MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 523
Offentligt

170

| April | 2016

Vi har forsøgt at skifte

skærm på en iPhone 4.

Efter to timer var telefonen

skilt ad efter forskriften ...

TEMA

Vi presses til at købe nyt

i stedet for at reparere

For dyrt og for

svært at reparere

T E S T

/ Rystepudsere / Antivirus-programmer / Digitalkameraer / Babysoveposer / Vaskemaskiner

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

April 2016 //

Leder

T EST

Det holder ikke!

Jeg oplever næsten dagligt,

at min smartphone

mangler strøm.

Selv om telefonen ikke engang er fyldt ét år,

er batteriet for stærkt nedadgående og gør, at

jeg må planlægge, hvilke funktioner jeg skal

sørge for at have strøm til i løbet af dagen. Jeg

har derfor min oplader med mig overalt, og jeg

tager mig selv i at lade mine øjne vandre rundt

i mødelokaler og kontorer for at lokalisere en

kontakt, hvor jeg kan få lidt strøm.

For få år siden havde jeg som forbruger selv

kunnet løse problemet ved at klikke bagpanelet

af mobilen og skifte batteriet. I dag er det langt

mere kompliceret. På mange telefoner kan det

faktisk slet ikke lade sig gøre uden at sende den

på værksted med alt, hvad det indebærer af fru

strationer. Genkender du problemet?

I dette nummer af dit medlemsmagasin for

tæller vi om, hvordan smartphones er blevet

mere og mere komplicerede at skille ad og repa

rere. Men tendensen er langt mere udbredt.

Derfor vil vi de kommende uger også sætte kri

tisk lys på de mangelfulde muligheder for at

reparere andre produkter, for eksempel vaske

maskiner og computere.

Det handler om, at reservedele er utilgæn

gelige eller håbløst dyre, at produkter nittes

eller limes sammen, så de ikke kan skilles ad,

og at vi forbrugere opkræves tårnhøje gebyrer

for overhovedet at få undersøgt, om produktet

kan repareres.

Ni ud af ti forbrugere svarer i en ny undersø

gelse, at det er vigtigt, at elektroniske produk

ter kan repareres inden for deres forventede

levetid.

Undersøgelsen viser også, at tre ud af fire for

brugere har opgivet at reparere et defekt pro

dukt. Mange giver op på forhånd. Fordi det er

dyrt og besværligt. Det har også omkostninger

for miljøet og vores ressourcer, at der skabes

mere affald, fordi så få reparerer og i stedet kas

serer og køber nyt.

Vi forbrugere er naturligvis forskellige. Nogle

af os går op i genbrug og reparerbarhed – andre

af os vil gerne eje den nyeste smartphone på

markedet, selv om den, vi har, fungerer.

Men det skal netop være lyst til at eje for

eksempel den nyeste smartphone, støvsuger

eller vaskemaskine, der får folk til at købe nyt.

Det skal ikke være, fordi det er dyrt, besværligt

eller umuligt at få repareret et produkt, der kun

er få år gammelt. Og sådan er virkeligheden des

værre for mange forbrugere i dag.

Det holder ikke – og du kan hjælpe med at få

det fikset. Sammen kan vi nemlig presse produ

center og forhandlere til at sørge for, at vi billi

gere og lettere kan få repareret vores produkter.

Du kan skrive under på vores underskriftind

samling, fortælle din egen historie og læse mere

på

www.taenk.dk/detholderikke

Har du tænkt over, at det er dyrt

og besværligt at reparere dine

produkter? Det har vi – og det

holder ikke!

Projektleder

Gitte Sørensen

[email protected]

Projektleder

Mikkel William Nielsen

[email protected]

Projektleder

Rasmus Partsch

[email protected]

Projektleder

Peter Skjødt

[email protected]

Projektleder

Stine Müller

[email protected]

Projektleder

Lars Baadsgaard

[email protected]

Projektleder

Christian Dehlholm

[email protected]

Markedsresearcher

Lisette Olsgaard

[email protected]

Markedsresearcher

Mariane Andersen

[email protected]

Testchef

Hanne Damsted Vilsbøll

[email protected]

REDAKT ION

Chefredaktør

Claus Dithmer

[email protected]

Med venlig hilsen

Anja Philip,

formand

Mediedirigent

Anne-Katrine Nørholm

[email protected]

Redaktionschef

Lars Nøhr Andresen

[email protected]

Redaktionschef

Tage Majland

[email protected]

Artdirector

Bjørn Nørbo Andersen

[email protected]

Forbrugerrådet

Tænk,

Fiolstræde 17,

Postboks 2188,

1017 København K.

Tlf. 7741 7777.

KONTAKT

Læserbreve og

kommentarer: [email protected].

Testresultater

og metode: [email protected].

Abonnement og

adresseændring:

[email protected].

Telefonisk åbningstid

9-12 på alle hverdage.

Medlemsrådgivningen:

[email protected].

Telefonisk åbningstid

9-15 på alle hverdage.

MAGASINET

Ansv. chefredaktør:

Claus Dithmer.

Forbrugerrådet Tænk er

Forbrugerrådet Tænks med

lemsblad, og vi optager ikke

annoncer. Alt materiale er

ophavsretligt beskyttet. Som

medlem må du kopiere,

udskrive og downloade

materiale til eget brug, men

materialet må ikke deles

med andre på sociale medi

er eller på anden vis. Redak

tionel gengivelse af artikler

og skemaer samt enhver

kommerciel brug af oplys

ninger fra magasinet og

tænk.dk må kun finde sted

med tilladelse fra Forbruger

rådet Tænk. Krænkelser af

disse rettigheder kan blive

retsligt forfulgt.

PRISER

Medlemsskab:

1 mdr.: 49 kr.

6 mdr.: 294 kr.

12 mdr.: 588 kr.

Prisen forudsætter tilmel

ding til Betalingsservice eller

automatisk kortbetaling.

I andre tilfælde:

6 mdr.: 329 kr.

12 mdr.: 639 kr.

Din pris rettes, når du for

nyer næste gang.

PRODUKTION

Benjamin Media.

TRYK

Color Print A/S.

PAPIR

Galerie Fine Silk.

ISSN 2246-2236.

Næste nummer af Forbru

gerrådet Tænk: 17. maj

Bedst i Test er

Forbruger

rådet Tænks

ultimative

anbefaling

af et produkt. Det er forbru

gernes hjælp til at vælge

det bedste produkt på

markedet.

Godt Køb er

Forbrugerrå

det Tænks

anbefaling af

produkter

med en rimelig til god kva

litet og pris. Til de

prisbevidste forbrugere.

UDGIVELSE

Forbrugerrådet

Tænk

udkommer i 2016 den:

17. maj, 21. juni, 2. august,

6. september, 11. oktober,

29. november

Forbrugerrådet

Tænk

Penge

udkommer i 2016 den:

26. april, 14. juni,

23. august, 25. oktober,

13. december

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Indhold

April/

2016

Svært at vide om brødet fra

bageren er fuldkornsbrød

FAST INDHOLD

4 //

Kort nyt

47 //

Medlemmerne spørger

51 //

Afgørelser fra ankenævn

ARTIKLER

10 //

Cocktail-effekten skal tages alvorligt

En lille smule i mange produkter gør hor-

monkemi problematisk.

40 //

Skift energiselskab

Nye regler gør det mere overskueligt at skif-

te energiselskab.

16 //

Er det fuldkorn?

Svært at vide sig sikker på, om brød fra

bageren er fuldkornsbrød.

44 //

Nyt mærke om dyrevelfærd forvirrer

Nyt mærke om dyrevelfærd bliver kaldt

for vildledende og forvirrende.

TEMA:

Smartphones

28 //

Sværere at reparere smartphones

Producenter gør det svært at reparere

smartphones, og selv simple indgreb som

batteriskift er urimeligt besværlige.

20 //

Vær på vagt over for sælgeren

Hav styr på dine rettigheder, når du bli-

ver kontaktet af en sælger.

TEST

7 //

Rystepudsere

26 //

Antivirus-programmer

38 //

Digitalkameraer

46 //

Vaskemaskiner

32 //

Software forælder smartphones

Hvis din telefon ikke går i stykker af sig

selv, sørger softwareopdateringer for, at

den bliver forældet og skal udskiftes.

23 //

Computeren tages som gidsel

Kriminelle tager din computer som gidsel

og afpresser dig.

36 //

Vinyl får comeback

Efter årtier med digitalisering er vinylen på

vej tilbage.

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Kort

nyt

April

/ 2016

NYHEDSREDAKTØR

TAGE MAJLAND

(TAM)

REDAKTION

NIELS SØNDERGAARD

(NIS)

Vil du se Presselogen,

er Paradise

en del af prisen

Netbutikker skal fortælle

kunder om ny klageportal

NETHANDEL

Forbrugerne får med en ny, fæl-

les europæisk klageportal ODR – Online Dispute

Resolution – mulighed for at klage direkte til

virksomheder i alle EU-lande. Alle europæiske

netbutikker skal oplyse forbrugerne om deres

klagemuligheder samt linke til portalen.

Hensigten med klageportalen er at gøre det

nemmere for både forbrugere og netbutikker at

håndtere klagesager på tværs af grænserne.

Frit tv-kanalvalg

bliver endelig tilbudt

TELE

Det bliver nu muligt at vælge de tv-kana-

ODR er ikke en klageinstans, men fungerer som

en fælles indgang til klageinstanserne i EU-lande-

ne, som kan behandle klagen. Mails med tilbud

fra firmaer skal også indeholde et link til ODR.

Klagen og den efterfølgende korrespondance

kan skrives på dansk, da dette bliver oversat til

den pågældende virksomheds sprog via portalen.

“I Forbrugerrådet Tænk hilser vi principielt

portalen velkommen som et fint tiltag til at lette

klageadgangen for forbrugerne på tværs af lan-

degrænserne. Omvendt har portalen desværre

en række mangler, som er nødvendige at få rettet

op på – eksempelvis mangelfulde oversættelses-

funktioner, som er helt afgørende for, at der ikke

sker misforståelser. Indtil videre vil vi anbefale at

kontakte Forbruger Europa for vejledning, inden

man giver sig i kast med at benytte portalen,”

siger juridisk konsulent Jakob Steenstrup.

tam

Læs om dine klagemuligheder, og hvordan

Forbrugerrådet Tænk kan hjælpe dig:

www.taenk.dk/klager-onlinehandel

Dåser med flåede

tomater kan

indeholde

hormonkemi

MAD

Fem ud af otte testede dåser

ler, man har lyst til at se – og undgå at betale for

kommercielle kanaler, man ikke ser/har brug for.

Boxer er her i april klar med en tv-løsning,

der giver frit valg af kanaler – uden kanalpakker,

undtagelser og begrænsninger. Mindsteprisen

vil blive 79 kroner om måneden og dyrere for

kanaler som eksempelvis 3+. Stofa har meldt ud,

at de også er klar med en frit valgs-løsning.

“Tre ud af fire forbrugere betaler for tv-kana-

ler, de ikke ser. Vi har i Forbrugerrådet Tænk

længe kæmpet for frit kanalvalg. Da vi sidste år

skød en kampagne i gang for at gøre op med

den urimelige pakke-tvang på tv-markedet, var

opbakningen massiv, og vi modtog tusindvis af

protester fra forbrugere, der følte sig tvunget til

at spilde penge på ubrugelige kanaler. Det har

givet pote,” siger cheføkonom Martin Salamon.

tam

med flåede tomater indeholdt det

hormonforstyrrende stof bisphenol

A i lakken på indersiden af dåsen.

Det viste en laboratorietest fra For-

brugerrådet Tænk Kemi. Indholdet

var lovligt og lå under den fastsatte

europæiske grænseværdi. Den sam-

lede påvirkning fra forskellige pro-

blematiske stoffer, vi alle udsættes

for dagligt fra forbrugerprodukter,

kaldes cocktail-effekten, og den er

ikke inkluderet i EU’s vurdering.

“Bisphenol A er allerede forbudt

at anvende i emballage til babymad,

fordi børnene er særlig følsomme

over for stoffets virkninger. Flåede

tomater bruges i stor stil af børne-

familier, så bisphenol A bør ikke

anvendes i belægningen,” siger

Stine Müller, projektleder og testan-

svarlig i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Dårligt indeklima skyldes

vores egne vaner

SUNDHED

Luftforurening og

årigt projekt, skriver Ritzau.

To tredjedel af tiden opholder

vi os i hjemmet, så partikel-

forureningen fra stearinlys,

rygning, madlavning, elektriske

apparater og brændeovne spil-

ler en stor rolle for vores sund-

hed, men også afdampning fra

byggematerialer, møbler og

rengøringsmidler.

Ifølge en europæisk ekspert-

gruppe er dårligt indeklima

skyld i, at der i Danmark årligt

tabes cirka 22.000 såkaldt syg-

domsjusterede leveår – især på

grund af hjerte-kar-sygdomme.

Et nemt råd er at lufte ud,

helst flere gange dagligt. Gen-

nemtræk er langt mest effek-

tivt.

tam

Coop oplyser, at konserves i pro-

duktserien Änglamark – der ikke

var med i testen – er helt fri for

bisphenol A. Rema 1000 under-

søger, om bisphenol A i supermar-

kedets emballager kan erstattes af

andre mere egnede stoffer.

nis

Se flere kemitest:

www.kemi.taenk.dk

bilos betyder langt mindre for

et godt og sundt indeklima i

vores hjem end tændte stearin-

lys og mados. Et stearinlys kan

afgive flere sodpartikler end

partikler fra en meget trafikeret

vej. Det slår Institut for Folke-

sundhed fast i en rapport, der

samler resultaterne fra et fem-

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

173 spammails

har onlinetøjbutikken Zalando sendt til 18

forbrugere. Det klagede forbrugerne over,

og Forbrugerombudsmanden har politianmeldt netbutikken for at have overtrådt markeds-

føringsloven. 16 af klagerne havde aldrig givet samtykke til at modtage reklamemails fra

Zalando, mens to klagere havde trukket deres samtykke tilbage. Zalando har beklaget og

straks stoppet udsendelsen af mails til de berørte forbrugere.

tam

Fødevareindustrien vil lempe

regler for sundhedsanprisninger

EU har skrappe regler for, hvornår producenter må kalde en

fødevare sund. Nu vil den danske fødevareindustri have

regeringen til at lægge pres på EU for at få enklere og mere

fleksible regler. Enklere regler vil kun komme industrien til

gode – ikke forbrugerne, mener Forbrugerrådet Tænk.

A F

MARIA STOVE

teringsrådet sammen med de mange aktører

fra erhvervslivet – og har som den eneste orga-

nisation stemt imod anbefalingen.

“Der findes allerede præcise rammer for

ernærings- og sundhedsanprisninger, og dem

synes vi, at industrien skal følge. Vi finder

ikke, at der er et behov eller basis for en for-

enkling på dette område,” siger Forbruger-

rådet Tænks direktør, Lars Pram.

I Dansk Industri påpeger direktør Tine

Roed, at det må være muligt at udforme

enklere regler og samtidig sikre, at danske

fødevarer er sunde og trygge for forbrugerne:

“Vi accepterer fuldt ud, at man kan være

betænkelig eller bekymret for forbrugerens

helbredstilstand. Men det bør kunne gå hånd

i hånd, og derfor vil vi gerne række en hånd

ud til Forbrugerrådet Tænk,” siger hun.

Men det afviser Forbrugerrådet Tænk.

“Der ligger grundige, videnskabelige under-

søgelser bag de eksisterende regler, og vi har

tillid til forskerne. Det er vigtigt at huske, at

der er tale om komplekse sundhedsbudskaber,

der kan komme til at vildlede forbrugerne, hvis

man simplificerer for meget,” siger Lars Pram.

Usund mad kan anprises med én positiv ting

Ifølge fødevaresociolog Jon Fuglsang fra Pro-

fessionshøjskolen Metropol ses sundheds-

budskaber på fødevarer sjældent, fordi reg-

lerne er så restriktive. Hvis reglerne bliver

lempet, vil markedet se helt anderledes ud

– præcis som industrien påpeger, vurderer han:

“Det handler om vækst, men som forbruger

vil jeg være noget mere bekymret.”

Jon Fuglsang forklarer, at der næsten altid

vil være en komponent i en forarbejdet føde-

vare, der kan anprises i forhold til at have

sundhedsfremmende betydning. Men fødeva-

rens totale sammensætning vil ofte medføre,

at den sundhedsmæssige værdi er tvivlsom.

“Vi har allerede under den nuværende lov-

givning set, at virksomhederne gerne vil for-

søge at anprise usunde fødevarer, selv om

de samlet set har en lav ernæringsmæssig

kvalitet,” siger Jon Fuglsang.

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

“Calcium har betydning

for udvikling og vedli-

geholdelse af knoglerne”. Det er en af de 256

EU-godkendte sundhedsanprisninger, som

fødevareproducenter kan vælge at sætte på

deres varer.

Men industrien vil gerne gøre det endnu

tydeligere for forbrugeren, hvis et produkt

indeholder en gavnlig ingrediens, og kunne

fremhæve, hvilke sygdomme fødevaren kan

være med til at afhjælpe. Som reglerne er

formuleret i dag, er det ifølge industrien kun

muligt at give ubrugelige og utilstrækkelige

informationer om fødevarers ernæringsfor-

dele og sundhedsmæssige effekter.

EU-Kommissionen forventes inden for de

kommende år at gennemføre en revision af

anprisningsforordningen, der har eksisteret

siden 2006. Implementeringsrådet, der er

nedsat for at rådgive den danske regering om

implementering af EU-lovgivning, ønsker, at

regeringen skal presse EU tidligt i processen

for at varetage de danske interesser i revisio-

nen, og har derfor sendt en anbefaling.

I anbefalingen skriver Implementerings-

rådet, at det først og fremmest handler om

vækstmuligheder for danske virksomheder.

Hvis incitamentet til produktudvikling ikke

øges, går vi glip af mange milliarder af kroner

og dermed arbejdspladser.

Nye regler kan vildlede forbrugerne

Forbrugerrådet Tænk sidder i Implemen-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Kort

nyt

April

/ 2016

Stærk havegift sælges frit

på

nettet uden lovpligtig vejledning

FOTO

DANWATCH

MILJØ

Gitre foran hylder med bekæmpelses

Virksomheder vil

udfase fluorstoffer

fra færdiglavede kager

MAD

Kager som mazarintærter

midler og bure med ufortyndet RoundUp og

andre former for sprøjtegifte er blevet fast

inventar i byggemarkeder, planteskoler og grov

varebutikker i løbet af 2015. For ifølge nye regler

fra EU må forbrugerne ikke købe de stærke gifte

uden at få vejledning fra ekspedienterne.

Men i netbutikkerne er virkeligheden en anden,

og det er dybt kritisabelt, mener Danmarks

Naturfredningsforening:

“Man forsøger med de her regler at sikre, at for

brugerne ikke overdoserer og skader grundvan

det og deres egen sundhed. Reglerne betyder, at

man ikke må kunne købe de her stærke plantegif

te ved selvbetjening. Men hvis det ikke er selvbe

tjening at købe dem i en netbutik, hvad er det så,”

spørger grundvandsingeniør Bente Villumsen.

Hos Miljøstyrelsen, der administrerer reglerne,

er kontorchef Mette HyldebrandtLarsen ikke

enig med Danmarks Naturfredningsforening.

“Vi mener ikke, at der er et hul i lovgivningen.

De varer, som skal stå låst inde i butikkerne, kan

forbrugerne også få rådgivning om, når de køber

dem i netbutikkerne,” siger hun.

I netbutikker – som blandt andet planteskolen

Plantorama og byggemarkeder som Bauhaus og

Jem & Fix – kan man ifølge Politiken helt lovligt

lægge de koncentrerede midler i sin indkøbskurv

uden at blive oplyst om brugen af dem.

Byggemarkederne er opmærksomme på de

nye regler, og har lagt sig i selen for at følge dem,

oplyser formand for brancheforeningen Danske

Byggecentre Poul Erik Grønfeldt.

tam

og hindbærroulader kan indeholde

problematiske fluorstoffer i papir

emballagen. En test fra Forbruger

rådet Tænk Kemi viser, at stofferne

kan findes i mængder, der ligger

langt over de vejledende grænse

værdier i Danmark. De blev fundet

i mazarintærte, gulerodskage,

hindbærroulade og minimuffins fra

supermarkeder.

Forbrugerrådet Tænk Kemi

målte mængden af fluorstoffer i

selve emballagen – ikke i kagerne.

Tidligere studier har vist, at stof

ferne kan migrere – vandre – over

i fødevarerne fra emballagen.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at der

ikke anvendes fluorerede stoffer til

fremstilling eller behandling af pap

og papir, der er i direkte kontakt

med fødevarer.

Fluorstoffer er mistænkt for at

være hormonforstyrrende, kræft

fremkaldende og ophober sig i

miljøet. Fluorstoffer i blodet kan

øge risikoen for spontan abort med

op til 16 gange, viser forskning fra

Syddansk Universitet, SDU.

DanCake producerer den testede

mazarintærte og oplyser, at virk

somheden er på vej til at udfase

papir med fluorstoffer. Lignende

meldinger kommer fra øvrige

producenter som Nordthy A/S og

Kender du de forhold,

din kaffe er dyrket under?

SOCIALT ANSVAR

Brasiliens kaffeindustri

har massive problemer med slavelignende

arbejdsforhold, livsfarlige pesticider, manglende

beskyttelsesudstyr og fravær af kontrakter for

arbejderne. Kaffearbejdere i verdens største

kaffenation arbejder under forhold, der strider

mod brasiliansk lovgivning og internationale

konventioner. Det viser en rapport fra det uaf

hængige medie og researchcenter Danwatch.

Kaffe fra plantager med gældsslaveri, menne

skehandel og børnearbejde er blevet opkøbt af

mellemhandlere, der sælger til verdens største

kaffevirksomheder. Nestlé og Jacobs Douwe,

der står bag mærker som Nescafé, Nespresso,

Gevalia og Senseo, indrømmer, at kaffe fra plan

tager med slavelignende arbejdsforhold utilsig

tet kan være en del af deres produktion. Efter

Danwatchs undersøgelse erkender begge firmaer,

at der skal gøres mere for at løse problemerne.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler at købe kaffe,

der er certificeret som eksempelvis Fairtrade,

UTZ, Rainforest Alliance og økologisk kaffe.

tam

Læs test af kaffe og samfundsansvar på

www.taenk.dk/test/kaffe-og-samfundsansvar

Forbrugerrådet Tænk Strøm

lukker

MARKETING

Forbrugerrådet

købet og i stedet vil hjælpe

vores medlemmer med at finde

vej i strømjunglen på anden

måde.

Hvis du er med i Forbruger

rådet Tænk Strøm har du to

muligheder:

Hvis du intet foretager dig,

bliver du ved med at være

kunde i Vindstød efter 31. juli

2016 – men vær opmærksom

på, at vilkårene måske ændres.

Du kan også skifte elselskab.

Læs hvordan på side 26-27 eller

www.taenk.dk/forbrugerraadet-

taenk-stroem-0

Dansk Mærkevare Salg A/S.

nis

Læs testen og mange flere kemitest

på

www.kemi.taenk.dk

Tænk Strøm har i tre år tilbudt

medlemmer af Forbrugerrådet

Tænk at deltage i et fælleskøb

af strøm. Tilbuddet har imidler

tid ikke mødt stor interesse hos

medlemmerne, hvorfor vi ser

os nødsaget til at droppe fælles

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Vælg

den rette

slibemaskine

skiner

Fire forskellige slibema

fordele

har hver deres særlige

slibe

og ulemper. Krævende

kræve

opgaver kan ligefrem

flere forskellige

EXCENTERSLIBER

Ordet ‘excenter’ betyder, at den

runde pudsesål på denne type

slibemaskine bevæger sig rundt i

en cirkel uden for sit eget center.

Bevægelsen gør, at slibningen nem

mere bliver pæn end med den orbita

le rystepudser. Til gengæld er slibeså

len altid rund, så du kan ikke nå ud i

hjørner, og excentersliberen er generelt

også dyrere.

