opdateringsprojektet. Dette areal er fremkommet ved at sammen-

holde 2,2 % tabt og 0,16 % massivt tilgroet natur med 1,8 % ny natur.

Omlægning Råstofgravning

Tekniske ændringer

Overset natur

Ny natur

Tabt natur

Tilgroning

Fejlregistreringer

Arealer med overset natur samt de fejlkortlagte og fejltilrettede naturarealer

indgår ikke i beregningerne af den reelle arealudvikling, da de afspejler en

mangelfuld førstegangsregistrering og/eller vedligeholdelse af den vejle-

dende registrering og ikke er udtryk for en reel udvikling i det beskyttede

naturareal.

Den arealmæssige tilbagegang i det beskyttede naturareal, der er påvist i

denne rapport, er i den lave ende af de estimater, der blev offentliggjort i

stikprøveanalysen (Nygaard m.fl. 2011) og pilotrapporten (Nygaard m.fl.

2012). I stikprøveanalysen blev vurderet, at den vejledende § 3-registrering

var reduceret med mellem 2,0 og 5,6 % i perioden 1995-2008. Stikprøveana-

lysen var baseret på en tolkning af naturtypernes udbredelse på luftfotos i

tilfældigt udlagte 1 km kvadrater i 21 kommuner, og stikprøven dækkede

godt 1 % af landets areal. I stikprøveanalysen blev der ikke udført feltbesig-

tigelser, men kommunerne fik mulighed for at evaluere de tabte, nye og

oversete naturarealers beskyttelsesstatus ud fra de umiddelbart tilgængelige

oplysninger i kommunernes sagsarkiver. Resultaterne fra Naturstyrelsens

opdatering af de 7 kommuner, der indgik i det første (pilot) år af opdate-

ringsprojektet, viste en reduktion i den vejledende § 3-registrering på 1,1 % i

perioden 1995-2010. Pilotundersøgelsen omfattede 5 % af landets areal og

knap 4 % af det § 3-beskyttede naturareal.

9.2

Arealændringer og -udvikling fordelt på naturtype

Der er store forskelle i ændringerne i den landsdækkende vejledende § 3-

registrering samt arealudviklingen i perioden 1995 til 2014 mellem de for-

skellige naturtyper (Tabel 9.1 og Figur 9.1). De største ændringer i arealet

med beskyttet natur er foretaget for naturtyperne overdrev og fersk eng,

hvor opdateringsprojektet har ført til en stigning i den vejledende § 3-

registrering med hhv. 9,3 og 7,7 %. Den største arealudvikling er registreret

for de ferske enge, hvor der er dokumenteret en arealtilbagegang på 2,9 %,

og søerne med en arealfremgang på 2,3 %.

9.2.1 Ferske enge

Samlet er arealet med vejledende registrerede ferske enge øget med 7,7 %.

Undersøgelsen har vist store forskelle i ændringer og udvikling i det beskyt-

tede areal mellem de forskellige beskyttede naturtyper (Tabel 9.1). Hele 6,2

% af arealet med ferske enge er gået tabt primært som følge af opdyrkning

og omlægning. Dette tal modsvares af nyudviklede ferske enge, svarende til

en 3,3 % forøgelse af arealet, og samlet er engarealet reduceret med 2,9 % i

perioden. Dermed udgør de ferske enge både den naturtype med den største

andel af tabt natur og den største negative arealudvikling. Uden for det

kendte areal med beskyttet natur er registreret oversete naturarealer, der

svarer til en 10,3 % forøgelse af den vejledende registrering af de ferske en-

ge. Tekniske tilpasninger og fejlregistreringer har sammenlagt ført til en 0,3

% forøgelse af engarealet.

Det må dog forventes, at en del af de nyregistrerede enge kan blive taget ud

af den vejledende § 3-registrering, når kommunerne følger op på den kon-

krete driftshistorie.

9.2.2 Heder

Samlet er arealet med vejledende registrerede heder øget med 2,4 %. Opda-

teringsprojektet har vist, at 1,4 % af hedearealet er gået tabt primært som

følge af naturlig tilgroning med vedplanter, bebyggelse med sommerhuse og

tilplantning. Dette tal modsvares delvist af nyudviklede heder, svarende til

en 0,7 % forøgelse af arealet, og samlet er hedearealet reduceret med 0,7 % i

perioden. Uden for det kendte areal med beskyttet natur er registreret over-

sete naturarealer, der svarer til en 2,4 % forøgelse af den vejledende registre-

ring af heder. Tekniske tilpasninger og fejlregistreringer har sammenlagt ført

til en 0,7 % forøgelse af hedearealet.

Der er foretaget en registrering af omfanget af sommerhusområder etableret

på § 3-beskyttede heder på baggrund af luftfotos fra 1995 og frem. Disse ud-

gør på landsplan blot 0,22 % af arealet med § 3-hede. Det har været uden for

projektets rammer at kvantificere, hvor store arealer med § 3-beskyttet hede,

der ligger hen som sommerhusområder med bebyggelser, haver og veje, hvis

disse blev etableret før 1995. I den opdaterede vejledende § 3-registrering er

der stadig en væsentlig andel af det beskyttede hedeareal, der reelt er inddra-

get til sommerhusområder.

9.2.4 Overdrev

Samlet er arealet med vejledende registrerede overdrev øget med 9,3 %. I

opdateringsprojektet blev det konstateret, at 4,3 % af arealet af overdrev er

gået tabt primært som følge af opdyrkning og omlægning samt naturlig til-

groning med vedplanter. Overdrevene udgør dog modsvarende den natur-

type, hvor der blev konstateret den største andel af nyudviklet natur med 3,4

%, hvorved det samlede overdrevsareal er reduceret med 0,9 %. Dermed

udgør overdrevene, næst efter de ferske enge, den naturtype med den stør-

ste negative arealudvikling. Uden for det kendte areal med beskyttet natur

er registreret oversete overdrevsarealer, der svarer til en 8,5 % forøgelse af

den vejledende registrering af overdrev.

Der er registreret oversete og nye overdrev svarende til en forøgelse af det be-

skyttede areal for naturtypen på hhv. 8,5 og 3,4 %. Forekomsten af oversete

overdrevsarealer kan til dels forklares ved, at der siden lovens ikrafttræden i

1992 er sket en præcisering i definitionen af naturtypen. Hvor der tidligere var

en højere vægtning af det kulturhistoriske overdrevsbegreb, er det nu præci-

seret, at det er naturtypen, der er beskyttet, hvorfor hovedvægten er på vege-

tationens sammensætning og jordbundsforholdene. Naturbeskyttelsesloven

blev ændret i 2004, således at biologiske overdrev helt entydigt blev omfattet

af beskyttelsen i § 3. Her til kommer, at den øgede tilgængelighed af luftfotos

med høj rumlig opløsning i nyere tid har forbedret muligheden for at erkende

overdrevene og adskille disse fra ekstensivt drevne græsmarker.

I naturbeskyttelseslovens bemærkninger fra 2004 er det angivet, at intensiv

opdyrkning af beskyttede overdrev skal være opgivet for mindst 30-50 år si-

den. Denne præcisering udelukker imidlertid ikke, at arealer i konkrete til-

fælde vil kunne udvikle en overdrevsvegetation på mindre end 30 år og så-

Samlet er arealet med vejledende registrerede moser øget med 3,9 %. Opda-

teringsprojektet har vist, at 1 % af arealet med moser er gået tabt primært

som følge af opdyrkning, omlægning og tilplantning. I samme periode er

udviklet nye moser, svarende til en 0,8 % forøgelse af arealet, og samlet er

mosearealet reduceret med 0,2 % i perioden. Uden for det kendte areal med

beskyttet natur er registreret oversete naturarealer, der svarer til en 2,7 %

forøgelse af den vejledende registrering af moser. Tekniske tilpasninger og

fejlregistreringer har sammenlagt ført til en 1,4 % forøgelse af mosearealet.

9.2.3 Moser

ledes være omfattet af beskyttelsen, da hovedvægten i definitionen er vege-

tationens sammensætning og de tørre jordbundsforhold. I overensstemmelse

hermed har Naturstyrelsen i vurderingen af overdrevenes beskyttelsesstatus

primært tillagt vegetationens sammensætning og jordbundsforholdene

vægt, og kommunernes gennemgang af bl.a. den konkrete driftshistorie vil

kunne medføre en reduktion af dette areal. Da det er kommunen, der skal

følge konkret op på, om et nyt eller overset overdrevsareal opfylder kriteri-

erne for at være beskyttet, kan forøgelsen af overdrevsarealet vise sig reelt at

blive mindre end angivet i Tabel 9.1.

9.2.5 Strandenge

Samlet er arealet med vejledende registrerede strandenge øget med 2,2 %.

Opdateringsprojektet har vist, at 0,3 % af strandengsarealet er gået tabt pri-

mært som følge af opdyrkning, anvendelse som haver og parker eller hyp-

pige omlægninger. Dette tal modsvares af et nyudviklet strandengsareal

svarende til 0,6 % af landets strandengsareal, hvorved strandengsarealet er

forøget med 0,3 % i perioden. Uden for det kendte areal med beskyttet natur

er registreret oversete naturarealer, der svarer til en 2,2 % forøgelse af den

vejledende registrering af strandeng. Tekniske tilpasninger og fejlregistre-

ringer har sammenlagt ført til en 0,3 % reduktion af strandengsarealet.

9.2.6 Søer

9.3

Samlet er arealet med vejledende registrerede søer og vandhuller øget med 4,1

%. Opdateringsprojektet har vist, at 0,4 % af arealet med søer og vandhuller er

gået tabt primært som følge af tørlægning og ofte med efterfølgende opdyrk-

ning af arealet samt ved råstofgravning. Dette tal modsvares dog af et nyud-

viklet og etableret søareal svarende til 2,7 % af arealet af søer og vandhuller,

hvorved arealet er forøget med 2,3 % i perioden. Denne større fremgang hæn-

ger formentlig sammen med, at der mange steder i landet har været stor fokus

på at etablere søer. Uden for det kendte areal med beskyttet natur er registre-

ret oversete naturarealer, der svarer til en 1,1 % forøgelse af den vejledende

registrering af søer og vandhuller. Tekniske tilpasninger og fejlregistreringer

har sammenlagt ført til en 0,7 % forøgelse af søarealet. Og samlet er arealet

med vejledende registrerede søer og vandhuller øget med 4,1 %.

Der er registreret meget store forskelle i arealet med ny, overset og tabt natur i

de 83 kommuner, der har været en del af opdateringsprojektet (se Figur 9.2).

Ændringerne afhænger af hvor retvisende den vejledende § 3-registrering var

da kommunerne overtog ansvaret for naturbeskyttelsen fra amterne i 2007, og

i hvor høj grad registreringen er blevet vedligeholdt siden da.

