Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 515
Offentligt
1645515_0001.png
Kemikalier
Ref. dofah,kaa
Den 13. juni 2016
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om intervention i sag C-691/15 P,
Kommissionen mod Bilbaína de Alquitranes m.fl. (appel)
Indledning
1
En række virksomheder i flere medlemsstater har ved Retten ved EU-
Domstolen fået medhold i en sag anlagt mod Kommissionen med påstand om
delvis annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2.
oktober 2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og
videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og
blandinger (herefter forordning 944/2013), for så vidt angår klassificeringen af
2
stoffet beg, kultjære-, højtemperaturs- (CTPHT) som giftigt for vandmiljøet .
Kommissionen har appelleret sagen til EU-Domstolen.
Sagens baggrund
Kommissionens forordning 944/2013 fastsætter regler om klassificering af beg,
kultjære-, højtemperaturs- (CTPHT) som giftigt for vandmiljøet (Aquatic Acute
1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (H410)).
Klassificeringen af stoffet CTPHT er baseret på den af Nederlandene udførte
risikovurdering af stoffet og udarbejdede dossier, som blev indsendt til EU’s
Kemikalieagentur (ECHA). ECHA indhentede en udtalelse fra sit Udvalg for
Risikovurdering (RAC) og på dette grundlag vedtog Kommissionen forordning
944/2013.
Kriterierne for klassificering af stoffer og blandinger som farlig for vandmiljøet
er fastsat i del 4.1. i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og
blandinger (herefter CLP-forordningen). Ved valget af testmetode skal en
række forhold tages i betragtning. Fremgangsmåden for klassificering for farer
for vandmiljøet er inddelt i trin og afhænger af typen af oplysninger, der
foreligger for det enkelte stof eller for blandingen og for dens bestanddele.
Summationsmetoden anvendes, når der ikke foreligger tilstrækkelige
oplysninger om en blanding som helhed til at kunne vurdere farerne, jf. figur
4.1.2. i bilag I til CLP-forordningen. Derfor ser man på blandingens
bestanddele og foretager en risikovurdering på baggrund heraf.
1
2
Heriblandt den danske virksomhed Koppers Denmark A/S
Dom afsagt af Retten i sag T-689/13 den 7. oktober 2015
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] •
www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 515: Orienteringsnotat om Danmarks intervention i sag C-691/15 P, fra miljø- og fødevareministeren
1645515_0002.png
Ved klassificeringen i forordning 944/2013 betragtes CTPHT som en blanding,
og Kommissionen anvendte den såkaldte ”summationsmetode” til klassificering
som akut- og kronisk giftigt for vandmiljøet som beskrevet i punkt 4.1.3.5.5. i
bilag I til CLP-forordningen og som anbefalet af RAC.
Summationsmetoden blev anvendt, da alle tilgængelige data vedrørende
CTPHT var baseret på studier udført uden UV-lys og derfor ikke kunne
anvendes til klassificering af CTPHT som helhed. I risikovurderingen af CTPHT
blev det understreget, at risikovurderingen ikke kunne foretages uden at tage
hensyn til fototoxicitet, samt at man valgte at risikovurdere hver enkelt PAH for
sig og ”summere” risikovurderingerne for de enkelte stoffer for at få en samlet
risikovurdering af CTPHT.
18 virksomheder anlagde sag ved Retten med påstand om delvis annullation af
Kommissionens forordning 944/2013 for så vidt angår klassificeringen som
giftigt for vandmiljøet (Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (H410)).
Kommissionen tabte sagen.
I den appellerede dom fastslog Retten, at Kommissionen havde begået et
åbenbart fejlskøn i forbindelse med klassificeringen af CTPHT, idet
Kommissionen undlod at opfylde sin pligt til at tage alle relevante forhold og
omstændigheder i betragtning med henblik på at tage behørigt hensyn til, i
hvor stor udstrækning de 16 PAH-bestanddele findes i CTPHT og deres
kemiske virkning.