Fordele:

Nem at få til at slibe pænt.

Ulemper:

Har altid rund slibesål, der ikke

kan slibe hjørner.

maskiner.

Se testen af

orbital-rystepudser

på næste side

ORBITAL RYSTEPUDSER

Den klassiske rystepudser, som

bevæger sig i små cirker. Kan både

have en firkantet pudsesål og en tre

kantet pudsesål – også kaldet for

deltasål. Den orbitale rystepudser er

velegnet til mange forskellige opga

ver og kan med sin firkantede pudse

sål nå ud i hjørner. Der er risiko for

at lave slibemærker, hvis man ikke

bevæger rystepudseren korrekt.

Fordele:

Firkantet slibesål kommer

næsten helt ind i hjørner ved væg

gen, god allround slibemaskine.

Ulemper:

Kan efterlade slibe

mærker, hvis man ikke er

forsigtig.

DELTASLIBER

Deltasliberen har en trekantet

pudsesål, der ligner et stryge

jern i formen. Det gør ryste

pudseren egnet til at nå ind

på svært fremkommelige ste

der og gør den generelt nem

mere at arbejde detaljeret

med. Deltasliberen bruges

ofte til mindre detaljer på et

A F

LARS NØHR ANDRESEN

/ FOTO

MORTEN ANDERSEN

slibeprojekt.

Fordele:

Nem at styre, kan

komme ind på utilgængelige

steder og helt ind i hjørner.

Ulemper:

Egner sig kun til

slibning af mindre områder.

BÅNDSLIBER

Båndsliberen er til det grove arbejde, hvor der

skal slibes meget på store, plane overflader. Bånd

sliberen består af et sandpapirsbånd, der roterer hur

tigt, og derfor sliber båndsliberen i samme retning. Groft

slibearbejde indledes ofte med båndsliberen og slibes fær

digt med andre slibemaskiner eller i hånden.

Fordele:

Meget effektiv på store, plane overflader.

Ulemper:

Egner sig ikke til detaljearbejde.

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Test

Rystepudsere

Tjek funktionerne på din

kommende rystepudser

De fleste rystepudsere sliber fint, men det er værd at

lægge mærke til, hvilke funktioner rystepudserne har.

LARS NØHR ANDRESEN

/ TESTANSVARLIG

CHRISTIAN DEHLHOLM

M A R K EDSR ESE A RCHER

MARIANE ANDERSEN

Laboratorietest

Rystepudseren

erstatter trætte arme og ømme

håndled og sliber og pudser langt hurtigere,

end du kan gøre manuelt med sandpapiret.

Den klassiske rystepudser er en såkaldt

‘orbital’ rystepudser, som du kan bruge til en

lang række af slibeopgaver. Den orbitale ryste-

pudser bevæger sig meget hurtigt i små cirk-

ler, hvilket giver en jævn slibning, når du selv

bevæger rystepudseren på overfladen.

Du har mulighed for at vælge mellem flere

gode rystepudsere i forskellige prislejer, men

testen af de 16 rystepudsere viser også, at der

er nogle rystepudsere, som det er bedst at gå

i en bue udenom.

Den, som de alle har

Besøger du et byggemarked, er der stor sand-

synlighed for, at de har en Bosch PSS 250 AE

på lager. Det er en populær og kraftig ryste-

pudser, som kan findes i webbutikker til

omkring 600 kroner og lidt dyrere i bygge-

markederne, og det er også den rystepudser,

der klarer sig bedst i testen og får Bedst i Test.

Den fås også i en mindre avanceret udgave

Bosch

PSS 250 AE

Bosch

PSS 200 A

Makita

BO3711

Bosch

PSM 200 AES

Ryobi

ESS280RV

Ryobi

ESS200RS

Skil

7348AA

Metabo

FSR200 INTEC

AEG

FS280

Black & Decker

KA320EKA

Hitachi

SV 12 SG

Black & Decker

Ka280k

Skil

7338 AA

Powerplus

POW4014

Skil

7207AA

Black & Decker

Duosand KA330E

Meget god

God

Middel

Under middel

Dårlig

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

577

348

838

667

759

353

388

568

1.500

1.300

1.590

1.140

1.380

1.190

1.090

1.170

2.900

1.150

1.100

1.320

1.050

1.020

880

1.530

Plastik

Tekstil

Plastik

Tekstil

Plastik

Ingen

Tekstil

Plastik

57 1.499

400

56 1.096

557

306

213

333

559

Rektangulær

Kvadratisk

øv

Hæ

ftn

ing

sli

pir

ing

tin

øj

giv

ilb

lyd

try

ålt

ør

br lyd

niv

ug try

er ks

af ni

sta ve

nd au

,d i

sta

m edø

t b mm

øm lse

til,

kr.

ål,

Væ

øv

Ja Velcro & klemmer

Velcro

Klemmer

Velcro

2,5

2,0

2,5

2,8

2,6

4,0

3,0

2,3

2,9

1,8

2,0

3,0

Ja Velcro & klemmer

Nej Velcro & klemmer

Ja Velcro & klemmer

Nej Velcro & klemmer

Nej

Velcro

Ja Velcro & klemmer

Nej

Klemmer

Velcro

Nej Velcro & klemmer

Rund

Delta, spids

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

WWW

Se detaljerede testresultater, og få beskrivelser

af hver enkelt rystepudser i testen på

www.taenk.dk/test/rystepudsere

– Bosch PSS 200 A – som også klarer sig godt

i testen, og denne noget billigere udgave, der

kan findes helt ned til omkring 350 kroner,

får prædikatet ‘Godt Køb’. Til forskel fra den

større model kan man kun sætte sandpapiret

fast med velcro, hvilket betyder, at du bliver

nødt til at købe sandpapir specielt beregnet til

rystepudsere. Den dyrere Bosch PSS 250 AE

har både velcro og klemmer, og det gør det

muligt at bruge almindeligt sandpapir, som

kan være billigere end det sandpapir, der er

lavet specielt til rystepudsere.

Begge rystepudsere fra Bosch er gode bud,

hvis du skal bruge en allround orbital ryste-

pudser.

A N B E FA L E R

Bosch PSS 250 AE

har fået den samlede

bedste bedømmelse i testen og er derfor

Bedst i Test. Det er en praktisk og veludsty-

ret rystepudser, der yder godt. Den har

både klemme- og velcrohæftning af sand-

papir og leveres med en bærekuffert.

Bosch PSS 200 A

yder næsten lige så godt

som testens vinder og er samtidig blandt

de billigste rystepudsere i testen. Den

anbefales derfor som et ‘Godt Køb’. Den

præsterer over gennemsnittet, men har

kun Velcro-vedhæftning af sandpapir.

Bosch PSM 200 AES

anbefales som den

bedste multipudser i denne test. Den har

generelt en god ydeevne, og med den

rektangulære plade og den deltaformede

pudseplade kan du både pudse større

flader og komme helt ind i hjørner med

rystepudseren.

Det skal

du se efter

Når du skal have en rystepudser, så gå efter

en model med følgende egenskaber:

• Har både klemmer og velcro til sandpapir

• Bruger støvpose (plastik og tekstil

fungerer lige godt)

• Tilslutningsmulighed for støvsuger

• Punkteringsark til at lave huller

i eget sandpapir

• Tilpas lang ledning – gerne tre meter.

• Mulighed for at få rystepudseren helt

ind i kanter

• Et så lavt støjniveau som muligt

For billig og simpel

Prisen kan også blive for lav for en rystepud-

ser, og det ses hos den billigste model i testen

– Powerplus POW4014, som er fundet helt ned

til 213 kroner. Her er ledningen så kort, at man

ikke kan arbejde ordentligt med den uden for-

længerledning, der er kun klemmer til fastgø-

relse af sandpapir, rystepudseren larmer, og

den er ukomfortabel at bruge.

Den eneste rystepudser, der ikke får bedøm-

melsen ‘middel’ eller ‘over middel’ i ydeevne

er Skil 7207AA, som er en rystepudser med

deltasål. Den egner sig ikke til større overfla-

der, og desuden er ledningen så kort, at den

er besværlig at bruge.

Fin

ish

øv

lib

nin

ektiv

ite

øv

ighe

ple er b

lse g

ple

ste

ån lse

dt af

ag vi

et bra

tio

FAKTA OM TESTEN

16 rystepudsere fra det danske marked er

udvalgt til funktionstest på laboratorium.

Vi har i denne test valgt at fokusere på

de helt traditionelle rystepudsere og

testet dem for ydeevne, brugervenlig-

hed, produktinformation og tilbehør,

støjniveau og udholdenhed.

indhold af støv, som posen har opsamlet

efter brug.

Udholdenhed

er målt med udgangspunkt

i den gennemsnitlige ydeevne og den

mængde prøvemateriale, der blev fjernet.

Brugervenlighed

er et gennemsnit af fire

454

354

454 454

4 4 4 453

4 4 4

353

352 354

354

3 353

352 354

454 453

4 4

3 354

41254

3 314

* Ingen pose

Støj

er en måling af lydniveauet ved

ørets afstand til maskinen i funktion.

Ydeevne

er en test, der indeholder gene-

relle parametre for rystepudserens virke.

Herunder er testet den forholdsmæssige

nedslibningsgrad på to typer træ (hårdt

bøgetræ og blødt fyrretræ), hvor to ens

rystepudsere er ført i lange strøg i træårer-

nes retning med fire forskellige kornstør-

relser sandpapir. Finish er en vurdering af

det færdige resultat, om overfladen er ens-

artet glansfuld og glat at røre ved, eller om

overfladen er ru og ridset. Støvposens

effektivitet er en vejning af det samlede

eksperters individuelle vurderinger af den

praktiske anvendelse af rystepudserne.

Samlet bedømmelse

er vægtet således:

Ydeevne

Brugervenlighed

Produktinformation og tilbehør

Støjniveau

Udholdenhed

40 pct.

25 pct.

15 pct.

10 pct.

Testen er udført i samarbejde med andre

internationale forbrugerorganisationer,

der er medlem af International Consumer

Research & Testing, ICRT.

Tænk

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Forbrugerrådet Tænk Kemi – forbrugernes kemivagthund – er forbrugernes

uafhængige stemme i kemidebatten. Vi tester, skaffer ny viden og giver

oplysninger om kemikalier i forbrugerprodukter. Vi arbejder for, at du kan købe

ind uden at skulle bekymre dig om potentielt skadelig kemi.

www. kemi.taenk.dk

Fra du står op om morgenen, bruger du

mange slags plejeprodukter ...

Hårvoks

Læbestift

Hormonkemi i dine plejeprodukter:

Cocktail-effekt er en

alvorlig, snigende fare

Producenterne siger, at deres produkter er sikre, og støtter sig til

lovgivningen. Men problemet er ikke den lille dosis hormonkemi

i en enkelt shampoo – det er den samlede mængde, du bliver

udsat for i din hverdag, kaldet cocktail-effekten. Ifølge eksperter

bør du begrænse din samlede udsættelse for hormonkemi.

A F

MARIA STOVE

/ ILLUSTR ATION

BONDOLA

Når du børster tænder

om morgenen, kan

der være triclosan i tandpastaen. I din

ansigtscreme er der måske parabener, og

din bodylotion kan indeholde BHT. Stofferne

er tilsat produkterne, fordi de virker bakte-

riedræbende, konserverende eller fungerer

som antioxidant.

Det er stoffer, der har vist hormonforstyrren-

de effekter i dyreforsøg, og derfor formodes

de – i et endnu ukendt omfang – også at kunne

påvirke menneskers hormonelle system.

Du bliver også udsat for stoffer, der er mis-

tænkt for at være hormonforstyrrende, fra

håndsæbe, deodorant, mascara, læbestift,

barberskum og aftershave – samt fra mange

andre produkter i din hverdag fra pizzabakker

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Bodylotion og solcreme er vigtige at tjekke for hormonforstyrrende

stoffer og anden problematisk kemi, der kan være allergifremkaldende

og miljøskadelige – vigtigere end for eksempel shampoo. Det skyldes,

at produkter, der bliver smurt på huden, generelt giver størst risiko

for, at uønskede stoffer kan trænge gennem din hud og ind i kroppen.

Det sker, fordi du ikke skyller stofferne af med det samme.

Hvorfor er

hormonkemi

problematisk?

Hormonforstyrrende stoffer i almindelige

forbrugerprodukter, i vores fødevarer og i

miljøet i øvrigt mistænkes for at forårsage

en lang række negative effekter i menne-

sker. Det gælder blandt andet barnløshed,

for tidlig pubertet, dårlig sædkvalitet og

andre alvorlige helbredsproblemer.

Shampoo

styrrende. Det er det bedste råd, vi kan give

forbrugerne, med den viden vi har i dag,”

siger Pia Juul Nielsen.

Branchen: Regler er garant for sikkerhed

Forbrugerrådet Tænk arbejder for at få ind-

ført et forbud i EU mod at anvende stoffer, der

er mistænkt for at være hormonforstyrrende,

i forbrugerprodukter.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har lanceret en

lang række test og appen Kemiluppen, der

vurderer indholdet af kemi i plejeprodukter

og kosmetik og markerer dem som grøn, gul

eller rød – alt efter indholdet af uønsket kemi.

Appen er sammen med Forbrugerrådet

Tænks kemitest blevet kritiseret af industrien

og erhvervslivet.

“Forbrugerrådet Tænk skyder gråspurve

med kanoner og kigger det gale sted hen,”

siger Hanna Løyche, direktør i Branchefor-

eningen SPT for producenter af plejemidler.

Hun understreger, at der ikke skal herske

tvivl om, at producenterne har samme mål

som Forbrugerrådet Tænk, nemlig sikre pro-

dukter til forbrugerne, men det er lovgivnin-

gen garant for, mener hun.

I kosmetiklovgivningen er der skrappe krav

til indholdsstoffer, og myndighederne har sat

en sikkerhedsmargen, der sikrer, at stoffet

er sikkert for forbrugeren at anvende. Med

så lave grænseværdier er der ifølge Hanna

Løyche plads til, at man uden risici kan blive

udsat for andre produkter med mistænkte

stoffer. Og kommer der ny viden til, vil ingre-

diensen blive vurderet igen, siger hun.

Men det er ikke tilstrækkeligt, mener For-

brugerrådet Tænk.

“Forskere påpeger, at reguleringen ikke er

tilstrækkelig, og Miljøstyrelsen har i et tidli-

gere projekt om gravides udsættelse for uøn-

sket kemi konkluderet, at når man tager højde

for gravides samlede udsættelse, kan der i

nogle tilfælde være en risiko. Forbrugerrådet

Tænk mener, at hvis et stof har vist hormon-

forstyrrende effekter, og vi kan se, at det

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

STOR UDSÆTTELSE

Solcreme

Sæbe

til nye møbler. Dermed bliver du udsat for den

såkaldte cocktaileffekt.

Professor Ulla Hass, der er leder af Forsk-

ningsgruppen for Reproduktionstoksikologi

ved DTU Fødevareinstituttet, forklarer, at det

normalt ikke er det enkelte stof i sig selv, der

er problematisk:

“Det er summen af de mange små bidrag, vi

er bekymrede for.”

Når produkter smøres på huden – som for

eksempel bodylotion og ansigtscreme – udgør

de som udgangspunkt en større risiko end

for eksempel en shampoo, der skylles ud af

håret. Tandpasta og mundskyl skyller vi også

ud, men der er stor sandsynlighed for, at vi

sluger lidt af produktet.

Miljøstyrelsen peger på, at vi endnu ved alt

for lidt om cocktail-effekten, men at viden fra

dyreforsøg giver grund til bekymring.

“Vi er særligt bekymrede for hormonforstyr-

rende stoffer, fordi de er potentielle effekter på

det ufødte barn. Effekter, der kan være irrever-

sible (kan ikke rettes op igen, red.) og endda

kan vise sig i de næste generationer,” siger Pia

Juul Nielsen, specialkonsulent i Miljøstyrelsen.

Hun understreger, at det er vigtigt at være

opmærksom på, hvor mange kemikalier vi

omgiver os med til dagligt:

“Det bedste, man som forbruger kan gøre,

er at vælge svanemærkede produkter, der

eksempelvis ikke må indeholde stoffer, der

er på EU’s liste over potentielt hormonfor-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

... og lige til du går i seng.

påvirker dyr, kan det sandsynligvis også

påvirke mennesker, og derfor bør stofferne

undgås,” siger Claus Jørgensen.

SPT kritiserer Forbrugerrådet Tænks

udgangspunkt og kalder det grundlæggende

forkert:

“Forbrugerrådet Tænk mener, at et stof, der

er mistanke til, ikke skal være i produkterne

uden at vurdere de data, der ligger bag – hvor

lidt der er i produktet, eller hvor ofte forbru-

gerne anvender det. Men hvis man skal følge

den logik til dørs, så skulle man jo forbyde alt

muligt andet, selv den salt, vi bruger i køk-

kenet, som kan være sundhedsskadelig i for

store mængder,” siger Hanna Løyche.

“Forbrugerne sidder tilbage med et ind-

tryk af, at produkterne er farlige, og de bliver

skræmt på et grundlag, der ikke er sagligt belæg

for. Jeg synes, det er godt, at forbrugerne har

mulighed for at vælge produkter uden en ingre-

diens, de ikke ønsker, men de skal ikke være i

tvivl om, at alle produkterne på markedet er

sikre,” siger direktøren i brancheforeningen.

Karin Klitgaard, der er miljøpolitisk chef i

Dansk Industri, mener også, at debatten er

unuanceret. Hun mener, at det er vigtigt at

inddrage viden om befolkningens udsættelse

for konkrete stoffer, når det overvejes, om et

stof skal udfases.

Claus Jørgensen forklarer, at han godt kan for-

stå, at virksomhederne bliver frustrerede, når

der er tale om lovlige produkter, der bliver mar-

keret som røde i test og Kemiluppen, men han

fastslår, det er vigtigt, at forbrugerne får valget,

om de vil udsætte sig for stoffer, der har vist

hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg. Det

handler om at give forbrugerne et valg imellem

produkter med eller uden de mistænkte stoffer.

Hanna Løyche,

direktør,

Brancheforeningen SP

“Forbrugerrådet

Tænk skyder

gråspurve med

kanoner og kigger

det gale sted hen.”

Makeup

“Vi kan diskutere

det akademisk,

men den diskussion

er jo ikke vig tig for

de forældre, der

risikerer at få et

barn, der er noget

galt med.”

Ulla Hass,

professor, DTU

Deodorant

DTU: Sikre doser er ikke nødvendigvis sikre

Seniorforsker Julie Boberg fra Forsknings-

gruppen for Reproduktionstoksikologi ved

DTU forklarer, at cocktail-effekten kompli-

cerer brugen af de grænseværdier, vi hidtil

har regnet for sikre.

“Vi ved efterhånden, at forskellige kemika-

lier kan have bivirkninger på samme organsy-

stemer – deres virkning summerer op,” siger

Julie Boberg og uddyber:

“Det, vi tror, er en sikker dosis, er ikke nød-

vendigvis sikker. Det er ikke sikkert, at de

grænser, myndighederne har sat, er tilstræk-

kelige til at beskytte os,” siger hun.

Julie Boberg mener, at der er brug for mere

forskning for at kunne foretage en samlet vur-

dering af påvirkningen af menneskers sund-

hed. Dette arbejde er helt nødvendigt for

bedre sikkerhed i fremtiden.

Dansk Erhvervs miljøpolitiske chef, Jakob

Lamm Zeuthen, er enig:

“Vi anerkender, at der er noget, der hedder

cocktail-effekt, og at det endnu ikke er muligt

at vurdere, hvornår der er en effekt eller ikke.

Vi tager udfordringen alvorligt og ønsker mere

forskning, så vi ikke skyder i blinde med infor-

mation, og så forbrugerne kan blive trygge

ved deres indkøb.”

Hvis stoffer er beviseligt hormonforstyrren-

de, skal der ifølge Dansk Erhverv regulering

til, men organisationen er ikke enig i For-

brugerrådet Tænks ønske om et forbud mod

stoffer, hvor der blot er en mistanke.

“Man skal ikke skyde rundt med forbud på

et for løst grundlag. Vi ser gerne meget mere

forskning og solid viden, så EU kan sikre en

god regulering,” siger Jakob Lamm Zeuthen.

Julie Boberg påpeger, at det faktisk kan være

værst med de stoffer, man endnu ikke har

undersøgt og derfor ikke kender effekterne af.

“Vi ved, der er mange stoffer, der ligner

dem, vi lige nu har i søgelyset. Og når et stof

kommer i søgelyset, forsøger producenterne

måske at erstatte dette stof med et andet, der

har lignende effekter. Det er derfor vigtigt at

opnå viden nok til at vælge det bedste alterna-

tiv til et problematisk stof.”

Ulla Hass fra DTU forklarer, at cocktail-

effekten kan sammenlignes med at fylde et glas

vand – når der er dråber nok, løber det over. Og

om det er den ene eller den anden dråbe, der

får det til at løbe over, er ikke pointen:

“Vi kan diskutere det akademisk, men den

diskussion er jo ikke vigtig for de forældre, der

risikerer at få et barn, der er noget galt med.”

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Jo længere tid plejeprodukter bliver på huden, jo hyppigere

du bruger dem, og jo større område du bruger dem på, desto

mere vil du blive udsat for uønsket kemi. Tandpasta bliver

spyttet ud, men du kan også komme til at sluge noget af den.

Derfor anbefales det at bruge tandpasta uden triclosan, som

er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

STOR UDSÆTTELSE

Natcreme

STOR UDSÆTTELSE

Bodylotion

STOR UDSÆTTELSE

Tandpasta

Sådan undgår du

hormonkemi

• Gå efter svanemærkede produkter,

som er fri for stoffer, der er mistænkt

for at være hormonforstyrrende.

• Tjek indholdsdeklarationen på

ikke-svanemærkede produkter.

Plejeprodukter og kosmetik kan du

let tjekke med appen Kemiluppen.

• Vær særligt omhyggelig med valg af

solcreme og bodylotion.

• Vær meget grundig med at fravælge

produkter, der indeholder triclosan,

propyl- og butylparaben samt ethyl-

hexyl methoxycinnamate.

• Begræns dit forbrug af plejeproduk-

ter, når du er gravid.

• Begræns brugen af plejeprodukter

til dine børn.

Politisk løsning for hormonkemi

kan omsider være på vej

Forbrugerbeskyttelsen har været lammet i flere år,

fordi EU-Kommissionen har forhalet at fastslå, hvornår

et stof kan kaldes hormonforstyrrende. Kommissionen

lover nu, at der kommer kriterier inden sommer.

Hvornår er et pesticid

hormonforstyrrende, så

det i sidste ende forbydes, og du ikke risikerer

at blive udsat for det i dine produkter? Et klart

svar på dette spørgsmål kan afgøre flere års

strid på pesticidområdet om, hvornår beteg-

nelsen hormonforstyrrende kan anvendes.

Klare kriterier på ét område kan påvirke

andre områder – eksempelvis kosmetik og

legetøj – fordi myndighederne fremover vil

skæve til pesticidkriterierne, når der lovgives.

Men EU-Kommissionen, der er ansvarlig for

opgaven, har forhalet processen i så lang tid,

at beslutninger om hormonforstyrrende stof-

fer har været lammet i en årrække. Kommis-

sionen skulle have fremlagt kriterierne i 2013,

men udsatte projektet, fordi de økonomiske

konsekvenser skulle belyses yderligere.

Sverige lagde derfor med støtte fra Danmark

sag an mod EU-Kommissionen, og i decem-

ber 2015 fastslog en dom fra Retten ved

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Kemiluppen

scanner

kosmetik og plejeprodukter

Scan stregkoden på dine plejeprodukter og din kos-

metik med appen Kemiluppen. Her kan du blandt

andet få svar på, om dine personlige plejeproduk-

ter indeholder:

• Stoffer, der er mistænkt for at være

hormonforstyrrende

• Allergifremkaldende konserveringsmidler

• Miljøbelastende stoffer

• Parfume og planteekstrakter, der kan give allergi

Appen er gratis og opdateres hele tiden med nye

EU-domstolen, at Kommissio-

nen skulle have fastlagt kriterierne

for længst. Sagen har været – og er

fortsat – højt prioriteret i regeringen.