Arealændringer og -udvikling fordelt på kommuner

Arealmæssig ændring (%)

-20

Greve

Faxe

Roskilde

Sorø

Allerød

Nordfyns

Egedal

Herning

Frederikssund

*Assens

Svendborg

Tønder

Kerteminde

Syddjurs

Hørsholm

Randers

Halsnæs

Vejle

Læsø

Skanderborg

Århus

Faaborg-Midtfyn

Kalundborg

Skive

Hedensted

Mariagerfjord

Odense

Helsingør

Morsø

Ærø

Horsens

Furesø

Høje-Taastrup

Tårnby

Langeland

Holstebro

Struer

Rødovre

Lyngby-Taarbæk

Gribskov

Favrskov

Fredericia

Ringkøbing-Skjern

Odsherred

Silkeborg

Næstved

Lemvig

Aalborg

Lolland

Norddjurs

Slagelse

Fanø

Haderslev

Thisted

Ikast-Brande

Rudersdal

Hillerød

Sønderborg

Aabenraa

Dragør

Viborg

Odder

Samsø

Solrød

Nyborg

Jammerbugt

Ringsted

Køge

Frederikshavn

Middelfart

Vejen

Billund

Holbæk

Kolding

København

Esbjerg

Varde

Rebild

Hjørring

Stevns

Vesthimmerland

Bornholm

Brønderslev

-10

Overset natur

Ny natur

Tabt natur

Figur 9.2.

Oversigt over de arealmæssige ændringer i den vejledende registrering for de 83 kommuner, der har været en del af

opdateringsprojektet. For hver kommune er vist andelen af det beskyttede areal med hhv. tabt natur (inkl. naturlig tilgroning), ny

natur og overset natur. De tekniske ændringer og fejlregistreringer er ikke vist. Ny og overset natur, der har ført til en forøgelse

af den vejledende registrering, er vist på den positive y-akse, medens tabt natur er vist på den negative y-akse. * Kommuner,

hvor der ikke er foretaget registrering af tabt natur. Opgørelserne i denne rapport bygger på et datasæt fra november 2014, hvor

høringen i nogle kommuner ikke var afsluttet. Arealerne kan derfor afvige fra de rapporter, kommunerne har modtaget fra Na-

turstyrelsen ved opdateringsprojektets afslutning.

I 37 kommuner overstiger arealet med nyudviklet natur det tabte naturareal

i perioden 1995-2014. Den største relative tilvækst i det beskyttede naturare-

al er registreret i Greve Kommune, hvor registreringen af 37 nye naturarea-

ler (heraf 27 nye søer siden 2010) med et samlet areal på 103 ha har ført til en

forøgelse af § 3-arealet på knap 60 % mod et arealtab på 1,4 %. I Faxe Kom-

mune har opdateringen ført til en forøgelse af den vejledende registrering

med knap 30 % ny natur (primært ferske enge) mod 1,3 % tabt natur. I Ros-

kilde er det beskyttede naturareal øget med 14 %, idet der er 198 ha nyud-

viklet natur mod 18 ha tabt natur. Og i Sorø, Allerød og Nordfyns kommu-

ner overstiger den nye natur den tabte natur med mere end 5 % siden 1995.

De største arealmæssige forøgelser af naturarealet er registreret i Herning

(218 ha tabt og 645 ha ny natur), Faxe (19 ha tabt og 437 ha ny natur), Nord-

fyns (13 ha tabt og 218 ha ny natur), Roskilde (18 ha tabt og 198 ha ny natur),

Tønder (116 ha tabt og 284 ha ny natur) og Sorø (23 ha tabt og 190 ha ny na-

tur) kommuner.

I 44 kommuner overstiger arealet med tabt natur arealet med ny natur. Det

største nettotab i det beskyttede naturareal er registreret i Brønderslev

Kommune, hvor knap 10 % af § 3-arealet er omfattet af konfliktaktiviteter

(primært opdyrkning af ferske enge) mod 2,7 % nyudviklet natur (primært

søer). I Bornholms Kommune er 8 % af naturarealet potentielt gået tabt mod

2,6 % nyudviklet natur. Og i Vesthimmerland, Stevns, Hjørring, Rebild,

Varde, Esbjerg, København og Kolding kommuner er der sket et nettotab på

mellem 3 og 5 % i perioden 1995-2014. De største arealmæssige reduktioner

af naturarealet er registreret i Varde (620 ha tabt og 109 ha ny natur), Hjør-

ring (737 ha tabt og 315 ha ny natur) og Brønderslev (562 ha tabt og 162 ha

ny natur) kommuner.

Det største turn-over af den vejledende registrering er i Københavns Kom-

mune, hvor hele 13 % af naturarealet (primært ferske enge og moser) er ind-

draget til byudvikling og infrastruktur, mens ny natur (primært overdrev)

repræsenterer en knap 10 % forøgelse af § 3-arealet.

9.4

I 14 kommuner har opdateringsprojektets registrering af ny, overset og tabt

natur ført til, at arealet i den vejledende § 3-registrering er øget med mindst

10 % i de dele af kommunen, der er gennemgået af Naturstyrelsen. Det dre-

jer sig om Greve (60 %), Faxe (53 %), Roskilde (22 %), Tønder (22 %), Nord-

fyns (17 %), Frederikssund (14 %), Gribskov (13 %), Sorø (12 %), Langeland

(12 %), Skive (12 %), Egedal (12 %), Svendborg (11 %), Herning (10 %) og

Morsø (10 %) kommuner. Disse arealændringer er dog ikke nødvendigvis

udtryk for, at der er kommet mere natur i kommunerne.

Udviklingen i den vejledende § 3-registrering i perioden 1996-2016 for hele

landet ses i Tabel 9.1 og Figur 9.1. Amternes første registreringer af de be-

skyttede naturarealer i årene efter naturbeskyttelseslovens ikrafttræden pe-

gede på, at der i 1996 var 402.000 ha natur, der opfyldte betingelserne for at

være vejledende registreret (Skov- og Naturstyrelsen 1996). I 2016 er arealet i

den vejledende § 3-registrering på knap 450.000 ha, hvilket er en tilvækst på

knap 12 % i fht. 1996. Det registrerede areal steg en smule fra 1996 til 2000 og

har været nogenlunde stabilt fra 2000 frem til januar 2011 bortset fra en

mindre nedgang i arealet med ferske enge og en tilsvarende fremgang i

søarealet i perioden 2000-2007 (Figur 9.3).

Ændringer i den vejledende § 3-registrering i perioden

1996-2016

Naturtypens areal i den vejledende

registrering (ha)

Figur 9.3.

Oversigt over den

vejledende registrering i perioden

1996-2016 af naturtyperne eng,

hede, mose, overdrev, sø og

strandeng.

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

Eng

Hede

Mose

Overdrev

Sø

Strandeng

I perioden fra Naturstyrelsens første opdateringer i 2012 til 1. januar 2015 ses

en forøgelse i det samlede vejledende registrerede § 3-areal i Danmarks Mil-

jøportal på 8,6 %. I løbet af 2014 er der sket en 6,9 % stigning i den vejleden-

de § 3-registring, hvilket primært hænger sammen med, at hovedparten af

indrapporteringen af data fra Naturstyrelsens opdateringsprojekt blev gen-

nemført i de sidste måneder af 2014. Ændringerne i den vejledende registre-

ring er dog væsentlig større end de 4,7 %, der er beregnet ud fra Natursty-

relsens opdatering (se Tabel 9.1). Det hænger sammen med, at en lang række

§ 3-beskyttede naturarealer, der forvaltes af Naturstyrelsen og Forsvarsmini-

steriet, blev inkluderet i den vejledende registrering i Danmarks Miljøportal

i løbet af 2014, og at flere kommuner har foretaget opdateringer af den vejle-

dende registrering. Endelig vil en del af de potentielt tabte naturarealer ind-

gå i den vejledende § 3-registrering, indtil sagsbehandlingen er afsluttet, og

der er truffet en afgørelse om arealernes beskyttelsesstatus.

Siden opdateringsprojektets afslutning har kommunerne fortsat opdaterin-

gen af den vejledende registrering, og det ses af tabel 9.2 at det beskyttede

naturareal er steget yderligere fra 2015 til 2016, så der nu sammenlagt er re-

gistreret 449.393 ha § 3-beskyttet natur i Danmark. Dog er arealet med ferske

enge gået tilbage, hvilket formodentlig skyldes kommunernes opfølgning på

Naturstyrelsens registreringer. Herved er en del af de nyregistrerede enge

taget ud igen på baggrund af eksempelvis en detaljeret gennemgang af area-

lernes driftshistorie.

Det forøgede areal i den vejledende § 3-registrering er dog ikke ensbetyden-

de med, at der er kommet mere natur i Danmark i de seneste 20 år, men er

primært et udtryk for, at den systematiske gennemgang af luftfotos har ført

til en mere retvisende registrering af de naturarealer, der opfylder naturbe-

skyttelseslovens bestemmelser.

I perioden 2011-2014 steg naturarealet med godt 2 % primært som følge af

en arealmæssig fremgang i arealet med søer, moser og overdrev. I denne pe-

riode blev den vejledende registrering opdateret for fire pilot-kommuner

som en del af Naturstyrelsens opdateringsprojekt: Furesø, Næstved, Odense

og Holstebro kommuner (se Nygaard m.fl. 2012).

Tabel 9.2.

Oversigt over den samlede vejledende registrering på landsplan i årene 1996 (baseret på Naturstyrelsen 1996), 2000

(baseret på Miljø- og Energiministeriet 2000) samt den vejledende registrering i Danmarks Miljøportal fra 1. januar hvert år

siden kommunalreformen i 2007. I næstsidste række er vist § 3-arealet ved opdateringsprojektets afslutning i januar 2015, og i

sidste række er vist arealet i Danmarks Miljøportal den 9. december 2015. For hvert år er vist arealet naturtyperne eng, hede,

mose, overdrev, sø og strandeng, det samlede § 3-beskyttede areal og den arealmæssige ændring (i %) i fht. det foregående

år. I år 2015 og 2016 er de beskyttede naturarealer på Naturstyrelsens og Forsvarsministeriets arealer inkluderet i den vejle-

dende registrering.

År

1996

2000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Eng

103.722

102.605

96.030

96.047

95.524

94.743

94.682

94.694

95.508

95.746

109.614

108.808

Hede

82.013

83.143

84.368

84.375

84.445

84.424

84.427

84.593

84.665

84.929

84.502

85.384

Mose

89.919

91.384

92.198

92.203

92.309

92.806

93.360

93.996

95.068

95.441

100.637

102.331

Overdrev

25.986

28.523

27.657

27.649

27.487

27.095

26.981

27.633

28.683

28.953

34.003

34.448

Sø

56.735

58.410

61.731

61.735

62.105

63.038

63.741

64.576

65.729

66.817

69.146

70.385

Strandeng

43.622

42.899

44.202

44.208

44.166

44.161

44.174

43.956

44.056

44.110

46.900

48.037

Samlet § 3 Ændring (%)

401.996

406.965

406.187

406.216

406.036

406.266

407.367

409.449

413.710

415.996

444.803

449.393

1,24

-0,19

0,01

-0,04

0,06

0,27

0,51

1,04

0,55

6,92

1,03

Ændringerne i det beskyttede areal gennem de sidste 20 år viser også, at der

er en vis dynamik i den vejledende § 3-registrering. Som en del af aftalen

mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening (Miljøministeriet

2010, se desuden Bilag 2) er kommunerne fremover forpligtede til løbende at

vedligeholde den vejledende § 3-registrering, således at de har været samtli-

ge af kommunens arealer igennem indenfor en 10-årig cyklus. Naturstyrel-

sen skal årligt sammenstille en oversigt over kommunernes indsats for ved-

ligeholdelse af den vejledende registrering.