Retten fandt således, at hverken Kommissionen eller ECHA kunne godtgøre, at
de ved klassificeringen af stoffet tog højde for, at bestanddelene i CTPHT blev
frigivet i begrænset omfang, og at stoffet var meget stabilt. Det var ikke påvist,
at der var taget højde for den lave vandopløselighed af CTPHT.
Kommissionen har i appellen nedlagt påstand om ophævelse af Rettens dom og
hjemvisning til Retten med henblik på fornyet behandling.
Til støtte for appellen har Kommissionen gjort gældende, at Retten har
tilsidesat sin begrundelsespligt, idet det er uklart, om Kommissionen efter
rettens opfattelse fejlagtigt havde anvendt summationsmetoden med henblik
på en klassificering og dermed skulle have anvendt en anden metode til
klassificering, eller om Kommissionen havde anvendt summationsmetoden
fejlagtigt.
Kommissionen har endvidere gjort gældende, at Retten har tilsidesat CLP-
forordningen, idet den fastslog, at Kommissionen havde anlagt et åbenbart
urigtigt skøn ved vedtagelsen af den anfægtede klassificering uden at tage
hensyn til opløseligheden af stofferne som helhed. Kommissionen har herunder
gjort gældende, at de prøvningsdata, der findes vedrørende CTPHT, blev anset
for at være utilstrækkelige med henblik på en klassificering direkte i henhold til
3
CLP-forordningen, ligesom bridging-principperne ikke fandt anvendelse,
Dette vil sige anvendelse af data om lignende testede blandinger og oplysninger om de enkelte
farlige stoffer i blandingen.
3
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 515: Orienteringsnotat om Danmarks intervention i sag C-691/15 P, fra miljø- og fødevareministeren
1645515_0003.png
hvorfor Kommissionen var nødsaget til at anvende summationsmetoden i det
foreliggende tilfælde. Kommissionen har endvidere herunder gjort gældende, at
CLP-forordningen ikke stiller krav om, at der ved anvendelse af
summationsmetoden skal tages hensyn til opløseligheden af stoffet som helhed
ved anvendelsen af denne metode.
Kommissionen har endelig gjort gældende, at Retten har tilsidesat EU-retten,
eftersom den har overskredet grænserne for sin legalitetskontrol, og da den har
gengivet det bevismateriale, som dannede grundlag for vedtagelsen den
omhandlede forordning, urigtigt.
Sagens betydning for Danmark
Det er i dansk interesse, at det fastslås, at summationsmetoden kan anvendes i
en sag som den foreliggende, idet man herved kan teste for nedbrydelighed og
bioakkumulering for de enkelte bestanddele. Udfaldet af denne sag kan således
have stor betydning for klassificering af andre stoffer eller blandinger.
Det er endvidere i dansk interesse, at EU-Domstolen ikke tilsidesætter en
konkret faglig ekspertvurdering udført af en medlemsstat, som ECHA, RAC og
Kommissionen er enige i og dermed annullerer en EU-harmonisering, der er
vedtaget.
På den baggrund vil regeringen intervenere i sagen.
Regeringen vil bl.a. argumentere for, at summationsmetoden skal anvendes i
en sag som den foreliggende, idet der ikke forelå øvrige data, som kunne
anvendes, og at den af Retten foretagne faglige vurdering af, hvad der skal tages
i betragtning ved klassificeringen af CTPHT som farligt for vandmiljøet, er
fejlbehæftet.
Regeringen vil tillige argumentere for, at de vurderinger, der er foretaget af
Nederlandene og RAC er korrekte, og at det skøn, som Kommissionen på
baggrund af en udtalelse fra RAC har udøvet, ikke falder uden for de lovlige
grænser for skønnet eller er åbenbart forkert, og at Retten således har været
ubeføjet til at annullere den foretagne klassificering af CTPHT.
3