“Det er frustrerende og helt uacceptabelt,

at Kommissionen bliver ved med at trække

sagen i langdrag,” siger miljø- og fødevare-

minister Esben Lunde Larsen (V).

Han påpeger, at det er vigtigt at lægge pres

på Kommissionen, fordi EU er nøglen til at

beskytte danskerne bedst muligt mod skadelig

kemi. Hvis hele EU siger nej til et stof, så påvir-

ker det regler og dermed produkter i resten af

verden, mener han.

“Nationale regler er både svære at komme

igennem med og kan være skadelige for dan-

ske virksomheder,” siger Esben Lunde Larsen.

Enrico Brivio, der er EU-Kommissionens

talsperson i forhold til sundhed, fødevaresik-

kerhed og miljø, fortæller, at Kommissionen

fuldt ud er klar over, at fristen er overskre-

det, men at den har til hensigt at overholde

Domstolens afgørelse. Kommissionen vil der-

for inden sommeren 2016 fremlægge de nye

videnskabelige kriterier for definitionen af

hormonforstyrrende stoffer.

Han påpeger, at analysen af konsekvenserne

ved at definere hormonforstyrrende stoffer er

videnskabeligt kompleks.

“Den vil være et pionerarbejde, da der ikke

er fortilfælde af lovgivning på dette område

andre steder i verden,” siger Enrico Brivio.

Brancheorganisationerne SPT, Dansk Indu-

stri og Dansk Erhverv siger, at de ser frem til,

at der langt om længe kommer kriterier, da det

forhåbentlig kan opklare mange misforståelser

og uenigheder på området.

Også Forbrugerrådet Tænk glæder sig til at

blive præsenteret for kriterierne.

“Vi håber, at grundstenen bliver lagt. Hvis

kriterierne på pesticidområdet bliver gode

nok, kan det også påvirke kriterier for de andre

kategorier som kosmetik og legetøj i den rigtige

retning for forbrugerne,” siger Forbrugerrådet

Tænk Kemis projektchef, Claus Jørgensen.

produkter. Kemiluppen er udviklet af Forbruger-

rådet Tænk Kemi.

5.400

produkter ligger

i Kemiluppen,

så du kan få

deres indhold at

vide med det

samme.

80.000

forbrugere

anvender

appen.

1 million

scanninger er

foretaget i

Kemiluppen

på under fire

måneder.

Grøn kolbe

Produktet er et godt valg.

Det er uden en række problematiske stoffer.

Gul kolbe

Vær opmærksom.

Produktet er

fri for en række problematiske stoffer, men

det indeholder parfume eller stoffer, der kan bela-

ste miljøet.

Rød kolbe

Produktet kan ikke anbefales.

Det indeholder problematiske stoffer, som for

eksempel stoffer der er mistænkt for at være hor-

monforstyrrende. Stofferne er for det meste lovlige

at anvende, og det enkelte produkt er ikke farligt i

sig selv. Men det bidrager til din samlede udsættelse

for problematiske stoffer – cocktail-effekten.

Grønne plejeprodukter

i stigning på det danske

marked

Forbrugernes ønske om plejeprodukter fri for

uønsket kemi har ført til intens produktudvikling

på det danske marked. Alle de store, danske

detailkæder har i dag en miljømærket serie.

Forbrugerne venter ikke på,

at EU får defineret, hvilke stoffer der er hor-

monforstyrrende og bør undgås. De handler. På en ganske almindelig

hverdag bliver Forbrugerrådet Tænks app Kemiluppen brugt til at scan-

ne indholdslister på kosmetik- og plejeprodukter i gennemsnit 8.000

gange – og helt op til 75.000 gange på en dag.

Den stigende bevidsthed hos forbrugerne lægger pres på producenter-

ne, der – på det danske marked – forsøger at imødekomme den øgede

efterspørgsel efter produkter uden eksempelvis allergifremkaldende

stoffer og stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Og

de fleste supermarkeder har en lang række produkter på hylderne med

detailkædernes egne miljømærker.

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Cocktail-effekt:

0+0+0=7

Vi bliver udsat for hormonforstyr-

rende stoffer fra mange produkter

i vores hverdag:

• Kosmetik, vi smører på huden

• Fødevarer, vi spiser og drikker

• Dampe og støv, vi indånder

Kombinationseffekterne betyder

ifølge Miljøstyrelsen, “at risikoen

for effekter kan ændre sig. Det

betyder for eksempel, at selv om

udsættelse for et enkelt kemikalie i

en bestemt mængde i sig selv ikke

udgør en risiko for effekter, så kan

der være en risiko, hvis man sam-

tidig udsættes for andre stoffer”.

Det kan altså godt være, at stof-

fer kun forekommer i meget små

‘uskadelige’ mængder. Men når

de kombineres med

andre stoffer i ‘uska-

delige’ mængder, kan

de godt ende med at

give en uønsket effekt.

Dette begreb hedder

cocktail-effekten, og

forskere illustrerer

det med formlen

0 + 0 + 0 = 7.

Top-5:

De mest udbredte hormonkemi-stoffer i kosmetik og pleje

Stoffet BHT (butylat hydroxytoluen) findes i mere end hvert 13. produkt i Forbrugerrådet

Tænks analyse af, hvilke stoffer der hyppigst optræder i kosmetik- og plejeprodukter, og sam-

tidig er det mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stofferne er fundet på ingredienslisterne

i nogle af de mere end 5.000 plejeprodukter, der er vurderet i appen Kemiluppen.

Et produkt kan godt indeholde flere af stofferne.

Stof, der har vist

hormonforstyrren-

de effekter og er

tilladt i kosmetik

og personlig pleje

Antal plejeprodukter med

stoffet i Kemiluppen

Stoftype

BHT eller butylat

hydroxytoluen

Methylparaben

Cyclopentasiloxan

Propylparaben

Ethylhexyl

methoxycinnamate

Antioxidant

Konserveringsmiddel

Balsam-effekt

Konserveringsmiddel

Solfilter

397

354

286

215

138

Derudover er ethylparaben, cyclomethicon og

butylparaben at finde i en del plejeprodukter.

Kilde:

Kemiluppen, Forbrugerrådet Tænk. Data udtrukket 3/3 2016.

Ud af 1.433 produkter, der har fået vurderingen grøn i Kemiluppen – det

vil sige fri for problematisk kemi – er 71 procent med danske stregkoder.

“Det kan godt lade sig gøre at fremstille produkter uden de her pro-

blematiske stoffer,” siger Forbrugerrådet Tænk Kemis projektchef,

Claus Jørgensen, og peger på, at de udenlandske virksomheder er

mindre gode til at gøre det.

Det er ikke nødvendigvis let at udskifte allergifremkaldende eller

potentielt hormonforstyrrende stoffer med andre stoffer, forklarer

Mikkel Egelund Jensen. Han er direktør i Dermapharm, som ud over

mærket Derma også producerer miljømærkede plejeprodukter, for

eksempel Coops Änglamark og andre produkter til apoteker i Norden.

Men hvis de internationale virksomheder synes, det er svært, kan

de bare ringe:

“Hvis vi kan, kan de jo også,” siger han.

Allison A/S producerer blandt andet miljømærkede plejeprodukter

til Dansk Supermarked, Irma og Rema 1000 under supermarkedernes

egne mærker, såkaldte private labels. Direktør Flemming Haahr på-

peger også, at det ikke er et arbejde uden udfordringer:

“Når man arbejder med certificerede varer, er der mange begræns-

ninger, og det er et kunststykke at fremstille et produkt, der virker efter

hensigten, men holder sig inden for reglerne.”

Dermapharm og Allison A/S samt tre andre danske virksomheder, der

producerer miljømærkede plejeprodukter til det nordiske marked, er som

konsekvens af deres grønne fokus brudt ud af plejemiddelproducenternes

Brancheforeningen SPT for at starte en alternativ brancheforening under

Dansk Industri. De følte sig ikke repræsenteret godt nok på markedet.

“Når forbrugerne ikke vil købe produkter med parabener, kan det ikke

nytte, at man holder fast i at sige, hvor gode de er,” siger Flemming Haahr

fra Allison A/S.

Danske produkter

er grønnere

Appen Kemiluppen fra Forbrugerrådet Tænk tegner et klart billede af,

at danske produkter er mest skånsomme – både i forhold til potentielt

hormonforstyrrende stoffer og allergifremkaldende stoffer. Ud af de

5.364 kosmetik- og plejeprodukter, der er vurderet i Kemiluppen, er

12 procent af de røde produkter med danske stregkoder – de begynder

med tallet 57. Af de grønne produkter har 71 procent danske stregkoder.

Ud af 5.086 produkter er der (procenttal er afrundet) ...

1.433 grønne produkter

– 1.020 med danske stregkoder

2.390 gule produkter

– 908 med danske stregkoder

1.541 røde produkter

– 190 med danske stregkoder

Kilde:

Kemiluppen, Forbrugerrådet Tænk. Data udtrukket 29/3 2016.

71 %

38 %

12 %

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Fuldkornsbrød

Svært at få fat på

fuldkornsbrød hos bageren

Fuldkornsbrød er sundere end brød uden fuldkorn, men et

besøg hos 16 bagere viser, at det er svært at finde rundt i, hvad

der er, og hvad der ikke er, fuldkornsbrød.

A F

LARS NØHR ANDRESEN

/ R ESE A RCH

GIT TE SØRENSEN

/ FOTO

MORTEN ANDERSEN

Et af de ti officielle kostråd

fra Fødevaresty-

relsen hedder ‘vælg fuldkorn’, og det skal vi

gøre, fordi fuldkorn har en lang række sund-

hedsfremmende effekter. Rugbrød har tidlige-

re været en af de vigtigste kilder til fuldkorn,

men danskerne spiser mindre og mindre rug-

brød, viser tal fra Fødevarestyrelsen, og derfor

er det godt at få fuldkorn fra andre brødtyper.

“Vores madkultur ændrer sig, og i dag

består en madpakke ikke nødvendigvis af rug-

brød. Engang stod valget mellem det mørke

rugbrød og det lyse hvedebrød, men i dag er

der en lang række forskellige brødprodukter

at vælge mellem,” siger Preben Vestergaard

Hansen, ekspert i ernæring fra Professions-

højskolen Metropol.

På supermarkedets hylder er det ofte muligt

at finde fuldkornsbrød, da der efterhån-

den er en del færdigpakket brød, der bærer

fuldkornslogoet, men hvordan forholder det

sig med det brød, som bliver solgt hos landets

bagere, hvor der ikke er samme krav til ingre-

diensliste og næringsdeklaration? Det har For-

brugerrådet Tænk undersøgt ved at besøge en

række af de bagere, der sælger friskbagt brød

– fra bageren i supermarkedet over kæder som

Lagkagehuset og til den klassiske, selvstændi-

ge bagerbutik – og bede om et fuldkornsbrød.

Hvorfor spise

mere fuldkorn

Fuldkorn mætter mere end hvidt mel, hvilket betyder, at du spiser mindre. Fuldkorn er

desuden godt for fordøjelsen, hvilket blandt andet skyldes indholdet af fibre i fuldkorn.

Fuldkornet rummer vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, som er

med til at forebygge sygdomme. Kort fortalt er fuldkorn sundt.

Svært at gennemskue, hvad der er fuldkorn

Forbrugerrådet Tænk besøgte seks bagerkæ-

der, fem selvstændige bagere og fem super-

markeder, hvor der bliver solgt frisk brød.

Vi har sat os i rollen som den helt almindeli-

ge forbruger og spurgt efter eller kigget efter

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Vejen til

fuldkornslogoet

Først i 2008 blev det i en rapport

fra Fødevareinstituttet DTU klart

defineret, hvad ‘fuldkorn’ er, og

samtidig blev der ud fra en viden

skabelig vurdering sat en anbefa

ling for daglig indtagelse af fuld

korn.

2008

blev Fuldkornspartner

2008

Det er ikke alle kerner,

der er fuldkorn

skabet, som består af blandt

andet myndigheder og sundheds

organisationer, dannet. Forbru

gerrådet Tænk er med i Fuld

kornspartnerskabet sammen med

35 øvrige organisationer. Formå

let er at øge folkesundheden ved

KAN VÆRE FULDKORN

KAN IKKE VÆRE FULDKORN

at få befolkningen til at spise

mere fuldkorn.

hvede

Solsikke

kerner

2009

blev det orange fuldkorn

slogo indført for at gøre det nem

mere og hurtigere at gennem

skue, hvilke produkter der har et

2009

spelt

rug

græskar

kerner

sesamfrø

højt indhold af fuldkorn.

2013

fik fuldkorn sit eget offi

2013

byg

havre

majs

(tørret)

vilde ris

boghvede

quinoa

cielle kostråd – vælg fuldkorn –

som er blandt Fødevarestyrelsens

ti officielle kostråd.

hirse

ris

durra

Fuldkornslogoet

For at kunne få fuldkorns

logoet skal et brød have et

indhold af fuldkorn på mindst

30 procent i forhold til brødets

totale vægt og et minimumsindhold på 50

friskbagt fuldkornsbrød, som ikke er rugbrød.

Nogle bagere havde brød, som var kategori

seret som fuldkornsbrød, og som også havde

eller ville kunne få fuldkornslogoet, men det

viste sig at være svært at få klar besked hos de

enkelte bagere. Andre bagerudsalg havde slet

ikke fuldkornsbrød i sortimentet.

I Rema 1000 har de flere brød med fuldkorns

logoet, der angiver et minimumindhold af 30

procent fuldkorn af brødets endelige vægt.

I supermarkedet ved hylden med friske brød

er der ingredienslister, og her var brødet an

givet med fuldkornslogoet.

Hos bageren i Føtex havde ekspedienten

ikke nogen videre viden om fuldkornsbrød,

men solgte os et chiabrød. Ifølge ingrediensli

procent i forhold til den tørre vægt af

ingredienserne.

Færre bagere

– flere brødudsalg

Der bliver længere og længere mellem den klassiske, danske bagerbutik. Ifølge Brancheforenin

gen Bager & Konditormestre i Danmark er antallet af bagere gået fra 1.200 til 770 butikker

over ti år. Alligevel bliver der flere og flere steder, hvor du kan købe friskbagt brød, og det skyl

des, at der nu også bliver langet friskbagt brød over disken i brødudsalg hos mange discount

supermarkeder og kiosker.

sten, vi fik udleveret, har brødet et indhold af

fuldkornshvedemel på 34 procent, hvilket er

et ganske højt indhold, og Føtex har efterføl

gende oplyst til os, at brødet er det ene brød

de har, som har fuldkornslogoet.

Lagkagehuset havde ifølge ekspedienten et

fuldkornsbrød med kerner i sortimentet, men

dette brød var udsolgt, da vi besøgte butik

ken. I stedet blev vi solgt et bigabrød, der blev

angivet som et fuldkornsbrød, men ifølge den

udleverede ingrediensliste indeholder brødet

kun 7,7 gram fuldkorn pr. 100 gram, hvilket er

langt fra de 30 gram pr. 100 gram færdigt

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Fuldkornsbrød

Hvad er forskellen på kostfibre og fuldkorn?

Kostfibre er en del af fuldkorn, og de er gavnlige for fordøjelsen og

Frøhvide

giver mæthed. Kostfibre fås gennem fuldkorn, men også grøntsager,

bønner og frugt er gode kilder til kostfibre. Kostfibre er vigtigt for

en god og varieret kost. Sundhed.dk anbefaler, at en voksen person

Klid

spiser 25-35 gram kostfibre dagligt.

Skal

Kim

Hvad er fuldkorn?

Kort fortalt er fuldkorn et udtryk for, at hele kernen er brugt.

Almindeligt hvedemel er lavet af frøhviden, men ud over frøhviden

består et korn af en skal, klid og kimen, der alle indeholder forskel

lige mineraler, proteiner, fedtstoffer og fibre. Fuldkorn kommer i

mange forskellige udgaver, og det betyder ikke noget for sund

heden, om du spiser mel, som er malet af fuldkorn, knækkede

fuldkornskerner eller hele fuldkornskerner.

Sådan får du selv mere fuldkorn

• Kig efter produkter med det orange fuldkornslogo.

• Mange produkter fås i dag i fuldkornsudgaver, for eksempel fuldkorns

pasta og fuldkornsnudler.

• Hele kogte kerner, som for eksempel hele hvedekerner eller speltkerner,

er fuldkorn, og de er gode som erstatning for ris eller kartofler eller i

salaten. Havregryn er en god kilde til fuldkorn.

• En typisk skive rugbrød indeholder 16 gram fuldkorn.

brød, som fuldkornsindholdet skal være

for at få fuldkornslogoet.

Hos bageren i Kvickly var beskeden, at de

ikke har nogen fuldkornsbrød i sortimentet,

og vi blev i stedet tilbudt et rustikt speltbrød.

Vi fik på opfordring udleveret ingrediens

listen, der ikke umiddelbart tyder på indhold

af fuldkornsprodukter.

Fra Kvickly lyder svaret, at de er kede af, at

deres ekspedient har fortalt, at de ikke havde

fuldkornsbrød, for bageren i Kvickly har flere

fuldkornsbrød i sortimentet, blandt andet et

fuldkornsmüslibrød med 39 procent fuldkorn

af den totale vægt.

selv om danskerne spiser mindre rugbrød, bli

ver der spist mere fuldkorn.

“Der er kommet nye kilder til fuldkorn, så

vi i dag får fuldkorn fra andre steder end lige

de klassiske havregryn og rugbrødet,” for

tæller Preben Vestergaard Hansen og peger

som eksempel på fødevaretrends, hvor hele,

kogte fuldkornskerner bliver spist som tilbe

hør til maden.

Op til forbrugeren selv at være årvågen

Hvis man vil være sikker på at få et fuldkorns

brød, skal man gå efter fuldkornslogoet, men

logoet blev ikke brugt hos nogle af de selvstæn

dige bagere, Forbrugerrådet Tænk besøgte.

“Vi oplevede, at det kan være svært at få

klar besked om, hvad der er fuldkornsbrød,

og hvad der ikke er fuldkornsbrød. Bagere,

som bager brødet på stedet, skal ikke kunne

fremvise en ingrediensliste, og selv hos de

bagere, hvor vi så ingredienslisten, fremgår

det ikke nødvendigvis, hvor stor andelen af

fuldkorn i brødet er,” siger projektleder Gitte

Vi spiser mindre rugbrød

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser

mindst 75 gram fuldkorn om dagen som en del

af en varieret kost. En undersøgelse fra DTU

Fødevareinstituttet udgivet i 2014 viser, at 30

procent af den voksne danske befolkning spi

ser den daglige, anbefalede mængde. I 2004

var det tal dog helt nede på seks procent, så

Sørensen fra Forbrugerrådet Tænk, som har

undersøgt fuldkornsbrød hos bagerne.

“Men det er ikke nødvendigvis lig med, at

de selvstændige bagere ikke har fuldkorns

brød i sortimentet, bare fordi de ikke bruger

fuldkornslogoet. Hos de bagere, vi besøgte,

var det blot ikke muligt at få information om,

hvorvidt der var tale om fuldkornsbrød.”

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Bidragssatser:

Slå koldt vand

i blodet, før du skifter selskab

Forbrugerrådet Tænk Penge har undersøgt bidragssatser siden 2011, og der er et meget klart møn-

ster. Når ét realkreditselskab hæver bidragssatserne, følger de andre selskaber snart trop. Vil dette

mønster gentage sig med Nykredits varslede stigninger? Få overblikket over realkreditselskabernes

stigning i bidragssatser siden 2011. Så kan du se, hvad du kan stille op.

| Ok tob

er |

| Decem

ber |

Forbrugerrådet Tænk Penge

skriver om

de vigtigste emner for din privatøkonomi

rua

| Feb

v und

Skre at læse

ude mente

doku

l lånet ble

r |

REA

LKR

E D IT

KUN

nk-

terne

nd ba

Udgif højere, e e givet

mege eren hav r

rådg udtryk fo

Test asing

tle

priva

forskel i d

, hva

jun

Forbrugerrådet Tænk Penge udkommer seks gange om året. Magasinet er det

privatøkonomiske søstermagasin til Forbrugerrådet Tænk, hvor vi tester

økonomiske produkter med fokus på banker, forsikring, realkredit og pension og

skriver om de store og små økonomiske valg i livet. Læs mere om magasinet

Forbrugerrådet Tænk Penge på:

www.taenk.dk/forbrugerraadet-taenk-penge

edit

boligkr

Test af

pr isforskelle it

Stor

lig kr

nes bo

ba nker

en er

ttelse

opfa e på bil

en sk

gle

redit

ealk

for man ditlån

Der e realk re m

llig

elle

forske vælge im

Er big

data

stort?

Forsik

forsikringen

Selv om kkede, bl et

dæ

aden

vandsk ig t kaos

kuel

uovers

ringsk

aos

B AN

KRE

NTE

ver il

ker hæ

nger

kostni

ninger

onsom

Pensi

bernes omko hv is du

Selska din pensio godt for

æder kke ser dig

P ISE

BOLIG

ilsynet vil

på

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Forbrugerrettigheder

Vær forberedt, når

sælgeren henvender sig

Paraderne er ofte nede, når du bliver mødt af en sælger. Selv

om du siger ja til en aftale, har du efterfølgende mulighed for at

fortryde. Få overblik over dine rettigheder som forbruger.

A F

LARS BO AXELHOLM

Hvis du ikke er tilfreds med den aftale,

du har indgået med en telefonsælger,

har du som forbruger 14 dages

fortrydelsesret.

Christine Rasmussen har ringet

til Rådgivnin

gen i Forbrugerrådet Tænk og fortalt, at hun

blev ringet op af et energiselskab, der ville

tale med hende om leverance af el. I samta

len bliver Christine Rasmussen præsenteret

for energiselskabets produkt, og hun indgår

aftale om, at energiselskabet må sende hen

de yderligere materiale. Hun oplever, at afta

len om at sende materiale pludselig bliver til,

at hun er kunde hos energiselskabet, uden at

hun har modtaget en ordrebekræftelse eller

har haft mulighed for at se en aftale på tryk.

Christine Rasmussens historie er ikke unik.

Rådgivningen i Forbrugerrådet Tænk får

mange henvendelser fra forbrugere, der ikke

mener, at de har indgået den aftale med en

sælger, som, sælgeren mener, er indgået, og

fra forbrugere, der mener, at de har fået et

dårligere produkt end det, de er blevet lovet.

“Der er en risiko for, at man som forbruger

bliver overrumplet, når man pludselig kon

fronteres af en sælger. Forbrugeren er nor

malt ikke forberedt på samtalen og kan derfor

hurtigt komme ud i forhastede beslutninger,

hvor paraderne ikke er oppe,” siger Jakob

Steenstrup, der er forbrugerjurist i Forbru

gerrådet Tænk.

“Når du selv kontakter for eksempel en tele

butik fysisk eller på nettet, har du på forhånd

gjort dig nogle overvejelser om, hvad der er

vigtigt for dig, når du skal have et nyt mobil

abonnement eller lignende. Du har typisk gjort

dig klart, hvad du nogenlunde går efter og vil

være sikker på at få. Det er anderledes, hvis du

bliver fanget af en sælger, hvor der er risiko for,

at vigtige elementer i aftalen om det nye abon

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Forbrugerrettigheder

Selvstændige kan hænge

på aftalen med sælgeren

Forbrugerrådet Tænk får ofte henvendelser, der handler om

teleaftaler indgået med en sælger. En del af henvendelserne er

fra selvstændige erhvervsdrivende, som ikke er klar over, at der

gælder helt andre regler for erhvervsaftaler, og at de ikke er

beskyttet, som forbrugere er.

Feyza Ocak bliver ringet op

af en sælger fra et

stort dansk mobiltelefonselskab og tilbudt et

telefonabonnement. Fordi Feyza Ocak er af

tyrkisk afstamning, spørger han, om abonne

mentet inkluderer gratis opkald til Tyrkiet, og

da sælgeren lover det, siger Feyza ja tak.