9.4.1 Arealmæssige ændringer af Naturstyrelsens og

Forsvarsministeriets arealer

Der er ikke foretaget en systematisk eftersøgning af ny, overset og tabt natur

på arealer, der er forvaltet af Naturstyrelsen eller Forsvarsministeriet, da det

ved projektets start blev forudsat, at registreringen af beskyttede naturarea-

ler var opdateret i forbindelse med den løbende drifts- og plejeplanlægning.

Disse data er dog ikke tidligere blevet systematisk opdateret i den vejleden-

de § 3-registrering i Danmarks Arealinformation. Som en del af opdate-

ringsprojektet er den vejledende registrering opdateret på baggrund af data

fra drifts- og plejeplanerne på arealer forvaltet af Naturstyrelsen og For-

svarsministeriet. På Naturstyrelsens arealer har opdateringen medført en

stigning i det beskyttede naturareal på 5.666 ha, så der nu er registreret

62.036 ha § 3-beskyttet natur, svarende til 13,8 % af den vejledende § 3-

registrering i Danmarks Miljøportal (pr. december 2015). På Forsvarsmini-

steriets arealer har opdateringen medført et mindre fald i det beskyttede na-

turareal på 77 ha, så der nu er registreret 14.947 ha § 3-beskyttet natur, sva-

rende til 3,3 % af den vejledende § 3-registrering i Danmarks Miljøportal (pr.

december 2015).

10 Diskussion

10.1 Arealmæssige ændringer

10.1.1 Usikkerheder i arealestimaterne

I udarbejdelsen af denne rapport har det primære mål været at kvantificere

den reelle arealmæssige udvikling i det § 3-bekyttede naturareal, siden na-

turbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992, ud fra data genereret i Naturstyrel-

sens opdateringsprojekt. Der er udviklet tekniske anvisninger med henblik

på at sikre en ensartet gennemgang af arealer inden for og uden for den vej-

ledende § 3-registrering, men en række datarelaterede forhold forventes at

have medført en vis usikkerhed i arealestimaterne.

Knap 20 % af det § 3-beskyttede areal har ikke været omfattet af Naturstyrel-

sens systematiske eftersøgning af aktiviteter, der kan være i konflikt med lo-

vens bestemmelser. Således har 16 kommuner selv opdatereret den vejledende

§ 3-registrering umiddelbart før opdateringsprojektets start. Tilsvarende har

godt 7 % af landarealet uden for den vejledende § 3-registrering ikke været

omfattet af Naturstyrelsens systematiske eftersøgning af nye og oversete na-

turarealer. Det var ikke en del af projektet at foretage en systematisk efter-

søgning af ny, overset og tabt natur på arealer, der er forvaltet af Natursty-

relsen eller Forsvarsministeriet, da det ved projektets start blev forudsat, at re-

gistreringen af beskyttede naturarealer var opdateret i forbindelse med den

løbende drifts- og plejeplanlægning. Her findes derfor ikke opgørelser over,

hvor store arealer, der er gået tabt, er kommet til eller har været overset siden

naturbeskyttelsesloven trådte i kraft. Den reelle udvikling i det beskyttede na-

turareal på landsplan kan således afvige fra estimaterne i denne rapport.

Ved opdateringsprojektets afslutning var kommunernes sagsbehandling af

de tabte, nye og oversete naturarealer endnu ikke afsluttet. I den indledende

høring har kommunerne vurderet, at 13 % af det potentielt tabte naturareal

ikke reelt er i konflikt med naturbeskyttelsesloven, og at hhv. 17 % og 9 % af

de potentielt nye og oversete naturarealer ikke bør indgå i den vejledende

registrering. Det forventes, at sagsbehandlingen vil medføre ændringer i be-

skyttelsesstatus for en del naturarealer, men at de landsdækkende opgørel-

ser vil være nogenlunde uændrede.

10.1.2 Potentielt tabt natur

Der kan på baggrund af Naturstyrelsens opdateringsprojekt fastslås et po-

tentielt tab af § 3-beskyttede naturarealer på 2,2 % siden naturbeskyttelses-

lovens ikrafttræden. En række omstændigheder kan dog begrunde, at det

faktiske arealtab kan afvige fra dette estimat over tabt natur. Det reelle are-

altab kan være lavere end opgørelserne i denne rapport, idet det må forven-

tes:

•

At en andel af de potentielt tabte naturarealer vil blive afregistreret i for-

bindelse med den efterfølgende sagsbehandling, hvis de ikke opfyldte na-

turbeskyttelseslovens bestemmelser ved lovens ikrafttræden. Det vil typisk

være afregistreringer af omlagte ferske enge og overdrev, hvor hyppige

omlægninger også var vanlig praksis før naturbeskyttelseslovens ikraft-

træden. Denne vurdering af beskyttelsesstatus forudsætter i nogle tilfælde

en udredning af driftshistorien, hvilket ikke har været forudsat gennemført

inden for rammerne af opdateringsprojektet.

•

At der som udgangspunkt vil blive stillet krav om retablering eller ud-

lægning af erstatningsnatur på arealer omfattet af ulovlige tilstandsæn-

dringer. Herved vil det tabte naturareal modsvares af etableringen af ny

natur, om end der kan være et betydeligt tab i kvaliteten af levestedernes

værdi for vilde dyr og planter i en længere årrække.

Modsat kan de faktiske arealtab også tænkes at være højere end opgørelser-

ne i denne rapport, idet det må forventes:

•

At der ikke er foretaget en vurdering af arealer med tilstandsændringer,

der ikke kan erkendes på luftfoto. Det gælder eksempelvis afvanding,

gødskning og moderat tilgroning, som ofte fører til en gradvis forringelse

af naturområderne og som det ikke har været muligt at kortlægge inden

for rammerne af opdateringsprojektet.

•

At en række potentielt tabte naturarealer er registreret som fejlkortlæg-

ninger og tekniske ændringer og dermed ikke indgår i estimatet for tabt

natur.

•

At nogle temporære uoverensstemmelser af metodiske grunde kan være

overset. Således er der kun udført en systematisk gennemgang af alle år-

gange af luftfotos, hvis tilstanden på det nyeste luftfoto vækker mistanke

om, at en konfliktaktivitet har fundet sted (Juel og Nygaard 2011a). Her-

ved kan eksempelvis omlægninger før 2012 være overset.

•

At en række oversete naturarealer er gået tabt i perioden. Det har ikke

været en del af opdateringsprojektets opdrag at vurdere arealtabet for na-

turarealer, som blev overset ved den første vejledende kortlægning, og

som er gået tabt siden. Det vil være rimeligt at antage, at ikke-

registrerede naturarealer har en større risiko for at være omfattet af kon-

fliktaktiviteter end registrerede arealer, eftersom det ikke på baggrund af

den vejledende registrering kunne konstateres, at arealet var beskyttet.

Endelig har det været uden for projektets rammer at kvantificere hvor man-

ge § 3-arealer, der er gået tabt før det første landsdækkende digitale luftfoto

i 1995. I den opdaterede vejledende § 3-registrering er der derfor stadig en

del af det beskyttede naturareal, der reelt er inddraget til anden arealanven-

delse, typisk sommerhusområder.

10.1.3 Potentiel ny og overset natur

Naturstyrelsens opdateringsprojekt har dokumenteret en potentiel forøgelse

af det kendte § 3-beskyttede naturareal med 1,8 % ny og 4,5 % overset natur.

Den reelle tilvækst af naturarealet kan dog afvige fra opgørelserne i denne

rapport, idet det må forventes:

•

At en del af de potentielt nye og oversete naturarealer (især enge og

overdrev) vil blive afregistreret i forbindelse med den efterfølgende

kommunale sagsbehandling, da de ikke opfylder naturbeskyttelseslovens

bestemmelser, eksempelvis i forhold til driftshistorik.

•

At der kan være nye og oversete naturarealer, det ikke har været muligt at

identificere i luftfototolkningen. Det formodes primært at være overdrev

og ferske enge, der har vist sig at være særligt vanskelige at genkende på

luftfotos.

10.2 Årsager til potentielle arealtab

I denne rapport er foretaget beregninger af, hvor store arealer med beskyttet

natur, der potentielt er gået tabt som følge af aktiviteter, der er i konflikt

med beskyttelsen. De primære årsager til arealtab er opdyrkning, der udgør

mere end halvdelen af det tabte naturareal, og hyppige omlægninger, der er

registreret på mere end 20 % af det tabte naturareal. Tilgroning og tilplant-

ning med træer og buske står begge for 6-7 % af det tabte areal, mens de øv-

rige konflikttyper: haver og parker, infrastruktur, råstofgravning, tørlæg-

ning, sommerhusområder og bebyggelse hver især er registreret på mindre

end 4 % af det tabte areal.

10.2.1 Opdyrkning

Denne rapport har vist, at 1,2 % af det registrerede, beskyttede naturareal

(mere end 4.000 ha) er blevet opdyrket siden naturbeskyttelseslovens trådte i

kraft, og at mere end halvdelen af det tabte naturareal i perioden 1995-2014

kan tilskrives denne aktivitet. Der er store forskelle på, hvor stor en andel af

kommunernes beskyttede naturareal, der er opdyrket i perioden. I syv

kommuner er mere end 3 % af det § 3- beskyttede areal således gået tabt som

følge af opdyrkning. Mere end 75 % af det opdyrkede areal er registreret på

ferske enge, hvor knap 4 % af det beskyttede areal er gået tabt. Mere end 1,5

% af det beskyttede overdrevsareal er gået tabt.

10.2.2 Omlægning

Der er registreret hyppige omlægninger, der er omfattet af en ulovlig inten-

sivering af driften, på 0,5 % af § 3-arealet (godt 1.600 ha). Mere end 75 % af

det hyppigt omlagte naturareal er registreret på ferske enge, hvor mere end

1,5 % af arealet er berørt af denne aktivitet. Men der er også konstateret et

arealtab som følge af hyppige omlægninger på knap 1 % af overdrevsarealet.

Ifølge naturbeskyttelsesloven kan ferske enge omlægges med 7-10 års mel-

lemrum, såfremt dette er vanlig praksis. Ferske enge, der før 1992 har været

omlagt hyppigere end hvert 7. til 10. år, er således ikke omfattet af beskyttel-

sen. I modsætning til de ferske enge omlægges overdrev som hovedregel ik-

ke eller kun meget sjældent og defineres primært ud fra kriterierne om vege-

tation og jordbund. I lovbemærkningerne er angivet, at intensiv opdyrkning

af beskyttede overdrev skal være opgivet for mindst 30-50 år siden. Dette

udelukker dog ikke, at der i særlige tilfælde vil kunne udvikle sig en § 3-

beskyttet overdrevsvegetation på kortere tid. En endelig vurdering af de

omlagte naturarealers beskyttelsesstatus og lovligheden af omlægningsakti-

viteterne forudsætter derfor, at kommunerne gennemfører en udredning af

driftshistorien blandt andet ved gennemgang af luftfotos fra årene omkring

naturbeskyttelseslovens ikrafttræden og evt. suppleret af oplysninger fra

lodsejeren. Hyppige omlægninger, der er udtryk for en ulovlig intensivering

af driften, formodes primært at ramme biologisk marginale naturarealer,

som tidligere har været omlagt og gødsket.

