Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 523
Offentligt
1646694_0001.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, [email protected], taenk.dk
Miljø- og fødevareudvalget
15-06-2016
Dok. 158403/cj
Forbrugerrådet Tænk Kemi
Foretræde Miljø- og Fødvareudvalget 15-6-2016
Anja Philips tale til mødet i dag kl 14.15
Tak for at vi har måttet komme forbi i dag!
Det er en vigtig dag - for vidste I – at netop i disse timer bliver der født omkring 66
drengebørn her i Danmark. 6 af de drenge som spændte familier får i deres arme for første
gang bliver født med testikler, der ikke er helt i orden. Så vores små nye danskere kan ikke
kun se frem til at få en dårlig sædkvalitet – men også en større risiko for ikke selv at kunne få
børn - og senere hen få testikelkræft. Faktisk har 20 % af vores danske mænd mellem 18 og
20 år en sædkvalitet under WHOs normalværdi. Og danske piger går heller ikke ram forbi -
de går et helt år tidligere i pubertet end for bare 15 år siden.
Hvordan kan det være vi havnet der? Et sted hvor masser af unge par har problemer med at
blive gravide og skal have hjælp til at få børn med alt hvad det indebærer af psykiske, fysiske
og økonomiske udfordringer for dem selv og samfundet?
Ja, forskere fra hele verden har forsøgt at finde svar på dét spørgsmål; derfor har de prøvet at
udsætte dyr for de samme stoffer som vi alle sammen går rundt med i blodet – stoffer der er i
helt almindelige produkter i vores hverdag. Og hvad tror I de har set? Ja, nøjagtig de samme
effekter på dyrenes forplantningsevne som vi altså ser hos mennesker.
De har også fundet ud af at ikke nok med at et enkelt stof kan have effekt i små doser – de
påvirker også hinanden så 1+1 bliver til 5 – det er dét vi kalder for cocktaileffekten.
Den nyeste forskning viser, at den måde vi regulerer kemikalier på i dag med al
sandsynlighed er helt utilstrækkelig – den tager nemlig ikke højde for cocktaileffekten og
tillader altså brug af stoffer, vi har under mistanke. Det er Miljøstyrelsen, førende forskere og
fx FN og WHO, enige med os i.
Derfor har EU, nationale myndigheder og forskergrupper udarbejdet nogle lister med de
stoffer, vi mistænker for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende,
allergifremkaldende eller miljøbelastende. Det er stoffer der er fuldt lovlige efter den
nuværende EU-lovgivning – men som forskerne har påvist kan have de her negative effekter
– og det er ikke kun på vores fertilitet og helbred, men også på sundhedsudgifterne: 1.117
milliarder kr. - det er den pris førende forskere siger, at hormonforstyrrende stoffer koster
sundhedssektoren i EU hvert år!
Det er dyrt, og danskerne er bekymrede: 70% af befolkningen siger ifølge Dansk Erhverv, at
de er bekymrede for de her ting, og vores undersøgelser har vist, at 2 ud af 3 har lidt el slet
ikke tilstrækkelig viden om problematiske kemi i produkter.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16
Og så er der de 5% af os der har allergi og som gerne vil undgå produkter, der trigger den…
Så danskerne vil altså gerne ku træffe et valg i forhold til deres sundhed - og mange også for
miljøets skyld. Men kender I det? Man står der med varedeklaration i hånden – og den er
helt umulig at gennemskue m alle de her mærkelige betegnelser & forkortelser, der står m
små bogstaver?
Den manglende information og viden var baggrunden for at Forbrugerrådet Tænk Kemi kom
til verden for 1�½ år siden. Opgaven var at hjælpe forbrugerne til let at ku træffe et oplyst
valg og undgå uønskede kemikalier i deres hverdag. Forbrugerrådet Tænk Kemi skulle teste
og informere og rådgive alle befolkningsgrupper – og gøre noget ekstra for vores børn og
gravide.
Og det har vi gjort: Hver eneste dag får vi positive tilbagemeldinger fordi danskerne er
lykkelige for den uvildige viden de kan få og har fået lettere ved at vælge. Hjemmesiden har
efter et års tid næsten 700.000 unikke brugere, der går efter de gode råd og mere end 40 test
af alt fra tyggegummi over solcreme og renseservietter.. Næsten 1/5 del af den danske
befolkning kender Forbrugerrådet Tænk Kemi, og ved at de kan få uvildig og uafhængig
information hos os. Vi er nemlig ikke i lommen på hverken producenter, brancheforeninger
eller politiske partier!