Men på den første regning kan Feyza Ocak

se, at der er noget galt. Han skal betale ekstra

for opkald til Tyrkiet, på trods af sælgerens

løfter om det modsatte.

Feyza Ocak klager sin nød og vil ud af

telefonabonnementet, men opdager nu, at

han er bundet i tre år, og selskabet vil ikke

lade ham gå. Feyza Ocak er nemlig selvstæn

dig erhvervsdrivende, og derfor kan tele

fonselskabet binde ham til abonnementet i

eksempelvis tre år – altså væsentligt længe

re end de seks måneder, der er grænsen for

almindelige forbrugere. En bindingsperiode,

som Feyza Ocak skriver til Forbrugerrådet

Tænk, han ikke fik oplyst af sælgeren.

rummer stor beskyttelse for private forbruge

re, ser det helt anderledes ud for selvstændi

ge erhvervsdrivende. Her er udgangspunktet

aftalefrihed, og en aftale er normalt bindende.

I realiteten betyder det, at mange små selv

stændige erhvervsdrivende opdager, at de

hænger på et mobilabonnement i helt op til tre

år, og at de ikke har de 14 dages fortrydelsesret.

“Vi kan se, at mange små selvstændige

erhvervsdrivende bliver overraskede over, at

de ikke er beskyttet på samme måde, hvilket i

sig selv illustrerer et problem. Særligt de, som

i dagligdagen ikke har en klar opdeling i arbej

de og privat, men benytter samme telefon

nummer til begge formål, er i farezonen. For

hvor der er skrappe regler for, hvornår man

må ringe og sælge produkter til private, er det

tilladt at ringe til erhvervsdrivende og foreta

ge salg – og bruger man det samme nummer,

tænker man måske ikke lige over, hvilken type

aftale man er ved at indgå,” siger Jakob Steen

strup, forbrugerjurist i Forbrugerrådet Tænk.

Han bakkes op af chefkonsulent i Hånd

værksrådet Jeppe Rosenmejer.

“Det er et problem, som vi ofte møder hos

vores medlemmer. De tror, at de har samme

beskyttelse som forbrugerne; at de har 14

dages fortrydelsesret og maksimalt kan bin

des i seks måneder til et telefonabonnement,

men de regler gælder altså ikke for små selv

stændige,” siger Jeppe Rosenmejer.

“Det er typisk den lille håndværksmester,

der siger ja til et telefon eller internetabonne

ment, og to timer senere fortryder han. Men

der er ikke noget at gøre, for du har ikke for

trydelsesret,” siger Jeppe Rosenmejer.

“Når håndværksmesteren ringer til os for at

få hjælp, er den kedelige besked, at han hæn

ger på aftalen. Men jeg forstår godt, at forvirrin

gen opstår, for mellem klokken 8 og 16 skal du

som lille selvstændig vide alt, og du hænger på

alt – men efter klokken 16, når du holder fyraf

ten, kan du komme ud af det hele, fordi du er

forbruger,” siger Jeppe Rosenmejer.

Forskel på

forbruger

erhvervsdrivende

Her kan du se, hvor store forskelle der er på at være forbruger og erhvervsdrivende, når det kom

mer til indgåelse af aftaler med for eksempel teleselskaber. Helt generelt gælder det, at det øjeblik,

du indgår aftaler eller køber varer som erhvervsdrivende, er du ikke omfattet af de love og regler,

der beskytter forbrugerne. I alle tilfælde er det vigtigt, at den erhvervsdrivende under samtalen gør

det klart, hvilken type aftale der er tale om. I tilfælde af en tvist vil det også være den erhvervs

drivendes bevisbyrde, hvis denne mener, at der er indgået en erhvervsaftale og altså ikke en forbru

geraftale med den forbrugerbeskyttelse, der følger med.

FORBRUGER

Uopfordret telefonisk henvendelse

Omfattet af forbrugeraftaleloven

Fortrydelsesret

Bindingsperiode på abonnement

Klagemuligheder:

Selve aftalen

Regningen og vilkår om aftaleindgåelsen

Forbrugerklagenævn

Teleankenævnet

Domstole

Kræver samtykke

14 dage

Maks. 6 mdr.

ERHVERVSDRIVENDE

Tilladt

Nej

Aftalefrihed

Tænker ikke over, at de er erhvervsdrivende

I Forbrugerrådet Tænks rådgivning er histo

rien ikke usædvanlig. Mange små selvstændi

ge erhvervsdrivende kontakter Rådgivningen

for at få hjælp til at komme ud af deres aftaler

på mobil eller internetabonnementer, som de

har indgået med en sælger. Men hvor loven

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

GODE

RÅD

Sådan klager du

“Du skal altid begynde med at

klage direkte til firmaet og gerne

på skrift. Hvis det ikke hjælper, er

der forskellige instanser at gå til.

Hvis klagen vedrører, hvorvidt

der er indgået en aftale og vilkå-

rene i denne, vil din klage typisk

kunne nå til behandling i Telean-

kenævnet. Det samme gælder

tvister om fejl i selve regningen.

Forhold der falder uden for Tele-

ankenævnets kompetence, vil

normalt kunne behandles i For-

brugerklagenævnet,” siger Jakob

Steenstrup.

“Hvis du får behov for at klage,

er det nok at gøre det i en mail.

I princippet kan du også klage

mundtligt, men hvis du gør det

skriftligt, har du dokumentation

for, at du har prøvet at få kontakt

med selskabet. Det kan være

nødvendigt for at indbringe sagen

for et klagenævn. Det er også en

god ide at rykke, hvis der ikke

svares, for der bør ikke gå lang

tid. Omvendt skal virksomheden

dog også have en realistisk mulig-

hed for at svare, men en rimelig

tidsramme afhænger selvfølgelig

af den konkrete situation, og

hvad der klages over,” siger Jakob

Steenstrup.

Gode råd, når du bliver ringet op af en sælger

• Lad være med at føle dig presset til at sige ja. Spørg sælgeren om alt det, du synes er uklart.

Få ikke dårlig samvittighed over blot at takke nej. Sig for eksempel, at du foretrækker selv at

at kigge videre på virksomhedens hjemmeside.

• Hvis sælgeren tilbyder et slagtilbud, som lyder unikt, for eksempel en iPhone til én krone, så

forhold dig kritisk. Sælgeren har en interesse i at fremhæve de attraktive elementer og fortæl-

le dig, at det her er en helt særlig mulighed lige her og nu. Men husk, at der med al sandsyn-

lighed også er væsentlige forpligtelser knyttet til aftalen, og at der også er gode tilbud i mor-

gen og i overmorgen.

• Få sælgeren til at fremsende et tilbud på e-mail.

• Understreg, hvis du blot ønsker et tilbud fremsendt – og at du ikke har sagt ja til noget.

• Har du sagt ja til en aftale over telefonen, så læs også den skriftlige aftale igennem og se, om

du kan nikke genkendende til, at det hele står beskrevet, som du fik det fortalt.

• Husk, at du som forbruger altid har 14 dages fortrydelsesret ved telefonsalg.

nement ikke bliver belyst tilstrækkeligt under

samtalen,” forklarer Jakob Steenstrup.

Samtykke først

Udgangspunktet er, at du slet ikke må blive

kontaktet uopfordret af et teleselskab. Der er

et forbud mod erhvervsdrivendes telefoniske

henvendelser i forbrugeraftaleloven. Der gæl-

der dog konkrete undtagelser for aftaler om

eksempelvis aviser, forsikringer og rednings-

tjenester, ligesom velgørende organisationer

med videre generelt er undtaget fra lovgivnin-

gen på området.

“Det er som udgangspunkt et ‘no-go’, hvis

du bliver ringet op, uden at du har givet sam-

tykke. Der er dog mange sammenhænge, hvor

du kan have afgivet dit samtykke, for eksem-

pel via konkurrencer på nettet,” siger Jakob

Steenstrup.

Har selskabet ikke et lovligt samtykke, er

opringningen ganske enkelt ulovlig, og forbru-

geren er ikke bundet af aftalen. Hvis du har

givet samtykke til, at teleselskabet må kontak-

te dig, er opringningen selvfølgelig i orden,

men der gælder under alle omstændigheder

en række lovkrav om, hvilke informationer du

skal have oplyst og efterfølgende udleveret i

det tilfælde, at du vælger at købe et abonne-

ment af sælgeren, forklarer Jakob Steenstrup.

“Hvis firmaet overholder lovgivningen,

burde du få alle oplysninger under samtalen.

Du skal blandt andet have oplyst, hvad aftalen

indebærer for dig, hvad virksomhedens ydelse

går ud på, samt hvad de samlede omkostninger

er for dig. Hvor lang er bindingsperioden, og

hvordan kan du ophæve aftalen. Som en vigtig

information skal du også orienteres om, at du

har 14 dages fortrydelsesret på aftalen.”

Hvis sælgeren i telefonen har tilbudt dig for

eksempel fri tale for 100 kroner om måne-

den, og det også fremgår af den skriftlige

aftale, kan virksomheden ikke efterfølgende

ændre det, og virksomheden kan ikke ensi-

digt opsige aftalen blot med henvisning til, at

der var tale om en fejl. En undtagelse er dog,

hvis sælgeren lover noget, som åbenlyst er

‘helt ude i hegnet’, og har tilbudt dig en afta-

le, der åbenlyst er urimelig og urealistisk for

virksomheden at tilbyde. Der skal dog rigtig

meget til.

Er du blevet snydt? Få hjælp i Forbrugerrådet Tænks rådgivning

Hvis du er medlem af Forbrugerrådet Tænk, får du adgang til udvidet rådgivning og vejledning

på tlf. 7741 7777. Her kan du blandt andet få hjælp til at skrive en klage i for eksempel reklama-

tionssager eller sager med håndværkere. Du kan læse mere om dine muligheder for at få råd-

givning på

www.taenk.dk/forbrugerrådgivningen

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

MWARE’

Ordet ‘RANSO

tion af

er en kombina

de engelske or

ing)

ransom (afpresn

ftware

og ware fra so

(program).

Digital sikkerhed

Pas på, hvad du klikker på

It-kriminelle udnytter vores mangel på omtanke,

når vi er på nettet. Deres nye forretningsmodel

kaldes ‘ransomware’ og forudsætter, at en lille

procentdel af forbrugerne er ubetænksomme

nok til at klikke på ukendte links.

A F

THOMAS DAVIDSEN

/ ILLUSTR ATION

MIKKEL HENSSEL

“Computeren er blevet blokeret

for at over

træde lovgivningen i Danmark.”

Dette eller et lignende pop upvindue ople

ver flere og flere danskere dukke op på skær

men, når de åbner for computeren. De får en

besked om at betale et beløb på typisk mellem

1.000 og 2.000 kroner – ellers vil alle data på

computeren blive slettet.

Det er både forkert og rigtigt, hvad der står i

pop upvinduet. Forkert, fordi ingen har over

trådt lovgivningen – men rigtigt, fordi truslen

desværre er god nok. Computeren er blevet

angrebet af det forholdsvis nye, men hastigt

voksende fænomen ‘ransomware’.

Itkriminelle er lykkedes med at plante en

krypteret kode på computeren og har dermed

taget kontrollen over den. Man kan nu vælge

mellem at få slettet sine data eller betale, hvad

de kriminelle afkræver.

Det nøjagtige tal for hvor mange danske

re, der i dag har været udsat for ransomware

angreb, kender man ikke i Digitaliserings

styrelsen. I begyndelsen af 2015 viste en rap

port fra styrelsen i samarbejde med DKCERT

(Danish Computer Security Incident Respon

se Team), at otte procent – svarende til cirka

450.000 danskere – har været udsat for angreb.

Til sammenligning vurderer antivirus

producenten Bitdefender i år, at 13 millioner

amerikanere er blevet angrebet – det svarer til

fire procent af befolkningen i USA.

Ransomware – eller afpresningssoftware,

som det også kaldes – begyndte at dukke op i

cyberspace for cirka fem år siden. Itkrimina

litet var noget, man skulle vænne sig til, for

tæller projektleder i Forbrugerrådet Tænk

Mikkel William Nielsen.

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Digital sikkerhed

Få flere gode råd til at beskytte dit digitale privatliv i nyheds-

brevets månedlige tillæg ‘Mit digitale liv’. Tilmeld dig på:

www.taenk.dk/nyhedsbrev

“Tidligere var hackere mest optagede

af omtale og berømmelse og havde fortrinsvis

politiske ambitioner. Men for fire-fem år siden

ændrede profilen på en hacker sig. Nu er det

økonomisk fokuserede kriminelle, der op-

træder som kidnappere af data i folks private

computere med løsesum og trusler til følge,”

siger Mikkel William Nielsen.

Ifølge Jens Monrad, der som konsulent i

it-sikkerhedsfirmaet FireEye arbejder mål-

rettet med it-kriminalitet, er ransomware på

verdensplan et af it-kriminalitetens hastigst

voksende fænomener.

“I dag er det ikke svært at sende titusindvis

af mails ud til folk. Langt de fleste borgere er

opmærksomme på, at de ikke skal klikke på

suspekte mails. Men modtager man en mail,

som til forveksling ligner noget, der eksem-

pelvis kommer fra Post Danmark, vil der pro-

centuelt være en chance for, at nogle står og

mangler en pakke og derfor åbner linket. Der

vil også være nogle, som bare klikker, fordi de

endnu ikke ved, hvor meget de skal passe på,”

siger Jens Monrad.

linger på nettet. Bitcoins er uden for bankernes

kontrol og regulering og derfor svære at spore.

Ifølge direktør i Heimdal Security Morten

Kjaersgaard tænker de it-kriminelle kun på én

ting: penge.

“I en verden fuld af data, kan man lave nogle

helt kolde kalkuler over, hvor der kan laves

penge, hvor mange penge der kan laves, og

hvad risikoen er. Der er kriminelle, som griber

chancen og tjener nogle hurtige penge. Og så

er der dem, der kører det langt mere organi-

seret,” fortæller han.

Risikoen for at blive fanget er meget lille.

Hackerne er dygtige til at slette deres digitale

spor. Og så opererer de typisk i lande, hvor

der ikke er en udleveringsaftale.

Helt ufarligt er det dog ikke. I de amerikan-

ske fængsler er de første økonomiske hackere

i gang med at afsone.

Og går man ind på FBI’s hjemmeside under

‘Most wanted cybercriminals’, kan man se,

at der er en dusør på tre millioner dollars for

den mest eftersøgte it-kriminelle i verden. Det

siger noget om, hvor alvorlig kriminaliteten

er, siger Morten Kjaersgaard.

Sårbare forbrugere

I dag ved de fleste forbrugere, at man skal

beskytte sin computer i form af antivirussoft-

ware. Men når det gælder ransomware, er

problemet, at antivirusprogrammer kun vir-

ker, hvis de er et hestehoved foran den virus,

de skal beskytte imod.

Ifølge Jens Monrad er det hackerne, som

fører på point.

“De kriminelle ændrer en lille smule i

koden, så den ikke længere passer med den

tilgængelige antivirus, og så slipper den igen-

nem. Udviklingen af ransomware sker så hur-

tigt, at brugeren ikke kan vide, hvilken variant

der er den sidste nye,” siger Jens Monrad.

Hver gang, it-kriminelle har udviklet en ny

kode, taler man om en ny ‘variant’. Og der

kommer hele tiden nye.

“I 2015 kostede én variant af ransomware

brugerne 325 millioner dollars på verdens-

plan. I dag er vi vel oppe på 10. variant. I mor-

gen kan vi være på 11. eller 12. variant,” siger

Jens Monrad.

Hvor hurtigt det går med nye varianter,

afhænger blandt andet af hvor gode firmaerne

Det handler om penge

Tag eksemplet, at 100 ud af 10.000 links bliver

trykket på og åbnet på grund af ubetænksom-

hed. Et tal, Jens Monrad mener, er realistisk.

Nu har hackeren formået at komme helt ind i

en gruppe menneskers private computere og

plante en direkte trussel på harddisken, som i

første omgang får computeren til at ‘fryse’ og

vise et pop up-vindue.

Hackerne er ikke kommet helt i mål endnu,

for de skal også have folk til at betale. Hvis 10

ud af de 100 gør det, har de en særdeles god

forretning.

Den sagesløse borger vil blive bedt om at

betale en løsesum for sine data. Typisk i den

digitale valuta bitcoins, som anvendes til beta-

Sådan kan du se, du bliver angrebet af ransomware

Ransomware-angreb begynder

som regel med, at it-kriminelle

får adgang til din computer,

fordi du åbner et link, som du

ikke skulle have åbnet. En

skadelig programkode bliver

lagt på harddisken.

Hackerne har nu overtaget

kontrollen med din computer

og kan slette alle data, hvis de

vil. I de fleste tilfælde vil com-

puteren fryse med det samme,

mens et pop up-vindue fortæl-

ler, at du er under anklage for

et eller andet og må betale for

at redde dine data.

I andre tilfælde sættes

angrebet ikke ind med det

samme. Den farlige kode kan

være programmeret til at ligge

på lur et stykke tid for at finde

ud af, hvem du er. De krimi-

nelle vil for eksempel vide,

om du har mange penge.

De kriminelle kan finde

ud af meget om dig, før de

beslutter sig til fremgangs-

måden.

Ransomware kan også finde

vej til din computer, hvis du

besøger en inficeret hjemme-

side uden at have opdateret

dine programmer fra eksem-

pelvis Adobe.

Se på næste side, hvordan

du beskytter dig mod angreb.

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Sådan beskytter du dig

Pas på, hvor

du klikker

Klik aldrig

ukritisk på

links, pop ups

eller bannere

Væn dig til at

være kritisk

Tag backup

• Sørg for at have en opdateret

backup af de data, du ikke vil

miste. Så kan du genetablere dem

efter et it-angreb.

• Sørg for, at din harddisk eller ser-

ver kun er forbundet til compute-

ren, mens du foretager backup.

• Jo flere dokumenter, billeder og

videoer du gemmer på harddisken,

desto oftere bør du sørge for at få

indholdet sikkerhedskopieret. Hvis

bag pc-sikkerhedspakker med antivirus er til at

bekæmpe ransomware, vurderer han.

Voksende påpasselighed

Digitaliseringsstyrelsen har lanceret en kam-

pagne, som skal få danskerne til at tæn-

ke sig om en ekstra gang, før vi uden vide-

re klikker på et link, fortæller kontorchef i

Digitaliseringsstyrelsen Cecile Christensen.

“Det ‘våbenkapløb’, der er i gang, hvor de

it-kriminelle indtil videre ser ud til hele tiden

at være et skridt foran, kan være endeløst.

Derfor bør forbrugeren bruge sin sunde for-

nuft. Med en sund skepsis i sin færden på net-

tet kommer man langt,” siger hun.

“En høj bevidsthed i befolkningen, tror

jeg, er det mest effektive modtræk mod

ransomware. For hvis tilstrækkelig få men-

nesker klikker på links, de ikke kender afsen-

deren på, er der ikke noget marked for de

kriminelles udbredelse af ransomware som

forretningsmodel,” siger Cecile Christensen.

Digitaliseringsstyrelsen har de sidste par år

undersøgt, hvor mange danskere har været

udsat for angreb.

“Vi så en lille nedgang fra 2014 til 2015 – fra

otte til syv procent. Det kan være tilfældigt,

og det kan være en tendens, der kan skifte

fra det ene øjeblik til det andet. Men når man

tager i betragtning, hvor meget de it-krimi-

nelle opruster, kunne et lille fald godt have

noget at gøre med, at folks påpasselighed er

voksende,” siger hun.

Det er – på det her område – en fordel at

være et lille land med et lille sprogområde.

“Det er alt andet lige mere besværligt for en

udenlandsk kriminel at snyde en dansker – på

dansk,” siger Cecile Christensen og henviser

til, at de fleste danskere med rette bliver mis-

tænksomme, hvis teksterne på dansksprogede

hjemmesider og i mails ligner meget dårlige

oversættelser og kan være svindel.

det er meget vigtige og uerstattelige

ting, du har liggende, bør du

gemme en sikkerhedskopi på en

anden adresse. I tilfælde af brand,

eller hvis en tyv kommer forbi, kan

sikkerhedskopien ende med at

blive ubrugelig eller forsvinde.

• Med Windows 8 og 10 er det blevet

markant nemmere at nulstille

Windows og gendanne computeren

efter et it-angreb. Tidligere var det

meget bøvlet. I dag er det et tryk på

en knap: gendan til et tidligere

punkt, eventuelt fabriksindstillinger-

ne – ligesom vi kender det fra

smartphonen, som nulstilles nemt.

• Mange billeder og mails bliver auto-

matisk gemt i cloudtjenester som

iCloud, Dropbox, og Gmail.

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Test

Antivirus-programmer

Mange antivirusprogrammer

beskytter dig mod it-angreb

En effektiv firewall i pc-sikkerhedspakker skærmer din computer mod farer

udefra. Tre af de testede betalingsprodukter er så dårlige, at din computer bliver

bedre beskyttet med Windows’ indbyggede sikkerhedspakke.

A F

MIKKEL WILLIAM NIELSEN

/ M A R K EDSR ESE A RCHER

LISET TE OLSGAARD

Laboratorietest

BullGuard

Internet Security 2016

G Data

Internet Security 2016

ZoneAlarm

Pro Antivirus & Firewall 2016

Eset

Smart Security 9

AVG

Internet Security 2016

Kaspersky

Internet Security 2016

Avira

New Antivirus Pro 2016

Bitdefender

Internet Security 2016

F-Secure

Internet Security 2016

Norton

by Symantec Norton Security Standard 2016

Trend

Micro Antivirus Plus 2016

AVG

AntiVirus FREE 2016 + Windows 10 Firewall

Avast!

Internet Security 2016

Avira

Free Antivirus 2016 + Windows 10 Firewall

Avast!

Free Antivirus 2016 + Windows 10 Firewall

Microsoft

Windows 10 med Internet Explorer 11

Panda

Security Antivirus Pro 2016

McAfee

AntiVirus 2016

Malwarebytes

Anti-Malware Premium

550 2

195

299 2

405

199

499

261

328

395

399

149

Gratis

399

Gratis

231

399

181

Meget god

God

Middel

Under middel

Dårlig

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

Fir

all

tte

lse

hed

nli

lig

fir

t få

tio

hjæ

all

iru

Hu tstid

tere

pr mm

og e

ra lse

Da mm bru

et g

ef t a

te f

r in

sta

lla

tio

tiv

øm

il, k

øm

Nej

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

WWW

Læs gode råd til, hvordan du beskytter

din computer mod digitale angreb:

www.taenk.dk/test/antivirus-programmer

Problemer med virus

og it-kriminelles forsøg

på at fiske dine personlige oplysninger om for

eksempel dit kreditkort skyldes primært én

svaghed: dig selv.

It-kriminelle forsøger at lokke dig til at tryk-

ke på ondsindede links og downloade skade-

lige filer, så de kan få fat i dine data – såkaldt

phishing – og få kontrollen over din computer.

Selv om du bevæger dig fornuftigt rundt på

nettet, kan du godt være uheldig, at der slip-

per vira og andet uønsket ind i din computer.

Derfor er antivirusprogrammer en god ide,

hvis du ikke er meget it-kyndig.

Svag firewall stopper ikke virus

Firewallen er ikke noget, du kan se, men dens

opgave er at forhindre uønsket trafik ind og ud

ad computeren. Hvis din computer er blevet

inficeret med såkaldt malware, kan firewallen

være den sidste skanse til at beskytte dine filer.

Men firewallen fungerer ikke optimalt på

mange af de testede antivirusprogrammer.

Testlaboratoriet har blandt andet under-

søgt, om det var muligt for virus at opsnappe

kreditkortdata fra computeren og sende dem

ud til kriminelle, uden at firewallen registrere-

de det. I mange tilfælde var antivirusprogram-

merne ude at stand til at stoppe overførslen.

Problemet er ofte, at standardindstillingerne

for firewallen ikke er gode nok og ukritisk lader

alt for meget trafik suse ind og ud ad compu-

teren. Brugere bør selv justere firewallen og

på den måde højne sikkerhedsniveauet. Men

det kan være svært for almindelige brugere at

finde frem til de mest optimale indstillinger.