Som følge af projektets metode er det kun de nyeste luftfotos, der er syste-

matisk gennemgået for uoverensstemmelser. Der er således ikke i alle tilfæl-

de foretaget en systematisk registrering af alle årgange af luftfotos, der har

været tegn på opdyrkning. Så i modsætning til stikprøveanalysen (Nygaard

m.fl. 2011) har det ikke været muligt at opgøre, hvornår i perioden 1995-2012

opdyrkningen har fundet sted. Opdyrkning formodes primært at ramme de

§ 3-arealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til dyrkede marker.

Som følge af projektets metode er omlægninger kun registreret på § 3-

beskyttede naturarealer, der fremstår som omlagt på det nyeste luftfoto. Om-

lagte arealer vil fremstå med en relativt ensartet vegetation (evt. med tydelige

striber) i en årrække efter jordbehandling og isåning af kulturarter. Med tiden

vil sporene efter omlægningen forsvinde, og i opdateringsprojektet kan om-

lægninger foretaget tidligt i perioden fra 1995 til 2012 derfor være blevet over-

set i nogle tilfælde.

10.2.3 Bebyggelse

I opdateringsprojektet er foretaget en registrering af omfanget af bebyggel-

ser og sommerhusområder etableret på § 3-beskyttede arealer siden 1995.

Disse udgør på landsplan mindre end 1 % af arealet med § 3-natur. Hertil

kommer lovlige bebyggelser (herunder sommerhusområder), der fejlagtigt

er registreret som tekniske tilpasninger, og den reelle arealinddragelse til

bebyggelse må forventes reelt at være større.

Det har været uden for projektets rammer at kvantificere hvor store § 3-

arealer, der er inddraget til bebyggelse og sommerhuse (herunder haver og

veje) før 1995. I den opdaterede vejledende § 3-registrering er der derfor sta-

dig en væsentlig andel af det beskyttede hedeareal, der reelt er inddraget til

sommerhusområder. I nogle kommuner kan det være en betydelig andel af

det beskyttede hedeareal (Nygaard m.fl. 2011). Bebyggelse af et naturareal

kan være i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens bestemmelser,

hvis arealet blev bebygget før den pågældende naturtype blev omfattet af

beskyttelsen (senest i 1992), eller hvis arealet ligger i et område, der er om-

fattet af en vedtaget lokalplan eller tilsvarende, da beskyttelsen blev indført

(senest i 1992).

Inddragelse af naturarealer til sommerhusområder foregår typisk i kystzo-

nen, hvor naturen er mindre påvirket af næringsstoffer og afvanding end

inde i landet. I princippet behøver bebyggelse ikke at reducere arealet af na-

tur dramatisk, hvis det kun er husets grundplan som går fra naturarealet. I

praksis vil de omkringliggende naturarealer dog ofte blive kultiveret og

omdannet til have eller park med græsplæner, terrasser, carporte og pryd-

eller nyttebeplantning.

10.2.4 Naturlig tilgroning

I de gennemgåede kommuner står massiv tilgroning, med sammenhængen-

de bevoksninger af vedplanter for et beskedent tab af § 3-beskyttet natur

(0,16 %). Yderligere 0,37 % er registreret som tilgroet med vedplanter, men

ikke i en grad så de er groet ud af beskyttelsen. Hovedparten af disse forven-

tes dog at gro ud af beskyttelsen inden for en kortere årrække, med mindre

der foretages rydning, græsning eller høslæt. Det er uvist, hvor stor en andel

af de afregistrerede tilgroede naturarealer, der efterfølgende vil blive ind-

draget til anden arealanvendelse og dermed gå tabt som levesteder. Tilgroe-

de ferske enge og moser kan dog vokse ind i beskyttelsen igen, hvis arealet

får karakter af træbevokset mose.

Opdateringsprojektets registrering af tilgroning med træer og buske er langt

fra dækkende for tabet af natur og biodiversitet ved ophørt græsning af de

lysåbne naturtyper. Der sker således et omfattende tab af levesteder for lys-

og varmekrævende planter og dyr, længe inden der etableres tætte krat.

Tabet af § 3-beskyttet natur som følge af, at arealer gror ud af beskyttelsen

ved at blive dækket af vedplanter, er lille sammenlignet med tabet af natur

ved opdyrkning og hyppige omlægninger. Til gengæld vil tilgroning ofte

ramme naturarealer af meget høj værdi, arealer som er meget våde, eller

arealer på stejle skrænter, som aldrig har været under plov.

10.2.5 Lovlige og ulovlige tilstandsændringer

Opgørelserne over tabt natur omfatter arealer, hvor den endeligt vurderede

uoverensstemmelse har medført, at arealet ikke længere opfylder de biologi-

ske kriterier for at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det har været

uden for opdateringsprojektets rammer at skelne mellem arealer, der er gået

tabt som følge af en ulovlig arealanvendelse, dispensation, eller som følge af

undtagelserne fra beskyttelsen til ikke-landbrugsmæssige formål i by-og

sommerhusområder mv. Den endelige konkrete beskyttelsesstatus for et givet

areal afgøres i de respektive kommuner, der ligeledes tager stilling til ændrin-

gernes lovlighed. I denne rapport har det derfor ikke været muligt at opgøre

hvor stor en andel af det tabte naturareal, der skyldes lovlige aktiviteter, der

ikke er i strid med naturbeskyttelsesloven og hvilke der ikke er i overens-

stemmelse med loven.

Der er indsamlet alle de nødvendige indikatorer for vegetationsstruktur,

hydrologi, drift samt naturtypekarakteristiske strukturer til beregning af et

strukturindeks for 2.700 nye, 9.700 oversete og 1.700 tabte naturarealer. I dis-

se feltbesigtigelser er der endvidere indsamlet artslister, der gør det muligt

at sammenligne de tabte, nye og oversete naturarealernes biologisk tilstand

med de 29.000 besigtigelser, kommunerne har udført på § 3-beskyttede na-

turarealer i perioden 2010-2015. For de øvrige arealer har konklusionen i fel-

ten været, at arealet ikke aktuelt havde karakter af at være beskyttet efter na-

turbeskyttelseslovens § 3 eller at der har været tale om besigtigelse af søer.

Her har der ikke været krav om at registrere vegetationsstruktur og arts-

sammensætning, og der er derfor ingen dokumentation af den biologiske til-

stand på disse arealer. Dertil kommer et antal besigtigelser med manglende

eller bortkomne feltregistreringer.

Feltregistreringerne tyder på, at der ikke er væsentlige forskelle på tilstanden

af de nye og oversete naturarealer. Strukturtilstanden på de nye og oversete

naturarealer adskiller sig ikke væsentligt fra de § 3-beskyttede arealer, der er

besigtiget af kommunerne i perioden 2010-2015. Der er til gengæld registreret

halvt så mange arter på de nye og oversete naturarealer end i besigtigelserne

af den øvrige vejledende registrerede § 3-natur. Og på de nye og oversete

strandenge og moser er registeret en fjerdedel så mange særligt sjældne og

følsomme plantearter. Samlet peger feltregistreringerne på, at de nye og over-

sete enge, heder, moser, overdrev og strandenge kan have en noget ringere bi-

ologisk værdi end de beskyttede naturarealer generelt. Det hænger naturligt

sammen med, at en større andel af de nyudviklede og oversete naturarealer,

I opdateringsprojektet har det primære formål været en afklaring af beskyt-

telsesstatus frem for en kortlægning af den biologiske tilstand på de beskyt-

tede naturarealer. Der er således kun foretaget feltbesigtigelser, hvis der ud

fra luftfotos har været tvivl om de tabte, oversete og nye naturarealers be-

skyttelsesstatus, eller om de registrerede uoverensstemmelser var reelle.

Sammenlagt er der foretaget besigtigelser af 12.600 nye, 20.700 oversete,

6.500 tabte og 2.000 unøjagtigt kortlagte naturarealer.

10.3 Naturtilstand

er marginale i forhold til naturbeskyttelseslovens bestemmelser end de

kendte naturarealer. Det er uvist, hvor stor en del af forskellen i det registre-

rede antal arter, der kan tilskrives hhv. de reelle forskelle i den biologiske

tilstand og de forskellige formål og metoder i opdateringsprojektet (Freds-

havn m.fl. 2012) og kommunerne besigtigelser (Fredshavn m.fl. 2010a).

Feltregistreringerne tyder på, at tilstanden af de potentielt tabte naturarealer

i sagens natur er markant ringere end de øvrige § 3-arealer i gennemsnit. Det

gælder både den strukturelle tilstand og artssammensætningen i floralister-

ne. Sammenlignet med kommunernes besigtigelser er der registreret en tred-

jedel så mange arter på de tabte arealer og markant færre arter, der er sjæld-

ne eller følsomme overfor kulturpåvirkning (stjernearter). Denne forskel er

forventelig, da de besigtigede arealer er nyligt omlagte, opdyrkede, tilplan-

tede, bebyggede eller massivt tilgroede. På omlagte naturarealer er betingel-

serne for kulturgræsser og kløver forsøgt optimeret på bekostning af den na-

turlige flora, hvilket kommer tydeligt til udtryk i både strukturtilstand og

artssammensætning. Feltbesigtigelserne peger også på, at tilstanden på de

besigtigede naboarealer til de opdyrkede naturarealer ligger i den lave ende.

Således vil naturarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til dyrkede

marker, ofte være næringspåvirket og dermed have en lavere værdi som le-

vested. Endelig har arealer domineret af vedplanter en lavere værdi for de

arter, der er knyttet til lysåbne og varme levesteder. Men det er uvist, om til-

standen på de tabte arealer var sammenlignelig med den øvrige beskyttede

natur før opdyrkningen, omlægningen, tilplantningen, tilgroningen, bebyg-

gelsen osv. fandt sted.

Ud fra opdateringsprojektets resultater har det ikke været muligt at vurdere,

om der har været en fremgang eller tilbagegang i de § 3-beskyttede leveste-

ders værdi for de vilde dyr og planter. Der er foretaget en registrering af

massivt tilgroede arealer, der er vokset ud af beskyttelsen, men der indgår

ikke en registrering af det tab af kvalitet i levestederne, som finder sted, fx

fra græsningen ophører, til det lysåbne areal er helt forsvundet. Levesteds-

forringelser som følge af afvanding og eutrofiering er sammen med tilgro-

ningen blandt de største trusler mod Danmarks biodiversitet (Ejrnæs m.fl.

2011), og tilstandsændringerne som følge af disse påvirkninger vil kun være

mulige at registrere ved grundige registreringer i felten. Hvis der skal skaf-

fes et bedre grundlag for at kende udviklingen i de beskyttede naturarealers

naturtilstand, er der derfor fortsat behov for en løbende feltbaseret kortlæg-

ning af områdernes vegetation og strukturer.