For �½ år siden kom appen Kemiluppen, hvor danskerne hurtigt kan scanne stregkoden på
kosmetik og personlig plejeprodukter og få let aflæselig information om indhold af fx
parfume, allergener eller stoffer under mistanke for at være hormonforstyrrende. Stoffer der
står på de officielle lister, jeg nævnte før.
App’en er blevet så populær, at den i en uge i marts lå nr 1 over de mest downloadede apps i
App Store! Med den i hånden kan man endelig selv vælge om, man fx gerne fortsat vil bruge
præcis dén shampoo, fordi den fungerer bedst for én - også selvom der er miljøbelastende
stoffer i den - eller om man vil undlade næste gang at købe den hudcreme som har stoffer i
sig mistænkt for at være hormonforstyrrende til sig selv til sit barn.
Kemiluppen er på 6 mdr. lagt ned på mere end 100.000 mobiltelefoner – og har scannet 1,8
mio. gange. Og i går blev den nomineret til Nordisk Råds Miljøpris 2016. Det kan vi da som
danskere være meget stolte af! (Lad os se hvad der sker når prisen uddeles i København d 1.
november).
En sidegevinst ved arbejdet med Kemiluppen er, at vi fandt ud af at 70% af alle de produkter,
der ikke indeholder uønsket kemi – ja, de er dansk producerede. Danske virksomheder er
nemlig helt klar over, hvad forbrugerne vil have.
5 danske producenter af kosmetik og personlig plejeprodukter har ligefrem meldt sig ud af
SPT – kosmetik brancheforeningen, som I havde på besøg i forrige uge. De har nu startet
deres egen forening i DI´s regi, fordi de ikke følte sig tilstrækkeligt repræsenteret af SPT. De
vil gerne profilere og profitere på den grønnere, danske profil og udnytte deres fortrin
overfor konkurrenterne til at fremme eksporten – fx til Kina. Og de vil gerne gå videre end
lovgivningen tilsiger i dag.
Vi har selvfølgelig lyttet til den kritik der har været bl.a. fra SPT og DE og rettet
kommunikationen til, når den er berettiget. I Kemiluppen er det nu endnu mere tydeligt at
der er tale om lovlige stoffer, og vi har givet mulighed for længere høringssvar-tider til
producenter og forhandlere, når de - som altid - på forhånd får tilsendt vores testresultater.
Der har også været kritik af, at vi bruger trafiklys-farver – rød, gul og grøn. Det har vi gjort,
fordi det er de tre farver, vi normalt bruger, når vi offentliggør testresultater. Rød-gul-grøn-
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16
symbolikken er også kendt fra andre sektorer, fx når banker skal fortælle forbrugere om
investeringsprodukter. Og de bliver brugt i de nationale mål i sundhedsvæsenet som netop er
udkommet.
Vi lytter selvfølgelig til kritikken og vi vil gerne se, om vi kan finde et alternativ... Det kunne
fx være smileys, som vi kender fra Fødevarekontrollen. Det afgørende er, at der bliver brugt
et entydigt symbol, der er let at forstå og afkode for forbrugerne.
Ja, der er kritiske røster, men altså også rigtig mange forbrugere og virksomheder, som er
endog meget positive overfor det arbejde, vi laver.
Som nævnt er Kemiluppen meget populær, så
vi overvejer at udvide den, så man selv kan
vælge, hvilke typer ingredienser man personligt vil undgå – og også at kunne gi
forbrugervenlige information på de andre områder der bliver efterspurgt – fx fødevarer og
rengøringsmidler.
Men det kommer selvfølgelig an på, om I fortsat vil sikre den efterspurgte og uvildige info,
test og rådgivning til danskerne kommer på finansloven 2017 og frem.
Hidtil har bevillingen svaret til ca. 5,5 mio. om året; den udløber ved årsskiftet… og der er
ikke rigtig andre der kan udfylde pladsen.
Vi vil gerne påtage os den vigtige informationsopgave fortsat og gøre det muligt for
danskerne at træffe trygge & oplyste valg - til gavn for hver og én af os her – vores familier &
medmennesker derude – og alle de små drenge og piger der – forhåbentlig – kan få lov til at
komme til verden i de kommende år.
3