“Antivirusproducenterne burde være bedre til

at tilbyde vejledning og hjælp, når standardind-

stillingerne ofte er så svage,” siger Forbrugerrå-

det Tænks projektleder Mikkel William Nielsen.

De testede programmer fra Panda, McAfee

og Malwarebytes er ikke pengene værd, da

de skærmer dårligere end den indbyggede

beskyttelse, som allerede findes i Windows 10.

Du får altså ringere sikkerhed ved at installere

de tre antivirusprogrammer.

A N B E FA L E R

BullGuard Internet Security 2016

har en god

antivirusbeskyttelse og firewall. Pakken

opnår Bedst i Test. Programmet kan anven-

des på tre computere i husstanden.

G Data Internet Security 2016

har også god

antivirusbeskyttelse. ‘Godt Køb’ til brug på

en enkelt computer.

ZoneAlarm Pro Antivirus & Firewall 2016

beskytter op til tre computere. Det er

brugervenligt og billigere end BullGuard.

Et ‘Godt Køb’ til flere pc’er.

Backup redder dig, hvis du bliver ramt.

Hvis din computer bliver angrebet, kan du

begrænse skaderne, hvis du har en backup

og kan genetablere dine data. Så hav altid en

opdateret backup af de data, du ikke vil miste.

Det kan både ske til en ekstern harddisk eller

til en cloud-løsning i ‘skyen’.

FAKTA OM TESTEN

19 antivirusprogrammer eller

-pakker er testet på en compu-

ter med Windows 10. Internet

Explorer 11 blev under testen

benyttet som webbrowser.

Antivirusbeskyttelse

Pro-

grammets evne til at bemærke

og bremse virus og malware er

testet over 35 dage, herunder

scanning af en database med

10.000 forskellige typer mal-

ware og andre digitale trusler.

Den er blevet udsat for nyligt

opståede trusler i testperioden

for at undersøge, hvor hurtigt

programmet reagerer.

Hundredvis af inficerede

hjemmesider er besøgt, og

computeren er forsøgt infice-

ret med malware fra en

usb-nøgle. Firewallen er også

testet for, hvor godt den forhin-

drer uønsket trafik ind og ud.

det tager at skanne for virus.

Det er undersøgt, hvor meget

hukommelse og harddisk-

plads, programmerne optager

på computeren.

Samlet bedømmelse

Gratis software

er ikke gratis

Vi har medtaget flere gratis anti-

virusprogrammer i testen, men de

er ikke på højde med de bedste

betalingsløsninger. Forskellen er

størst, når der sættes en usb-nøgle

med inficerede filer i computeren.

I de fleste tilfælde giver det

Brugervenlighed

ved generel

anvendelse samt opsætning og

justering af sikkerhedsfunktio-

ner som firewall og antivirus er

afprøvet. Der er også set på

hjælpefunktionen.

vægtes således:

Antivirusbeskyttelse

Brugervenlighed

Brug af computerens

ressourcer

10 pct.

65 pct.

25 pct.

generelt en højere sikkerhed med

et gratis antivirusprogram, end

hvad Windows 10 tilbyder som

standard.

Vær opmærksom på, at du

risikerer at ‘betale’ med dine per-

sonlige data, når du downloader

og bruger gratis antivirussoftware.

AVG har meldt klart ud, at anti-

virusproducenten indsamler bru-

gernes browser- og søgehistorik i

anonymiseret form og forbeholder

sig ret til at dele indholdet med

tredjepart.

Testen er udført i samarbejde

Brug af computerens

ressourcer

Det er målt, om

programmet forlænger

opstartstiden, og hvor lang tid

med andre forbrugerblade i

International Consumer

Research & Testing, ICRT.

1. Medmindre andet er angivet, er prisen for én licens til én computer i ét år. 2. Prisen er for tre pc'er i et år.

3. Indtil sommeren 2016 er det gratis at opgradere fra Windows 7 og Windows 8 samt 8.1 til Windows 10.

Tænk

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

TEMA

REPARATION AF SMARTPHONES

Det er nemmere og ofte billigere at købe nyt end at reparere de produk-

ter, der går i stykker. Det er dårligt købmandskab for både privatøkono-

mien og miljøet. Men som forbruger er der mange barrierer for at repare-

re, og mange af os giver op på forhånd og kasserer produkter, som måske

kunne repareres. Med kampagnen ’Det holder ikke’ sætter Forbrugerrådet Tænk

fokus på reparation og holdbarhed. Vær med til at lægge pres på producenter og

forhandlere, så vi sammen kan give dig bedre muligheder for reparation i fremtiden.

Skriv under på

www.taenk.dk/detholderikke

Det er en

kompliceret

operation at

skifte skærm på

iPhone 4s. Der

findes YouTube-

videoer, der

guider, men det

er stadig svært.

Batteriet kan skiftes i en

iPhone 4, hvis du køber en

særlig skruetrækker. Selve

batteriskiftet kræver lidt

fingersnilde, men kan godt

lade sig gøre uden

specialviden.

Smartphones er blevet

sværere at reparere

De senere år er vi gået over til supertynde smartphones

med store skærme. Produkter, som koster mange tusinde

kroner, men som ikke kan skilles ad og repareres så let,

som de gamle mobiltelefoner kunne.

A F

MARIE BILLE

/ FOTO

MORTEN ANDERSEN

Tusindvis af smartphones

ligger i skuffer og

skabe med krakelerede skærme og ødelagte

knapper. Mange telefoner bliver også repare-

ret, men der er stor forskel på, hvor lette tele-

fonerne er at reparere og få reservedele til.

Mange producenter laver telefonerne sådan,

at det er svært at skille telefonerne ad, når en

enkelt komponent går i stykker. Konsekven-

sen bliver, at forbrugerne vælger at købe en ny

telefon i stedet for at få den gamle repareret.

En ny undersøgelse fra Forbrugerrådet

Tænk viser, at mere end ni ud af ti forbrugerne

mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at

elektroniske produkter som smartphones kan

repareres inden for deres forventede levetid.

“Du skal have repareret en lille ting, men

det bliver så rigtig dyrt, for du kan ikke bare

få skiftet en enkelt del, men skal have skiftet et

helt modul. Der er masser af forskellige ben-

spænd for forbrugerne, når de skal have repa-

reret deres telefoner,” siger cheføkonom i For-

brugerrådet Tænk Martin Salamon.

Konsekvensen bliver, at mange forbrugere

forståeligt nok vælger at købe en ny telefon ved

udsigten til en dyr reparation.

En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk

viser at 76 procent har fravalgt en reparation

af et produkt, heraf svarer 27 procent, at det

var fordi, reparationen ville blive for dyr. 13

procent har fået den besked fra forhandleren,

at telefonen ikke kan repareres, og 34 procent

har fravalgt reparationen, fordi de hellere ville

have en ny telefon. Det forstår Mikkel William

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Reservedele bliver

dyrere og dyrere

Uoriginale skærme til iPhones købt som reservedele bliver dyrere og dyrere.

iPhone 4 LCDdisplay:

iPhone 4s LCDdisplay:

iPhone 5 LCDdisplay:

iPhone 5s LCDdisplay:

Kilde:

www.mytrendyphone.dk

349 kr.

292 kr.

659 kr.

629 kr.

iPhone 5C LCDdisplay:

iPhone 6 LCDdisplay:

iPhone 6s LCDdisplay:

iPhone 6s Plus LCDdisplay:

727 kr.

1.044 kr.

1.817 kr.

2.199 kr.

Vi opgav at skifte skærm på iPhone 6,

men prøvede at åbne telefonen.

Specialudstyret til at skille iPhones

ad kostede 109 kroner.

Nielsen, der er testansvarlig i Forbrugerrådet

Tænk med ansvar for smartphones, godt.

“Du risikerer at stå med et produkt, du ikke

kan reparere. Så skal du have den på et ser

viceværksted, og i nogle tilfælde kan det sim

pelthen ikke betale sig, fordi udgiften vil være

for høj. Hvis garantien er udløbet, kan det

bedre betale sig at gå ud og købe en ny tele

fon,” siger han.

Batteriet kan ikke nemt skiftes

Langt størstedelen af forbrugerne i Forbruge

rådet Tænks undersøgelse mener, at smart

phones skal kunne repareres i produktets

levetid, men selv en simpel manøvre som at

udskifte et batteri er i dag en kompliceret ope

ration. Hvor man førhen selv kunne klikke

bagpladen på sin mobiltelefon af, er de fleste

smartphones i dag produceret på en måde,

som gør det ekstremt vanskeligt at skille tele

fonen ad, forklarer Mikkel William Nielsen.

“Mange af telefonerne er limet sammen, så

du simpelthen nærmest ikke kan åbne dem.

Du skal bruge en hårtørrer for at løsne limen

for at få åbnet de her telefoner. Selv om det

lykkes, risikerer du at ødelægge noget, hvis du

for eksempel skal skifte et batteri,” siger han.

I samarbejde med andre europæiske for

brugerorganisationer testede Forbrugerrådet

Tænk sidste år en række smartphonemodel

ler, og testen viste, at batterilevetiden ikke

nødvendigvis er bedre i nye modeller.

“Batteriet holder ikke for evigt, og derfor

ville det være rart at kunne skifte det ud. På

mange telefoner kan det ikke lade sig gøre,

uden at telefonen kommer på værksted,” siger

Mikkel William Nielsen.

Det er ikke, fordi det er umuligt at produce

re smartphones, hvor batteriet kan udskiftes

uden en større operation.

“LG har været ret gode til at holde fast i det,

og Samsung har gjort det nogle år, men stop

pede så,” siger Mikkel William Nielsen.

Ifølge Samsung, en af de største producen

ter af smartphones, er de indbyggede batteri

er i de nyere modeller en fordel.

“Samsung har for Galaxy S6 og Galaxy S7

valgt indbyggede batterier for at kunne udvikle

et innovativt design og samtidig sikre en høj kva

litet af produkterne,” skriver Claes Nyströmer,

PR Officer hos Samsung, i en mail til Forbru

gerrådet Tænk, hvor elektronikproducenten

også stiller sig uforstående over for spørgs

målet om, hvad årsagen er til, at telefonerne

produceres sådan, at de er svære at reparere.

”Først spekulerer jeg på, hvorfra I har infor

mation om, at det er blevet sværere at

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

TEMA

REPARATION AF SMARTPHONES

Fra nemt til svært

På Samsung Galaxy S3 var det nemt og hurtigt at skifte batteri.

Bagsiden af telefonen kunne klikkes af, så der var adgang til

batteriet. På nye Samsung-telefoner som Galaxy S6 skal telefo-

nen skilles ad med specialudstyr, før batteriet kan skiftes.

reparere vores telefoner? Generelt kan

jeg sige, at reparationer af Samsungs telefo-

ner anbefales udført på Samsung-autorisere-

de værksteder, som får uddannelse i, hvordan

man sikrer kvalitet,” skriver han.

Mangler reservedele

Hos reparationsvirksomheden MyTrendyPho-

ne, der udfører mellem 3.000 og 4.000 repa-

rationer hver eneste måned, bekræfter mana-

ger i den tekniske afdeling Catalin Maroga, at

telefonerne er blevet mere besværligt at repa-

rere de senere år.

“Det er blevet sværere at åbne de forskel-

lige devices og dermed reparere dem,” siger

Catalin Maroga.

Når producenterne limer telefonerne sam-

men i stedet for at bruge skruer, tilfører det en

højere risiko ved reparationen, forklarer han.

“Når vi åbner telefonen, er der en større risi-

ko for at komme til at ødelægge noget ved en

fejltagelse, og at telefonen får grimme mærker

af reparationen på grund af den måde, den

er bygget.”

Reparatørerne er også udfordret af, at det

er svært at få reservedele hjem til telefonerne,

forklarer Catalin Maroga.

“Det største problem er Apples produkter.

Her oplever vi mangel på originale reservede-

le, for Apple sælger slet ikke originale reser-

vedele til deres produkter til reparatører og

forbrugere.”

Apple spænder ben for reparationer

Elektronikgiganten Apple har på det seneste

været i søgelyset for at ‘straffe’ forbrugere, der

har fået deres telefoner repareret på uautori-

serede værksteder, der har brugt uoriginale

reservedele.

Senest har sagen om den mystiske ‘error 53’

sat Apple under pres, da tusindvis af forbruge-

re verden over oplevede, at deres telefon gik

i sort og døde fuldstændig efter den nye iOS

9-opdatering.

Problemet opstod for forbrugere, der havde

fået udskiftet ‘hjem-knappen’ på telefonen

hos en uautoriseret reparatør. Derfor flore-

Sådan har vi undersøgt

Forbrugerrådet Tænks forbrugerpanel har

i februar 2016 svaret på spørgsmål om

reparation og holdbarhed på forskellige

produkter. 1.069 respondenter har besva-

ret spørgeskemaundersøgelsen.

rede der hurtigt en mistanke om, at Apple

havde indbygget fejlen med vilje for at sikre,

at alle reparationer blev foretaget hos dem og

ikke hos de uautoriserede reparatører. Ifølge

it-giganten selv er det ikke tilfældet. Error 53

opstod, når telefonen fejlede i en indbygget

sikkerhedstest, lyder forklaringen.

“Denne test var designet til at tjekke, hvor-

vidt touch ID (telefonens fingeraftryksgen-

kendelse, red.) fungerer ordentligt, inden

produktet forlader fabrikken, og den var ikke

tiltænkt at skulle påvirke kunder,” skriver

Apple på deres support-side, hvor de nu har

lagt en guide ud til, hvordan kunder, der har

oplevet ’error 53’, kan løse problemet.

Ifølge foredragsholder og ekspert i mobiltele-

foner John G. Pedersen, der står bag internet-

mediet MereMobil.dk, vil et nyt reparations-

program, som Apple er ved at indføre, betyde

at forbrugerne kan forvente flere problemer i

fremtiden, hvis de får deres telefoner repareret

på uautoriserede værksteder.

“Apple er i gang med at indføre et nyt repa-

rationsprogram for deres telefoner og pro-

dukter generelt, der gør, at telefonerne ikke

nødvendigvis vil virke, efter at de har fået skif-

tet en komponent fra en uautoriseret leveran-

dør,” siger han og uddyber med et eksempel:

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Kan jeg selv skifte

batteriet i min smartphone?

Spørg i butikken, når du køber en ny

Kilde:

Mikkel William Nielsen, testansvarlig med ansvar for smartphones i Forbrugerrådet Tænk

smartphone, om det er muligt at skifte bat-

teriet, hvis det mister sin kapacitet. Det

kan spare dig for en dyr reparation, hvis

du selv kan bestille et nyt batteri på nettet

og sætte det i telefonen.

Eksempler på mobiltelefoner med

mulighed for nemt at skifte batteri:

• LG G4

• LG G5

• Samsung Galaxy S5

• Fairphone

Eksempler på mobiltelefoner uden

mulighed for at skifte batteri selv:

(medmindre du finder værktøjskassen med

specialudstyret frem og går igang):

Ting skal altså kunne repareres. Det kan ikke være rigtigt, at man som forbruger er nødt til

• Apple iPhone 6s

• Samsung Galaxy S7

• Sony Xperia Z5

• HTC One M9

at smide ud og købe nyt, når noget går i stykker.

Det er ikke i orden, at vi må fravælge reparation af elektronik og hårde hvidevarer, fordi

det er for dyrt, umuligt at skaffe reservedele eller fordi produktet ikke kan skilles af og

blive repareret

På siderne her, kan du læse, hvordan det er svært og dyrt at få repareret din smart-

phone, men det gælder også flere andre produkter.

Det, mener vi, skal stoppes, og du kan hjælpe.

Det holder ikke!

Hjælp os med at gøre det nemmere og billigere at

“Når en telefon får skiftet en skærm, vil den

sende en forespørgsel til Apples systemer på,

om serienummeret på skærmen er korrekt

og kan godkendes, og hvis det er det, vil der

blive tilbagesendt en kalibrering af skærmen

til telefonen, sådan at den kommer til at stå

rigtigt i farver og så videre. Det gør en uorigi-

nal skærm i sagens natur ikke.”

Forbrugerrådet Tænk har kontaktet Apple

for at spørge ind til deres reparationspro-

gram, men de har ikke svaret på vores hen-

vendelse.

Forbrugerrådet Tænk har tre krav:

• Producenter skal oplyse produktets forventede levetid. Reservedele og softwareopdate-

ringer skal være tilgængelige i hele den forventede levetid.

• Alle væsentlige dele på produktet skal kunne repareres eller udskiftes

• Undersøgelsesgebyrer i reklamationsperioden skal fjernes

Skriv under

Skriv under og del din egen reparations-frustration på

www.taenk.dk/detholderikke

Fixers tager kampen op

Selv om telefoner og andet elektronisk udstyr

er blevet mere kompliceret at skille ad og repa-

rere, så sidder der fingernemme folk rundt

om i verden, som tager kampen op med de

genstridige produkter. En bevægelse af ‘fixers’

deler erfaringer med ‘gør det selv’-reparatio-

ner på alt fra brødristere til smartphones på

nettet og mødes i såkaldte ‘Repair caféer’,

der også eksisterer i Danmark i blandt andet

København, Aarhus, Aalborg og Silkeborg.

Her giver frivillige ildsjæle nyt liv til produk-

ter, der ellers ville være blevet kasseret.

På hjemmesiden www.ifixit.com kan man

finde over 19.000 manualer til reparationer

af forskellige produkter. Hjemmesiden er lavet

på den måde, at alle kan oprette en manual

til en reparation og redigere i de eksisterende

manualer.

Når det kommer til smartphones, skal der

mere end almindelig fingerfærdighed til at

kaste sig ud i en ‘gør det selv’-reparation,

mener Mikkel William Nielsen. Om det kan

betale sig at reparere telefonen selv, kommer

helt og holdent an på, hvilken model der er

tale om, og hvor kompliceret en reparation

der er brug for.

“Ens tid er jo også penge, så hvis du skal

bruge en hel weekend på at sidde og rode med

telefonen, er det måske det værd at bruge

500, 800 eller 1.000 kroner på at gå ned på

et værksted og få den repareret,” siger han.

“Når vi begynder at skulle i gang med skrue-

trækkerne eller hårtørreren for at få de der

limsamlinger til at gå fra hinanden, så tror jeg,

vi er derude, hvor de fleste vil sige, at de skal

have noget professionel hjælp til det.”

Ifølge John G. Pedersen er det absolut ikke

nogen god ide at kaste sig ud i en reparation

af en smartphone hjemme ved køkkenbordet.

“Man skal lade autoriseret personale pille i

de ting, som de har forstand på, for mobilte-

lefoner er blevet ufattelig komplicerede.”

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

TEMA

REPARATION AF SMARTPHONES

Hvor godt holder

telefonen?

Når du skal have ny smartphone er der

flere ting at tænke over – noget kan smart-

phone-testen fortælle, når laboratoriet

har testet fald, batteri, kamera og meget

mere, men andet er man nødt til at høre

andre om. For eksempel hvor længe den

kan holde, og hvilke mærker der skal

repareres oftere end andre.

Erfaringsdatabasen samler dine og

andre medlemmers erfaringer med jeres

mobiltelefoner og andre produkter. Base-

ret på svar på et kort spørgeskema, kan

du derfor få en analyse af, hvor godt de

forskellige mærker klarer sig, når der er

gået et, to eller måske fem år.

Du kan få del i resultaterne først – ved

selv at deltage.

Tilmeld dig her på

www.taenk.dk/erfaringsdatabase

“Hvis et lille tandhjul

går, er produktet dødt”

Forbrugere er tvunget til at kassere alt fra badevægte

til køkkenmaskiner og købe nyt, fordi produkterne

ikke kan repareres. Det er dyrt og skaber mere affald,

som i sidste ende bliver et problem for miljøet.

Forbrugerrådet Tænks test

af elektroniske badevægte afslørede sidste år, at ikke

en eneste af i alt 16 vægte i testen kan skilles ad eller få udskiftet batteriet. Hvis

badevægten går i stykker, er der ikke andre muligheder end at købe en ny bade-

vægt eller få den byttet, hvis det sker inden for reklamationsperioden.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er det en klar tendens, at produkter, der kunne

have været repareret, i stedet må kasseres, fordi det ikke er muligt at udskifte

den defekte del.

“Mange gange er det, der går i stykker, jo bare små ting. Små og billige kompo-

nenter. Det kan være et lillebitte tandhjul af plastik, der går i en køkkenmaskine.

Hvis sådan et knækker, er apparatet for langt de fleste mennesker dødt,” siger

testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk Rasmus Partsch.

Hvordan er reglerne for

reklamationsret på telefoner?

Butikken må ikke nægte at reparere din tele-

fon, selv om du tidligere har fået repareret

en skade hos en uautoriseret reparatør. Du

beholder stadig din reklamationsret – dog

ikke på reparerede eller udskiftede dele.

Hvis du oplever en fejl på din telefon,

efter du har fået den repareret på et uauto-

riseret værksted, skal du reklamere til

butikken, hvor du har købt telefonen.

Hvis det uautoriserede indgreb er årsag

til fejlen, er sælgeren ikke ansvarlig for

denne fejl. Du har i stedet mulighed for at

klage over fejlen til reparatøren.

Hvis det uautoriserede indgreb ikke har

noget at gøre med fejlen og ikke er årsag

dertil, så skal sælger reparere den, med-

mindre fejlen skyldes almindelig slitage

eller forkert brug.

Kilde:

Forbrug.dk

Et spørgsmål om bæredygtighed

Som beskrevet i dette nummer af Forbrugerrådet Tænk er for eksempel smart-

phones blevet langt mere komplicerede at skille ad og reparere de senere år,

men tendensen rækker bredere ud.

“Mange af de ting, vi ser for smartphones, afspejler, hvad der sker andre ste-

der. Batterierne i el-cykler og i robotstøvsugere eksempelvis. Vi ser i stigende

grad på vaskemaskiner og andre større hvidevarer, at hvis en del går i stykker,

så skal der skiftes et helt modul, så det bliver ret dyrt at få det repareret,” siger

cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Martin Salamon.

Et andet problem er ifølge Forbrugerrådet Tænk, at det kan være svært eller

helt umuligt at skaffe reservedele til produkter, der har et par år på bagen, og

de reservedele, man kan få fat i, kan være ret dyre.

De mange kasserede produkter bliver også et problem for miljøet, fordi det

skaber langt mere affald, end hvis produkterne kunne få et længere liv efter en

reparation.

“Det, at produkter kan repareres, er en vigtig del af at holde det samlede spild

af ressourcer nede, så det er også et spørgsmål om bæredygtighed, hvor repara-

tion spiller en vigtig rolle,” siger Martin Salamon.

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Softwareopdateringer

sløver telefonen

Konsekvenser ved ikke

at opdatere styresystem

Når din telefon beder om at opdatere sty-

resystemet, er det muligt bare at lade være

med at gennemføre opdateringen. Så er du

sikker på, at telefonen ikke bliver langsom-

mere, men det har også problematiske

konsekvenser.

Hvis du ikke opdaterer styresystemet

på din mobiltelefon, kan apps som Mobile-

pay, mobilbillet-apps og lignende apps med

følsomme oplysninger om for eksempel

betalingskort muligvis ikke opdateres, og

de holder op med at virke.

Du risikerer, at de nyeste apps ikke kan

installeres på din telefon.

Du riskerer, at dine eksisterende apps

ikke kan opdateres, og du går glip af nye

funktioner.

Din telefon bliver mere sårbar

over for angreb.

Mange oplever, at softwareopdateringer, der skulle forbedre

telefonen, i stedet gør den langsommere. Opdateringer fra Google

med vigtige sikkerhedsforbedringer når aldrig ud til forbrugerne.

Mange forbrugere oplever,

at deres smartpho-

ne ikke fungerer så godt som før, efter at de har

opdateret til en ny version af telefonens styre-

system. Den er blevet langsommere, eller apps

og funktioner er forsvundet eller virker ikke.