I vurderingen af de arealmæssige ændringer kan man nemt overse, at ny na-

tur yderst sjældent kan erstatte gammel natur. Hvis man opdyrker et gam-

melt overdrev eller en natureng, forsvinder de typiske dyr og planter, som

levede her. Genopretter man derefter en ny eng eller overdrev ved at opgive

dyrkningen af en mark, skal man ikke forvente, at de typiske dyr og planter

straks indvandrer til den nye lokalitet. Dels går indvandringen langsomt, og

dels vil den opgivne mark i mange år være præget af næringsstofbelastnin-

gen fra dyrkningen mv.

De nye og oversete naturarealer har størst værdi, hvis de ligger i tilknytning

til de kendte § 3-arealer og kan medvirke til at øge sammenhængen mellem

naturarealerne. Det har været uden for rammerne af denne rapport at vur-

dere, i hvilket omfang de nyregistrerede arealer har bidraget til en øget

sammenhæng mellem de beskyttede naturarealer.

Opdateringen af den vejledende § 3-registrering har bidraget til et mere ret-

visende billede af, hvor de beskyttede naturarealer findes. Herved er sikret

et bedre retligt grundlag for kommunernes sagsbehandling, og den opdate-

rede registrering af den beskyttede natur giver også lodsejerne et mere retvi-

sende billede af, hvor der er beskyttet natur på deres ejendom. I forhold til

kommunernes aktive naturplanlægning og prioritering af naturforvaltnings-

indsatsen vil det dog stadig være hensigtsmæssigt at skabe et overblik over,

hvor de mest værdifulde levesteder for vilde dyr og planter findes og at ind-

samle en dokumentation af deres aktuelle naturtilstand. Der er endnu man-

ge beskyttede naturarealer, hvor den eksisterende viden om naturværdierne

er så ufuldstændig, at områderne ikke kan prioriteres helt retvisende i hen-

hold til disse kort. Der er derfor stadig et potentiale for at forbedre videns-

grundlaget for prioritering af naturbeskyttelsen.

11 Referencer

Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Ny-

gaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D.,

Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kri-

stensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. (2011): Dan-

marks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøun-

dersøgelser, Aarhus Universitet. 152 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 815.

Fredshavn, J. (2012): Tilstandsvurdering af habitatnaturtyper 2010-11. NO-

VANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 32

s. – Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

http://www.dmu.dk/Pub/SR39.pdf

Fredshavn, J.R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. (2010a): Teknisk anvisning til be-

sigtigelse af naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 mv. Version

1.04, Juni 2010.

Fredshavn, J.R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. (2010b): Naturtilstand på terrestri-

ske naturarealer – besigtigelser af § 3-arealer. 2. udgave. Danmarks Miljøun-

dersøgelser, Aarhus Universitet. 72 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 792.

http://www.dmu.dk/Pub/FR792.pdf

Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R. & Nygaard, B. (2011): Teknisk anvisning til kort-

lægning af terrestriske naturtyper. TA-N03. Version 1.04, April 2011.

Fredshavn, J.R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. (2012): Teknisk anvisning til feltre-

gistrering af tabt, ny og overset natur. Version 1.02, Maj 2012.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Tekniskanvisningtilfeltr

egistrering.pdf

Juel, A. & Nygaard, B. (2011a): Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af

tabt § 3-natur. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Version

1.04, Marts 2012.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Tekniskanvisningtilluftf

otoregistreringaftabt3natu.pdf

Juel, A. & Nygaard, B. (2011b): Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af

ny og overset § 3-natur. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Version 1.04, Marts 2012.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Tekniskanvisningtilluftf

otoregistreringafnyogovers.pdf

Miljøministeriet (2010): Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre

grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur.

Fredshavn, J. R. & Ejrnæs, R. (2009): Naturtilstand i habitatområderne. Habi-

tatdirektivets lysåbne naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus

Universitet. 76 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 735.

Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. (2007): Beregning af naturtilstand - ved brug af

simple indikatorer. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 90 s. - Faglig

rapport fra DMU nr. 599.

http://www.dmu.dk/Pub/FR599.pdf.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/AftaleKLogMIMom3reg

isteringendelig.pdf

Miljø- og Energiministeriet (2000): Areal Informations Systemet.

http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_Miljoe-

tilstand/3_samfund/AIS/2_Rapport/ais_rapport.pdf

Naturstyrelsen (2004): Rapport fra Lauritsen-udvalget. Udvalget vedrørende

vurdering af natur- og miljøreguleringen i Sønderjyllands og Ribe Amter.

Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66787/Lauritsen_rapport.pdf

Naturstyrelsen (2014a): Kommunernes håndtering af § 3-data fra Natursty-

relsen - en drejebog til håndtering af data leveret i forbindelse med Natur-

styrelsens opdatering af den vejledende § 3- registrering. Naturstyrelsen,

Miljøministeriet.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Hndteringaf3datafraNS

T_20140127.pdf

Naturstyrelsen (2014b): Naturstyrelsens § 3-registreringsprojekt. Præsentati-

on på naturnetværksmøde torsdag den 9. januar 2014 Naturstyrelsen, Mil-

jøministeriet.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/3OplgtilNaturnetvrk_Sjl

land_20140109_SrenBagger.pdf

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Juel, A. & Heidemann, R. (2011): Ændringer i arealet

af beskyttede naturtyper 1995-2008 – en stikprøveundersøgelse. Danmarks

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 82 s. – Faglig rapport fra DMU, nr.

816.

http://www.dmu.dk/Pub/FR816.pdf

Nygaard, B., Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. (2012): Resultater fra Naturstyrel-

sens opdatering af § 3-beskyttede naturområder - pilotregistreringen 2011.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 56 s. - Tek-

nisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 10

http://www.dmu.dk/Pub/TR10.pdf

Skov og Naturstyrelsen (1996): Arealopgørelser over § 3 naturtyper.

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-

naturbeskyttelse/beskyttede-naturtyper-3/arealopgoerelse/

12 Bilag 1

12.1 Beskyttede naturarealer fordelt på kommuner

Tabel 12.1.

Oversigt over de beskyttede naturarealer i Danmarks 98 kommuner. For hver kommune er vist det beskyttede

naturareal ved opdateringsprojektets start (i ha), andelen af kommunens landareal, som Naturstyrelsen har eftersøgt for hhv.

potentielt tabt og ny/overset natur, arealet med § 3-beskyttet natur (i ha) og dette areals andel af kommunens vejledende § 3-

registrering (i %), der er ejet af hhv. Naturstyrelsen, Forsvarsministeriet samt Naturstyrelsen og Forsvarsministeriet til sammen.

* Naturstyrelsen har eftersøgt ny og overset natur på 40 % af arealet, men nye og oversete naturarealer for hele kommunen

indgår i analyserne i denne rapport. # Da Naturstyrelsens og Forsvarsministeriets naturarealer ikke var omfattet af den vejle-

dende registrering ved opdateringsprojektets start, kan andelen overstige 100 %.

Naturstyrelsens og

Eftersøgt ny og

Eftersøgt tabt natur overset natur

§ 3-areal

Kommune

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Andel af Andel af

(%)

Andel af

areal (%)

100

(ha)

265

før opdate- antal § 3- § 3-areal kommunens

ringen (ha) arealer (%)

523

3.579

161

5.254

2.083

6.076

188

1.279

5.623

3.308

2.599

Naturstyrelsens

arealer

Forsvarsministe- Forsvarsministeriets

riets arealer

Andel

(%)

arealer

§ 3 areal Andel af § 3

(ha)

(%)

67,2

35,5

7,5

5,5

8,6

27,6

6,6

2,9

49,9

2,6

2,9

12,2

0,4

0,0

61,3

3,8

0,0

12,2

19,1

68,3

2,6

17,2

2,4

6,9

21,4

23,0

6,5

16,6

12,8

4,7

66,3

§ 3 areal Andel af § 3 areal af § 3

§ 3 (%)

67,2

(ha)

7,4

3,9

453

8,6

439

21,1

6,6

178

2,9

13,3

2,6

148

2,6

405

12,2

609

1.640

559

114

765

300

753

282

142

710

0,4

0,0

61,3

0,2

0,0

11,9

0,3

55,5

2,6

17,2

2,4

6,9

21,4

23,0

6,5

15,3

12,8

4,7

66,3

0,0

15,1

107

20,4

0,1

1,6

0,0

6,5

0,0

36,6

0,0

0,3

0,0

3,6

0,0

0,3

18,8

12,8

0,0

1,3

0,0

410

186

267

100

453

529

178

166

405

609

1.683

415

624

114

765

300

803

282

142

710

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

13.826

2.193

1.008

4.375

111

209

169

3.321

4.604

4.928

2.200

2.992

1.071

1.469

100

993

1.094

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

12.552

2.446

10.626

3.534

8.661

4.010

373

292

6.831

223

16.383

8.436

1.122

2.692

796

915

1.999

1.532

5.371

3.847

827

5.195

7.044

2.085

2.935

5.418

2.478

1.411

100

1.593

688

585

1.757

118

1.735

3.391

204

197

346

180

0,0

12,7

28,1

5,5

0,8

20,3

2,9

12,7

6,4

3,0

25,4

0,0

20,7

2,4

3,1

370

505

735

0,0

3,0

0,0

0,3

7,6

0,0

30,4

0,0

4,5

0,3

0,0

1.963

688

625

2.262

118

1.735

4.126

229

197

346

180

150

1.727

611

1.686

115

348

146

240

470

358

8.328

114

466

211

1.103

107

345

0,0

15,7

28,1

5,9

1,1

27,9

2,9

12,7

6,4

33,5

25,4

0,0

25,2

2,7

3,1

7,3

43,4

4,1

9,0

9,8

32,2

2,6

73,8

32,5

0,7

0,8

3,9

5,2

5,9

0,0

4,5

0,7

3,1

21,4

6,7

6,3

37,1

0,9

9,9

38,2

166,4

16,2

12,4

1,7

5,3

4,1

150

9,8

1.727

32,2

2,6

611

73,8

1.686

32,5

0,7

0,8

3,9

0,6

115

146

5,9

0,0

3,0

0,7

1,7

21,0

6,4

6,0

20,2

0,9

9,3

37,4

166,4

16,2

12,4

1,7

4,3

2,4

157

461

342

341

4.552

114

456

211

1.103

107

284

100

5.210

1.072

1.532

100

2.194

5.349

5.648

Ringkøbing-

Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

22.553

1.879

1.221

1.220

1.300

8.887

6.227

6.532

2.628

Skanderborg

Skive

Slagelse

7,3

0,0

43,4

4,1

0,0

9,0

0,0

317

3776

0,0

4,6

0,0

1,5

0,0

1,4

0,4

0,3

16,9

0,0

0,5

0,8

0,0

0,9

1,7

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

266

2.223

673

1.917

1.839

5.958

2.086

27.518

9.462

3.245

100

132

764

413

12.338

1.856

1.517

25,4

2,2

0,7

6,9

5,4

12,8

19,8

44,8

19,6

46,7

0,0

566

0,0

1,6

0,0

6,0

0,0

132

766

416

12.338

2.422

1.517

25,4

2,2

0,7

6,9

5,4

12,9

21,4

44,8

25,6

46,7

0,0

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmer-

lands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Århus

Samlet

21.715

5.617

6.955

8.878

14.986

4.275

1.075

6.771

12.977

2.027

409.481

100

40*

100

3.163

115

769

967

708

752

648

14,6

2,0

11,1

10,9

4592

19,1

0,0

7.755

115

771

967

33,7

2,0

11,1

10,9

16,4

25,4

5,7

17,1

2,4

0,9

17,4

4,7

1674

11,7

17,6

336

7,9

5,7

0,0

9,6

507

14.947

7,5

1,7

0,0

3,7

0,7

257

0,9

13,8

2.382

1.088

342

56.371

1.156

80,8

92,6

71.318

12.2 Feltbesigtigede arealer fordelt på kommuner

Tabel 12.2.