“Det er ikke muligt at rulle opdateringen tilba-

ge, og så står du med et dårligere produkt, selv

om du har fået et nyt styresystem. Det er en af

de udfordringer, der især har været med Apple,

som mange har brokket sig over,” siger Mikkel

William Nielsen, der er testansvarlig i Forbru-

gerrådet Tænk med ansvar for smartphones.

I en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet

Tænk svarer en fjerdedel af de adspurgte, at

de har oplevet, at et elektronisk produkt fun-

gerede dårligere efter en opdatering af pro-

duktets software.

“Der har været klaget over, at telefoner er

blevet langsommere og mere besværlige at

bruge. Det kan godt være, du har fået nogle

nye features, men du har også en telefon, der

er sløv,” siger Mikkel William Nielsen.

Billige modeller kan ikke opdateres

Hvis du køber en ældre eller meget billig

smartphone, kan du risikere, at den på et tids-

punkt ikke længere kan opdateres til en nyere

version af styresystemet.

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

TEMA

REPARATION AF SMARTPHONES

Nulstil telefonen

før opdatering

Ifølge mobilekspert John G. Pedersen kan der opstå problemer, når man opdaterer til en ny

version af styresystemet oven i en gammel version.

“Grundlæggende set kan det ikke lade sig gøre at opdatere til en spritny iOS-version eller en

ny Android-version oven i en anden gammel version. Der vil altid være noget underliggende,

som gør, at tingene ikke spiller 100 procent optimalt,” siger han.

Som forbruger kan du undgå mange problemer ved at forberede opdateringen grundigt,

mener han.

“Det er lidt mere besværligt, men det er den rigtige måde at gøre det på.”

Når du installerer en ny, kæmpestor opdatering til enten Android eller iOS, så sørg for at

lave en backup af dine ting, og nulstil så telefonen til fabriksindstillingerne.

Lav opdateringen, og opbyg din telefon fra grunden. Så vil den køre som en ny telefon, og

der vil ikke være alle de problemer, som folk typisk brokker sig over.

Forbedret software når

ikke frem til brugerne

Når det kommer til smartphones, der kører

med styresystemet Android (for eksempel

Samsung og HTC), er et stort problem, at

der kan gå meget lang tid fra Google lance-

rer en ny opdatering af styresystemet, til

det rent faktisk når ud til kunderne. De

enkelte producenter skal nemlig først

modificere systemet, så det passer til deres

respektive telefoner, og så sende styresy-

stemet af sted til brugerne.

“Det er en meget langsom proces, så

nogle gange, når der kommer en opdatering

fra Google, kan der gå lang tid, før den

kommer ud til brugeren. Især på de billigere

telefoner går det meget, meget langsomt,”

siger Mikkel William Nielsen, testansvarlig

for smartphones i Forbrugerrådet Tænk.

“Det betyder, at der er nogle funktioner i

det nye styresystem fra Google, som en del

forbrugere ikke vil få gavn af. I øjeblikket er

vi oppe på Android 6.0, og der er en masse

sikkerhedsforbedringer, der gør det nem-

mere for brugeren at for eksempel styre pri-

vatlivsindstillingerne. Det har været svært

tidligere på Android-platformen. Men nogle

når aldrig at få Android 6.0, som faktisk

giver dem et forhøjet sikkerhedsniveau,”

forklarer Mikkel William Nielsen.

”Selv om styresystemet som sådan er

frigivet af Google, og producenterne har

fået det, er det ikke sikkert, at brugeren

kommer i nærheden af det. Det betyder

så, at nogle forbrugere vil stå med nogle

telefoner, hvor sikkerhedsniveauet på tele-

fonen ikke er lige så højt, som det burde

være,” siger han.

“Hos både Apple, Sony og Samsung ser

vi, at der er ældre modeller, de ikke længere

opdaterer,” siger cheføkonom i Forbrugerrå-

det Tænk Martin Salamon.

Forbrugerrådet Tænk mener, at produ-

center skal oplyse, hvor længe de forskellige

modeller kan opdateres.

“Vi mener, man som forbruger har krav på

at vide i købssituationen, hvor længe der vil

være softwareopdateringer,” siger han.

Det er virksomhederne ikke specielt interes-

serede i at fortælle noget om, vurderer John G.

Pedersen, der også mener, at virksomhederne

bør oplyse bedre om, hvor længe de vil opda-

tere de forskellige telefoner.

“Jeg synes, man skal forlange, at virksomhe-

derne siger: ‘du kan regne med opdateringer til

denne her telefon i så og så lang tid’,” siger han.

Indtil da er det sikreste at gå efter de nyeste,

og dyrere, modeller, hvis man vil være sikker

på at kunne opdatere og få lukket eventuelle

sikkerhedshuller.

“Jeg synes, man om ikke andet bør erken-

de, at de produkter, som er helt vildt billige

lavprisprodukter, sidste års modeller og så

videre, der ligger ude i butikkerne, ikke bliver

opdateret. Du skal ikke regne med noget – køb

det, som det er,” siger John G. Pedersen.

I Holland har forbrugerorganisationen Con-

sumentenbond trukket Samsung i retten med

krav om, at Samsung informerer forbrugerne

om, hvor længe de kan forvente at modtage

softwareopdateringer til telefonerne, og et krav

om, at Samsung samtidig sikrer, at alle telefo-

ner rent faktisk opdateres. Retten i Amsterdam

har i marts afvist at behandle kravene fra Con-

sumentenbond i en hasteprocedure med hen-

visning til, at emnet er for kompliceret og at det

ikke haster nok.

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Valg 2016

– brug din indflydelse

Vil du have indflydelse på forbrugerpolitikken i Danmark?

Du kan nu anmelde dit kandidatur, hvis du vil være repræsentant for de personlige medlem-

mer i Forbrugerrådet Tænks øverste myndighed, rådsforsamlingen.

Det er her, Forbrugerrådet Tænks politiske linje bliver lagt.

Til oktober skal der vælges to repræsentanter og to suppleanter for de personlige medlem-

mer. Alle medlemmer af Forbrugerrådet Tænk har mulighed for at stille op.

Du kan tilmelde dit kandidatur her:

www.taenk.dk/kandidat2016

Når du tilmelder dit kandidatur, skal du blandt andet oplyse:

- Dine mærkesager.

- Hvorfor du vil være repræsentant for de personlige medlemmer.

- Hvor længe du har været medlem.

Du kan læse mere om valget her:

www.taenk.dk/valg2016

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Musikforbrug

har

fået

’

Vinylpladen

er blevet populær igen, og

om få år vil den være vores

foretrukne fysiske format,

når vi ikke streamer

musikken. Det skønner

musikselskabernes

brancheorganisation.

MOR

TEN

STEINIC

Den mere end 100 år

gamle vinylplade går fint

i spænd med den digitale musikstreaming.

Jo mere populær musikstreamingen bliver,

desto flere lp’er bliver der solgt. Og cd’en? Ja,

den nærmer sig hastigt sidste salgsdato.

Det bemærkelsesværdige er ikke, at stream

ingtjenesterne er ved at skubbe cd’en ud, men

at vinylen er på vej tilbage. I år 2000 udgjorde

vinylsalget 0,04 procent af det fysiske musik

salg i Danmark, men den andel var i 2015 ste

get til 16,5 procent. Ganske vist udgør vinylen

samlet set kun 2,7 procent af hele omsætnin

gen på markedet for indspillet musik, men

tendensen er alligevel klar – til trods for, at ét

album koster cirka det samme som streaming

adgang til millioner af sange i to måneder.

Musikselskabernes brancheorganisation IFPI

hylder i sit årsskrift både streamingtjenesternes

Cd’en taber til

musikstreaming

På ganske få år er musikstreamingen på eksempelvis Spotify, TDC Play og Apple Music blevet

vores foretrukne medie, når vi hører musik.

I 2012 udgjorde streaming en fjerdedel af omsætningen på det samlede marked for salg af

indspillet musik. Det tal var steget til næsten tre fjerdedele i 2015.

Fra 2012 til 2015 svandt cd’ens andel af markedet ind fra en andel på 44 procent til 14 procent.

succes og det, brancheorganisationen kalder

for “vinylens renæssance”. Styrtdykket i cd

salget kaldes derimod en “makaber nedgang”.

“Det sjove er, at vi har set en eksplosion i

salget af vinylplader samtidig med, at vi har

set en eksplosion i salget af streamingabonne

menter. Vinylsalget bliver ved med at vokse.

Cdsalget bliver ved med at falde. Mit bud er,

at vinylen inden for en kortere årrække vil

være det største fysiske format,” siger Lasse

Lindholm, kommunikationschef hos IFPI.

Mange nyudgivelser inden for rytmisk musik

har længe været udsendt på vinyl, blot i små

oplag. Nu kommer næsten alt nyt på vinyl.

Vinylen supplerer streamingen

Siden år 2000 har de digitale musikformater

som streaming og download vundet mere og

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Priser på plader stiger markant

En enkelt vinyl-lp er inden for det sidste år steget fra typisk 150-

160 kroner til 175-200 kroner, og en dobbelt-lp fra 175-185 til

220-240 kroner. Prisstigningen skyldes ifølge musikselskabernes

brancheorganisation IFPI blandt andet, at vinylens popularitet

har lagt et stort pres på de få fabrikker, der fremstiller vinyler.

mere indpas hos forbrugerne, og sidste år

udgjorde de fysiske formater som cd’en, viny-

len og dvd’en blot 12 procent af omsætningen.

Men vinylens comeback skal alligevel ses som

et tegn på, at det fysiske format ikke forsvinder.

Og med til historien hører, at der i mange hjem

står ganske velfungerende pladespillere, som

har været fortrængt af cd-afspillerne igennem

en årrække, men nu kan få nyt liv.

Netop vinylen kan noget, der gør den til et

egnet supplement til de digitale formater. Det

er der bred enighed om hos fremtrædende

iagttagere og aktører i musikbranchen.

“Vinylen henvender sig til et publikum, der

finder albumformatet interessant. Samtidig

spiller det at samle på musikken nok også

ind, nu hvor alt bliver mere og mere digitalt.

Og her udstråler cd-pladen på ingen måde

coolness og kvalitet, men det gør vinylen der-

imod,” siger Anders Lassen, musikmanager i

firmaet ‘A:2 Music + Management’ og mange-

årig pladeselskabsdirektør på A:larm for

blandt andre Mew og Tina Dickow.

Rasmus Rex, forsker ved Rytmisk Musikkon-

servatorium i blandt andet digitaliseringens

konsekvenser for musikbranchen, kalder lige-

frem vinylcomebacket for en naturlig reaktion

imod streamingen.

“Musikstreamingen er kendetegnet ved, at alt

er tilgængeligt. Vi har 30 millioner musiknum-

re ved vores fingerspidser, og det betyder, at vi

zapper rundt på kryds og tværs og bliver min-

dre loyale over for de enkelte kunstnere. Men

når vi går ned i en pladebutik og køber et album

til 170 kroner og tager det med hjem, betyder

det, at vi har foretaget en investering. Vi lader

musikken vokse på os, også selv om albummet

ikke nødvendigvis fænger os 100 procent ved

den første gennemlytning,” siger han.

Rasmus Rex peger også på lydkvaliteten

som et vægtigt argument for at købe vinyl-

plader. Lydkvaliteten på streamingtjenesterne

lader stadig meget tilbage at ønske, og netop

vinyllyden bliver af mange entusiaster frem-

hævet som noget ganske særligt.

Vinylen står for næsten en fjerdedel af

omsætningen hos Tambourhinoceros, hvil-

ket er højere end for cd’er.

“Inden for den alternative rock er vinylen

blevet det primære fysiske format herhjem-

me,” fortæller Kristoffer Rom.

IFPI’s opgørelse dækker ikke alle uafhæn-

gige musikselskaber, så det reelle vinylsalg i

Danmark er større end det, IFPI angiver.

Også pigerne er begyndt at købe vinyler

Vinylcomebacket fik i slutningen af sidste år

IFPI og DUP til at lancere en vinylhitliste. En

sammenligning mellem vinylhitlisten og den

anden albumhitliste, der indeholder både

cd’er, streams og downloads, viser, at vinyl-

køberne skiller sig ud. Det er den mere alter-

native musik, der appellerer til vinylkøberne,

men der er også gamle udgivelser på listen,

ofte genudgivelser af klassiske rockalbummer.

IFPI fik sidste år foretaget en Megafon-

måling, der viste, at 11 procent af danskerne

i alderen 16 til 70 år lytter til musik på vinyl.

“Det er både de helt unge i 16-18-årsalderen,

der begynder at købe vinyl, og så er der dem,

der i sin tid solgte deres vinyler, fordi de over-

gav sig til cd’en og nu har fortrudt, solgt cd’er-

ne igen og skal til at starte forfra med at bygge

vinylsamlingen op,” fortæller Mette Christen-

sen, indehaver af de to vinylbutikker Route66

i København og Aarhus.

“Jeg har lagt mærke til, at inden for det sene-

ste halve års tid er der kommet mange flere

yngre piger i aldersgruppen 18 til 30 år, som

er begyndt at købe vinyler,” fortæller hun.

Det store cover lokker

For Kristoffer Rom er vinylen en vigtig del af

hans levevej. Han er chef for de uafhængige

pladeselskaber DUP, og derudover driver han

musikselskabet Tambourhinoceros.

Kristoffer Rom fremhæver, at vinylen har

fordelen af at være et produkt, man kan røre

ved, og hvor man kan læse information om

musikken og musikerne samt læse sangtek-

ster – i modsætning til streamingtjenesternes

lange lister med sange og et lille stykke grafik

som albumcover.

Du må gerne

videresælge dine lp’er

Der gælder de samme regler om ophavsret

for vinylplader som for eksempelvis bøger af

papir, cd'er, dvd-film og fysiske computer-

spil. I modsætning til det meste digitale

materiale er de lovlige at give væk som gave.

Du kan også uden problemer låne dem ud

eller sælge dem videre til andre, blot det sker

i privat regi. Det oplyser Nis Peter Dall, jurist

og partner i advokatfirmaet Bird & Bird.

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Test

Digitalkameraer

Hårdføre kameraer skuffer

De er konstrueret solidt og er modstandsdygtige over for

sand og vand. Men mange hårdføre kompaktkameraer

tager ikke gode nok billeder.

A F

MIKKEL WILLIAM NIELSEN

/ M A R K EDSR ESE A RCHER

LISET TE OLSGAARD

Laboratorietest

Saltvand og sand

er to af elektronikkens fjen-

der, så en tur på stranden kan ende med at

tage livet af dit kamera.

Nogle kompaktkameraer er fremstillet til at

overleve de barske betingelser i vandkanten,

og du kan endda tage billeder under vandet

med dem. De betegnes som hårdføre kame-

raer, og de er så solide, at kameraerne des-

uden kan tåle at ryge en tur på gulvet uden

at gå i stykker.

De ti udvalgte kompaktkameraer i Forbru-

gerrådet Tænks test af robusthed klarer alle

fald- og vandtest til bedømmelsen ‘meget god’.

Kameraerne er til gengæld ikke imponeren-

de til deres primære formål – fotografering.

Billedkvaliteten er for det meste middel-

mådig, og kameraernes brugervenlighed

er skuffende. Mange mobiltelefoner – som

Samsung Galaxy S6 og Apple iPhone 6s – tager

bedre billeder end hovedparten af de testede

kompaktkameraer. Videooptagelserne er også

af lav kvalitet.

Der er ganske enkelt mange svage kamera-

er blandt de hårdføre modeller, og der er stor

risiko for at gøre en dårlig handel og beta-

le op til et par tusinde kroner for et middel-

mådigt kamera.

Flere kameraer har ingen wi-fi-funktion, så

det er ikke muligt at overføre dine billeder

10.

øm

til,

kr.

isk

vid

-æ

iva

len

Væ

Olympus

Stylus TG-4

Nikon

Coolpix AW130

Canon

PowerShot D30

Sony

Cyber-shot DSC-TX30

Olympus

Stylus TG-860

Panasonic

Lumix DMC-FT30

Nikon

Coolpix S33

Ricoh

WG-30

Fujifilm

FinePix XP80

Rollei

Sportsline 100

2.599

1.774

2.032

1.845

1.990

1.037

720

1.748

1.348

857

25-100

24-120

28-140

26-130

21-105

25-100

30-90

28-140

26-104

2-4,9

2,8-4,9

3,9-4,8

3,5-4,8

3,5-5,7

3,9-5,7

3,3-5,9

3,5-5,5

3,9-4,9

3,2-5,8

252

234

222

143

232

143

180

194

180

182

115x66x31

112x69x31

109x68x28

96x61x16

115x64x30

103x59x22

109x67x38

127x62x30

104x70x30

107x66x50

Nej

Meget god

God

Middel

Under middel

Dårlig

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

* Mulighed for at optage og gemme i maksimal kvalitet ** Registrering af hvor foto er taget

-fo

ing

via

I-p

ifi-

ind

els

lle

lit

lys

nin

øm

øjd

lse

Nej

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Læs gode råd til køb af

kamera, og få tips til

at tage flotte fotos:

www.taenk.dk/test/digitalkameraer

WWW

Actionvideokameraer er robuste og

lette, og de kan tages med de fleste

steder. Læs testen af 50 modeller:

www.taenk.dk/test/videokameraer

trådløst til eksempelvis en mobil, tablet eller

internettet.

Kun to kameraer får den samlede bedøm-

melse ‘god’ – Olympus Stylus TG-4 og Nikon

Coolpix AW130.

Fordele ved et hårdført kamera

Går ikke i stykker af en tur på jorden

Kompakt og vejer typisk omkring 200 gram

Godt til (aktive) ferier, hvor det får en hård behandling

Kan optage under vand og bruges til dykning

Tåler støv, mudder, sand og saltvand

Ulemper ved et hårdført kamera

Billed- og videokvalitet er sjældent god

Kun få modeller har touchskærm

Mindre zoom end mange kompaktkameraer

Nogle kan ikke overføre fotos via wi-fi

Anbefalede kameraer på

www.taenk.dk

ud af de 194 testede

Panasonic Lumix DMC-

GM1K + Lumix G Vario 12-32

er et ikke så stort men

alsidigt systemkamera med

god søger og høj billedkvali-

tet. Fundet til 3.471 kroner.

Samlet bedømmelse

72 pct.

Nikon D3300 + AF-S DX NIK-

KOR 18 55 mm

er ‘Godt Køb’

og er et fint spejlreflekska-

mera til nybegynderen med

god billedkvalitet og høj

videokvalitet. 2.875 kroner.

Samlet bedømmelse

71 pct.

Nikon Coolpix S9900

er et

godt lille kompaktkamera

med god billedkvalitet, selv

om det ikke har avancerede

funktioner. Fundet til 1.998

kroner. Samlet bedømmel-

67 pct.

A N B E FA L E R

Olympus Stylus TG-4

er det mest brugerven-

lige af testen af hårdføre kameraer. Det tager

de bedste billeder, og skærmen er meget god.

Nikon Coolpix AW130

tager gode fotos.

Skærmen er god, og videooptagelser med

kameraet er tilfredsstillende.

Mobiltelefoner

med beskyttelse

Der findes flere såkaldte håndværkermobiler som Samsung Galaxy Xcover 3, og de er ligesom

de hårdføre kompaktkameraer her i testen konstrueret til at modstå en barsk håndtering og

kontakt med sand, støv og vand. Håndværkermobilerne får sjældent særligt gode bedømmelser

i Forbrugerrådet Tænks test, og især foto- og videofunktionen er ikke særlig god.

‘Normale’ smartphones er i stigende grad blevet vand- og støvtætte, blandt andet den nye

Samsung Galaxy S7 og telefoner i Sonys Xperia Z-serie. Producenterne lover vandtætte egenska-

ber, men det gælder primært i ferskvand. Salt- og klorvand kan stadig skade mobiltelefonerne.

FAKTA OM TESTEN

Ingen af de ti testede kameraer opnår

Bedst i Test, da der i kameratesten på

www.taenk.dk er mange modeller, som

opnår bedre bedømmelser.

Ti kameraer er valgt ud fra de

194 testede modeller på www.

taenk.dk. De er alle hårdføre,

såkaldte tough-kompaktkame-

raer, som tåler sand, vand og

at blive tabt på gulvet.

Videokvalitet

Der er optaget

giv

els

lit

itz

Brugervenlighed er testet ved

at tage foto, optage video,

zoome og stille skarpt manuelt.

Kvalitet af manual og evt. med-

følgende software er bedømt.

Blitz

Den indbyggede blitz er

testet for, hvor godt den ekspo-

nerer og fordeler lyset i et

mørkt rum i en afstand på en,

tre og fem meter til testskiver.

Robusthed

Kameraernes

hårdførhed er testet, samt om

de kan tåle vand og at falde på

gulvet. Parameteret indgår ikke

i den samlede bedømmelse.

Samlet bedømmelse

vægtes således:

Billedkvalitet

Brugervenlighed

Video

Skærm

Blitz

45 pct.

30 pct.

10 pct.

5 pct.

Billedkvalitet

Kvaliteten af

scener med personer i farveri-

ge omgivelser i både dagslys og

halvmørke. Fotoeksperter på

laboratoriet har bedømt opta-

gelserne med henblik på skarp-

hed, farvegengivelse, bil-

ledstøj, eksponering og kon-

trast. Lyden på optagelserne er

også bedømt.

Skærm

Det er testet, hvor god

billederne ved automatisk og

manuel indstilling er testet.

Det foregår under forskellige

lysforhold, og billederne tages

ved største og mindste

zoom-indstilling. Farvegengi-

velse og forvrængning er

undersøgt. Kameraet testes i

portræt- og makrofotos.

Brugervenlighed

Det er

testet, hvor lang tid det tager at

gøre kameraet klar til at tage et

billede, vise fotos og video på

skærmen samt slette fotos.

3 3

skærmen er i direkte sollys og

ligeledes i svag belysning.

Betragtningsvinklen er også

undersøgt, samt kvaliteten af

fotos samt film vist på skærmen.

Testen er foretaget i samarbejde

med International Consumer

Research & Testing, ICRT

Tænk

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Energi

Kan du

spare penge?

Find ud af, hvor meget du betaler pr.

kWh i dit nuværende selskab. Det står på

din seneste elregning. Du kan også kontak

te kundeservice hos dit nuværende selskab

telefonisk.

På www.elpris.dk kan du få et overblik

over, hvad elleverandører i dit område tager

pr. kWh. Når du bruger siden, så vær

opmærksom på, om du vælger fastpris eller

variabel pris. Og vær opmærksom på, at

nogle af de laveste priser kan være introduk

tionstilbud. Sammenlign de priser, du ser på

www.elpris.dk med din nuværende pris.

Nu er det endnu nemmere

at skifte energiselskab

Fra 1. april får du kun elregning fra ét selskab, uanset

hvilket energiselskab du køber el hos. De nye regler skal

gøre det nemmere for forbrugerne at skifte elselskab.

A F

LARS NØHR ANDRESEN

selskab du skulle handle hos. Ligesom det

engang var fastlagt, at du skulle se DR, hvis

du ville se fjernsyn. Men i 2003 blev elmarke

det i Danmark liberaliseret, og det var nu op til

den enkelte forbruger selv at vælge, hvor man

ville købe sin el.

Vedrørende de 4.000 kWh, så kan det, hvis

du for eksempel bor i Viborg, blive til en årlig

regning på 8.800 kroner eller 9.760 kroner

alt efter, hvilket energiselskab du køber din

el hos.

Flere regninger har forvirret

Indtil 1. april har du fået én elregning, hvis du

bruger det energiselskab, som ejer kablerne,

der forbinder din bolig til elnettet. Hvis du for

eksempel bor i København og har haft DONG

som energiselskab, har du fået én regning.

Men har du valgt at købe din el fra for eksem

pel selskabet Sydenergi, mens du bor i Køben

havn, har du både fået en regning fra DONG

og fra Sydenergi.

“Det har været forvirrende for mange for

brugere at forholde sig til to elregninger, fordi

de har skiftet selskab. Regningerne er ikke

kommet samtidig, og det har været svært at

gennemskue, om man betaler det, som man

skal betale. Med den nye lov bliver det nem

mere at gennemskue,” siger Martin Salamon.