Oversigt over antal feltbesigtigede arealer med potentielt tabt, overset og ny

natur fordelt på kommuner. Opgørelserne i denne rapport bygger på et datasæt fra no-

vember 2014, hvor høringen i nogle kommuner ikke var afsluttet. Arealerne kan derfor

afvige fra de rapporter, kommunerne har modtaget fra Naturstyrelsen ved opdateringspro-

jektets afslutning.

Potentielt nye og

Kommune

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Ærø

Allerød

Assens

Billund

Bornholm

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Faaborg-Midtfyn

Fanø

oversete naturarealer

583

446

653

128

237

995

165

Potentielt tabte

naturarealer

201

233

Øvrige besigtigede

arealer

103

105

168

258

453

507

847

261

372

688

133

128

336

1313

215

1287

640

940

131

342

351

Favrskov

Faxe

Fredericia

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Greve

Gribskov

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herning

Hillerød

Hjørring

Høje-Taastrup

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hørsholm

Ikast-Brande

Jammerbugt

343

337

255

256

688

268

165

321

Kalundborg

Kerteminde

København

Køge

Kolding

Læsø

Langeland

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Næstved

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

383

108

245

556

183

176

190

752

252

465

252

126

263

154

646

298

726

126

125

696

208

2975

170

216

198

1249

158

329

522

104

974

277

707

189

247

318

392

1344

945

367

150

678

173

842

28321

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sønderborg

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Tårnby

Thisted

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Total

125

180

301

213

147

100

182

144

347

229

191

125

8233

12.3 Tabt natur fordelt på kommuner

Tabel 12.3.

Oversigt over det samlede § 3-areal, der potentielt er gået tabt som følge af konfliktaktiviteter i de 82 kommuner,

hvor der er foretaget en gennemgang af de beskyttede naturarealer for tabt natur. I kolonnen længst til højre er opgjort, hvor

stor andel konfliktarealet udgør af det samlede § 3-areal i kommunen (eksklusiv Forsvarsministeriets og Naturstyrelsens area-

ler). * Kun tabte søer og vandhuller. Opgørelserne i denne rapport bygger på et datasæt fra november 2014, hvor høringen i

nogle kommuner ikke var afsluttet. Arealerne kan derfor afvige fra de rapporter, kommunerne har modtaget fra Naturstyrelsen

ved opdateringsprojektets afslutning.

Bebyggelse

Sommerhusområder

Infrastruktur

Haver, parker mm

Råstofgravning mm,

Opdyrkning

Omlægning

dræning

Tørlægning og

Tilplantning

Tilgroning

Areal

Total

konflikt-

areal

(ha)

opdate- Konfliktare-

ret af al andel af

Natur- det opdate-

rede § 3-

styrel-

sen (ha)

432

3407

1854

5832

161

areal (%)

0,9%

2,9%

8,0%

9,6%

1,2%

0,8%

4,9%

0,7%

0,5%

1,3%

0,3%

3,3%

0,4%

0,1%

2,7%

1,4%

1,6%

1,7%

0,1%

0,4%

1,5%

2,1%

2,5%

7,2%

4,2%

1,2%

1,0%

0,0%

210

2624

13520

7978

1114

1921

0,5%

1,0%

4,3%

1,1%

1,8%

6,6%

Kommune

Allerød

Billund

Bornholm

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredericia

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Greve

Gribskov

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herning

Hillerød

Holbæk

Holstebro

Horsens

Høje Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

0,1

0,4

1,1

0,3

3,5

0,1

53,9

0,1

0,6

0,8

2,4

0,1

0,2

0,1

0,8

11,1

0,1

1,6

0,2

0,4

0,2

15,1

0,1

57,7

11,6

3,3

0,5

0,4

1,5

1,1

0,1

1,1

0,3

2,1

1,1

0,5

6,2

0,4

6,8

5,2

2,6

2,3

0,8

2,7

2,1

3,7

2,9

0,3

0,2

2,7

5,6

0,2

3,3

0,2

0,1

2,4

48,7

374,3

2,8

209,4

7,3

0,8

20,8

4,5

94,7

2,4

22,5

0,1

0,6

3,9

12,5

39,6

7,6

0,3

11,7

22,9

14,1

99,7

149

562

257

13,8

382

113

218

737

154

103

585

127

0,1

0,5

5,1

1,8

0,4

3,9

2,2

1,1

2,1

0,3

2,9

17,1

0,8

2,1

1,8

13,3

27,8

16,7

13,7

6,9

2,6

10,1

1,8

2,4

8,9

7,4

1,5

0,1

0,3

0,9

1,2

0,4

5,7

0,4

6,1

0,9

0,6

0,7

23,1

3,7

0,9

1,9

0,6

0,3

2,2

5,4

0,1

2,1

3,3

8,1

7,3

2,1

3,4

10,1

0,3

4,5

18,6

2,3

174,1

64,5

0,1

1,7

0,1

3,2

0,2

3,7

14,2

0,9

3,7

1,5

36,4

18,2

0,1

14,7

10,1

39,1

48,1

0,1

5,3

56,6

0,3

3,5

0,9

106,7

16,4

425,2

70,9

62,1

3,6

17,5

420,3

9,8

22,3

12,4

12,2

12,8

221,8

27,9

105,5

39,4

69,7

31,2

0,2

0,1

2,6

0,6

0,1

4,4

0,3

1,6

46,9

0,4

14,3

10,1

13,6

14,3

6,1

4,4

1,8

5,3

1,6

1266

5297

3049

2685

1467

1084

11554

1824

759

4197

140

1058

4894

1972

2934

610

10618

1233

10231

3676

8676

4003

2,9

2,7

1,1

1,6

0,5

0,4

0,2

3,2

2,4

0,8

0,2

1,4

2,2

0,1

Hjørring

0,3

0,4

0,5

28,6

0,3

9,3

4,7

0,5

0,2

0,8

0,1

0,9

1,6

Københavns

Køge

Langeland

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Thisted

Tønder

Tårnby

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Århus

Total

Sønderborg

0,5

0,4

0,8

0,3

0,2

0,3

0,1

1,1

4,5

0,1

0,3

4,6

0,1

0,2

0,1

0,4

0,8

0,2

3,2

0,2

0,1

13,4

1,3

2,1

122

1,8

149

56,6

0,1

0,5

0,4

0,9

0,2

0,4

8,5

0,6

2,4

11,1

1,3

0,1

3,7

0,2

3,3

0,6

4,3

8,3

3,4

2,8

1,9

1,1

0,2

0,5

1,6

3,4

0,9

2,3

12,3

0,2

1,7

4,5

0,2

5,4

2,2

0,5

3,9

0,7

2,2

2,1

7,9

10,5

1,8

1,6

3,5

1,9

3,6

0,7

268

0,2

3,5

1,2

0,2

0,4

0,1

1,4

1,8

0,4

0,7

1,7

1,8

0,1

2,7

0,4

1,6

11,6

12,5

12,1

3,7

38,4

21,4

28,7

3,3

7,6

3,6

17,4

9,7

22,8

154,9

94,3

17,5

5,1

0,3

13,8

3,6

1,9

1,5

92,4

10,6

0,7

9,4

0,5

1,2

1,8

9,7

17,8

2,6

41,3

44,5

48,4

0,8

6,4

1,4

23,9

2,8

0,2

0,6

0,4

3,1

0,1

1,5

1,8

0,3

12,3

5,6

3,3

2,5

1,2

28,2

5,5

7,7

1,4

0,4

0,7

2,2

1,1

1,4

0,5

7,4

0,1

4,5

23,9

1,9

31,3

1,4

2,7

2,2

3,6

1,7

4,3

214

439

114

1604

5096

4135

227

4048

7029

1585

2928

4988

335

723

2233

1069

1529

1890

5347

4343

13,0%

2,6%

2,9%

0,5%

1,1%

0,0%

0,5%

3,0%

3,8%

0,9%

1,6%

3,9%

2,5%

0,9%

1,6%

3,3%

2,7%

1,4%

5,4%

1,5%

2,2%

1,4%

1,0%

0,0%

1,8%

0,9%

0,5%

1,2%

2,1%

1,8%

1,0%

6,2%

0,5%

1,1%

0,7%

2,0%

1,1%

1,4%

0,0%

4,2%

2,7%

1,9%

5,4%

1,9%

0,5%

3,3%

2,0%

0,4%

2,4%

5,7

2,1

1,4

6,6

1,6

0,6

3,5

5,6

3,1

0,3

15,9

3,8

0,5

2,8

2,7

0,3

14,8

5,3

40,6

7,2

10,4

7,1

24,3

15,7

14,9

0,3

484

3,2

2,1

0,1

0,7

4,2

0,8

1,6

6,9

5,9

0,9

5,1

0,1

0,4

0,3

2,1

8,4

4,2

1,6

2,2

5,2

196

0,5

0,2

4,3

0,1

0,5

4,7

0,7

0,1

0,3

2,4

20,6

3,7

0,7

1,6

2,2

3,1

0,7

199

2,9

7,4

13,8

32,2

15,6

1,4

1,7

2,4

6,7

9,7

15,9

104,5

67,9

307,2

87,2

58,5

182,9

143,1

129,8

0,1

4011

6,9

59,1

12,3

105,6

36,3

32,7

71,9

54,7

31,4

26,1

1622

13,9

234

242

21,6

243

116

620

155

126

279

243

199

147

32,6

17,2

15,9

8,4

13,8

4,3

2,8

0,4

0,9

5,9

0,3

1,5

3,7

17,4

17,9

10,2

1,4

6,4

11,3

1,1

523

16,3

16232

1961

1290

702

1315

8134

6209

6202

2543

275

2251

130

1820

1912

5898

1671

21676

8508

1714

14863

5841

6583

5172

12803

1170

5995

7282

2161

3,1

0,7

1,9

2,2

3,5

0,9

0,3

1,1

0,4

0,7

1,8

0,1

13,8

3,1

11,7

0,1

0,2

0,1

0,4

1,6

0,1

124

0,7

0,3

16,5

2,6

0,1

4,1

4,3

1,5

222

7799 324322

12.4 Ny natur fordelt på kommuner

Tabel 12.4.

Oversigt over antal forekomster og areal (i ha) med potentielt nye § 3-arealer fordelt på 83 kommuner. De nye § 3-

arealer er områder, der ud fra luftfototolkning, feltregistreringer og kommunernes evalueringer vurderes at opfylde naturbeskyt-

telseslovens bestemmelser på et niveau, så de burde være vejledende registreret. Den sidste kolonne viser den procentvise

forøgelse af det beskyttede naturareal sammenholdt med det samlede vejledende registrerede areal i kommunen ved projektets

start (dvs inkl. Naturstyrelsens og Forsvarsministeriets arealer). Opgørelserne i denne rapport bygger på et datasæt fra novem-

ber 2014, hvor høringen i nogle kommuner ikke var afsluttet. Arealerne kan derfor afvige fra de rapporter, kommunerne har

modtaget fra Naturstyrelsen ved opdateringsprojektets afslutning.

Kommune

Allerød

Assens

Billund

Bornholm

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Greve

Gribskov

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herning

Hillerød

§ 3-areal inden

opdatering (ha)

598

3.493

5.349

2.083

6.036

189

1.320

5.803

3.468

2.742

1.474

1.151

162

201

232

341

Areal (ha)

Antal arealer

Potentielt kommunal

arealforøgelse (%)

7,1

2,5

0,5

2,6

2,7

0,0

4,3

1,5

0,0

0,5

29,6

0,2

1,1

2,9

0,4

3,4

59,6

1,6

1,0

1,1

0,9

1,8

5,1

1,5

3,0

1,5

1,2

1,3

1,7

0,5

2,5

2,0

3,2

3,4

9,7

0,6

437

149

148

103

645

315

104

416

167

13.679

2.278

1.023

4.357

173

3.330

4.992

2.198

3.088

1.077

12.564

2.508

10.600

3.741

8.697

3.872

416

302

7.273

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

16.364

8.452

1.129

2.792

783

921

172

318

259

270

113

264

121

834

110

510

298

262

219

103

346

138

275

Langeland

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

2.218

5.542

4.161

837

5.201

6.709

2.089

2.935

5.424

2.285

1.432

4.696

1.079

1.553

2.269

5.395

5.632

22.819

1.937

1.295

1.219

237

218

141

329

166

310

120

114

181

202

212

2,9

0,1

0,6

0,0

1,3

3,5

1,6

1,2

1,1

9,5

0,7

1,5

0,2

3,7

2,6

1,3

1,4

0,3

15,3

0,2

0,0

0,4

0,7

1,2

1,8

1,5

0,2

8,4

1,9

0,5

3,2

1,9

0,9

0,4

3,0

0,1

0,5

0,3

2,8

0,4

0,6

0,8

2,1

1,6

1,1

1,8

198

119

190

127

124

284

109

196

147

216

7.343

1.335

9.073

5.841

6.652

2.624

259

2.280

719

1.920

1.932

6.778

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Varde

Vejen

Vejle

2.603

27.673

9.543

3.245

22.551

5.812

6.973

8.704

15.018

1.167

7.165

13.550

2.582

403.045

Vesthimmerland

Viborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Total

157

137

157

557

149

119

198

199

162

177

151

158

226

267

110

294

100

260

212

194

171

12.141

12.5 Overset natur fordelt på kommuner

Tabel 12.5.

Oversigt over antal forekomster og areal (i ha) med potentielt oversete § 3-arealer fordelt på 83 kommuner. De

arealer af overset § 3-natur er områder, der efter en samlet vurdering af luftfotos, feltdata og kommunernes information vurde-

res at opfylde naturbeskyttelseslovens bestemmelser på et niveau, så de burde være vejledende registreret. Den sidste kolonne

viser den procentvise forøgelse af det beskyttede naturareal sammenholdt med det vejledende registrerede areal i kommunen

ved projektets start, inkl. Naturstyrelsens og Forsvarsministeriets arealer. Opgørelserne i denne rapport bygger på et datasæt

fra november 2014, hvor høringen i nogle kommuner ikke var afsluttet. Arealerne kan derfor afvige fra de rapporter, kommuner-

ne har modtaget fra Naturstyrelsen ved opdateringsprojektets afslutning.

Kommune

Navn

Allerød

Assens

Billund

Bornholm

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Greve

Gribskov

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herning

Hillerød

§ 3-areal inden opdatering (ha)

598

3.493

5.349

2.083

6.036

189

1.320

5.803

3.468

2.742

1.474

1.151

Areal (ha)

139

101

284

107

452

252

Overset natur

Antal arealer

251

630

390

Potentielt arealforøgelse (%)

2,8

4,0

1,6

4,9

4,7

2,2

8,1

7,8

7,3

1,0

24,5

1,4

4,9

11,0

0,7

5,4

1,2

12,8

6,1

2,9

1,1

10,4

7,1

3,3

6,0

3,8

2,5

0,1

1,1

2,6

3,5

1,8

6,5

9,9

0,6

2,2

13.679

665

250

2.278

1.023

4.357

236

173

3.330

427

307

112

893

636

223

330

186

566

150

278

361

4.992

2.198

3.088

1.077

12.564

2.508

10.600

3.741

8.697

3.872

416

302

7.273

16.364

8.452

1.129

2.792

783

921

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

115

207

459

484

206

553

482

383

229

670

196

767

338

394

153

244

228

164

258

483

146

Langeland

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

2.218

5.542

4.161

837

5.201

6.709

2.089

2.935

5.424

2.285

1.432

4.696

1.079

1.553

2.269

5.395

5.632

22.819

1.937

1.295

1.219

245

168

135

277

287

190

200

146

160

146

285

138

565

232

229

264

123

422

168

353

191

182

152

11,1

3,0

2,1

0,8

2,6

4,1

4,7

9,8

1,4

8,3

6,1

4,3

6,0

0,4

6,4

3,0

2,6

3,6

1,7

7,9

0,9

0,0

811

103

254

733

101

110

173

281

130

1.280

1.907

227

489

588

301

335

18.076

1.335

9.073

5.841

6.652

2.624

259

537

134

288

379

603

416

168

523

314

173

786

606

229

121

401

641

357

222

142

19.846

0,3

2,8

1,7

11,0

3,6

0,4

4,4

1,1

5,7

9,0

4,1

5,0

4,6

20,0

0,0

1,0

0,8

7,0

0,6

3,9

2,0

4,2

2,5

0,6

4,5

2.280

719

1.920

1.932

6.778

2.603

27.673

9.543

3.245

22.551

5.812

6.973

8.704

15.018

1.167

7.165

13.550

2.582

403.045

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Total

12.6 Beskyttelsesstatus af ny og overset natur fordelt på

kommuner

Tabel 12.6.

Oversigt over § 3-status af de potentielle nye og oversete naturarealer fordelt på de 83 kommuner, hvor der er

foretaget en systematisk eftersøgning i opdateringsprojektet. For hver kommune er angivet det areal (i ha), der er vurderet som

potentielt ny eller overset natur i forbindelse med luftfototolkning, feltbesigtigelse og kommunens kommentering. I denne tabel

er ikke-besigtigede arealer, primært søer og vandhuller, inkluderet i beregningerne af bekræftede § 3-arealer (kolonnerne ”Felt-

besigtigelse” og ”Andel feltverificeret § 3”). Da der ikke findes en ensartet behandling af områderne fra luftfotobehandling til

felttolkning og kommunernes evaluering, kan de anførte andele overstige 100 %. Opgørelserne i denne rapport bygger på et

datasæt fra november 2014, hvor høringen i nogle kommuner ikke var afsluttet. Arealerne kan derfor afvige fra de rapporter,

kommunerne har modtaget fra Naturstyrelsen ved opdateringsprojektets afslutning.

Luftfotoregistrering

Kommune

Allerød

Assens

Billund

Bornholm

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredericia

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Greve

Gribskov

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herning

Hillerød

Antal

150

953

188

963

1.319

242

612

118

1.034

Areal (ha)

115

853

254

308

957

226

1.095

252

Feltbesigtigelse

Antal

113

491

134

862

802

164

499

116

801

Kommunernes høring

Antal

112

452

124

862

731

Areal (ha)

227

113

155

446

164

538

252

798

814

316

385

105

481

357

131

1.538

120

951

278

434

150

223

981

317

110

372

ceret § 3 (%)

307

131

155

484

Areal (ha) Andel feltverifi-

169

821

252

864

930

303

646

110

497

471

139

1.541

128

1.039

278

605

164

336

987

509

360

380

1.218

1.499

802

292

421

167

935

193

813

873

606

760

144

232

302

1.505

329

1.380

635

738

397

433

577

426

473

758

1.085

148

150

485

2.142

292

1.637

867

1.033

232

507

1.015

760

393

843

107

1.183

356

1.114

756

1.151

198

297

513

1.977

436

Hjørring

Holbæk

1.891

1.078

1.179

459

501

695

582

515

1.058

Holstebro

Horsens

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

100

164

379

116

777

743

302

823

595

647

144

199

292

1.504

306

1.277

636

656

372

347

574

302

325

758

Køge

Langeland

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

415

455

263

889

150

976

502

581

325

749

324

760

818

412

400

387

1.635

257

487

380

458

315

505

296

1.070

401

567

315

594

213

599

686

297

450

313

1.912

268

589

191

368

180

731

141

559

350

342

270

694

234

570

469

348

355

309

1.267

121

283

309

187

114

255

524

221

323

196

518

127

293

302

206

395

219

1.410

100

191

367

172

731

140

542

349

342

237

603

194

555

290

348

319

309

173

114

202

514

132

323

131

408

268

206

301

219

1.140

301

314

169

851

134

291

120

235

407

154

1.403

2.191

336

684

682

448

551

25.419

301

404

159

884

162

291

124

240

374

1.526

2.220

377

808

168

688

454

551

28.698

638

214

673

377

823

643

1.440

566

603

321

146

499

645

754

2.662

3.265

1.759

168

1.099

304

1.244

759

885

52.813

331

138

707

240

525

1.002

849

531

268

793

277

910

578

416

333

34.437

878

589

1.275

803

455

1.094

114

283

381

498

801

615

330

136

700

465

229

944

832

496

231

695

184

901

569

416

313

31.987

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Total

302

153

877

626

900

1.543

1.241

680

339

1.014

370

1.281

104

880

636

352

48.602

12.7 Artsregistreringer fordelt på naturtype

Tabel 12.7.

Oversigt over de hyppigst registrerede arter i de potentielt nye, oversete og tabte ferske enge, der er besigtiget af

Naturstyrelsen i opdateringsprojektet samt de ”kendte” ferske enge i den vejledende § 3-registrering, kommunerne har besigti-

get i perioden 2010-2015. For hver art er vist andelen af de besigtigede arealer, arten er registreret i. I sidste kolonne er vist

artens andel i det samlede antal besigtigelser af naturtypen. Artsscoren er en værdi fra -1 til 7, hvor højeste score tildeles arter,

der er meget følsomme overfor negative påvirkninger af naturtypen, og -1 er problemarter, der enten er invasive eller indikatorer

for en særlig negativ påvirkning. Stjernearter er arter med en artsscore på 4 eller 5, og tostjernearter er arter med artsscore 6

eller 7. I næstsidste række er vist hvor mange besigtigelser, der er foretaget, og i sidste række er vist det gennemsnitlige antal

arter i disse besigtigelser.