Bor du i hus,

kan du forvente at have et energi

forbrug på omkring 4.000 kWh årligt. Det præ

cise energiforbrug afhænger i høj grad af, om

du bruger el til at opvarme dit hus, og om du er

god til at spare på strømmen, men Dansk Ener

gi – som er energiselskabernes brancheorgani

sation – anslår, at det nok ligger i omegnen af

4.000 kWh årligt, hvis du bor i hus.

“Prisen på el varierer fuldstændigt som pri

sen på alle mulige andre varer. Og ligesom

du selv bestemmer, om du køber din mælk i

Netto eller i Føtex, så bestemmer du også selv,

hvor og af hvem du køber din el. Og der kan

være penge at spare,” siger cheføkonom i For

brugerrådet Tænk Martin Salamon.

Indtil 2003 var elmarkedet i Danmark et

monopol. Det vil sige, at alt efter hvor du

boede i landet, var det fastlagt, hvilket el

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Hvad koster én kWh?

På www.elpris.dk kan du sammenligne priser på el fra

de forskellige leverandører. Prisen på en kWh består af

flere elementer, men de fleste vil gerne vide, hvad den

totale pris for en kWh er. Den pris, der til sidst bliver

den totale pris, som du betaler, består af tre punkter.

Betaling til leverandør:

Det er den pris, som dit valg-

te energiselskab tager for en kWh.

Betaling til netselskabet:

Det er den pris, som netsel-

skabet, der distribuerer el i dit område, tager for en

kWh.

Afgifter til staten:

Statens afgift på en Kwh.

Eksempel taget fra www.elpris.dk

Betaling til leverandør

Betaling til netselskabet

Afgifter

Total pris pr. kWh

30,41 øre/kWh

106,00 øre/kWh

110,63 øre/kWh

247,04 øre/kWh

Hvis du oplever problemer

med elforsyningen

Hvis du har problemer med din elforsy-

ning, skal du i første omgang henvende dig

til dit energiselskab og forsøge at løse pro-

blemet direkte med dem. Hvis I ikke kan

blive enige, så send en skriftlig klage og

behold en kopi af din klage. Hvis I stadig

ikke når til enighed, kan du bringe din

klage for Ankenævnet på Energiområdet

på

www.energianke.dk

Grunden til, at man tidligere har fået to

elregninger, er, at ens elregning består af en

betaling til leverandøren af el samt en betaling

til netselskabet. I ovenævnte eksempel er leve-

randøren Sydenergi, og netselskabet er DONG.

Fremover bliver det sådan, at du kun betaler

én regning til Sydenergi, hvis det er dem, du

har valgt som dit energiselskab. Sydenergi skal

så stadig føre en del af betalingen til DONG,

men det kommer du som forbruger ikke til at

mærke til.

Sådan skifter du

energiselskab

Det er meget nemt at skifte energiselskab,

og energiselskaberne er interesseret i at

have dig som kunde.

Kontakt det selskab, du er interesseret

i at skifte over til. Du kan enten kontakte

dem via deres hjemmeside eller kontakte

deres kundeservice.

Bed om et skriftligt tilbud på det kon-

krete energiprodukt, du er interesseret i,

så du er sikker på, at tilbuddet stemmer

overens med den pris, du har set. Gør

dem klart, at du først er interesseret i at

skifte, når du har set tilbuddet og vendt

tilbage med en bekræftelse.

Selve skiftet går derefter automatisk.

Du behøver ikke kontakte dit tidligere

energiselskab og sige din aftale op.

Aflæs for en god ordens skyld elmåle-

ren, når du skifter selskab, og skriv målin-

gen ned.

Leveringspligt erstatter forsyningspligt

Fra 1. juli erstatter forsyningspligten den hid-

tidige leveringspligt.

“Tidligere var det sådan, at alle forbrugere,

der ikke traf et aktivt valg om, hvilket ener-

giselskab de ville købe el hos, automatisk fik

leveret el fra det selskab, der havde forsynings-

pligten i området. Konsekvensen har været, at

der ikke har været så meget konkurrence på

elmarkedet som ønsket, fordi mange forbruge-

re ikke har truffet et valg. Nu bliver det sådan

fremover, at man skal foretage et aktivt valg

af energiselskab, og selskaberne har leverings-

pligt over for forbrugerne – men du skal ikke

være bekymret for, at du pludselig ikke kan

købe el. Selskaberne har pligt til at levere el til

dig,” siger Martin Salamon.

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Test

Babysoveposer

Forbrugerrådet Tænk Kemi er forbrugernes

kemivagthund og en uafhængig stemme i debatten om

kemikalier i produkter. Vi arbejder for, at du kan købe

ind uden at skulle bekymre dig om problematisk kemi.

Få gratis kemitest, og læs gode råd:

www.kemi.taenk.dk

Babysovepose kan indeholde

for meget uønsket kemi

Køreposer, kombiposer og bløde lifte er gode, når babyen sover udenfor.

Men fire ud af ti testede produkter indeholdt større mængder uønsket kemi

– i et tilfælde var der ulovligt indhold af et hormonforstyrrende stof.

A F

NIELS SØNDERGAARD

/ TESTA NSVA R LIG

STINE MÜLLER

M A R K EDSR ESE A RCHER

ANNE BECK CHRISTENSEN

MARIANE ANDERSEN

Laboratorietest

10.

’er

)

ole

lat

øm

sto

ffe

Babytroldposen

Lux with fleece/3-i-1 kørepose

Phil & Teds

Cocoon

Sleepbag.dk

Babysovepose

Voksi

Classic

Basson

Soft Lift

Duniduo

Dun

Bugaboo

Kørepose

Voksi

Urban

Zero2four

KlimaGuard kørepose

Dania

Oxford kørepose

Kombipose

Blød lift

Kombipose

Blød lift

Kombipose

Kørepose

999 2

500

2.249 2

2.199 2

499

1.695 2

1.499

1.999

599

300

Meget god

God

Middel

Under middel

Dårlig

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

ald

Fla

sto

ffe

il, k

lat

Flu

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

WWW

Læs mere om de testede produkter,

og se flere test af kemiindholdet i en

lang række forbrugerprodukter:

www.kemi.taenk.dk

WWW

Læs om, hvordan udsættelse for mange små

mængder uønsket kemi kan blive problematisk

på grund af cocktaileffekten:

www.kemi.taenk.dk/bliv-klogere/cocktaileffekten-hvad-er-det

Babyer sover lunt

i de praktiske babysove

poser, hvoraf nogle også betegnes voksiposer.

Man kan bare ikke være sikker på, at barnet

undgår at komme i kontakt med en række

problematiske kemikalier.

Det viser en laboratorietest fra Forbrugerrådet

Tænk af fire køreposer, fire kombiposer og to

bløde lifte.

Alle testens fire køreposer indeholder kemi

kalier, der er mistænkt for at være hormonfor

styrrende eller kræftfremkaldende.

Produkternes indhold af uønsket kemi er

som udgangspunkt ikke i sig selv skadeligt.

Men babyprodukter med disse stoffer kan

bidrage til den samlede eksponering for uøn

sket kemi, som findes i produkter, vi omgiver

os med i hverdagen, og kan – samlet set – føre

til sundhedsskadelige virkninger. Det kaldes

cocktaileffekten. Læs mere om den på side 10.

Stofferne, der blev fundet i testen, var fluor

stoffer, ftalater og PAH'en naftalin. Derfor er

det altid en god ide at købe babyudstyr uden

stoffer, som er mistænkt for at være hormon

forstyrrende eller kræftfremkaldende.

A N B E FA L E R

De tre kombiposer

Sleepbag.dk Babysove-

pose, Voksi Classic

Babytroldposen

kan

bruges som både legetræppe og lift og som

sovepose i barnevognen eller klapvognen,

og de er fri for uønsket kemi.

Produkterne er kun testet for indhold af

problematiske kemikalier.

Gode råd om køb

og brug af

babysoveposer

• Se efter mærker som ‘Tiltro til

tekstiler’, miljømærket Blom

sten eller Svanen samt økologi

mærket GOTS. Alle disse mær

ker stiller krav til indholdet af

sundheds og miljøskadelige

stoffer i tekstiler.

• Tjek babyudstyret med den

gratis app Tjek Kemien. Du gør

på den måde producenten

opmærksom på, at du ønsker

produkter med færrest mulige

problematiske kemikalier. Læs

mere om appen på

www.taenk.dk/apps/

app-tjek-paa-kemien

• Vask babysoveposen, inden du

tager den i brug. Så forsvinder

nogle af kemikalieresterne.

Kørepose med hormonkemi kan returneres

Køreposen af mærket Dania Oxford indehol

der ftalatet DEHP, som er en plastikblødgører,

der kan virke hormonforstyrrende og skade

forplantningsevnen. DEHP er forbudt i baby

udstyr i mængder over 0,1 procent, men der

blev fundet i mængder på 22 procent i gum

miet uden på køreposen og på 6 procent i

en samlet prøve af blandt andet stof, lynlås

vedhæng og stropper. DEHP har været for

budt i legetøj og babyudstyr i mange år.

Forbrugerrådet Tænk har anmeldt Dania

Oxfordkøreposen til Miljøstyrelsen. Virksom

heden Ønskebørn, der forhandler køreposen,

oplyser, at den med omgående virkning træk

ker produktet af markedet og indleder en dia

log med producenten om produktet.

Kunder, der har købt køreposen Dania

Oxford, kan henvende sig til Ønskebørn og

få pengene tilbage.

Basson Baby samt BabySam, der sælger Zero

2four, oplyser, at de vil arbejde på at få fjernet

de uønskede stoffer fra deres produkter.

Stine Müller, der er projektleder og testan

svarlig i Forbrugerrådet Tænk Kemi, er glad for,

at der bliver arbejdet for at reducere små børns

samlede eksponering for problematisk kemi.

“Det er positivt, at virksomhederne bag

babysoveposerne tager resultaterne alvorligt

og reagerer konstruktivt, selv om der er tale

om lovlige stoffer,” siger hun.

1. Produkter med

ens bedømmelse

er listet alfabetisk

i skemaet.

2. Alle priser på

kombiposer er

inklusive

bæreplade.

3. Indeholder

ftalatet DEHP,

der er forbudt i

legetøj og

babyudstyr.

FAKTA OM TESTEN

Ti babysoveposer er blevet

kemisk testet på et laboratori

um. De var fordelt på fire køre

poser, to bløde lifte samt fire

kombiposer – som for eksem

pel den traditionelle voksipo

se, der fungerer både som lift,

kørepose og legetæppe.

Analyserne blev foretaget på

en blandingsprøve af forskelli

ge dele af produktet, som bar

net kan være i kontakt med,

når det ligger i posen – for

eksempel yderstof, for, snore,

spænder med mere. En ekstra

analyse blev udført, hvis der

var materialer, der ikke var

dækket af den første analyse.

De uønskede stoffer, der er

undersøgt for: ftalater, PAH’er

(tjærestoffer), organiske fluor

stoffer, nonylphenol og nonyl

phenolethoxylater, formalde

hyd og flammehæmmere.

Der er udelukkende under

søgt, om stofferne findes i pro

dukterne. Det er ikke testet, i

hvor høj grad stofferne frigives

fra produkterne.

Tænk

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Dyrevelfærdsmærkets

tre niveauer

Det nye, statslige dyrevelfærdsmærke er planlagt til at være et ‘paraply-

mærke’, der både kan fungere selvstændigt og sammen med andre mærker.

Fødevarestyrelsens oplæg

Coops forslag

Ud over grundkravene i Føde-

varestyrelsens forslag:

Løsgående søer – aldrig fast-

spænding.

Grovfoder for at forhindre

mavesår.

Mindst 100 gram halm

★

Niveau 1

Opfyldelse af grundkrav om:

• “Fritgående søer”, men kan

fastspændes op til fire dage

• Hele haler – ingen halekuperinger

eller halebid

• Halm skal tildeles i “tilstrækkelige

mængder”

• Transporttid for besætninger på

maksimalt otte timer

★★

Niveau 2

Opfyldelse af grundkrav

+ krav om 30 procent større areal til

rådighed pr. gris end i konventionel

produktion – svarende til Danish

Crowns mærkninger Antonius,

‘Den Go’e Gris’ og Bornholmergrisen

Leve op til krav for produktion af

frilandsgrise, der blandt andet har

dobbelt så meget plads som

konventionelle grise, adgang til

udeareal, og pattegrise tages

tidligst fra moren efter 30 dage

★★★

Niveau 3

Opfyldelse af grundkrav

+ krav om udeareal og mere plads,

svarende til 2-3,5 gange pladsen i

konventionel produktion

Gives til det kød, der i dag lever op til

Økologi- og Frilandsmærkerne

Leve op til kravene til den økolo-

giske produktion, hvor grisene

har dobbelt så meget plads som

frilandsgrise, og hvor pattegrisene

tidligst tages fra deres mor efter

49 dage

det. Hvis vi skal flytte markedet relativt meget,

skal det kunne gøres til en pris inden for rime-

lige rammer,” siger Poul Ottosen.

Forsker i dyrevelfærd ved Københavns

Universitet professor Peter Sandøe, der er tid-

ligere formand for Dyreetisk Råd, har været

med til at udarbejde en rapport om organi-

seringen af dyrevelfærdsmærker i andre

EU-lande.

Han mener, der er behov for et statsligt

dyrevelfærdsmærke, som viser forbrugeren

vej til det kød, der såvel velfærds- som pris-

mæssigt ligger midt imellem konventionelt

produceret svinekød og det meget dyrere øko-

og frilandskød.

“Det er en rigtig god ide at anprise kødet

i midten, så man ikke kun rammer ‘Irma-

segmentet’, men også får flere forbrugere til

at efterspørge en konventionel, indendørs

svineproduktion, som er bedre end den, vi

har nu,” siger Peter Sandøe.

“Hvis producenterne ikke tjener penge på at

forbedre dyrevelfærden, kommer det ikke til

at ske. Jeg synes for eksempel, det er dejligt,

hvis økologer bliver rige – det er jo sådan, den

gode produktion bliver fremmet,” siger han og

beklager, at “der er gået hanekamp i den” mel-

lem de forskellige interessenter på området.

Organisationer støtter nyt forslag

Efter nytår dømte Dyrenes Beskyttelse, Øko-

logisk Landsforening og Forbrugerrådet Tænk

det kommende mærke ude, fordi de mente,

at det blot ville forvirre forbrugerne, som ude

i butikkerne allerede møder to dyrevelfærds-

mærker – Ø-mærket og mærket ‘Anbefalet af

Dyrenes Beskyttelse’.

Desuden understregede de tre organisa-

tioner såvel som Coop, at det – efter deres

mening – ikke vil betyde reelle forbedringer i

dyrevelfærden, hvis svinekødsprodukter kan

opnå et velfærdsmærke uden i højere grad at

adskille sig fra konventionel svineproduktion,

end der er lagt op til.

tiver, der skal give styrket konkurrenceevne.

Ifølge Fødevarestyrelsens projektleder på

dyrevelfærdsmærket, Poul Ottosen, er dyre-

velfærd, forbrugeradfærd og landbrugets kon-

kurrenceevne tæt forbundne.

“Hensigten med mærket er at forbedre

dyrevelfærden. Men der ligger klart også et

incitament til, at de danske svineproducen-

ter ændrer deres produktionsvilkår. Når for-

brugerne siger, at de gerne vil betale lidt mere

for dyrevelfærd, og vi giver dem muligheden

for at få det, bliver det jo rentabelt for produ-

centen, der får sine penge tilbage,” siger han

og pointerer, at slutprisen skal matche forbru-

gernes pengepung:

“Hvis du og jeg skal bevæges til i højere grad

at købe dyrevelfærdsprodukter, skal det selv-

følgelig ske til en overkommelig pris. Når man

spørger forbrugerne, vil de gerne betale mere

for dyrevelfærd. Men når de står ude i butik-

ken, vil de ikke betale 200 procent mere for

På et møde i marts fremkom Coop med et for-

slag til at rykke hele mærkningsskalaen, så

selv det laveste niveau for dyrevelfærdsmær-

ket er markant bedre end konventionel svine-

produktion.

Forslaget støttes af både Peter Sandøe, Dyre-

nes Beskyttelse, Økologisk Landsforening og

Forbrugerrådet Tænk.

For seniorrådgiver i fødevarepolitik hos For-

brugerrådet Tænk Camilla Udsen er det vig-

tigste at få skruet op for ambitionsniveauet

samlet set.

“Vi synes stadig ikke, at der er behov for

et nyt mærke, fordi der allerede findes god

mærkning af dyrevelfærd. Men hvis man

indfører det, vil vi støtte den model, hvor vi

rykker hele skalaen en tak. Det er vigtigt for

forbrugerne at vide, at det kød, der bliver til-

delt et dyrevelfærdsmærke med en stjerne,

kommer fra dyr med reelt bedre velfærd,”

siger hun.

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

Kampen om pengepungen

Coop mener, at mærket kun er udviklet for at

støtte svineproducenterne. At det ikke ude-

lukkende er for dyrenes eller forbrugernes blå

øjnes skyld understreges af, at det i landbrugs-

pakken er anført som et punkt under initia-

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Dyrevelfærd

Hanekamp om nyt

dyrevelfærdsmærke

Det skulle være så godt for både dyrene, landbruget og os

forbrugere, men oplægget til et nyt, statsligt dyrevelfærdsmærke

bliver kaldt både “uambitiøst” og “vildledende”. Det er endt i en

ren hanekamp, siger ekspert i dyrevelfærd.

A F

MET TE TRUDSØ

/ ILLUSTR ATION

JENS -ANDREAS DOLBERG ELKJÆR

Når du næste år

står lænet over supermar-

kedets køledisk, bliver du på pakkerne med

svinekød mødt med et nyt mærke, der burde

gøre det klart for dig, hvor godt et liv grisen

har levet, før den blev slagtet.

Og ordet ‘burde’ er netop det, du skal hæfte

dig ved.

For allerede under det indledende arbejde

med det kommende statslige dyrevelfærds-

mærke bliver det mødt med massiv kritik fra

dyreværns- og forbrugerorganisationer. Ja,

faktisk også fra flere af supermarkedskæder-

ne, idet landets største detailkoncern, Coop,

har erklæret, at ordningen kun er sat i verden

for at støtte danske svineproducenter.

Lad os lige spole tilbage: Sagen begyndte

med det såkaldte svinetopmøde i marts 2014,

hvor daværende fødevareminister Dan Jør-

gensen (S) indgik en aftale med landbrug og

dyreværnsorganisationer om at løfte velfærd-

en for indendørs svinebesætninger. Her for-

pligtede slagterierne og detailhandlen sig til at

give forbrugerne mere information om dyre-

velfærden i produktionen og større valgmulig-

hed i forhold til svinekødsprodukter produce-

ret under forskellige forhold.

I landbrugspakken, der blev vedtaget under

miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen

(V) i december 2015, blev der afsat 17 millioner

kroner til et fireårigt projektarbejde med at

udvikle et nyt dyrevelfærdsmærke. Allerede i

aftaleteksten lå det fast, at mærket skulle have

tre niveauer af dyrevelfærd med de stramme-

ste og produktionsmæssigt mest omkostnings-

tunge krav i niveauet med tre stjerner.

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Vaskemaskiner

Vaskemaskiner, der

sparer på energien

Moderne vaskemaskiner bruger langt mindre vand

og el end ældre maskiner, men konsekvensen for det

lavere forbrug er længere vasketid. Her er tre nye

maskiner med lavt energiforbrug.

A F

RASMUS PARTSCH

Laboratorietest

Test

Vaskemaskiner

Laboratorietest

Interessen for et lavt energiforbrug

kan både

komme ud fra et ønske om at skåne miljøet

mest muligt og et ønske om at holde de løben-

de omkostninger til tøjvasken nede med en

maskine, der bruger mindre el og vand.

Vælger du en gennemsnitlig vaskemaskine

med den meget energivenlige energimærk-

ning A+++, er energiforbruget i omegnen af

0,15 kWh per kilo tøj. Energiforbruget går pri-

mært til at opvarme vandet. Hvis du er inte-

resseret i en vaskemaskine, der bruger endnu

mindre energi, er der alternativer derude.

Lavt energiforbrug – lang vasketid

Ikea Renlig FWM8 bruger 0.09 kWh pr. kilo

tøj, når du sætter temperaturen til 40 grader.

Det betyder, at udgiften til energiforbruget til

at vaske syv kilo tøj er helt nede på omkring

1,65 kroner pr. vask, og det er meget impo-

nerende. Til gengæld er Ikea-maskinen nødt

til at bruge hele 3 timer og 17 minutter på at

opnå et rimeligt vaskeresultat, så det er ikke

en maskine, du skal vælge, hvis du vil have

overstået tøjvasken hurtigt.

Til sammenligning er Hotpoint RPD965D-

DEU kun 2 timer og 30 minutter om at opnå et

tilsvarende vaskeresultat, men denne model

har et lidt højere energiforbrug på 0,15 kWh

pr. kilo tøj. Det kan skyldes, at temperaturen

på vandet blev målt til at være 44 grader, når

maskinen var sat til 40 grader.

AEG

AL77481F

Samlet bedømmelse:

62 %

Fundet til

5.999 kr.

Bomuldsprogram på 40 gra-

der tager 3:16 timer og for-

bruger for cirka 2,91 kroner

for at vaske syv kg tøj.

Ikea Renlig

FWM8

Samlet bedømmelse:

51 %

Fundet til

2.599 kr.

Bomuldsprogram på 40

grader tager 3:17 timer

og forbruger for cirka 1,65

kroner for at vaske syv kg tøj.

Hotpoint

RPD965DDEU

Samlet bedømmelse:

49 %

Fundet til

5.999 kr.

Bomuldsprogram på 40 gra-

der tager 2:30 timer og for-

bruger for cirka 2,56 kroner

for at vaske syv kg tøj.

Rent tøj kræver energi og tid

Er det den bedste vask, du går efter, så opnår

AEG AL77481F et godt resultat. Det er også den

vaskemaskine af de tre viste, der har det stør-

ste energiforbrug på 0,17 kWh pr. kilo tøj, og

den har samtidig en lang vasketid på 3 timer

og 16 minutter. AEG-modellen opvarmer van-

det til hele 47 grader under vasken, så det

valgte 40 graders-program er altså en hel del

varmere, end man beder om.

I hele testen af vaskemaskiner er der andre

modeller, der vasker tøjet på under to timer,

men de opnår ikke samme gode vaskeresultat.

Den lange vasketid på de mest rentvaskende

maskiner gør det til en fordel, hvis man ikke

har travlt og vil have klaret mange vaske i løbet

af en søndag eller er hjemme med maskinen

placeret et sted, hvor man generes af vaske-

lyden.

Du kan se alle detaljer på de 69 testede vaske-

maskiner på:

www.taenk.dk/test/vaskemaskiner

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Medlemmerne

spørger

April

/ 2016

• hvis du tror eller mener, at du er

blevet snydt af en forhandler.

• hvis det kniber med at forstå den

kringlede håndværkerregning.

• hvis dit teleselskab prøver at løbe

om hjørner med dig.

• hvis du har brug for hjælp til at for-

stå købeloven, markedsføringsloven

og andre forbrugeraftaler.

• hvis du har svært ved at finde

rundt i vores test på www.taenk.dk

• hvis du har spørgsmål til vores pro-

dukttest.

Er du blevet snydt?

Alle forbrugere kan ringe til Forbru-

gerrådet Tænks rådgivning mandag til

fredag, kl. 9.00-12.00, på tlf. 7741 7741.

Hvis du er medlem, får du adgang til

udvidet rådgivning og vejledning på

tlf. 7741 7777. Du kan:

• ringe på medlemstelefonnummer

7741 7777 mandag til fredag,

kl. 12.00-15.00, hvor kun

medlemmer kan ringe,

og telefonkøen derfor er kortere.

• ringe på medlemstelefonnummer

7741 7777 mandag til fredag,

hvor du i tidsrummet

kl. 9.00-12.00 kommer foran i køen.

• få hjælp til at skrive en klage til den

erhvervsdrivende i for eksempel

reklamationssager eller sager med

håndværkere.