Ferske enge

Arter

De hyppigste arter

Lav ranunkel

Lyse-siv

Fløjlsgræs

Mose-bunke

Hvid-kløver

Ager-tidsel

Almindelig rapgræs

Rød svingel

Gåsepotentil

De hyppigste følsomme arter (stjernearter)

Kær-tidsel

Kær-snerre

Sump-kællingetand

Muse-vikke

Græsbladet fladstjerne

Almindelig star

Engkarse

Angelik

Eng-forglemmigej

Kær-padderok

Kær-dueurt

Tormentil

9.678

18,3

4.799

15,9

1.009

8,9

17.010

Artsscore

“Kendt” natur

Andel af registreringer (%)

Ny natur

Overset natur

Tabt natur

Samlet

-1

De hyppigste særligt følsomme arter (tostjernearter)

Djævelsbid

Tandbælg

De hyppigste problemarter

Stor nælde

Kæmpe-bjørneklo

Antal registreringer

Antal arter pr. registrering

1.524

16,3

Tabel 12.8.

Oversigt over de hyppigst registrerede arter i de potentielt nye, oversete og tabte heder, der er besigtiget af Natur-

styrelsen i opdateringsprojektet samt de ”kendte” heder i den vejledende § 3-registrering, kommunerne har besigtiget i perioden

2010-2015. For hver art er vist andelen af de besigtigede arealer, arten er registreret i. I sidste kolonne er vist artens andel i det

samlede antal besigtigelser af naturtypen. Artsscoren er en værdi fra -1 til 7, hvor højeste score tildeles arter, der er meget

følsomme overfor negative påvirkninger af naturtypen, og -1 er problemarter, der enten er invasive eller indikatorer for en særlig

negativ påvirkning. Stjernearter er arter med en artsscore på 4 eller 5, og tostjernearter er arter med artsscore 6 eller 7. I næst-

sidste række er vist hvor mange besigtigelser, der er foretaget, og i sidste række er vist det gennemsnitlige antal arter i disse

besigtigelser.

Heder

Arter

De hyppigste dværgbuske

Hedelyng

Revling

Tyttebær

Klokkelyng

Mose-bølle

Blåbær

Engelsk visse

De hyppigste græsser, urter og vedplanter

Bølget bunke

Blåtop

Almindelig eg

Almindelig hvene

Almindelig røn

Sand-star

Lyng-snerre

Pille-star

Håret høgeurt

Smalbladet mangeløv

Fåre-svingel

Liden klokke

Almindelig star

Katteskæg

Ene

Mark-frytle

1862

14,7

285

9,5

3365

Artsscore

“Kendt” natur

Andel af registreringer (%)

Ny natur

Overset natur

Tabt natur

Samlet

291

15,3

-1

De hyppigste følsomme arter (stjernearter)

Krybende pil

Tormentil

De hyppigste særligt følsomme arter (tostjernearter)

927

15,4

Tandbælg

Djævelsbid

Hunde-viol

De hyppigste problemarter

Bjerg-fyr

Glansbladet hæg

Antal registreringer

Antal arter pr. Registrering

Tabel 12.9.

Oversigt over de hyppigst registrerede arter i de potentielt nye, oversete og tabte moser, der er besigtiget af Natur-

styrelsen i opdateringsprojektet samt de ”kendte” moser i den vejledende § 3-registrering, kommunerne har besigtiget i perioden

2010-2015. For hver art er vist andelen af de besigtigede arealer, arten er registreret i. I sidste kolonne er vist artens andel i det

samlede antal besigtigelser af naturtypen. Artsscoren er en værdi fra -1 til 7, hvor højeste score tildeles arter, der er meget

følsomme overfor negative påvirkninger af naturtypen, og -1 er problemarter, der enten er invasive eller indikatorer for en særlig

negativ påvirkning. Stjernearter er arter med en artsscore på 4 eller 5, og tostjernearter er arter med artsscore 6 eller 7. I næst-

sidste række er vist hvor mange besigtigelser, der er foretaget, og i sidste række er vist det gennemsnitlige antal arter i disse

besigtigelser.

Moser

Arter

De hyppigste arter

Lyse-siv

Grå-pil

Mose-bunke

Almindelig mjødurt

Lav ranunkel

Tagrør

Rørgræs

Almindelig rapgræs

De hyppigste følsomme arter (stjernearter)

Kær-tidsel

Kær-snerre

Dynd-padderok

Angelik

Almindelig star

Næb-star

Kær-dueurt

Smalbladet mangeløv

Gul iris

Sump-kællingetand

Glanskapslet siv

Tormentil

Djævelsbid

Rundbladet soldug

Hjertegræs

Stor nælde

10.080

14,3

487

15,0

2.036

18,9

337

9,1

12.940

Artsscore

“Kendt” natur

Andel af registreringer (%)

Ny natur

Overset natur

Tabt natur

Samlet

De hyppigste særligt følsomme arter (tostjernearter)

De hyppigste problemarter

Kæmpe-bjørneklo

Glansbladet hæg

Antal registreringer

Antal arter pr. Registrering

-1

Tabel 12.10.

Oversigt over de hyppigst registrerede arter i de potentielt nye, oversete og tabte overdrev, der er besigtiget af

Naturstyrelsen i opdateringsprojektet samt de ”kendte” overdrev i den vejledende § 3-registrering, kommunerne har besigtiget i

perioden 2010-2015. For hver art er vist andelen af de besigtigede arealer, arten er registreret i. I sidste kolonne er vist artens

andel i det samlede antal besigtigelser af naturtypen. Artsscoren er en værdi fra -1 til 7, hvor højeste score tildeles arter, der er

meget følsomme overfor negative påvirkninger af naturtypen, og -1 er problemarter, der enten er invasive eller indikatorer for en

særlig negativ påvirkning. Stjernearter er arter med en artsscore på 4 eller 5, og tostjernearter er arter med artsscore 6 eller 7. I

næstsidste række er vist hvor mange besigtigelser, der er foretaget, og i sidste række er vist det gennemsnitlige antal arter i

disse besigtigelser.

Overdrev

Arter

De hyppigste arter

Almindelig hvene

Almindelig røllike

Rød svingel

Lancet-vejbred

Fløjlsgræs

Almindelig syre

Almindelig kongepen

Almindelig hundegræs

De hyppigste følsomme arter (stjernearter)

Håret høgeurt

Liden klokke

Blåhat

Vellugtende gulaks

Gul snerre

Mark-frytle

Græsbladet fladstjerne

Almindelig kællingetand

Muse-vikke

Hedelyng

Tormentil

Djævelsbid

Tandbælg

Hunde-viol

Eng-havre

4901

20,6

436

20,3

1794

20,0

505

11,2

7636

Artsscore

“Kendt” natur

Andel af registreringer (%)

Ny natur

Overset natur

Tabt natur

Samlet

De hyppigste særligt følsomme arter (tostjernearter)

Knoldet mjødurt

Stor nælde

De hyppigste problemarter

Glansbladet hæg

Antal registreringer

Antal arter pr. Registrering

-1

Tabel 12.11.

Oversigt over de hyppigst registrerede arter i de potentielt nye, oversete og tabte strandenge, der er besigtiget af

Naturstyrelsen i opdateringsprojektet samt de ”kendte” strandenge i den vejledende § 3-registrering, kommunerne har besigtiget

i perioden 2010-2015. For hver art er vist andelen af de besigtigede arealer, arten er registreret i. I sidste kolonne er vist artens

andel i det samlede antal besigtigelser af naturtypen. Artsscoren er en værdi fra -1 til 7, hvor højeste score tildeles arter, der er

meget følsomme overfor negative påvirkninger af naturtypen, og -1 er problemarter, der enten er invasive eller indikatorer for en

særlig negativ påvirkning. Stjernearter er arter med en artsscore på 4 eller 5, og tostjernearter er arter med artsscore 6 eller 7. I

næstsidste række er vist hvor mange besigtigelser, der er foretaget, og i sidste række er vist det gennemsnitlige antal arter i

disse besigtigelser.

Strandenge

Arter

De hyppigste arter

Tagrør

Rød svingel

Gåsepotentil

Kryb-hvene

Almindelig kvik

Strand-kogleaks

Ager-tidsel

Kruset skræppe

Spyd-mælde

Almindelig røllike

De hyppigste følsomme arter (stjernearter)

Harril

Strand-trehage

Strandasters

Sandkryb

Strand-vejbred

Muse-vikke

Sylt-star

Strand-annelgræs

Gul snerre

Kveller

203

22,6

10,9

1189

Artsscore

“Kendt” natur

Andel af registreringer (%)

Ny natur

Overset natur

Tabt natur

Samlet

901

17,7

16,4

-1

De hyppigste særligt følsomme arter (tostjernearter)

Tætblomstret hindebæger

Soløje-alant

Udspilet star

Stor nælde

Bukketorn

De hyppigste problemarter

Antal registreringer

Antal arter pr. Registrering

13 Bilag 2

Aftale mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening om et bed-

re grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur inkl. bilag og kommis-

sorium.

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-

naturbeskyttelse/beskyttede-naturtyper-3/opdatering-af-3-natur/aftale-om-

projektet/

100

[Tom side]

ÆNDRINGER I DET § 3-BESKYTTEDE

NATURAREAL 1995-2014

Resultater fra Naturstyrelsens opdateringsprojekt

Denne rapport beskriver de landsdækkende ændringer

i den vejledende registrering af § 3-beskyttede heder,

overdrev, moser, enge, strandenge og søer/vandhul-

ler i perioden 1995-2014 som resultat af Naturstyrelsens

opdateringsprojekt. Her er foretaget en systematisk gen-

nemgang af luftfotos fra 1995 til 2012 med henblik på

at vurdere, om der er overensstemmelse mellem den vejle-

dende registrering på Danmarks Miljøportal og de faktiske

forhold. Luftfototolkningen er suppleret med mere end

40.000 feltbesigtigelser i perioden 2011-2013 og som en

del af projektet har der været en dialog med kommunerne

om arealernes beskyttelsesstatus frem til den endelige

opdatering i Danmarks Miljøportal ved udgangen af 2014.

Rapporten påviser, at der

ﬁ

ndes overset natur uden for den

vejledende registrering svarende til en 4,5 % forøgelse og

ny natur svarende til en 1,8 % forøgelse af det kendte areal

med § 3-beskyttet natur. Tilsvarende er påvist at 2,2 % af

det vejledende registrerede naturareal potentielt er gået

tabt som følge af aktiviteter, der kan være i konﬂikt med §

3-beskyttelsen (fx opdyrkning, omlægning, bebyggelse,

råstofgravning og tilplantning), og at 0,16 % er groet til med

vedplanter. Der er gennemført en række tekniske ændrin-

ger af naturarealernes udbredelse, der samlet har ført til en

forøgelse af det beskyttede naturareal med ca. 2 % og det

er vurderet, at 1,2 % af det oprindeligt vejledende registre-

rede naturareal er fejlkortlagt.

Samlet har Naturstyrelsens opdatering ført til, at den vej-

ledende registrering af § 3-beskyttet natur er forøget med

4,7 %. Det er dog ikke ensbetydende med, at der reelt er

kommet mere natur i Danmark, da registreringsprojektet

blot har sikret, at den beskyttede natur, der allerede

ﬁ

ndes,

er mere fuldstændigt registreret end tidligere. Der er også

påvist en tilbagegang i naturarealet på 0,6 % i perioden

1995-2014, da arealet med natur, der er gået tabt oversti-

ger arealet med nyudviklet natur.

ISBN: 978-87-7156-201-9

ISSN: 2244-999X