• skrive til os på

[email protected],

når

det drejer sig om rådgivning inden

for købelov, forbrugeraftaler og mar-

kedsføring.

• skrive til os på

[email protected],

når det

drejer sig om vores testunivers.

• skrive til os på

[email protected],

når det

drejer sig om spørgsmål og kom-

mentarer til artiklerne i medlems-

bladet.

SVAR

Gavekort og lignende værdibeviser med

s p ån

ø r ed

g s en

m s

ål

Forbrugerrådet Tænk

kan

hjælpe dig som medlem:

Hvor længe gælder min datters

‘bamsekroner’ i Build a bear?

Inden ‘Build-A-Bear’ lukkede alle deres butik-

ker, på nær den i Tivoli i København, købte

vores datter de såkaldte bamsekroner i butik-

ken i Aalborg med udløb december 2017. Jeg

har kontaktet butikken i Tivoli, og de siger, at

de kun ville indløse dem til slutningen af 2015.

Kan man ændre en dato, der er påtrykt bam-

sekronerne? Skal de kunne bruges i alle dan-

ske butikker og ikke kun den, de er købt i?

Berit Agerlyst

bamsekronerne blev købt, og som fremgår af

værdibeviset.

Forbrugerrådet Tænk har forsøgt at kontak-

te Build-A-Bear for at få en kommentar, men

det har ikke været muligt at komme i kontakt

med dem.

Jakob Steenstrup, jurist

Gode råd, når du

køber gavekort

• Vær realistisk om, du får det brugt, og er

du i tvivl, så overvej en ekstra gang, om du

er sikker på, at du ønsker at fastlåse dine

penge til virksomheden.

• Undersøg dine muligheder, hvis du for-

tryder – kan du eksempelvis få pengene

tilbage? (NB: at du som udgangspunkt har

14 dages fortrydelsesret, hvis du køber over

nettet).

• Undersøg begrænsninger for brugen, her-

under særligt hvad angår tidsfrister, geogra-

fi, og i det hele taget hvad der indskrænker

dine valgmuligheder.

• Brug det gerne hurtigst muligt, da der dels

er (en lille) risiko for at virksomheden går

konkurs, ligesom der hvert år går mange

penge tabt for forbrugerne i form af gave-

kort, der bliver glemt i skuffen.

videre har en gyldighed på tre år, hvis intet

andet er aftalt. Det er ikke afgørende, hvad virk-

somheden bruger af betegnelse, så det gælder

også ‘bamsekroner’. Det er muligt at begrænse

gavekort til enkelte butikker, men fremgår det

omvendt af beviset, at det kan bruges generelt

til Build-A-Bear-butikker i Danmark, herun-

der til og med 2017, kan der ikke efterfølgen-

de opstilles begrænsninger for brugen. Du bør

med andre ord ikke acceptere at blive afvist,

hverken med besked om at kronerne ikke er

købt i Tivoli, eller med begrundelsen at de har

besluttet sig for kun at indløse beviserne til og

med 2015. Du kan med andre ord holde dig til

det, som oprindeligt blev stillet dig i udsigt, da

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Medlemmerne

spørger

April

/ 2016

Købeloven

i lommen

Mobil-appen ‘Købeloven – kend din ret’ giver dig mulig-

hed for hurtigt og enkelt at få svar på de mest almindelige

spørgsmål om køb, købelov, klager og forbrugerrettighe-

der. Hent den gratis i App Store eller Google Play, så har

du den lige ved hånden, når du står i butikken. Læs mere

her:

www.taenk.dk/apps/koebeloven-kend-din-ret

bruger afholde de direkte udgifter i forbindel-

se med tilbagelevering af varen, såfremt du er

oplyst om det på forhånd. Det er vigtigt, at du

i denne forbindelse får en form for dokumen-

tation (for eksempel en postkvittering), så du

kan dokumentere, at du har sendt varen tilba-

ge til den erhvervsdrivende. Støvlerne sender

du tilbage i den boks, som du har modtaget

dem i.

Tan Møhl-Hansen, stud.jur.

Er plastik i munden

ikke giftigt?

Jeg er en 15-årig dreng, der undrer mig over,

at jeg i sin tid, da jeg var mindre, fik limet et

stykke plastik ind på min venstre fortand efter

at have knækket et mindre stykke af tanden af

ved lidt voldsom leg.

Min bekymring bunder i to ting:

1. At det jo ikke er nogen hemmelighed, at pla-

stik både er stærkt hormonforstyrrende og

fertilitetsnedsættende.

2. Ikke at jeg ved det, men jeg kunne heller

ikke forestille mig, at lim var særlig godt at

have i munden på daglig basis.

Jeg vil derfor gerne vide, om der var et

alternativ, og hvorfor man overhovedet gør

det her med den viden, som vi jo har om pla-

stik i dag.

Holger Røddik, Viby J

SVAR

Når man får skader i sine tænder – for

Hvordan bytter jeg en vare,

når webbutikken ikke svarer?

Min kone har foræret mig et par Le Chameau-

gummistøvler købt via en netbutik. Støvlerne

blev tilsendt i en alt for stor papkasse og åben-

lyst uden original emballage. Støvlerne viste

sig at være for små.

De handelsbetingelser, som er tilgængelige

via firmaets hjemmeside, giver ingen oplys-

ninger om, hvordan en vare kan returneres,

og om portoen i givet fald betales af sælger

eller køber. Forsendelsen var heller ikke ved-

lagt orientering om returnering.

Jeg har efterfølgende forsøgt at kontakte fir-

maet – dels tre gange via kontaktformularen i

tilknytning til hjemmesiden, dels ved opring-

ninger. Alle henvendelser er hidtil forblevet

totalt ubesvarede.

Hvilke rettigheder har jeg, og hvordan kom-

mer jeg videre i denne sag?

Karl Jørgen B. Kristensen, Skørping

Hvad er naturlig

vaniljearoma?

Jeg har med interesse læst jeres artikel om

vanilje. Jeg har fået en æske belgiske choko-

lader i julegave, hvori en af varianterne er

‘manon med vaniljesmag’, og allerede der bli-

ver jeg lidt mistænksom. På ingredienslisten

står der ‘naturlig vaniljearoma’. Kan vanil-

jearoma være naturligt? Hvis det var natur-

ligt, burde der vel bare have stået ‘manon

med vanilje’?

Susanne Grathe, Værløse

SVAR

Det er et vigtigt og interessant spørgs-

Ved køb over internettet har du 14

dages fortrydelsesret. Støvlerne kan du prøve,

som var det i en butik, uden at du mister din

fortrydelsesret. I forbindelse med fortrydelse

af købet skal du skrive en mail til firmaet, hvor

du tydeligt angiver, at du vil fortryde købet.

Hvis ikke den erhvervsdrivende – som det

lyder til i dette tilfælde – har tilbudt at afhente

varen eller at afholde udgifterne i forbindelse

med tilbagelevering af varen, skal du som for-

SVAR

mål, og du har ret. Det kan virke misvisende

at kalde noget ‘naturligt’, når der er tale om

en aroma. Vi kan hurtigt slå fast, at vanilje

ikke bare er vanilje. Der er stor forskel på, om

man bruger vaniljekapslen eller selve vanilje-

kornene. Både hvad angår pris og smag. I de

mest almindelige bøtter med vaniljesukker er

det som oftest kapslen, der er blevet brugt, og

ikke de dyre korn.

Jeg har forhørt mig hos Fødevarestyrelsen

og fundet frem til, at for at en ingrediens kan

kaldes ‘naturlig’, skal 95 procent af aroma-

en komme fra vaniljeplanten. Naturlig vanil-

jearoma behøver altså ikke at komme fra kor-

nene, men kan være et ekstrakt eller udkog

fra vaniljeplanten. I forhold til oplysninger om

den benyttede proces er der ingen lovkrav om

dette.

Vibeke Vines Østergaard,

fødevarepolitisk medarbejder

eksempel som dig ved leg, eller hvis man får

huller i tænderne, så er det ofte nødvendigt

med en fyldning. Tidligere brugte man oftest

amalgamfyldninger. De indeholder kviksølv,

og det er et giftigt tungmetal, som vi helst ikke

skal udsættes for.

I dag bruger man meget plast til fyldninger.

Plasten kan frigive bisphenol A, som er mis-

tænkt for at være hormonforstyrrende. Det

vil formentlig være små mængder. Vi udsæt-

tes for eksempel også for bisphenol A i kas-

seboner, hvor mængderne er større. Det er

svært at sige noget om effekterne, men det er

et bidrag til den samlede udsættelse for stof-

fer, der har vist mulige hormonforstyrrende

effekter.

I en rapport fra Miljøstyrelsen skriver de,

at man først kan måle forskel i mængden af

bispehenol A i kroppen ved børn, der har over

ti tænder, der er behandlet med plast eller lak.

Så du skal nok ikke være bekymret over din

ene tand, men du har ret i, at det ville være

bedst helt at undgå, hvis det var ligetil.

Man kan få lavet fyldninger af guld i stedet.

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Jakob Steenstrup,

jurist

Tan Møhl-Hansen,

stud.jur.

Christel Søgaard Kirkeby,

projektleder

Lea Markersen,

jurist

Martin Salamon,

cheføkonom

Det kan dog være dyrt, og hvis det for eksem-

pel er en fortand, så er guldet meget synligt.

Ellers kan man få lavet en porcelænskrone,

men det er måske voldsomt at lave, hvis du

bare har knækket en flig af. Prøv også at tage

en snak med din tandlæge, om de kan lave

tanden på en anden måde eller med plast, der

ikke frigiver bisphenol A.

Christel Søgaard Kirkeby, projektleder, Forbrugerrådet

Tænk Kemi

Skal jeg betale for en

mislykket reparation?

For 3,5 år siden købte jeg en vaskemaskine.

For 14 dage siden gik den så i stykker, og da

der ikke længere var garanti på, ringede jeg

til den lokale elektriker. Han kom ud og tjek-

kede maskinen og sagde, at det var kontakten

til lågen, den var gal med. Han bestilte kon-

takten hjem og kom nogle dage senere for at

installere den. Det viser sig så, at det slet ingen

effekt havde, og at vaskemaskinens elektriske

del nærmest var stået af. Jeg beslutter mig for

ikke at gå videre med problemet, da reparati-

onen nok ikke ville kunne betale sig i forhold

til de lave priser på en ny maskine.

Jeg får efterfølgende en regning på 1.158 kro-

ner fra elektrikeren. Kan det virkelig passe, at

jeg skal betale for den del, han bestilte hjem,

og hans timeløn anden gang, han kom? Skal

jeg betale for, at han tog fejl af, hvad der var

galt med maskinen?

Dorte Baunsgaard, Brædstrup

SVAR

Som jeg har forstået det, har elektrike-

tionen tilfredsstillende, kan du som udgangs-

punkt ophæve aftalen og kræve pengene

retur, hvis reparationen er værdiløs for dig.

(Hvis en del af reparationen har værdi for dig,

skal du dog i nogle tilfælde betale for det).

Imidlertid er det i dit tilfælde noget helt

andet, der er galt med vaskemaskinen, end

det, som elektrikeren tror, og det, som I har

aftalt skal repareres. Det giver derfor ikke

mening at snakke om, at elektrikeren skal

afhjælpe. Ej heller, fordi en sådan reparation

og udskiftning af vaskemaskinens elektriske

del givetvis vil være væsentlig dyrere, hvorfor

det næppe havde kunnet betale sig oprinde-

ligt at reparere på varen.

Jeg vil derfor samlet set ikke mene, at du er

forpligtet til at betale for reparationen. Det er

dog altid en konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde.

Lea Markersen, jurist

biografen’ og ‘Ordensregler’ kan man læse, at

det ikke er tilladt at medbringe mad, is, drik-

kevarer, popcorn, snacks og lignende, der

ikke er købt i biografen. Vi oplever så også en

far, der bliver afvist, da han ikke har købt slik

og sodavand til sine to små piger i biografen

og ikke vil smide de købte varer ud og købe

deres. Er det lovligt at blive afvist, fordi man

ikke køber deres dyre varer? Vi har søgt efter

regler, men er meget i tvivl om, hvordan man

står stillet ifølge loven.

Betina Ljungquist, Risskov

SVAR

Biografen er en privat erhvervsdriven-

ren ved første besøg konstateret en fejl, som

I efterfølgende har aftalt, at han skal repare-

re. Det viser sig herefter, at reparationen ikke

afhjælper problemet, og elektrikeren konsta-

terer, at det er noget helt andet, der er galt

med vaskemaskinen.

Generelt gælder det ved denne slags tjene-

steydelser, at elektrikeren skal have en frist til

at rette op på manglerne. Hvis elektrikeren

ikke, inden for rimelig tid, har udført repara-

Må biografen forbyde os at tage

eget slik med?

Vi var en stor flok, der skulle i biografen. Vi

havde reserveret billetterne online og blev

ikke under processen af reservationen gjort

opmærksom på, at vi ikke måtte medtage

egne drikke eller eget slik. Først efter, vi har

købt billetterne og er på vej op af trappen til

biografen, står der skilte overalt.

Efterfølgende har jeg været inde og kigge

nærmere på deres hjemmeside, og under ‘Om

de, der som udgangspunkt kan fastsætte de

ordensregler med videre, som de ønsker at

have, når man gør brug af deres ‘ydelse’. Såle-

des er der ikke noget forkert i, at de fastsætter

regler omkring, at man ikke selv må medbrin-

ge drikkelse og madvarer. For at stille et andet

eksempel op kan man som forbruger heller

ikke forlange at få sin egen vin med, når man

skal besøge en restaurant.

Man opererer ud fra en målestok, der går ud

på, at det skal være tåleligt for forbrugeren,

hvilket det må anses for at være, også sam-

menholdt med at det trods alt er muligt at købe

drikkevarer med videre i biograferne. Jeg er

med på, at dette ofte er til en anden pris, men

eftersom der er tale om en privat erhvervsdri-

vende, må de gerne fastsætte sådanne regler.

Jeg har tillige vendt sagen med Forbruger-

ombudsmanden, der oplyste mig, at det fak-

tum, at der ikke må medbringes egne drik-

kevarer med videre i en biograf i dag, er at

betragte som en almindelig kendt foranstalt-

ning, hvorfor forbrugerne må finde sig i dette.

Der er tale om en slags sædvane, som biogra-

fen ikke har pligt til uddybe yderligere under

bestillingsprocessen eller lignende.

Derudover nævnte Forbrugerombudsman-

den, at eftersom forbrugeren herudover også

kan finde ordensreglerne på hjemmesiden, er

det efter deres vurdering i orden, at biografen

agerer på denne måde.

Lea Markersen, jurist

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Afgørelser fra

klagenævn

Du har som forbruger mulighed

for at klage over en vare eller en tjenesteydelse.

Når du ikke bliver enig med den erhvervsdrivende, kan du ofte få hjælp fra et

klagenævn. Her bringer vi eksempler på afgørelser fra disse klagenævn.

set var privat, hvilket blandt andet betød, at

ejernes datter boede på grunden, og at eje-

ren af huset dagligt kom i en lastbil og havde

gøremål på området. Huset var annonceret

som ‘back to nature’, men det lå tæt ved en

meget trafikeret vej, hvorfra der både var

støj om natten og om dagen. Derudover var

der ikke det annoncerede antal sovepladser,

og havemøblerne var af så dårlig stand, at

en stol gik i stykker, da den blev taget i brug.

AFGØRELSE

Forbrugeren får ikke

Kan hytterne afbestilles få

dage før ankomst?

ANKENÆVN

Ankenævnet for hotel,

restaurant og turisme.

KLAGEN

En forbruger bestilte telefonisk

medhold.

Giver mangler ved sommer-

huset ret til erstatning?

ANKENÆVN

Ankenævnet for

to hytter i forbindelse med en festival og

forudbetalte 2.320 kroner for hytterne.

Festivalen blev imidlertid aflyst, og to

dage før ankomsten til hytterne kontak-

tede forbrugeren udlejeren for at aflyse

opholdet og få pengene tilbage. Udlejeren

af hytterne afviste at betale tilbage.

AFGØRELSE

Forbrugeren får medhold

BEGRUNDELSE

Ankenævnet er som sådan

feriehusudlejning.

KLAGEN

En forbruger lejede et fritidshus

i Sverige. Forbrugeren var langt fra tilfreds

med huset, som ikke levede op til det, for-

brugeren havde set i annoncen. Fritidshu-

ikke i tvivl om, at der har været væsentlige

mangler ved det pågældende fritidshus, men

en del af klagepunkterne kunne have været

afhjulpet, hvis forbrugeren havde klaget på

stedet. Forbrugeren valgte først at klage efter

hjemkomsten, og derfor havde ejeren af huset

ikke mulighed for at afhjælpe problemerne,

og derfor får forbrugeren ikke medhold.

og skal have 2.320 kroner tilbagebetalt.

Forbrugeren har gjort

klart, at udlejeren ikke havde nogen afbe-

stillingspolitik. Den faktura, som klager

modtog i forbindelse med bookingen

indeholdt ikke noget omkring afbestil-

ling, og heller ikke indklagedes hjemme-

side indeholdt noget herom. Forbrugeren

siger desuden, at der ikke blev sagt noget

om afbestilling i forbindelse med bestil-

lingen over telefon. Fordi udlejeren ikke

havde meddelt klager nogen retningslin-

jer for afbestilling, mener ankenævnet, at

booking af hytte kan sidestilles med boo-

king af hotelværelse. Her er kutymen, at

et hotelværelse kan afbestilles vederlags-

frit indtil kl. 18.00 dagen før ankomst.

Derfor får forbrugeren medhold.

BEGRUNDELSE

Sådan

klager du

Der er i Danmark 20 godkendte klagenævn. Hvis der findes et privat klagenævn for klagen,

for eksempel Pakkerejse-Ankenævnet, skal klagen rettes til det klagenævn. Hvis der ikke

findes et klagenævn, kan du måske rette klagen til Forbrugerklagenævnet, der er et offent-

A F

LARS NØHR ANDRESEN

ligt klagenævn. Hvis du vil klage til et af de private klagenævn, skal du først have forsøgt at

løse problemet direkte med butikken. En sagsbehandling er udelukkende skriftlig. Du skal

altså ikke fremlægge sagen mundtligt over for klagenævnet eller den erhvervsdrivende,

som du klager over. Oftest koster det et gebyr på 150-300 kroner at få en klage behandlet.

WWW

På

www.taenk.dk/klagenaevn

kan du se en komplet oversigt over

de 20 klagenævn samt læse detaljer om, hvordan du klager, og hvad det koster.

Forbrugerrådet

Tænk

// April 2016 //

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Medlemmerne

spørger

April

/ 2016

Brug dit eksklusive

medlems-telefonnummer,

så kommer du altid forrest i køen!

7741 7777

at det ser ud til at flere og flere firmaer tilby-

der denne type betaling. Og så synes jeg for-

resten også, at mit hjemlige regnskab bliver

langt mere uoverskueligt af, at der kommer

så mange opkrævninger på så mange forskel-

lige måder. Jeg får regninger på mail, i e-Boks,

på papir, betaler med betalingsservice og nu

også med automatisk kortbetaling. Er det vir-

kelig nødvendigt, at teknologien skal resultere

i mere administration? Det er sådan, jeg ople-

ver det.

Mette Alkjær, Holte

Hvad er meningen med

stigende antal regninger?

Jeg undrer mig over, at min tv-udbyder nu til-

byder mig at betale for en af mine kanaler og

samtidig tilbyder gratis automatisk kortbeta-

ling og billigere betalingsservice. Jeg har hidtil

fået min ene årlige regning på papir, men vil-

le egentlig tilmelde den betalingsservice, men

nu kommer det jo til at koste et betalingsgebyr

hver måned på 9,75 kroner. De lokker med,

at jeg sparer 35 kroner hver måned, da jeg

sparer papirfakturaen. Men før var det jo et

engangsbeløb, da jeg kun betalte en gang om

året. Jeg forstår ikke formålet med de mange

indbetalinger, medmindre de faktisk tjener

penge på betalingsgebyrerne. Jeg har også

undret mig over, at mit teleselskab er begyndt

at sende regninger på telefonsamtaler hver

måned i stedet for hver tredje måned som tid-

ligere. Hvad foregår der mon?

Jeg har også et abonnement hos et andet sel-

skab. De sender også regninger hver måned

og tilbyder gratis kortbetaling. Jeg er ikke glad

for at have mine kortoplysninger opbevaret

hos alle mulige firmaer, så det bekymrer mig,

SVAR

Du spørger, hvad der mon foregår, når

det i stedet for at blive mindre kompliceret bli-

ver mere kompliceret at betale og holde orden

i sine regninger.

Forbrugerrådet Tænk har længe været efter

de forskellige gebyrer, der i mange tilfælde er

urimelige.

Tidligere blev det at betale og se sin reg-

ning betalt gennem abonnementet. En krea-

tiv person i et teleselskab fandt så ud af, at

man kunne pålægge den ydelse et særskilt

gebyr og lægge den oven i abonnementet. Så

fik selskabet betalt to gange for samme ydel-

se, eller det kunne sænke prisen på abonne-

mentet, så det så billigere ud. Den praksis har

så bredt sig til resten af branchen og til andre

sektorer. Muligheden for at pålægge et sådant

‘betalingsgebyr’ hang også sammen med, at

det blev muligt at benytte automatisk kortbe-

taling.

Hvis du betaler over automatisk kortbeta-

ling og skal på nettet for at se din regning, for-

svinder udgifterne til betalingsservice og brev-

udsendelse. Når selskabet så vil kontakte dig,

kan de gøre det elektronisk. Da det er billigere

at sende en e-mail end et brev, kan selskabet

også spare penge her. Hvis konkurrencen mel-

lem selskaberne fungerer, kan du som kunde

måske også få en lavere pris.

For at få flere kunder over på automatisk

kortbetaling, eller bare væk fra alminde-

lig brevkommunikation, har flere selskaber

pålagt et urimeligt højt ‘brevgebyr’ for at mod-

tage regninger og kommunikation i brevform.

Når selskaber går fra kvartalsbetaling til

månedsbetaling sker det ofte for at få en bedre

likviditet og for at mindske selskabets risiko,

hvis kunderne pludselig holder op med at beta-

le. Som forbruger kan det også have sine for-

dele at sprede sine betalinger jævnt over året.

Hvad angår aflevering af kortoplysninger,

skal man som forbruger være kritisk og bruge

sin sunde fornuft. Det er også vigtigt jævnligt

at tjekke sine kontoudtog.

Din pointe om, at det er blevet uoverskueligt

med de mange måder at betale på og modtage

informationer på, er jeg helt enig i. Netop med

den avancerede teknologi burde det være

muligt for den enkelte forbruger at samle sine

regninger og oplysninger på en måde, så man

kan have et overblik. Vi er opmærksomme på

problemet, men har desværre ikke en patent-

løsning på det (endnu).

Martin Salamon, cheføkonom

// April 2016 // Forbrugerrådet

Tænk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 523: Forbrugerrådet Tænk Kemis foretræde for udvalget 15/6-16

Xxxxxx //

Xxxxxxxx

Test

guider

170

| April | 2016

Rystepudsere

Side 7

Find over 100 test på www.taenk.dk

Uafhængige og videnskabelige

Antivirus-programmer

Side 26

De fleste af 16 testede rystepudsere til 200-1.500 kroner sliber fint. Men

det er værd at lægge mærke til, hvilke funktioner modellerne har.

De 19 testede antivirusprogrammer skærmer ikke altid effektivt nok mod

farer udefra. Tre betalingsprodukter er dårligere end Windows’ beskyttelse.

Digitalkameraer

Side 38

Babysoveposer

Side 42

Hårdføre kompaktkameraer er konstrueret solidt og kan klare sand og

vand. Men mange af de ti testede modeller tager ikke gode nok billeder.

Fire ud af ti testede køreposer, kombiposer og bløde lifte indeholdt større

mængder uønsket kemi – i et tilfælde var det ulovlig hormonkemi.

Vaskemaskiner

Side 46

Moderne vaskemaskiner bruger langt mindre vand og el end ældre maskiner, men det kan betyde lange vasketider på over tre timer.